Nr. 2 - Maj DKKF-Nyt. En ny pinse

Transkript

1 Nr. 2 - Maj 2009 DANMARKS KATOLSKE KVINDEFORENING DKKF-Nyt En ny pinse Katolik, kend din kirke WUCWO bliver 100 år DKKF-weekend på Øm Afrikas kvinder og paven Fællesskabets dag 2009

2 Indhold Nyt fra bestyrelsen 3 Katolik, kend din kirke 4 WUCWO bliver 100 år 7 WUCWO's Bededag 9 Grethe Dohm in memoriam 10 Weekend med generalforsamling 11 Afrikas kvinder og paven 14 Fællesskabets dag DKKF-Nyt Medlemsblad for Danmarks Katolske Kvindeforening. DKKF's legater 18 Mødekalenderen 19 REDAKTIONSGRUPPE Jytte M. Hansen Kate Hovgaard Jakobsen Vivian Tiedemann, ansv. Forsidebillede: En ny pinse - det var pave Johannes den 23.'s ønske for Kirken - og vores ønske for DKKF... REDAKTIONENS ADRESSE Vivian Tiedemann Vesterbrogade 28, 3. th København V Telefon Telefax vivian@tiedemann.dk Næste nummer af bladet forventes at udkomme ultimo august Deadline for indsendelse af stof og mødemeddelelser til næste nummer er 1. august Send om muligt stof og meddelelser på diskette eller pr. .

3 Invitation til deltagelse i kfd-landsstævne i Mainz august 2009 Vores venner i kfd Hamburg, med formand Brigitte Frodermann i spidsen, ønsker at bevare kontakten med de danske medlemmer i DKKF og har foreslået kfd's landsorganisation at invitere danske medlemmer med til forbundets årlige landsstævne i Mainz. Det blev godkendt - og det er derfor en glæde for os hermed at kunne viderebringe invitationen til DKKFs medlemmer. Vi må sende to deltagere. Der kommer deltagere fra alle lokalforeninger i Tyskland. Weekenden starter fredag eftermiddag med indkvartering og slutter søndag efter frokost. Temaet er Valg af kvinder - kvinders valg. Dette tema er aktuelt i Tyskland, fordi stævnet ligger tæt på det tyske forbundsdagsvalg, men valg af kvinder - kvinders valg - er ikke kun aktuelt i partipolitik; det er særdeles nærværende i de beslutninger, som kvinder skal tage i deres liv som kvinde, mor, erhvervsaktiv, troende, forbruger osv. Weekenden bliver ledet af dr. Rosa Jahnen fra hovedkontoret i Düsseldorf og består bl.a. af oplæg, gruppearbejder, sang og dans. Programmet kommer i løbet af maj. Selve stævnet er gratis - du skal selv betale togbilletten. Har dette din interesse, så send din tilmelding til Benedicte (se bagsiden af bladet). 3

4 Katolik, kend din kirke! Af Iben Thranholm Den katolske Kirke og især pave Benedikt den 16. har været i stærk modvind i verdenspressen de seneste par måneder. Først var der pavens tale i julen, hvor han blev citeret for sige, at omfanget af problemet med homoseksualitet var at sammenligne med udryddelsen af regnskoven. Til trods for, at paven slet ikke nævnte ordet homoseksualitet i talen, var det dét, som alle medier fokuserede på. Kort tid efter var Fanden løs igen. Denne gang var det pave Benedikts dialog med det ekskommunicerede Pius X Selskab og særligt et af dets medlemmers historiesyn, som skabte balladen. Biskop Richard Williamson havde kort forinden på svensk fjernsyn sagt, at han ikke mente, at der var nær så mange jøder, der var blevet slået ihjel i gaskamrene, som antaget. Det vakte naturligvis ramaskrig overalt i medierne. Ingen skrev eller talte om, at pave Benedikt lige siden sin tid som præfekt for Troslærekongregationen har arbejdet ihærdigt for tætte forbindelser mellem det jødiske folk og Den katolske Kirke. Paven blev i stedet også udråbt som holocaustfornægter. Dernæst bragede sagen løs med den ni-årige brasilianske pige, der ventede tvillinger som resultatet af stedfaderens misbrug. Moderens valg om at få foretaget en abort på pigen udløste en ekskommunikation, som atter trak store overskrifter verden over. Igen fremstod Den katolske Kirke som kynisk, konservativ og fuldstændig umenneskelig. Kronen på værket var pave Benedikts Afrikarejse, hvor hans udmelding om, at kondomer risikerer at forværre AIDS-problemet, igen gav medierne anledning til at udråbe Kirken som aldeles ude af trit med resten af verden. Hvorfor er det gået så galt for Kirken? Kunne Kirken have gjort noget for at skabe sig et bedre "image" i verdenspressen? Man kunne bestemt have redet en stor del af stormen af i forvejen, hvis man havde tænkt sagerne ordentligt igennem og ikke mindst havde haft fingeren på pulsen med, hvordan medierne altid søger efter 4

