Hans Sode-Madsen F ARLIG UNGDOM. SAMFUNDET, UNGDOMMEN OG UNGDOMSKOMMISSIONEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hans Sode-Madsen F ARLIG UNGDOM. SAMFUNDET, UNGDOMMEN OG UNGDOMSKOMMISSIONEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG"

Transkript

1 Hans Sode-Madsen F ARLIG UNGDOM. SAMFUNDET, UNGDOMMEN OG UNGDOMSKOMMISSIONEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

2 farlig ungdom. samfundet, ungdomm e n og ungdomskommissione n

3 MAGTUDREDNINGEN Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning eller, som det officielle navn er, En analyse af demokrati og magt i Danmark. Projektet ledes af en uafhængig forskningsledelse. Magtudredningens forskningsresultater publiceres i en række bøger, som udgives på Aarhus Universitetsforlag,og i en skriftserie,som udgives af Magtudredningen. Lise Togeby (formand) Jørgen Goul Andersen Torben Beck Jørgensen Peter Munk Christiansen Signild Vallgårda

4

5 Farlig ungdom. Samfundet, ungdommen og Ungdomskommissionen Magtudredningen, forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2005 Tilrettelægning: Kitte Fennestad Omslag: Kitte Fennestad med foto af ASA Film ISBN Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade Århus N Fax

6 FORORD Fra august 2000 og et år frem blev jeg af Folketingets Magtudredningsprojekt frikøbt til at skrive denne bog om den danske ungdomskommission,dog således at min arbejdsplads,rigsarkivet,bidrog med min forskningsandel. Jeg er de berørte institutioner og Magtudredningens styregruppe,lisetogeby, Signild Vallgårda, Jørgen Goul Andersen, Peter Munk Christiansen og Torben Beck Jørgensen,meget taknemmelig for den tillid,de hermed viste mig og mit projekt. Signild Vallgårda har været den direkte ansvarlige for,at manuskriptet blev til noget,og at det opfyldte Magtudredningens intentioner. Også hun har udvist en beundringsværdig tillid til,at det bedste resultat blev opnået,når man arbejdede i frihed under ansvar.jeg håber at have levet op til denne tillid. Magtudredningens historikere, Sniff Andersen Nexøe, Helle Porsdam, Signild Vallgårda,AnetteWarring,Per Boje og Mogens Rüdiger har dannet et godt og humoristisk netværk. Jeg har trukket på Hans Hertels,Hans Kirchhoffs,Michael Kjeldsens og Niels Wium Olesens omfattende specialviden undervejs i processen. En varm tak for inspirerende samtaler og gode og opmuntrende venneråd. Mine nære kolleger på Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv og Frederiksberg Stadsarkiv,Henning Grelle og Henning Bro,har stået på hovedet i samlingerne, fundet værdifuldt arkivmateriale frem til mig og rundhåndet sendt mig kopier af det.tak for hjælpen. Stor hjælpsomhed har jeg som sædvanlig mødt i de biblioteker, jeg normalt hjemsøger, når jeg har brug for baggrundsviden også den, jeg måske ikke selv havde fundet på. Hanne Rasmussen og kolleger i Folketingets Bibliotek,staben i DetAdministrative Bibliotek og mit lokale Køge Bibliotek har gjort mit låner-liv lettere.tak til dem alle. Sidst,men afgjort ikke mindst,skal der lyde en dybtfølt tak til min kone, Astrid, for overbærenhed, når en stressende deadline gav sig udslag i pirrelighed,og for at have læst en uvurderlig meningskorrektur.

7 At skrive kan være et ensomt arbejde og en prøvelse for omgivelserne.på et eller andet tidspunkt bliver tilhørerne lange i blikket,når man med begejstring taler om Ungdomskommissionens visioner i betænkningen om Boliger til ungdommen eller undres over den menneskelige smålighed,der var en følgesvend til frihedsrusen i sommeren 1945.Jeg takker for tålmodigheden og lover at holde en pause. Henning Friis og især Poul Dam havde jeg stor glæde af at frekventere,når jeg trængte til at få afklaret nogle af de forhold,arkivalierne ikke belyste,bl.a. personlige og administrative relationer.det er derfor vemodigt at erkende, at jeg ikke nåede at få bogen på gaden,inden de døde.ungdomskommissionen var en stor del af deres tidlige karriere,og de var levende interesserede i deres historie,uden at de dog søgte at pådutte mig deres meninger. Køge,december 2002 Hans Sode-Madsen

8 INDHOLD Om bogen 11 historik 12 indhold og dispone ring 14 problemstilling 18 kilde r, litte ratur, noter og skrivestil 19 kapitel 1. Prolog.Ungdommens fakkeltog 17.maj kapitel 2. Kampen for en ny himmel og en ny jord.ungdomsprogrammer op til oktobervalget års valg ret forve ntninger, ske psis, skuffelse? 31 d.s.u. ungdommens sociale problemer 38 større lighede r e nd for ske lle. k.u.s vi vil vinde freden og d.k.u.s ungdommens 5 rettigheder 4 9 oktob e rvalg et h vor blev ungdommen af? 51 kapitel 3. Hal Koch.Dansk Ungdomssamvirke og Ungdomskommissionen 58 ungdomssamvirkets skitse til en kommission 20. juni henning friis udlægger te kste n 66 medlemmerne udsøges 70 kommissoriet 71 de ove r sete og jaloux repræse ntante r 72 de n administrative og organisatoriske opbygning 75 kapitel 4. Den farlige ungdom 83 de krimine lle mænd og usæde lige piger 87 afsp oret ungdom 88 familien i opløsning? 90 kapitel 5. De første år de n håbløse boligsituation 96 kommunale ungdomsudvalg 109 revision af lov om ungdomslejre 113 bedre end f orventet 119

9 kapitel 6. En demokratisk hær af folkets sønner 122 de psykiske rammer. ny takt og tone 12 6 de fysiske rammer. sundhe d sfarlige lejre og fritide n som problem 129 soldate rkammerate r. e n ny ånd i sigte 131 kapitel 7. Uddannelsernes demokratisering 135 uddanne lse som en retfærdighedsgerning. gøgeunger og piger 137 inte lligensre se rve n 141 pe ngene 142 land og by 14 4 univer s i teterne og de højere læreanstalte r 147 det samfundsnyttige erhve rvsarbejde 148 vide regående faglige skole r 14 9 ungdommens uddanne lse sfond 152 problemkatalog frem for handlingsplan? 153 kapitel 8. Fredskrisen,ungdommen og arbejdslivet 157 hal koch i orkane ns øje betænkningen om arbejde r b e skyt tel se og h e l b red skontrol denne lov gælde r også for landbruget 164 betænkningen om ung dommen og arbejdsl ivet levevej s om l ivsg e rni ng 167 ungdomsskole n for ufaglærte 169 de n true nde frem tid ungdomskrise n 171 en de pre ssiv betænkning 173 kapitel 9. Ungdommen og fritiden.ungdomsenqueten 175 ungdomsenqueten omfat tende og uak tuel 177 landsbye n købstade n for stade n. tre bekymre de skitse r 178 fore ningskrise, læsevane r og triste kulturtilbud 179 forlyste lse r film, musik og dans 181 friluftsl ivet k ulturpessimiste rne s håb 185 tilbage til nature n 186 e n f ordomsfri og uegal b etæ nkning 187 kapite l 10. Asfaltjunglen og den tilpasningsvanskelige ungdom 191 de unge piger og asfaltjungle n københavn 193 herberger mest for mænd 195 de n tilpasningsvanske lige ungdom 197 hjem og hjem 198 kapitel 11. Resumé og tre temaer tilbage til fremtiden? 203 den bag udrettede f remtid 204 de n fremadrettede f remtid 206 magt afmagt re sultate r 207 elite ns projekt 209 8

10 Bilag I. Ungdomskommissionens medlemmer 212 Bilag II. Ungdomskommissionens udtalelser og betænkninger mv. 220 Bilag III. Biografiske oplysninger Litteratur 232 9

11 OM BOGEN Farlig ungdom.samfundet,ungdommen og Ungdomskommissionen fortæller historien om den danske ungdomskommission,fra den blev oprettet i efteråret 1945, til den afsluttede sit arbejde i 1952, og videre frem til dens samlede resultater blev vurderet omkring 1970.Bogen handler om kommissionen og om dens genstand ungdommen.der er med andre ord tale om et stykke forvaltningshistorie og om et afsnit af ungdommens historie,begge elementer sat ind i en almindelig historisk kontekst.til indledning en kort historik. Bogens titel skylder jeg Poul Hammerichs Danmarkskrønike: Halvt anderumpe, halvt læderjakke. Egon alias Ib Mossin i Johannes Allens film, Farlig ungdom. Han så hård og rap ud, med smøg og smalle tyrefægterbukser med perlemorsknapper forneden. I virkeligheden faldt ungdomskriminaliteten, mens teenagerne stod og ventede på Evighedsvej. 1 11

12 HISTORIK Da Ungdomskommissionen så dagens lys i oktober 1945, var en ti år gammel D.s.U.-tanke gået i opfyldelse.ikke helt i sin oprindelige form,men tilpasset de politiske muligheder, som de havde udviklet sig i de forløbne fem besættelsesår. Tilbage i 1936, midt under den økonomiske verdenskrise, så D.s.U.-forberedelsen af lærlingeloven 1937 som en løftestang for et ungdomsdepartement. 2 Det skulle placeres under Socialministeriet og vejledes af et ungdomsnævn.to år efter udvidedes ønskesedlen med en ungdomskommission. I de mellemliggende år havde den parlamentariske virkelighed ændret sig derhen,at den socialdemokratisk-radikale regering havde flertal i såvel Folke- som Landsting.Valgretsalderen var dog uændret en af Europas højeste, nemlig 25 år til Folketinget og 35 år til Landstinget.Ungdommen havde med andre ord svært ved at komme på tinge og deltage i de muligheder,flertallet åbnede for.det er i lyset af denne nye situation,at D.s.U.s ønske om at få indflydelse på den lovgivning, der rettede sig direkte mod ungdommen fx hele uddannelseslovgivningen må ses. En ungdomskommission kunne kortlægge ungdommens livsvilkår,mens ungdomsnævn lokalt og centralt kunne påvirke politikerne til at iværksætte eller ændre på de ungdomslove, der administrativt skulle udføres af et ungdomsdepartement. Denne sammentænkte konstruktion blev aldrig til noget.en besættelsestid lagde sig imellem, men derudover er det et spørgsmål, om de politiske venner på Christiansborg ville have strakt sig så langt.næppe. Mistanken næres af indholdet i D.s.U.s store ungdomsprogram fra sommeren 1944, Ungdommens sociale problemer. Her var kommissionen og departementet gledet helt ud, og kun kommunale og statslige ungdomsnævn var blevet tilbage, endda med ret begrænsede ressorter. Nok havde meget ændret sig i de forløbne år, men derfor kunne man da godt have holdt D.s.U. fanen højt. Når man ikke gjorde det, var det fordi man ønskede at opretholde og videreføre Dansk Ungdomssamvirke i efterkrigsårene, eller måske snarere idegrundlaget bag Ungdomssamvirket. Samvirket var dannet i efteråret Det bestod af de da stuerene politiske ungdomsorganisationer altså hverken kommunister eller folkene fra Dansk Samling og en stor del af fritids- og sportsorganisationerne. Målet var at bevare dansk kultur, identitet og demokratiopfattelse under det herskende pres fra den totalitære nazistiske ideologi.til formand var udpeget Hal Koch.I løbet af 1943 satte D.s.U.sig på magten i Ungdomssam- 12

13 virket og fik virksomheden drejet fra det hurra-patriotiske med dannebrog, alsang og fædrelandshistoriske foredrag over i retning af en social debat. Nemlig debatten om,hvordan goderne skulle fordeles efter befrielsen.at vi alle havde været i samme båd,anså Hal Koch for noget hykleri. Man ønskede et mere lige samfund, socialt og økonomisk, og også en mere ligelig fordeling af den politiske indflydelse.valgretsalderen måtte ned, hvis ungdommen skulle til.i denne kamp for større magt til ungdommen behøvede D.s.U.et intakt Ungdomssamvirke,dvs.et Ungdomssamvirke der udadtil fremstod som talerør for en samlet ungdom.kompromiset hed derfor ungdomsnævn og -råd. Hverken Venstre eller de radikale ønskede nemlig et statsligt ungdomsdepartement. Når der overhovedet var lydhørhed over for ungdommens ønsker, hang det sammen med en almindelig accept af,at det var ungdommen,der havde båret modstandskampen. Ergo måtte den belønnes. I månederne op til befrielsen den 5. maj 1945 søgte alle de politiske ungdomsorganisationer at få indføjet særlige ungdomsafsnit i moderpartiernes efterkrigsprogrammer. Den tilsyneladende positive stemning over for ungdommens indsats i modstandsbevægelsen skulle udnyttes.det lykkedes i høj grad for bypartierne D.s.U.,Danmarks kommunistiske Ungdom og Konservativ Ungdom,mens landpartierne Venstres Ungdom og Radikal Ungdom havde sværere ved at trænge gennem moderpartiernes mangel på interesse. Befrielsesregeringens socialdemokratiske statsminister,vilh.buhl,annoncerede i åbningstalen den 9. maj en lovgivning til varetagelse af ungdommens interesser og gentog fra balkonen på Christiansborg ved Ungdommens Fakkeltog den 17. maj,at ungdommen ikke skulle blive glemt, heller ikke hvad stemmeretten angår. Der var tale om nøje iscenesatte udmeldinger, beregnet på Ungdomssamvirkets reaktion.her kunne man ikke samles om D.s.U.s foretrukne projekt om et statsligt ungdommens departement, men nok om en tilbagefaldsmulighed i form af en ungdomskommission som D.s.U. i øvrigt forestillede sig skulle være permanent.det smagte dog lidt af fugl.den 20. juni 1945 opfordrede D.U. regeringen til at nedsætte en ungdomskommission,hvilket skete på et ministermøde den 16. oktober 1945, blot fire dage før det rigsdagsvalg,der bragte Venstrehøvdingen Knud Kristensen til roret. Formand for den store og bredt sammensatte kommission blev Ungdomssamvirkets formand, Hal Koch. Leder af kommissionens sekretariat blev Socialministeriets statsvidenskabelige konsulent, Henning Friis, aktiv socialdemokrat og siden 1941, bl.a. i D.U.-regi, fortaler for en kommission efter svensk mønster fra I Henning Friis langtidsstrategi indgik kommissio- 13

14 nen som et forstudie til det senere Socialforskningsinstitut med Henning Friis som direktør. 3 Interessen for ungdommens opdragelse til demokrati som et særlig nødvendigt projekt gik til grunde allerede i den kolde krigs startfase. Hal Koch havde gennem besættelsesårene brugt Dansk Ungdomssamvirke som talerør for sin demokratiopfattelse og nedfældede den i efteråret 1945 i den berømte bog Hvad er demokrati? Den gamle fjende,nazismen,blev erstattet af en ny, kommunismen, og for hovedparten af de politiske partier var man hermed tilbage ved de trygge, normale tilstande, hvor demokratiopdragelse var så selvindlysende,at man hverken behøvede at fremhæve eller forsvare den.den havde med et moderne udtryk sejret sig ihjel.der skulle ikke indvindes nyt land, og kræfterne kunne derfor bruges på produktion. De unge skulle med andre ord ikke bryde deres hjerne med politik,de skulle smøge ærmerne op,uddanne sig,være flittige og ansvarsbevidste. Den farlige ungdom fra besættelsestiden skulle disciplineres og være parat til at deltage i opbygningen af det forbrugerorienterede velfærdssystem. INDHOLD OG DISPONERING Bogen består af 11 kapitler,der falder i tre dele.hertil kommer tre bilag med henholdsvis kommissionens opbygning og medlemmer, dens udtalelser og betænkninger samt en lille biografi over de mange personer, der optræder i teksten.der afsluttes med en litteraturfortegnelse. Første del omfatter kapitlerne 1-4 og er et rids over tiden umiddelbart forud for Ungdomskommissionens oprettelse.kapitlerne om Ungdommens fakkeltog 17.maj 1945 og om Kampen for en ny himmel og en ny jord.ungdomsprogrammer op til oktobervalget 1945 tager et vue ud over den følelsesmæssigt turbulente befrielsessommer. Sammen med frihedsrusen fulgte kravet om udrensning til bunds og til tops,frygt og mistro over for de unge mænd med frihedskæmperarmbind og våben og en overgangsregering,hvor modstandsbevægelsen og de gamle politikere for en kort stund delte magten.det var også tiden, hvor de politiske ungdomsorganisationer præsenterede deres ønsker og forventninger til den efterkrigstid,de i sommeren 1945 opfattede som begyndelsen til en ny og bedre verden.fælles mærkesager var nedsættelse af valgretten til 21 år fra de gældende 25 år til Folketing og 35 til Landsting,større social retfærdighed,en demokratisering af hæren og ikke mindst boliger og uddannelse til alle. Umiddelbart kom det til at gå anderledes. Oktobervalget 1945 bragte partiet Venstre og dets jordbundne og sindige formand, 14

15 Knud Kristensen, til magten.venstre havde ikke spillet nogen rolle i modstandskampen, men partiet og dets formand repræsenterede til overmål befolkningens ønske om normale tider. Ungdommens ønsker måtte som så meget andet på denne tid afvente den bedre økonomi,der dannede basis for en udbygning af velfærdssamfundet. Kapitlet om Hal Koch, Dansk Ungdomssamvirke og Ungdomskommissionen introducerer kommissionens formand og beskriver det politiske benarbejde, som de to hovedaktører, D.s.U.-formanden Victor Gram og Socialministeriets statsvidenskabelige konsulent Henning Friis, udførte fra omkring Kapitlet redegør desuden for kommissionens administrative og organisatoriske opbygning og for den skinsyge overvågning, der udgik fra Undervisnings- og Justitsministeriet. Den farlige ungdom ser på kommissionens holdning til det ofte moraliserende billede, offentlige meningsdannere som fx Kate Fleron med uhyre effekt videregav i bøgerne Afsporet ungdom og Vi er ungdommen fra Krigsårenes mørkelægning havde givet yderligere næring til den frygtblandede bekymring, forældre almindeligvis omfatter deres børn med. Uønsket graviditet, kiosklitteratur og biografbesøg var de store spøgelser.heroverfor introducerer Ungdomskommissionen en ny pædagogisk-psykologisk tilgang til ungdommen som kategori. Ungdommens problemer er samfundets problemer,hedder det. Kapitlerne 5 og 6 i anden del handler om kommissionens første år, ,og om rækken af små,men bidsk-engagerede og moralske betænkninger om ikke mindst de håbløse boligforhold og om vejen til økonomisk fortabelse,nemlig køb af møbler på afbetaling.i baggrunden spøger den berygtede Edderkoppe-sag. Kapitlet En demokratisk hær af folkets sønner ser på den demokratisering af hæren, som et bredt politisk flertal så som en nødvendighed oven på erfaringerne med nazismen.folkets sønner skulle til i befalingsmandskorpset,hvis ungdommens vilje til at forsvare demokratiet skulle have mening. Kæft-trit-og-retning disciplinen, udøvet af hovne og kulturløse befalingsmænd, måtte derfor afløses af et mere ligeværdigt fællesskab, som det var kendt fra modstandskampens aktionsgrupper. Kapitlet om De første år beskriver også, hvordan konflikten land-by slår ned i Ungdomskommissionens arbejde.venstre lagde stærkt afstand til kommissionens forslag om regulerede arbejdsforhold for landbrugets unge, karle og medhjælpere,og indledte en hetz mod akademikeren og byboeren Hal Koch. Tredje del tager i kapitlerne 7-10 fat på de store betænkninger fra kommissionens sidste år, Uddannelsernes demokratisering kommer rundt om de faglige uddannelser, gymnasieskolen og universiteterne, om problemet 15

16 med de flittige piger, som ikke efterfølgende bruger deres uddannelse, og om det intrikate spørgsmål,hvorvidt højere uddannelse fører til miljø- og kulturskift svigter studenterne og akademikerne deres rødder eller vender de tilbage og oplyser deres oprindelige miljø. Det nye begreb intelligensreserven importeres fra Sverige,og problemstillingen land-by dukker endnu en gang op. Kapitlet Fredskrisen. Ungdommen og arbejdslivet ser på den truende fremtid,fredskrisen,som den fremstår i den ret depressive betænkning om ungdommens indplacering i et arbejdsliv under forandring,mens kapitlet Ungdommen og fritiden. Ungdomsenqueten redegør for den indtil dato mest omfattende kortlægning af ungdommens tilværelse, baseret på en spørgeskemaundersøgelse,der omfattede næsten unge,og som iværksattes i efteråret 1946.Delresultater var allerede udnyttet i de tidligere betænkninger om uddannelsesforholdene, så her kunne man koncentrere sig om fritidens udnyttelse. Gik den med læsning af billig kiosklitteratur og underlødige amerikanske film til tonerne af hidsende jazz eller til fornuftig avislæsning, besøg på biblioteker og museer samt radio-lytning, her kaldt dagligstuens højskole.svaret var ja! Da betænkningen var meget omfattende og tynget af tal og tabeller, havde kommissionens medlemmer uddestilleret facit i tre skitser om livet i landsbyen, i købstaden og i forstaden. Selv om konklusionen beroligede med, at ungdommen var bedre end sit rygte, tegnede skitserne et kulturpessimistisk billede af et landsbysamfund i kulturel opløsning og en købstad uden fremtidsmuligheder, mens forstaden fremstod som en soveby uden sociale kontakter.temaet om land contra by blev endnu en gang endevendt i betænkningen om ungdommens friluftsliv, hvor bykulturens passive eller passiviserende fritidsliv blev stillet over for det aktive og lidt finere friluftsliv i naturen. Kapitlet om Asfaltjunglen og den tilpasningsvanskelige ungdom ser på tidens bekymring for den afsporede byungdom og på den udbredte fornemmelse af, at familien var i opløsning. Land-by temaet optræder i forbindelse med betænkningen om Den tilflyttede ungdoms særlige problemer. De unge piger fra landet advares mod at betragte storbyen som deres drømmes mål.prostitution bliver ofte deres skæbne. De unge mænd derimod havner som hjemløse på herberger. Desuden omtales kommissionens undersøgelse af ungdomskriminaliteten og dens overordentligt kritiske syn på det eksisterende forebyggende arbejde, eksemplificeret i de utallige former for opdragelses- og skolehjem.nye tanker om retspsykiatri og socialmedicin lanceres og bredes ud til socialt svage familier.den nye tids sociale ingeniører,psykologerne,skal bringes på banen for at indgå i gruppearbejde på terapeutisk basis sammen med rådvilde forældre,foreslår kommissionen. 16

17 Det afsluttende kapitel sammenfatter bogens indhold, dels i form af et egentligt resumé,dels som tre tematiserende afsnit.det første, Den bagudrettede fremtid, ser på kulturpessimismen,land-by,umoral,og arbejde og familie. Det næste, Den fremadrettede fremtid, omtaler spørgsmålet om intelligensreserven, ungdomspsykologi og ny social orden, og om ungdommen var bedre end sit rygte. Endelig overvejer Magt afmagt resultater, om Ungdomskommissionen var elitens projekt. Gennemgående vil det blive efterprøvet,om Ungdomskommissionens anbefalinger, forslag og henstillinger blev fulgt.herved føres fremstillingen op til omkring Såvel kapitlet om kommissionens oprettelse som de afsluttende, resumerende kapitler tager kampen for magt og indflydelse nærmere i øjesyn. I kommissoriet fra 17. oktober 1945 hed det bl.a., at Ungdomskommissionen havde til opgave at undersøge ungdommens arbejds- og indkomstforhold og faglige uddannelse, dens boligforhold og muligheder for en sund udnyttelse af fritiden.den skulle tage hensyn til de problemer,som vedrørte de unges familiedannelse og bosætning.og endelig skulle den i første række tage sigte på mulighederne for gennem positive foranstaltninger at sikre den normale ungdom en harmonisk social og kulturel udvikling, men skal samtidig optage spørgsmålet om den asociale ungdoms problemer til behandling med særlig henblik på forebyggelse af ungdomskriminaliteten. 4 Inden for de næste fem år kom ikke færre end 26 tilkendegivelser fra kommissionen, lige fra skrivelser over udtalelser til små og store betænkninger. 5 Man forsøgte at holde sig til kommissoriet som arbejdsplan, men det skulle hurtigt vise sig, at emnerne var så omfattende, at man valgte at markere sin indsats med en række små, indledende og stærkt holdningsprægede betænkninger for senere at udarbejde store redegørelser uden forgængernes gnist. Bogen forsøger at give et bud på, om udviklingen fra små, arrige betænkninger til store og tilsyneladende tamme redegørelser var udtryk for en afmattelse i kommissionen selv, eller om de politiske vinde bar i den retning. 17

18 PROBLEMSTILLING Bogen beskriver overordnet den nye situation,at ungdommen efter 1945 optræder som en særlig kategori, der skulle gøres noget særligt for, og at dette synspunkt vandt almindelig accept. Ungdommens vilkår blev sat på den politiske dagsorden med en ny selvfølgelighed og blev gjort til genstand for interessevaretagelse ikke blot fra politisk hold,men tillige fra interesseorganisationer med rod i fritids- og kulturliv. Ungdomspolitik blev et nyt politisk virkefelt, ideelt set en sammenhængende og sammentænkt ungdomslovgivning i modsætning til tidligere tiders ungdomsrelaterede lovgivning på fx undervisnings- og uddannelsesområdet.ved siden af de traditionelle, etablerede kanaler,som ungdommen udtrykte sig igennem,sportsforeninger først og fremmest,begyndte nu at opstå nye mere eller mindre organiserede udtryksformer som fx asfaltballer og knallertbander. Vennerne nede på hjørnet bestod stadig, men fik en mere bandeagtig karakter eller blev i det mindste opfattet sådan af forældre og myndigheder.det er i den forbindelse tankevækkende, at der i den offentlige debat næsten altid blev talt om ungdommens problemer, sjældent om dens vilkår. Lige præcist her synes Ungdomskommissionens største indsats at kunne placeres.på et meget tidligt tidspunkt forlod man den moraliserende holdning og erklærede, at ungdommen blot var en afspejling af samfundsforholdene. Meget tyder på,at ungdomskategorien var under omdefinering og var ved at blive omformet af økonomiske og kulturelle påvirkninger. Nedsættelsen af en ungdomskommission kunne i sig selv medvirke til en ændret ungdomsopfattelse, ligesom den amerikanske kulturimperialisme i kølvandet på Marshall-hjælpen er en nærliggende forklaring på udviklingen af en ny ungdom. I centrum af undersøgelsesfeltet står Ungdomskommissionen, dens opståen,virksomhed og resultater.til dette udviklingsforløb føjer sig inspiration i fortiden,tradition og fornyelse.umiddelbart uden for centrum befinder sig det organisatoriske og politiske bagland for de mange (og mangeartede) ungdomsorganisationer, der var repræsenteret i kommissionen.dette bagland var i stadig interaktion med det yderste og tredje lag i undersøgelsesfeltet,det omkringliggende samfund. Som nævnt anmodede Dansk Ungdomssamvirke i juni 1945 befrielsesregeringen om en kommission til hurtig og grundig undersøgelse af alle sider af ungdommens kulturelle og uddannelsesmæssige problemer og til overfor regering og rigsdag at afgive betænkning med forslag til påkrævede lovforanstaltninger. Kommissoriet omformulerede ønskerne, således at 18

19 kommissionen skulle lade foretage de fornødne undersøgelser af ungdommens særlige problemer og behov og på grundlag heraf fremsætte egnede forslag. De påkrævede lovforanstaltninger er på den ene side droslet ned til egnede forslag, på den anden side opprioriteret til ikke kun at omhandle kulturelle og uddannelsesmæssige problemer, men det langt mere fleksible særlige problemer og behov.hermed åbnedes der reelt for, at ungdommens sociale problemer, der altså ikke var nævnt specifikt i junihenvendelsen,kunne komme med.men formuleringen var også tilstrækkelig åben til, at alt og intet kunne lægges i den. Det er derfor nærliggende at stille spørgsmålet, om Ungdomskommissionen var en præmie fra det politiske establishment til den ungdom, der havde båret modstandsarbejdet besættelsesårene igennem,og som nu skulle inddrages i opbygningen af et modstandsdygtigt demokrati? Eller om der var tale om en parlamentarisk syltekrukke beregnet på at passivisere den farlige ungdom,dvs.den ungdom, der havde levet og oplevet som en spændende tid? I parentes bemærket var der tale om den samme ungdom,men optikken var unægtelig forskellig. Endelig kan det også tænkes, at Ungdomskommissionen blev betragtet som et slags plaster på såret for den manglende hurtige og efterspurgte ændring af valgretten fra 25 til 21 år, eller at den rent faktisk kom til at fungere som et Ungdommens Parlament,med hvad dette indebar af lovforberedende arbejde og forsinkende parlamentariske trakasserier. Fremstillingen præsenterer en række aktører,idealister,bekymrede pædagoger og private moralister, politikere og politiserende embedsmænd.på hver deres måde øvede de indflydelse på kommissionens arbejde, inklusive dem,der ikke var medlemmer, men blot samfundsdebattører. Et nærliggende og tidligere nævnt eksempel er Kate Fleron. I den forbindelse stilles der spørgsmål ved,om kommissionen levede sit eget liv,om det var et elitens projekt og til syvende og sidst:hvad kom der ud af dens arbejde? KILDER, LITTERATUR, NOTER OG SKRIVESTIL Det har været et mål for Magtudredningen, at dens publikationer skulle være læseværdige. Målgruppen var defineret som den interesserede, men ikke nødvendigvis særligt forhåndsvidende læser. Med andre ord skulle de involverede forskere ikke skrive for den lille skare af indforståede kolleger. Jeg er helt enig i denne målsætning. I konsekvens heraf skulle teksten ikke overfyldes med noter om kilder og litteratur. Derfor har jeg som oftest ikke fundet det nødvendigt at henvise til sidetal i den betænkning, der er under 19

20 behandling i det pågældende kapitel. Læseren vil ret nemt kunne finde de omtalte steder. Det vil ligeledes klart fremgå af teksten, hvilke kilder og litteratur der direkte har været anvendt,mens den relevante udenomslitteratur er opregnet i en særskilt fortegnelse. To forhold skal dog kort nævnes her. For det første at Ungdomskommissionens arkiv i Rigsarkivet har været skuffende indholdstomt. De mange pakker rummer fortrinsvis materiale fra de statistiske undersøgelser om ungdommens leveforhold november-december 1946, i 1951 udgivet i betænkningen Den danske ungdom.lidt nærmere på kommissionens arbejde kommer man gennem det spredte materiale i Hans Hedtofts ministerarkiv og i Hal Kochs og Henning Friis privatarkiver i Rigsarkivet samt i Socialministeriets journalsag,ligeledes Rigsarkivet.Nu afdøde Poul Dam,der var sekretær i Ungdomskommissionens første tid, og som siden holdt sig underrettet om dens virke, har været en stor hjælp, når konkrete, men mere eller mindre uigennemskuelige sagsforløb skulle efterprøves.også Henning Friis har inden sin død bidraget med oplysninger om sit eget karriereforløb. For det andet den overraskende og beklagelige mangel på litteratur om ungdommen i historisk kontekst.den pædagogiske forskning,såvel den danske som den udenlandske,har kun perifert beskæftiget sig med ungdomsbegrebet og dets markante ændringer efter 1945, altså historien om teenagekulturen, dens rødder og indplacering i voksensamfundet. Interessen har i stedet samlet sig om teenagernes medieforbrug,ungdomsbander o.l. Denne bog er skrevet på basis af de udsendte betænkninger. Betænkningsmaterialet er understøttet, suppleret og korrigeret af den omfattende mængde udenomsværker i form af partiprogrammer, årsberetninger, samtidig litteratur, ikke mindst de politiske ungdomsorganisationers blade, mv., som fremgår af noterne og litteraturfortegnelsen.jeg vil dog allerede her gøre opmærksom på, at det vil give et fortegnet billede af kommissionens arbejde, hvis man i en snæver vending nøjes med at læse de to sammenfattende betænkninger, Samfundet og ungdommen,fra henholdsvis 1952 og Mens 1952-betænkningen ser ret mørkt på forholdet mellem indsats og resultater, vælger 1970-betænkningen modsat en ret optimistisk tilgang, formentlig fordi det var en opportun måde at genoplive interessen for de uafsluttede eller helt uløste problemer.i mellemtiden var der jo gået 18 år,heraf en stor del med accelererende økonomisk vækst,de seneste tillige præget af et ungdomsoprør. Slutkapitlet ser nærmere på motiverne bag de to betænkninger. 20

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L POWER-DESIGN Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Birgit Lynge 2012 B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Jeg flyver

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Udtalelser Delegeretmødet 2010

Udtalelser Delegeretmødet 2010 Udtalelser Delegeretmødet 2010 Indhold Lokaletilskud er afgørende for et mangfoldigt foreningsliv 2 Skab sammenhæng og helhed i unges muligheder og liv nedsæt en ungdomskommission NU! 3 DUF: Nødvendigt

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen Østerbyskolen HVAD ER EN GOD SKOLE Hvad er en god lærer/god undervisning Hvad er en god kammerat/god klasse Hvad er god opdragelse Hvad er et godt forældresamarbejde HVAD ER EN GOD SKOLE Der er ikke i

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b

Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b Undervisningsforløb udarbejdet af Eskild Højgaard for Dansklærerforeningen februar 2003. Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b Læsningens mål og midler 7.b At lade eleverne få en oplevelse Lade eleverne

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder ***

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Venstre havde et historisk godt valg. 947.725 danskere satte deres kryds ved Venstre og gav os

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Nytårshilsen fra formanden

Nytårshilsen fra formanden december 2014 Nytårshilsen fra formanden Kære socialdemokrater Vi forlader snart 2014, og jeg vil derfor gerne sige jer alle tak for et godt år. Det har været et år, hvor en desværre decimeret S- gruppe

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

NYHEDSBREV. Status i Ungdomsskolen? Tema. Nr. 2, juni 2015. Status hvordan står det til? Ungeråd og demokratisering. Personalemotivation

NYHEDSBREV. Status i Ungdomsskolen? Tema. Nr. 2, juni 2015. Status hvordan står det til? Ungeråd og demokratisering. Personalemotivation NYHEDSBREV Status i Ungdomsskolen? Nr. 2, juni 2015 Tema Status hvordan står det til? Ungeråd og demokratisering Personalemotivation Kø til velkomstfest for 6. årgang. 265 elever deltog i festen. Internationalisering

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Det kræver styrke at skabe forandringer

Det kræver styrke at skabe forandringer Det kræver styrke at skabe forandringer den kan kun komme fra medlemmernes engagement. Derfor skal fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Succes eller nederlag, det afgør vi selv. Anders Olesen kandidat

Læs mere