SIDE 1 FORSIDE. Værd at vide om IBD

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SIDE 1 FORSIDE. Værd at vide om IBD"

Transkript

1 SIDE 1 FORSIDE Værd at vide om IBD

2 SIDE 2

3 SIDE 3 FORORD Denne publikation er udgivet af Landsforeningen til bekæmpelse af colitis ulcerosa og Crohns sygdom samt andre relaterede tarmsygdomme. Colitis-Crohn Foreningen er en patientforening, der arbejder for oplysning, forskning og bedre kår for personer, der lider af tarmsygdomme. Hensigten med hæftet er at forsøge at besvare nogle af de spørgsmål, der helt naturligt melder sig, når man får en kronisk sygdom, hvis årsag er ukendt og hvor der ikke findes nogen behandling, som er helbredende. Som patient eller pårørende har man ofte et behov for at vide så meget som muligt om denne sygdom, som man sandsynligvis skal leve med i mange år. I dette hæfte er samlet mange af de spørgsmål der melder sig, når man får diagnosticeret en kronisk tarmsygdom og der er tilstræbt at give kortfattede svar. Desuden forsøges det belyst, hvad der kan ske på længere sigt med sygdommene, undersøgelser, behandling og hvordan man kan få sit liv til at gå videre på fornuftig vis med en kronisk sygdom. Denne publikation kan dog på ingen måde erstatte den personlige dialog mellem læge og patient, men det er vores håb, at den kan give svar på en del af de spørgsmål, der opstår, og virke som grundlag for yderligere, uddybende spørgsmål overfor læge og personale på hospitalet. Venlig hilsen CCF s Hovedbestyrelse & Det Lægelige Råd Redigeret august 2015 Layout: Bonnesen Design v/karin Bonnesen Tryk: PRinfo Trekroner A/S Copyright: Colitis-Crohn Foreningen Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af dette hæfte, indhold, eller dele heraf, er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Tak til PRinfo Trekroner A/S

4 SIDE 4 INDHOLD Undersøgelsesmetoder ved kronisk inflammatorisk tarmsygdom...8 Hvilke er de første symptomer ved colitis ulcerosa?...8 Hvilke er de første symptomer ved Crohns sygdom?...9 Betyder det noget for sygdomsforløbet, om man kommer hurtigt under behandling...9 Kan den praktiserende læge konstatere colitis ulcerosa eller Crohns sygdom?...10 Hvilke undersøgelser foretages for at diagnosticere sygdommen?...10 Hvor stor er sikkerheden for, at diagnosen er rigtig?...11 Hvor mange forskellige undersøgelser skal jeg igennem?...11 Hvor ofte skal jeg til kontrol, for at sygdommen kan følges på betryggende måde?...11 Hvordan foregår undersøgelsen ved et ambulant kontrolbesøg?...12 Skal jeg indlægges til kontrolundersøgelse?...12 Hvis der er tale om ubehagelige undersøgelser, kan jeg så blive lagt i narkose?...12 Hvilke undersøgelser skal foretages inden et eventuelt kirurgisk indgreb?...13 Er der nogen undersøgelsesmetoder, der giver større sikkerhed for en rigtig diagnose...13 Kan jeg selv beslutte, hvor ofte jeg vil kontrolundersøges?...13 Medicinadministration ved colitis ulcerosa og Crohns sygdom...14 Hvor lang tid skal jeg fortsætte med behandlingen?...14 Får jeg bivirkninger?...15 Hvordan husker jeg medicinen, og hvad hvis jeg glemmer den?...15 Hvis jeg får en anden medicin...15 Graviditet...15 Medicin...16 Må tabletterne deles / knuses / tygges?...16 Hvordan skal jeg indtage tabletterne?...16 Klysma (opløsning til indhældning)...17 Stikpiller...18 Skumprodukter til rektalt brug...19 Opbevaring af medicin...19 Symptomer udenfor mavetarmkanalen ved colitis ulcerosa og Crohns sygdom...19 Ledsymptomer...19 Hvordan stilles diagnosen?...20

5 SIDE 5 Kan man fortsætte sit arbejde med ledbetændelse?...20 Vil ledbetændelse betyde stivhed i leddene?...21 Hudsymptomer...21 Øjensymptomer...21 Betændelse i galdeveje...21 Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns sygdom...22 Har kvinder med colitis ulcerosa og Crohns sygdom sværere ved at blive gravide?...22 Vil graviditet forværre sygdomsaktiviteten hos en kvinde med colitis ulcerosa eller Crohns sygdom?...23 Hvilken indvirkning kan colitis ulcerosa og Crohns sygdom have på graviditeten, og kan fosteret skades på grund af sygdommen?...23 Kan colitis ulcerosa og Crohns sygdom opstå første gang under graviditet?...23 Er der risiko ved at tage Asacol, Salazopyrin, Dipentum, Mesasal, Pentasa, Mezavant, Salofalk og eller prednisolon (binyrebarkhormon) under graviditeten og amningen?...23 Er bivirkningerne ved disse lægemidler større, når de anvendes under graviditet?...24 Kan man amme, mens man er i behandling med disse lægemidler?...24 Hvorledes forholder det sig med de såkaldte immunsuppressive lægemidler som Imurel (Azathioprin), Puri-Nethol, (6-mercapto-purin) og Methotrexat. Kan de anvendes under graviditet?...24 Biologiske lægemidler (anti-tnfalfa) (Remicade (Infliximab), Humira (Adalimumab), Cimzia (Certilizumab), Simponi (Golimumab), Entyvio nyt/ikke testet. Kan de anvendes under graviditet?...25 Kan provokeret abort komme på tale på grund af sygdommens opblussen?...25 Hvilke undersøgelser af sygdommen kan anvendes under graviditet?...25 Kan operation foretages under graviditet?...25 Kan tidligere tarmoperationer have betydning for forløbet af graviditeten?...26 Hvis der under graviditeten sker opblussen af sygdommen, vil dette så også ske ved eventuelle senere graviditeter?...26 Hvad er sandsynligheden for, at barnet vil få colitis ulcerosa eller Crohns sygdom?...26 Skal gravide med colitis ulcerosa eller Crohns sygdom følge en speciel diæt eller kostplan?...27

6 SIDE 6 Kan følelsesmæssige forhold under graviditeten eller i tiden lige efter fødslen få sygdommen til at blusse op?...27 Børn og unge med colitis ulcerosa og Crohns sygdom...27 Hvad er Crohns sygdom?...27 Hvad er colitis ulcerosa?...28 Hvad er årsagen til kronisk tarmbetændelse?...28 Kan jeg blive helbredt?...28 Hvilken slags medicin skal jeg tage?...28 Har medicinen bivirkninger?...29 Skal jeg igennem mange undersøgelser?...29 Vil jeg vokse mindre på grund af min sygdom?...30 Skal jeg holde en speciel diæt?...30 Hvad sker der, hvis jeg er for syg til at spise?...30 Skal jeg opereres for min sygdom?...30 Kan jeg vokse med min sygdom?...31 Er det normalt, at jeg bliver ked af det og depressiv, når sygdommen blusser op?...31 Er der andre komplikationer, jeg kan få?...31 Skal jeg fortælle andre om min sygdom?...31 Kan jeg følge med i skolen og hvad sker der, når jeg bliver voksen?...31 Andre Gode Råd...32 Venner og bekendte fremkommer ofte med den udtalelse, at de to sygdomme har en psykisk årsag er psykosomatiske sygdomme. Er det rigtigt?...32 Kan symptomerne ved colitis ulcerosa og Crohns sygdom, f.eks. svære smerter og diarré, forårsage psykiske problemer?...32 Er der noget hold i den opfattelse, at man som patient selv er skyld i, at sygdommen er brudt ud?...32 Hvordan kan man bedst, i de perioder hvor sygdommen er i ro, undgå at bekymre sig for, at den kan blusse op igen?...32 Hvordan klarer jeg bedst situationen, hvis jeg får diarré, smerter eller afgang af luft, på et offentligt sted?...33 Er der særlige forholdsregler for patienter, der ønsker at rejse?...33 Er det en god idé for patienter med colitis ulcerosa og Crohns sygdom at søge psykiatrisk behandling?...34

7 SIDE 7 Kan andre behandlere såsom psykologer, psykoterapeuter og socialrådgivere hjælpe patienter med colitis ulcerosa og Crohns sygdom?...34 Kan der gives en kort beskrivelse af de ting, der kan medvirke til at give et godt forløb af sygdommen hos patienter med colitis ulcerosa eller Crohns sygdom?...34 Praktiske oplysninger...35 Hvad er Det Lægelige Råd?...35 Kan jeg få kontakt med andre sygdomsramte?...35 CCF har en landsdækkende kursusvirksomhed...35 Foregår der noget lokalt?...35 Kan jeg få yderligere oplysninger om min sygdom?...36 Socialrådgiver...36 Patientstøtte...36 Hvad er EFCCA?...37 Hvordan finansieres Colitis-Crohn Foreningen?...37 Hvordan kan jeg hjælpe med til at støtte forskningen?...37 Facebook sociale medier...37 Hvordan bliver jeg medlem?...38 Gavebidrag...39 Brevkassen...39 Hvordan opleves det at være kronisk syg?...40

8 SIDE 8 UNDERSØGELSESMETODER VED KRONISK INFLAMMATORISK TARMSYGDOM Da tarmbetændelses-sygdomme er kroniske lidelser har de fået fællesbetegnelsen kronisk inflammatorisk tarmsygdom. De inddeles som enten colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) eller Crohns sygdom. Den bedste behandling for en patient med colitis ulcerosa eller Crohns sygdom opnås, når der tidligt stilles en præcis diagnose. Regelmæssig kontrol er nødvendig for valg af optimal medicin og justering af medicindosis, så den tilsigtede virkning på sygdommen kan opnås, og utilsigtede bivirkninger kan undgås. Også ved forværring i sygdomsaktiviteten, der ofte forudgås af ændringer i en række blodprøver, vil potent ( stærk ) medicin, som f.eks. prednisolon være mere effektiv, hvis behandlingen påbegyndes tidligt. Risikoen for tilbagefald af sygdommen reduceres betydeligt, når der til stadighed gives en korrekt basisbehandling. Valg af basisbehandling afhænger af hvilke(t) tarmafsnit, der er angrebet. Langt de fleste patienter kan leve en normal tilværelse både på medicinsk behandling og efter en eventuel operation. Hvilke er de første symptomer ved colitis ulcerosa? Ved colitis ulcerosa er der betændelse i tyktarmens slimhinde. Derfor vil afføringen ved aktiv sygdom næsten altid være blodtilblandet. Afhængig af sygdommens udbredelse er der enten formede afføringer, løse afføringer eller blodig diarré eventuelt med pludseligt indsættende afføringstrang, som kan være vanskelig at kontrollere. Der kan også være mavesmerter, der hyppigst opleves som kramper. Ved akut opblussen af sygdommen kan patienten føle sig alment sløj og træt, have dårlig appetit og tabe i vægt. Ved sværere blødning eller betændelsesreaktion kan udvikles blodmangel. De første symptomer er som regel frisk blod og pus (materie) på afføringen og løsere afføring end normalt eventuel med smertefuld afføringstrang før toiletbesøg. Sygdommen kan også starte akut med hyppige og blodige diarré, mavesmerter og feber. Det er oftest i disse tilfælde, at operation vil komme på tale.

9 SIDE 9 Hvilke er de første symptomer ved Crohns sygdom? Crohns sygdom er en tilstand, hvor dele af tyndtarmens og/eller tyktarmens væg er betændt og fortykket. Et hvilket som helst område af mavetarmkanalen kan være inddraget. Crohns sygdom kaldes ileitis, når den er lokaliseret til den nederste del af tyndtarmen, Crohns colitis, når den angriber tyktarmen, og ileocolitis, når sygdommen findes i både tynd- og tyktarm. Ved længerevarende betændelse kan der opstå forsnævringer (stenoser) af tarmen. De første og væsentligste symptomer ved Crohns sygdom er imidlertid diarré, som kan være blodtilblandet (Crohns colitis), og smerter nedadtil i maven. Hvis tarmen er forsnævret, kan der opstå kvalme, som eventuel ledsages af opkastninger og oppustet mave. Ved fuldstændig aflukning af tarmen (mekanisk ileus) forstærkes symptomerne, og der opstår periodevise mavesmerter og afføringsstop. Ofte vil patienten i denne situation også have almensymptomer i form af udtalt træthed, vægttab og eventuelt feber. Symptomerne afhænger af, hvilke(n) del(e) af tarmen, der er angrebet. De er også afhængige af, om der er akut betændelse (diarré, blødning) eller forsnævring (stenose) af tarmen (kvalme, opkastninger, oppustet mave, periodevise mavesmerter). Hvis sygdommen inddrager tarmafsnit hvorfra ernæring optages, kan der opstå mangel på visse salte og vitaminer, som derfor må tilføres i form af tabletter, og ved f.eks. ileitis vil en indsprøjtning med B12-vitamin hver 2-3 måned ofte være nødvendig. Har en yngre patient fra uger til måneders vedvarende diarré, mavesmerter, appetitløshed og vægttab, bør Crohns sygdom mistænkes. Andre tidligere tegn på Crohns sygdom er sår, hæmoridelignende takker, rifter (fissurer), fistler (abnorme forbindelser fra tarmen til huden) og bylder i området omkring endetarmsåbningen (anal-crohn). I nogle tilfælde får sygdommen et mere voldsomt forløb. Det er i disse tilfælde, at operation kan komme på tale. Betyder det noget for sygdomsforløbet, om man kommer hurtigt under behandling? Det er nævnt som væsentligt, at man hurtigt får behandling med medicin, som hæmmer betændelsesprocessen og derved bremser sygdommens videre udbredning. Tidlig behandling er også vigtig for at kunne undgå tab af vand og salte, næringsstoffer og vitaminer som følge af, at den betændte tarmvægs funktion er nedsat. Sandsynligheden for at en operation bliver nødvendig øges, hvis den medicinske behandling forsinkes, men der forekommer også flere komplikationer i forbindelse med en eventuel operation, hvis patienten er svækket på operationstidspunktet. For børn og unge er tidlig

10 SIDE 10 aktiv behandling særlig vigtig, da de ellers hæmmes i vækst og udvikling. Kan den praktiserende læge konstatere colitis ulcerosa eller Crohns sygdom? Ved at lytte til sygehistorien kan den praktiserende læge få mistanke om, at patienten med typiske symptomer har kronisk tarmbetændelse. Det vigtigste er, at lægen får mistanken, således at der henvises til videre udredning mhp. udelukkelse eller bekræftelse af diagnosen. HVILKE UNDERSØGELSER FORETAGES FOR AT DIAGNOSTICERE SYGDOMMEN? Der findes ikke nogen enkeltundersøgelse eller prøve, som alene kan sikre diagnosen. En grundig gennemgang af sygehistorien med lægen og en afføringsprøve (f-calprotectin) kan underbygge mistanken om kronisk tarmbetændelse. De bedste oplysninger om sygdommens karakter og aktivitet fås ved ileo-koloskopi (kikkertundersøgelse af tyktarmen og nederste cm af tyndtarmen) eller sigmoideoskopi (kikkertundersøgelse af venstre, nederste tyktarmshalvdel) ved mindre udbredt sygdom. Kikkertundersøgelserne tillader direkte synliggørelse af den betændte slimhinde ved hjælp af et lille videokamera ved spidsen af den bøjelige slange, hvorigennem der sendes lys via et lyslederkabel. Samtidig er det muligt at tage vævsprøver af slimhinden til mikroskopisk undersøgelse. Ved mistanke om Crohns sygdom skal tyndtarmen endvidere undersøges. MR scanning (Magnet-resonans (MR) scanning) bruges meget, men det kan også gøres ved en såkaldt kapsel-endoskopi, hvor man indtager en lille kapsel (11x22 mm), som indeholder et videokamera. Dette kamera tager billeder, som sendes til en modtager man bærer på kroppen, og senere kan disse billeder gennemses på computer. Tyndtarmsrøntgen er en anden måde at undersøge tyndtarmen på. Derudover kan anvendes Computer Tomografi (CT) scanning og ultralyds scanning til at vurdere sygdommens udbredning, samt forekomst af evt. fistler eller bylder. Resultaterne af en række blodprøver kan støtte diagnosen, men giver specielt oplysninger om betændelsens sværhedsgrad, ernæringstilstanden, evnen til at optage B12-vitamin og væskebalancen. Dyrkning af afføringen er vigtig for at udelukke bakteriel infektion og specielt efter udlandsrejse parasitær sygdom (f.eks. amøbedysenteri).

11 SIDE 11 Hvor stor er sikkerheden for, at diagnosen er rigtig? Ved korrekt gennemført undersøgelsesprogram er sikkerheden for, at det drejer sig om kronisk inflammatorisk tarmsygdom meget stor. Hvis der er betændelsesreaktion i tyndtarmen alene eller både i tyktarmen og i tyndtarmen, er det sikkert, at det drejer sig om Crohns sygdom. Hvis betændelsen kun er lokaliseret til tyktarmen, vil det i % af tilfældene ikke være muligt med sikkerhed at afgøre, hvorvidt det drejer sig om colitis ulcerosa eller Crohns sygdom. Denne usikkerhed får ikke konsekvenser for den medicinske behandling, men det er vanskeligere at udtale sig om det fremtidige forløb (prognosen), og når det drejer sig om kirurgisk behandling, vil en usikker diagnose få afgørende betydning for operationsmetoden, idet patienter med Crohns sygdom ikke kan få foretaget såkaldt pouch-operation. Hvor mange forskellige undersøgelser skal jeg igennem? Hvis alene endetarmsslimhinden er betændt (proctitis), og sygdomshistorien og de nuværende symptomer er typiske, kan det være tilstrækkeligt at udføre en kikkertundersøgelse alene af endetarmen, samt udtagning af vævsprøve af endetarmsslimhinden (biopsi) til mikroskopisk undersøgelse, tage blodprøver samt sende afføringsprøver til dyrkning. Ved sygdomsdebut bør dog også foretages ileo-koloskopi for at sikre, at den resterende del af tyktarmen er normal. Ved tilbagefald af typiske symptomer inden for ét år kan undersøgelserne indskrænkes til blot at omfatte kikkertundersøgelser og blodprøver i lette tilfælde. Hvis der er tvivl om diagnosen eller sygdomsudbredelsen, eller der er forløbet lang tid uden patienten har haft symptomer, bør undersøgelsesprogrammet udvides afhængig af symptomernes art og sværhedsgrad. Hvor ofte skal jeg til kontrol, for at sygdommen kan følges på betryggende måde? Der er ingen faste regler for, hvor hyppigt patienten bør tilbydes et kontrolbesøg. Hvis der er iværksat behandling med potent ( stærk ) medicin kan ugentlige kontrolbesøg være nødvendige i starten. Ved binyrebarkhormon behandling (f.eks Prednisolon) er det vigtigt at sikre sig, at behandlingen virker, så dosis hurtigt kan nedtrappes, og uønskede bivirkninger undgås. Ved immundæmpende behandling med azathioprin (f.eks. Imurel), hvor medicineffekten ofte først sætter ind efter 6-12 uger, er sikkerhedsblodprøver nødvendige hver uge, for at kunne

12 SIDE 12 afsløre medicinbivirkninger, før de giver symptomer. Erkendes der ikke bivirkninger vil blodprøvekontrol herefter være nødvendig hver 3. måned. Er sygdommen i ro, vil kontrol hver ½-1 år være tilstrækkelig, når lægen blot har sikkerhed for, at patienten selv henvender sig ved øgede symptomer, eller hvis nye symptomer opstår. For at kunne skabe og opretholde et sådant gensidigt tillidsforhold mellem patient og læge er relativt hyppige kontrolbesøg hos den samme læge nødvendige. Hvordan foregår undersøgelsen ved et ambulant kontrolbesøg? Oftest vil de oplysninger, som patienten kan give om symptomer og almenbefindende, være tilstrækkelige til at lægen kan afgøre, om sygdommen er i ro. Hvis der er symptomer, eller der er forløbet 6-12 måneder siden sidste kontrolbesøg, suppleres med blodprøvekontrol og ofte måling af et æggehvidestof i afføringen (calprotectin) og eventuelt kikkertundersøgelse. Skal jeg indlægges til kontrolundersøgelse? For de fleste patienters vedkommende er indlæggelse til kontrolundersøgelse ikke nødvendig, idet også de nævnte kikkertundersøgelser som regel udføres ambulant. Indlæggelse er først nødvendig ved svær, akut forværring eller komplikationer, som kræver højdosis binyrebarkhormonbehandling (Prednisolon), ved stort vægttab, som kræver særlig ernæring, eller hvis operation overvejes. I sjældne tilfælde kan det dog være en fordel at indlægge patienten til observation i en specialafdeling, hvis der er tvivl om sygdommens sværhedsgrad eller udbredelse. Hvis der er tale om ubehagelige eller smertefulde undersøgelser, kan jeg så blive lagt i narkose? Kun undtagelsesvis er der grund til at lægge en patient i narkose for at gennemføre en undersøgelse. I forbindelse med kikkertundersøgelse er det vigtigt, at patienten er ved bevidsthed og kan samarbejde med lægen. Der gives altid beroligende og smertestillende medicin via en blodåre for at undgå smerter og ubehag, når lægen blæser luft i tyktarmen for at kunne se slimhinden og trækker i tarmkrøset ved fremføring af kikkerten (koloskopet). Undersøgelser for sygdom ved endetarmsåbningen (fistler eller bylder) vil oftest foregå i narkose.

13 SIDE 13 Hvilke undersøgelser skal foretages inden et eventuelt kirurgisk indgreb? Hvis operation overvejes, er det vigtigt, at beslutningsgrundlaget er sikkert, hvorfor MR scanning eller røntgenundersøgelse af tyndtarm og/eller ileo-koloskopi ofte gentages for at vurdere sygdommens sværhedsgrad og udbredelse. Endvidere tages blodrøver til blodtypebestemmelse og forligelighedsprøve, da det kan være nødvendigt at give blodtransfusion, hvis blodprocenten (hæmoglobin) er lav, eller der opstår blødning under operationen. Endelig tages blodprøver til vurdering af sygdomsaktiviteten, ernæringstilstanden og væskebalancen og oftest også røntgenbilleder af hjerte og lunger samt hjertekardiogram (EKG). Vigtigst er dog medicinerens og kirurgens fælles bedømmelse af patientens almentilstand baseret på den almindelige kliniske undersøgelse og deres vurdering af behovet for operation ud fra klinisk erfaring. Er der nogen undersøgelsesmetoder, der giver større sikkerhed for en rigtig diagnose, end andre? Alle de nævnte undersøgelser kan være nødvendige for at stille en korrekt diagnose og for at kunne vurdere sygdommens sværhedsgrad og effekten af behandling. Blandt de nævnte undersøgelser er kikkertundersøgelsen (ileokoloskopi) den metode, som giver den største sikkerhed for en korrekt diagnose. Kikkertundersøgelse er sikrere end røntgenundersøgelse eller MR scanning, som dog ikke kan undværes ved mistanke om Crohns sygdom højt i tyndtarmen, hvor kikkerten ikke kan nå. Kikkertundersøgelse kan dog ikke erstatte bakteriologiske og parasitologiske undersøgelser af afføringen, som altid bør udføres for at udelukke infektions-tarmbetændelse og ved symptomer efter udlandsrejser uden for Europa, selv om der tidligere er stillet en diagnose. Kan jeg selv beslutte, hvor ofte jeg vil kontrolundersøges? Lægen bør altid i samråd med patienten beslutte tidspunktet for næste kontrolundersøgelse. Lægen foreslår et tidspunkt for kontrol primært af medicinske grunde, men også for at patienten kan føle sig tryg. Erfaringen viser, at det oftest er patienten, der ønsker et ekstra kontrolbesøg for at føle sig sikker. Selv om sygdommen er helt i ro, bør kontrolundersøgelse ikke udskydes længere end 6-12 måneder, da det er vigtigt, at lægen nøje kender sygdommens forløb.

14 SIDE 14 MEDICINADMINISTRATION VED COLITIS ULCEROSA OG CROHNS SYGDOM I dette afsnit forsøger vi at give svar på nogle af de praktiske spørgsmål, som ofte dukker op i forbindelse med medicinsk behandling af kronisk tarmbetændelse. Der findes en lang række forskellige måder at tilføre kroppen lægemidler på, f.eks. Tabletter - gennem munden Granulat - gennem munden Injektion - gennem huden eller ind i en blodåre Stikpiller - i endetarmen Klysma - i endetarmen Skum - i endetarmen Når man får konstateret kronisk tarmbetændelse colitis ulcerosa eller Crohns sygdom vil det næsten altid medføre en medicinsk behandling. Det vil oftest være i form af tabletter, stikpiller, klysma eller skum. Lægen vil ud fra dit sygdomstilfælde tage stilling til, hvilken medicin, der er bedst egnet netop i dit tilfælde. Lægen kan sammensætte behandlingen af to eller tre forskellige former for medicin, hvilket kan betyde, at du skal tage medicinen både som tabletter og i endetarmen f.eks. som en stikpille selvom det er det samme præparat. Det er vigtigt, at du nøje følger lægens ordination og kun ændrer på dosis efter aftale med din læge. Hvor lang tid skal jeg fortsætte med behandlingen? Kronisk tarmbetændelse er ikke en sygdom, som forsvinder, derfor skal du sandsynligvis altid fortsætte med behandlingen. Sygdommen kan i perioder ligge i dvale, og du behøver en mindre dosis medicin. Det er vigtigt, at du ikke selv ændrer behandlingen udover hvad der er aftalt - uden at drøfte det med din læge. Det kan nemlig betyde, at din sygdom blusser op.

15 SIDE 15 Får jeg bivirkninger? Når man får en medicinsk behandling, vil man indimellem kunne opleve bivirkninger. Bivirkningerne afhænger af, hvilken medicin du får, og sygeplejersken (lægen) vil fortælle dig, hvad du skal være opmærksom på, ved netop den behandling, du får. Hvis du oplever reaktioner fra din krop, som er anderledes, end dem du er vant til, bør du altid kontakte sygeplejersken/lægen. Hvordan husker jeg medicinen, og hvad hvis jeg glemmer den? Prøv at koble medicinindtagelsen sammen med en daglig rutine f.eks. tandbørstning kaffebrygning el.lign. Det kan være en hjælp med en pilleæske, hvor alle ugens piller kan ligge (fås på apoteket) Glemmer du en dosis, tager du den, så snart du opdager det og fortsætter med den normale dosering. Kontakt altid sygeplejersken/lægen når: Du føler sygdommen forværres Du oplever reaktioner fra din krop, som er usædvanlige Hvis du er usikker på doseringen Hvis jeg får en anden medicin Det er meget vigtigt, at du fortæller lægen om al den medicin, du får det gælder også håndkøbsmedicin og naturmedicin. Det er, fordi nogle former for medicin kan mindske eller forstærke hinandens virkning. Graviditet Medicinsk behandling, graviditet og kronisk tarmbetændelse er omtalt specielt i et senere afsnit i dette hæfte.

16 SIDE 16 Medicin Som du sikkert allerede ved, kan kronisk tarmbetændelse ramme forskellige dele af tarmen. For at få god effekt af behandlingen er det vigtigt, at mest muligt af den virksomme medicin kommer præcist derhen, hvor lidelsen sidder. De forskellige produkter er fremstillet således, at de netop frigiver den aktive medicin, der hvor der er brug for den derfor ser de forskellige ud nogle er fremstillet som kapsler der har forskellig farve. Nogle lægemidler er produceret som granulat (en slags grovkornet pulver). Når du køber medicinen, vil der altid være en indlægsseddel i pakken start med at læse den grundigt igennem og spørg, hvis der er noget, du er i tvivl om. Indimellem kan det ske, at kapslerne ikke opløses helt, og derfor kan ses i afføringen. Det betyder ikke noget for behandlingen, da det aktive stof næsten altid er sluppet ud af kapslen. De såkaldte kopipræparater kan forvirre fordi navnet uden på pakningen kan variere, selv om indholdet er det samme. Virkningen er altså den samme. Må tabletterne deles / knuses / tygges? Nogle tabletter har en fordybning på overfladen, som viser, at tabletten kan deles. Det letter indtagelsen, også hvis man evt. kun skal have en halv tablet ad gangen. Alle andre tabletter med glat overflade må ikke deles, men skal synkes hele. Som hovedregel må tabletter og granulat hverken knuses eller tygges gør man det ødelægges den mekanisme, som sørger for, at medicinen frigives i netop den del af tarmen, hvor der er brug for den. Kontakt sygeplejersken/lægen, hvis du har svært ved at indtage tabletterne hele. Hvordan skal jeg indtage tabletterne? Skyl altid tabletterne ned med et glas vand og indtag dem gerne sammen med et måltid. Hvis der er specielle forholdsregler med netop den medicin, du får, vil det fremgå af indlægssedlen.

17 SIDE 17 Klysma (opløsning til indhældning) Klysma er en opløsning af flydende medicin, som suges op i tarmvæggen. Klysma kan vælges som behandling, hvis betændelsen sidder i de nederste cm af tarmen. Det bevirker overvejende lokalt og giver derfor mindre bivirkninger i resten af kroppen. På fig.1 kan du se, hvor langt op i tarmen et klysma virker. Klysma gives oftest som en kur (4-6 uger) i forbindelse med opblussen i sygdommen. Det er vigtigt at fuldføre kuren, selvom symptomerne bliver mindre eller forsvinder undervejs. Ligeledes kan det være en god behandling at fortsætte med stikpiller altid og ikke kun ved opblussen. Praktiske råd når du skal anvende et klysma: illustration 1 Tag klysma til sengetid Lun klysma i håndvasken i godt varmt vand, indtil væsken er lunken. Du kan bedre holde på væsken nården er opvarmet. Læg dig på et ekstra underlag f.eks. et engangsunderlag eller et håndklæde. Vær opmærksom på, at nogle væsker kan give misfarvning. Husk en affaldspose til den tomme flaske. Læg dig på venstre side, placer eventuelt en pude under hoften. Slap af... Indfør spidsen af klysmaet i endetarmen. Indføringen kan lettes, hvis du smører spidsen med lidt vaseline. Hvis du er meget øm, kan du eventuelt bruge lokalbedøvende spørg sygeplejersken/lægen til råds. Start med at klemme en lille smule op først, så tarmen vænner sig til det. Vent et øjeblik og klem så flasken langsomt sammen, så væsken løber op i tarmen i løbet af nogle minutter. Træk spidsen ud inden du slipper flasken så du undgår at væsken løbet tilbage i flasken. Klem endetarmsåbningen sammen.

18 SIDE 18 Bliv liggende på venstre side i nogle minutter vend dig om på ryggen og løft enden et øjeblik drej om på venstre side i nogle minutter igen og til sidst på højre side i 10 minutter. På denne måde hjælper du til med, at væsken fordeler sig så højt op i tarmen som muligt. Herefter kan du lægge dig til at sove på den side, du har lyst til. Jo længere du kan holde på klysmaet desto længere tid får det mulighed for at virke. Bedst er det, hvis du kan holde på det hele natten. Stikpiller Hvis du sammen med din tabletbehandling får ordineret stikpiller, er det for på den måde, at opnå en ekstra høj koncentration af medicinen i endetarmen. På fig. 1 kan du se, hvor langt op i tarmen en stikpille virker. Praktiske råd, når du skal tage en stikpille: Start med at tage stikpillen ud af beskyttelsespakningen. Hvis stikpillen har torpedoform anvendes den med den flade ende først Find den stilling, du synes passer dig bedst. Du kan ligge på siden eller sidde på toilettet, eventuelt stå med det ene ben på toilettet eller på en skammel. Fugt evt. en stikpille med lidt koldt vand eller vaseline inden indføringen. illustration 2 Slap af og skub stikpillen op i endetarmen. Når stikpillen er så langt oppe at din finger rører endetarmsåbningen, kniber du endetarmsmusklen kraftigt sammen. Herved skubbes stikpillen op i tarmen, og du undgår, at den glider ud igen. Når du har taget stikpillen, begynder den at virke efter nogle få minutter. Jo længere tid der går, inden du går på toilettet desto længere tid får medicinen at virke i. Det er derfor en god ide, at tage stikpillen til sengetid. Skal du have flere stikpiller fordelt over døgnet, så tag den anden først på dagen, når du så vidt muligt har tømt din tarm.

19 SIDE 19 Skumprodukter til rektalt brug Hvis det er svært at holde på et klysma, eller ikke er muligt at blive liggende længe nok bagefter, kan et skumprodukt være et godt alternativ. Skummet virker opfyldende, breder sig ud i tarmen, og klæber sig til denne. Herved opnås god effekt, det er nemlig medicinens direkte kontakt med tarmen/slimhinden, der er afgørende for virkningen. Derfor er det vigtigt at holde medicinen i tarmen så længe som overhovedet muligt. Skum kan tages om morgenen, fordi det ikke er afgørende at blive liggende bagefter. Skummet doseres gennem en lille aerosolbeholder, som indeholder flere doser. Det er nemt at tage. Diskuter med lægen og sygeplejersken hvilken formulering der passer bedst til netop din situation!. Opbevaring af medicin Al medicin, hvad enten det drejer sig om tabletter, klysma, skum eller stikpiller, skal opbevares tørt og ved almindelig stuetemperatur. Undgå frost og direkte sollys. Opbevar altid medicinen i originalemballagen den har ofte et formål. Eksempelvis er nogle tabletter pakket enkeltvis i blisterpakning for at beskytte mod stød og brud. Hvis du blot skal have et par tabletter med, kan du klippe i blisterpakningen. Opbevaring i originalemballagen mindsker også risikoen for at forbytte medicinen. Al medicin skal opbevares udenfor børns rækkevidde. SYMPTOMER UDENFOR MAVETARMKANALEN VED COLITIS ULCEROSA OG CROHNS SYGDOM Kronisk tarmbetændelse colitis ulcerosa og Crohns sygdom kan i nogle tilfælde være kompliceret med symptomer udenfor mavetarm kanalen. Dette kan være inflammation (betændelse) i primært led, hud, øjne eller i galdevejene. Ledsymptomer Det er vigtigt at være opmærksom på, at der findes to forskellige former for ledsymptomer med vidt forskellig relation til tarmsygdommen og med helt forskellige måder at forløbe på.

20 SIDE 20 PERIFER ledbetændelse: Betændelse i små og mellemstore led lokaliseret til ekstremiteterne (arme og ben) er ledsagesymptomer til tarmbetændelsen ( fjernreaktion ). Som denne veksler symptomerne i styrke og aftager, når tarmbetændelsen behandles. Betændelsen ødelægger ikke leddene som f.eks. leddegigt. Den giver ikke varige skader. Denne form ses hos op til 20% af patienter med kronisk tarmbetændelse. AXIAL ledbetændelse: Betændelse i rygsøjlens små led eller i de led, hvor korsbenet er hæftet i bækkenringen giver nedsat bevægelighed og rygsmerter eller kroniske lave lændesmerter. Det drejer sig om en selvstændig ledsygdom, som blot optræder med øget hyppighed hos patienter med kronisk tarmbetændelse. Denne ledbetændelse optræder på arvelig basis hos patienter med visse vævstyper, som kan bestemmes ved en blodprøve (HLA B27 og HLA B44). Betændelsen starter ofte snigende og skrider langsomt frem, selvstændigt og uafhængigt af tarmsygdommens aktivitet og behandling. Behandlingen er fysioterapi, gigtmidler og eventuelt ledoperation. 3-5% får betændelse lokaliseret til rygsøjlen, mens op til 25% kan få forandringer i led i korsbenet. Hos enkelte patienter kan man efter aftrapning af binyrebarkhormonbehandling se længerevarende led- og muskelsmerter. Dette er forbigående og har ikke noget at gøre med tarmsygdommen, hvorfor der ikke kan/bør fortsættes med yderligere binyrebarkhormonbehandling. Hvordan stilles diagnosen? En kombination af kronisk tarmbetændelse og samtidig påvist perifer ledbetændelse vil være diagnostisk, hvis de to betændelsestilstande optræder sideløbende og anden gigtsygdom ikke er påvist. Diagnosen axial ledbetændelse stilles på symptomer suppleret med røntgenfotografering/scanning. Diagnosen støttes ved blodprøve til vævstypebestemmelse. Kan man fortsætte sit arbejde med ledbetændelse? Ja, hvis man har mulighed for at skåne og aflaste leddene i aktive perioder af perifer ledbetændelse. Axial ledbetændelse er mere tilbøjelig til kronisk, fremadskridende sygdom, og trods behandling kan erhvervsevnen efterhånden blive nedsat. Erhvervsvejledning, omskoling/revalidering kan blive aktuel.

21 SIDE 21 Vil ledbetændelse betyde stivhed i leddene? Axial ledbetændelse medfører tiltagende stivhed af leddene, bevægelsesmulighederne i leddene går langsomt tabt. Ved perifer ledbetændelse kan leddene være stive i sygdomsperioder, men dette forsvinder igen efter behandling. HUDSYMPTOMER I huden kan man se forandringer i form af røde betændelsesknuder (knuderosen), oftest sidder forandringerne på underben eller arme, ses hos ca. 5%, derudover kan man få en betændelsestilstand som kaldes pyoderma gangrenosum, ses hos 1-3%. Begge tilstande kommer oftest i forbindelse med aktivitet i tarmsygdommen, men ses også som eneste symptom. Behandling af knuderosen er primært at få kontrol over tarmsygdommen. Pyoderma gangrenosum kan være vanskeligere af behandle, dels skal man få kontrol over tarmsygdommen, dels kan det være nødvendigt med både lokalbehandling og/eller stærkere medicinsk behandling. ØJENSYMPTOMER Der er to former for øjensymptomer i forbindelse med kronisk tarmsygdom: regnbuehinde betændelse (uveitis) eller betændelse i bindehinden (episcleritis), førstnævnte kræver behandling med binyrebarkhormon og tilsyn ved en øjenlæge, sidstnævnte er mindre alvorlig og kan behandles med lokalbehandling uden at give men. BETÆNDELSE I GALDEVEJE Hos patienter med colitis ulcerosa ses betændelse i galdeveje hyppigere (2%), man ser forhøjede levertal og stiller diagnosen ved MR scanning af galdeveje. Ved denne manifestation er det nødvendigt at overvåge patienten med årlig kikkertundersøgelse af tyktarmen, da der er øget risiko for kræft i tarmen.

22 SIDE 22 GRAVIDITET VED COLITIS ULCEROSA OG CROHNS SYGDOM Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis ulcerosa kan give anledning til sårdannelser i slimhinden, i endetarmen (rectum= tyktarmen (colon), mens Crohns sygdom kan medføre betændelsesforandringer i tyndtarmen (ileum), tyktamen(colon) og sjældnere i andre dele af mavetarmkanalen (mund, spiserør, tolvfingertarm og mavesæk). Patienter med disse sygdomme har ofte diarré, mavesmerter, blødning fra endetarmen og feber. Dårlig appetit og vægttab forekommer ofte. Betændelsesreaktioner kan også ses fra led, hud, øjne, mundhule og lever. Kræft kan i sjældne tilfælde forekomme i tynd- og tyktarmen hos Crohn patienter, og i tyktarmen hos patienter med colitis ulcerosa som en alvorlig komplikation til langvarig aktiv sygdom. Sygdommene kan udbryde såvel hurtigt som snigende, og kirurgisk behandling er undertiden nødvendig. Både colitis ulcerosa og Crohns sygdom opstår hyppigt hos unge, og kvinder får sygdommene lidt hyppigere end mænd. Det er vigtigt at vide, hvordan en graviditet påvirker sygdomsforløbet, og hvordan sygdommene påvirker graviditeten og fosteret. Spørgsmålene i dette afsnit er baseret på nyere viden om disse forhold, herunder undersøgelser omhandlende et stort antal gravide med colitis ulcerosa og Crohns sygdom. Har kvinder med colitis ulcerosa og Crohns sygdom sværere ved at blive gravide? Som samlet gruppe, ja. Kvinder, som har haft besvær med at blive gravide, har sædvanligvis haft Crohns sygdom (især lokaliseret i tyktarmen) og ikke colitis ulcerosa. Problemet er oftest midlertidigt og skyldes næppe tillukkede æggeledere, men derimod symptomer på aktiv Crohns sygdom i form af feber, fistler og blodmangel. Hvis en kvinde med Crohns sygdom har svært ved at blive gravid, kan dette være udtryk for, at hun behøver en mere aktiv behandling af sin sygdom. I disse tilfælde er det en god idé at udskyde en planlagt graviditet, til symptomerne er under kontrol, og hun føler sig bedre tilpas.

23 SIDE 23 Vil graviditet forværre sygdomsaktiviteten hos en kvinde med colitis ulcerosa eller Crohns sygdom? Enhver kvinde, som overvejer svangerskab, bør tage hensyn til sin helbredstilstand, før hun bliver gravid. Den nyeste viden tyder på, at kvinder med sygdommene, hvad enten det er colitis ulcerosa eller Crohns sygdom, klarer sig godt under graviditeten, hvis sygdomsaktiviteten var i ro på tidspunktet for graviditetens indtræden. Derimod vil begge sygdomme have tilbøjelighed til at forblive aktive eller forværres, hvis graviditeten indtræder i en periode med aktiv sygdom. Denne forværring ses især i første trimester (3 måneder) ved colitis ulcerosa og i tredje trimester ved Crohns sygdom. Hvis sygdomsaktiviteten kan bringes til ro med lægemidler under graviditeten, vil kvindens helbred ofte være godt i resten af graviditeten. Hvilken indvirkning kan colitis ulcerosa og Crohns sygdom have på graviditeten, og kan fosteret skades på grund af sygdommen? Langt de fleste kvinder med disse sygdomme føder lige så normalt, og får lige så sunde børn som raske kvinder i den øvrige befolkning. De situationer, der af og til kan påvirke graviditeten, optræder overvejende hos kvinder med aktiv Crohns sygdom, hvor der er en vis forøget risiko for for-tidlig-fødsel, dødfødsel og abort. Hvis symptomerne bliver så udtalte, at det kræver kirurgisk behandling øges risikoen for fosteret også. Kan colitis ulcerosa og Crohns sygdom opstå første gang under graviditet? Sygdommene kan opstå på alle tidspunkter i livet, og kan derfor også opstå under en graviditet. Når sygdommen opstår på dette tidspunkt, opfører sygdommen sig dog ikke anderledes, end hvis den opstår på andre tidspunkter. Er der risiko ved at tage Asacol, Salazopyrin, Dipentum, Mesasal, Pentasa, Mezavant, Salofalk og eller prednisolon (binyrebarkhormon) under graviditeten og amningen? Det er naturligt, at den gravide kvinde og hendes læge ønsker at indskrænke brugen af lægemidler under graviditeten mest muligt for at undgå en eventuel skadevirkning på fosteret. Salazopyrin og Prednisolon er de lægemidler for colitis ulcerosa og Crohns sygdom, som vi har længst erfaring med. Der er dog intet, der tyder på en skadevirkning på fosteret,

24 SIDE 24 hvis moderen behandles med disse midler. Det samme er tilfældet med de nyere 5-aminosalicylsyreholdige analoger til Salazopyrin, dvs. Asacol, Dipentum, Mesasal, Mezavant og Pentasa, Salofalk om end erfaringerne endnu ikke er så omfattende som med Salazopyrin. Tilskud af folinsyre anbefales under graviditeten ved Salazopyrinbehandling. Da den største risiko for fostret er aktiv sygdom hos moderen og ikke medicinen, bør behandlingen med disse lægemidler ikke afbrydes, blot fordi graviditet er indtruffet. Hvis sygdomsaktiviteten forværres under graviditeten, kan de nævnte lægemidler bringes i anvendelse, og dosis kan forøges ved behov. Ligeledes kan præparaterne benyttes til at sikre ro i sygdomsaktiviteten i resten af graviditeten og i ammeperioden. Er bivirkningerne ved disse lægemidler større, når de anvendes under graviditet? Nej. Men Salazopyrin kan i nogle tilfælde give kvalme, som forstærker den kvalme, som ofte ses tidligt i graviditeten. Midler kan endvidere give lidt halsbrand af samme type, som den der undertiden forekommer i de sidste måneder af svangerskabet. Kan man amme, mens man er i behandling med disse lægemidler? Ja. Skønt midlerne i et vist omfang udskilles i modermælken, skader dette ikke det ammede barn. Det samme gælder for Prednisolon. Her bør dosis dog reduceres og behandling ophøre, så snart det er muligt, men det gælder jo, hvad enten patienten er gravid eller ej. Hvorledes forholder det sig med de såkaldte immunsuppressive lægemidler som Imurel (Azathioprin), Puri-Nethol, (6-mercapto-purin) og Methotrexat. Kan de anvendes under graviditet? I dyreforsøg har disse midler haft fosterskadelig effekt, men ved Imurel (azathioprin) og Puri-Nethol (6-mercapto-purin) har man dog ikke konstateret en sådan effekt hos mennesker. Derfor og på baggrund af videre forskning, er man nu kommet frem med en anbefaling der siger, at det er forsvarligt, hvis det er nødvendigt for at holde sygdommen i ro, at forblive i behandling med Imurel (azathioprin) eller Puri-Nethol (6-mercapto-purin) under graviditet og amning. Det er til enhver tid vigtigt for både mor og barn at sygdommen er velbehandlet. Derimod er det farligt for fosteret, hvis man tager Methotrexat, og man skal ophøre med dette præparat,

25 SIDE 25 hvis graviditet planlægges. Tal med din læge, hvis du er i Methotrexatbehandling og overvejer graviditet. Biologiske lægemidler (anti-tnfalfa) (Remicade (Infliximab), Humira (Adalimumab), Cimzia (Certilizumab), Simponi (Golimumab), Entyvio nyt/ikke testet. Kan de anvendes under graviditet? Langtidserfaring før og under graviditet og amning med de nye biologiske lægemidler anti-tnfalfa Remicade (Infliximab), Humira (Adalimumab) og Cimzia (Certilizumab), Simponi (Golimumab)) er sparsomme vedrørende Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Man har størst erfaring med Remicade behandling ved graviditet og amning. Erfaringen nu, efter at mange har gennemført graviditeter under biologisk behandling, er at der ikke synes at være nogen forøget risiko for misdannelser hos barnet, selv om moderen har fået biologisk behandling under hele graviditeten. Der er heller ingen problemer med at amme, selv om man fortsat får biologisk behandling. Kan provokeret abort komme på tale på grund af sygdommens opblussen? Nej, patienten behandles i stedet så intensivt med lægemidler, så man herigennem opnår kontrol med sygdomsaktiviteten. Hvilke undersøgelser af sygdommen kan anvendes under graviditet? Kikkertundersøgelser af endetarm og tyktarmen (sigmoideoskopi og koloskopi) samt af mavesæk/tolvfingertarm (gastroskopi), eventuelt med vævsprøvestagning kan udføres i det omfang, det er nødvendigt for behandling af sygdommene. Til gengæld skal MR og røntgenundersøgelser vente til efter fødslen. Kan operation foretages under graviditet? Kirurgisk behandling bør så vidt muligt udskydes til efter fødslen. Hvis sygdomsaktiviteten er svær og ikke reagerer på medicinsk behandling, kan det dog være mere farligt ikke at operere. Dette er et spørgsmål om afvejning af risici.

26 SIDE 26 Der er foretaget vellykkede tarmresektioner (fjernelse af tarm) og endog anlæggelse af ileostomi hos gravide, men når indgreb i bughulen foretages, er det alt andet lige en forøget risiko for, at fosteret ikke vil overleve. Kan tidligere tarmoperationer have betydning for forløbet af graviditeten? Tidligere tarmresektioner (fjernelse af et stykke tarm) hos patienter med Crohns sygdom ser ikke ud til at have betydning for forløbet af graviditeten. Da operationen sædvanligvis har afhjulpet symptomer vil patienten derimod ofte klare sig bedre under graviditeten, end hvis hun havde en ulmende sygdom. Kvinder med ileostomi kan i enkelte tilfælde få problemer i form af prolaps (fremfald) eller afklemning af ileostomien under graviditeten. Der har således været anbefalet, at udskyde graviditeten et år efter anlæggelse af ileostomi, skulle en graviditet opstå, anbefaler man dog ikke abort. Ved Crohns sygdom med komplikationer i form af bylder eller fisteldannelse ved endetarmen, bør kejsersnit overvejes. Kvinder, der har fået foretaget kolektomi (fjernelse af tyktarmen) med anlæggelse af ileoanal pouch ( ny endetarm konstrueret af tyndtarm), har fortsat mulighed for at føde normalt, men hvorvidt kejsersnit er det mest hensigtsmæssige i det enkelte tilfælde må afgøres i samråd med kirurgen, gastroenterologen og fødselslægen. Hvis der under graviditeten sker opblussen af sygdommen, vil dette så også ske ved eventuelle senere graviditeter? Nej, der er intet, der tyder på, at et bestemt forløb af sygdommen under graviditet vil gentage sig under efterfølgende graviditeter. Hvad er sandsynligheden for, at barnet vil få colitis ulcerosa eller Crohns sygdom? Nyere undersøgelser viser at ca. 5-10% af børn født af en mor/far med Crohns sygdom eller colitis ulcerosa, på et eller andet tidspunkt udvikler den ene eller den anden tarmsygdom. Hvis begge forældre har colitis ulcerosa eller Crohns sygdom, stiger denne risiko til op mod 50%. Disse tal er højere, end hvad man tidligere regnede med. Men selv i familier med

27 SIDE 27 svære tilfælde, ses ikke noget klart genetisk arvemønster. Man kan således ikke forudsige, om barnet vil arve sygdommen fra sine forældre. Man skal dog langt fra fraråde et par at få børn, blot fordi en af forældrene har sygdommen. Skal gravide med colitis ulcerosa eller Crohns sygdom følge en speciel diæt eller kostplan? Gravide med colitis ulcerosa og Crohns sygdom bør følge de samme råd om en velafbalanceret kost, som gælder for alle andre gravide, herunder hvad angår tilskud af vitaminer og mineraler. Kan følelsesmæssige forhold under graviditeten eller i tiden lige efter fødslen få sygdommen til at blusse op? Følelsesmæssige forhold kan give anledning til forværring i tarmsymptomerne under graviditet, ligesom de kan på ethvert andet tidspunkt. Dette betyder imidlertid ikke, at stress er årsag til sygdommen. Tilsvarende er den første tid efter fødslen præget af mange forandringer, såvel legemligt som følelsesmæssigt, hvad der kan give anledning til, at tarmsymptomerne midlertidigt opleves som forværrede. BØRN OG UNGE MED COLITIS ULCEROSA OG CROHNS SYGDOM Når man er barn og ganske ung, og i færd med at udvikle og uddanne sig, vil det at få konstateret en kronisk sygdom hvad enten det nu drejer sig om sukkersyge, nyrebetændelse, tarmbetændelse eller andet hurtigt blive til en stor udfordring. Heldigvis er børn og unge tit bedre end voksne til at tilpasse sig kronisk sygdom og til samtidig at huske, at der stadig skal være plads til skole, kammerater og fritidsaktiviteter. Hvad er Crohns sygdom? Crohns sydom er en tilstand, hvor tarmen tyktarmen eller tyndtarmen eller begge dele bliver hævet og betændt. Det medfører som regel mavesmerter og evt. diarré, og det kan også i perioder medføre kvalme og vægttab. Betændelsen ved Crohns sygdom kan sidde i et

28 SIDE 28 kortere eller længere afsnit af tarmen, mens andre afsnit er helt normale. Hvad er colitis ulcerosa? Det er ligesom Crohns sygdom en betændelsestilstand i tarmen, men i modsætning til Crohns sygdom sidder colitis ulcerosa i tyktarmen og kun i tyktarmsslimhinden, der er den del, der vender indad i tarmen. Sygdommen kan omfatte større eller mindre dele af tyktarmen, lige fra at kun endetarmen er betændt, til at hele tyktarmen er det. Hos børn er det almindeligt, at det meste af tyktarmen er betændt. Hvad er årsagen til kronisk tarmbetændelse? Man kender ikke årsagen til hverken colitis ulcerosa eller Crohns sygdom. Man formoder, at personer, der udvikler sygdommene, har en lille medfødt skavank i immunsystemet, og at sygdommene udvikler sig, ved at immunsystemet misforstår sin opgave og fejlagtigt angriber tarmens normale bakterier. Resultatet bliver betændelse i tarmen. Kan jeg blive helbredt? Nej sygdommen kan ikke helbredes, men med den rette medicin kan den falde i søvn, så man ikke mærker den. Ind imellem vil den dog vågne op. I en stor undersøgelse er det vist, at til enhver tid er ca. halvdelen af patienterne fuldstændig velbefindende uden gener fra sygdommen, mens den anden halvdel har symptomer i større eller mindre grad. De symptomfrie perioder kan være fra måneder til adskillige års længde, så selv om man ikke kan blive egentlig helbredt for sygdommen, kan man altså forvente lange periode uden gener. Hvilken slags medicin skal jeg tage? Det vil den læge, der behandler, tage stilling til på baggrund af symptomerne og resultater af blodprøver, afføringsprøve og kikkertundersøgelser. Først skal man have medicin for at bringe sygdommen i ro ( få den til at sove ). Dernæst skal de fleste have medicin for at forhindre sygdommen i at blusse op ( at vågne op ). 1) Medicin til at bringe sygdommen i ro: Medicin af den såkaldte 5-aminosalicylsyregruppe (Asacol, Dipentum, Mesasal, Pentasa, Mezavant, Salazopyrin) virker ved mild colitis ulcerosa. Andre med mere kraftig betændelse

29 SIDE 29 pga. colitis ulcerosa har behov for binyrebarkhormon (prednisolon). Patienter med Crohns sygdom har normalt behov for enten binyrebarkhormon (prednisolon) eller en 4-6 ugers varende kur med flydende specialmad, hvor de ikke må spise normal mad. 2) Medicin til at forhindre tilbagefald: Ved colitis ulcerosa benyttes primært medicin fra 5-aminosalicylsyregruppen (se ovenfor). Andre børn og unge med colitis ulcerosa, og en meget stor del af dem med Crohns sygdom, får i stedet behandling med azathioprin (Imurel).Hvis ovenstående ikke virker tilfredsstillende vil lægen ofte diskutere muligheden for såkaldt biologisk behandling med jer. Det er medicin, som blokerer vigtige steder i det løbske immunsystem. De gives med intervaller mellem 2 og 8 uger som indsprøjtning i drop i blodåren eller underhuden. Har medicinen bivirkninger? 5-asa-præparaterne tåles generelt godt, selvom der forbigående, når behandlingen startes, kan komme lidt kvalme. Nogle mennesker er imidlertid overfølsomme for stoffet, og de kan få udslæt på huden eller hovedpine, og så må behandlingen ophøre. Tåler man imidlertid behandlingen, og det gør langt de fleste, kan den fortsætte i årevis uden bivirkninger. Prednisolon og andre binyrebarkhormon-præparater har dels nogle bivirkninger, der optræder hurtigt i behandlingen, dels nogle langsigtede bivirkninger. De umiddelbare bivirkninger er øget appetit, vægtøgning, bumser hos især drengene, humørsvingninger og man kan blive mere rund i ansigtet. Disse bivirkninger aftager, så snart dosis sættes ned, og de ophører, når behandlingen er forbi. De langsigtede bivirkninger er mere lumske. Det drejer sig om hæmning af væksten og om en påvirkning af knoglerne, som bliver mere kalkfattige, end de skal være. Disse langsigtede bivirkninger gør, at man nødigt behandler med Prednisolon mere end nogle få måneder ad gangen og altid supplerer behandlingen med tilskud af kalk og D-vitamin til knoglerne. Skal jeg igennem mange undersøgelser? Det er vigtigt at få fuldstændig klarlagt, hvor sygdommen sidder, fordi behandlingen er anderledes ved tyndtarmssygdom end ved tyktarmssygdom, og anderledes, hvis det drejer sig om et længere stykke af tarmen, end hvis det kun er et ganske kort område, der er sygt. Det er derfor, at man ved sygdommens start skal igennem både kikkertundersøgelser og mange gange også skanninger.

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Patientvejledning. Morbus Crohn. Kronisk tarmbetændelse

Patientvejledning. Morbus Crohn. Kronisk tarmbetændelse Patientvejledning Morbus Crohn Kronisk tarmbetændelse Hvad er Morbus Crohn? Morbus Crohn er en kronisk tarmsygdom, som er opkaldt efter den læge, der første gang beskrev sygdommen i 1932. Morbus Crohn,

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Alendronat Orifarm, 70 mg, tabletter. Alendronsyre

Indlægsseddel: Information til brugeren. Alendronat Orifarm, 70 mg, tabletter. Alendronsyre Indlægsseddel: Information til brugeren Alendronat Orifarm, 70 mg, tabletter Alendronsyre Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Dicillin 250 mg og 500 mg, hårde kapsler

Dicillin 250 mg og 500 mg, hårde kapsler Dicillin 250 mg og 500 mg, hårde kapsler Læs denne information godt igennem, før du begynder at bruge medicinen. Gem denne information, du får måske brug for at læse den igen. Kontakt læge eller apotek,

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Patientvejledning. Colitis Ulcerosa

Patientvejledning. Colitis Ulcerosa Patientvejledning Colitis Ulcerosa Hvad er Colitis Ulcerosa? Colitis Ulcerosa er en kronisk tarmsygdom, hvor der i tyktarmens slimhinde opstår en betændelses reaktion. Den betændte slimhinde hæver, bliver

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN MICROTRAST 0,7 g/g Oral pasta. Bariumsulfat

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN MICROTRAST 0,7 g/g Oral pasta. Bariumsulfat INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN MICROTRAST 0,7 g/g Oral pasta Bariumsulfat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Operation i spiserøret (oesophagus)

Operation i spiserøret (oesophagus) Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst

Læs mere

Patientinformation. Tarmslyng. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling

Patientinformation. Tarmslyng. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling Patientinformation Tarmslyng Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk Afdeling Tarmslyng Tarmslyng er en fællesbetegnelse for en akut tilstand med ophævet passage af luft og afføring gennem tarmsystemet. I tyndtarmen

Læs mere

Methotrexat. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium

Methotrexat. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Methotrexat Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Methotrexat (MTX) VIRKNING Methotrexat (MTX) dæmper sygdomsaktiviteten ved leddegigt, psoriasisgigt

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Behandling for hjernesvulst

Behandling for hjernesvulst Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

- om behandling med Humira

- om behandling med Humira Patientinformation - om behandling med Humira - Adalimumab Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Information om behandling med Humira Hvordan anvendes Humira? Humira anvendes ved

Læs mere

Deltager information

Deltager information READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.

Læs mere

Blod i afføringen. Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod".

Blod i afføringen. Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt okkult blod. Blod i afføringen Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod". Forekomst I den almindelige befolkning observerer 20% blod i afføringen i løbet af et

Læs mere

Spædbørn. Børn skal fyldes med kærlighed - ikke lægemidler. Men

Spædbørn. Børn skal fyldes med kærlighed - ikke lægemidler. Men Spædbørn Børn skal fyldes med kærlighed - ikke lægemidler. Men nogle gange er den kærligste behandling medicinsk. Det kan du læse mere om her i brochuren. 12069_Spædbørn_A5_boch copy.indd 2 10/07/07 13:06:57

Læs mere

Forstoppelse. Til patienter og pårørende. Vælg farve. vejledning og behandling af forstoppelse (obstipation) Børne- og ungeklinikken

Forstoppelse. Til patienter og pårørende. Vælg farve. vejledning og behandling af forstoppelse (obstipation) Børne- og ungeklinikken Til patienter og pårørende Forstoppelse vejledning og behandling af forstoppelse (obstipation) Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Børne- og ungeklinikken Hvor tit har børn normal afføring? Hvad er forstoppelse?

Læs mere

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen.

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. Koloskopi Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. Koloskopi Du bedes møde til undersøgelse af: a. endetarm b. tyktarm c. sidste stykke af tyndtarmen Du bedes møde den... /...

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Mini-Pe 0,35 mg Tabletter norethisteron

Mini-Pe 0,35 mg Tabletter norethisteron INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Mini-Pe 0,35 mg Tabletter norethisteron Læs indlægssedlen grundigt, inden De begynder at tage medicinen - Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

Læs mere

Forstoppelse og afføringsinkontinens

Forstoppelse og afføringsinkontinens Pædiatrisk Afdeling Forstoppelse og afføringsinkontinens Forældreinformation www.koldingsygehus.dk Hvad er forstoppelse? Forstoppelse er en tilstand, hvor afføringen bliver fastere og mere knoldet. Barnet

Læs mere

LUPUS og GRAVIDITET. "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96

LUPUS og GRAVIDITET. Pregnancy and Lupus Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Oversættelse 1999 - Hanne Hønnicke, 8800 Viborg Side 1 LUPUS og GRAVIDITET "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Eftersom lupus (SLE) først og fremmest

Læs mere

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Det er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30.

Det er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30. Operation for mandlig brystudvikling - Gynækomasti - Amalieklinikken i København Mænd har ligesom kvinder anlæg til dannelse af et bryst, men forskellig hormonpåvirkning af brystkirtelvævet hos de to køn

Læs mere

Nedsynkning. Vejledning til dig, der skal opereres for. nedsynkning. Nedsynkning Januar 2012 Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling

Nedsynkning. Vejledning til dig, der skal opereres for. nedsynkning. Nedsynkning Januar 2012 Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Nedsynkning Vejledning til dig, der skal opereres for nedsynkning Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Vejledning til dig, der skal opereres

Læs mere

Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

NR. 24. Visdomstænder. Hvad er visdomstænder? Hvornår skal visdomstænder. Hvad sker der før, under og efter du har fået fjernet en visdomstand?

NR. 24. Visdomstænder. Hvad er visdomstænder? Hvornår skal visdomstænder. Hvad sker der før, under og efter du har fået fjernet en visdomstand? NR. 24 Visdomstænder Hvad er visdomstænder? Hvornår skal visdomstænder fjernes? Hvad sker der før, under og efter du har fået fjernet en visdomstand? Visdomstænder Hvad er visdomstænder? Du kan i alt få

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

Har du astma? Og er du gravid?

Har du astma? Og er du gravid? Har du astma? Og er du gravid? I Danmark gennemfører op mod 5.000 kvinder med astma hvert år en graviditet. I forbindelse med graviditet, fødsel og amning er mange kvinder utrygge ved astma-medicinen.

Læs mere

Information om sigmoideoskopi og gastroskopi

Information om sigmoideoskopi og gastroskopi Patientinformation Information om sigmoideoskopi og gastroskopi - Moviprep Velkommen til Organkirurgisk Afdeling Endoskopisk afsnit Information om sigmoideoskopi og gastroskopi - med Moviprep-udtømning

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Flixotide inhalationspulver i Diskos 50, 100, 250 og 500 mikrogram/dosis Fluticasonpropionat

Indlægsseddel: Information til brugeren. Flixotide inhalationspulver i Diskos 50, 100, 250 og 500 mikrogram/dosis Fluticasonpropionat Indlægsseddel: Information til brugeren Flixotide inhalationspulver i Diskos 50, 100, 250 og 500 mikrogram/dosis Fluticasonpropionat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen.

Læs mere

Patientvejledning. Betændelse i udposninger på tyktarmen. Diverticulitis

Patientvejledning. Betændelse i udposninger på tyktarmen. Diverticulitis Patientvejledning Betændelse i udposninger på tyktarmen Diverticulitis Udposninger - også kaldet divertikler - på tyktarmen er en tilstand, som følger med alderen. I 40-50 års alderen har halvdelen af

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Moxalole, pulver til oral opløsning Macrogol 3350 Natriumchlorid Natriumhydrogencarbonat Kaliumchlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage

Læs mere

Åbning mellem huden og endetarmen (Fistel til endetarm)

Åbning mellem huden og endetarmen (Fistel til endetarm) Åbning mellem huden og endetarmen (Fistel til endetarm) Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er en fistel? En byld i området omkring

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne

Læs mere

Patientinformation. Brystimplantater 3. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling

Patientinformation. Brystimplantater 3. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Patientinformation Brystimplantater 3 Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystimplantater 3 Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt

Læs mere

Patientinformation. om blindtarmsbetændelse

Patientinformation. om blindtarmsbetændelse Patientinformation om blindtarmsbetændelse Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Blindtarmen (appendix) er beliggende som et ormeformet vedhæng på den højre ende af tyktarmen. Akut blindtarmsbetændelse

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen

Læs mere

Gigtmedicin. lindre og behandle gigt. Der findes mange former for. Denne brochure handler om medicin, som kan bruges til

Gigtmedicin. lindre og behandle gigt. Der findes mange former for. Denne brochure handler om medicin, som kan bruges til Gigtmedicin Denne brochure handler om medicin, som kan bruges til lindre og behandle gigt. Der findes mange former for gigt. Her omtales medicin til slidgigt og leddegigt. SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste

Læs mere

FORSTOPPELSE FORSTOPPELSE

FORSTOPPELSE FORSTOPPELSE Forstoppelse FORSTOPPELSE Der er mange, som har problemer med at komme af med afføringen. Op mod hver femte oplever problemer med afføringen. Hos ældre udgør det et stort problem. Afføringsproblemer er

Læs mere

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Før operationen Du må ikke være syg eller have sår, udslæt,

Læs mere

HALSBRAND OG SUR MAVE

HALSBRAND OG SUR MAVE Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller fedtrige måltider. Andre kender til mavesmerter, hvor lysten til kaffe og stærk mad forsvinder.

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får indgivet medicinen. Gem indlægssedlen.

Læs mere

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen.

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. Koloskopi Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. 1 Hensigten med denne vejledning er at forklare, hvad der foregår ved en koloskopi. Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er

Læs mere

Imadrax Novum, 500 mg, 750 mg og 1000 mg, dispergible tabletter amoxicillin

Imadrax Novum, 500 mg, 750 mg og 1000 mg, dispergible tabletter amoxicillin INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Imadrax Novum, 500 mg, 750 mg og 1000 mg, dispergible tabletter amoxicillin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen.

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Information om koloskopi

Information om koloskopi Patientinformation Information om koloskopi - Moviprep Velkommen til Organkirurgisk Afdeling Endoskopisk afsnit Information om Koloskopi Hvad er koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af hele

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Panodil Hot 500 mg pulver til oral opløsning, brev paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren. Panodil Hot 500 mg pulver til oral opløsning, brev paracetamol Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil Hot 500 mg pulver til oral opløsning, brev paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

Patientinformation. Bedøvelse

Patientinformation. Bedøvelse Patientinformation Bedøvelse Kvalitet Døgnet Rundt Anæstesi- og operationsafdelingen Samtale med anæstesilægen Indledning Denne pjece skal give dig nogle praktiske oplysninger omkring fuld bedøvelse, ryg-

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Husk Psyllium-frøskaller, hårde kapsler. Plantago ovata Forssk.

Indlægsseddel: Information til brugeren. Husk Psyllium-frøskaller, hårde kapsler. Plantago ovata Forssk. Indlægsseddel: Information til brugeren Husk Psyllium-frøskaller, hårde kapsler Plantago ovata Forssk. Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

Patientinformation. Brystreduktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling

Patientinformation. Brystreduktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Patientinformation Brystreduktion Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystreduktion Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt med til

Læs mere

KIKKERTUNDERSØGELSE AF ANKELLEDDET

KIKKERTUNDERSØGELSE AF ANKELLEDDET KIKKERTUNDERSØGELSE AF ANKELLEDDET Hans Bekkevolds Allé 2B, 2900 Hellerup Telefon: 39 77 70 70 Telefax: 39 77 70 71 www.cfrhospitaler.dk Du har fået tilbudt en kikkertundersøgelse af ankelleddet på CFR

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Betnovat 1 mg/ml kutanopløsning Betamethason (som betamethasonvalerat) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder

Læs mere

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen Patientinformation Kræft i tyktarmen eller endetarmen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Kræft i tyktarmen eller endetarmen Forberedelse til operation og smertebehandling: Operationen foretages af

Læs mere

Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm hos børn (koloskopi)

Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm hos børn (koloskopi) DagKlinikken Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm hos børn (koloskopi) www.koldingsygehus.dk Koloskopi Vi har planlagt at lave koloskopi. Det er en undersøgelse af endetarm og tyktarm. Hvis du har

Læs mere

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom A gentle revolution in IBD therapy INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Information om gastroskopi og koloskopi i bedøvelse

Information om gastroskopi og koloskopi i bedøvelse Patientinformation Information om gastroskopi og koloskopi i bedøvelse - Moviprep Velkommen til Organkirurgisk Afdeling Endoskopisk afsnit rev. apr. 2009 Information om gastroskopi og koloskopi i bedøvelse.

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

Patientvejledning. Sigmoideoskopi. Kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen

Patientvejledning. Sigmoideoskopi. Kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen Patientvejledning Sigmoideoskopi Kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen En sigmoideoskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og den nedre del af tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Burana 200 mg filmovertrukne tabletter Ibuprofen

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Burana 200 mg filmovertrukne tabletter Ibuprofen INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Burana 200 mg filmovertrukne tabletter Ibuprofen Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Burana uden recept. For at opnå

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Salazopyrin. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium

Salazopyrin. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Salazopyrin Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Salazopyrin Entabs (SAZP) VIRKNING Salazopyrin Entabs (SAZP) anvendes bl.a. til behandling af leddegigt

Læs mere

Indlægsseddel: Information til patienten

Indlægsseddel: Information til patienten Indlægsseddel: Information til patienten Otezla 10 mg filmovertrukne tabletter Otezla 20 mg filmovertrukne tabletter Otezla 30 mg filmovertrukne tabletter Apremilast Dette lægemiddel er underlagt supplerende

Læs mere

Koloskopi af børn og unge

Koloskopi af børn og unge Til patienter og pårørende Koloskopi af børn og unge Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Koloskopi af børn og unge Koloskopi af børn (kikkertundersøgelse af tarmen)

Læs mere

Patientinformation. Artroskopi af knæ. Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling

Patientinformation. Artroskopi af knæ. Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling Patientinformation Artroskopi af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Rev. feb. 2011 Information om Artroskopi af knæ Navn... De bedes møde i afsnit...... dag den... kl.... Vedrørende

Læs mere

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den

Læs mere

Behandling med bendamustin

Behandling med bendamustin Vi anbefaler dig behandling med indholdsstoffet bendamustin mod din kræftsygdom. Denne pjece kan være en hjælp til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af

Læs mere

Slidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

Slidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt Slidgigt Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Elocon 1mg/g salve mometasonfuroat

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Elocon 1mg/g salve mometasonfuroat INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Elocon 1mg/g salve mometasonfuroat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. Gem indlægssedlen.

Læs mere

Patientinformation. Brystløft. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling

Patientinformation. Brystløft. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Patientinformation Brystløft Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om Brystløft Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt med til forundersøgelse,

Læs mere

2 NÅR DU SKAL BEDØVES

2 NÅR DU SKAL BEDØVES Når du skal bedøves 2 NÅR DU SKAL BEDØVES Samtale med anæstesilægen Inden operationen vil en anæstesilæge spørge til dit helbred, om du har allergi, om der er specielle forhold ved dine tænder. Vi skal

Læs mere

Organkirurgisk Afdeling. PEG-sonde. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Organkirurgisk Afdeling. PEG-sonde. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Organkirurgisk Afdeling PEG-sonde Patientinformation www.koldingsygehus.dk Hvad er en PEG-sonde? En PEG-sonde er en tynd slange, som er placeret gennem huden på maven direkte ind i mavesækken. Sonden

Læs mere

Lyskenbrok. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk

Lyskenbrok. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk Lyskenbrok Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er lyskebrok Lyskebrok betyder at bughinden og en del af tarmen trænger ud gennem

Læs mere

I god tid før operationen vil speciallægen undersøge dig og informere grundigt om indgrebet og det forventelige resultat.

I god tid før operationen vil speciallægen undersøge dig og informere grundigt om indgrebet og det forventelige resultat. Efterhånden som man bliver ældre, bliver musklerne og huden i ansigtet slappere, hvorved rynker og løs hud bliver mere synlige. Den løse hud ses oftest under hagen, op langs kæberanden samt over og under

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier 10. januar 2011 PRODUKTRESUMÉ for Dulcolax, suppositorier 0. D.SP.NR. 1603 1. LÆGEMIDLETS NAVN Dulcolax 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Bisacodyl 10 mg Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

Læs mere

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn Information til forældre Modermælkserstatning Om flaskeernæring til spædbørn Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling At give mad på flaske Hvorfor flaske? At skulle give sit barn modermælkserstatning

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Primidon "ERA", 50 og 250 mg tabletter Primidon

Indlægsseddel: Information til brugeren. Primidon ERA, 50 og 250 mg tabletter Primidon Indlægsseddel: Information til brugeren Primidon "ERA", 50 og 250 mg tabletter Primidon Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og kirurgi

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og kirurgi REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 032-12 Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og

Læs mere

Bugvævsbrok. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk

Bugvævsbrok. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk Bugvævsbrok Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er bugvægsbrok? Bugvægsbrok betyder, at bughinden og en del af tarmen trænger ud

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier

Læs mere

Indlægsseddel. Information til brugeren

Indlægsseddel. Information til brugeren Indlægsseddel Information til brugeren Adartrel 0,25 mg filmovertrukne tabletter Ropinirol (som hydrochlorid) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen.

Læs mere

Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6

Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Patientinformation Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik 2 Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Forundersøgelse Inden den medicinske abort kan

Læs mere

Kikkertoperation af knæ

Kikkertoperation af knæ Patientinformation Kikkertoperation af knæ Kort om operation, praktiske råd og tiden efter Knæartroskopi Dagkirurgisk Operationsafsnit Ortopædkirurgisk Afdeling O Forberedelse til operation Kikkertoperation

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere