DFÆL bladet. 3 mand i en båd. Skotland forude. Nr. 108 maj 2011

Transkript

1 DFÆL bladet Nr. 108 maj mand i en båd Skotland forude 1

2 Bestyrelsen og kontakt Lokale initiativer Nr. 108, maj 2011 Dansk Forening for Ældre Lystfartøjer Udkommer 4 gange årligt. Redaktion: Stig Ekblom, (ansvarshavende) Egelund 42, Himmelev 4000 Roskilde sekblom@ruc.dk tlf eller Eva Noer Kondrup Carl-Ove Thor Gorm Boa (layout) Annoncer Gorm Boa, gorm@boa.dk, eller bladet@defaele.dk Tryk Svendborg Tryk Annoncepriser Helside 800,- Halvside 500,- Fjerdedel side 300,- Andre formater efter aftale. Rabat ved gentagelse. Medlemmer 50 %, dog ikke forhandlerannoncer Artikler og fotos Ring eller mail os lige, hvis du vil sende artikler eller fotos til bladet. Vi vil meget gerne modtage stof. Stort som småt. Formand Ove Juhl Udbyvej Stege , formanden@defaele.dk Catja Beck-Berge Kildegårdsvej 42 st Hellerup , cbb@defaele.dk Marianne Bryde Steensen Oldermandsvej 29 st. tv 2400 København NV Tlf mbs@f-steensen.dk Anders Rugaard Sølvgade 19, 5tv, 1307 København K Tlf anders.rugaard@gmail.com Carl Mangor Søgårdsvej Svendborg Tlf: c.mangor@gmail.com Foreningens sekretariat Medlemskab, standere m.m. Birte Molbech Holstebrogade 4, 3.t.v København Ø , b.molbech@newmail.dk Forside:»Kort 112«Bruno Jensen AGFvej Viby J Tlf brj@ats.dk»ø-havet«, Sydfyn Gunnar Kristensen Odensevej 3, Verninge 5690 Tommerup Tlf »Kjøbenhavnske Træsejlere«Niels Laursen laursenniels@gmail.com»fjordsejlerne«på og omkring Holbæk Fjord Simon Bordal Hansen Bygaden 72, Orø 4300 Holbæk Tlf post@simonhansen.dk Frederikshavn Træskibslaug Birger Bredkjær Pedersen Kong Chr. Allé Frederikshavn Tlf birger-bp@webspeed.dk Berg-spidsgatteren»Victoria«ved det første stop fra Skagen på vej mod Skotland - i en naturhavn i et naturreservat i Sydnorge. Læs om»victoria«s langtur side 4 2

3 Indhold Til Skotland i spidsgatter 4 Der er en fremtid for springere 9 Skibsbevaring af lystfartøjer 10 DFÆL på udstillinger 11 Abelone på Limfjorden 12 Åben båd i Præstø 13 Victoria på turen gennem Skotland Motorbåden Rylen 14 Årets sommerstævne 16 Sesam samler opmærksomhed 18 Åben båd i KMK, Københavns Motorbåds Klub 21 Historiske limfjordssjægter Generalforsamlingen i Odense 22 Folkebåden, årets særudstillig på Valdemar Slot 23 Sommerstævner fra nær og fjern 24 Skærgårdskrydsertræf Fjordsejlerne Svendborg Classic Regatta Nye medlemmer 25 Månedens fugl: Pibeand 25 Sladrebænken: Skipperindens søstykker 36 Sesam var også med i Stege 2009 I sidste nummer af DFÆL-Bladet (nr. 107) havde redaktørens pc-nisse og fantasi været på spil i artiklen om Nirvana. På side 4: Det var ikke i år 1987, at kranvognen hentede Tjalfe, men i På side 5: Det var kun den forreste bjørn, der blev skiftet. 3

4 En træbåd kan også bruges til at sejle i Visse mener, at vi træsejlere kun bruger vores fine træbåde til at vise frem eller til at sejle småture i beskyttede farvande med, men læs så her denne beretning om en 8 ugers tur til Skotland i 2010 med den 77-årige spidsgatter Victoria. Af Stig Ekblom De tre ejere Thomas, Jean-Louis og Carsten havde allerede gennem 10 år slået fast overfor koner, børn og venner, at i sommeren 2010 skulle man ikke regne med dem for der var de på langtur til Skotland. Netop ud fra den langsigtede planlægning blev Victoria stille og roligt gjort klar til turen gennem de sidste 5 år renoverede bådebyggeren roret, der blev lagt et nyt ruftag på, og båden blev kalfatret. Motoren, en 10 HK Bukh fra 1965 blev renoveret. Riggen blev udskiftet, og der blev købt et ny stormsejl samt en redningsflåde og mange nødraketter. Mange var mødt op, og alt var klart, da de tre venner drog af sted fra Vedbæk d. 28. juni kun een ting havde man glemt: At tage vejret i ed. Prædikestolen i Lysefjord var flot men samme fjord gav nu også en rigtigt ubehagelig oplevelse, da et pludselig opkommende blæsevejr kl. 4 om natten drev besætningen direkte fra underbukserne i søtøjet og så af sted med største risiko for at få slået Victoria til pindebrænde op ad en helt åben kaj i bunden af fjorden. Nogle havde da advaret dem mod at overnatte der, men der var så smukt og stille, og man havde sådan hygget sig i det dejlige vejr om aftenen. En gammel beretning om 30 m 2 spidsgatteren Heady, der i 1968 sejlede til Skotland over Hebriderne til Færøerne og hjem blev grundigt studeret. Når de ku så ka vi da også, fastslog ejerne over for de mange tvivlere. Det startede ellers godt. Direkte til Anholt en tur man i forvejen har en årelang tradition for at gennemføre i pinsen og så videre i følge med en anden spidsgatter til Skagen, hvor der var festival for fuldt knald. Derfra til Sydnorge og videre langs kysten opad. Men nu viste vejret sig fra den slette side. Evindelig vestlig og nordvestlig vind ofte rigeligt frisk satte nu ind. Man luskede op langs Norgeskysten og ind ved Stavanger i afventen af gunstigt vejr og vind. Her havde besætningen herlige og smukke oplevelser Man luskede lidt ned ad norgeskysten igen og endte på øen Utsira, (som man kender fra vejrudsigten) i rigtigt dårligt vejr flere dages kuling. Her lå man nu så tæt på målet Peterhead som muligt fra nogen nordisk kyst. Da 4