5 baggrund - og tid - nok til f.eks. at forstå det store dilemma, som ligger bag abortsagen i Brasilien. Det er langt lettere at fremstille pigen og moderen som ofre for en kold og kynisk kirke, styret af gamle mænd uden sans for det moderne liv. Det forargelige og sensationelle sælger aviser! konflikter og afsløringer. Hvis pave Benedikt fra begyndelsen af havde lagt afstand til Williamsons udtalelser om Holocaust, havde der ikke været noget at komme efter. Men hvem rådgiver paven? Tilsyneladende ikke nogen, der læser hverken aviser eller ser fjernsyn. Dårlige kommunikationsstrukturer i Vatikanet bærer uden tvivl en del af skylden. Men når det så er sagt, så må man også være bevidst om, at medierne altid søger efter konflikter. Dertil kommer, at mange nyhedsmedier har for vane at tage et enkelt udsagn ud af en kontekst. Det er de færreste, der i dag har Men man kunne også spørge, hvorfor det går så galt også for katolikker? Det var nemlig ikke bare medier og ikke-katolikker, som blev voldsomt forargede og vrede, men også en ganske stor gruppe af katolikker rundt omkring i verden. Der var demonstrationer flere steder, bl.a. udenfor Notre Dame i Paris. Og herhjemme henvendte så mange vrede og frustrerede katolikker sig til bispedømmet, at biskop Kozon blev nødt til at skrive et offentligt brev, hvori han forsøger at forklare tingenes sammenhæng. Det kan undre, at så mange katolikker farer så voldsomt i flint. I ingen af sagerne har pave Benedikt sagt noget, som ikke er elementær viden for katolikker: at Kirken ikke blåstempler praktiseret homoseksualitet; at den efter Andet Vatikankoncil har gjort meget for at skabe tætte relationer til jøderne; at Kirken altid forsva- 5

6 rer de ufødte børn - uanset under hvilke omstændigheder de er blevet undfanget, og at den mener, at troskab er vejen frem og er (mere sikker) end såkaldt "sikker sex". Disse standpunkter kan derfor ikke komme som en overraskelse. Måske katolikker bliver vrede over, at Kirken ikke er i stand til at udlægge og forsvare sine synspunkter godt nok i pressen, men samtidigt bør man også være opmærksom på at nyhedsmedierne ofte har deres egen agenda. De er ofte drevet af negativitet og viser en ond og destruktiv verden, der ikke er værd at leve i. Hvorfor kan man ikke gennemskue, at når Kirken bliver set igennem den prisme, så vil billedet også blive derefter? Alle katolikker burde kunne sige (og vide), at Kirken er så meget mere - hvis ikke det stik modsatte - af det billede, medierne giver af den. Det kristne budskab og verdensbillede er et helt andet end mediernes, nemlig at verden er god, fordi den er skabt af Gud og er fyldt af hans kærlighed på trods af menneskelige fejl og ondskab. Kirken er også bærer af en åndelig virkelighed, som nyhedsmedierne slet ikke er stand til at indfange. En anden grund til, at Den katolske Kirke får på puklen, er også, at den er et fællesskab, som udgør en modkultur. Især i vor tid, hvor relativisme og ikke kærlighed til sandheden dyrkes. Kristus selv var og er et modsigelsens tegn, og det fik og får stadigt følger for ham. Som kristne er det muligt, at vi bliver nødt til at acceptere, at også vi repræsenterer modsigelsen til meget af, hvad der foregår i nutidig kultur. Som katolik tror man ikke på menneskelig ufejlbarlighed inden for Kirken, men på, at Kirken har fået betroet at overlevere trosskatten uændret fra generation til generation. Uanset hvor mange fejl Kirkens medlemmer måtte begå, eller hvor mange angreb en given kultur retter imod den, rokker det ikke ved, at Kirken altid vil være stedet, hvor trosskatten findes, og hvor Jesu Kristi mystiske nærvær findes. Hvis Kirkens folk sover i timen eller fejler, har den ikke brug for din foragt og vrede, men for tilgivelse og støtte - og for din stemme til at fortælle omverdenen, at det ofte er et vrangbillede, som fremstilles i medierne. & 6

