F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R HUNDEGADE 21 ESBEJRG KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Mia Kroer Ræbild Journalnummer: / Kommune: Esbjerg Kommune Adresse: Hundegade 21, 6760 Ribe Betegnelse: Hundegade 21 Fredningsår: 1964 Omfang: Forhuset med sidelænge (formentlig 1794, nuværende grundmuret gadeside 1831). BYGNINGSBESKRIVELSE Hundegade 21 ligger i Ribes gamle bykerne i den krumme, brolagte Hundegade. Forhuset ligger i husrækken med facaden ud til gadelinjen, mens sidelængen afgrænser det lille gårdrum mod nord. Forhuset og sidelængen er en enetages, grundmuret bygning med teglhængt, rødt heltag. I forhusets tagflade mod gaden ses et nyere og et ældre tagvindue, mens der mod gården ses en skorstenspibe med høj sokkel i røde sten samt et nyere tagvindue. I sidelængen er en gråpudset skorstenspibe med sokkel og gesims i rygningen, samt et lille tagvindue. Soklerne er sorte. Forhusets facade fremtræder pudset og hvidkalket med en hvid retkantet gesims. Gårdsiderne har samme fremtræden, dog er de kalket gule. I facadens nordligste fag sidder en ældre, tofløjet fyldingsdør med opdelt overvindue. Hoveddøren er mørkegrøn med hvid og rød staffering. I forhusets gårdside er en nyere bræddehalvdør med en skråtstillet rude i den øverste del. I sidelængen er en nyere revledør. Vinduerne er nyere, men traditionelt udførte, torammede og tredelte vinduer med koblede rammer. Vinduerne er malet grønne ligesom de sekundære døre. Sidelængens fag, der støder op til forhuset, er udført som et smigfag, hvori der er et højt vindue, som består af fire rammer, hver med to ruder. Forhuset og størstedelen af sidelængen er indrettet til bolig, mens den østligste del af sidelængen fungerer som et udhus, hvortil der er adgang fra gården. Stueetagen har en genkendelig grundplan med en næsten ubrudt, langsgående hovedskillevæg. Fra den dybe forstue er der via en ældre kvartsvingstrappe adgang til tagetagen, der kun er udnyttet til beboelse med to værelser over forhuset. Tagrummet over sidelængen anvendes til opmagasinering, og her ses tagkonstruktionen med hanebånd samt det faste undertag med brædder og pap. I forhusets stueetage er tillige en lille stue og en vinkelstue mod gaden, mens der mod gården er et aflangt køkken. I sidelængen er et soveværelse og et lille badeværelse. Gulvene er

3 3 belagt med smalle brædder, vinylgulve eller tæpper, væggene er pudsede, i køkkenet er væggene dog beklædt med smalle brædder, mens lofterne fremtræder med synlige bjælker, flere er indpakkede, og loftbrædder eller pudsede flader. Der er bevaret ældre døre af varierende type og alder, men kun få gerichter. Udhuset har støbt gulv, hvidkalkede vægge og i loftet er de ældre bjælker og loftbrædder synlige. BYGNINGSHISTORIE Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, som giver byen en skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små, let krogede, brolagte gader og slipper, der kun brydes af de brusende mølleløb, åen samt Torvet, hvor Ribe Domkirke troner over bygningerne. Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samledes på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å for at handle og arbejde. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring år 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå både kongeborgen Riberhus, hvor kun slotsbanken er tilbage, samt adskillige kirker og klostre i Ribe. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage var Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster. Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen. Ribe Å fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke for byen. Skibene sejlede i stigende omfang rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning. Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100-årene. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe Å i midten af 1200-tallet. Til

4 4 trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse samt nordens ældst daterede bindingsværkshus fra 1490 og selvfølgelig Ribe Domkirke samt det meste af klosterbygningerne. I tiden efter branden genrejstes byen, og mange bygninger herfra er stadig bevaret blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra sidst i 1500-tallet, samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl mod gaden. Op igennem og 1800-årene blev der udført en del om- og nybygninger oftest i en enkel og velproportioneret, klassicistisk stil. De mindre gader og slipper var kendetegnet ved langhuse, boder og småhuse, der var tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb. Hundegade blev første gang nævnt i kilderne i 1299, hvor den blev kaldt Bredegade. Gaden var en vigtig udfaldsvej mod sydøst, og navnet Via Regali Kongevejen om gadeforløbets forlængelse viser gadens betydning. I 1293 blev der omtalt en Mikkelsport, som formentlig var placeret omkring den sydøstlige del af Hundegade. Porten var en vigtig afgrænsning af byen og vejforløbet var både af handelsmæssig og militær betydning. Portens levetid blev dog kort, idet vejens funktion blev besværliggjort, da dæmningen og kanalerne blev bygget. Derfor forsvandt gennemgangstrafikken, og porten blev sidste gang nævnt i Fra 1467 blev gaden omtalt som Hundegade. Sandsynligvis har byens hundefanger boet i gaden, eller hundene blev drevet sammen her. Meget af gaden var ubebygget indtil der blev opført en boderække udlejningshuse i Hundegade. I 1761 blev der omtalt en gård omfattende et seksfag hus i en etage, et trefags hus i to etager og et otte fags hus i en etage. I 1794 blev ejendommen delt, og bygningen på adressen Hundegade 21 blev et selvstændigt hus. I 1831 blev huset hovedrepareret og gadesidens bindingsværk blev udskiftet med grundmur, hvorved huset fik sit nuværende udseende. Ejeren på daværende tidspunkt var skolelærer P. Hjort. KILDER Bevaringsplan Ribe, Hans Henrik Engqvist, 1969 Ribe Kommuneatlas, Miljøministeriet, Planstyrelsen, Danmarks ældste by: Fra magtcentrum til turistidyl. Byvandring i Ribe, d. 24. juni Af Vibe Ødegaard.

