Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. april 2015 (OR. en)

Transkript

1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. april 2015 (OR. en) 8245/15 ADD 1 ENER 126 MI 259 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 22. april 2015 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for Europa-Kommissionen Uwe CORSEPIUS, generalsekretær for Rådet for Den Europæiske Union SWD(2015) 88 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om den frivillige ordning for af spillekonsoller Hermed følger til delegationerne dokument - SWD(2015) 88 final. Bilag: SWD(2015) 88 final 8245/15 ADD 1 ikn DG E DA

2 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den SWD(2015) 88 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om den frivillige ordning for af spillekonsoller {COM(2015) 178 final} {SWD(2015) 89 final} DA DA

3 Resumé "Lyd- og billedudstyr", herunder spillekonsoller, videoafspillere og -optagere og projektorer er blevet udpeget som en af de produktgrupper, for hvilke der kan indføres foranstaltninger til fremme af. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF om 1 udstikker rammer for Kommissionen til at fastsætte krav til miljøvenligt design via forordninger eller for industrien til at indføre selvregulerende initiativer. Effekten af mulige politiske foranstaltninger vurderes i overensstemmelse med kravene i direktivet om og sammen med eventuelle foranstaltninger i henhold til energimærkningsdirektivet (2010/30/EF) 2. Energibesparelsespotentialet for denne produktgruppe er forholdsvis moderat sammenlignet med effekten af andre forordninger om. For lyd- og billedudstyr er energibesparelsen på ca. 2,5 TWh om året. Dette skal sammenholdes med 215 TWh om året for forordningen om af apparater til rumopvarmning og 16 TWh om året for forordningen om af computere. Analysen i rapporten anses for at stå i rimeligt forhold til de forventede besparelser. I denne konsekvensanalyse vurderes det også, om et selvregulerende initiativ kan betragtes som en alternativ politisk foranstaltning. 1. PROBLEMAFGRÆNSNING Problemet er, at miljøpræstationerne for lyd- og billedudstyr kunne forbedres, og at energieffektive produkters udbredelse på markedet er mindre, end den kunne være. Resultatet er, at branchen ikke i tilstrækkelig grad bliver tilskyndet til innovation, og at energiomkostningerne for brugerne af udstyret er højere end økonomisk nødvendigt. En gennemgang af de tilgængelige markedsdata viser, at der i EU i 2012 blev solgt omkring 50 mio. videoafspillere og -optagere, 12 mio. spillekonsoller og 2 mio. projektorer. I alt forbruger de ca. 8,5 TWh om året, og forbruget skønnes at stige til 13 TWh i Ifølge markedsprognosen vil videoafspillere og -optagere og projektorer gradvist forsvinde fra markedet. Salgstallene for videoafspillere og -optagere og projektorer falder i øjeblikket med op til 10 % om året, og nedgangen vil fortsætte, efterhånden som andre teknologier i stigende grad erstatter disse produkter EU-energiforbrug for alle produkter ved business as usual-scenariet (GWh/år) GWh/år Videoafspillere og -optagere Projektorer Spillekonsoller EUT L 285 af EUT L 153 af