5 Det var ikke svært at finde vejen til Skotland, når man havde lods på. Carsten troede først at det var marsvin, indtil en af dem sprang op af vandet. Det var delfiner, og dem viste der sig at være mange af tæt ved den skotske kyst. De 234 sømil tog 2½ døgn - og så kunne besætningen genforenes i Peterhead i regnvejr. De første sluser krævede stor opmærksomhed og alle mand på dæk med lange liner. Men efterhånden blev det en rutine, så mandskabet knap nok gad kravle ud af kahytten, når en ny sluse skulle forceres. svor Jean Louis, at han nægtede at komme tilbage til arbejdet og fortælle, at de kun var nået til Norge og så måtte situationen jo overvejes; det blev besluttet at tage af sted. Thomas valgte på grund af en dårlig skulder at lade være med at tage den hårde tur over Nordsøen og de to andre sejlede ud i den sidste dags kuling med kurs mod Skotland. De fik en hård sejlads den første dag, men derefter mere roligt, og kunne gøre størsteparten af turen i let vind på foran for tværs. Thomas havde taget færgen ind til fastlandet, flyet til Aberdeen og bussen til Peterhead det tog næsten ligeså lang tid. Peterhead var i øvrigt en stor oplevelse, en fiskerihavn med stort F som Esbjerg ville have set ud hvis det var bygget 100 år før. Havnebumser, havneknejper og gamle bygninger, fiskeindustri og oplagte fartøjer. Man følte sig hensat til 1930 erne. Regnvejret og vestenvinden bed sig nu fast og holdt sig i ugevis skotsk højsommer. 100 sømils sejlads fra Peterhead, hvor sejlerne så både hvaler, delfiner og sæler på en enkelt eftermiddag med Et kort ophold midt i Loch Ness både i regnvejret og sejladsen ved Urqhart Castle for anker og med landgang. Thomas beskriver det som en fascinerende oplevelse at se slotsruinen. Man overnattede ved en åben kaj på den modsatte bred af søen. Thomas under slusning. Bemærk hans hue og gummistøvler helt normal beklædning til den skotske sommer. Som den eneste på billedet har Thomas dog shorts på. Der må have været lunt i kahytten 5

6 Ved sydvestenden af Loch Ness kommer man til Fort August, hvor et system med 7 sluser er en stor turistattraktion. Her står altid en mængde mennesker for at se bådfolkene klare slusningen. Thomas advarer: Pas på de udlejede kanalbåde besætningerne er aldeles urutinerede og bringer deres egen og andres både i stor fare, når vandet fosser gennem slusen Ved Isle of Seil, her ses broen fra fastlandet. Skotterne kalder den The Atlantic Bridge da den er den eneste, der forbinder fastlandet med øer ude mod vest og det er, som det ses ikke mange meter sund, der afskærer øen fra hovedlandet. Det fortælles i øvrigt, at det var her skotterne i gamle dage smed bukserne, når de passerede broen for englænderne forbød dem at bære kilt i Skotland. Da Victoria skulle forlade dette smukke sted for at sejle videre, blev man tiltalt fra en engelsk båd: Oh, are you going to another place, where it is also raining? godt vejr. Så var man fremme til Inverness, som er porten til de rolige indlandsvande i Caledonian Canal og et utal af sluser. Vel ude af de snævre kanaler ved Fort William stævnede Victoria ud af det lange stræde mod det åbne Atlanterhav, men der var ingen brugbare havne at finde, så de regnvåde sejlere var nødt til at vende tilbage til Fort William for at overnatte. Og det regnede og det regnede. Og det blæste fra vest. En gammel bog slog fast, at ved vestlig vind er der en tendens til at regnvejrsskyerne på Skotlands vestkyst samler sig i de dybe, vestvendte Lokalt øl og whisky måtte prøves ved hver landkending. Man havde lovet vennerne forskellige whisky er ved hjemkomsten, men virkeligheden blev at flaskerne havde en tendens til at blive tømte, så der kun var een, der kom med hjem til Danmark. Idyl på vestkysten ved Black Isles. Et meget smukt og roligt sted ude i sundet sydvest for Isle of Mull. Besætningen forsøgte herfra at realisere planen om at sejle rundt om Mull, men den evindelige vestenvind gjorde søen så heftig, at man opgav og søgte tilbage til Atlantic Bridge ved Isle of Seil. 6

7 Turen gik op gennem Sound of Mull forbi den gamle borg, Duart Castle, der ligger på næsset ved den sydligste ende af sundet. Nær den nordlige ende af sundet ligger havnebyen Tobermory med dens pittoreske bymiljø ud til havnen. stræder og at skyerne udtømmer sig ved de høje bjerge. Netop her lå Victoria jo så det var bare med at komme væk. Det lykkedes at komme til Oban, der er noget af et sejlercentrum på Vestkysten, og man lå i sejlerhavnen, der ligger ved en ø overfor byen med færgeforbindelse hver time til Oban. Her kunne man opleve skotterne som inkarnerede sejlere, der sejler for sejl, hvis det overhovedet er muligt. Nu lå man ved porten ud til forskellige destinationer på vestkysten, og besætningen på Victoria tog hul på herlighederne. Heldigvis ligger man ved flydebroer i Tobermory, for tidevandet er på op til 4 meter. Men det kan jo fint anvendes til at få bundmalet skibet ved ebbe. Fra Tobermory påbegyndtes hjemfærden og nu kunne den evindelige vestenvind jo nu bruges til at sejle i. På hjemturen var der kommet mange flere både til på udturen mødte man stort set ingen. I øvrigt mødte man overhovedet ingen danske både på hele turen ved Skotland og det undrer da Thomas, at der ikke er flere der finder vej hertil. Trods forbuddet til koner og børn om at komme til Skotland og besøge Victoria fik man nu alligevel besøg af tre danske venner ved Fort Williams. De havde selv telt med og fulgte vores besætning på noget af vejen ved Loch Ness. Det gav også mulighed for nogle bilture ind i landet, så de spændende og idylliske skotske landskaber også kunne nydes Et kig fra Fort Williams mod Skotlands højeste bjerg Ben Nevis. Her lå Victoria i dagevis på vej ud og hjem men besætningen så aldrig toppen af bjerget på grund af regnskyerne. Kanalen løber som det ses parallelt med floden et stykke ad vejen, her hvor de indre farvande begynder og her blev der også brugt sejl og endda spiler hele vejen. Fra Inverness gik det jo fint i vestenvind mod Peterhead. Efter nogen diskussion blandt besætningen om det på grund af vandstanden var muligt at anløbe havnen ved Banff på nordkysten af det store næs, anløb man efter at have passeret et fuglefjeld havnen ved højvande. Det sidste viste sig at være særdeles fornuftigt, idet der kun er 60 cm vand ved ebbe! I Peterhead afventedes godt vejr, og lige som vejrmeldingen gav klarsignal til hjemturen, opdagede man en flænge i storsejlet. Det gav syarbejde i 12 timer, og imens var en del af besætningen ude og jage en ekstra akkumulator op, så der kunne blive strøm nok til hjemturen. Allerede på udturen var Dyna-starteren brændt sammen, så man var helt afhængig af ladestrøm på land. Hejmtur Turen over Nordsøen blev næsten 100 sømil længere end udturen, da man valgte at gå direkte fra Peterhead til Thyborøn. Som billedet af Jean-Louis viser, var de allerførste timer ret friske på grund af modvind og strømsø ved, men derefter og dermed langt størstedelen af overfarten foregik i næsten vindstille og urolig sø, så det var noget nær umuligt at avancere for sejl. Motoren kørte og kørte og brugte diesel. Forbruget 7

8 måtte planlægges nøje, så man ikke løb tør adskillige timer kørte motoren kun på lave omdrejninger for lige at holde styrefart og sejlene strakte. Søen var så urolig, at en fornem og næsten klar gallamiddag fløj af komfuret og ud på dørken og derefter i Nordsøen frustrerende. 70 sømil fra Jyllandskysten kom der kulingsvarsel for Skagerak fra nordøst, men det gav nu ikke andet end et par timers let vind, så man ganske kortvarigt kunne slukke for motoren. Alligevel nåede man frem til Thyborøn i en sen nattetime og kunne gå ind for motor med de sidste dråber diesel efter 3½ døgns sejlads. Ved Thyborøn bed vinden sig fast i det østlige hjørne og sikrede modvind gennem hele Limfjorden og resten af vejen hjem. Til gengæld var det ikke regnvejr mere. En 2000 watts varmeovn gik på omgang i kahytten hver aften, så madrasser og dyner kunne blive lidt sovevenlige. Billedet til højre er fra Kattegat på det sidste stræk, og er som det ses på lampen taget under god krængning. Mellemlandingen på Anholt d. 21. august blev brugt til at aflevere den eneste overlevende flaske whisky til en ven resten af de lokale rariteter var blevet til tomme flasker, og dem gad man ikke slæbe med hele vejen hjem. Efter 8 ugers sejlads kunne man sætte fortøjningerne i Et kig ud til forkahytten med morfars køje den absolut mest vandplagede og dermed mest ueftertragtede køje ombord. Mange dages så godt som konstant regn satte deres præg på livet ombord i Victoria. Kahytten drev af væde een af dagene kunne Thomas vride vand ud af sin hovedpude, så våd var den. Heldigvis var der gode faciliteter i havnene, så man kunne få tørret køjetøjet næsten hver dag. hjemhavnen Vedbæk igen godt tilfredse med den herlige tur. Jeg spurgte om, hvor næste tur skal gå hen. Her har Jean-Louis svoret han er franskmand at det absolut ikke skal være nogen nordligere destination end Marokko! Praktiske oplysninger Victoria er en 43 m 2 Berg-spidsgatter, bygget i Hvide Sande i Længde 7.84, bredde 2.8 meter. Motor: Bukh 10 HK fra Victoria er en dejlig båd, og den sejlede tæt og upåklageligt under alle forhold. Der er altså intet i vejen med at sejle en sådan tur i en næsten 80 år gammel træbåd eneste problem var elektriciteten ombord, som voldte mange kvaler. Thomas må dog indrømme, at det kunne have været rart med lidt mere plads til 3 mand i 8 uger. Kanal/sluse-gebyret til Caledonian Canal var på ca kr. den ene vej, og lidt mindre den anden vej. Personalet ved sluserne var utroligt venlige og hjælpsomme. Navigatoriske overvejelser: Der var nogen uenighed blandt besætningen om beregning af havnetider og dermed tidevandet i de forskellige sunde og havne. Jean-Louis og Carsten insisterede på at anvende diverse tabeller og som Thomas beretter, så kunne de da i løbet af et par timer beregne den forventede strøm m.m., mens Thomas kunne få tallene på et par sekunder ved at bruge det app, han havde købt til sin Iphone for et par hundrede kroner. Kun strømsvigt på Iphone n kunne give lidt forstyrrelser. På både ud- og hjemturen over Nordsøen mødte besætningen forbløffende få skibe trods det, at man jo passerede flere større sejlruter og fiskebanker. De eneste fartøjer man så, var supply-skibene til boreplatformene. Se filmen fra turen på You Tube: youtu.be/amd2fobdoa0 8