5 5 Ribe Bys Historie 1, , Ribe Bys Historie 2, , Ribe Bys Historie 3, , redigeret af Søren Bitsch Christensen og udgivet af Esbjerg Kommune og Dansk Center for Byhistorie, MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi for ejendommen knytter sig til beliggenheden i Hundegade, der har sin oprindelse i Ribes middelalderlige gadenet. Forhuset indgår naturligt i den krumme gades ubrudte række af mindre en- og toetages længehuse og bidrager herved til det traditionelle og stemningsfulde bymiljø i Ribes velbevarede bykerne. Gadens stenbelægning er med til at skabe et yderst helstøbt gadeforløb med høj autenticitet. Hertil kommer grundens traditionelle bebyggelsesstruktur med forhus og sidehus samt den lille gårdhave og have bagved. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi for Hundegade 21 knytter sig til bygningen som eksempel på den jævne befolknings boligtype. De beskedne, grundmurede længer med den enkle facadeudsmykning, herunder hoveddøren og den retkantede gesims viser facadens karakter over for de mere prunkløse gårdsider. Hundegade 21 anes til venstre i billedet. Den tofløjede hoveddør er fra Dens udførsel med pålagte fyldinger og en enkelt, skråriflet slagliste, overkarmens udskæringer og roseprydelse på midten samt overvinduets opadvendte, halvcirkulære sprosser gør, at den kan tilskrives den klassicistiske stilart. Endelig er bygningens grundmuring i 1848, et vidnesbyrd om de om- og tilbygninger i en enkel klassicistisk stil, som en stor del af Ribes bebyggelse gennemgik i 1800-tallet. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle opdeling med beboelse i forhuset og til dels sidehuset samt udhuset placeret i den østlige ende af sidehuset. Hertil kommer forhusets genkendelige, ældre grundplan med den stort set ubrudte, langsgående hovedskillevæg samt den dybe forstue i det nordre fag med adgang til tagetagen og placeringen af stuerne mod gaden og de sekundære rum som køkken og bad mod gårdsiden. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer i beboelsesdelen, herunder kvartsvingstrappen, bræddegulvene, de synlige bjælkelag, der flere steder fremtræder indpakkede, profilbræddelofterne, fyldingsdørene med gerichter samt skorstenens placering, der alle vidner om

6 6 boligens alder. Endvidere kommer udhusets traditionelle materialeholdning med støbt gulv, hvidkalkede vægge og synlige ældre bjælker og loftbrædder, der vidner om rummets sekundære karakter. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi ved Hundegade 21 knytter sig i det ydre til forhus og sidehus som to små velproportionerede bygningskroppe med teglhængte, stort set ubrudte heltage og skorstenspiber. Især gadesidens jævne fagdeling, hovedgesimsen og den enkle farvesætning giver Hundegade 21 et harmonisk og helstøbt præg. Udtrykket er enkelt og solidt, hvor den eneste dekoration begrænser sig til den særegne, fint forarbejdede, klassicistiske hoveddør med overvindue. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier ved Hundegade 21 knytter sig i det ydre til det sammenbyggede forhus og sidehus, der begge er grundmurede og pudsede med teglhængte, stort set ubrudte heltage og skorstenspiber, hvoraf sidehusets på traditionel vis er placeret i rygningen. Hertil kommer hovedgesimsen, den ældre hoveddør med overvindue, de traditionelt udførte vinduer og gårdsidens traditionelt udførte revledøre samt den traditionelle materialeholdning. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle opdeling med beboelse og udhus samt forhusets genkendelige, ældre grundplan med den stort set ubrudte, langsgående hovedskillevæg, en dyb forstue med adgang til tagetagen og placeringen af stuerne mod gaden og de sekundære rum mod gården. Hertil kommer beboelsens ældre bygningsdele og -detaljer, herunder kvartsvingstrappen, bræddegulvene, de synlige bjælkelag, profilbræddelofterne og fyldingsdørene med gerichter. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning, herunder udhusets enkle fremtoning. Den klassicistiske hoveddør fra ANBEFALINGER Det anbefales at flytte skorstenspiben til en traditionel placering i forhusets rygning samt at give den et traditionelt udseende med sokkel og gesims. Endvidere anbefales det at ændre smigfagets vindue samt den todelte revledør, idet begge virker fremmede for bygningens øvrige udtryk.

7 7 I det indre anbefales det at styrke den traditionelle planløsning med en ubrudt hovedskillevæg.