Forekomst i fødevarer: Folinsyre forekommer i de fleste madvarer specielt i indmad, grøntsager og fuldkornsprodukter (1).

Transkript

1 Mikronæringsstoffer Af: Kathrine Åsberg Madsen og Ditte Poulsen I dette bilag gennemgås de generelle anbefalinger til vitaminer og mineraler. Særlige vitamin- og mineralanbefalinger pga. sygdom og lægemiddelbehandling er ikke med i dette bilag. Dette kan der læses mere om i de relevante bilag (Fx. MFK 5.13 Leddegigt og MFK 6.3 Osteoporose). Nedenfor gennemgås de mest almindelige vitaminer og mineraler. Tilskud og indtag I dette bilag bliver ordene tilskud og indtag brugt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at når der står indtag, menes der det vi almindeligvis indtager gennem kosten. Når der derimod står tilskud, menes der et supplement til kosten via fx kosttilskud eller stærke vitaminer og mineraler. Vitaminer Vitaminer defineres som essentielle ikke-energigivende næringsstoffer (1,2,3). At vitaminer er essentielle betyder, at kroppen ikke selv kan danne dem, og at de derfor skal indtages via føden. Vitaminer er livsvigtige for kroppens funktioner. Fx er K-vitamin nødvendig for blodets evne til at størkne - også kaldet at koagulere (1,2,3). Vitaminerne opdeles i vandopløselige- og fedtopløselige vitaminer. De vandopløselige vitaminer er B- og C-vitaminer. Der er ikke depot af vandopløselige vitaminer i kroppen, og et evt. overskud af vitaminerne udskilles med urinen. Der er dog én undtagelse, og det er B12-vitamin, der kan lagres i leveren, og der kan gå flere år før mangelsymptomer optræder. De fedtopløselige vitaminer er A, D, E og K- vitamin deponeres alle i kroppens fedtvæv og i leveren (1,3). Tilskud af fedtopløselige vitaminer bør tages i forbindelse med et fedtholdigt måltid for at øge absorptionen af vitaminet (3). Vandopløselige vitaminer B12-vitamin Funktion i kroppen: B12-vitamin er nødvendig for dannelse og modning af de røde blodlegemer. Det er ligeledes nødvendigt i alle celler til dannelse af DNA og har betydning for normal nervefunktion (1). Forekomst i fødevarer: Vitaminet forekommer kun i animalske produkter hovedsageligt i lever, kød, kødprodukter, fisk, skaldyr og i ringe grad i mælk (4). Tilskud: Det anbefales ikke generelt at indtage tilskud af B12-vitamin (5). Ekstra info: Mangel af B12-vitamin kan forårsage en lav blodprocent, da modningen af de røde blodlegemer ikke bliver fuldstændig, hvorved de bliver store og tyndvæggede (1). Et tilskud af B12- vitamin gives i flere forskellige sammenhænge, som ofte til personer med anæmi (26). Folinsyre Funktion i kroppen: Folsyre, folat og folacin er naturligt forekommende B-vitaminer, folinsyre er et syntetisk B-vitamin (9). De forskellige ord bliver alle brugt i forskellige sammenhænge, men her er valgt, kun at bruge ordet folinsyre. Folinsyre kan i kroppen omdannes til aktive former, som indgår i omsætningen af en række aminosyrer. Det er af vigtig betydning ved celledeling i væv og har dermed betydning for dannelse af blodets celler, mave-tarmkanalens slimhinder og helingsprocesser (1). Forekomst i fødevarer: Folinsyre forekommer i de fleste madvarer specielt i indmad, grøntsager og fuldkornsprodukter (1). Medicinsk-farmaceutisk Kompendium 1.10 Mikronæringsstoffer Side 1 af 11

2 Tilskud: Kvinder, der er eller planlægger at blive gravide, anbefales at tage et tilskud på 400 µg dagligt, fra det tidspunkt hvor de prøver at blive gravide, til 3 måneder ind i graviditeten (8). Ekstra info: Et tilskud af folinsyre gives i flere forskellige sammenhænge, som ofte til gravide og personer med anæmi (8,26). C-vitamin Funktion i kroppen: C-vitamin er vigtig for dannelse af kollagen, som er vigtigt for bindevævet, herunder hud, slimhinder og knoglevæv (1). Forekomst i fødevarer: Forekommer i frugt, specielt citrusfrugter, og i grøntsager som peberfrugt og kartofler (1). Tilskud: Det anbefales ikke generelt at indtage tilskud af C-vitamin (5). Ekstra info: C-vitamin fremmer optagelsen af jern fra tarmkanalen og bruges derfor nogle gange i kombination (3). Fedtopløselige vitaminer A-vitamin Funktion i kroppen: A-vitamin regulerer deling og modning af celler og er derfor vigtig ved udvikling af fostre. Det er med til at opretholde en normal slimhindefunktion og derigennem forsvaret mod infektioner (2). Vitaminet er ligeledes nødvendigt for normalt syn, da det indgår i det lysfølsomme stof (retinal) i nethinden (1). Forekomst i fødevarer: Vitaminet findes i animalske fedtstoffer i lever, mælk, ost og fed fisk (2). Det er desuden i rødgule farvestoffer i planter, fx tomater, gulerødder, hyben og grønne grøntsager (1). Tilskud: Det anbefales ikke generelt at indtage tilskud af A-vitamin (5). Ekstra info: Det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan opstå forgiftninger ved for store indtag af A-vitamin. Forgiftning skyldes i langt de fleste tilfælde indtag af tilskud af droger med A-vitamin i (30). D-vitamin Funktion i kroppen: D-vitamin har betydning for kroppens udnyttelse af calcium, idet D-vitamin øger absorptionen af calcium fra tarmen. Det nedsætter ligeledes udskillelsen af calcium i nyrerne og øger indlejringen af calcium i knoglevævet (22,23). Forekomst i fødevarer: Fede fisk indeholder meget D-vitamin. Solens stråler danner også D-vitamin i huden, ved udsættelse for UVB stråler (2). Tilskud: Et tilskud på 10 µg D-vitamin anbefales til børn fra 2 uger til 2 år, gravide, børn og voksne med mørk hud eller som går med tildækket hud om sommeren og personer der sjældent kommer udendørs eller undgår sollys (12). Desuden anbefales et tilskud på 20 µg D-vitamin til personer over 70 år, plejehjemsbeboere og personer i øget risiko for knogleskørhed (12). Personer med konstateret knogleskørhed anbefales et tilskud på µg (22). Hvis kunden, der efterspørger D-vitamin, ikke falder inden for nogle af de nævnte grupper med særlig risiko for D-vitamin mangel, er der ikke fagligt grundlag for salg eller anbefaling af D-vitamin til kunden. Ekstra info: Mørk pigmenteret hud, brug af solfaktor på mere end 8 og personens alder, nedsætter hudens dannelse af D-vitamin (2). Mangel af D-vitamin kan hos børn medføre forstyrrelser i knoglevæksten, hvor knoglerne bliver bløde. Hos voksne kan denne mangel ligeledes medføre at knoglerne bliver bløde, diffuse skelet- og muskelsmerter, uspecifik træthed, brud og dårlig muskelfunktion især i benene (1). Medicinsk-farmaceutisk Kompendium 1.10 Mikronæringsstoffer Side 2 af 11

3 K-vitamin Funktion i kroppen: K-vitamin er nødvendig for blodets evne til at koagulere (1). Forekomst i fødevarer: Vitaminet forekommer især i dybgrønne bladgrøntsager såsom spinat, grønkål, broccoli og forskellige friske urter. Desuden findes det i vegetabilske olier og i mindre mængder i lever, kød og æg (2,27). Tilskud: Det anbefales ikke generelt at indtage tilskud af K-vitamin (4). Ekstra info: Ved mangel af vitaminet kan der ses øget blødningstendens i form af næseblod, blødning fra mave-tarmkanalen og blødning i indre organer (2). Det er derfor vigtigt at være opmærksom på K-vitamin indtag/tilskud hos kunder i blodfortyndende behandling. Mineraler Mineraler defineres som essentielle ikke-energigivende næringsstoffer (1,2). En del mineraler har kroppen kun brug for i små mængder. Anbefalingerne er under 100 mg per dag. De mineraler kaldes for mikrostoffer og er fx jern, zink, kobber, selen, jod og fluor (2). Mineraler, kroppen har brug for i mere end 100 mg per dag, kaldes visse steder også for makromineraler og er fx natrium, calcium, kalium og magnesium. Mineraler er livsvigtige for kroppens funktioner, fx er calcium og magnesium vigtige byggesten for knoglernes opbygning (1,2,3). Calcium Funktion i kroppen: Calcium spiller en stor rolle i mange funktioner i kroppen, blandt andet er det nødvendig for opbygningen af knoglerne og for blodkoagulationen (1). Desuden er calcium nødvendig for overførsel af nerveimpulser og muskelsammentrækninger, her er den vigtigste muskulaturen i hjertet (3,4). Forekomst i fødevarer: Forekommer i kornprodukter, mælk, ost samt frugt og grønt (2). Tilskud: Et tilskud på mg calcium anbefales til personer over 70 år, plejehjemsbeboere og personer i øget risiko for knogleskørhed (12). Desuden anbefales gravide og ammende kvinder et tilskud på 500 mg dagligt i ammeperioden, hvis kvinden ikke indtager mælkeprodukter (11). Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn til og med 9 år, med mælkeallergi, får et dagligt tilskud af calcium på 500 mg. Fra 10 år øges tilskuddet til 750 mg dagligt (7). Personer med konstateret knogleskørhed anbefales et tilskud på mg calcium (22). Calciumberegning: For at udregne en kundes eventuelle behov for tilskud af calcium, kan følgende anvendes (24): 1. Antal glas mælk, som kunden drikker hver dag = mælk 2. Antal ostemadder, som kunden spiser hver dag = ostemadder 3. Antal portioner mælkemad, som kunden spiser hver dag = mælkemad Udregn da: Mængde calcium, der indtages hver dag (mg) = (150 ˣ mælk ) + (200 ˣ ostemadder ) + (250 ˣ mælkemad ) Ligger den beregnede mængde under det dagligt anbefalede indtag på 800 mg, kan et tilskud tages svarende til det antal mg calcium, som sikrer at kunden når den anbefalede mængde. Medicinsk-farmaceutisk Kompendium 1.10 Mikronæringsstoffer Side 3 af 11

4 Jern Funktion i kroppen: Jern indgår i de røde blodlegemer i hæmoglobin, som transporterer ilt fra lungerne via blodet til kroppens celler. Det indgår også i myoglobin, som overfører ilt fra blod til muskler (1). Forekomst i fødevarer: Jern findes både i vegetabilske og animalske fødevarer. En specifik type jern, kaldet hæmjern, er bundet til protein og optages bedre end ikke-proteinbundet jern. Dette hæmjern findes kun i animalske fødevarer (10). Tilskud: Børn med en fødselsvægt under 2500 g anbefales at få 8 mg jern til de er 6-12 måneder. Får disse børn mere end halvdelen af deres ernæring via modermælkserstatning, skal dosis halveres til 4 mg jern pr. dag eller 8 mg jern hver anden dag (6). Gravide anbefales et jerntilskud på mg dagligt fra 10. graviditetsuge, indtil de har født (8). Et tilskud af jern kan desuden være nødvendig for bloddonorer, kraftigt menstruerende kvinder og børn som er født for tidligt (6,10). Det er dog en vurdering lægen laver, og apotekspersonalet skal derfor ikke vurdere, hvor højt et tilskud disse personer bør tage. Ekstra info: Jerntilskud bør optimalt tages forskudt af måltiderne for at øge absorptionen, dette er dog ikke gældende for depotformuleringer. Jern i kombination med C-vitamin øger absorptionen af jern. Jern fra multivitamintabletter tæller ikke med, da absorptionen af jernet anses for yderst beskeden på grund af indholdet af øvrige vitaminer og mineraler i multivitamintabletten (10). På apoteket er det både muligt at købe jern og hæmjern. Hæmjern absorberes bedre, dog har præparater som indeholder hæmjern ikke særlig store mængder jern (10). Det er vigtigt at være opmærksom på, at afføringen kan farves sort, og at forstoppelse er en udtalt bivirkning ved indtag af jerntilskud (10,28). Desuden ses en del interaktioner med jern, fx tetracykliner hvis optagelse hæmmes af jern. Et andet eksempel er at absorptionen af oralt indtaget jern nedsættes ved samtidig indtagelse af calcium, magnesium, zink og aluminium (indgår fx i antacida). Interaktionerne kan undgås ved at forskyde tidspunktet for indtagelse af jern med 2-3 timer (25). Det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan opstå forgiftninger ved for store indtag af jern. Dette sker hyppigst hos børn under 5 år og skyldes i de fleste tilfælde en utilsigtet hændelse (31). Grundet risikoen for forgiftninger er det vigtigt, at lægen har taget stilling til, om personen har behov for et tilskud af jern. Dog anbefales alle gravide eller børn med lav fødselsvægt et tilskud af jern. Anæmi Anæmi kan opstå af flere forskellige årsager. Som oftest skyldes anæmi mangel på jern, B12- vitamin eller folinsyre. Anæmi bruges som betegnelse for en nedsat koncentration af hæmoglobin i blodet. En normal hæmoglobinkoncentration skal ligge på 7-10 mmol/l hos kvinder og 8-11 mmol/l hos mænd. Ligger værdier lavere end det, ses det som anæmi. Hæmoglobin er en vigtig komponent i blodet, da det blandt andet sørger for at transportere ilten, fra den luft vi indånder, ud til alle kroppens celler. Hæmoglobin tager ligeledes kuldioxid med tilbage til lungerne. Ilten er vigtig for, at cellerne kan lave energi, så de kan arbejde. Når der er mangel på hæmoglobin, kan der ikke føres nok ilt ud til cellerne. Det fører til symptomer som hovedpine, svimmelhed, bleghed, træthed og kulderystelser. Slimhinderne bliver blege og områder på tungen kan få en glat struktur. Hæmoglobin dannes af blandt andet jern. Ved for lav mængde jern i kroppens depoter, vil der dannes mindre hæmoglobin og dermed opstå jernmangelanæmi. I særlige tilfælde kan der opstå jernmangel, fx ved blodtab fra et mavesår, kraftige menstruationer eller hos nogle bloddonere, som tappes ofte. Der er også kroniske sygdomme, som kan forårsage anæmi, fx tarmsygdomme, gigtsygdomme, for lavt stofskifte, kræftsygdomme og leversygdom. Jernmangelanæmi behandles med et tilskud af jern, indtil værdierne er normale igen (10,26). Medicinsk-farmaceutisk Kompendium 1.10 Mikronæringsstoffer Side 4 af 11

5 Kalium Funktion i kroppen: I samspil med natrium er kalium vigtig for nerve- og muskelfunktionen i kroppen, blodtrykket og syre-base balancen (4). Hoveddelen af kalium er inde i cellerne, hvor det opretholder det osmotiske tryk (1). Forekomst i fødevarer: Findes i kartofler, frugt, bær, grøntsager, mælkeprodukter (4) og kød (1). Tilskud: Det anbefales ikke generelt at indtage tilskud af kalium (5). Ekstra info: En for lav mængde kalium i blodet (hypokaliæmi) kan forekomme ved behandling med vanddrivende lægemidler. Derfor får kunder i en sådan behandling ofte et tilskud af kalium fx Kaleorid. Hypokaliæmi kan ses som mathed, muskeltræthed og risiko for hjertearytmi. Ved akut forhøjet kalium i blodet (hyperkaliæmi) kan der forekomme alvorlige hjertesymptomer, hvilket kan føre til hjertestop (1,29). Ved kronisk hyperkaliæmi kan der opleves mavesmerter, kvalme, opkast, diarré og udvikling af mavesår (4). Magnesium Funktion i kroppen: Magnesium er blandt andet vigtigt for opbygning og nedbrydning af en af kroppens energikilder, ATP, muskelsammentrækninger og for en normal calciumomsætning (1,3). Forekomst i fødevarer: Findes i kornprodukter, grøntsager, kød og mælkeprodukter (1). Tilskud: Det anbefales ikke generelt at indtage tilskud af magnesium (5). Zink Funktion i kroppen: Zink er involveret i mange funktioner i kroppen, blandt andet er zink nødvendigt for sårheling, vækst og dannelse af kønshormoner (1). Derudover er det nødvendig for omsætningen af både proteiner, kulhydrater, lipider mv. (3). Forekomst i fødevarer: Mineralet forekommer i kød, fisk, skaldyr, lever, æg, mælkeprodukter og fuldkornsprodukter (1,2). Tilskud: Det anbefales ikke generelt at indtage tilskud af zink (5). Lovgivning Vitamin- og mineralpræparater inddeles i forskellige varegrupper: Kosttilskud Stærke vitaminer og mineraler Receptpligtige lægemidler Læs mere om lovgivningen og inddelingen i de forskellige varegrupper i Samfundsfarmaceutisk kompendium - Lovforståelse. Danske anbefalinger De nordiske næringsstofanbefalinger 2012 (NNR2012) danner grundlag for de danske ernæringsanbefalinger. NNR2012 er udarbejdet i samarbejde med eksperter i de fem nordiske lande. Anbefalingerne bliver løbende opdateret, når der kommer ny viden. De enkelte værdier for indtag af vitaminer og mineraler kan findes på (4). Der kan være særlige danske anbefalinger, der er forskellige fra anbefalinger fra NNR2012. De danske anbefalinger findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, og/eller på Fødevarestyrelsens hjemmeside, Medicinsk-farmaceutisk Kompendium 1.10 Mikronæringsstoffer Side 5 af 11

6 Sundhedsstyrelsen anbefalingerne for D-vitamin til børn, gravide og ammende er angivet i selvstændige afsnit i dette bilag, anbefalingerne for særlige sygdomme er ikke medtaget i bilaget. De nordiske næringsstofanbefalinger fremhæver, at vitaminer og mineraler som tilskud ikke er nødvendige til alle personer, hvis den kost der spises, indeholder føde fra alle fødegrupperne og dækker energibehovet. Der kan dog være visse persongrupper, der har behov for ekstra tilskud fx i form af D-vitamin-, jern-, jod- og folinsyretilskud (4). Nogle personer er i øget risiko for at mangle vitaminer og mineraler. Det er vigtigt at være opmærksom på disse personer, når de ekspederes på apoteket. Nedenfor er listet en række persongrupper, som er i øget risiko listen er dog ikke udtømmende. Risikopatienter: Gravide Børn og voksne der er mørke i huden eller der går tilsløret Personer med allergi over for mælk Personer med risiko for knogleskørhed Personer med konstateret knogleskørhed Spædbørn Ældre over 70 år Kvinder med kraftige menstruationer Bloddonorer (6,7,8,10,12,22) Tilskud: Folinsyre (400 µg) D-vitamin (10 µg) Jern (40-50 mg) Evt. calcium (500 mg) D-vitamin (10 µg) Calcium ( mg) Calcium ( mg) D-vitamin (20 µg) Calcium ( mg) D-vitamin (20-40 µg) D-vitamin (10 µg) Evt. jern (fx 8 mg til præmature børn) Calcium ( mg) D-vitamin (20 µg) Jern Jern Referenceindtag (RI) Vitaminer og mineraler er mærket med næringsindhold per daglig dosis. Dette blev tidligere opgjort i Anbefalet Daglig Tilførsel (ADT-værdi) men bliver nu angivet som Referenceindtag (RI) (32). Producenter af vitaminer og mineraler skulle senest pr. 13. december 2016 mærke deres produkter med %RI i stedet for %ADT. De må dog stadig sælge ud af deres allerede producerede produkter mærket med ADT-værdier. Dette betyder, at man på apoteket vil opleve en overgangsperiode, hvor nogle vitaminer og mineraler er mærket med ADT-værdier og andre er mærket med RI-værdier (18). Fødevarestyrelsen har fastsat RI-værdier for vitaminer og mineraler (19). RI-værdierne gælder for en gennemsnitlig voksen person. Der er ikke separate værdier for børn eller andre befolkningsgrupper (32). RI-værdierne er i visse tilfælde anderledes end NNR2012 anbefalingerne, fordi RIværdier ikke bliver opdateret i takt med nye næringsstofanbefalinger. De forskellige værdier kan derfor skabe forvirring, når kunderne kigger på listen over indholdsstoffer bag på pakningen. RIværdierne gør det dog muligt at sammenligne indholdet i forskellige præparater, hvilket kan skabe bedre overblik for kunderne. Specielle patientgrupper I dette afsnit gennemgås anbefalinger til specielle patientgrupper, som er vigtige at være opmærksom på, når disse patientgrupper ekspederes i skranken. Medicinsk-farmaceutisk Kompendium 1.10 Mikronæringsstoffer Side 6 af 11

7 Børn Barnet har i det første leveår et stort behov for energi og næringsstoffer, fordi barnet skal tredoble vægten og vokse ca. 25 cm. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor et tilskud på 10 µg D-vitamin til alle børn de første to leveår. Jerntilskud gives til børn med en fødselsvægt under 2500 g til de er 6 måneder (6). Det er vigtigt at notere, at lægen er inde over behandlingen af børn med for lav fødselsvægt, og det er derfor ikke noget apotekspersonalet skal tage stilling til. Tilskud i form af D-vitamin og jern til børn findes, på apoteket, både som orale dråber og tyggetabletter. Tyggetabletter må dog tidligst gives til børn, fra de er 1½ år, på grund af risiko for fejlsynkning (6). Småtspisende børn eller børn der spiser ensidigt Småtspisende børn eller børn, der spiser meget ensidigt, anbefales et tilskud via en multivitamintablet dagligt, dog tidligst fra de er 1 ½ år (5). Lægen kan, i samarbejde med forældrene, afgøre, om der kan være behov for et tilskud af vitaminer og mineraler. Barnets spisevaner kan sammenlignes med de 10 kostråd. Hvis barnet fx ikke vil spise frugt og grønsager, så kan en multivitamintablet gives, indtil barnet lærer at spise frugt og grønsager. Børn med mælkeallergi Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn til og med 9 år, med mælkeallergi, får et dagligt tilskud af calcium på 500 mg. Fra 10 år øges tilskuddet til 750 mg dagligt (7). Børn med mørk hud eller tildækkende beklædning Et tilskud på 10 µg D-vitamin anbefales til børn med mørk hud eller som går med tildækket hud om sommeren og personer der sjældent kommer udendørs eller undgår sollys (7). Gravide Folinsyre Folinsyre har betydning i forhold til dannelse af fosterets neuralrør under graviditeten. Neuralrøret er forstadiet til hjernen og rygmarven hos barnet i fostertilstanden. Dette lukkes normalt på dagen efter befrugtningen og er afhængig af folinsyre. Lukker neuralrøret ikke, fører det til medfødte misdannelser hos barnet (9). Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor kvinder, der er eller planlægger at blive gravide, at tage et tilskud af 400 µg folinsyre indtil 3 måneder ind i graviditeten (8). Jern Jernbehovet øges i løbet af graviditeten, blandt andet på grund af dannelse af fostrets røde blodlegemer. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen et dagligt jerntilskud på mg til alle gravide fra 10. graviditetsuge til fødsel (8). Gravide opfordres til tider, af deres jordemoder, til at tage jerntilskuddet som hæmjern i stedet for andre jernpræparater, fordi nogle gravide oplever mindre tendens til forstoppelse. Der findes ingen videnskabelige forsøg, der viser, at hæmjern giver mindre forstoppelse, men det kan ikke udelukkes, at det kan have effekt hos nogen. Apotekspersonalet bør støtte op om jordemødrenes anbefalinger, men skal være opmærksomme på at indholdet af jern, i disse præparater, er lavere. D-vitamin Sundhedsstyrelsen anbefaler gravide et dagligt tilskud på 10 µg D-vitamin gennem hele graviditeten (8). Medicinsk-farmaceutisk Kompendium 1.10 Mikronæringsstoffer Side 7 af 11

8 Calcium Undlader den gravide eller ammende kvinde at indtage mælkeprodukter, anbefales et tilskud af calcium på 500 mg dagligt (8,11). Figur 2. Indtagelse af vitaminer og mineraler i graviditeten (8). Ældre Det er vigtigt for personer over 65 år at holde sig fysisk aktive og spise sundt og varieret for at bevare muskelstyrken og stærke knogler. Herunder er det betydeligt at få tilstrækkeligt med D-vitamin og calcium for at holde knoglerne stærke og herved minimere risikoen for knoglebrud. Er man over 65 år, og usikker på om man får nok D-vitamin, kan man supplere med et tilskud på 5-10 µg. Alle ældre over 70 år anbefales et dagligt tilskud på 20 µg D-vitamin og mg calcium (20). Professionel adfærd ved rådgivning omkring vitaminer og mineraler Apoteket skal i forbindelse med rådgivning om vitaminer og mineraler følge de faglige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Apoteket kan ikke anbefale indtagelse af vitaminer i høje doser for at afhjælpe forskellige sygdomstilstande. Det kan fx være store doser C-vitamin mod forkølelse, pantothensyre (B5) mod hårtab eller E-vitamin mod nedsat potens. Virkningen er ofte tvivlsom, og der findes ikke nogen indikation eller faglige anbefalinger, der understøtter anvendelsen. Lægehenvisning kan være relevant, når kunden efterspørger vitamin- og mineralpræparater. Kundens behov for tilskud er vigtigt at afdække, da der kan være tilstande, der bør afklares hos lægen før evt. opstart. Fx hvis en kunde efterspørger jerntilskud, kan det være relevant at få afdækket, om det er ifølge aftale med lægen, at der skal tages jerntilskud. Symptomerne på jernmangel, fx træthed og hovedpine, kan være symptomer på alvorlige sygdomme, eller jernmanglen kan være opstået på grund af blodtab, fx fra et blødende mavesår. Ved begge tilstande kræves en helt anden behandling end jerntilskud. Ved rådgivning om anvendelsen af vitamin- og mineraltilskuddet bør apoteket afdække, om kunden får nogen former for lægemidler. Nogle lægemidlers absorption bliver påvirket af vitaminer og mineraler og bør tages forskudt. Fx skal tetracyklin, som ofte bruges mod akne, tages tre timer forskudt fra mineralpræparater, der indeholder jern, calcium, magnesium eller zink (13). Medicinsk-farmaceutisk Kompendium 1.10 Mikronæringsstoffer Side 8 af 11

9 Kilder: 1. Nielsen O, Springborg A. Anatomi og fysiologi. Ind under huden. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark; Astrup A, Bügel S, Dyerberg J, Stender S. Menneskets ernæring. 3. udgave. København: Munksgaard Danmark; [Hentet ] Vitaminer og mineraler [Opdateret ] Tilgængelig fra: [Hentet ] Nordic Nutrition Rekommandations ed. [Opdateret oktober 2013] Tilgængelig fra: [Hentet ] Får jeg nok vitaminer og mineraler? [Opdateret ] Tilgængelig fra: [Hentet ] Ernæring til spædbørn og småbørn en håndbog for sundhedspersonale [Opdateret 4. udgave?? ] Tilgængelig fra: [Hentet ] Kosttilskud [Opdateret ] Tilgængelig fra: [Hentet ] Sunde vaner før, under og efter graviditet [Opdateret 7. udgave 2017] Tilgængelig fra: [Hentet ] Faktaark om folsyre [Opdateret?? ] Tilgængelig fra: [Hentet ] Jernmangelanæmi [Opdateret ] Tilgængelig fra: [Hentet ] Amning en håndbog for sundhedspersonale [Opdateret 4. udgave?? ] Tilgængelig fra: [Hentet ] Hvem har brug for tilskud af D-vitamin? [Opdateret?] Tilgængelig fra: [Hentet ] Tetracyklin DAK, filmovertrukne tabletter [Opdateret ] Tilgængelig fra: Kilden er udgået Medicinsk-farmaceutisk Kompendium 1.10 Mikronæringsstoffer Side 9 af 11

10 15. Kilden er udgået 16. Kilden er udgået 17. Kilden er udgået [Hentet ] Vejledning om næringsdeklaration [Opdateret ] Tilgængelig fra: [Hentet ] Dagligt referenceindtag af vitaminer og mineraler [Opdateret?] Tilgængelig fra: [Hentet ] Råd om mad når man er over 65 år, et supplement til de officielle kostråd [Opdateret januar 2017] Tilgængelig fra: Kilden er udgået [Hentet ] Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende forebyggelse, diagnostik og behandling af D-vitaminmangel [Opdateret ] Tilgængelig fra: Nielsen O, Springborg A. Anatomi og fysiologi, hånden på hjertet. 2 udgave. København: Munksgaard Danmark; [Hentet den ] Vejledning til udredning og behandling af osteoporose [Opdateret 2009] Tilgængelig fra: [Hentet ] Midler mod blodmangel [Opdateret ] Tilgængelig fra: _nrl_/aeldre-rekommandationer/midler-mod-blodmangel 26. Olsen I, Piilgaard Hallin S. Farmakologi, hånden på hjertet. 1. udgave. København: Munksgaard Danmark; [Hentet ] Blodfortyndende medicin og K-vitamin i maden [Opdateret ] Tilgængelig fra: [Hentet ] Orale midler (jern og kombinationer) [Opdateret ] Tilgængelig fra: [Hentet ] Kaleorid [Opdateret ] Tilgængelig fra: [Hentet ] Vitamin A [Opdateret ] Tilgængelig fra: Medicinsk-farmaceutisk Kompendium 1.10 Mikronæringsstoffer Side 10 af 11

11 31. [Hentet ] Jernforgiftning [Opdateret ] Tilgængelig fra: [Hentet ] 5.3 Angivelse af næringsstofindhold som en procentdel af referenceindtag [Opdateret?] Tilgængelig fra: Medicinsk-farmaceutisk Kompendium 1.10 Mikronæringsstoffer Side 11 af 11