Indvandrere i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indvandrere i Danmark"

Transkript

1 Indvandrere i Danmark 2013

2

3 Indvandrere i Danmark 2013

4 Indvandrere i Danmark 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2013 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Colourbox Papirudgave Pris 150 kr. Kan købes på eller på ISBN ISSN Pdf-udgave Kan hentes gratis på ISBN ISSN Adresse: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf E-post: Signaturforklaring 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives... Oplysning foreligger ikke - Nul Danmarks Statistik 2013 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til inden for aftalens rammer at kopiere fra publikationen.

5 Forord Indvandrere og efterkommere og deres integration i samfundet har stor almen og politisk interesse. I denne bog, som er den syvende udgave af årspublikationen Indvandrere i Danmark, samler Danmarks Statistik oplysninger fra forskellige statistikområder for at give et så bredt og nuanceret billede som muligt af indvandreres og efterkommeres stilling i det danske samfund. I denne udgave af Indvandrere i Danmark berøres en række nye statistikområder, som ikke har været med i tidligere udgaver af publikationen. I kapitel 2 drejer det sig om et afsnit om topledere og lønmodtagere på højeste niveau samt et afsnit om sammenhængen mellem uddannelsesniveau og beskæftigelse. I kapitel 3 er der et nyt afsnit om uddannelse eller beskæftigelse, hvor der for unge ses på andelen, der er enten under uddannelse eller i beskæftigelse. Kapitel 3 har også et omfattende afsnit om frafald på uddannelser, hvor der både findes oplysninger om frafaldet på gymnasiale uddannelser og for de enkelte niveauer blandt de erhvervskompetencegivende uddannelser. Publikationen har også fokus på børn af efterkommere. Der er endnu forholdsvis få statistiske oplysninger om gruppen, da den både er lille og hovedsagelig består af børn under 10 år. Kapitlet om børn af efterkommere vil være en fast bestanddel af denne årspublikation, og det vil blive udbygget, efterhånden som data tillader det. Publikationen er udarbejdet i Danmarks Statistik, kontoret for Befolkning, af Thomas Klintefelt, Lisbeth Laursen, Dorthe Larsen og Kristine Schlæger. Arbejdet med udarbejdelse af publikationen har været fulgt af en følgegruppe med medarbejdere fra Danmarks Statistik samt Vibeke Jakobsen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Danmarks Statistik, november 2013 Jørgen Elmeskov / Anita Lange

6

7 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Befolkning Herkomst Indvandrernes alder og oprindelsesland Efterkommernes alder og oprindelsesland Hvor bor indvandrerne og efterkommerne? Fertilitet Befolkningsfremskrivning Arbejdsmarked Beskæftigelsesudvikling Beskæftigelse, alder og køn Beskæftigelse og oprindelsesland Selvstændige Branche Topledere og lønmodtagere på højeste niveau Uddannelse og beskæftigelse Uddannelse Højeste fuldførte uddannelse Under uddannelse Uddannelse eller beskæftigelse Frafald Offentlig forsørgelse Offentlig forsørgelse Udvikling Opdeling på forskellige oprindelses Kriminalitet Samlet kriminalitet Kriminalitet opdelt på lovområder Børn af efterkommere Definition årige børn af efterkommere Daginstitutioner Anbringelser og forebyggende foranstaltninger Uddannelse og beskæftigelse Kriminalitet