4 Figur 1: EU s energiforbrug for alle produkter ved business as usual-scenariet Det centrale problem med hensyn til spillekonsoller er deres stigende energiforbrug, som skyldes den hurtige vækst i antallet af funktioner og i spilleydeevne. Deres energibesparelsespotentiale anslås til ca. 1,5 TWh om året indtil Hovedspørgsmålet i denne rapport er, om den nuværende stigning i spillekonsollers energiforbrug kan reduceres betydeligt ved en frivillig aftale, eller om der er behov for at indføre obligatorisk miljøvenligt design eller energimærkning. 2. FORMÅL Den forberedende undersøgelse 3 og konsekvensanalysen viste, at det vil være muligt på en omkostningseffektiv måde at nedsætte energiforbruget for lyd- og billedudstyr, og at denne mulighed ikke udnyttes fuldt ud i øjeblikket. Målet er derfor at analysere, om miljøvenligt design eller energimærkning, herunder selvregulering, kan bidrage til at nå de energipolitiske målsætninger, målene. I overensstemmelse med betragtning 18 og 19 og artikel 15, stk. 6, i direktivet om, skal det undersøges, hvorvidt selvregulering kunne være det foretrukne alternativ. Hvad angår lyd- og billedudstyr, der opfylder kriterierne for, er det den overordnede målsætning at rette op på markedssvigt og reducere energiforbruget på en måde, der er omkostningseffektiv og står i rimeligt forhold til udbyttet, uden at det påvirker funktionaliteten. 3. POLITISKE VALGMULIGHEDER Følgende lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger er blevet overvejet: - Mulighed 1: Ingen EU-initiativer (referencescenariet) - Mulighed 2: Selvregulering (frivillig aftale som beskrevet i direktivet om miljøvenligt design) - Mulighed 3: Gennemførelsesforanstaltninger vedrørende - Mulighed 4: Energimærkningsforanstaltninger Spillekonsoller Mulighed 1 indgår i analysen ikke blot til sammenligning, men også som en realistisk mulighed i sig selv. Denne valgmulighed indebærer, at der fortsat vil være hindringer i vejen for at kunne forbedre spillekonsollers energieffektivitet. Selv om konsollerne relativt set bliver mere effektive, vil energiforbruget stige, men i langsommere takt end spilleydeevnen. Mulighed 2: I 2012 fremlagde tre spillekonsolproducenter (Microsoft, Nintendo og Sony) et vidtrækkende forslag for Kommissionen vedrørende spillekonsoller, der skal omfatte hele industrien. Med undtagelse af obligatorisk overvågning og rapportering indeholder det alle væsentlige elementer og betragtes derfor som så fyldestgørende, at det kan vurderes som et alternativ til en lovgivningsmæssig gennemførelsesforanstaltning. 3 Se 3

5 Forslaget bygger på en forenklet fremgangsmåde med krav til to driftstilstande: "medieplayback/streaming" og "navigering" Disse driftstilstande er også enkle at teste. Maksimumsgrænserne for elforbrug i disse driftstilstande er 90 W i 2013 og 70 W i Industriens forslag omfatter ikke spilletilstand, da der mangler præstationsindikatorer for denne driftstilstand. Mulighed 3 har til formål at reducere spillekonsollers indvirkning på miljøet via indførelse af obligatoriske maksimumsgrænser for strømforbrug. Muligheden bygger på den tekniske del af branchens forslag, men har lavere øvre grænser for energiforbrug. Maksimumsgrænserne for elforbrug i disse driftstilstande er 70 W i 2014 og 50 W i Med mulighed 3 foreslås der indførelse af yderligere krav til strømforsyningen og strømstyringsfunktionen. Modelleringen af denne valgmulighed kunne ikke tage højde for en eventuel fremtidig forbedret ydeevne eller funktionalitet i næste generation af spillekonsoller, da sådanne fremskridt er vanskelige at forudsige. Mulighed 4: Indførelsen af et obligatorisk EU-energimærke har til formål at inddele produkterne efter energiklasse A til G inden Der findes dog kun tre hovedprodukttyper/hovedmodeller, som hver især fremstilles af én af de tre producenter, og produkternes arkitektur og spilleydeevne varierer meget fra produkt til produkt. Dette betyder, at der er væsentlige forskelle i funktionalitet og strømforbrug mellem de enkelte producenters produkter, og det kan gøre miljømærkningen virkningsløs. Følgende tabel viser en oversigt over det maksimalt tilladte energiforbrug inden for alle 4 valgmuligheder for spillekonsoller: Politiske valgmuligheder 1 Ingen EUinitiativer 2 Industriens forslag 3 Miljøvenligt design 4 EU-energimærke Maksimumskrav i watt (W) Energiklasse Medieplaybacktilstand Navigeringstilstand Trin Trin Trin Trin Tabel 1: Oversigt over valgmuligheder for spillekonsoller Videoafspillere og -optagere Trin Trin A B C D E F G Mulighed 1: Referencescenariet er kendetegnet ved et klart faldende salg. Denne tendens vil fortsætte på grund af teknologiske forandringer, der går i retning af adskillelse af 4

