Simon Jensen Mille Maris Tristan Viberg-Holde

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Forskning side 1 Introduktion side 1 Problemformulering side 1 Hypotese side 1 Resultater og perspektivering side 2 Konklusion side 3 Kildehenvisning side 4

3 Forskning Affaldsplast fra vores husstande Introduktion I de syv verdenshave er der ca. 6,5 millioner tons affald. En stor del af det affald som flyder i havene og langs kysten er plastaffald som f.eks. flasker, dunke, kapsler, reb, fiskenet og plastikposer. Fordi plastik er et meget let materiale, så det bliver nemt ført ud mod havet af vind, floder, åer og andre vandløb. For det meste er det folk på skibe der smider ting i havet, der bliver smidt ødelagte fiskenet, husaffald og toiletaffald overbord. Det er også os mennesker som smider det på stranden og så bliver det skyllet i havet. Problemformulering Vi har valgt at fokusere på plastik, da vi har set en del billeder af fugle, fisk og havskildpadder, der er viklet ind i plastik eller ligefrem er døde af at spise plastik. Vi har set film og læst om fødevarer herunder fisk, der indeholder mikroplasten i form af fibre. Mikroplasten ophobes i fødekæden via de fødevarer vi spiser, det vand vi drikker, de hygiejneprodukter i form af cremer vi bruger, de klude vi gør rent med og ikke mindst det tøj vi går med. Vi mennesker har en størrelse så vi ikke direkte dør af spise mikrofibre fra plastik, men hvad sker der med os på længere sigt? Hvis samfundet ikke handler på plastik problematikken ender vi med en miljøkatastrofe. Mikroplasten er mikroskopiske stykker plast mindre end 1-0,25 millimeter. Mikroplasten findes over alt omkring mennesket. Mikroplasten findes plejeprodukter så som bodylotion, rensecreme, tandpasta, tøj, møbler, tæpper, fødevare og engangsklude til rengøring. En anden stor del af mikroplasten kommer fra bildæk, når bilerne køre på vejen samt når fiskerbåder slæber deres trawl og net på havets bund, frigøres der mikroplasten. Miljøbiolog Henrik Beha Pedersen, stifter af Plastic Change, mener at mikroplasten har ligheder med asbest, fordi kroppen har svært ved at håndtere de meget fine fibre. En anden teori er, at selv om mikroplasten ikke selv er skadelig, virker den som en magnet, der tiltrækker sundhedsskadelige kemikalier og miljøgiftige. Mikroplasten indgår i fødekæden fra plankton til spisefisk, derved forgiftes mennesker af skadelige stoffer. Mikroplasten, der udskilles fra rensningsanlæggets slam, ender på landmandens marker. Hypotese Vi har fundet ud af, at man kan bruge filtre til at fjerne de mikroskopiske stykker plastik, der ledes ud via spildevandet. Ideen fik vi fra Livestraw vandfiltre som laver forurenet vand om til drikkevand, filtret sikre drikkevand til mange mennesker der ikke har adgang til rent drikkevand. Livestraw findes i mange forskellige modeller og til mange forskellige formål. Det vil være temmelig dyre at investere i filtre. Filterproducenten Simas, som vi har interviewet fortæller, at der skal stilles lovkrav fra Miljøministeriet før kommunerne vil investere i filtre til rensning af spildevand.

4 Vi mener også vi kan blive langt bedre til at genanvende plastik fra husholdningen. Vi har derfor kontaktet firmaet Rubæk & Co i Stenløse, som sælger forskellige systemer til genanvendelse af plastik fra husstande. Et sorteringssystem koster 3000 kroner pr. husstand. Resultater og perspektivering Vi har opsamlet plastik derhjemme. Hver familie opsamlede mindst 1 kg plastik om ugen ved sortering. I Slagelse kommune er der husstande. Det betyder, at kommunen kunne genanvende kg plastik, hvis politikerne i kommunen vedtager, at vi skal affaldssortere. Tænk hvor mange tons det kunne blive, hvis forretninger, landbrug og industri var tvunget til at indsamle til genanvendelse. Vi er blevet klogere og ved at det kan blive svært at genanvende. Vi tænker at al den indsamlede husholdningsplastik og mikroplastikken fra filtrene ved rensningsanlægget vil kunne recirkuleres. Eksempelvis er næsten alt plastikken brugt til fremstilling af sorteringssystemerne fra Rubæk & Co produceret af genbrugsplast. Genbrugsplast kan også bruges til fremstilling af dieselolie Vi har besøgt rensningsanlægget i Slagelse, hvor vi interviewede driftsassistent Lillian Wismann.Lillian fortalte, at der dagligt løber m3 vand gennem rensningsanlægget. Alt under 3 millimeter ryger lige igennem filtrene. Vi spurgte om muligheden for at sortere mikroplasten fra spildevandet. Teknisk er der

5 muligt, men dyrt fik vi at vide. Kommunen vil først gøre det, når det bliver et lovkrav. Lillian Møller forklarede, at filtre til at opsamle mikroplasten skulle placeres yderst i renseprocessen ved afløbsvandet. Filtrene skulle være membranfiltre, der kan filtrer helt ned til 1 My Vi har interviewet en politiker Ali Yavuz fra Erhvervs- Plan og Miljøudvalget om, hvorfor vi ikke affaldssorterer plastik i husholdningerne og sætter filtre til opsamling af mikroplasten på rensningsanlægget. Vi spurgte ligeledes politikeren om, hvorfor Slagelse ikke bliver foregangskommune i genanvendelse af plastik fra husholdningerne? Vi ville også gerne vide, hvorfor der ikke stilles lokale krav om anvendelse af filtre, der kan opfange mikroplasten ved rensningsanlægget? Ali Yavuz var meget hjælpsom og var faktisk meget overrasket over mængden af plastik der ledes ud gennem rensningsanlægget.. Ali Yavuz fortalte, at han umiddelbart går ind for ideen. Som alt andet handler det om økonomi, og han anbefalede os at få bragt fokus på miljøproblemet, så det vil blive prioriteret. Vi blev anbefalet også at inddrage landspolitikere, da miljøpolitikken laves på Christiansborg, og udmøntes i kommunerne. Med hensyn til den tredje spand til indsamling af plastik i husstandene var Ali Yavuz faktisk positiv, men ønskede økonomiberegninger, så man kan overbevise andre politikere om at investeringen kan betale sig. Det er også vigtigt at inddrage andre kommuners erfaringer. Vi har interviewet havbiologerne Kristina Enders og Robin Lenz fra DTU Aqua i København. De to forskere fortæller, at alle betingelser for en massiv kemisk forurening af fødekæden er massivt til stede på grund af den høje koncentration af mikroskopiske stykker plastik i verdenshavene. Forskerne har påvist, at der hvert år havner mellem 5 og 15 millioner tons plastik i verdenshavene. De mikroskopiske plastikstykker fungerer som svampe, der binder kemikalier, som oliestoffer, brommerede flammehæmmere og ftalater altså blødgøringsmidler fra plastindustrien. Meget af dette plastik er så småt, at det kan optages af dyreplankton, og derved indgå i fødekæden. På den måde kan mikroplasten blive små kemiske missiler, som vi alle før eller siden optager i kroppen via vores føde. Afslutningsvis kontaktede vi en særlig rådgiver i Miljøministeriet, Morten Flindt for at blive kloge på hvad Miljøministeriet mener om problematikken. Her fortalte Morten Flindt, at Miljøministeriet lige har færdiggjort en rapport omkring mikroplasten og dets effekt på miljøet. Rapporten redegør for al tilgængelig viden der er om mikroplasten, og om der skal laves en lov for at stoppe at mikroplasten kommer ud i vandmiljøet. Rapporten åbner

6 op for hidtil ukendte effekter og kilder til mikroplasten. Som at når vi går, så frigiver vores skosåler mikroplasten, og når vi kører i bil, så frigiver dækkene også mikroplasten. Disse kilder til mikroplasten var førhen ukendte. Miljøstyrelsens mikroplast-indsats blev startet i 2015, og fortsætter i Der er blevet givet to mio. kroner til indsatsen. Herudover støttes et projekt om udviklingen af spildevands teknologier med knap 1,8. mio. kroner gennem Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram.- På dette tidspunkt har Miljøministeriet ikke kommet med nogen lovforslag. Konklusion På skolen har vi filtreret afløbsvandet og slammet vi fik med fra rensnings anlægget, for at se om vi kunne se den Micro plastik som er i vandet. Det er umiddelbart ikke til at se plastikken men vi ved den helt sikkert er der. Vores konklusion må være at det er en god ide at sætte et filter op ved udløbsvandet. Filtret kan sortere Micro plastik fra og opsamle det. Vi kontaktede firmaet Ultrafilters, de sagde det samme som firmaet Simas at man sagtens kunne producere et filter der rensede vandet for Micro plastik, Ultrafilters lovede at svare på nogle supplerende spørgsmål, blandt andet prisen på filtrene, hvor tit de skulle skiftes og om det ikke er muligt at lave et filter der kan rense slammet for Micro plastik. Hvis slammet kunne renses vil det give god gødning til landbrugsjord. På rensningsanlagt fik vi at vide at det ikke er muligt at sætte et filter op så slammet bliver filtreret. Grunden til at det er svært at filtrere slammet er at der er alt for mange store partikler og det vil stoppe filtret. Vores løsning må altså være at der sættes filter op ved afløbsvandet og at det Micro plastik der sorteres fra brændes. Slammet tørres og brændes i stedet for at komme det ud på markerne så undgår vi at der kommer Micro plastik ud i fødekæden.

7 Billede af de rør der er under rensningsanlæggets bassiner, det er her filtret skal sættes op Kilder: Artikel i Aktuel Naturvidenskab En verden fuld af plastik Et forskerhold fra DTU Aqua Kristina Enders og Robin Lenz Grundlæggeren af Plastic Change Henrik Beha Pedersen

8 Salgs og marketingschef for Simas Filters Peter Rebsdorf Driftsassistent på Slagelse Rensningsanlæg Lillian Wismann Drifts- og projektchef Anders Becker Eriksen Rubæk & Co Politiker Ali Yavuz Socialdemokraterne, medlem af Miljøudvalget og Grundvandsrådet DR s Nyhedsarkiv Politikens arkiv Forskellige typer af plast: Hvordan laver man tasker ud af plastposer: Hvordan laver man poserne: Nyttig PDF til genbrug af plastik Information om blød PVC Hvad PVC er: Firma der indsamler PVC: Hvad er plastik?: God info om PVC: Hvilke typer plast findes der?: Mere info om P PVC.DK