7 WUCWO bliver 100 år Af Birgit Clausen, WUCWO-repræsentant Det var i 1910, at World Union of Catholic Women's Organizations - WUCWO - blev stiftet. Madame de Vélard, som var præsident for Patriotic League of French Women (som senere blev til Action Catholique Générale Féminine ACGF), foreslog, at man forenede alle forbund af katolske kvinder ud over jorden. Det stiftende møde blev holdt i Bryssel i Belgien, og der deltog repræsentanter for katolske kvindeforbund i Tyskland, England, Østrig, Belgien, Brasilien, Spanien, Frankrig, Portugal, Schweiz og Uruguay. Man stiftede International Union of Catholic Women's Leagues (UILFC), som i 1952 blev til WUCWO. Biskop Brems var opmærksom på dette initiativ, og med hans støtte blev DKKF stiftet i I mange år var DKKF et forbund af lokale kredse, mens vi i dag er én landsdækkende forening. I årenes løb har begge foreninger haft både opgangsperioder og nedgangsperioder. DKKF er nu en lille forening med ca. 125 medlemmer, og vi arbejder for at finde ud af, hvor vi i fremtiden kan lægge vores virke. WUCWO har ca. 85 medlemsorganisationer spredt ud over hele jorden, og vi er en af dem. WUCWO er en paraply over os, som hjælper os til at være en del af Kirken - af verdenskirken. Vi inspirerer kvinder fra hele verden, når nogle af os er med ved konferencer o.l., og når der er beretninger fra Danmark i WUCWO's medlemsblad. Og vi lader os inspirere af katolske kvinder fra hele jorden til at leve vores tro. Denne inspiration får vi, når der er beretninger i vores blad fra hele verden, når vore repræsentanter kommer 7

8 hjem fra konferencer, og når vi får materiale til WUCWO's bededag og sammen med kvinder fra hele jorden bruger dem. Ved verdenskonferencen i 2006 blev der formuleret en overskrift for arbejdet i WUCWO for årene : At bygge en fredskultur med speciel opmærksomhed på uddannelse og udryddelse af fattigdom. Denne overskrift har været en inspiration for noget af dét, der i de sidste år er foregået i DKKF. I anledningen af WUCWO's 100 års jubilæum har vores canadiske søsterorganisation taget initiativ til en indsamling til en jubilæumsfond. Indsamlingen støttes i første omgang af bl.a. vores søsterorganisationer i Nordamerika og af WUCWO's præsident Karen Hurley. Man sigter mod en fond på 5 mio. dollars, som man vil investere socialt og ansvarligt. Overskuddet fra disse investeringer skal bl.a. bruges til støtte, så delegerede fra udviklingslande kan deltage i WUCWO's verdenskonferencer og generalforsamlinger. Endvidere skal overskuddet bruges til at forbedre kommunikation og evangelisation, forbedre WUCWO's internationale repræsentation i relevante organer, støtte regionale programmer i alle fem internationale regioner og støtte sekretariatet. Man forventer, at fonden vil afkaste ca $ om året til disse formål. På DKKF's generalforsamling i marts 2009 besluttede man at lave en indsamling til dette formål. Jeg fik bemyndigelse til at stå for det og at oprette en bankkonto i mit navn med dette formål. På generalforsamlingen blev der indsamlet 681,50 kr. Med en medlemsskare i WUCWO på ca 5 mio kvinder svarer den ønskede størrelse af fonden til 1 $ - ca. 5,60 kr. - pr. medlem. Vi, som bor i et af verdens rigeste lande, bør kunne bidrage med mere end de fattige medlemsorganisationer i f.eks. Afrika og Asien. Kan vi sigte mod, at vi kan bidrage med 3 $ pr. medlem, altså med 375 $, der svarer til kr? Vil du være med til - i anledningen af WUCWO's 100 års jubilæum - at takke alle de kvinder, der i årenes løb ved deres engagement i WUCWO og dens medlemsorganisationer har udført en uvurderlig tjeneste i Kirken? Så kan du give udtryk for din taknemlighed ved at indbetale et beløb - større eller mindre - til bankkonto: Reg. nr. 7260, konto Navn Birgit Clausen. Indsamlingen slutter 1. september