6 harddisk/optisk drev og produkt samt brug af streamingtjenester, så behovet for disse produkter efterhånden forsvinder. Mulighed 2 er blevet forkastet, da branchen ikke har foreslået noget selvregulerende initiativ. Mulighed 3: I forbindelse med den forberedende undersøgelse i 2010 blev der udarbejdet politiske valgmuligheder, der indebar krav om, og de er blevet taget op til fornyet vurdering i lyset af nye tekniske data og feedback fra industrien. Det reviderede og skærpede forslag tager udgangspunkt i driftstilstande som f.eks. on-play og har ajourførte tidsfrister med start i Mulighed 4 er blevet forkastet, da en energimærkning af videoafspillere og -optagere ikke blev anset for at være relevant på grund af produkternes relativt lave energiforbrug og de begrænsede muligheder for at forbedre energieffektiviteten. Projektorer Mulighed 1: Uden noget EU-initiativ vil referencescenariet være kendetegnet ved et klart faldende salg i takt med, at apparaterne erstattes af bredformatfjernsyn. Mulighed 2 er blevet forkastet for projektorer, da branchen ikke har foreslået noget selvregulerende initiativ. Mulighed 3 er baseret på revurderede og ajourførte politiske scenarier, der er beskrevet i den forberedende undersøgelse. Kravene er baseret på en vurdering af den tilgængelige teknologi, og det foreslås, at der fastsættes krav til lysudbytte. Mulighed 4: Energimærkning af projektorer er en kompleks opgave, som det dog kan lade sig gøre at løse. Mærkningsmuligheden bygger på de krav og de forenklede antagelser, som er foreslået i den forberedende undersøgelse. Hvis energimærket blev indført, ville det resultere i en forbedret energieffektivitet fra 2016 og fremefter. Tabellen nedenfor giver for alle tre typer af produkter i den overordnede gruppe "lyd- og billedudstyr" et overblik over de valgmuligheder, der er blevet udvalgt til en grundig analyse. Spillekonsoller Videoafspillere og -optagere Projektorer Mulighed 1 Ingen EUinitiativer Mulighed 2 Industriens forslag selvregulering Mulighed 3 Obligatorisk Mulighed 4 Obligatorisk energimærkning Mulighed 1 Ingen EUinitiativer Mulighed 3 Obligatorisk Mulighed 1 Ingen EUinitiativer Mulighed 3 Obligatorisk Mulighed 4 Obligatorisk energimærkning Tabel 2: Udvalgte valgmuligheder for spillekonsoller, videoafspillere og -optagere og projektorer 5

7 4. KONSEKVENSANALYSE Det overordnede mål med dette punkt er at vurdere den samlede energi- og CO 2 -besparelse over for andre parametre som f.eks. økonomiske og sociale konsekvenser. Analysen gennemføres i overensstemmelse med kriterierne i artikel 15, stk. 5, i direktivet om under hensyntagen til konsekvenserne for producenterne, herunder SMV'er. Målet er at finde en balance mellem opnåelse af et passende ambitionsniveau og de dermed forbundne fordele for miljøet/brugerne på den ene side og de potentielle byrder for producenterne på den anden. Da næsten alle massemarkeds-videoafspillere og -optagere, -projektorer og -spillekonsoller bliver samlet i Kina, vil producenterne i EU ikke blive berørt i praksis. Udgifter til forbedret teknologi og produktion og til nyt design vil først og fremmest blive afholdt af producenter uden for EU. Økonomiske konsekvenser De vigtigste økonomiske konsekvenser af de udvalgte valgmuligheder er opsummeret nedenfor. Spillekonsoller Mulighed 2 (industriens forslag selvregulering) vil ikke medføre høje ekstraomkostninger, da producenterne selv allerede har indført de nødvendige ændringer i deres produktionsplaner. Mulighed 3 (obligatoriske krav om ) nødvendiggør ændringer af produkter, som kan udgøre en betydelig del af fremstillingsomkostningerne pr. enhed, men som sandsynligvis ikke vil forhøje den endelige pris ret meget. På den anden side kan forbrugerne spare energi ved at bruge mere energieffektive apparater. På grund af den skarpe konkurrence mellem de tre globale aktører, foreligger der ingen oplysninger om den fremtidige udvikling. Det er derfor meget vanskeligt præcist at vurdere konsekvenserne for køberne og konsollernes prisniveau. Mulighed 4 (obligatorisk energimærkning) vil kun betyde meget små yderligere omkostninger til etiketter, der viser energiklasserne, og vil ikke medføre ekstraudgifter i produktionen. Producenterne vil selv kunne bestemme tempoet for de effektivitetsforbedringer, de ønsker at indføre. Videoafspillere og -optagere Idet mulighed 3 er blevet indført i 2014, vil de foreslåede niveauer, som skal angives i en forordning, ikke medføre væsentlige ændringer af massemarkedsprodukterne, da der kun er et begrænse forbedringspotentiale. Konsekvenserne vil være minimale og vil være forbundet med lave eller ingen omkostninger. Projektorer Mulighed 3 kan medføre en stigning i produktionsomkostningerne, hvilket kan betyde, at forbrugerne skal betale en højere pris for produkterne for at dække forbedret energieffektivitet, strømforsyning og lysudbytte. Det vil ikke være nødvendigt med væsentlige designændringer for at opfylde kravene. Det er vanskeligt at sige, hvordan prisniveauet vil udvikle sig, fordi man hverken kan forudse, i hvilken grad 6