9 Springeren fremtidssikret Af Eva Noer Kondrup Det forlyder, at der ude i de lokale egne og måske især i nærheden af de større byer, er en svagt stigende interesse for klassiske både blandt ganske unge mennesker. Det første forårstegn viser sig blandt springerne: jeg er bekendt med ejerskabet hos seks både ud af de i alt ni springere, der er bygget. Til almen oplysning er springeren en bådtype, som blev udviklet af M.S.J. Hansen i slutningen af fyrrerne, og som kom til at markere afslutningen på spidgatter-æraen. Springeren blev konstrueret efter moderne ønsker om lidt slankere linier end den klassiske spidsgatter, som jo i sig selv var en raffinereret version af den brede fiskejolle, kragejollen. Det handlede også om sejlegenskaber, hvad hurtighed angik, uden at gå på kompromis med rummeligheden eller det spidsmåsede udtryk, som jo dog netop stadig brillerer ved sin rundhed og det meget lave fribord. Der blev bygget i alt ni springere, hvoraf de tre første er mest berømte, da de populært kendes som»de tre musketerer«. Og det er her, solstrålehistorien tager sin begyndelse: idag ejes alle disse tre musketerer af helt unge mennesker af den slags, som nødigt stoler på nogen over tredive: Nr. 1,»Aramis«, ligger i Sundby Havn og sejles og passes af søskendeparret Marianne og Thomas Emil Jensen. Nr. 2,»Porthos«, ejes af forfatter og bådebygger Peder Frederik Jensen (tjek hans blog!) og befinder sig, såvidt vides, på Lolland. Nr. 3,»Athos«, ejes af en flok tidligere Georg Stage-elever med Simon Wozniak Kri-stensen som ankermand og ligger i Københavns Sydhavn. Således lutret ved, at min båds søstre forsat kan nyde søens vuggen i manne manne år endnu, har jeg hygget mig ved tanken om selv at være»en gammel springersejler«: vi har et fælles 9 ejerskab af nr. 6»Passat«, hvor alderssnittet er ultimo 40, og så er der selvfølgelig»tjandi«, nr. 8 med Søren og Lenda Walling ved roret, men de er ikke så gamle heller. Tjandi har iøvrigt netop fået afmonteret sit skab i den oprindelige aptering, Søren har valgt at bygge lidt om nede om læ, og er ved at montere garnering.»tjandi«er nu hjemmehørende i Kerteminde. En dag står jeg så lidt halvsøvnigt og passer boden for DFÆL i Bella Centret, og hører med et halvt øre, at Birte Molbech, vores kasserer, passiarer med et ungt par ved disken. De er tydeligvis på nippet til at blive medlemmer af vores forening og interessen lyser ud af deres ansigter sammen med en vis andægtighed, de er garanteret nybagte træbådsejere? Porthos, en af de tre musketerer, på land for en grundig klargøring

10 Bevaringsværdigt lystfartøj? Kulturhistoriske aspekter i praksis Af Tom Rasmussen Skibshistorisk konsulent, Skibsbevaringsfonden Når Skibsbevaringsfonden har givet en båd status som bevaringsværdigt fartøj, har bådejeren samtidigt accepteret, at vedligehold og istandsættelser fremover skal ske indenfor nogle bestemte rammer. Men det er ikke altid så simpelt, som det umiddelbart kan lyde. Måske har ejeren nogle personlige præferencer, der ikke harmonerer med de historiske fakta. Men uden en positiv holdning til de kulturhistoriske retningslinjer, der er knyttet til en bevaringserklæring, har bådejeren en dårlig sag. En restaurering/istandsættelse medfører ofte, at gamle brugsspor forsvinder; autenticiteten bliver restaureret væk og erstattet af en ny form for autenticitet. I flere tilfælde har Skibsbevaringsfondes oplevet, at der intet gammelt har været tilbage af den båd, der blev i stand. Det er derfor afgørende, at en restaurering/istandsættelse sker under kontrollerede forhold således, at båden i sig selv vedbliver at være et minde fra den tid, den blev skabt i og beholder sine spor fra fortiden. Hvis en båd har fået officiel bevaringsstatus, er det en forudsætning, at dens fremtidige bevaring sker efter nogle nærmere definerede kulturhistoriske retningslinjer. I praksis vil det sige, at istandsættelse, vedligehold og større eller mindre udskiftninger følger princippet om at det, der bliver skiftet ud, erstattes af noget helt identisk. Dette indebærer, at det skal være af det samme materiale i den oprindelige kvalitet, have den samme håndværksmæssige udførelse og have en overflade, der harmonerer med den tid, båden repræsenterer. Indenfor skibsbevaringen i Norden er man i stigende grad skeptisk til at anbefale en tilbageføring af bevaringsværdige fartøjer til oprindeligt udseende. Ved en tilbageføring vil gamle brugsspor ofte gå tabt. For at båden skal kunne være en troværdig historisk kilde, er det efter Simon Bordal Hansen har udført et smukt bevaringsarbejde med at føre»spray«tilbage mod dens oprindelige skikkelse dagens konvention derfor relevant at anbefale bevaring af båden sådan som den fremstår. Da vil bådens historie kunne læses af den kvalificerede tilskuer. Det kan ofte være svært at finde historisk materiale for et nærmere defineret tidspunkt eller tidsrum i bådens historie. I hvilken grad det er kulturværnfaglig forsvarligt at anbefale en tilbageføring, må derfor komme an på en individuel vurdering. I det bevaringsfaglige fundament ligger det således, at alt arbejde bliver udført på grundlag af grundig forudgående dokumentation. Der skal foreligge meget gode grunde til for at acceptere at afvige fra de specifikationer, dokumentationen giver. Dette er vigtigt, fordi gæt og eventuelle misforståelser som er gjort på en båd ofte bliver betragtet som etablerede sandheder ved istandsættelse af andre, tilsvarende både. Den kulturhistoriske fortælleværdi bør, så vidt muligt, 10

11 fastholdes i løbet af restaureringsprocessen. Det vil sige, at der skal arbejdes efter den hovedregel, at så lidt som muligt af oprindeligt eller eksisterende materiale skal udskiftes. For istandsættelse af bevaringsværdige fartøjer har Skibsbevaringsfonden udarbejdet følgende retningslinjer: Arbejdet skal være: virkelighedstro, hvilket vil sige, at båden i det ydre kommer til at fremtræde som netop denne type fartøj har set ud i en nærmere defineret periode; materialetro, hvilket indebærer, at istandsættelsen udføres med datidssvarende materialer. Eg skal erstattes af eg, beg og værk med beg og værk, messingskruer med messingskruer, bomuldsdug med bomuldsdug osv.; håndværkstro, således at alle detaljer såsom beslag og rigning er udført med den tidstypiske forarbejdning og form. De udskiftede dele skal være nøjagtige kopier af de gamle og med de samme dimensioner. Hvis arbejdet afviger fra disse hovedprincipper, kan Skibsbevaringsfonden efterfølgende nægte at acceptere arbejdet og inddrage fartøjets bevaringsstatus. Kravene til materialevalg og håndværk gælder ikke bare for istandsættelser, men også for vedligeholdet. Hvis en båd bygget f.eks. i 1925 skal fremstå med en kulturhistorisk troværdighed anno dette år, skal der anvendes materialer og metoder, der var i almindelig brug på den tid. Så snakker vi principielt om linolje, lakmaling, fernis, mønje og den silkeblanke overflade. Man skal afstå fra fugemasse, rustfrit stål, epoxy og polyurethanelak. Hvis båden skal fremstå som efter en ombygning i 1960-erne, er det denne tid, der er bestemmende for materialevalget. Da var tokomponentlim, alkydmaling og malerrulle, terylenesejl og tufnol-blokke og andet moderne kommet på markedet, og dette skal afspejles i bådens fremtoning. Sagt med andre ord er der ingen nemme genveje. Lige så lidt man sætter forkromede fælge fra Så kører det for dig - T. Hansen, lige så lidt sætter man vel en alu-mast på en meterbåd fra 1910? Det handler kort og godt om historisk troværdighed. Eller? DFÆL på bådudstillingerne Foreningen viste flaget både ved Fredericia Boat Show d februar og ved Både i Bella d marts. To meget flotte stande vakte behørig interesse ikke mindst takket være de flotte både, som medlemmer havde stillet til rådighed. Den smukt genskabte 15 m 2 kutter Fønix skinnede i Frederia Petterson-motorbåden Sesam og BB11 eren Bergliot var trækplastre i Bella. 11

12 Med Abelone til Thyborøn 2010 Fra Folmer Teilmann med Kosterbåden Abelone 3 fra Svanemøllehavnen i København har vi fået en beretning om hans og Katalins sommerferietur. Vi bringer her et udpluk fra beretningen resten kan du læse ved at gå til DFÆLs hjemmeside og finde linket til den i Artikelbasen under Beretninger. Onsdag den 21. juli. Kl. 10 afgang, ud af havnen for motor, men straks sættes der sejl, og vi bruser afsted gennem det smalle Feggesund, over Thisted bredning og ned mod Vilssund-broen, som åbner sig beredvilligt. Vi bruser videre ned mod en lille vig, hvor Dansk Sejlunion har udlagt en bøje. Den hapser vi, så frokosten kan indtages under civiliserede forhold. Katalin kaster sig bagefter i bølgerne og får en forfriskende dukkert. Bøjen slippes igen, dog ikke før der er taget et reb i storsejlet, idet vinden er frisket til ca. 10 m/sek. Vi må krydse, men sejlløbet kringler sig så tilpas, at det passer til benene. Vi skal til Jegindø, som vi har fået anbefalet i høje toner. Ved anduvning kan vi se 5-6 små limfjordssjægter vippe rundt uden for havnen; de viser sig at være museumsbåde, som er ude på den ugentlige kapsejlads. Træbåde er efterhånden en sjældenhed, og selv føler man sig da også som en kustode, når den obligatoriske bemærkning falder fra molen: Er det ikke et meget stort arbejde at holde sådan en båd? Da klokken efterhånden er over 19 opgives enhver tanke om proviantering, så vi klarer os med lidt pasta, skinke og æg. Havnen er ikke så charmerende, men vi får en fin plads inderst inde. Torsdag den 22. juli. Vi må finde ud af, hvad der er så charmerende ved Jegindø, så vi traver en længere tur ud over landskabet, forbi rodede husmandsstedeer, dårligt vedligeholdte småhuse og en del minkfarme ikke at forglemme. Det forklarer den mindre behagelige lugt, der til tider hviler over havnen. Vi finder langt om længe frem til øens købmand, som i modsætning til den i Amtoft har et meget begrænset udvalg. Lettere desillusioneret vender vi tilbage til havnen. Katalin går op for at besøge Æ Flyver hus, og hun beretter om et egentlig ganske interessant minimuseum. I mellemtiden har jeg besluttet, at vi hurtigst muligt skal sejle videre. Efter en hurtig frokost kaster vi los, navigerer forbi Jegindø tap og står ned mod Oddesundbroen. Foran os er der en enlig tysker, der også skal igennem broen. Vi når akkurat broåbningen ved hjælp af alle sejl og fulde omdrejninger på motoren. Katalin når at 12

13 spotte et par sæler i forbifarten. Tyskeren sejler i rasende fart i sin lille racer, vi kan dårligt holde trit med ham selv om motoren stadig går. Inden Lemvig krydser han ind mod land, mens vi fortsætter ud i Nissum bredning, for nu skal det være. Vi vil nå Thyborøn og de næste dage loves der stærk vestlig vind. Der skal et par lange kryds og en del ængstelig spejden til, før vi finder det omhyggeligt afmærkede løb forbi Cheminova monstrøse bygninger og en række kæmpe vindmøller. For motor potter vi gennem den gravede rende, der er bestemt ikke plads til at krydse, og selvom vi er heldige med strømmen, tager det alligevel over en time, før vi er fremme. Havnen er enorm, og vi skal op i det nordligste bassin, hvor der er god plads til lystbåde. Vi lægger til med stævnen mod vest, og kun en mur skiller os fra Vesterhavet (sådan da). Desværre er alle køkkener i hele byen lukkede, før vi begynder at opsøge dem, så vi må nøjes med forefaldende dåser fra nødlageret og en øl i kockpittet. Vejret er i hvert fald skønt, og solnedgangen over havet ikke så ringe. Abelone i DS-bøjen Folmer Teilmann Åben båd i Præstø: Et forårskig ned i to dejlige folkebåde Af Eva Noer Kondrup Søndag den 6. marts var en perledag med masser af sol, omend en kølig nordenvind mindede om, at det endnu ikke var helt forår endnu. På Præstø Havn i et af de gamle skønne pakhuse havde Niels Frede og Ebbe med hhv. "Luna" og "Maj" inviteret alle interesserede ombord. Det havde fået folk af huse: vi var 13 gæster, og nød timevis af dejlig samtale og studeren af de velholdte fartøjer. En sensationel attraktion på "Luna" havde særlig bevågenhed: den indenbords elmotor. Niels Frede blev krydsforhørt om motorens kapacitet, han demonstrerede den faktisk, og om opladningstid, batterikapacitet, vægt, faremomenter og om dagliglivet med en elmotor ombord. Vi sluttede besøget med en ordentlig omgang kaffebord i Sejlklubbens lokaler, også et hyggeligt træhus, som nogen havde doneret. Hurra for alle de gode initiativer vi var vidne til. Og jo da: vi er flere der nu drømmer om en indenbords elmotor. 13

14 Rylen af Frederikshavn Når man har haft den samme træbåd i over 20 år er det som at se tilbage på et langt ægteskab, når man sidder hjemme i stuen vinterdage og længes efter forår og vand under kølen. Af Jan Nielsen Rylen og jeg følges ad i alder. Vi er begge en årgang En ganske god årgang, hvis jeg selv skal sige det. Nu er jeg ikke gået voldsomt op i Rylens historie før vi lærte hinanden at kende. Men jeg ved da, at hun er bygget i 1956 på Fur. Hun har sejlet i Aalborg til først i tresserne, indtil hun blev købt af en Frederikshavnsk bankdirektør for den nette sum af en ny Folkevognsboble. Dengang var hun Frederikshavns største lystyacht. Da jeg købte hende i 1990 havde hun stået på land i fire lange år efter bankdirektørens død, og det er aldeles ikke befordrende for en dame på den alder. Det var kærlighed ved første blik, da jeg første gang lod øjnene glide hen over hendes slanke linjer og stolte skrog. En passende størrelse (31 fod) til en lille familie på fire. Efter lange forhandlinger lykkedes det mig at få lov at købe hende mod at love, at jeg ville passe godt på hende. Og jeg har passet på hende lige siden. Hun blev renoveret, fik fire køjepladser, fik ny større kaleche så pladsen ude agter kunne udnyttes optimalt. Og siden da har hun gennem snart mange år trofast befordret os til og fra den svenske skærgård i vore alt for korte sommerferier. Dengang var GPS ikke særlig udbredt, så navigationen over Kattegat foregik med kort, kompas, ur og en transistorradio, så vi kunne pejle os frem og se om overfarten gik planmæssigt. Det er lidt nemmere nu, hvor Rylen er blevet udstyret med GPS. Det er blevet til mange oplevelser op gennem årene. Som dengang vi i halvsnaldret vejr gik i stå seks gange på vejen tilbage fra ferie. Den tredje gang spurgte den ældste datter: Far Er det nu vi skal bruge den der radio og kalde efter hjælp?. Det viste sig at være forurenet diesel der stoppede filteret, så den klarede vi selv. Eller som dengang det, i løbet af en halv time, blæste op fra vindstille til 17 m/s, og endte med 22 m/s inden vi nåede Hirsholmene. Turen over Kattegat plejer at tage 6 timer. Men den nat måtte vi bruge 9 timer. Det var hårdt for den gamle dame. Somme tider piskede skruen frit i luften. Træet gav sig så der kom sprækker i malingen langs hele fribordet. Der røg et spir så hun tog lidt vand ind. Men robust som hun er, klarede hun også det. Men for det meste har det været dejlige oplevelser. Sol, stille og varmt badevand. Små øde skærgårdsøer. Dejlige ture over Kattegat både dag og nat. Is til ungerne en varm sommerdag. Ja, jeg kunne blive ved. Så mon ikke Rylen og jeg oplever både at fejre sølvbryllup og mere til, inden vore veje engang skal skilles. Træbåde er vist en livsstil. Og åbenbart en livsstil der smitter. Min yngste datter er nemlig gået i hendes farfars og mine fodspor, nu da hun har overtaget farfars træbåd. Så nu står vi ved siden af hinanden, som jeg og min far gjorde førhen for at klargøre bådene til denne sommer. 14

15 DFÆLe-Shoppen Nu er foråret over os. Har du kigget din sejlergarderobe efter? Tjek vores hjemmeside og bliv lige så flot som vi andre DFÆLsejlere og båden. Tjek hjemmesiden og se øvrige produkter og priser. Send en mail med din bestilling til Bestilling fra DFÆL-shoppen Hermed bestilles: Best.nr. Farve Størrelse Antal Pris pr. stk I alt kr. Samlet pris. Hertil kommer 40 kr. til forsendelse Navn: Adresse: Postnr.: By: Blanketten sendes eller mailes til: C. Beck-Berge Kildegårdsvej 42, 2900 Hellerup Telefon: 15 cbb@defaele.dk

16 Sæt kursen mod Odense Sejlklub Odense Sejlklub inviterer DFÆL til sommerstævne i anledningen af klubbens 100 års jubilæum. Alle sejl er sat, for at vi skal få et godt og hyggeligt sommerstævne. DFÆL håber, at rigtig mange vil møde op og nyde nogle gode dage i Odense Sejlklubs hyggelige havn på Stige Ø. Tilmelding enten på hosstående blanket eller på hjemmeside: hvor tilmeldte både også kan ses. Program: Torsdag d. 8. juli Stævnet starter klokken 16 med standerhejsning, moleøl og velkomst. Om aftenen tændes den store grill, så der bliver mulighed for at spise sammen enten på havnen eller i teltet, der er opslået i umiddelbar nærhed af havnen. Fredag d. 9. juli Efter den fælles morgenmad i klubhuset er det tid til bedømmelse og måling af både og stumpemarked åbner. For dem, der har lyst til en tur til Odense, vil der være arrangeret byvandring med guide, der vil også blive mulighed for at handle. Om eftermiddagen afholdes årets sommermøde, herefter vil der blive eskadre-tur til Odense, så det bliver muligt at vise vore fine både frem. Om aften vil grillen igen blive tændt. Lørdag d. 10. juli Efter fælles morgenmad i klubhuset er der kapsejlads, og for dem, der ikke sejler kapsejlads, er der tursejlads for motorbåde. Lørdag aften er der festmiddag i klubhuset med uddeling af Harpunlog, plaketter mm. Stumpemarked ved sommerstævnet i Odense fredag den 9. juli kl Kom og se om der er noget du kan bruge, eller sælge hvad du har tilovers. Søndag d. 11. juli Efter fælles morgenmad og præmieuddeling for kapsejladsen hales DFÆLs stander ned, og vi siger farvel til Odense. Odense Sejlklub har til huse på Stige Ø, på den nordøstlige side af Odense Kanal. Postadressen er : Østre Kanalvej 10, 5000 Odense C N E 16

17 Tilmelding til sommerstævnet i Odense Vi kommer Bådens navn: = 300 kr. Type/klasse: Længde: Sejl nr/mærke: Bredde: Hjemsted: Ejer: Adresse: Post nr./by: Telefon dag: Aften: Antal voksne à 350 kr.: = 300 kr. Antal børn under 16 år à 150 kr.: = 300 kr. Deltagergebyr. Samlet pris for båd og besætning: = 300 kr. Vi vil gerne have båden bedømt: Vi deltager i kapsejladsen: Ønsker at sejle kapsejlads uden spiler: NNL mål: Hvis ja sæt X Vi vil gerne have båden målt efter NNL: Medsend gerne måleskema: Spørgsmål til NNL: Jørgen C. Heidemann Deltagergebyr betales på konto nr Alle både der har betalt og er tilmeldt rettidigt modtager en flaske vin til festmiddagen. Bindende tilmelding senest d 24. juni til: DFÆL Ove Juhl Udbyvej 37, 4780 Stege Tlf post@oju.dk 17

18 Linselusen Sesam Det er svært at holde øjnene og fotografiapparatet fra Petterson-motorbåden Sesam når man møder den. Dens lækre og yndige former er iøjnefaldende elegante selv afviserbøjlen under skruen og roret udviser ynde. Af Stig Ekblom Ejerne har haft et stort arbejde med at få båden i forsvarlig stand siden overtagelsen i 2008 og i 2010 vandt den Skruen ved træffet i Sundby. I marts 2011 blev Sesam sammen med BB11 eren Bergliot brugt som blikfang på DFÆL s stand i Bella Center, og det kaldte mange besøgende til. Bådmagasinet bragte en flot artikel om Sesam i decembernummeret 2010 og viste dejlige billeder. Så vi må da også have noget om denne berømthed her i vores blad. Vi aftalte et møde med ejerne Anders og Peter i båden på Langeliniehavnen i København for at høre mere om deres tilværelse med Sesam. Det var vidunderligt vejr, og Sesam lå der så yndig og tog imod os, men blottet for alle sine fittings, der er skruet af og sendt til fornikling. Vi snakkede om løst og fast Anders fortalte at Sesam oprindeligt er bygget uden vindspejl sådan var Pettersons både dengang. Anders anslår at båden er bygget indenfor årene Anders fortalte også, at Petterson i sin tid lavede alle tiders mediestunt for sine både ved at sejle Norden rundt i een naturligvis uden vindspejl. Til gengæld var der lavet et telt agterst i cockpittet, så medsejlende journalister kunne sidde i nogenlunde læ under deres rejse. Båden sejlede altså fra Sverige op langs Norges vestkyst helt op gennem Barentshavet og ned vistnok til Varangerfjorden, hvor båden så blev læsset på et tog og kørt ned til Den Botniske Bugt for så at fortsætte rundturen til udgangspunktet. Båden klarede sig fint i al slags vejr, og således Man føler sig som en millionær, når man er på havnerundfart med Sesam i Københavns Havn. Alle stirrer som om vi er berømtheder på tur men det er jo Sesam, der er øjenfangeren beviste Petterson at hans motorbåde var særdeles sødygtige og troværdige fartøjer. Jeg spurgte Anders om, hvordan han dog fandt på at kaste sig ind i sådan et projekt uden at have haft båd før overhovedet? Anders fortalte, at han gennem nogle år havde haft lyst til at få en fin gammel motorbåd, og havde kigget efter svenske motorbåde på internettet. Den første han blev interesseret i 2006, kostede Dkr, og var lidt større end Sesam. Den havde agterkahyt og havde ligget på land 2-3 år, så man kunne kigge ud mellem bordene. Anders var forelsket, men tøvede alligevel lidt. Da han fik taget mod til sig og ringede for at købe, fik han at vide at en anden var kommet forbi og havde købt båden på stedet. I 2008 fik han igen øje på en Petterson-båd oppe på en ø ved Stockholm, og han tog sammen med sin ven Karim op og kiggede på den. Den så umiddelbart ud til at være i en bedre stand, men den gabte lidt i nogen hjørner. Den 18

19 Da min kone, Marianne, og jeg var steget fra borde, fangede vi Sesam i linsen med nye rundtursgæster her foran ubåden. Sesam i Bella den fik en gang lak på stedet aftenen inden udstillingen åbnede, så der duftede herligt af rigtig båd, da gæsterne kom til. Læg mærke til den formfuldendte afviser under skruen og roret. var til salg for Dkr, men Anders og Karim opdagede nogle flere skader, blandt andet nogle løse bundstokke. Men de slog til alligevel det skulle jo nødig gå som med den første. Anders lånte en trailer og lejede en Volvo i Malmö og kørte op for at hente Sesam. Båden lå på værftet på øen, hvor Sesam havde boet. Da man drøftede de bøjede bundstokke, udtalte værftsejeren, at det nok var sket, da båden var sunket ups, det havde køberne da ikke hørt før. Man prøvede lige motoren af. Den kunne ikke starte, sikkert også som følge af vandgangen. Men det klarede værftsfolkene på to timer så kørte motoren. Hjem til Danmark på trailer Turen hjem gik fint, og Sesam fik en midlertidig plads på land i Lynetten, hvor de første reparationer kunne blive foretaget. Man skrev rundt til de københavnske havne og fik en mulighed for at kunne få en lejet plads i KAS. og herved at få kontakt med træbådsmiljøet der. Det var blevet klart for de nybagte bådejere, at der ventede mange store opgaver og det fik Anders kammerat Karim til at springe fra. Han købte i stedet en plastikbåd, som han nu sejler rundt med. Anders oplyser dog, at der skam er noget mahogny i overbygningen Det var gået op for Anders, at det vist var et alvorligt vovestykke, han havde kastet sig ud i. Han og Karim havde skrevet rundt til de Kjøbenhavnske Træsejlere om gode råd, og fået kontakt med Erik Skovgaard Jensen, der jo var primus motor i den heroiske indsats med restaureringen af 6-meteren Oui Oui. Erik udpegede en sprængt samling i kølen som årsagen til de bukkede bundstokke og det livlige vandindtag. Han fremskaffede og monterede en rustfri stålskinne til at stabilisere kølen med. Desuden blev der skiftet to bundstokke og repareret en del knækkede svøb. I mellemtiden havde Anders fundet sin nye kompagnon, nemlig hans gamle ven Peter, der i flere år ligeledes 19

20 Et kig ud i forkahytten på Sesam snævert, men så charmerende. I forbindelse med reparationen af stævnen pillede Peter og Anders det gamle skab ud så kan der bedre komme luft til fremover. Transporten hjem til Danmark med lejet trailer og bil havde kigget efter svenske motorbåde. Efter lidt overtalelse og overvejelse gik Peter ind i makkerskabet en vurdering blev foretaget og anparterne ordnet papirmæssigt korrekt. Peter har i sin tid arbejdet med møbelrestaurering og har dermed tilført bådprojektet håndværksmæssig ekspertise selvom træarbejde på både adskiller sig kraftigt fra møbler. Men han har blandt andet lænet sig op ad litteratur som den svenske Träbåtsrenovering. I denne vinter er der er blevet udskiftet en del træ i stævnen, så den nu er blevet stabiliseret og fremstår smukt. Ude på bådudstillingen konstaterede jeg, at der var udført en for mig ukendt, men særdeles vellykket skarring på det øverste bord helt fremme i stævnen. Det forreste af stævnen stod ulakeret ude på udstillingen, så her kunne man aflure metoden. Men efter lakering er det helt usynligt. Skarringen følger træets åretegning og er brudt op i flere små, krumme lus. Bestemt en metode værdig til efterfølgelse se Peters anvisning her på siderne. Efter den megen snak foreslog Anders og Peter at vi sejlede en lille tur. Motoren, en 24 HK 4-cylindret Albin 041 fra 1956, blev startet efter alle kunstens regler der er noget i vejen med starteren, så man må kortslutte startrelæet med en skruetrækker men så sprang motoren også i gang og kørte fint. Vi sejlede over havnen og ind i Christianshavns kanaler hele vejen igennem under de lave broer og ud i havnen igen og tilbage til Langeliniehavnen. Det var tydeligt at Sesam vækker opsigt overalt, hvor den viser sig alle vegne kigges der og peges ud mod båden. En hel havnerundfartfuld turister måbede og knipsede løs, da vi passerede dem. I fin stil anløb vi Langeliniehavnen igen og så kom der nye gæster til Sesam. Peter og Anders tager imod Skruen i Sundby