9 WUCWO's Bededag Af Birgit Clausen, WUCWO-repræsentant Hvert år d. 13. maj afholdes WUCWO's bededag ud over jorden. Dette nummer af DKKF-Nyt udkommer efter denne dato, så vi kan lade os inspirere af teksterne til bededagen på et tidspunkt, som passer os hver især. I år er teksterne udarbejdet af Nordamerikas regionale vicepræsident Agnes Bedard. I introduktionen skriver hun: "Eukaristien er den bøn, der binder sammen. Det er den bøn, der forener os: ét i Helligånden, ét i Herren og ét i hjerte og sind. Og på den måde er vi forenet, forenet i kærlighed til Herren og med ønsket om at tjene hele Guds folk, og vi er forenet som medlemmer af WUCWO - World Union of Catholics Women's Organizations i taknemlighed og fejring af eukaristien. Må Gud velsigne os alle, som kommer sammen til eukaristi, adskilt af afstand, men forenet i kærlighed til Gud og i tjenesten af hinanden som medlemmer af WUCWO." Ud over de faste messetekster for dagens fest, Vor Frue af Fatima, består teksterne af forbønner: For Kirken ud over jorden, at den må videregive Guds helbredende tilstedeværelse til alle, som er i nød. - Derom beder vi For alle nationers ledere, at de må bringe fred og retfærdighed til hele verden. - Derom beder vi For lederne i WUCWO's medlemsorganisationer, som modigt gør opmærksom på uretfærdige forhold og gør noget ved dem. - Derom beder vi For alle kvinder i WUCWO: Må de i deres arbejde med tjeneste, bøn og forkyndelse bringe fred til alle mennesker, særligt ved at arbejde for uddannelse til alle. - Derom beder vi For alle, som forbereder WUC- WO's verdenskonference i 2010 i Det hellige Land, hvor hundredåret for WUCWO som alverdens katolske kvinders talerør vil blive markeret. - Derom beder vi For alle vore anliggender (disse konkrete anliggender kan være skrevet ned, eller de forsamlede kvinder kan anmodes om at sige dem). - Derom beder vi 9

10 Præst: Himmelske Far, vi takker dig for det budskab om fred, som Maria bringer til vor plagede verden. Hav medlidenhed med vore hvileløse hjerter og urolige sind og giv os dit kongeriges fred og kærlighed, du, som lever fra evighed til evighed. Alle: Amen. Jeg opfordrer jer til på et tidspunkt i de kommende uger eller måneder at bruge disse forbønner i jeres egne bønner. Grethe Dohm in memoriam Af Ruth P. Meyer R I P Grethe Dohm født den 4. juni sov stille ind den 6. februar 2009 Bisættelsen har fundet sted Ovenstående ser man i sin avis, og så går tankerne mange år tilbage til mine første år i DKKF. Grete kom fra Odense, hvor hendes mor, Martha Spetzler, var med i DKKF's Odensekreds. Det var derfor en naturlig ting for Grete også at være med i det katolske kvindeforbund - også da hun kom til København. Hun deltog her i lørdagsmøderne ligesom i Dalumretræter og årsmøder. Jeg mødte Grete, da jeg i 80'erne kom med i DKKF. Altid hjælpsom fortalte hun med glæde om sin tid i dét, der dengang hed "Katolsk Kvindeforbund". De seneste år var Grete Dohm på plejehjem. Herre, giv hende den evige hvile og lad det evige lys lyse for hende; hun hvile i fred. Amen. 10

11 DKKF-weekend med generalforsamling Af Jytte M. Hansen DKKF- weekend med generalforsamling fra fredag, den 27.- til søndag, den 29.marts 2009 på Øm-borgen. Fredag eftermiddag tog københavnerne fra Hovedbanegården klokken 17. Toget var fyldt til randen, og det var vi også - af forventning til den kommende weekend med debat, møde med andre DKKF-kvinder og ikke mindst hyggeligt samvær. Vi ankom omkring klokken 20 til Skanderborg, og Benedicte tog imod os og fulgte os til den lejede bus, der kørte os ud til Ømborgen. Da det var mørkt, var der ikke så meget at se, og efter en halv times kørsel ankom vi til borgen. Efter at have hilst på de tilstedeværende, der kom både fra Nord- og Sønderjylland og øst og vest, blev vi indlogeret på vore værelser. Helle og jeg fik den hellige Edith Steins værelse. Sengetøj med mere blev uddelt, og derefter var der servering af smørrebrød, te og kaffe i den store spisesal. Antallet af deltagere sneg sig op på 22. Hele weekenden fik vi hjælp i køkkenet til madlavning af Anna Smitshuysens mand Erik, Benediktes mand Leif, hendes datter Naja, der blev dirigent på generalforsamlingen, og sønnen Michael, der alle tilsammen forestod det praktiske i køkkenet. Og hvilken gourmet-weekend det blev for os alle sammen! Fredag aften afsluttede vi med, 11

12 at Helle og Jytte holdt aftenbøn i vinterkirken. Lørdag morgen blev alle deltagerne vækket med gregoriansk korsang, meget stemningsfuldt. Derefter fulgte der et dejligt morgenbord med diverse lækkerier samt te og kaffe. Klokken 9.00 var der morgenbøn i vinterkirken. Vi havde ingen blå salmebøger, så det blev til meget smukke og friske sange/salmer fra DUK s sanghæfte. Vi følte os løftet op af den friskhed, der er i disse sange. Klokken 9.30 startede generalforsamlingen. Den varede hele dagen kun afbrudt af frokost, kaffe og nogle enkelte strækpauser. Vores gjstlige rådgiver og præst Jan Ophoff kom efter generalforsamlingen og holdt en smuk messe, hvor en del af hans prædiken bestod i at vise billeder af korsvejen fra Vejle katolske kirke, meget smukke og gribende stationer, der virkelig fik tankerne til at kredse om dét at gå korsvej, og hvor bredt det favner, hvis man har fokus på de nutidige lidelser i verden. Aftenen sluttede med et brag af en middag, som vores hjælpende og tjenende ånder havde forberedt til os. Det var en succes uden lige. Tre retter mad med laks, oksesteg med kartofler, sovs og broccolisalat, dessert, is med frugt og små chokoladebægre med fyld, senere kaffe med muffins, og underholdning ved Jan Ophoff og Anna. Tak til køkkenholdet, uden dem var det ikke blevet så godt. Søndag morgen startede vi med morgenbøn og salmer. Derefter var der foredrag af Inge Norling. I Danmark smider man levende mennesker i skraldespanden, "citat af Inge Norling." Inge fortalte om sin lange og seje kamp fra at være ude i det aktive erhvervsliv, hvor hun tjente mange penge, havde mand og børn,. Inge fortalte om det år, hun var hjemløs og færdedes blandt de mennesker, der er udstødt af samfundet. Inge boede sammen med dem, og hun fik senere arbejde i området omkring Istedgade Inge var døbt i Pinsekirken, men meget senere fandt hun ud af, at det var katolik, hun ville være. Til sidst måtte hun give slip og følge dét, der var dybest inde i hendes hjerte, nemlig Kristus. Inge bad meget til Gud om, at hun kunne få et sted, en gård, til de hjemløse, og fandt en i avisen, Fasterholtgård. Den var meget dyr, og det var umuligt at finde penge til dette projekt. 12

13 Skæbnen ville, at der blev begået indbrud på gården, og alt af værdi blev stjålet. Køkkeninventar og vandanlæg. Derefter fil Inge lov til at bo på gården for at passe på den. Dér har Inge haft et hjem for mange forskellige mennesker; der har været alkoholikere, stofmisbrugere og mange andre. Inge startede med at bede Fadervor og bordbøn sammen med sine drenge, som hun kalder dem. I en periode var der megen vold og slagsmål imellem dem. Inge har også været ude for at blive slået og har også fået brækket nogle ribben. Politiet var hun i daglig kontakt med. Til sidst blev det selv politiet for meget, og de havde ikke tid til at komme der mere. Inge begyndte at bede tidebønnerne morgen og aften, og lidt efter lidt forsvandt volden blandt beboerne, og de blev mere rolige. Det blev til sidst sådan, at politiet ville have opskriften på, hvordan hun kunne få disse syge mennesker til at falde til ro. Inge sørger for, at de får deres daglige medicin. Nu bor Inge på Arnborg, et nedlagt hotel, og driver det sammen med nogle enkelte frivillige. Det blev til navnet Fred og Forsoning. Inge Norling bor på hotellet på lige fod med sine beboere, betaler det samme som dem og ejer ingenting. Hele projektet er blevet til en fond, som kan støttes med frivillige bidrag. Der kunne fortælles meget mere om dette smukke arbejde. I kan høre et interview på TV tro.dk hvor Inge fortæller om sit liv med de hjemløse. Inge Norling blev udnævnt til æresmedlem i DKKF. Til slut var der frokost og derefter oprydning og afrejse med bussen klokken 13. Tak for en utrolig dejlig og inspirerende DKKF - weekend og tak til dem, der gjorde den til dette. Inge udnævnes til æresmedlem 13