8

9 Sammenfatning 10,7 pct. af befolkningen er indvandrere eller efterkommere I Ishøj kommune er andelen 34,5 pct. Ikke-vestlige indvandrere har lave beskæftigelsesfrekvenser Lille kønsforskel i beskæftigelse blandt efterkommere Mindre forskel i beskæftigelse for personer med samme uddannelsesniveau Lav beskæftigelse blandt indvandrere fra Somalia, Libanon og Irak Relativt få ikke-vestlige indvandrere er topledere eller lønmodtagere på højeste niveau Stigning i uddannelsesniveau for kvindelige ikke-vestlige efterkommere 1. januar 2013 udgjorde indvandrere og efterkommere 10,7 pct. af befolkningen i Danmark. Andelen af indvandrere var 8,1 pct., og blandt dem var 58 pct. fra ikke-vestlige. Siden 1980 er antallet af ikkevestlige indvandrere mere end seksdoblet (se afsnit 1.1). I Ishøj er 34,5 pct. af befolkningen indvandrere eller efterkommere, hvilket gør det til den kommune med den største andel. Læsø har den laveste andel her er andelen 3,9 pct. Mere overordnet set udgør indvandrere og efterkommere 16,5 pct. af befolkningen i Region Hovedstaden (se afsnit 1.4). Med beskæftigelsesfrekvenser på henholdsvis 53 pct. for mændene og 44 pct. for kvinderne i 2012 er niveauerne for de ikke-vestlige indvandrere fortsat klart under niveauerne for personer med dansk oprindelse, som var 75 pct. for mændene og 72 pct. for kvinderne (se afsnit 2.1). Blandt de ikke-vestlige efterkommere havde mændene en beskæftigelsesfrekvens på 52,0 pct. i 2012, mens kvindernes var 52,7 pct. De kvindelige ikke-vestlige efterkommere er altså i lidt højere grad beskæftigede end mændene (se afsnit 2.2). Kvindelige ikke-vestlige indvandrere i alderen 25 til 64 har en beskæftigelsesfrekvens, der ligger 30 procentpoint under niveauet for kvinder med dansk oprindelse. Ser man specifikt på kvinder, der har taget en erhvervsfaglig eller mellemlang videregående uddannelse i Danmark er forskellen mellem de to grupper kun omkring 5 procentpoint (se afsnit 2.7). Der er store forskelle på beskæftigelsesfrekvenserne mellem indvandrere fra forskellige oprindelses. Beskæftigelsen er meget lav blandt indvandrere fra Somalia, Irak og Libanon. Forskellene mellem mænd og kvinder er også meget store blandt indvandrere fra disse (se afsnit 2.3). Blandt de ikke-vestlige indvandrere, der er beskæftigede som lønmodtagere, er kun 15 pct. i gruppen topledere og lønmodtagere på højeste niveau for både mænd og kvinder. De tilsvarende andele for mænd og kvinder med dansk oprindelse er 26 og 32 pct. Lavest ligger indvandrere fra Thailand med 3 pct., og højest ligger USA med 51 pct. (se afsnit 2.6). Blandt 30-årige ikke-vestlige efterkommere var der i pct. af mændene og 60 pct. af kvinderne, som havde afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. De tilsvarende andele for 30-årige med dansk oprindelse var 72 og 79 pct. For de kvindelige ikke-vestlige efterkommere er der tale om en stor stigning siden 2004, hvor andelen kun var 44 pct. (se afsnit 3.1).

10 Men stadig langt op til kvinder med dansk oprindelse Andel under uddannelse for 22-årige Flest personer med dansk oprindelse er enten i beskæftigelse eller under uddannelse for alle alderstrin Frafald på gymnasiale uddannelser Halvdelen af ikke-vestlige mænd faldt fra Mange påbegynder ny uddannelse inden for to år Kvindernes frafald er mindre end mændenes Kvindelige ikke-vestlige efterkommere har samme andel med en erhvervskompetencegivende uddannelse som kvinder med dansk oprindelse, når de er i starten af 20 erne. Fra omkring 25-års alderen sker der imidlertid en kraftig stigning i uddannelsesniveauet for kvinder med dansk oprindelse, mens det stagnerer for de kvindelige ikkevestlige efterkommere (se afsnit 3.1). I 2012 var andelen af 22-årige under uddannelse 47 pct. blandt de mandlige ikke-vestlige efterkommere og 58 pct. blandt de kvindelige ikke-vestlige efterkommere. Der er i begge tilfælde tale om andele, der ligger omkring fem procentpoint under niveauet for 22-årige med dansk oprindelse (se afsnit 3.2). For alle alderstrin fra 16 til 30 år er der flere personer med dansk oprindelse, som enten er under uddannelse eller i beskæftigelse sammenlignet med ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Det gælder både for mænd og kvinder. Blandt de 20-årige er 82 pct. af både kvinder og mænd af dansk oprindelse enten beskæftiget eller under uddannelse. Det samme gør sig gældende for blot 65 og 62 pct. af de mandlige og kvindelige ikke-vestlige indvandrere og for 73 og 78 pct. af de mandelige og kvindelige ikke-vestlige efterkommere (se afsnit 3.3). Blandt de gymnasiale uddannelser er frafaldene lavest for stx studentereksamen. Hf, hhx og htx har frafaldsprocenter, der i mange tilfælde er omkring dobbelt så høje som for stx. Det er personer med dansk oprindelse, som har de laveste frafald med undtagelse af kvinder på htx, hvor de ikke-vestlige efterkommere ligger lavest. Frafaldene er særligt høje blandt ikke-vestlige indvandrere på hhx med næsten en tredjedel frafaldne (se afsnit 3.4). Blandt alle, der påbegyndte en erhvervskompetencegivende uddannelse i perioden var frafaldene højest blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Blandt mænd med dansk oprindelse faldt 33 pct. fra, når alle frafald medtages. De tilsvarende andele var 48 og 51 for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere og 27 og 39 pct. for vestlige indvandrere og efterkommere (se afsnit 3.4). Medtager man ikke frafald, hvor den frafaldne påbegyndte en ny uddannelse inden for to år, bliver frafaldsprocenterne 21 og 18 pct. for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere og 15 pct. for mænd med dansk oprindelse (se afsnit 3.4). Forskellene blandt kvinderne er mindre, og de samlede frafaldsniveauer ligger også lavere. For kvinder med dansk oprindelse var det samlede frafald 28 pct. mod 32 pct. og 34 pct. blandt kvindelige ikkevestlige indvandrere og efterkommere (se afsnit 3.4).