8 produktionsomkostningerne vil blive lagt over på forbrugerne, eller hvor megen konkurrence, der vil være fra dyrere projektorer med skærme. Mulighed 4 forventes ikke at medføre væsentlige omkostninger i forsyningskæden. Miljømæssige konsekvenser Elforbruget for alle produktgrupper er blevet analyseret og vurderet i en modelberegning, hvor dataene om udviklingen inden for de forskellige modeller i produktgrupperne stammer fra tekniske eksperter Energiforbrug for spillekonsoller (GWh/år) GWh/år Business as usual Industiens forslag Mærkning Obligatorisk miljøvenligt design Figur 2: Udviklingen i det årlige energiforbrug for spillekonsoller Det årlige elforbrug for spillekonsoller skønnes at have været ca. 4,6 TWh i 2010 i EU-27 og forventes at stige til 11 TWh i 2020 (ved business as usual). Figur 2 viser, at energiforbruget stiger ensartet for alle valgmuligheder. I 2020 vil den potentielle besparelse ved de 3 muligheder, der indebærer initiativer, være nogenlunde den samme, idet valgmulighed 4 dog giver en anelse større besparelse. I 2025 vil de to obligatoriske valgmuligheder baseret på forordninger betyde energibesparelser på 16 % i forhold til business as usual, dvs. omtrent dobbelt så store besparelser som industriens forslag, som vil ligge på 8 %. Videoafspillere og -optagere Elforbruget ved business as usual-scenariet for videoafspillere og -optagere er vist i figur 1. Elforbruget forventes at falde støt og vil ligge tæt på nul i Valgmulighed 3 med obligatorisk vil forstærke faldet i energiforbruget og vil give et større fald allerede i 2015 og 2016, men vil nærme sig referencekurven på længere sigt. Projektorer 7

9 Ifølge modelleringsprognoser vil elforbruget for projektorer falde på samme måde som for videoafspillere og -optagere. Valgmuligheder, der er baseret på forordninger, vil ikke få nogen væsentlig effekt og vil ikke bidrage til den konstante reduktion af energiforbruget. Samfundsmæssige konsekvenser For alle de analyserede valgmuligheder forventes risikoen for tab af arbejdspladser at være meget lav. Hvad angår lovgivningsbaserede foranstaltninger, vil den trinvise fremgangsmåde og tidsplan give producenterne mulighed for at tilpasse sig kravene til i tide. Inden for EU er der kun et begrænset antal SMV er, der er indirekte involveret, f.eks. i udvikling af spil til nogle videoafspillere og -optagere i højprissegmentet eller i import og detailsalg, og de vil ikke blive mærkbart påvirket. Det forventes ikke, at priserne ændrer sig i en sådan grad, at produkterne bliver urimeligt dyre, og navnlig ikke på markeder i tilbagegang som markedet for projektorer og videoapparater. Andre konsekvenser I den fuldstændige rapport om konsekvensanalysen vurderes de øvrige økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser nærmere; de forventes at være marginale inden for EU. 5. SAMMENLIGNING AF DE POLITISKE VALGMULIGHEDER Tabellen nedenfor viser en oversigt over de anslåede elektricitets- og CO 2 -besparelser, som kan tilskrives de politiske valgmuligheder, der foretrækkes for de enkelte produktgrupper, sammenlignet med business as usual-scenariet. Tabel Årlige elektricitets- og CO 2 -besparelser i forhold til business as usual Elbesparelse (GWh/år) CO 2 - besparelse (Mt CO 2 - ækv./år) 4 Elbesparelse (GWh/år) CO 2 - besparelse (Mt CO 2 - ækv./år) Spillekonsoller Mulighed 2 Industriens , ,449 forslag Mulighed , ,958 Obligatoriske krav til (forordning) Mulighed 4 Obligatorisk energimærkning , ,849 Videoafspillere og -optagere Mulighed 3 Obligatoriske krav til 360 0, ,020 4 Antagelse: 0,4 kg CO 2 /kwh ifølge metoden til udarbejdelse af forordninger om af energirelaterede produkter. 8

10 (forordning) Mulighed 2 Obligatoriske krav til (forordning) Mulighed 3 Obligatorisk energimærkning Projektorer 6 0, , , ,009 Tabel 3: Oversigt over kvantificerede årlige konsekvenser i 2020 og 2025 Tabel 3 viser, at den potentielle besparelse for spillekonsoller er meget større end for de to andre produktgrupper Spillekonsoller Den lovgivningsbaserede valgmulighed med (mulighed 3) giver på længere sigt, senest i 2025, de største besparelser (2,4 TWh om året) og derfor også de fleste miljøfordele, men har til gengæld de største økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser. Effekten af energimærkning (mulighed 4) er nogenlunde den samme som af miljøvenligt design, dog vil miljøeffekten og elbesparelserne (2,1 TWh om året) være mindre. Selvregulering (mulighed 2) er det, der medfører de mindste økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser, men ordningen giver på længere sigt kun en energibesparelse på 1,1 TWh om året, hvilket placerer den midt mellem "ingen EU-initiativer" og de lovgivningsbaserede valgmuligheder. Dog har selvregulering den fordel, at den allerede får effekt på kort og mellemlang sigt. Den årlige elbesparelse på 1,1 TWh ved valgmulighed 2 svarer til omtrent 200 mio. EUR i omkostningsbesparelser på elektricitet til forbrugerne. Det, at den teknologiske udvikling og ændringerne i markedet for denne type elektronisk udstyr foregår meget hurtigt, taler for at lægge større vægt på prognoser for den mellemlange tidshorisont end på langsigtede forudsigelser Videoafspillere og -optagere Hvis man satser på at gøre obligatorisk, vil man opnå større besparelser end ved at vælge business as usual-scenariet, men det samlede potentiale for besparelser er meget lille. Den foretrukne valgmulighed for denne produktgruppe er derfor mulighed 1, "ingen EU-initiativer" Projektorer Analysen viser, at der kun er meget begrænsede miljømæssige fordele ved nogen af de politiske valgmuligheder, hvilket betyder, at det er svært at argumentere for andet end referencescenariet. Den foretrukne valgmulighed er derfor mulighed 1, ingen EU-initiativer. 6. KONKLUSIONER For spillekonsoller er selvregulering, mulighed 2, det foretrukne alternativ. Det giver flest fordele, har det bedste cost-benefit-forhold og resulterer i de største forbedringer af energieffektiviteten. Selvregulering bidrager til at løse problemet med at sikre kontinuitet i 9

11 den nuværende positive tendens i retning af større energieffektivitet. I denne dynamiske sektor fører valgmulighed 2 til næsten lige så store besparelser som obligatorisk miljøvenligt design og energimærkning, den giver fleksibilitet og mulighed for hurtigere ajourføring af mål, og den betyder en lavere administrativ byrde. Selvregulering vil bidrage til opnåelsen af målene med 1 TWh årligt i energibesparelser. Ordningen, som er blevet til på initiativ af spillekonsolproducenterne, blev endeligt revideret i november 2014, og alle Kommissionens tjenestegrene er tilfredse med ændringerne. Det foreslås, at forslaget og navnlig overvågningssystemet gennemgås inden udgangen af