14 Afrikas kvinder og paven Fra en pressemeddelelse under pave Benedikts Afrikarejse Er der egentlig ved denne paverejse endnu noget, som ikke også allerede Johannes Paul har gjort på lignende måde? Og dog - på denne pave Benedikt den 16.'s Afrikarejse forekommer der noget nyt. Kort før han skal forlade Angola, ønsker paven at mødes med medlemmer af de katolske kvindebevægelser - en historisk begivenhed og et budskab, der er rettet til kvinder i hele Afrika. "Det er en stor glæde for os kvinder," siger en ung kvinde, som synger med i koret ved katedralen i Yaoundé i Cameroun - og hun mener her pave Benedikts besøg på Det sorte Kontinent. "Det er naturligvis ikke den første pave, som velsigner os, Johannes Paul har allerede været her. Men det er for os kvinder virkelig en stor glæde. Hvor stor en glæde vil man let kunne konstatere på gaderne. Der vil være mange flere kvinder end mænd for at hilse paven. Kvinderne har en stærkere tro, Afrikas kvinder er i almindelighed begejstrede over, at paven kommer. Og pave Benedikt kommer specielt til dem, Afrikas kvinder, det signaliserer hans møde med de katolske kvindeforbund på søndag aften i Angolas hovedstad Luanda. Kvinderne vil frem for alt fred. De vil, at paven beder med dem for fred og velstand og for vore familier. Det vil være godt for os. Afrika er et kvindernes kontinent. I landbruget spiller de en ganske anden rolle end i industrilandene: Mere end 90 % af arbejdet bliver udført af kvinderne. De står for det dynamiske Afrika, for at finde udveje ud af de lammende traditioner. Kvinderne bliver stadig mere respekteret, og i nogle afrikanske lande har de allerede fået betydningsfulde poster. Kvinderne bliver respekteret, fordi de gør deres arbejde godt, og når man ser sig omkring, er de talrigere end mændende." Det må Paven forholde sig til. Men hvilket budskab vil paven give kvinderne med på vejen? "Jeg formoder, at kvinderne i Angola vil henvende sig til paven om kvindernes rolle i Kirken - de afrikanske kvinders rolle i Kirken 14

15 og i verden. Det er det væsentlige budskab" siger Yvette Linga, en engageret katolik i Yaunde, "også Andet Vatikankoncil har betonet kvindernes rolle - netop inden for Kirken og samfundet. Det er meget vigtigt. Thi kvinderne er bærere af menneskeheden, de er opdragere. Kirken er en moder, og kvinden er at sammenligne med Kirken: moder, fødende og opdrager." Linga leder en kvindekreds i Mariabasilikaen i Yaoundé, er moder til fire børn, har tre børnebørn og er udearbejdende. "Der finder i øjeblikket en polemik sted, hvad angår at kræve mere rum for kvinderne i Kirken. Jeg finder, at de allerede i dag har en vigtig rolle i bevægelserne, men også i liturgien. Jeg mener, at vi selv må erkende, hvad vores egentlige plads er; denne plads er klart defineret, og vi må udfylde den med værdighed og respekt. Kvindens rolle er vigtig og netop i Guds Frelsesplan. Hun er opdrager og moder, og en moder har en ganske særlig sensibilitet. Sit eget geni! Hun må også have ret til at vise det og til at anvende det. Glem ikke, at kvinder var de første apostle, der gav budskabet om opstandelsen videre. I dag skal kvinderne også være de første til at udbrede evangeliet. Men når vi på den anden side betragter statistikken her i Afrika, da må det slås fast, at antallet af kvinder blandt kateketer er proportionalt lav. Det må slås fast, at de behøver en solid uddannelse for at kunne spille denne rolle, og i dag ser vi, at mange mænd svigter i den henseende. Kvinder må afløse dem for at bringe evangeliet videre." 15

16 Alt levende, pris Gud Af Inger Harbo Referat af Fællesskabets Dag, maj 2009 i Svendborg: Den helt store opfordring til lovprisning af Gud, møder vi i Davids salmer. I Salme den sidste salme i Salmernes bog - vers 6 hedder det: Alt, hvad der ånder, pris Herren. Netop den linje var temaet på Fællesskabets Dag, arrangeret af Danmarks Økumeniske Kvindekomite (DØK) i Svendborg i dagene maj. Mødet blev åbnet af Kanny Kruse (Baptistkirken), der er formand for DØK. Hun bød alle velkomne og fortalte, at temaet for Bededagen 2010 vil være "Alt levende, pris Gud". Det er kristne kvinder i Cameroun, Afrika, der har valgt temaet. For tredje år i træk var det et vidunderligt forårsvejr, der hvælvede sig over Svendborg, hvor 59 kvinder - fra 10 forskellige kristne kirkesamfund i Danmark - var mødt frem for i fest og glæde at forberede sig på 2010 bededagstemaet. Det måtte blive en Glædens Fest! En fantastisk dag, hvor Herrens skaberværk udfoldede sig på det smukkeste. Teksten, vejret, begejstringen kaldte et ganske bestemt billede frem for mig: Frans af Assisi's Solsang, som da også kom til at indgå som en del af weekendens program. Efter velkomst og kaffe fortalte sognepræst Eva Melhof (Folkekirken) om sit liv som blind, fem børn, mand og præstegård. Men trods enorm modgang - set med vore øjne og hørt med vore ører - var hendes beretning en lovprisning af Herren. Det var en positiv og meget stærk oplevelse at møde hende. På lørdagens aftenprogram stod: Overrækkelse af Bededagskollekten 2009 til katolske kvinder. Pengene var en andel af den landsdækkende kollekt, der var blevet indsamlet på Bededagen 8. marts Som repræsentant for DKKF modtog jeg kroner, som vil blive overført til "Kinderhilfe Bethlehem", se Jeg vil i en senere artikel her i bladet forsøge at berette om, hvordan bededagsdonationen bliver anvendt i det meget vigtige arbejde. 16

17 Frans og fuglene kom til at præge lørdagens aftenprogram. Birte Mandrup Christensen (Katolsk kirke) læste om Frans og fuglene, fortalte om sine besøg i Assisi og om den helt specielle atmosfære, der er i byen. Samtidig skulle alle deltagere forsøge at folde papirsfugle, som skulle bruges til udsmykning ved søndagsgudstjenesten. Det var vist ikke alle, der syntes at papirarbejdet var interessant, men der var dog rigeligt med fugle til en smuk og festlig udsmykning om søndagen. Benedikte Brisson (Katolsk kirke) ledede gudstjenesten. Også hun tog udgangspunkt i Frans, og vi indledte med at synge Almægtige og kære Gud, hvor sidste strofe lyder: Så pris med hjerte, mund og hånd, halleluja Gud Fader, Søn og Helligånd, halleluja Den mindste kerne, lyd og gnist, halleluja lovsynger dig fra først til sidst, halleluja, pris vor Skaber, pris vor Skaber, halleluja. Ikke at bekymre sig var også et gennemgående tema i prædiken, hvor der tillige indgik en meditation om at lægge bekymringerne i Guds hånd. Gudstjenesten var en smuk og indtrængende lovprisning af Herren. Foruden Frans af Assisi's lovsang, sang vi Salme 150 som gregoriansk vekselsang. Benedikte og Birte (som stod for det musikalske) høstede stor ros for en meget smuk gudstjeneste. Ellen Hedlund (Apostolsk kirke) holdt efter gudstjenesten et gribende foredrag, hvor hun ud fra sit eget liv og i lyset af Alt levende - pris Gud berettede om, at uanset hvor stor modgang man møder, er det muligt at rejse sig igen og takke for de ressourcer, Gud har lagt i hver af os. Hun indbød til slut i sit foredrag til fri bøn, som jo er en naturlig del af samværet i 17

18 mange frikirker. Dog sluttede hun - med et stort smil - med ordene: "Nu kan vi vist ikke koge mere suppe på den pølsepind!". Det var stærkt, det var varmt - og det var morsomt. Weekenden sluttede med et foredrag om kvindernes situation i Cameroun. Debbie Jensen (Pinsemenigheden) er født og opvokset i Cameroun, men uddanner sig for tiden til socialrådgiver i Danmark. Hun ser frem til efter endt uddannelse at kunne bruge sin viden i Cameroun. Vi kunne efter en indholdsrig weekend tage afsked og hjemme begynde at arbejde med de mange indtryk. Vi kan forberede os til at give vor indsigt videre, når vi til efterår og vinter begynder at planlægge Kvindernes Internationale Bededag 2010 i vore egne sogne. For mig at se er det økumeniske arbejde vigtigt og givende. Det udbygger tillige min overbevisning om, at "det katolske" er mit ståsted. Jeg ser frem til at møde mange af jer på Fællesskabets Dag den sidste weekend i april 2010 i Svendborg. Den er altid forhåndsomtalt i DKKF-Nyt. DKKF's legater Danmarks katolske kvindeforbunds fond til fordel for Trørødhus uddeler legatportioner til sommerophold for ubemidlede katolske småpiger under katolske forhold. Ansøgning sendes til DKKFs landsleder Benedicte Knudsen, Urlev Kirkevej 7, 8722 Hedensted. Ansøgningen skal være landslederen i hænde senest 1. juli Restauratør Krogh og hustrus legat uddeles til katolske drenges ferieophold. Ansøgning sendes til DKKFs landsleder Benedicte Knudsen, Urlev Kirkevej 7, 8722 Hedensted Ansøgningen skal være landslederen i hænde senest 1. juli

19 D K K F Mødekalenderen Mandag, den 6. juli 2009 kl fejres Sankt Maria Gorettis mindedag i Viborg. I den nye Sankt Kjelds kirke, Sankt Leonisgade 12, Viborg, er der i alterstenen relikvier af bl.a. Sankt Maria Goretti. Dette giver os mulighed for at kunne mødes og på særlig måde fejre hendes dag. Vi mødes kl og begynder med messe i den smukke, nye kirke. Ved messen vil vi i forbønnerne særligt bede for børn og voksne, der bliver og er blevet seksuelt misbrugt eller krænket, og for alle udsatte børn. Vi vil bede om, at de på Sankt Maria Goretti's forbøn må få hjælp til at hele deres sår på sjæl og legeme og få styrke og livsmod. - Efter messen samles vi i menighedssalen, hvor der vil være servering af kaffe, the og sandwich. Der vil være et oplæg om Sankt Maria Goretti, og hvad hun betyder for os som kvinder. Yderligere oplysninger hos Else Blichert-Toft, tlf , else@blicherttoft.dk, eller hos Birgit Clausen, tlf , clausen.birgit@gmail.com. Alle er velkommen til denne dag. Mandag, den 6. juli 2009 kl : Messe i Sankt Ansgars kirke med pastor Niels Engelbrecht i anledning af Sankt Maria Gorettis mindedag. Se nærmere om hendes historie på - Vi fejrer dagen i hendes intention og vil særlig bede for alle børn og voksne, der bliver og er blevet misbrugt eller krænket, og for alle udsatte og svigtede børn og unge. Efter messen er der samvær i menighedssalen, Bredgade 69A med et let måltid. Tilmelding senest søndag, den 5. juli til Ruth P. Meyer, rpm@meyer.dk, telefon Mandag, den 31. august kl fredag, den 4. september 2009 kl , DKKF-retræte på Dalum Kloster med temaet Lysets mysterier Retræteleder: p. Poul Marx, OMI. Praktisk leder Ruth P. Meyer, Østbanegade 45, 5.th Kbh. Ø, tlf , rpm@meyer.dk. Retræten er overtegnet - der er flere på ventelisten. Se 19

20 DANMARKS KATOLSKE KVINDEFORENING Bestyrelsesmedlemmer Benedicte Knudsen, landsleder Telf.: Urlev Kirkevej 7, 8722 Hedensted Helle Østergreen-Johansen, stedfortræd. landsleder Telf.: Landgildevej 2, 2300 København S harianne2000@hotmail.com Anna Smitshuysen, kasserer & medlemsregistrering Telf.: Drosselvej 38, 6000 Kolding anna@smitshuysen.dk Danske Bank, reg.nr. 1551, kontonr Jytte M. Hansen, sekretær Telf.: Østerbrogade 88 A, 2. tv., 2100 København Ø jyt@dbmail.dk Else Dupont Telf.: Udsigten 51, 6400 Sønderborg else@dupont.net Suppleant øst: Kirsten Wenneberg Telf.: Thyvej 8, st. th., 2720 Vanløse kirsten.wenneberg@mail.dk Suppleant vest: Hanne Marianne Jensen Telf,: Knud Hansensvej 52, 2. th., 6000 Kolding hanne_m_jensen@hotmail.com Gejstlig rådgiver: Jan Ophoff O. Præm. Telf.: Fjellegade 2, 7100 Vejle ophoff@adslhome.dk Hjemmeside: dkkf@dkkf.dk Indmeldelse i DKKF kan ske ved henvendelse til Anna Smitshuysen, se ovenfor. Årskontingent: 200 kroner. Ved indmeldelse efter 1. juli betales kun 100 kroner for resten af året. ISSN