F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R SKOLEGADE 1 C, RIBE ESBJERG KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Lisbeth Pepke Journalnummer: / Kommune: Esbjerg Kommune Adresse: Skolegade 1 C, 6760 Ribe Betegnelse: Skolegade 1 C Fredningsår: 1919* Omfang: Forhuset (1837, gavlkvist 1840, dørhammer fra 1529). BYGNINGSBESKRIVELSE Skolegade 1 C ligger i husrækken på vestsiden af Domkirkepladsen. Det er et fritliggende hus med smalle slipper ind mod naboerne. Slipperne er aflukkede med trælåger. Skolegade 1 C er i dag indrettet til én bolig. Huset er ni fag langt i en etage med trefags gavlkvist og teglhængt heltag med halvvalm i begge gavle. I rygningen er to hvidkalkede skorstene med sokkel og udkragning. Over en sorttjæret sokkel, står bygningen med blankt murværk af røde mursten, muret i krydsforbandt med lige helstensstik over døre og vinduer, samt med en hvidkalket sparrenkopgesims op mod taget på begge sider. En hvidkalket bånd- og sparrenkopgesims indrammer ligeledes gavlkvisten, mens en glat båndgesims følger tagets form i gavlene. I tagfladen er der mod pladsen to, ældre sekstens-tagvinduer, mens der mod haven er tre, nyere tagvinduer. Vinduerne mod pladsen er hvidmalede og firerammede med to ruder i underste ramme, mens vinduerne mod haven er torammede med otte ruder i hver ramme. I gavlen mod syd er et hvidkalket, tilmuret vindueshul. Hoveddøren er en tofløjet fyldingsdør med et overvindue med krydssprosser. Over døren er en indmuret døroverligger, som stammer fra et tidligere hus på stedet, der bærer årstallet 1529 og domkanniken, Niels Torkilsens, våben. På havesiden er der to hvidmalede døre; den ene er en ny revledør med overvindue med fire ruder, den anden er tofløjet med otte ruder i det øverste felt. På havesiden er der en ældre sætningsskade i fjerde fag fra nord. I det indre er huset opdelt således, at der fra hovedindgangen mod pladsen er adgang til en forstuegang, der bagtil bliver bredere ud mod haven. Fra forstuen er der adgang til stuer og værelser mod gaden samt mod gården til køkken og en opgang til værelserne i tagetagen ad en ligeløbstrappe.

3 3 Da huset inden for de sidste 15 år er blevet gennemgribende istandsat er de fleste interiørdetaljer nye, dog er der enkelte senklassicistiske døre med tre fyldinger, som kan være fra tiden omkring Således er vinduerne og vinduespladerne nyere, dørene omhængslede, gulvene fornyede og lofterne glatte. I tagetagen er der synlige hanebånd. Der er en lille kælder med støbt gulv under en del af huset. BYGNINGSHISTORIE Ribe er landets ældste by. Allerede omkring år 700 samlede vikingetidens købmænd og håndværkere sig på dette sted for at arbejde og handle. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er tilbage, og adskillige kirker og klostre. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster. Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke. Skibene tog i stigende omfang turen rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning. Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Den centrale del af Ribe er usædvanlig velbevaret. Det middelalderlige gadenet af små, let krogede gader er bevaret intakt med domkirken liggende i midten. En stor del af husene nogle bygget af mursten, andre i bindingsværk er fra og 1600-tallet, og enkelte bygninger er endnu ældre. Byen blev i 1580 hærget af en storbrand, og de fleste af de gamle huse er opført i årene derefter. God byggekvalitet har sammen med den økonomiske krise reddet dem fra nedrivning og brutale renoveringer.

4 4 Før 1837 stod på denne grund et seksfags sidehus i en etage med indkørselsport og et med dettes nordgavl sammenbygget 4 fag dybt og to stokværk højt gavlhus. Den nuværende bygning, Skolegade 1 C, blev opført , mens gavlkvisten blev påbygget i I det ydre er bygningen siden hen ikke ændret meget. Huset blev på formentlig omkring indrettet til to enkeboliger. På havesiden var der op til nyere tid en tredje havedør i femte fag fra nord. Denne blev ændret til et vindue, og brystningen blev opmuret med sten, som svarer pænt til det øvrige murværk. KILDER Bevaringsplan Ribe, Hans Henrik Engqvist, 1969 Danmarks ældste by: Fra magtcentrum til turistidyl. Byvandring i Ribe, d. 24. juni Af Vibe Ødegaard Ribe Bys Historie 1-2-3, redigeret af Søren Bitsch Christensen og udgivet af Esbjerg Kommune og Dansk Center for Byhistorie, 2010 Ribe Kommuneatlas, Miljøministeriet, Planstyrelsen, 1990 MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi ved Skolegade 1 C knytter sig til bygningens beliggenhed på vestsiden af domkirkepladsen, hvor den sammen med den øvrige, varierende randbebyggelse er med til at sætte rammen om den storslåede domkirke, der står som et markant vartegn for Ribes historiske centrum. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi knytter sig til, at bebyggelsen på dette sted går meget langt tilbage. Det nuværende hus har da også en døroverligger indmuret, som er det næstældste, daterede fragment af et dansk bindingsværkshus, nemlig fra kannikken, Niels Torkilsens bindingsværkshus fra Huset har været indrettet til to enkeboliger, formentlig omkring ARKITEKTONISK VÆRDI Det lave, murede hus har en god og velproportioneret bygningskrop og den arkitektoniske værdi ligger endvidere i de gode materialer og

5 5 proportioner. Husets enkle, men virkningsfulde dekorationer, som den hvidkalkede sparrenkopgesims mod det mørke murværk, er et af senklassicismens kendetegn, sammen med en tilstræbt symmetrisk opbygning af facaden. De små brud og hoveddørens placering og den ene skorstens placering er i virkeligheden med til at forstærke den øvrige symmetri. Murstenenes forskellige farvenuancer og svindrevner gør murværket særligt levende. Det er en harmonisk bygning, som er med til at understrege husrækkens afgrænsning af pladsen. Samtidig er husets proportioner med til at kontrastere kirkens himmelstræbende højde. I det indre ligger den arkitektoniske værdi i, at planløsningen er enkel og opbygget traditionelt med køkken mod haven og stuer mod gaden, samt at alle de nyere overflader er udført med traditionelle materialer og på en gedigen måde. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier ligger i husets samhørighed med de andre bygninger i husrækken, der afgrænser Domkirkepladsen mod vest. Bygningens fine proportioner, symmetrien og materialeanvendelsen, den enkle, men virkningsfulde sparrenkopgesims og gavlkvisten, samt den traditionelle materialeholdning er en del af de bærende fredningsværdier. Hertil kommer længehusets form, det stort set ubrudte tag med halvvalmede gavle og de to traditionelt udformede skorstenspiber er en del af de bærende fredningsværdier. I det indre ligger de bærende fredningsværdier i planens enkelhed med en gennemgående forstue samt stuer mod gaden og køkken mod gården. Hertil kommer, at rummenes traditionelle form er bevaret, idet midtskillevæggen ikke er brudt. Endelig skal nævnes den traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER De på havesiden opsatte markiser understøtter ikke fredningsværdierne og passer ikke til en historisk bygning. De bør erstattes af parasoller eller et solsejl, som anvendes i sommerperioden.