11 Forskelle drives bl.a. af høje frafald på erhvervsfaglige grundforløb Offentlig forsørgelse Ikke-vestlige indvandrere overrepræsenterede Ikke-vestlige er oftere på kontanthjælp eller førtidspension end personer af dansk oprindelse 16 pct. af al kriminalitet begås af indvandrere og efterkommere Højere kriminalitet blandt efterkommere end indvandrere børn af efterkommere i Danmark Forskellene på frafaldet drives blandt andet af, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er overrepræsenterede på de erhvervsfaglige grundforløb, hvor frafaldene er høje. De mandlige indvandrere og efterkommere falder dog også oftere fra de videregående uddannelser end mændene af dansk oprindelse. Derimod ligger frafaldsprocenterne for kvindelige efterkommere, der startede på mellemlange eller lange videregående uddannelser, på samme niveau som for kvinder med dansk oprindelse (se afsnit 3.4). Mens de ikke-vestlige indvandrere udgør 7 pct. af hele den årige befolkning, er deres andel af årige på offentlig forsørgelse 11 pct. Deres overrepræsentation er særlig stor blandt kontanthjælpsmodtagere, hvor 21 pct. er ikke-vestlige indvandrere (se afsnit 4.1). Blandt alle årige ikke-vestlige indvandrere var 38 pct. på offentlig forsørgelse i De tilsvarende andele er 23 pct. blandt personer med dansk oprindelse og 16 pct. blandt vestlige indvandrere (se afsnit 4.1). Det er nogle ordninger, hvor ikke-vestlige indvandrere er kraftigt overrepræsenterede. Det drejer sig bl.a. om kontanthjælp for personer, der ikke er arbejdsmarkedsparate samt førtidspension. Omkring 20 pct. af de årige indvandrere fra Somalia og Libanon er på kontanthjælp mod 2 pct. for personer med dansk oprindelse. Blandt indvandrerne fra Libanon og Bosnien-Hercegovina er mere end 28 pct. af befolkningen på førtidspension det samme gælder for 6 pct. af personerne med dansk oprindelse (se afsnit 4.3). Indvandrere og efterkommere udgør henholdsvis 12 og 4 pct. af de personer, der dømmes for kriminalitet i Danmark. Når tallene korrigeres for forskelle i alder, er kriminalitetsindekset for mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige 73 pct. højere end indekset for alle mænd. Når der yderligere korrigeres for forskelle i socioøkonomisk status, reduceres kriminaliteten til at være 48 pct. højere for mandlige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere (se afsnit 5.1). Det samlede kriminalitetsindeks for mandlige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på 148 dækker i virkeligheden over store forskelle mellem indvandrere og efterkommere. De mandlige ikke-vestlige indvandrere har således et kriminalitetsindeks på 128, mens efterkommernes er 231. Stigende andele af efterkommerne blandt hele gruppen af indvandrere og efterkommere vil således i sig selv påvirke det samlede indeks i opadgående retning (se afsnit 5.1). Børn af efterkommere har mindst én forælder, der er efterkommer og ingen forælder med dansk oprindelse. Der var børn af efterkommere 1. januar 2013 heraf havde 90 pct. ikke-vestlig oprindelse (se afsnit 6.1).

