Hans Sode-Madsen F ARLIG UNGDOM. SAMFUNDET, UNGDOMMEN OG UNGDOMSKOMMISSIONEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hans Sode-Madsen F ARLIG UNGDOM. SAMFUNDET, UNGDOMMEN OG UNGDOMSKOMMISSIONEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG"

Transkript

1 Hans Sode-Madsen F ARLIG UNGDOM. SAMFUNDET, UNGDOMMEN OG UNGDOMSKOMMISSIONEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

2 farlig ungdom. samfundet, ungdomm e n og ungdomskommissione n

3 MAGTUDREDNINGEN Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning eller, som det officielle navn er, En analyse af demokrati og magt i Danmark. Projektet ledes af en uafhængig forskningsledelse. Magtudredningens forskningsresultater publiceres i en række bøger, som udgives på Aarhus Universitetsforlag,og i en skriftserie,som udgives af Magtudredningen. Lise Togeby (formand) Jørgen Goul Andersen Torben Beck Jørgensen Peter Munk Christiansen Signild Vallgårda

4

5 Farlig ungdom. Samfundet, ungdommen og Ungdomskommissionen Magtudredningen, forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2005 Tilrettelægning: Kitte Fennestad Omslag: Kitte Fennestad med foto af ASA Film ISBN Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade Århus N Fax

6 FORORD Fra august 2000 og et år frem blev jeg af Folketingets Magtudredningsprojekt frikøbt til at skrive denne bog om den danske ungdomskommission,dog således at min arbejdsplads,rigsarkivet,bidrog med min forskningsandel. Jeg er de berørte institutioner og Magtudredningens styregruppe,lisetogeby, Signild Vallgårda, Jørgen Goul Andersen, Peter Munk Christiansen og Torben Beck Jørgensen,meget taknemmelig for den tillid,de hermed viste mig og mit projekt. Signild Vallgårda har været den direkte ansvarlige for,at manuskriptet blev til noget,og at det opfyldte Magtudredningens intentioner. Også hun har udvist en beundringsværdig tillid til,at det bedste resultat blev opnået,når man arbejdede i frihed under ansvar.jeg håber at have levet op til denne tillid. Magtudredningens historikere, Sniff Andersen Nexøe, Helle Porsdam, Signild Vallgårda,AnetteWarring,Per Boje og Mogens Rüdiger har dannet et godt og humoristisk netværk. Jeg har trukket på Hans Hertels,Hans Kirchhoffs,Michael Kjeldsens og Niels Wium Olesens omfattende specialviden undervejs i processen. En varm tak for inspirerende samtaler og gode og opmuntrende venneråd. Mine nære kolleger på Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv og Frederiksberg Stadsarkiv,Henning Grelle og Henning Bro,har stået på hovedet i samlingerne, fundet værdifuldt arkivmateriale frem til mig og rundhåndet sendt mig kopier af det.tak for hjælpen. Stor hjælpsomhed har jeg som sædvanlig mødt i de biblioteker, jeg normalt hjemsøger, når jeg har brug for baggrundsviden også den, jeg måske ikke selv havde fundet på. Hanne Rasmussen og kolleger i Folketingets Bibliotek,staben i DetAdministrative Bibliotek og mit lokale Køge Bibliotek har gjort mit låner-liv lettere.tak til dem alle. Sidst,men afgjort ikke mindst,skal der lyde en dybtfølt tak til min kone, Astrid, for overbærenhed, når en stressende deadline gav sig udslag i pirrelighed,og for at have læst en uvurderlig meningskorrektur.

7 At skrive kan være et ensomt arbejde og en prøvelse for omgivelserne.på et eller andet tidspunkt bliver tilhørerne lange i blikket,når man med begejstring taler om Ungdomskommissionens visioner i betænkningen om Boliger til ungdommen eller undres over den menneskelige smålighed,der var en følgesvend til frihedsrusen i sommeren 1945.Jeg takker for tålmodigheden og lover at holde en pause. Henning Friis og især Poul Dam havde jeg stor glæde af at frekventere,når jeg trængte til at få afklaret nogle af de forhold,arkivalierne ikke belyste,bl.a. personlige og administrative relationer.det er derfor vemodigt at erkende, at jeg ikke nåede at få bogen på gaden,inden de døde.ungdomskommissionen var en stor del af deres tidlige karriere,og de var levende interesserede i deres historie,uden at de dog søgte at pådutte mig deres meninger. Køge,december 2002 Hans Sode-Madsen

8 INDHOLD Om bogen 11 historik 12 indhold og dispone ring 14 problemstilling 18 kilde r, litte ratur, noter og skrivestil 19 kapitel 1. Prolog.Ungdommens fakkeltog 17.maj kapitel 2. Kampen for en ny himmel og en ny jord.ungdomsprogrammer op til oktobervalget års valg ret forve ntninger, ske psis, skuffelse? 31 d.s.u. ungdommens sociale problemer 38 større lighede r e nd for ske lle. k.u.s vi vil vinde freden og d.k.u.s ungdommens 5 rettigheder 4 9 oktob e rvalg et h vor blev ungdommen af? 51 kapitel 3. Hal Koch.Dansk Ungdomssamvirke og Ungdomskommissionen 58 ungdomssamvirkets skitse til en kommission 20. juni henning friis udlægger te kste n 66 medlemmerne udsøges 70 kommissoriet 71 de ove r sete og jaloux repræse ntante r 72 de n administrative og organisatoriske opbygning 75 kapitel 4. Den farlige ungdom 83 de krimine lle mænd og usæde lige piger 87 afsp oret ungdom 88 familien i opløsning? 90 kapitel 5. De første år de n håbløse boligsituation 96 kommunale ungdomsudvalg 109 revision af lov om ungdomslejre 113 bedre end f orventet 119

9 kapitel 6. En demokratisk hær af folkets sønner 122 de psykiske rammer. ny takt og tone 12 6 de fysiske rammer. sundhe d sfarlige lejre og fritide n som problem 129 soldate rkammerate r. e n ny ånd i sigte 131 kapitel 7. Uddannelsernes demokratisering 135 uddanne lse som en retfærdighedsgerning. gøgeunger og piger 137 inte lligensre se rve n 141 pe ngene 142 land og by 14 4 univer s i teterne og de højere læreanstalte r 147 det samfundsnyttige erhve rvsarbejde 148 vide regående faglige skole r 14 9 ungdommens uddanne lse sfond 152 problemkatalog frem for handlingsplan? 153 kapitel 8. Fredskrisen,ungdommen og arbejdslivet 157 hal koch i orkane ns øje betænkningen om arbejde r b e skyt tel se og h e l b red skontrol denne lov gælde r også for landbruget 164 betænkningen om ung dommen og arbejdsl ivet levevej s om l ivsg e rni ng 167 ungdomsskole n for ufaglærte 169 de n true nde frem tid ungdomskrise n 171 en de pre ssiv betænkning 173 kapitel 9. Ungdommen og fritiden.ungdomsenqueten 175 ungdomsenqueten omfat tende og uak tuel 177 landsbye n købstade n for stade n. tre bekymre de skitse r 178 fore ningskrise, læsevane r og triste kulturtilbud 179 forlyste lse r film, musik og dans 181 friluftsl ivet k ulturpessimiste rne s håb 185 tilbage til nature n 186 e n f ordomsfri og uegal b etæ nkning 187 kapite l 10. Asfaltjunglen og den tilpasningsvanskelige ungdom 191 de unge piger og asfaltjungle n københavn 193 herberger mest for mænd 195 de n tilpasningsvanske lige ungdom 197 hjem og hjem 198 kapitel 11. Resumé og tre temaer tilbage til fremtiden? 203 den bag udrettede f remtid 204 de n fremadrettede f remtid 206 magt afmagt re sultate r 207 elite ns projekt 209 8

10 Bilag I. Ungdomskommissionens medlemmer 212 Bilag II. Ungdomskommissionens udtalelser og betænkninger mv. 220 Bilag III. Biografiske oplysninger Litteratur 232 9

11 OM BOGEN Farlig ungdom.samfundet,ungdommen og Ungdomskommissionen fortæller historien om den danske ungdomskommission,fra den blev oprettet i efteråret 1945, til den afsluttede sit arbejde i 1952, og videre frem til dens samlede resultater blev vurderet omkring 1970.Bogen handler om kommissionen og om dens genstand ungdommen.der er med andre ord tale om et stykke forvaltningshistorie og om et afsnit af ungdommens historie,begge elementer sat ind i en almindelig historisk kontekst.til indledning en kort historik. Bogens titel skylder jeg Poul Hammerichs Danmarkskrønike: Halvt anderumpe, halvt læderjakke. Egon alias Ib Mossin i Johannes Allens film, Farlig ungdom. Han så hård og rap ud, med smøg og smalle tyrefægterbukser med perlemorsknapper forneden. I virkeligheden faldt ungdomskriminaliteten, mens teenagerne stod og ventede på Evighedsvej. 1 11

12 HISTORIK Da Ungdomskommissionen så dagens lys i oktober 1945, var en ti år gammel D.s.U.-tanke gået i opfyldelse.ikke helt i sin oprindelige form,men tilpasset de politiske muligheder, som de havde udviklet sig i de forløbne fem besættelsesår. Tilbage i 1936, midt under den økonomiske verdenskrise, så D.s.U.-forberedelsen af lærlingeloven 1937 som en løftestang for et ungdomsdepartement. 2 Det skulle placeres under Socialministeriet og vejledes af et ungdomsnævn.to år efter udvidedes ønskesedlen med en ungdomskommission. I de mellemliggende år havde den parlamentariske virkelighed ændret sig derhen,at den socialdemokratisk-radikale regering havde flertal i såvel Folke- som Landsting.Valgretsalderen var dog uændret en af Europas højeste, nemlig 25 år til Folketinget og 35 år til Landstinget.Ungdommen havde med andre ord svært ved at komme på tinge og deltage i de muligheder,flertallet åbnede for.det er i lyset af denne nye situation,at D.s.U.s ønske om at få indflydelse på den lovgivning, der rettede sig direkte mod ungdommen fx hele uddannelseslovgivningen må ses. En ungdomskommission kunne kortlægge ungdommens livsvilkår,mens ungdomsnævn lokalt og centralt kunne påvirke politikerne til at iværksætte eller ændre på de ungdomslove, der administrativt skulle udføres af et ungdomsdepartement. Denne sammentænkte konstruktion blev aldrig til noget.en besættelsestid lagde sig imellem, men derudover er det et spørgsmål, om de politiske venner på Christiansborg ville have strakt sig så langt.næppe. Mistanken næres af indholdet i D.s.U.s store ungdomsprogram fra sommeren 1944, Ungdommens sociale problemer. Her var kommissionen og departementet gledet helt ud, og kun kommunale og statslige ungdomsnævn var blevet tilbage, endda med ret begrænsede ressorter. Nok havde meget ændret sig i de forløbne år, men derfor kunne man da godt have holdt D.s.U. fanen højt. Når man ikke gjorde det, var det fordi man ønskede at opretholde og videreføre Dansk Ungdomssamvirke i efterkrigsårene, eller måske snarere idegrundlaget bag Ungdomssamvirket. Samvirket var dannet i efteråret Det bestod af de da stuerene politiske ungdomsorganisationer altså hverken kommunister eller folkene fra Dansk Samling og en stor del af fritids- og sportsorganisationerne. Målet var at bevare dansk kultur, identitet og demokratiopfattelse under det herskende pres fra den totalitære nazistiske ideologi.til formand var udpeget Hal Koch.I løbet af 1943 satte D.s.U.sig på magten i Ungdomssam- 12

13 virket og fik virksomheden drejet fra det hurra-patriotiske med dannebrog, alsang og fædrelandshistoriske foredrag over i retning af en social debat. Nemlig debatten om,hvordan goderne skulle fordeles efter befrielsen.at vi alle havde været i samme båd,anså Hal Koch for noget hykleri. Man ønskede et mere lige samfund, socialt og økonomisk, og også en mere ligelig fordeling af den politiske indflydelse.valgretsalderen måtte ned, hvis ungdommen skulle til.i denne kamp for større magt til ungdommen behøvede D.s.U.et intakt Ungdomssamvirke,dvs.et Ungdomssamvirke der udadtil fremstod som talerør for en samlet ungdom.kompromiset hed derfor ungdomsnævn og -råd. Hverken Venstre eller de radikale ønskede nemlig et statsligt ungdomsdepartement. Når der overhovedet var lydhørhed over for ungdommens ønsker, hang det sammen med en almindelig accept af,at det var ungdommen,der havde båret modstandskampen. Ergo måtte den belønnes. I månederne op til befrielsen den 5. maj 1945 søgte alle de politiske ungdomsorganisationer at få indføjet særlige ungdomsafsnit i moderpartiernes efterkrigsprogrammer. Den tilsyneladende positive stemning over for ungdommens indsats i modstandsbevægelsen skulle udnyttes.det lykkedes i høj grad for bypartierne D.s.U.,Danmarks kommunistiske Ungdom og Konservativ Ungdom,mens landpartierne Venstres Ungdom og Radikal Ungdom havde sværere ved at trænge gennem moderpartiernes mangel på interesse. Befrielsesregeringens socialdemokratiske statsminister,vilh.buhl,annoncerede i åbningstalen den 9. maj en lovgivning til varetagelse af ungdommens interesser og gentog fra balkonen på Christiansborg ved Ungdommens Fakkeltog den 17. maj,at ungdommen ikke skulle blive glemt, heller ikke hvad stemmeretten angår. Der var tale om nøje iscenesatte udmeldinger, beregnet på Ungdomssamvirkets reaktion.her kunne man ikke samles om D.s.U.s foretrukne projekt om et statsligt ungdommens departement, men nok om en tilbagefaldsmulighed i form af en ungdomskommission som D.s.U. i øvrigt forestillede sig skulle være permanent.det smagte dog lidt af fugl.den 20. juni 1945 opfordrede D.U. regeringen til at nedsætte en ungdomskommission,hvilket skete på et ministermøde den 16. oktober 1945, blot fire dage før det rigsdagsvalg,der bragte Venstrehøvdingen Knud Kristensen til roret. Formand for den store og bredt sammensatte kommission blev Ungdomssamvirkets formand, Hal Koch. Leder af kommissionens sekretariat blev Socialministeriets statsvidenskabelige konsulent, Henning Friis, aktiv socialdemokrat og siden 1941, bl.a. i D.U.-regi, fortaler for en kommission efter svensk mønster fra I Henning Friis langtidsstrategi indgik kommissio- 13

14 nen som et forstudie til det senere Socialforskningsinstitut med Henning Friis som direktør. 3 Interessen for ungdommens opdragelse til demokrati som et særlig nødvendigt projekt gik til grunde allerede i den kolde krigs startfase. Hal Koch havde gennem besættelsesårene brugt Dansk Ungdomssamvirke som talerør for sin demokratiopfattelse og nedfældede den i efteråret 1945 i den berømte bog Hvad er demokrati? Den gamle fjende,nazismen,blev erstattet af en ny, kommunismen, og for hovedparten af de politiske partier var man hermed tilbage ved de trygge, normale tilstande, hvor demokratiopdragelse var så selvindlysende,at man hverken behøvede at fremhæve eller forsvare den.den havde med et moderne udtryk sejret sig ihjel.der skulle ikke indvindes nyt land, og kræfterne kunne derfor bruges på produktion. De unge skulle med andre ord ikke bryde deres hjerne med politik,de skulle smøge ærmerne op,uddanne sig,være flittige og ansvarsbevidste. Den farlige ungdom fra besættelsestiden skulle disciplineres og være parat til at deltage i opbygningen af det forbrugerorienterede velfærdssystem. INDHOLD OG DISPONERING Bogen består af 11 kapitler,der falder i tre dele.hertil kommer tre bilag med henholdsvis kommissionens opbygning og medlemmer, dens udtalelser og betænkninger samt en lille biografi over de mange personer, der optræder i teksten.der afsluttes med en litteraturfortegnelse. Første del omfatter kapitlerne 1-4 og er et rids over tiden umiddelbart forud for Ungdomskommissionens oprettelse.kapitlerne om Ungdommens fakkeltog 17.maj 1945 og om Kampen for en ny himmel og en ny jord.ungdomsprogrammer op til oktobervalget 1945 tager et vue ud over den følelsesmæssigt turbulente befrielsessommer. Sammen med frihedsrusen fulgte kravet om udrensning til bunds og til tops,frygt og mistro over for de unge mænd med frihedskæmperarmbind og våben og en overgangsregering,hvor modstandsbevægelsen og de gamle politikere for en kort stund delte magten.det var også tiden, hvor de politiske ungdomsorganisationer præsenterede deres ønsker og forventninger til den efterkrigstid,de i sommeren 1945 opfattede som begyndelsen til en ny og bedre verden.fælles mærkesager var nedsættelse af valgretten til 21 år fra de gældende 25 år til Folketing og 35 til Landsting,større social retfærdighed,en demokratisering af hæren og ikke mindst boliger og uddannelse til alle. Umiddelbart kom det til at gå anderledes. Oktobervalget 1945 bragte partiet Venstre og dets jordbundne og sindige formand, 14

15 Knud Kristensen, til magten.venstre havde ikke spillet nogen rolle i modstandskampen, men partiet og dets formand repræsenterede til overmål befolkningens ønske om normale tider. Ungdommens ønsker måtte som så meget andet på denne tid afvente den bedre økonomi,der dannede basis for en udbygning af velfærdssamfundet. Kapitlet om Hal Koch, Dansk Ungdomssamvirke og Ungdomskommissionen introducerer kommissionens formand og beskriver det politiske benarbejde, som de to hovedaktører, D.s.U.-formanden Victor Gram og Socialministeriets statsvidenskabelige konsulent Henning Friis, udførte fra omkring Kapitlet redegør desuden for kommissionens administrative og organisatoriske opbygning og for den skinsyge overvågning, der udgik fra Undervisnings- og Justitsministeriet. Den farlige ungdom ser på kommissionens holdning til det ofte moraliserende billede, offentlige meningsdannere som fx Kate Fleron med uhyre effekt videregav i bøgerne Afsporet ungdom og Vi er ungdommen fra Krigsårenes mørkelægning havde givet yderligere næring til den frygtblandede bekymring, forældre almindeligvis omfatter deres børn med. Uønsket graviditet, kiosklitteratur og biografbesøg var de store spøgelser.heroverfor introducerer Ungdomskommissionen en ny pædagogisk-psykologisk tilgang til ungdommen som kategori. Ungdommens problemer er samfundets problemer,hedder det. Kapitlerne 5 og 6 i anden del handler om kommissionens første år, ,og om rækken af små,men bidsk-engagerede og moralske betænkninger om ikke mindst de håbløse boligforhold og om vejen til økonomisk fortabelse,nemlig køb af møbler på afbetaling.i baggrunden spøger den berygtede Edderkoppe-sag. Kapitlet En demokratisk hær af folkets sønner ser på den demokratisering af hæren, som et bredt politisk flertal så som en nødvendighed oven på erfaringerne med nazismen.folkets sønner skulle til i befalingsmandskorpset,hvis ungdommens vilje til at forsvare demokratiet skulle have mening. Kæft-trit-og-retning disciplinen, udøvet af hovne og kulturløse befalingsmænd, måtte derfor afløses af et mere ligeværdigt fællesskab, som det var kendt fra modstandskampens aktionsgrupper. Kapitlet om De første år beskriver også, hvordan konflikten land-by slår ned i Ungdomskommissionens arbejde.venstre lagde stærkt afstand til kommissionens forslag om regulerede arbejdsforhold for landbrugets unge, karle og medhjælpere,og indledte en hetz mod akademikeren og byboeren Hal Koch. Tredje del tager i kapitlerne 7-10 fat på de store betænkninger fra kommissionens sidste år, Uddannelsernes demokratisering kommer rundt om de faglige uddannelser, gymnasieskolen og universiteterne, om problemet 15

16 med de flittige piger, som ikke efterfølgende bruger deres uddannelse, og om det intrikate spørgsmål,hvorvidt højere uddannelse fører til miljø- og kulturskift svigter studenterne og akademikerne deres rødder eller vender de tilbage og oplyser deres oprindelige miljø. Det nye begreb intelligensreserven importeres fra Sverige,og problemstillingen land-by dukker endnu en gang op. Kapitlet Fredskrisen. Ungdommen og arbejdslivet ser på den truende fremtid,fredskrisen,som den fremstår i den ret depressive betænkning om ungdommens indplacering i et arbejdsliv under forandring,mens kapitlet Ungdommen og fritiden. Ungdomsenqueten redegør for den indtil dato mest omfattende kortlægning af ungdommens tilværelse, baseret på en spørgeskemaundersøgelse,der omfattede næsten unge,og som iværksattes i efteråret 1946.Delresultater var allerede udnyttet i de tidligere betænkninger om uddannelsesforholdene, så her kunne man koncentrere sig om fritidens udnyttelse. Gik den med læsning af billig kiosklitteratur og underlødige amerikanske film til tonerne af hidsende jazz eller til fornuftig avislæsning, besøg på biblioteker og museer samt radio-lytning, her kaldt dagligstuens højskole.svaret var ja! Da betænkningen var meget omfattende og tynget af tal og tabeller, havde kommissionens medlemmer uddestilleret facit i tre skitser om livet i landsbyen, i købstaden og i forstaden. Selv om konklusionen beroligede med, at ungdommen var bedre end sit rygte, tegnede skitserne et kulturpessimistisk billede af et landsbysamfund i kulturel opløsning og en købstad uden fremtidsmuligheder, mens forstaden fremstod som en soveby uden sociale kontakter.temaet om land contra by blev endnu en gang endevendt i betænkningen om ungdommens friluftsliv, hvor bykulturens passive eller passiviserende fritidsliv blev stillet over for det aktive og lidt finere friluftsliv i naturen. Kapitlet om Asfaltjunglen og den tilpasningsvanskelige ungdom ser på tidens bekymring for den afsporede byungdom og på den udbredte fornemmelse af, at familien var i opløsning. Land-by temaet optræder i forbindelse med betænkningen om Den tilflyttede ungdoms særlige problemer. De unge piger fra landet advares mod at betragte storbyen som deres drømmes mål.prostitution bliver ofte deres skæbne. De unge mænd derimod havner som hjemløse på herberger. Desuden omtales kommissionens undersøgelse af ungdomskriminaliteten og dens overordentligt kritiske syn på det eksisterende forebyggende arbejde, eksemplificeret i de utallige former for opdragelses- og skolehjem.nye tanker om retspsykiatri og socialmedicin lanceres og bredes ud til socialt svage familier.den nye tids sociale ingeniører,psykologerne,skal bringes på banen for at indgå i gruppearbejde på terapeutisk basis sammen med rådvilde forældre,foreslår kommissionen. 16

17 Det afsluttende kapitel sammenfatter bogens indhold, dels i form af et egentligt resumé,dels som tre tematiserende afsnit.det første, Den bagudrettede fremtid, ser på kulturpessimismen,land-by,umoral,og arbejde og familie. Det næste, Den fremadrettede fremtid, omtaler spørgsmålet om intelligensreserven, ungdomspsykologi og ny social orden, og om ungdommen var bedre end sit rygte. Endelig overvejer Magt afmagt resultater, om Ungdomskommissionen var elitens projekt. Gennemgående vil det blive efterprøvet,om Ungdomskommissionens anbefalinger, forslag og henstillinger blev fulgt.herved føres fremstillingen op til omkring Såvel kapitlet om kommissionens oprettelse som de afsluttende, resumerende kapitler tager kampen for magt og indflydelse nærmere i øjesyn. I kommissoriet fra 17. oktober 1945 hed det bl.a., at Ungdomskommissionen havde til opgave at undersøge ungdommens arbejds- og indkomstforhold og faglige uddannelse, dens boligforhold og muligheder for en sund udnyttelse af fritiden.den skulle tage hensyn til de problemer,som vedrørte de unges familiedannelse og bosætning.og endelig skulle den i første række tage sigte på mulighederne for gennem positive foranstaltninger at sikre den normale ungdom en harmonisk social og kulturel udvikling, men skal samtidig optage spørgsmålet om den asociale ungdoms problemer til behandling med særlig henblik på forebyggelse af ungdomskriminaliteten. 4 Inden for de næste fem år kom ikke færre end 26 tilkendegivelser fra kommissionen, lige fra skrivelser over udtalelser til små og store betænkninger. 5 Man forsøgte at holde sig til kommissoriet som arbejdsplan, men det skulle hurtigt vise sig, at emnerne var så omfattende, at man valgte at markere sin indsats med en række små, indledende og stærkt holdningsprægede betænkninger for senere at udarbejde store redegørelser uden forgængernes gnist. Bogen forsøger at give et bud på, om udviklingen fra små, arrige betænkninger til store og tilsyneladende tamme redegørelser var udtryk for en afmattelse i kommissionen selv, eller om de politiske vinde bar i den retning. 17

18 PROBLEMSTILLING Bogen beskriver overordnet den nye situation,at ungdommen efter 1945 optræder som en særlig kategori, der skulle gøres noget særligt for, og at dette synspunkt vandt almindelig accept. Ungdommens vilkår blev sat på den politiske dagsorden med en ny selvfølgelighed og blev gjort til genstand for interessevaretagelse ikke blot fra politisk hold,men tillige fra interesseorganisationer med rod i fritids- og kulturliv. Ungdomspolitik blev et nyt politisk virkefelt, ideelt set en sammenhængende og sammentænkt ungdomslovgivning i modsætning til tidligere tiders ungdomsrelaterede lovgivning på fx undervisnings- og uddannelsesområdet.ved siden af de traditionelle, etablerede kanaler,som ungdommen udtrykte sig igennem,sportsforeninger først og fremmest,begyndte nu at opstå nye mere eller mindre organiserede udtryksformer som fx asfaltballer og knallertbander. Vennerne nede på hjørnet bestod stadig, men fik en mere bandeagtig karakter eller blev i det mindste opfattet sådan af forældre og myndigheder.det er i den forbindelse tankevækkende, at der i den offentlige debat næsten altid blev talt om ungdommens problemer, sjældent om dens vilkår. Lige præcist her synes Ungdomskommissionens største indsats at kunne placeres.på et meget tidligt tidspunkt forlod man den moraliserende holdning og erklærede, at ungdommen blot var en afspejling af samfundsforholdene. Meget tyder på,at ungdomskategorien var under omdefinering og var ved at blive omformet af økonomiske og kulturelle påvirkninger. Nedsættelsen af en ungdomskommission kunne i sig selv medvirke til en ændret ungdomsopfattelse, ligesom den amerikanske kulturimperialisme i kølvandet på Marshall-hjælpen er en nærliggende forklaring på udviklingen af en ny ungdom. I centrum af undersøgelsesfeltet står Ungdomskommissionen, dens opståen,virksomhed og resultater.til dette udviklingsforløb føjer sig inspiration i fortiden,tradition og fornyelse.umiddelbart uden for centrum befinder sig det organisatoriske og politiske bagland for de mange (og mangeartede) ungdomsorganisationer, der var repræsenteret i kommissionen.dette bagland var i stadig interaktion med det yderste og tredje lag i undersøgelsesfeltet,det omkringliggende samfund. Som nævnt anmodede Dansk Ungdomssamvirke i juni 1945 befrielsesregeringen om en kommission til hurtig og grundig undersøgelse af alle sider af ungdommens kulturelle og uddannelsesmæssige problemer og til overfor regering og rigsdag at afgive betænkning med forslag til påkrævede lovforanstaltninger. Kommissoriet omformulerede ønskerne, således at 18

19 kommissionen skulle lade foretage de fornødne undersøgelser af ungdommens særlige problemer og behov og på grundlag heraf fremsætte egnede forslag. De påkrævede lovforanstaltninger er på den ene side droslet ned til egnede forslag, på den anden side opprioriteret til ikke kun at omhandle kulturelle og uddannelsesmæssige problemer, men det langt mere fleksible særlige problemer og behov.hermed åbnedes der reelt for, at ungdommens sociale problemer, der altså ikke var nævnt specifikt i junihenvendelsen,kunne komme med.men formuleringen var også tilstrækkelig åben til, at alt og intet kunne lægges i den. Det er derfor nærliggende at stille spørgsmålet, om Ungdomskommissionen var en præmie fra det politiske establishment til den ungdom, der havde båret modstandsarbejdet besættelsesårene igennem,og som nu skulle inddrages i opbygningen af et modstandsdygtigt demokrati? Eller om der var tale om en parlamentarisk syltekrukke beregnet på at passivisere den farlige ungdom,dvs.den ungdom, der havde levet og oplevet som en spændende tid? I parentes bemærket var der tale om den samme ungdom,men optikken var unægtelig forskellig. Endelig kan det også tænkes, at Ungdomskommissionen blev betragtet som et slags plaster på såret for den manglende hurtige og efterspurgte ændring af valgretten fra 25 til 21 år, eller at den rent faktisk kom til at fungere som et Ungdommens Parlament,med hvad dette indebar af lovforberedende arbejde og forsinkende parlamentariske trakasserier. Fremstillingen præsenterer en række aktører,idealister,bekymrede pædagoger og private moralister, politikere og politiserende embedsmænd.på hver deres måde øvede de indflydelse på kommissionens arbejde, inklusive dem,der ikke var medlemmer, men blot samfundsdebattører. Et nærliggende og tidligere nævnt eksempel er Kate Fleron. I den forbindelse stilles der spørgsmål ved,om kommissionen levede sit eget liv,om det var et elitens projekt og til syvende og sidst:hvad kom der ud af dens arbejde? KILDER, LITTERATUR, NOTER OG SKRIVESTIL Det har været et mål for Magtudredningen, at dens publikationer skulle være læseværdige. Målgruppen var defineret som den interesserede, men ikke nødvendigvis særligt forhåndsvidende læser. Med andre ord skulle de involverede forskere ikke skrive for den lille skare af indforståede kolleger. Jeg er helt enig i denne målsætning. I konsekvens heraf skulle teksten ikke overfyldes med noter om kilder og litteratur. Derfor har jeg som oftest ikke fundet det nødvendigt at henvise til sidetal i den betænkning, der er under 19

20 behandling i det pågældende kapitel. Læseren vil ret nemt kunne finde de omtalte steder. Det vil ligeledes klart fremgå af teksten, hvilke kilder og litteratur der direkte har været anvendt,mens den relevante udenomslitteratur er opregnet i en særskilt fortegnelse. To forhold skal dog kort nævnes her. For det første at Ungdomskommissionens arkiv i Rigsarkivet har været skuffende indholdstomt. De mange pakker rummer fortrinsvis materiale fra de statistiske undersøgelser om ungdommens leveforhold november-december 1946, i 1951 udgivet i betænkningen Den danske ungdom.lidt nærmere på kommissionens arbejde kommer man gennem det spredte materiale i Hans Hedtofts ministerarkiv og i Hal Kochs og Henning Friis privatarkiver i Rigsarkivet samt i Socialministeriets journalsag,ligeledes Rigsarkivet.Nu afdøde Poul Dam,der var sekretær i Ungdomskommissionens første tid, og som siden holdt sig underrettet om dens virke, har været en stor hjælp, når konkrete, men mere eller mindre uigennemskuelige sagsforløb skulle efterprøves.også Henning Friis har inden sin død bidraget med oplysninger om sit eget karriereforløb. For det andet den overraskende og beklagelige mangel på litteratur om ungdommen i historisk kontekst.den pædagogiske forskning,såvel den danske som den udenlandske,har kun perifert beskæftiget sig med ungdomsbegrebet og dets markante ændringer efter 1945, altså historien om teenagekulturen, dens rødder og indplacering i voksensamfundet. Interessen har i stedet samlet sig om teenagernes medieforbrug,ungdomsbander o.l. Denne bog er skrevet på basis af de udsendte betænkninger. Betænkningsmaterialet er understøttet, suppleret og korrigeret af den omfattende mængde udenomsværker i form af partiprogrammer, årsberetninger, samtidig litteratur, ikke mindst de politiske ungdomsorganisationers blade, mv., som fremgår af noterne og litteraturfortegnelsen.jeg vil dog allerede her gøre opmærksom på, at det vil give et fortegnet billede af kommissionens arbejde, hvis man i en snæver vending nøjes med at læse de to sammenfattende betænkninger, Samfundet og ungdommen,fra henholdsvis 1952 og Mens 1952-betænkningen ser ret mørkt på forholdet mellem indsats og resultater, vælger 1970-betænkningen modsat en ret optimistisk tilgang, formentlig fordi det var en opportun måde at genoplive interessen for de uafsluttede eller helt uløste problemer.i mellemtiden var der jo gået 18 år,heraf en stor del med accelererende økonomisk vækst,de seneste tillige præget af et ungdomsoprør. Slutkapitlet ser nærmere på motiverne bag de to betænkninger. 20

PROLOG. UNGDOMMENS FAKKELTOG

PROLOG. UNGDOMMENS FAKKELTOG kapitel 1 PROLOG. UNGDOMMENS FAKKELTOG 17. MAJ 1945 Onsdag den 9.maj 1945 var Erik Haunstrup Clemmensen til aftenkaffe hos overretssagfører Knud Dahl i Sølvgade i København.Dahl havde siden genforeningen

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde.

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde. PRÆDIKEN HØSTGUDSTJENESTE SØNDAG DEN 28.SEPTEMBER 2014 15.SETRIN AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 14.00 Tekster: Sl.73,23-28; Ap.G. 8,26-39; Luk. 10,38-42 Salmer: 729,728,730,Nat med mørke,11 Ja, du gør

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Invitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL

Invitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL UNGE FOR LIGEVÆRD 1.september 2010 Kære UFL Vi er en lang række organisationer, som er gået sammen i en større ungdomskampagne, og vi vil rigtig gerne have jer med. Kampagnen hedder Unge ta r ansvar og

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Demokrati og folketing

Demokrati og folketing A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Stormgade 2-6 1470 København K 16. januar 2006 BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Jeg skal hermed takke

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

LLR Grundlovstale 2014 Det talte ord gælder. Kære alle tak fordi jeg måtte komme. Og rigtig glædelig Grundlovsdag til jer alle.

LLR Grundlovstale 2014 Det talte ord gælder. Kære alle tak fordi jeg måtte komme. Og rigtig glædelig Grundlovsdag til jer alle. LLR Grundlovstale 2014 Det talte ord gælder Kære alle tak fordi jeg måtte komme. Og rigtig glædelig Grundlovsdag til jer alle. I Danmark har vi ikke en nationaldag, som man kender det fra mange andre lande.

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 30/3 2012

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 30/3 2012 Anette blev hyldet i anledningen af de 25 år! Både børn og voksne mødte i går eftermiddags talstærkt op for at hylde Anette, der nu har rundet de 25 somre - som lærer på Århus Friskole. Og sikken en hyldest!

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT Nangijala Tekst og Design: Uffe Thorsen Illustration: Sandra Døssing Tak til Frederik J. Jensen for Montsegur 1244, og Astrid Lindgren for Brødrene Løvehjerte LÆS DETTE HÆFTE HØJT Indledning Brødrene

Læs mere

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt 22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt stemme til både kærlighed, kamp og glæde. Og mon ikke

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet? Indholdsfortegnelse: 1. Vision. 2. Hvorfor have en ungdomspolitik? 3. Ungdomspolitikkens målgruppe. 4. Mål. 5. Hvordan føres de fire mål ud i livet? 5.1. Sådan får unge medbestemmelse i eksisterende institutioner

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2016 Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Matt. 21,1-9. Bording.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2016 Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. 27-11-2016 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2016. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. Der er ingen overraskelser. At følge kirkeårets gang er som at genbruge en gammel julekalender. Vi ved på forhånd hvilke

Læs mere

Forord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Indledningsvis ønsker jeg at takke de mennesker, som tildelte mig opholdet i gæste-lejligheden i Koukaki, dette var en uforglemmelig oplevelse

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 72 Åbningshistorie Jeg havde stadig fuglefrø i håret, og forruden var beklædt med barberskum, læbestift og farvede bånd. Men da jeg trykkede på den knap, der låste dørene

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere