G o n g o n g e n. KFUM-unge i Constanta i Rumænien holder hånden under vores fælles verden

Transkript

1 G o n g o n g e n KFUM-unge i Constanta i Rumænien holder hånden under vores fælles verden Årgang 59: februar 2013

2 2 Distriktskonferencen er årets højdepunkt På distriktsplan er årets distriktskonference et af klubårets absolutte højdepunkter, hvor vi kan møde vore Y s Men s kammerater fra naboklubberne. Distriktskonferencen er ikke bare en generalforsamling med lange beretninger og tørre tal. Det skal selvfølgeligt også med. En distriktskonference skal ikke mindst være en festdag med optankning til ny inspiration for den enkelte Y s Man og Y s dom generelt gennem foredrag og debat. Alt sammen fulgt op af en distriktskonferencefest, som afslutning på en inspirerende og festlig dag. Men husk også, at distriktskonferencerne ikke er klubårets afslutning, men faktisk startskuddet til klubårets finale, hvor vi inden regionskonferencen i Grenå og skiftedagen den 1. juli, skal nå i mål med de indsamlinger, projekter og aktiviteter vi satte os ved klubårets begyndelse. Som bekendt er årets arbejdstema Forankring og udsyn i Y s dom i en aktiv og meningsfyldt fællesskab Ja, vi skal være forankret i vores klubber, men vi skal også have udsyn til verden omkring os. Vi må ikke lade os nøje med at leve i vores lille klubklokke selv om det er aldrig så givende og meningsfyldt. Som Y s Men må vi have udsyn til verden omkring os, og det fællesskab vi er en del af. Vi skal ud og inspirere hinanden. Med større udsyn til verden, får vi også forståelse for, at Y s dom er en verdensomspændende tjenestebevægelse på basis af Jesu Kristi lære, der kan udfolde sig på mange måder i et aktivt og meningsfyldt fællesskab. I regionsledelsen glæder vi os meget til med en repræsentant at deltage i alle distriktskonferencer her i foråret. Det bidrager også for os til det positive fællesskab i Y s dom. Lad os flittigt møde op til årets distriktskonferencer. Det er min opfordring og håb som RD. Vis: ansvar, respekt og omsorg RD Arne Nielsen

3 3 Danske Kirkedage Maj Kristi Himmelfartsdag den 9. maj 2013 kl , åbnes Danske Kirkedage 2013 med et brag af en åbningsgudstjeneste i Gigantium i Aalborg. Kom og oplev den sammen med 5000 andre! Biskop Christian Alsted fra Metodistkirken prædiker og liturger fra de forskellige kirkesamfund medvirker. Gennem dette vil gudstjenesten udfolde temaet: Gør som Gud, bliv menneske!, som baggrund for kirkedagenes hovedtema: Menneske, hvor er du? Det var kun starten. Der vil torsdag, fredag og lørdag være et kæmpeudbud af forskellige foredrag, workshops, seminarer m.v., mere end 200 forskellige arrangementer. Kirkedagene slutter med afslutningsgudstjeneste i AKKC søndag kl Danske Kirkedage i Aalborg kommer til at foregå i Aalborg Kongres- og Kulturcenter, på havnefronten og rundt i byens kirker. Danske Kirkedage i Aalborg er for alle aldre. Læs mere på: eller hvor der er et mere fyldigt program. Mulighedernes Marked! I en del af Aalborg Kongres- og Kulturcenter bliver der fyldt med boder, udstillinger og arbejdende stande, som byder på et væld af muligheder, derfor navnet: Mulighedernes Marked! Y s Men Region Danmark bliver i fællesskab med hele K-familien, en del af Mulighedernes Marked. Det er tanken at markere standen på en måde, så den udefra fremstår som en Fællesstand for K-Familien, men inde på standen er det de enkelte enheder der kan sætter præg på deres område, og hvor de kan være med deres materiale, og fortælle om deres arbejde. Der vil være et område hvor der indrettes en lille café, her kan der bydes på en kop kaffe o.l. og der kan evt. være en lille konkurrence, som standens gæster kan deltage i. Der må ikke være salg af nogen art på denne stand! Alle stande skal være bemandet i åbningstiderne: Torsdag kl Fredag & Lørdag kl Derfor vil der blive brug for hjælp af Y s Men, til at dække disse perioder. Så hvis der er Y s men, der påtænker at besøge Danske Kirkedage 2013, vil det være dejligt, hvis I vil afse en lille del af tiden til at hjælpe på standen, med bl.a. at fortælle om vort arbejde og uddele materiale til de besøgende. Henvendelse om at være medhjælper på kirkedagene, kan ske til: DG Dist. Nordjylland Edith Vaihøj, telf / , vaihoej@ .dk eller DG Dist. Himmerland Niels Medom Andersen, telf / , nmanurse@tdcadsl.dk som vil koordinere denne opgave! RLM Arne Nyborg Thomsen

4 4 Chartring af Limfjord Y s Men s Club. Indledningsvis skal der lyde en stor tak til alle, som var med til at gøre vores chartring til en uforglemmelig dag og oplevelse for alle os i Limfjord Y s Men s Club. Vi håber, at alle deltagere til festgudstjenesten og aftenfesten gik derfra med den samme oplevelse. Vi var nogen, som havde en drøm. Drømmen var at starte og få chartret en ny, blandet Y s Men s club primært bestående af yngre og erhvervsaktive medlemmer fra Mors, Nordvestsalling og Fur. Baggrunden for det var bl.a., at vi gerne vil bevare og udvikle Y s Men s bevægelsen yderligere her på Mors. Vi fik nedsat en arbejdsgruppe på 5 par, og vi begyndte arbejdet i april Arbejdsgruppen bestod af 2 par udefra og 3 par, hvor den ene var med i Nykøbing Mors Y s Men s Club. Vi var ude med personlige invitationer til 2 introduktionsmøder, som blev afholdt i oktober og november Vi inviterede i alt 48 personer både par og enlige. Der kom 43 til møderne. Vores første clubmøde havde vi i januar 2012 med 35 deltagere. Siden har nogle enkelte meldt fra eller taget orlov, men vi har også fået andre med. Med gæster er vi i dag 38 i clubben enkelte er endnu ikke optaget og vi har yderligere 8 i forslag. Drømmen forblev ikke en drøm eller blev til et mareridt. Den blev til virkelighed. En virkelighed som vi næsten ikke forstod, og heller ikke helt forstår i dag. Selvom drømmen blev virkelighed, så er vi ikke holdt op med at drømme. Vi har en drøm om, at clubben må blive ved med at udvikle sig og vokse sig stærk, så vi får et solidt og stærkt fællesskab, hvor vi har den kristne livsholdning til fælles. Vi har en drøm om, at vi skal have det sjovt og godt sammen, og er med i en sammenhæng, hvor vi kan mærke fællesskabsfølelsen og få nogle rigtig gode oplevelser med hinanden. At vi kan tilbyde nogle alsidige og spændende clubmøder. Vi drømmer om en club, hvor vi kan få fyldt på, uden at man skal være på hver gang. Vi vil skynde os langsomt. Det er meget vigtigt for os, at vi får clubbens sociale liv til at fungere godt. Det er vores første mål. Målet er ikke at få flest mulig med, men kvalitet i vores samvær med hinanden. Så skal det nok lykkes også at få tjenestedelen endnu mere med. Vi har en drøm om, at clubben også bliver til glæde og gavn for primært det kristne børneog ungdomsarbejde. Clubben består primært af erhvervsaktive med en travl hverdag. Vi har blandt andet derfor ingen udvalg. Vi prioriterer meget højt, at vi i clubregi ikke skal mødes til udvalgsmøder. Vi tilstræber, at evt. projektgrupper mødes på de ordinære clubmøder, og vi tager hensyn til at ægtefæller/samlevende kan komme i samme projektgrupper. Den ekstra indsats for clubben er derfor til at overkomme i en travl hverdag. Vi mødes på KFUM i Nykøbing hver 2. uge henholdsvis mandage og torsdage kl , hvor vi begynder med spisning, som leveres af KFUM. Vi gør alt for, at møderne kan slutte kl

5 5 Chartringen. Alle i clubben var med til planlægning og udførelsen af chartringsgudstjenesten og festaftenen. Vi fik derfor alle følelsen og oplevelsen af, at det her var vores dag. Chartringen blev overværet af ca. 350 deltagere til den offentlige gudstjeneste i Nykøbing Mors Kirke, hvor biskop Henning Toft Bro forestod gudstjeneste. Alle bønner og læsninger blev læst af nogle af medlemmerne i Limfjord Y s Men s Club. I sanghæftet var primært nyere og moderne sange og salmer. Og sikke en sang! Festaftenen blev afholdt i Det ottekantede Forsamlingshus i Øster Jølby på Mors. Skønnere og flottere lokale til en festaften findes ikke. 200 Y s Men med ledsagere fyldte lokalet. Vi kunne ikke finde plads til flere. Oluf Therkildsen holdt en festlig tale. Et flot og dejligt musikalsk indslag fra Nykøbing Mors Kirkekor, og Top 3 spillede efter spisningen op til dans. Kl sluttede vi en helt speciel og god dag med en afslutning af distriktsguvernør Henning Sørensen. Endnu engang en stor tak til alle talere og specielt til Nykøbing Y s Men s Club for en god sang digtet til lejligheden - og alle de pæne ord vi fik med på vejen. Det viser os, at vi er kommet med i en stor familie, hvor det er rigtig godt at være. Vi er både ydmyge og taknemmelige over, at så mange syntes, at det var en rigtig god drøm og ide vi fik. Hvis der er nogen, som gerne vil høre mere om clubben eller høre om vores erfaringer kan undertegnede kontaktes på telefon nr eller kkonradsen@tdcadsl.dk. Karsten Konradsen, præsident Limfjord Y s Men s Club Vigtige datoer! Forhåndsmeddelelse: Det meddeles herved at Regionskonferencen 2013 afholdes i Grenå i dagene 15. og 16. juni. Eventuelle forslag til behandling skal være regionslederen i hænde senest mandag den 24. april. Forslag til kommende RDEE for er ligeledes seneste den 24. april og husk, det er klubbernes ansvar at der opstilles en kandidat/ kandidater. Forslag skal være ledsaget af kandidaternes accept. Der afholdes valg til RLME for i følgende sektioner: Nord 1, Midt og Øst. Forslag til RLME sendes til regionsleder Arne Nielsen og skal være denne i hænde senest den 22. marts Regionsleder Arne Nielsen.

6 6 Oplevelser som medlem af Det Internationale Council Redaktøren af Gongongen har bedt mig berette om nogle af mine oplevelser som medlem af Det Internationale Council. Jeg blev valgt dertil i februar 2010, og kort tid herefter ved area council mødet i marts valgt til kommende areapræsident. Det første møde med det internationale council var i juli samme år, hvor der var indkaldt til møde i council i forbindelse med verdenskonventet i Yokohama. Selvom den første dag blev brugt som en indførelse i councils regler for mødeafvikling, så blev det en oplevelse præget af ukendte møderegler, der bragte mig i situationer, hvor forvirringen var større end afklaringen om spillereglerne, og den måde man håndterede dagsorden og behandling af forslag. Et eksempel på, hvordan reglerne fungerer, er den situation, hvor et medlem ønsker at fremsætte et forslag, at man da skal have en sekundant, der anbefaler forslaget, og at sekundanten ikke må være fra samme area som forslagsstilleren. Det kan der nok være fornuft i, men det skulle lige læres, når man kommer fra en tradition, hvor der ikke er begrænsninger, hverken i klub, distrikt, region eller area Installering af nye IC medlemmer Yokohama 2010 Ved mødets begyndelse var vi 7 nye medlemmer, og vi blev installeret, sådan som det sker ved andre indsættelser i Y s Men s bevægelsen, og sådan sker det ved hvert councilmøde, idet en medlemsperiode er 3 år, og der på den måde er en løbende udskiftning. Det skabte stor glæde blandt de koreanske councilmedlemmer, og der var efterfølgende en munter aften, hvor koreanerne bød på øl! Arbejdet i council imellem det årlige møde sker via mails, hvor IP eller ISG udsender informationer om udviklingen i det internationale arbejde, og hvor der også opstår situationer, der kræver afstemninger, hvilket så sker via elektronisk afstemning. Nedsatte arbejdsgrupper kommunikerer også via mails, men i forbindelse med nogle opgaver, hvor det er nødvendigt at se hinanden i øjnene benytter man sig af skype-forbindelser. Endelig kan en arbejdsgruppe indkaldes til møde i nogle dage, hvilket f.eks. skete omkring arbejdet med at forberede forslag til ændring af councils størrelse og medlemsrepræsentation. Et forslag, der så blev anbefalet til afstemning i klubberne på councilmødet i Stavanger 2012, og efterfølgende vedtaget i det forgangne efterår. Netop dette forslag skabte stor aktivitet ved councilmødet i Stavanger, idet de indiske delegerede ikke mente, at dette forslag skulle fremmes, da det havde store konsekvenser for deres interesser og repræsentation i council. Vedtaget blev det dog, idet alle andre stod sammen i denne sag. Af faste punkter på council dagsorden er behandling af anmodninger fra nogle areas om reduceret kontingent betaling til det internationale, noget man dog forsøger at minimere, fremlæggelse af regnskab og budget, vedtagelse af nye TOF-Global projekter og lukning af afsluttede projekter. Dertil behandling af en række rapporter fra Internationale tjenesteledere, sådan som vi kender det fra rapporter fra de regionale tjenesteledere i forbindelse med Region Danmarks generalforsamling. Councilmødet har en varighed på 4 dage, og indimellem arbejdet bliver der også lejlighed til sociale kulturelle oplevelser sammen med de øvrige delegerede. Ved mødet i netop Yokohama var den største begivenhed, at Y s Men i Korea efter 5 års arbejde fik godkendt deres ønske om at blive et selvstændigt area udskilt fra area Asien. Mad er også kultur!

7 7 I februar måned holdes et Midt-Års-Møde,her inviteres APE ere og de AP ere, der har to års funktionstid til møde sammen med IP gruppen, IT og ISG. Det sker oftest i Geneve på det internationale kontor, men kan også holdes andre steder, hvor der f.eks. netop på dette tidspunkt afholdes et area-konvent. Her er mødeformen en ganske anden, hvor samtalerne foregår i en mere afslappet atmosfære, og efter min mening giver lige så gode resultater for bevægelsens virke. Som IC medlem deltager man også i de 2 årlige møde, som afholdes i Area Europa. Møderne tilrettelægges af den fungerende areapræsident og ledes af den fungerende past areapræsident. Her samles de regionale ledere ved et møde i efteråret og ved mødet i foråret deltager de kommende regionsledere også. I den udstrækning økonomien rækker til det, inviteres også et antal area-tjenestelederne med til disse møder. Møderne afholdes almindeligvis i den by, hvor den fungerende areapræsident bor, hvilket giver mulighed for at klubmedlemmer i areapræsidentens hjemklub kan medvirke i forskellige praktiske opgaver i forbindelse med mødernes afvikling, og på den måde snuse lidt til den internationale sammenhæng i vores bevægelse. Også ved disse samlinger er der sociale og kulturelle oplevelser knyttet på, så der også her bliver lejlighed til at dyrke fællesskabet i mere afslappede former. Med udgangen af dette klubår slutter min periode som medlem af det internationale council og ledelsen af Area Europa, og det har været en stor oplevelse at arbejde med i denne sammenhæng og lære en række meget spændende og arbejdsomme mennesker at kende, og jeg kan kun anbefale andre, at tage opgaven op, hvis men skulle blive opfordret og valgt dertil. Paul Erik Didriksen, IPAP/IC Besøg fra Bulgarien og Kyrgzstan Ved Gerda Bach, Rougsø-Sønderhald Y s Men s Club Endnu engang har Rougsø-Sønderhald Y Men s Club haft besøg af unge fra Den internationale linie på Diakonhøjskolen i Aarhus. Klubben har gennem ca. 10 år støttet et projekt, som giver unge fra mange forskellige lande muligheder for at deltage i et 3 måneders kursus på skolen. Tilbage i 2004 fik vi derudover en forespørgsel om klubben kunne tænke sig at få besøg af 2 af de unge studerende og i 4 dage tage dem med til forskellige sociale institutioner og skoler, så de også i praksis fik indblik i, hvordan man arbejdede på stederne i vort område. I år havde vi besøg af Tynar fra Kyrgzstan og Georgi fra Bulgarien. Tynar arbejder i sit hjemland som programmanager og Georgi læser teologi. Begge arbejder de i fritiden med undervisning af børn og unge. De havde udtrykt ønske om at møde vore unge fra kirkelige klubber. Tynar ville også gerne besøge et værk, som arbejder med vand. Endelig ville de gerne hilse på nogle damer i Andreaskirken i Randers, som strikker tæpper til et projekt i Bulgarien. Vi havde nogle dejlige dage med de to unge mænd. Én hel dag var vi i Randers, først på KFUMs integrerede institution, hvor man har børnene fra vuggestue til fritidshjem. Vi spiste frokost på Den blå Paraply KFUMs varmestue-, senere besøgte vi Verno, hvor man fortalte os om vandforsyning. Eftermiddagskaffe fik vi hos strikkeklubben De varme hjerter i Andreaskirken og sluttede denne dag med et besøg hos Randers Y s Men s Club. Her fik Georgi og Tynar over en middag lejlighed til at fortælle om deres tilværelse i Bulgarien og Kyrgzstan. Den 2. dag besøgte vi Ørsted børneby, Auning skole og Rougsø centret. Dagen sluttede med en middag i vores lokaler i Genbrugsen i Ørsted sammen med flere af klubmedlemmerne. Ved denne lejlighed fortalte vi om vores engagement iy Men s bevægelsen, ligesom vi fik mulighed for at høre nærmere om deres liv hjemme. Sidste dag sluttede med et besøg på Hospice i Rønde. De to unge mænd gav udtryk for, at de blev meget inspirerede ved besøgene rundt i skoler og institutioner, og at de ville forsøge at skaffe økonomi til at lave noget lignende i deres hjemlande. Som altid var det en fornøjelse at have besøg af eleverne fra Diakonhøjskolen. Det er en rigtig god måde at lære om mellemfolkelig forståelse.

8 8 EN KLOVN KOM FORBI (En beretning fundet i klubbladet Alderslyst Y s Men s Nyt ) Ej blot til lyst, men helt til Alders-lyst, tænkte jeg, da jeg kørte mange kilometer fra Sønderjylland til udkanten af Silkeborg, hvortil jeg var inviteret af Y s Men s Club. Jeg var (på anbefaling) blevet opfordret til at fortælle om mit arbejde som Hospitalsklovnen Gummitud. Det var d. 17. sept. 2012, vejret var sensommerligt og landskabet bedårende at køre igennem. Det blev en rigtig god aften med mange lyttende og spørgende mennesker. Mødet blev minderigt, fordi det blev et personligt møde mellem mennesker. Da det er hele pointen med en hospitalsklovns arbejde, kan man jo ikke ønske sig noget bedre. Nok derfor er det også, at jeg efterfølgende er blevet bedt om at skrive om dette møde. Jeg har lovet at forsøge, men erstatte det personlige møde kan det aldrig. Computeren leverer hverken smil eller øjenkontakt! For at demonstrere signalværdien af en hospitalsklovn, ønsker jeg at møde som Gummitud i fuld krigsmaling og rød næse. Det at se og møde klovnen kan ikke fortælles med ord. Øjenkontakt kan aldrig erstattes af et referat. Gummitud sætter en ære i at hilse på hver enkelt og kende deres fornavn som begyndelsen på det personlige møde. Nogle får en kommentar med på vejen, andre en ballon, andre risikerer en frisering med tandbørsten i fruestørrelse eller hvad Gummitud nu lige finder på. Gummituds antenner er følsomme og som regel i stand til at gribe ansigtsudtryk, stemninger, små bemærkninger og gøre brug af dem. Alt sammen handlinger, som skyder genvej til et andet menneske. I klovnens antihelt-skikkelse ligger en stor åbning til brug af følelser. Klovnen får skabt et rum af nærvær. Da Gummitud har hilst på alle, kommer hun ud af rollen. Hentehår og næse ryger på gulvet og civilpersonen Susanne kommer på banen for at fortælle om arbejdet som klovn. Jeg fortæller om min baggrund, fordi den livserfaring gør det meningsbærende for mig at vælge arbejdet som hospitalsklovn. Både som uddannet lægesekretær og organist, som teologistuderende, præstekone, maler og frivillig socialarbejder (Mariatjenesten) har jeg indhøstet rige erfaringer i medmenneskelig kontakt. I 2004 fulgte så købet af den 1-årige uddannelse som hospitalsklovn, og siden har jeg arbejdet som sådan på Aabenraa Sygehus og Kolding Sygehus. Samtidig passer jeg på 25. år mit arbejde som organist (de sidste 18 år i Stepping & Frørup). Jeg fortalte om klovne-funktionen i børneambulatoriet på Kolding Sygehus, hvor jeg er tilknyttet et behandlerteam (læge, sygeplejerske, fysioterapeut), som behandler spastisk lammede børn med botox. Botox er et hormon, der indsprøjtes direkte i de angrebne muskler. Hormonet sender signal til hjernen om at mindske musklernes sammentrækning (dette er den uvidenskabelige forklaring!), så man minimerer forekomsten af knoglemisdannelser og i øvrigt forbedrer musklernes funktion. Indsprøjtningerne er smertefulde og lejrer i sagens natur en skræmmende oplevelse i hukommelsen. Og for nogle børn skal behandlingen gentages ca. hver 3. måned igennem mange år. Klovnens medvirken ved disse behandlinger har vist sig at give situationen overskud: fokus er naturligvis af lette smerten for barnet, men da humor er smittefarlig, påvirker det alle i hele forløbet altså også pårørende og personalet. Man kan sige, at smerten er ikke blevet mindre, men rummet udenom er blevet større. Barnet får en medsammensvoren i klovnen, en ven i nøden og barnets følelse af angst, utryghed og smerte kan spejles i klovnen og sættes i et andet perspektiv. Klovnen er med til at flytte fokus fra lidelse og give barnet større rummelighed i smerten. Klovnen kan tage del i barnets (og de pårørendes) smerte ved sit nærvær, humor og empati og gøre barnet bedre rustet til at mestre behandlingen. Efter mit indlæg fik de stakkels tilhørere endelig en kop kaffe og dernæst kom der en masse gode Efter mit indlæg fik de stakkels tilhørere endelig en kop kaffe og dernæst kom der en masse gode spørgsmål. Jeg skal ikke her forsøge at referere

9 9 dette forløb, men blot takke for den store spørgelyst og interesse. Blandt andet fik jeg lejlighed til at nævne (og forklare), at jeg ikke længere er medlem af Foreningen Danske Hospitalsklovne og derfor selv skal samle sponsormidler til mit arbejde på Aabenraa Sygehus. Honorar for foredrag indgår i disse midler. Jeg kan kun takke for, at jeg måtte komme på besøg og møde så mange gode og tålmodige mennesker. Jeg er også nødt til at fortælle, at jeg på falderebet blev tildelt en madpakke til hjemturen af en omsorgsfuld kvinde (med køkkentjans). Der ligger stadig ostemads-krummer i bunden af bilen som et kærligt minde! Gummitud / Susanne Huuse Til Inspiration fra Sektion Øst Steen Christiansen RLM Sektion Øst Jeg vil omtale nogle af de mange aktiviteter, der har foregået i Sektion Øst. Forhåbentlig kan medlemmerne i de enkelte klubber blive inspireret heraf. Frederikssund Y s Men s Club inviterede klubberne i sektionen til et bytte-bytte-møde eller inspiration for os, der holder markeder. Deltagerne i mødet skulle inspirerede hinanden med opskrifter, erfaringer, ideer til kommende markeder, som f.eks. julemarkeder. Det kunne handle om håndarbejde, delikatesser m.m. Adgangsbilletten var 2 ideer. Bytte-bytte-mødet startede med en let frokost, og derefter blev der talt om bl.a. hindbæreddike, dekorerede lys, julepynt, ugler som grydelapper og mobiltasker samt angri birds. Noget for enhver smag, så alle kom hjem med nye modeller. Der blev også talt om, hvordan varerne kunne præsenteres. Der blev vist en rigtig god model til en reol, der lynhurtigt kan samles. Holbæk Fjord Y s Men s Club fejrede sin 5 års fødselsdag i juni sidste år ved at invitere klubberne i distriktet til fødselsdag. De fik i den anledning nogle pengegaver, som de ville give til et godt formål. MAF blev valgt. MAF og de klubber, som havde givet gaver i form af penge blev inviteret til et festligt klubmøde, hvor repræsentanter fra MAF fik overrakt kr. MAF kvitterede ved at give et udførligt foredrag om MAF virke i ind-og udland. Skovbo Y s Men s Club er hvert år med i julemarkedet på Svenstrup Gods ved Borup på Sjælland. De har lige været med for 5. gang, og det er i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. Medlemmerne af Skovbo Y s Men s Club og Kræftens Bekæmpelse forestår billettering og parkering i 4 weekender op til jul. Derfor er der også gratis adgang for alle medlemmer af Y s Men Region Danmark og medlemmer af Kræftens Bevægelse. Skovbo Y s Men s Club har også en tombola på julemarkedet, hvor overskuddet bl.a. går til støtte til idræt og spejdere i lokalområdet.

10 10 Om at være RDEE Jeg har glædet mig rigtigt meget til at komme i gang med jobbet, som RDEE, også selv om jeg kom lidt hovedkulds ind i opgaven. Jeg måtte jo springe fra jobbet som RLM et år før tid Men indtil nu har det været rigtigt spændende at deltage i ledelsesmøder, træning, møder med vore samarbejdspartnere, møder vedrørende lukningstruede klubber, chartring af nye klubber osv. Der er i 2012 chartret 3 nye klubber i Danmark, og det er hver gang en livsbekræftende oplevelse for vores bevægelse at se de mange nye medlemmer stråle som en sol over at blive chartret. Flere nye klubber er på vej rundt om i landet og der er gæster i mange eksisterende klubber. Så lad os håbe, at vi nu er ved at få knækket kurven, så vi fremover kan se aldersgennemsnittet falde i stedet for at stige. Vi har alle et ansvar for at denne udvikling fortsætter, og jeg vil opfordre til, at vi fortsat i alle klubber har stor fokus på denne opgave. Lukningstruede klubber er også et område, vi ikke blot kan lukke øjnene for. Vi er nødt til at tage dette problem alvorligt og nøje følge disse klubber. Jeg har som nævnt deltaget i møder med repræsentanter for truede klubber. Det har været spændende at se nogle ildsjæle forsøge at få lukningstruede klubber til at overleve; eller hvis dette ikke er muligt, så at få klubben til at skifte karakter, til fremover at være en såkaldt senior klub, hvor kravene er lidt lempeligere. Herved bevarer den aldrende klubs medlemmer det netværk, som de har været en del af igennem mange år. Vi er en bevægelse i bevægelse, og det skal vi fortsat være. Der er derfor også hele tiden opgaver med at få tilrettet kommissorier, vedtægter, hjemmeside osv., så vi ikke bare gør det vi plejer, men forsøger at være med til at udvikle organisationen. Deltagelse i møder med de forskellige udvalg er også en vigtig opgave, for at sikre at udvalgene fungerer godt og bidrager til det mål, der er sat for udvalget. Det er en stor mundfuld at være med i, men det er også utroligt spændende at være en del af. RDEE Knud Hougaard Klausen.

11 International Præsident mine forventninger til jobbet 11 I de seneste måneder har der været travlhed med forberedelser, træninger for kommende regionsledere i Europa, USA, Asien & Korea og Indien følger efter ultimo februar. Jeg møder så meget begejstret Y s Men engagement, og vilje til nye resultater. Så er der også lige de daglige s, som skal besvares. Her i januar arbejder jeg med at få sammensat holdet af næsten 25 International Service Directors, og nøglepersoner for team , som jeg kalder: VILJEN TIL AT VINDE ; velkommen til vinderteam Oplægget skal være færdig til Midtårsmødet på Hawaii primo februar Mine drømme og visioner som kommende verdenspræsident er følgende overskrifter: 1) Korte, klare, synlige budskaber. 2) Spotte og engagere nye talenter på lederposter. 3) EXTENSION EXTENSION EXTENSION. 4) YMCA-samarbejde. 5) Sætte focus på lokale klub succeshistorier, og lave en global PR uge i januar ) Y s yngre, - vor platform for fremtiden. 7) At alle medlemmer i hele verden betaler 100 % medlemskontingent: Der er ikke plads til frihjul i vort sparsomme internationale budget. 8) Mit motto bliver: GÅ UD I ALVERDEN, som er vor platform og missionsbefalingen for Y s Men med tjeneste. Jeg vil bede alle mennetter og Y s Men i Region Danmark om jeres bidrag til udvikling og fremskridt i Det er vore klubber og medlemmer med ildhu, som kan skabe ny lokal fremdrift. TAK Poul V. Thomsen Kommende International præsident Carl Hertz Jensen, Hammer YMC (nu Vejle Trekanten YMC) og Karsten Mumm, Århus Nordstjernen YMC blev valgt som International Council medlemmer for Area Europa for perioden 1. juli juni 2015 samtidig valgtes: Isaac Palathinkal, Indien som International President Elect (IPE)

12 12 Mine DG erfaringer, samt visioner for medlemsfremgang i Region Danmark. Jeg har nu været medlem af Slagelse Y`s Men`s klub i 20 år, været præsident 2 gange, været formand for de forskellige udvalg, deltaget i distriktsmøder og konferencer, samt regionskonferencer o.s.v. Er nu DG i distrikt Trelleborg/Storstrøm og er derfor kommet tæt på regionsledelsens arbejde og organisationsstruktur. I de 3 år som DG har jeg oplevet regionsledelsen som en fremadrettet visionær proces i organisationen, der fornyer sig i takt med udviklingen, - ikke mindst Plan 2015 der i den grad har sat skub i de enkelte klubbers aktivitete -r ikke alene for at få flere medlemmer, men så sandelig også aktiviteter til fordel for Y`s Men`s klubbernes formål såvel nationalt som internationalt. Som DG har det været en styrke, at kunne deltage i de forskellige træningskurser og efterfølgende Power Point, som jeg har kunnet tilpasse til mine klubbesøg hvor jeg har udmeldt 6 emner, hvoraf klubberne har kunnet vælge et af emnerne, med oplæg og dialog ved mine besøg. De 6 emner er:- Y`s Men`s klubben i udvikling Fokus på medlemmernes velbefindende i klubben - Gennemgang af mulighederne i regionens hjemmeside Partnerskab mellem klubber og de lokale foreninger Åbenhed og dialog mellem medlemmerne og ledelsen i alle niveauer, distrikt, sektion og region Extension og medlemspleje Alle emner har været, eller kommer i spil inden april, og hvor extension har fyldt en del. Ca.90% af de 12 klubber i distriktet er efterlønnere og pensionister og 3 af disse er under 15 medlemmer. I de sidste par år har regionsledelsens extensionsarbejde fyldt meget og med rette. Ved træning er og artikler m.v. har jeg ofte oplevet, at vi skal have yngre medlemskræfter ind i klubberne, for at de på sigt kan overleve, men jeg mener det er naivt, at tro uanset hvor meget PR vi laver, at vi får ret mange år ind i de bestående klubber, da erfaringer viser, at familier i dag har en hel anden livsrytme og hverdag end for år tilbage, men derimod oprettelse af nye familieklubber, som nogen har sat i støbeskeen og hvor klubber hjælper med at oprette partnerskab, der tilpasses en yngre aldersgruppe vil bestemt være givende. Langt de fleste medlemmer i Y`s men`s klubberne, samt regionsledelsen, tjenesteledere m.v. i region Danmark er +60 med andre ord efterlønnere eller folkepensionister som gør et kæmpe stykke arbejde indenfor Y`s Men bevægelsen og giver hver enkelt en samhørighed og klubvenskab som næppe findes andre steder. Vil vi fremadrettet bevare de nuværende klubber, kræver det et godt extension arbejde, hvor vi satser på de +60 de står i kø og venter, da vil klubberne bestå mange år frem i tiden. Mine erfaringer som DG er netop, at tendensen for nye medlemmer er +60, og de ønsker at kunne bruge deres ressourcer til gavn for Y`s Men formål og deres eget behov for fællesskabet og indholdet i klubbernes love og aktiviteter Lad os være ærlige og stolte over at region Danmarks klubber er en organisation, hvor flertallet af medlemmer er efterlønnere og folkepensionister og derfor har aktiviteter som passer til denne aldersgruppe uden at ændre på Regionens love og regler såvel nationalt som internationalt, - tværtimod og hvor uddeling af penge til det lokale og internationale sociale arbejde aldrig har været større. DG Bent Rytz Distrikt Trelleborg og Storstrøm

13 KFUM i Europa Regionsprojekt 2012/13 13 Efter 22 succesrige år med etablering af KFUM i mere end 25 lande i Central- og Østeuropa, arbejder Europæisk KFUM nu målrettet med stabilisering. Målet er kr. fra regionsprojektet. For dette beløb oprettes 5 såkaldte initiativcentre. 1 center i Litauen og 4 centre på Balkan i Serbien, Makedonien, Kosovo og Rumænien. Beløbet sikrer centrenes drift de næste 3 år. Ideen bag initiativcentrene er at benytte fælles arbejdsplatforme, som bygger på de bedste indhentede erfaringer fra KFUM-arbejde i området. De højest prioriterede fokusområder er: Fred og forsoning Kristen levevis Sunde levevaner De 2 første emner er valgt, fordi der alle 5 steder er spændinger mellem etniske eller religiøst forskellige befolkningsgrupper. Et af målene er, at arbejde blandt disse grupper og opnå gensidig respekt og forståelse til gavn for alle i lokalsamfundet. Det 3. emne er valgt på grund af, at befolkningerne har en generel mangel på viden om sundhed, og at sunde levevaner vil forbedre livskvaliteten for mange mennesker. Centrenes opgave er at udbygge eksisterende KFUM-arbejde, med såvel nye virkemidler som aktiviteter og programmer, der allerede har vist sig bæredygtige de pågældende steder. Som centerledere er ansat dygtige, veluddannede KFUM-ledere, som ud over at sikre langtidsbæredygtigt KFUM-arbejde, også har til opgave at sikre økonomisk stabilitet, herunder at samarbejde med eller etablere Y s Men s klubber, til støtte for det lokale arbejde. KFUM-børn fra Becky Petrovac i Serbien i gang med at lave radioudsendelse

14 14 Giv børn med handicap et bedre liv Mission Øst -hjælp der når frem Børnehjørner giver nyt håb Et børnehjørne er helt afgørende for de børn, som bliver født med handicap i Tadsjikistans fattige landområder. Uden børnehjørnerne får de nemlig ikke den nødvendige hjælp. I Tadsjikistan gemmer mange forældre skamfuldt børnene i hjemmene. Derfor går Mission Østs mobilteam fra dør til dør, finder børnene og genoptræner dem. Men afstandene er store, og børnene har brug for lokale steder at få behandlingen. Børnehjørner er indrettede i offentlige bygninger med stimulerende redskaber, og her kan børnene lære, lege og få terapi af Mission Østs medarbejdere. Desuden kan forældrene mødes, tale sammen og støtte hinanden. Men børnehjørnerne er i dårlig stand, og mange steder mangler der lys, varme og terapeutisk udstyr. Der er stort behov for hjælp, så børnene kan få den behandling, som ingen andre giver dem. Sammen kan vi hjælpe disse børn og give dem håb om et bedre liv Sådan støtter du Børnehjørnerne har brug for: nye gulve maling vinduer/døre elektricitet og belysning varmesystemer legetøj/bøger terapeutisk udstyr møbler computere og tilbehør Ønsker du at give Tadsjikistans børn med handicap et bedre liv, kan du overføre beløbet til Y s Men International Region Danmarks skatmester på reg. nr kontonr med angivelse af afsender og cpr.nummer. Beløbet giver skattefradragsret efter gældende regler. Målet for indsamlingen er kr. Det rækker dog kun til renoveringen af børnehjørner i 5 landsbyer, selvom 8 landsbyer faktisk har brug for hjælp. For yderligere information: Tjenesteleder Jens Nielsen, Hestehave 7, 7100 Vejle Tlf Jens7ni@gmail.com

15 PRESSEMEDDELELSE: 15 UDFORDRER ELEVER, SPEJDERE OG MENIGHEDSRØDDER PÅ DERES HOLDNINGER En god debat gør en forskel. Den gør os klogere både på os selv og hinanden. Derfor har Danmarks Kirkelige Mediecenter skabt debatderbatter.dk med et væld af gratis videoklip, der kan sætte debatten i gang på en række kirkelige og eksistentielle emner. Ved lanceringen 17. januar er to temaer i centrum: Leg med kirke og leg med tro og Et etisk dilemma med i alt 100 forskellige videoklip. Alle til gratis brug for skoler, menighedsråd, foreninger og de mange andre steder, hvor vi i fællesskab prøver at blive klogere på hinanden og den verden vi lever i. I samarbejde med forskellige partnere og organisationer vil nye debattemaer løbende blive tilføjet. KVALIFICERER DEBATTEN NÅR MAN IKKE HAR EN FOREDRAGSHOLDER Ideen med Debat der batter er at give et godt og lettilgængeligt udgangspunkt for en væsentlig debat, selv om man ikke har dyrt betalte foredragsholdere til rådighed. Det er blot at gå ind på hjemmesiden og finde en god debat uanset hvor i landet man befinder sig. Til forskel fra den offentlige debat, der ofte er præget af de skarpe linjer, har Debat der batter det ærinde at skabe forståelse for forskellige standpunkter. Måske kan vi finde nye løsninger, hvis vi udfordrer os selv til at tænke med ud fra andres holdninger. Derfor bliver alle sider af en sag belyst af personer med vidt forskellige meninger. KIRKEN UDFORDRES TIL AT RYKKE SIG, SÅ DEN BLIVER RELEVANT FOR MO- DERNE MENNESKER Debatten Leg med kirke og leg med tro udfordrer folkekirken til at rykke sig, fordi vores måde at leve, tænke og være sammen på har rykket sig. I samarbejde med Kirkefondet har DKM lavet interviews med: Anders Laugesen, journalist og radiovært på DR Tro Jens Maibom Pedersen, forstander på Diakonhøjskolen Elise Engrob, som kommer fra en kristen familie, men fravalgte troen i gymnasiet, Halfdan Muurholm, som opdagede at buddhismen gav mere mening for ham end kristendommen Disse fire giver input til en debat om både liv og tro for mennesker anno 2013 og kirkens rolle og fremtid. Hvad der har betydning for den enkeltes tro og hvor man kan finde inspiration til den - for mange er det tydeligvis ikke i kirken. Hvordan holder kirken op med at spænde ben for sig selv? Hvor skal man kaste alle kræfter ind? Og hvor kan kirken bevæge sig hen, hvis den virkelig er visionær? Målet er, at foreninger, menighedsråd og andre i kirken sætter tro på dagsordenen. Ikke rammerne for andres tro, men deres egen. Hvis man som menighedsråd skal være med til at skabe en kirke i øjenhøjde med nutiden, må man også have en holdning til både sin egen tro og folkekirkens rolle i et moderne liv. Morten Skrubbeltrang, generelsekretær for Kirkefondet, understreger vigtigheden af opgaven: Det er vigtigt, at man i menighedsrådene bruger tid på at snakke om kirke og tro, ikke kun administration og bygninger. Med disse debatindlæg får man en let måde at sætte indhold på dagsordenen, så vi kan få en debat om, hvad det vil sige at være kirke. Og i den diskussion er der ingen færdige løsninger. FOR SPØRGSMÅL OG KOMMENTARER KONTAKT: Danmarks Kirkelige Mediecenter: Journalist og projektleder Rikke Bøgh Tlf.: rb@dkm.dk Kirkefondet: Generalsekretær Morten Skrubbeltrang Tlf.: ms@kirkefondet.dk

16 16 UDVALGTE CITATER FRA LEG MED KIRKE OG LEG MED TRO UDVALGTE CITATER FRA ET ETISK DILEMMA Debatserien Et etisk dilemma er produceret i samarbejde med Grundtvigsk Forum. Læs mere om denne debat på VI ER ALDRIG LÆNGERE END EN GENERATION FRA, AT KRISTENDOMMEN GÅR FORTABT Anders Laugesen, journalist og radiovært GUD STAVES IKKE I DATID Annette Bennedsgaard konsulent hos Kirkefondet HVIS DIT RASKE BARN BLIVER HANDICAPPET, HVAD VIL DU SÅ GØRE, HVIS DU EN GANG HAR BESLUTTET, AT DER IKKE ER PLADS TIL ET BARN MED HANDICAP I FAMILIEN? Grete Fålt-Hansen, Mor til Karl Emil, der har Downs syndrom NÅR SAMFUNDET KIGGER PÅ MENNESKER SOM EN ØKONOMISK BELASTNING, VIL MAN FØLE SIG SOM ET ANDENRANGSMENNESKE Stig Langvad, Formand for danske handicaporganisationer "TROEN LEVER I DANMARK. HVIS DU SID- DER 4 MENNESKER OMKRING ET BORD, ER DER EN STATISTISK SANDSYNLIGHED FOR, AT 3 AF DEM BETRAGTER SIG SELV SOM ET TROEN- DE MENNESKE. RIGTIG MANGE, 2 UD AF 3, ER OVEN I KØBET VILLIGE TIL AT SIGE, AT DE TROR PÅ GUD. HVAD DET ER FOR EN GUD, DE TROR PÅ ER IMIDLERTID SVÆRT AT SIGE, FOR DENNE SPILLER NÆSTEN IGEN ROLLE I LI- VET. OG DET KAN IKKE VÆRE I KIRKEN, AT DERES TRO BEKRÆFTES, FOR MANGE AF DEM KOMMER DER ALDRIG. ALLIGEVEL MELDER FOLK SIG IKKE UD AF FOLKEKIRKEN BLOT FORDI DE ALDRIG BRUGER DEN. Morten Skrubbeltrang, generalsekretær hos Kirkefondet, ud fra bogen Jeg er troende, men ikke religiøs DET BØRN, UNGE OG VOKSNE SLÅR SIG PÅ I FOLKEKIRKEN ER STRUKTURER Jens Maibom Pedersen, forstander på Diakonhøjskolen Permanent Loppemarked etableres af Esbjerg Y s Men s Club For at skaffe midler til opbakning af ungdomsarbejdet har Esbjerg Y s Men s Club etableret et permanent loppemarked på et nedlagt landbrug i Guldager tæt ved idrætscenter og ved lokal befærdet vej. Ejeren af gården stillede beredvilligt stald og lade til rådighed. Vi har loppemarked 1 x månedligt marts-november, så det blev til 8 gange i Det blev til en omsætning på ca. kr og et nettooverskud på ca. kr efter betaling af etableringsomkostninger og køb af trailer et resultat som vi er meget tilfredse med. Det giver et godt klubfællesskab at arbejde sammen om et projekt. Til sommer holder vi åbent en ekstra dag i forbindelse med DGI s stævne i Esbjerg. Mange af deltagerne bor på plænen mellem loppemarked og idrætscentret. På Esbjerg KFUM & KFUK s årlige julemarked har Y s Men s Clubben også en stand, som i år var suppleret med pæne ting fra vort loppemarked i en lille salgsbod. Esbjerg Y s Mens Club kunne på julemarkedet notere den største omsætning nogensinde, så det er et godt supplement til det lokale ungdomsarbejde. Jan Madsen, Esbjerg YMC

17 17 Gongongen Udgiver Y s Men Region Danmark Regionsleder Arne Nielsen ysmen@ysmen.dk Ansvarshavende redaktør Henning Jespersen Bævervej 10, 7100 Vejle tlf gongongen@ysmen.dk Deadline for næste nummer er lørdag d. 23. marts. Send materiale til redaktøren Henning Jespersen gongongen@ysmen.dk Adresseændring: Axel Hansen Langelinie 14, 6520 Toftlund tlf info@ysmen.dk