12 De fleste ikke-vestlige børn af efterkommere er under 10 år Forskel på brug af daginstitution 75 pct. af de ikke-vestlige børn af efterkommere er under 10 år. De vestlige børn af efterkommere har en anden aldersfordeling, og selv om de samlet set er klart i undertal, er der blandt børn af efterkommere, som er fyldt 20 år, tre gange så mange med vestlig oprindelse som med ikke-vestlig (se afsnit 6.2). De 0-5-årige ikke-vestlige børn af efterkommere er i lidt mindre grad i daginstitution end 0-5-årige børn med dansk oprindelse. Forskellen er størst for de 1-årige børn og mindst for de 3-5-årige.

13 1. Befolkning Sammenfatning Indvandrere og efterkommere udgør 10,7 pct. af befolkningen i Danmark. Indvandrernes andel er 8,1 pct., og af dem kommer 58 pct. fra ikke-vestlige. Med en andel på 16,5 pct. af befolkningen bor der relativt flest indvandrere og efterkommere i region Hovedstaden. I region Nordjylland bor der færrest med 6,4 pct. Blandt kommunerne har Ishøj kommune den højeste andel indvandrere og efterkommere med 34,5 pct., mens Læsø har den laveste med 3,9 pct. Siden 2002 er den samlede fertilitet for ikke-vestlige indvandrere faldet fra til i 2012, og det nuværende niveau er kun marginalt højere sammenlignet med kvinder med dansk oprindelse, som i 2012 havde en samlet fertilitet på Antallet af indvandrere og efterkommere forventes at vokse kraftigere end personer med dansk oprindelse. Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil indvandrere og efterkommere udgøre 13,8 pct. af befolkningen i 2030 og 16,5 pct. i 2050 mod 10,7 pct. i dag Herkomst Indvandrere udgør 8,1 pct. af befolkningen Tabel 1.1 Danmarks befolkning bestod 1. januar 2013 af personer. Heraf havde 89,3 pct. dansk oprindelse, mens 8,1 og 2,6 pct. var henholdsvis indvandrere og efterkommere. Befolkningen i Danmark fordelt efter herkomst 1. januar januar 2013 I alt Indvandrere Vestlige Ikke-vestlige Efterkommere Vestlige Ikke-vestlige Dansk oprindelse pct. er fra ikke-vestlige Blandt indvandrerne i Danmark kom 58 pct. fra et ikke-vestligt land. For efterkommerne var andelen med ikke-vestlig oprindelse 86 pct.

14 Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udt. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udt, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere, men som personer med dansk oprindelse. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere. Personer med dansk oprindelse er personer uanset fødested der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark. Oprindelsesland Oprindelsesland er dannet ud fra følgende regler: Når ingen af forældrene kendes, er oprindelsest defineret ud fra personens egne oplysninger. Er personen indvandrer, antages det, at oprindelsest er lig med fødet. Er personen efterkommer, antages det, at oprindelsest er lig med statsborgerskabst. Når kun én forælder kendes, defineres oprindelsest ud fra dennes fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabst. Når begge forældre kendes, defineres oprindelsesland ud fra moderens fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabst. Vestlige og ikke-vestlige Vestlige : EU28 plus Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige : Alle øvrige. I tidsserier anvendes samme opdeling på vestlige og ikke-vestlige for alle år i tidsserien. Fx vil Bulgarien og Rumænien betragtes som vestlige både før og efter 1. januar 2007, hvor de blev medlem af EU. Kroatien blev medlem af EU 1. juli Med undtagelse af afsnit 1.6 er Kroatien kategoriseret som et vestligt land i dette kapitel. Forkortelser Antallet af ikke-vestlige indvandrere er seksdoblet siden 1980 Siden 1991 har der været flere ikke-vestlige indvandrere end vestlige Indv. og Eftk. i figurerne er forkortelser for hhv. Indvandrere og Efterkommere. Siden 1980 har antallet af indvandrere og efterkommere i befolkningen i Danmark været stigende. Særligt antallet af ikke-vestlige indvandrere er i perioden steget kraftigt. De ikke-vestlige indvandrere i befolkningen 1. januar 2013 er således mere end seks gange højere end antallet af ikke-vestlige indvandrere i I samme periode er antallet af indvandrere fra vestlige også steget. Samlet er der lidt under flere vestlige indvandrere i Danmark i 2013 end i 1980 svarende til en stigning på 108 pct. Fra 1980 til og med 1990 var der flere vestlige indvandrere end ikke-vestlige indvandrere. Siden da har der været flest ikke-vestlige indvandrere, og

15 i 2013 oversteg antallet af ikke-vestlige indvandrere de vestlige med personer. Figur 1.1 Indvandrere og efterkommere Antal Indv., ikke-vestlige Indv., vestlige Eftk., ikke-vestlige Eftk., vestlige gange flere ikke-vestlige efterkommere siden 1980 Efterkommere fra ikke-vestlige er den gruppe, som relativt set er vokset mest siden Den store stigning i antallet af ikke-vestlige efterkommere hænger naturligvis tæt sammen med det stigende antal ikke-vestlige indvandrere. Fra 1980 til 2013 er antallet af ikke-vestlige efterkommere steget fra til Der er altså mere end 16 gange så mange ikke-vestlige efterkommere i 2013 som i I samme periode er antallet af vestlige efterkommere kun steget med 95 pct Indvandrernes alder og oprindelsesland Indvandrerne kommer fra mere end 200 forskellige Flest tyrkiske indvandrere Ikke-vestlige indvandrere er yngre end vestlige Indvandrerne i Danmark kommer fra mere end 200 forskellige oprindelses, og der er derfor tale om en sammensat gruppe. I tabel 1.2 fremgår aldersfordelingen for de 12, Danmark har flest indvandrere fra. Tilsammen udgør indvandrere fra de pct. af alle indvandrere. Indvandrere med oprindelse i Tyrkiet udgjorde personer i 2013, hvilket gør Tyrkiet til det oprindelsesland, som har den største indvandrerbefolkning i Danmark. Polen har med indvandrere den næststørste indvandrergruppe i Danmark, mens indvandrere med oprindelse i Tyskland er tredjestørst med indvandrere. Indvandrere fra ikke-vestlige er yngre end indvandrere fra vestlige. Blandt alle indvandrere fra ikke-vestlige var der således kun 10 pct., som var fyldt 60 år. Den tilsvarende andel var 19 pct. for indvandrere fra vestlige. For indvandrere med svensk oprindelse var hele 35 pct. fyldt 60 år.

16 Tabel 1.2 Indvandrere i Danmark fordelt efter alder og oprindelsesland år år år år år år 60 år og derover I alt I alt Vestlige Heraf: Polen Tyskland Norge Sverige Rumænien Storbritannien Ikke-vestlige Heraf: Tyrkiet Irak Bosnien-Hercegovina Iran Pakistan Libanon pct. Anm.: Tabellen viser de 12, hvorfra der er flest personer. antal Indvandrere fra Polen og Rumænien er yngre end andre vestlige indvandrere Befolkningspyramider Stort set ingen ikke-vestlige efterkommere over 45 år Det er i øvrigt værd at bemærke, at indvandrere med polsk og rumænsk oprindelse i deres alderssammensætning skiller sig ud fra de andre vestlige Norge, Sverige, Storbritannien og Tyskland, som er vist i tabel 1.2. Der var således kun 10 pct. af indvandrere med polsk oprindelse og 3 pct. af indvandrere med rumænsk oprindelse, som var fyldt 60 år. Disse lave andele hænger i høj grad sammen med, at mange indvandrere fra Polen og Rumænien først er kommet til Danmark efter ne blev medlem af EU. Befolkningspyramiderne er en grafisk illustration af forskellene i alderssammensætning mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Det er tydeligt, at alle grupperne af indvandrere og efterkommere på hver deres måde adskiller sig fra gruppen af personer med dansk oprindelse. Efterkommerne er meget unge, og man bemærker, at de alleryngste udgør en meget stor del af befolkningen blandt de vestlige efterkommere. Mens vestlige efterkommere er repræsenteret i et vist omfang på alle alderstrin, er der stort ingen ikke-vestlige efterkommere over 45 år. Blandt indvandrerne bemærker man, at der er meget få under 20 år. Det gælder både vestlige og ikke-vestlige indvandrere. En relativt stor andel af de vestlige indvandrere tilhører aldersgrupperne fra midt i 20 erne til midt i 30 erne, og det fremgår tydeligt af befolkningspyramiden. De ikke-vestlige indvandrere er mere jævnt fordelt end de vestlige, og der er stort set lige så mange ikke-vestlige indvandrere på 50 år som på 25 år.

17 Figur 1.2 Befolkningen i Danmark fordelt efter herkomst, køn og alder Indvandrere, vestlige Mænd Alder Kvinder Antal personer (i pct.) Indvandrere, ikke-vestlige Mænd Alder Kvinder Antal personer (i pct.) Efterkommere, vestlige Mænd Alder Kvinder Antal personer (i pct.) Efterkommere, ikke-vestlige Mænd Alder Kvinder Antal personer (i pct.) Mænd Dansk oprindelse Alder Kvinder Antal personer (i pct.) En femtedel af de årige er indvandrere eller efterkommere Få indvandrere blandt børnene De store forskelle i gruppernes alderssammensætning sætter også sit præg på, hvordan enkelte alderstrin i befolkningen er sammensat med hensyn til indvandrere og efterkommere. Det er blandt personer mellem 25 og 30 år, at andelen af indvandrere og efterkommere er højest. Blandt disse alderstrin udgør de lidt over 20 pct. af befolkningen. Samtidig ses det, at indvandrere fylder klart mest på disse alderstrin. Det er kun omkring 2 pct. af befolkningen, der er efterkommere blandt personer mellem 25 og 30 år. Efterkommerne og især de ikke-vestlige er til gengæld i overtal blandt de helt unge. Det hænger sammen med, at det er relativt få indvandrere, der kommer til Danmark som børn. Andelen af indvandrere og efterkommere falder kraftigt fra 30-års alderen og frem. Blandt 70-

18 årige udgør indvandrere og efterkommere under 5 pct. af befolkningen. Det er under det halve af niveauet i befolkningen som helhed. Man bemærker også, at vestlige indvandrere fylder mere blandt de ældste indvandrere. Figur 1.3 Indvandrere og efterkommeres andel af hele befolkningen Pct. Eftk., ikke-vestlige Eftk., vestlige Indv., ikke-vestlige Indv., vestlige år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år 100 år Efterkommernes alder og oprindelsesland De 11 største oprindelses for efterkommere er ikke-vestlige Hver femte efterkommer har tyrkisk oprindelse Kun hver niende efterkommere er fyldt 30 år De fleste efterkommere har oprindelse i et ikke-vestligt land. I tabel 1.3 med de 12 oprindelses med flest efterkommere, er Polen det eneste vestlige land, og de efterkommere med polsk oprindelse placerer Polen næstsidst blandt de 12. Efterkommere med tyrkisk oprindelse udgør 20 pct. af alle efterkommere og er klart den største gruppe blandt efterkommerne. Efterkommere med Libanon og Pakistan som oprindelsesland følger på de næste to pladser med henholdsvis 9 og 7 pct. Efterkommere er aldersmæssigt en meget ung gruppe. Ud af de efterkommere er 38 pct. under 10 år gamle. Kun 11 pct. af efterkommerne er fyldt 30 år.

19 Tabel 1.3 Efterkommere i Danmark fordelt efter alder og oprindelsesland år år år år år år 60 år og derover I alt I alt Vestlige Heraf: Polen Ikke-vestlige Heraf: Tyrkiet Libanon Pakistan Irak Somalia Jugoslavien Vietnam Marokko Bosnien-Hercegovina Sri Lanka Afghanistan pct. Anm.: Tabellen viser de 12, hvorfra der er flest personer. 1 Jugoslavien før opsplitningen. antal Vestlige efterkommere klart ældre end ikke-vestlige Flest ikke-vestlige efterkommere over 30 år har tyrkisk eller pakistansk oprindelse Efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige er imidlertid meget forskellige, hvad aldersfordelingen angår. Andelen af efterkommere, som er 30 år eller mere, er således 30 pct. blandt vestlige efterkommere og kun 7 pct. blandt ikke-vestlige efterkommere. Dette forhold afspejler, at der i længere tid har været en befolkning af vestlige indvandrere i Danmark. Derimod var der relativt få ikke-vestlige indvandrere i Danmark, hvis man går længere end 30 år tilbage. Den lille gruppe af ikke-vestlige indvandrere, som fandtes for mere end 30 år siden, fik derfor også kun få efterkommere, og gruppen af ikke-vestlige efterkommere over 30 år er derfor forholdsvis lille i dag. De få ikke-vestlige efterkommere, som er fyldt 30 år, har især Tyrkiet, Pakistan, Jugoslavien eller Marokko som oprindelsesland. Efterkommere med et af disse fire oprindelses udgjorde tilsammen 78 pct. af alle ikke-vestlige efterkommere, som er fyldt 30 år. Dette forhold skal naturligvis ses i lyset af, at indvandrere fra netop Tyrkiet, Pakistan, Jugoslavien og Marokko var med i de første større ikke-vestlige indvandringer til Danmark, som fandt sted i 1960 erne.

20 1.4. Hvor bor indvandrerne og efterkommerne? Indvandrere og efterkommere bor ofte i nærheden af større byer og udgør 16,5 pct. i Region Hovedstaden I Ishøj udgør indvandrere og efterkommere 34,5 pct. af befolkningen Andelen er 7,2 pct. i Region Sjælland 8,9 pct. i Region Syddanmark Tabel 1.4 De indvandrere og efterkommere, som 1. januar 2013 boede i Danmark, udgjorde samlet set 10,7 pct. af befolkningen. Indvandrere og efterkommere er imidlertid ikke ligeligt fordelt på kommuner og regioner. Der er en tendens til, at de i højere grad bor i nærheden af større byer. Af de fem regioner er det i Region Hovedstaden, at indvandrere og efterkommere udgør den klart største andel af befolkningen. Her er andelen 16,5 pct. I de fire øvrige regioner ligger andelen af indvandrere og efterkommere under landsgennemsnittet på 10,7 pct. For alle regioner er der dog store forskelle mellem de enkelte kommuner. I Region Hovedstaden er der 30 kommuner. Her finder vi også Københavns Kommune, hvor andelen af indvandrere og efterkommere i 2013 var 22,3 pct. I Ishøj var andelen 34,5 pct. Det er den højeste andel indvandrere og efterkommere for en enkelt kommune både for Region Hovedstaden og for hele t. Bortset fra Christiansø og Bornholm, er Gribskov den kommune i Region Hovedstaden, som med 5,8 pct. har den laveste andel indvandrere og efterkommere. I Region Sjælland er den samlede andel af indvandrere og efterkommere 7,2 pct. Greve er kommunen i Region Sjælland, som med en andel på 11,7 pct. har den største andel, mens den laveste andel indvandrere og efterkommere blandt kommunerne i Region Sjælland findes i Sorø, som har en andel på 4,4 pct. I Region Syddanmark udgør andelen af indvandrere og efterkommere 8,9 pct. for hele regionen. Blandt de enkelte kommuner skiller Odense sig klart ud med en andel på 14,1 pct., mens den laveste andel i regionen findes i Assens, hvor indvandrere og efterkommere kun udgør 4,0 pct. af befolkningen. Indvandrere og efterkommere fordelt efter regioner Indvandrere Efterkommere I pct. af hele Vestlige Ikkevestlige I alt Vestlige Ikkevestlige I alt befolkningen Hele t ,7 Region Hovedstaden ,5 Region Sjælland ,2 Region Syddanmark ,9 Region Midtjylland ,8 Region Nordjylland ,4 antal pct.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Indvandrere i Danmark 2014 Indvandrere i Danmark 2014 Indvandrere i Danmark 2014 Udgivet af Danmarks Statistik November 2014 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Imageselect Papirudgave Pris 160

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 FOKUSPUNKTER DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Fokuspunkter DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Dansk Arbejdsgiverforening Redaktionen er afsluttet marts 2013 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere