Den Katolske kirke. Side 1 (Vilhelm Kemp 2001)
|
|
- Line Beck
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den Katolske kirke. Side 1 Den katolske kirke. En fremstilling af udvalgte dele af den katolske kirkes organisation og lære: Udbredelse: Den katolske kirke er verdens største kristne kirkesamfund. Der er ca 1800 millioner kristne og deraf er ca 1000 millioner katolikker. De romanske lande som Spanien,Portugal og Italien er katolske lande med den katolske kirke som statskirke.i 1984 blev kirke og stat adskilt i Italien. I Danmark har man en folkekirke, som ikke er en statskirke, men en ret indviklet og underlig institution. Ca 50 % af europæerne er katolikker. 90 % af befolkningen i Sydamerika er katolikker. 20 % i Afrika og Australien er katolikker. I Danmark er der ca katolikker. Denne milliard mennesker regeres religiøst fra Rom i Italien. Historie: Kristendommen begynder i Israel efter Jesu død (+26-36) udbredes i det første århundrede til hele middelhavsområdet. Ca 325 ved Konstantin den Store bliver det i Italien til statsreligion. Ca år 1000 deles kirken i den Østromerske kirke (Ortodokse) og den vestro merske med centrum i Rom. I renæssancen i 1500 tallet opstår en række protestantiske kirker, deriblandt den Lutherske kirke som indføres i Danmark I Italien har der været strid mellem den verdslige myndighed og den religiøse gennem hele kirkens historie. I 1929 ved Lateranforliget bliver der truffet aftale mellem Mussolinis regering og Paven om Vaticanstaten. Forliget er ophævet i 1984 og kirke og stat adskilt. Men Vaticanstaten er en selvstændig stat med egen regering, Paven er suveræn fyrste. Ca 1000 indbyggere på 0,44 kvadratkilometer. Vaticanstaten har egen radiostation, egen avis, egen udenrigsrepræ sentation, eget mønt- og postvæsen. En afgørende ændring i hele den katolske kirke skete ved det andet vaticankoncil fra , hvor 2500 biskopper fra hele verden med paven i spidsen fornyede en lang række organisatoriske- og trosforhold i den katolske kirke. Kirkens hierarkiske struktur: Der er to slags mennesker: lægfolket og klerkene. Enhver der er døbt som ikke er ordineret, er lægmand M/K. Enhver som har modtaget ordinationen, er principielt for altid en klerk, tilhører gejstligheden. De der tilhører munkeordner, er enten lægmænd eller klerke afhængig af ordinationen. Kun mænd kan blive gejstlige, og de er forpligtet på livsvarigt cølibat. Der er dog et stigende krav om tilladelse til giftermål, og der findes gifte katolske præster, fx hvis de var gift inden de blev præster. Over præsten står biskoppen som er en præst med særlige fuldmagter. Biskopperne er apostlenes efterfølgere. De har lære- vielses- og styremyndighed. Biskoppen er ansvarlig har al kultus i sit stift, og kun biskoppen kan ordinere præster og andre biskopper. Før Det andet vaticankoncil kunne kun en biskop udføre konfirmationen. Hans myndighed stammer direkte fra Kristus hvis stedfortræder han er. Men han kan kun udnævnes med pavens billigelse. Som grundlag for disse tanker bruges en scene fra Det nye testamente i Mattæu
2 Den Katolske kirke. Side 2 sevangeliet, hvor Jesus siger til Peter: " Du er Peter og på den klippe vil jeg bygge min kirke." Paven regner sig som Peters direkte efterfølger. I Peterskirken kan man oppe i Kuplen læse ordene :TU ES PETRUS. (1,5 meter høje guldbogstaver). Peter fik ved samme lejlighed nøglerne til himlen. Nøglemagten. Dem bærer paven i sit våbenskjold. Paven: Paven er Roms biskop. Men han er også øverste dommer og lovgiver i kirken, og han kan dømme i alle sager, men ikke dømmes af nogen selv. Ikke engang af alle verdens biskopper forsamlet. Kun paven kan samle et koncil, hvor han alene bestemmer dagsordenen, og alle beslutninger skal tiltrædes af ham. Det var Johannes den 23. som til manges forbløffelse pludselig i 1959 meddelte at "Helligånden og vi har besluttet" at sammenkalde et koncil. Derfor måtte alle 2500 biskopper fra hele verden drage til Rom og blive der, til paven sendte dem hjem igen. Koncilet blev afholdt i Peterskirken som blev ombygget indvendigt til formålet. Hvis Paven dør under koncilet, opløses det. I 1870 var det første vaticankoncil, og der vedtog man et dogme, som er en læresætning der skal tros, at Pavens læreafgørelser er ufejlbarlige når han taler fra sin stol "ex catedra". Han har kun en gang siden 1870 talt fra denne bestemte stol, nemlig i 1950 med et nyt Mariadogme. Pavens rundskrivelser encyklikaer anses ikke for at være ufejlbarlige. Fx om fødselskontrol. Men når han er ufejlbarlig på ét område, tager han nok ikke så meget fejl på andre. Når han dør, skal der vælges en ny af kardinalerne. Disse vælger ham i et lukket valgmøde, hvor der kræves 2/3 majoritet ved afstemningen, som foregår 2 gange om dagen. Stemmesedlerne brændes efter afstemningen, og røgen der stiger op, markerer ved hvid røg at man har valgt en ny pave. Kardinalerne udnævnes suverænt af paven, og derved bestemmer han in-direkte hvilken slags pave der skal vælges næste gang. Der er i dag ca 145 kardinaler. Nogle kardinaler bor i vaticanet og er nærmeste medarbejdere til paven. De udgør kurien (= regeringen). Der er efter Det andet vaticankoncil kommet noget mere selvstyre ud til katolske områder. Munke og Nonner: Det er mennesker som har valgt at leve hele livet i fattigdom, cølibat og lydighed. Oprinde ligt var det eneboere, men nu bor de fleste i klostre, en fællesbolig. Klostret er styret af en abbed som munkene skal adlyde.der er mange slags munke og nonner fx dominikanere og franciskanere. Det centrale i munkelivet er fællesskabslivet. Munkene og nonnernes liv går med bøn og arbejde. De er iført en ordensdragt, og man kan se hvilken orden de hører til. I Italien i 1200-tallet opstod en bevægelse af tiggermunke, franciskanerne, stiftet af Frans af Assisi. Han blev i 1980 udnævnt til økologiens helgen. Franciskanerne kaldes også gråbrødrene fordi de går i en grå ordensdragt, efter Frans eget forbillede af ufarvet uld som bønderne brugte det i Umbrien. De har en hvid livsnor med de tre knuder symboli serende kyskhed, lydighed og fattigdom. Samtidig opstod en anden munkeorden Dominikanere, stiftet af Dominicus. På billeder kan man kende Dominicus ved en stjerne over helgenglorien. Da han blev døbt, skal han have åbenbaret sig med en stjerne i panden for den kvinde der bar ham. Det er stjernen der oplyser hele verden. Dominikanerne kaldes prædikenbrødre eller sortebrødre. De blev dannet for at prædike mod kættere i Sydfrankrig.
3 Den Katolske kirke. Side 3 Deres dragt er en lang hvid klædning med skulderslag. Den sorte kappe som gav dem navnet sortebrødrene, var kun til udendørs brug. De bærer strømper og sko, ikke bare tæer. Kirkelærens normer: Der er to dele: Skriften og traditionen. Skriften er biblen efter Det andet vaticankoncil tolket efter sin grundtekst. Traditionen er de oldkirkelige trosbekendelser, alle økumeniske koncilers læreafgørelser og alle pavelige læreudtalelser i tidens løb. Pavens læreembede er den instans der alene giver en autentisk fortolkning af både skrift og tradition. I den katolske kirke kan man altid få afgjort hvad den rigtige lære er. I sidste instans kan man rådspørge paven i Rom, og hans afgørelser er indiskutable. Mennesket og frelsen: Mennesket har en udødelig sjæl og en fri vilje. Ved syndefaldet kom arvesynden ind og mennesket er nu fordærvet. Menneskets frelse er Kristi værk. Ingen kan retfærdiggøres uden Kristi nåde. men der kræves aktivitet fra menneskets sige. Man må sige ja til denne nåde og samvirke med den. Der kræves anger og tro fra menneskets side. Tro uden gerninger er død. Der kræves tro formet af kærlighed. Den retfærdiggjorte vokser i retfærdighed ved at troen og hans gode gerninger virker sammen. Mennesket har andel i tilegnelsen af frelsen og ansvar for sin egen skæbne. Det drejer sig altså om både tro og gerninger. (Den Lutherske lære taler om troen alene). Sakramenter: Et sakramente er en synlig form for den usynlige nåde. I den katolske kirke er der 7 sakramenter: Dåb, konfrimation, bod, nadver, De syges salvelse, præstevielse og ægteskab. (luthersk har kun dåb og nadver). Som hovedregel gælder at sakramenterne er nødvendige for frelsen. Dog udelukker præstevielsen og ægteskabet hinanden. Alle sakramenter kræver en ordineret person, dog kan dåb foretages af en lægmand, og i ægteskabet fuldbyrder ægte-folkene selv sakramentet. Ægteskabet kan ikke opløses, men det kan jo være at ægtefællerne aldrig har fuldbyrdet sakramentet, og der derfor intet ægteskab er. Hvis visse betingelser er opfyldt, virker sakramentet i kraft af udført handling: Er opera operato. Dvs uden hensyn til uddelerens personlige egenskaber. Den modtagende må dog ikke sætte bom for virkningen. Kirken forvalter sakramenterne, og udenfor kirken er der ingen frelse. Nadveren: Nadveren er selve hjertet i kirken og den troendes liv. Det er væsentligt her at Brød og vin bliver til Kristi legeme og blod ved forvandlingen. Der er ikke andet tilbage af brødet end udseende og egenskaber, mens substansen er Kristi legeme. Derfor behandles nadverele-
4 Den Katolske kirke. Side 4 menterne som Kristus selv. Når indstiftelsesordene lyder,efter der er ringet med en lille klokke, og de siges af en rettelig ordineret præst, forvandles brød og vin. Forvandlingen består også efter at nadverhandlingen er forbi. Denne indviede hostie (brød) som er tilbage, opbevares på alteret i en monstrans. I katolske kirker ser man en rød lampe over alteret som tegn på at Kristus er legemligt til stede i kirken. Katolikken som kommer ind i kirken, hilser på Kristus med en knæbøjning vendt mod alteret. Hver gang han passerer midtergangen, gør han det samme. Sakramentet kan bæres i prossesion i en monstrans hvor man kan se hostien. I messen (af afslutningsordet "missa" sende bort) ofres Kristus "på ublodig vis" som et sonoffer der tjener til at formilde Gud, så han tilgiver synden. Messeofret kan også frembæres for de døde i skærsilden. Hver præst skal læse sin messe hver dag. Er der mange præster, kan man lave mange altre. I dag har man lov at slå sig sammen,så mange præster læser messen i fællesskab. Det er privatmesser hvor menigheden ikke er tilstede, kun en messetjener. Den læses hviskende, så man knapt kan høre det. Tidligere fik menigheden kun del i nadveren en gang om året. I dag går de måske til nadver hver søndag. Messen kan nu efter Det andet vaticankoncil læses på modersmålet, og mange steder er der lavet et nyt alterbord, så præsten står med front mod menigheden og udtaler nadverordene højt og tydeligt. Tidligere