Vismænd? Konger? Astrologer?

Transkript

1 1

2 Redaktionelt: Ansvarshavende redaktør: Kirsten Schmidt. Deadline for næste nummer af Orø Kirkeblad januar/februar 2016 er tirsdag d. 1. december. Vismænd? Konger? Astrologer? Der findes nok ikke en tekst i Biblen som er omgivet af så meget mystik og eksotiske billeder og forestillinger og magi som fortællingen om de hellige tre konger, de 3 vise mænd, eller de 3 astrologer fra øst, der fulgte stjernen, og som kom for at tilbede det nyfødte Jesusbarn, der i stalden hos Josef og Maria. For de hellige trekonger, som de jo er kommet til at hedde, har gennem tiden fået mange navne. Og sådan er det jo som bekendt med et kært barn! Det får mange navne. Ligesom Jesus fik mange navne i løbet af sit liv, som var med til at sige os noget om, hvem han er. Der står forbløffende lidt i biblen om de 3 mænd, der fulgte den store lysende stjerne på himlen og fandt barnet i stalden. Men de fylder meget i julens billeder og i vores bevidsthed og ethvert barn og voksen kender fortællingen og ser straks billederne for sig af gaverne de havde med. Dyrene, der står med mulerne helt ned i krybben af nysgerrighed, og duftene, de åbnede for i deres krukker med myrra og røgelse. 2

3 Lige som mange mennesker både før og siden havde fulgt sol og måne og stjerner, sådan fulgte de 3 mænd altså også stjernen på himlen, indtil de fandt det de søgte. Guds søn i et menneskes skikkelse. Gud vælger at åbenbare sine planer og tanker for mennesker på vidt forskellige måder. Og at han vælger at bruge sit skaberværk til at vise vej og lede mennesker, og har gjort det til alle tider, det kan vi ikke stille spørgsmålstegn ved, for sådan har det altid været, det vidner vores bibel om. Himmellegemerne er jo strøet ud med Guds egne hænder på skabelsens morgen, og derfor råder Gud naturligvis over alle de fænomener, som vi ser og oplever på himlen. De blev til, for at vi kan holde styr på dage, uger og år. Vi skal bare huske, at de som alt andet er underordnet Guds vilje, og derfor ikke i sig selv har anden værdi end den, som Gud har givet 3 dem. Vi ved også, at stjernerne kun har en vis levetid, så brænder de ud og forsvinder igen fra himmelhvælvingen. Men budskabet, som den store ledestjerne viste de 3 konger fra øst hen til, bliver stående. Budskabet om Guds kærlighed og frelse til mennesker dør ikke ud. Og alligevel er budskabet lige så skrøbeligt som det nyfødte barn i stalden. Så skrøbeligt, at det kun overlever ved menneskers gentagende fortælling til hinanden om det, der skete dengang. Ordene er på én gang den mest skrøbelige og den mest magtfulde gave, Gud har givet os. Derfor er det ikke sjældent, at mennesker mister livet pga. det, de siger. Det har til alle tider været menneskers store hovmod og egoisme, der har gjort, at man tror, at sandheden kan slås ihjel, hvis blot budskabet ties ihjel eller taler forsvinder. Kong Herodes ville gerne have kvalt barnets røst allerede inden det fik mulighed for at tale, men sådan skulle det altså ikke gå. De 3 mænd fra østerland, der havde lovet kong Herodes at vende tilbage med nyt om barnet, når de havde fundet det, fandt en

4 anden vej hjem og fik aldrig fortalt den ondsindede og nysgerrige konge om verdens frelser og det kærligheds lys, som strålede fra hans fattige krybbe. Det budskab måtte han til sin store ærgrelse høre om af omveje, og da var det allerede for sent. Den lille familie smuttede fra ham, og barnet - Jesus overlevede for sandhedens og kærlighedens skyld, så mennesker ikke skulle gå hvileløse omkring på jorden, uden en ledestjerne og uden noget at tro på. For Jesus blev vores sande ledestjerne. Det lys, som oplyser ethvert menneske. Han er lyset, der kommer til verden, og som verden ikke tog imod, men forsøgte at komme til livs, men som gav alle, der tog imod ham ret til at blive kaldt Guds børn. Det er sådan med alle gode fortællinger, at de altid afføder nye og gode historier, og sådan har historien om de vise mænd fra østerland også affødt et væld af fortællinger, der bygger videre på evangeliets ord. Der fortælles nemlig også om en fjerde vismand fra østerland, som var på rejse mod Bethlehem sammen med de 3 andre. 4 (filmatiseret med Martin Sheen i hovedrollen) Men for ham blev rejsen anderledes. Han nåede nemlig aldrig frem til stalden og så aldrig barnet. Han blev hele tiden holdt tilbage på sin vej af mennesker, som havde brug for ham og som bad om hans hjælp eller ville ham noget, og sådan blev målet for hans vandring hele tiden udskudt. Gang på gang blev han standset og måtte drage af store omveje, fordi der blev kaldt på ham. Men han lod jo sådan set almindelige hverdagsting komme i vejen for det, han skulle. Han lod alt muligt distrahere sig på

5 vejen til at møde Guds frelse. Og moralen i denne lille ekstra historie om de hellige trekonger er faktisk ikke helt nem at få hold på eller greje. For man skal vel på den ene side være ret klar i sit mål, når det gælder Gud og ikke lade alt muligt komme mellem os og Gud, og hele tiden følge Guds ord og gøre det rigtige så vidt muligt og ikke udskyde en handling. Men på den anden side viser den 4. vismand jo næstekærlighed og barmhjertighed mod tilfældige mennesker, han møder på sin vej og som kommer til at ændre hans livsbane! Han er så længe undervejs, at han først når frem til at se jødernes nye konge Langfredag ved korsets fod, hvor kroningen netop har fundet sted og tornekronen presser sine skarpe torne ind i panden på den forslåede Jesus. Og hvad han må have tænkt der, kan vi kun gætte på. (udsnit af El Greco: tornekroningen) 5 De 3 andre fik den flotte begyndelse på det hele, den store lysende stjerne, guld, røgelse og myrra. Idyllen i den lune stald. De tog derfra med varme i hjertet og glæde. Men havde de vidst, hvad der ventede barnet i krybben, kan det være, de var blevet for at se, om ikke stjernerne kunne ændre hans livsbane. Det kunne da umuligt være Guds plan med barnets skønne fødsel, at han skulle krones med torne og piskes og al tale fra hans mund forstumme og dø? Men jo. Hverken stjernernes placering eller himmellegemerne kunne ændre Jesu skæbne. Han tog den på sig også selv om han kunne have gået sin vej for længst eller bare have holdt sin mund. Det ville da have været det nemmeste af alt. Men Gud har aldrig valgt den nemmeste løsning eller den nemmeste udvej. Det gjorde Jesus heller ikke. Og det gjorde den 4. vismand heller ikke. Han lod sig bevæge og røre af mennesker på sin vej. Lod dem ændre sine planer og sin vej, men ikke målet i sig selv. Og hvis ikke Gud i sit hjerte havde ladet sig bevæge og røre, så ville ingen af os have haft en chance.

6 Medlemsmyten. Folkekirken mister ikke medlemmer Så havde døren til paradiset været lukket og ville aldrig være blevet åbnet igen. Men døren åbnede sig ved korsets fod, og mon ikke den 4 vismand i det skjulte var med i skaren af mennesker, der fulgte Jesus til hans grav og som sørgede over hans død. - Og som påskemorgen stadig håbede, at stjernerne havde haft en anden skæbne forudbestemt til ham, og som næsten ikke kunne holde jublen tilbage i brystet, da rygtet kom ud, at graven var tom og Guds store plan faldt i et med himmelrummet. Det er en myte, at folkekirken taber medlemmer på grund af udmeldelser. Det siger Peter Lüchau, der er religions-sociolog ved Københavns Universitet.»Folkekirken mister simpelthen flere medlemmer ved dødsfald, end den får ind ved dåb. Dertil kommer indvandringen fra ikkekristne lande, som også påvirker medlems-andelen negativt. Aktive udmeldelser fylder derimod meget lidt i statistikken, bortset fra 2012, hvor et stort antal meldte sig ud som følge af debatten om vielse af homoseksuelle,«siger Peter Lüchau til Kristeligt Dagblad. Den 1. juli i år var befolkningens medlemsprocent af folkekirken 77,39 procent mod 77,8 procent ved årets begyndelse. I første halvår af 2015 meldte sig aktivt ud af folkekirken, mens med-lemstilgangen var , primært ved dåb. Derfor mener Peter Lüchau, at det 6

7 store fokus på det faldende medlemstal er med til at fortælle en misvisende historie.»brugen af folkekirken falder nemlig ikke, men stiger derimod flere steder. Samlet set er folkekirkens relevans derfor større i dag, end den har været de seneste årtier. Samtidig er en medlemsandel på 77,4 procent meget høj efter international målestok,«siger Peter Lüchau. Det er biskop Peter Fischer- Møller, biskop i Roskilde Stift, enig i. For ham har fokus været lagt forkert, når debatten har handlet om folkekirkens faldende medlemstal.»i Danmark kommer der flere og flere statsborgere, der har en anden tro. Det er det, man kan læse i statistikken for folkekirkens medlemstal. Som biskop er jeg glad for, at vi nu endelig kan få bevist, at det faldende medlemstal ikke skyldes utilfredshed med folkekirken, men udelukkende en anderledes befolkningssammensætning i forhold til tidligere,«siger Peter Fischer-Møller. Han ser de nye tal som et skulderklap til folkekirkens ansatte og de frivillige i menighedsrådene.»overalt bliver der lavet en stor indsats for at sikre, at vi har en god folkekirke for alle. For mange har det skabt store frustrationer, når de så i medierne bliver mødt af kritik på grund af det faldende medlemstal. At de nu kan fortælle en anden historie, er også deres fortjeneste,«siger Peter Fischer- Møller. Men det betyder ikke, at der ikke er udfordringer i folkekirken.»for det første er den faldende dåbsprocent en virkelig udfordring for folkekirken. Der er brug for en forstærket indsats for at møde nybagte forældre og for at kunne fortælle dem om dåben på en måde, som giver mening for 7

8 dem,«siger Peter Fischer-Møller, der også mener, at folkekirken kan gøre mere folk med et andet religiøst ståsted.»for det andet stiller det stigende antal mennesker som kommer fra en anden kirkelig tradition eller med anden religiøs baggrund os overfor en anden opgave. Vi skal være mere nysgerrige over for dem, som ikke er medlemmer af folkekirken. Vi skal arbejde for samtale og samarbejde på tværs af forskellige trostraditioner til inspiration for os i folkekirken og til gavn for integrationen i samfundet,«siger Peter Fischer- Møller. 06/ , Orø kirke er åben hver dag mellem kl og 16.00, undtagen mandag. I våbenhuset er forskelligt læsestof om kirken. Du kan også tage et mannakorn og/eller tænde et lys i lysgloben i tårnrummet. Menighedsrådet. Lucia Fredag d. 11. december kl går børn fra Orø skole Lucia i Orø kirke. 8

9 Indsamlinger i : Menighedsrådet har fastsat indsamlinger indtil december 2015: Jan.-feb.: Menighedsplejen. Mar.-apr.: Folkekirkens Nødhjælp. Maj-juni: Menighedsplejen. Juli-aug.: Frelsens hær. Sept.-okt.: Menighedsplejen. Nov.-dec.: Red barnet. Kollekten til Nytårsdag er fra officiel side øremærket til Bibelselskabet. Hvis man ønsker at donere et beløb, kan man også sende pengene direkte til Menighedsrådets Støttekonto: Reg. Nr. 2429, Kontonummer: Hvis du har en god ide til, kvad vi kan bruge menighedsplejen til, kan du skrive det til: Orø Menighedsråd, Att. Menighedsplejen, Bygaden 54B, Orø, 4300 Holbæk eller med til: [email protected]. Vi støtter ikke enkeltpersoner eller private husholdninger. Menighedsrådet. Kirkens hjemmeside: Orø Kirke kan besøges på internetadressen Man kan også downloade kirkebladet. Webmaster Gogo Næsted, Bygaden 16, Orø. På facebooksiden Orø sogn og kirke kan man følge med i begivenheder i kirken m.m. Menighedsrådet 9

10 Menighedsrådsmøder Næste menighedsrådsmøder er onsdage d. 4. november og d. 2. december kl i Kirkehuset. Menighedsrådsmøderne er åbne for offentligheden. Dagsorden for menighedsrådsmøderne ligger fremme i kirkens våbenhus og på kirkens hjemmeside en uge før. Samtidig vil en udskrift af protokollen være fremlagt i våbenhuset og på hjemmesiden. Menighedsrådet. Kirkekaffe: Der er kirkekaffe til den første gudstjeneste i hver måned i Kirkehuset ved præstegården. Menighedsrådet 10

11 Sognepræst: Kirsten Schmidt, Bygaden 54A Orø, , Mandag fri. Graver: Henriette Oxbøll, , Mandag og lørdag fri, Menighedsrådsformand: Poul Hurup, , Kirkeværge: Per Eldon, , Kontaktperson: Jette Porting: , Øvrige medarbejdere ved Orø Kirke: Organist: Susanne Kammersgaard Kirkesanger: Tine Hagedorn-Olsen Øvrige informationer: Kirkekontoret er lukket om mandagen, idet det er præstens og graverens ugentlige fridag (undtagen i tilfælde af dødsfald) 11

12 29. november, Orø-koret medvirker ved adventsgudstjenesten december, Lucia november, Alle helgens dag Kirkekaffe 8. november, 23. søn.e. trinitatis Nana Schiøtt Hansen 15. november, 24. søn. e. trinitatis november, sidste søndag i kirkeåret november, 1. søndag i advent Orø-koret medvirker. 6. december, 2. søndag i advent Kirkekaffe 13. december, 3. søndag i advent december, Skolernes juleafslutning december, 4. søndag i advent december, juleaften og december, juledag december, 2. juledag december, julesøndag januar, Nytårsdag Kirkekaffe 3. januar, Helligtrekongers søndag januar, 1. søndag e. Helligtrekonger