hørte menigheden klokken, og man kunne så høre præsten sige hokuspokus (hoc est corpus). Præsten modtager både brød og vin. Menigheden får brødet, men mange steder i dag efter Det andet vaticankoncil får menigheden begge dele. Kun medlemmer af den katolske kirke har ret til at deltage i nadveren. Man skal have Skriftet sine dødssynder inden nadveren. Dødssynder er utugt og tyveri, men også had og misundelse. Skriftemålet kan foregå i Skriftestolene som man finder i siderne af kirkerne. Der er to rum med et gitter imellem præst og angrende. I kirkerne vil man se præster sidde og vente på folk der vil skrifte. Sommetider angives hvilket sprog præsten behersker. Enhver troende skal gå til skrifte en gang om året. Den angrende må bekende sine synder med sin mund til præsten. Efter bekendelsen pålægger præsten den skriftende bodsgerninger. I dag er det fx andagtsøvelser. Aflad er eftergivelse af bodsstraf. Tidligere hvor man blev pålagt strenge bodsstraffe, fx lange pilgrimsfærder, streng faste i årevis, kunne man få eftergivet disse straffe fx med pengebøder til et fromt formål. I senmiddelalderen kunne man få aflad for straffe i skærsilden. Det er fordi at kirken råder over en skat af helgenernes overskydende gode gerninger. På Luthers tid blev Peterskirken bygget for afladspenge. Nogle handlinger gav "plenaraflad" = fuldstændig aflad. Man kan dog kun få plenaraflad en gang om dagen. Så sent som i 1967 fastholdt Paven afladssystemet. selvom det var kritiseret på Det andet vaticankoncil. Skærsilden: Når man dør, afgøres det om man skal blive salig eller fordømt. De fordømte går til helvede med det samme, mens helgener går til himlen med det samme. De fleste må i skærsilden først for at renses (skærs - ilden). De skal senere i himlen. I skærsilden kan man ikke gøre noget selv, men man kan hjælpes af de troende ved forbøn, messeofre og aflad.
5 Den Katolske kirke. Side 5 Mennesker i skærsilden har deres egen helligdag: Alle sjæles dag, den 2. november. Helgener: Specielt for den katolske kirke er helgener. I synet på dem kan der være stor forskel på den officielle katolske tro og folketroen. I begyndelsen var det martyrer, men senere er det blevet en meget stor og broget forsamling. Der kanoniseres stadig helgener, ca 5 om året. Fx blev den danske Niels Stensen saligkåret i Der er internationale helgener og lokale helgener. I det 16. årh. talte man mere en helgener, men man har fjernet mange fra den officielle kalender. Alene Kristus skal tilbedes, mens helgener kun må påkaldes. Man kan bede om deres forbøn, for helgener sidder i himlen og regerer sammen med Kristus, og de kan frembære forbønner for mennesker. Folketroen har direkte bønner til helgener og ofrer til dem fx med lys. Maria: Maria, Jesu moder, har den største betydning for den katolske kirke, og den er blevet større med tiden. Der er ikke meget om Maria i Det nye testamente NT (Skriften), men traditionen har udviklet sig kraftigt omkring Maria, og for folkefromheden spiller hun en central rolle. Nogle udtryk viser noget om hendes placering: Gudsføderske, Himmeldronning. Hun er "altid jomfru", både før, under og efter Jesu fødsel. Oplysninger i NT om Jesu brødre og søstre tolkes som fætre og kusiner. Der er en del Mariadogmer: I 1854 kom dogmet om Marias ubesmittede undfangelse. Det betyder at hun ganske vist er født af en jordisk mor og far, men undfanget på en speciel måde så arvesynden ikke forplantede sig til hende. Hendes liv var uden synd og altså uplettet af arvesyndens smuds. I 1950 kom dogmet (som altså skal tros) om Marias legemlige optagelse i himlen. Hun er nu "midler til midleren" (fra pavelig rundskrivelse 1896). Dvs at hun er mellemled mellem mennesket og Jesus. Hun troner i himlen som dronning over alle engle. Med sin søn hersker hun over hele verden. Derfor kaldes hun himmeldronning (ses på billeder med krone på). Medvirkende til traditionens udvikling er de særlige Mariavalfartssteder hvor der er sket åbenbaringer af Maria for enkelte mennesker, og hvor der er sket mirakler som sygdoms helbredelser. Mange kirker er indviet til hende: Paris: Notre Dame. København: Vor frue kirke. Rom : Maria Maggiore. Maria er kirkens moder, kirkens første medlem og kirkens forbillede. I Katolske kirker vil man derfor næsten altid finde mange Mariabilleder. Ofte er de større end Kristusbillederne. Der er lavet mange fremstillinger af Maria og Jesusbarnet. Fx har Michelangelo lavet skulpturer både i Rom og Firenze af Maria og Jesus. Der er Mariabønner som man beder fx med rosenkransen, der hjælper den bedende til at holde styr på bønnerne. Paver i den katolske kirke de sidste 150 år: Pius IX Leo XIII Pius X
6 Den Katolske kirke. Side 6 Benedict XV Pius XI Pius XII Johannes XXIII Indkalder til det 2. Vaticankoncil. Paul VI Johannes Paul I Johannes Paul II Det er den nuværende pave. Født i Polen i Hans oprindelige navn er Karol Wojtyla. Han blev ærkebiskop i Krakow Kardinal Han er første ikkeitaliener på pavestolen siden Han har i modsætning til forgængere rejst meget over hele verden. Vilhelm Kemp
5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26
5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.
Læs mereEn ny skabning. En ny skabning
En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne
Læs mereBededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen
Læs mereÅbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen.
1 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 17. januar 2016 kl. 16.00. Skitse - og stikordsagtig. Salmer: 289/277/439/362/Hvad er det der gør jul til noget særligt /143 Åbningshilsen. Nåde være
Læs mereMessens liturgi - en forklaring til messen - Indledning Liturgi er et græsk ord, som betyder: offentlig tjeneste; tjeneste udført på offentlighedens
Messens liturgi - en forklaring til messen - Indledning Liturgi er et græsk ord, som betyder: offentlig tjeneste; tjeneste udført på offentlighedens vegne. Når vi taler om liturgi, tænker vi på menigheden,
Læs mereProtestantisme og katolicisme
Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et
Læs mereMaria Bebudelse en appetizer:
Maria Bebudelse en appetizer: Englevingen rammer din kind. Mærker du den? Eller er du ikke hjemme? For travlt optaget af at bygge dit liv på en solid klippe måske? Prøv at se dig omkring. Lyt til de gamles
Læs mereHøjmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,
Læs mereSkærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30
Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium
Læs mereÅndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab
Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab
Læs mere1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.
1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i
Læs merePrædiken af sognepræst Christian de Fine Licht
Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da
Læs mereGuide til til Højmessen
Guide til til Højmessen Velkommen til højmesse i Sct. Pauls Kirke. Denne guide beskriver forløbet af de højmesser, der ledes af sognepræst Flemming Baatz Kristensen. INDLEDNING: Klokkeringning og bedeslag.
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereNår dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.
Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs mereKORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning.
KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE 1. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. Den Ortodokse Kirke er den oprindelige Kirke, som
Læs mere5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345
1 5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 16,13-26 Bøn. Lad os bede! Ånd over
Læs mereEt øjenvidne fortæller at han så gerningsmændene skyde omkring sig, ind i mængden af intetanende festglade mennesker mens de råbte: Gud er stor!
Prædiken til 24. søndag efter trinitatis 2015 Vor Frue Kirke, København Stine Munch I ethvert menneskes liv kan der komme situationer hvor en stemning af undergang og tilintetgørelse af alt dét, der før
Læs mere1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015
Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.
Læs mere#6 Den kristnes kilde til kraft
#6 Den kristnes kilde til kraft I Matthæus 5,20 sagde Jesus: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Hvad slags retfærdighed talte
Læs merePrædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer
1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -
Læs merePrædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:
Læs mereforbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.
$'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden
Læs mereDÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN
HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet
Læs merePrædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang
Læs mereFremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30
Læs merePrædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,
Læs mereSide 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.
Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde
Læs mereTROSBEKENDELSEN. Jeg tror på én Gud, Faderen, den Almægtige,Skaberen af himmel og jord, alt det synlige og usynlige.
TROSBEKENDELSEN Jeg tror på én Gud, Faderen, den Almægtige,Skaberen af himmel og jord, alt det synlige og usynlige. Og på én Herre, Jesus Kristus, Guds énbårne Søn; født af Faderen før alle tider, Lys
Læs mere6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum
6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens
Læs mereBeskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke
Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke Den rumænsk ortodokse kirkes messe specifikke struktur, bygger på den kristne tradition, den hellige skrift (Bibelen) og de syv sakramenter.
Læs merePrædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,
Læs mere5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.
5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så
Læs mereVielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.
Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets
Læs mereForbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen
Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige
Læs mere18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl. 10.00. Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696
1 18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl. 10.00. Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Vi er i kirke til
Læs mereSct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå
Sct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå DECEMBER 2015 38. årg. Nr. 1 ADVENTSBETRAGTNING FRA DANSK SENMIDDELALDER Menneske, ihukom, at det er nu, Gud kommer til menneskenes hjerte for at oplyse enhver,
Læs mereÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014
1 ÅNDELIGHED Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 DE 5 DOKTRINER 1. Født på ny (Position) Syndernes forladelse Det gamle er forbi noget nyt er blevet til 2. Ny natur/identitet Vi er en del af familien Vi
Læs merePrædiken til bededag, Matt 3,1-10. 1. tekstrække
1 Nollund Kirke Bededag fredag d. 1. maj 2015 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 3,1-10. 1. tekstrække Salmer DDS 497: Jeg råber fast, o Herre (mel: Jeg ved, på hvem jeg bygger) DDS
Læs mereKirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab
Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN
Læs merePrædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den
Læs mereTro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus
Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,
Læs mereVielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME
Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse INDGANG (præludium) INDGANGS HILSEN Præsten: Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren
Læs mere19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?
1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også
Læs mereBruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus
Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus Vi vil i dag fortsætte med at se på forskellen mellem skøgen og bruden. Eftersom det er endetidens største problem og en faldgrube for mange kristne, tror
Læs mereFælles skriftemål forud for gudstjenesten. HILSEN Præsten siger: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.
Skriftemål Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Fælles skriftemål forud for gudstjenesten Fælles skriftemål kan holdes forud for gudstjenesten imellem anden og tredje ringning efter følgende
Læs mereBegravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.
Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen
Læs merePeder Palladius: Om Brudeoffer
Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,
Læs merePrædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af
Læs mereDåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.
Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs mereSidste søndag i kirkeåret 23. november 2014
Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret
Læs merePrædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262
Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,
Læs merePrædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. august 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 661: Gud ene tiden deler
Læs mereUndervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals
Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra
Læs mere9. søndag efter trinitatis 2. august 2015
Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb + kirkekaffe) Tema: God forvaltning Salmer: 749, 683, 448; 728, 375 Evangelium: Luk. 16,1-9 Sikke en svindler vi hører om i dag! Han har snydt sin herre, og nu hvor det er ved
Læs merePinsedag 24. maj 2015
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.
Læs mereteentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation
teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud
Læs merePåskemandag (Anden Påskedag) 2013
Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par
Læs merePrædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15.
Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. /Søren Peter Villadsen Salmer; 16,22/144,399. Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple
Læs mereFørend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.
Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste
Læs merePrædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.
1 Grindsted Kirke. Lørdag d. 2. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed. DDS 2
Læs mereI dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér?
Prædiken til 2. påskedag 2014. Salme 16,5-11 - 1.Korinterbrev 15,12-20 - Johannesevangeliet 20,1-18 Er det mon sådan, at en sejr kan ligge gemt i nederlaget? Det har været temaet, som har klinget med i
Læs mereKapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver
Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Oprettet: 16. december 2005 Som ung mand søgte Brigham Young flittigt en religion, i hvilken alle evangeliets
Læs meredu tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 20. maj 2013 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 294 * 289 * 280 * 292 * 287,2 * 298 Således er svaret på hvorledes. Således elskede
Læs mereSct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå
Sct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå AUGUST - SEPTEMBER 2014 36. årg. Nr. 5 MARIAS OPTAGELSE I HIMLEN D. 15. august fejrer Kirken Festen for Marias optagelse i Himlen; i Danmark og en del andre
Læs mereGalten kirke. Nyrenoveret og med ny kirkekunst
Galten kirke Nyrenoveret og med ny kirkekunst Kunstner: Peter Brandes Peter Brandes har lavet altertavlen, altertæppet og de 10 glasmalerier i vinduerne. Arkitekt: Jane Havshøj Jane Havshøj har designet
Læs mereSide 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten.
Side 1 Jack og lygten historien om græskarlygten Side 2 Personer: Jack Fanden Side 3 Jack og lygten historien om græskarlygten 1 En tom pung 4 2 Fanden 6 3 En mønt 8 4 Et år mere 10 5 Fanden kommer igen
Læs mereDette hellige evangelium til 13.s.e.trinitatis skriver evangelisten Mattæus. (Gud være lovet).
13. s.e.trinitatis. 2. tekstrække Lemvig Bykirke kl. 16.00 14. september 2014 Tekst: 1 Tim 1,12-17;Matt. 20,20-28. Dette hellige evangelium til 13.s.e.trinitatis skriver evangelisten Mattæus. (Gud være
Læs mereSide 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal
Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt
Læs mereMenighedens ledelse og valg til ledelsen I
Menighedens ledelse og valg til ledelsen I Når vi skal tale om menighedens ledelse, er det naturligt at begynde med at tale om det almene præstedømme Det lyder til alle kristne kvinder og mænd: Men dere
Læs merePrædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS
Læs mereI begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.
I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Johannes 1:1 I ham var liv, og livet var menneskers lys. Johannes 4:4 1 Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket,
Læs mereBruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse.
Vielsesritualet Brudgommen ankommer med sit vidne (forlover) til kirken ca. 25 minutter før vielsen. De sætter sig ind i kirkens kor på stolene i højre side, brudgommen nærmest alteret. Bruden ankommer
Læs mere3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en
3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37
1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 30. august 2015 kl. 10.00. Salmer: 298/434/208/164//365/439/192/613 Åbningshilsen Den sidste søndag i august, sensommerens næstsidste dag, første søndag
Læs merePrædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen
Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom
Læs mereJuleevangeliet og de hellige tre konger
Juleevangeliet og de hellige tre konger Matthæusevangeliet 1,18-2,22 og Lukasevangeliet 1,27-2,40 The Brick Testament og den danske bibeloversættelse Det her er historien om hvordan Jesus Kristus blev
Læs mereNutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?
Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger
Læs mereGrindsted Kirke. Søndag d. 25. december 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 25. december 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Juledag, Joh. 1,1-14, 2. tekstrække. Salmer. VIP-kor: Hvad er det, der gør jul DDS 99 Velkommen igen, Guds engle
Læs mereDet følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2
Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,
Læs mereJESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden
TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved
Læs mereDE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM
SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig
Læs mereEnglenes rolle på dommedag i Kristendom og Islam
Englenes rolle på dommedag i Kristendom og Islam En komparativ primærkilde analyse af Biblen og Koranen Af Jimmie Winther Nielsen Aalborg Seminarium Hold 25.8 Engle er mærkværdige væsner, de optræder i
Læs mereINDHOLD. 1 Gud taler til sit folk 5 Åbenbaringen. Katolsk bibelsyn Hjemme hos os: Hedda og Bibelen 10
INDHOLD 1 Gud taler til sit folk 5 Åbenbaringen. Katolsk bibelsyn Hjemme hos os: Hedda og Bibelen 10 2 Det Nye Testamente 11 Fakta om Det Nye Testamente Hvad skal man tro på? Hjemme hos os: Bibler; Kort
Læs merePrædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække
1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren
Læs mere6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores
6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt
Læs mereEnglene i Kristendom og Islam
Englene i Kristendom og Islam En komparativ primærkilde analyse af Biblen og Koranen Aalborg Seminarium Fag: Kristendomkundskab og livsoplysning Eksamensmåned og-år:. 06-2006 Studienr.: Stamhold: Søjle:
Læs mereLidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen
Lidt om troen Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: Lidt At være en kristen Om Frelse Dåb Helligånden Livet som kristen Evigheden Jesus kommer igen Himmelen Evigheden Gud og dig
Læs merePrædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier
Læs mereintro en introduktion til kristen tro
intro en introduktion til kristen tro Deltagerhæfte Robert Bladt intro en introduktion til kristen tro Deltagerhæfte 1. udgave Copyright 2005 Indholdet i dette hæfte er baseret på bogen»kristustro«af Robert
Læs mereHVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE
1 HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE At stille sig ind på pinsen Sammenstillet maj 2016 af Flemming Baatz Kristensen frit efter inspiration fra kirkens tradition Kort før Jesus afsluttede sin tilværelse på
Læs mereSct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå
Sct. Clemens menighed Katolsk Kirke i Grenå OKTOBER NOVEMBER 2013 35. årg. Nr. 6 Hvad kan vi bruge det vandrende ÅBY-kors til? En rundtur om Europas politiske landskab vil få enhver troende kristen til
Læs mereTale den 24. januar 2016
I dag er en særlig søndag, for vi har nemlig dåbsgudstjeneste her til aften. Og det glæder jeg mig helt vildt til! Det plejer at være en kæmpe fest, når der er nogen, der vil døbes. Og i aftener er det
Læs mereRITUALBOG. GUDSTJENESTELEDERE og KOMMUNIONSUDDELERE. for
RITUALBOG for GUDSTJENESTELEDERE og KOMMUNIONSUDDELERE Ritualbog for GUDSTJENESTE LEDERE og KOMMUNIONSUDDELERE 1 Udarbejdet af Pastoralseminariet efter anmodning fra Præsterådet 1 maj 1976 Revideret udgave
Læs mere4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30
4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 Salmer: Vinderslev kl.9: 76-339/ 82-117 Hinge kl.10.30: 76-339- 77/ 82-87- 117 Tekst: Joh 3,25-36 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en
Læs mereBibelens syn på autoriteter
Møde i Bibelens syn på autoriteter Disposition 1. Definition af autoritet 2. Autoritetstabets historie 3. Bibelens autoritet 4. Treenighedens autoritet 5. Afledte autoriteter 6. Kefalæ-strukturen a) kirken
Læs merePrædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække.
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 18. august 2013 kl. 10.00 Lilian Høegh Tyrsted Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af
Læs mereion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses
ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger
Læs merePrædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen
1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise
Læs mereTema 12 Trosbekendelser og kunst Begreber Dogmer treenigheds- meningen om Jesus Trosbekendelserne Den Nikænske Trosbekendelse
Tema 12 Trosbekendelser og kunst Kristendommen har altid udtrykt sig i og gennem begreber, symboler og kunst. Du skal kende de vigtigste kristne dogmer og trosbekendelsen, og du skal kende nogle vigtige
Læs mere