Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse"

Transkript

1 Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

2 INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler man bipolar lidelse? 04 Hvad er stemnings stabiliserende medicin? 05 Typer af medicin 07 Hvordan indtager man medicinen? 07 Hvilken medicin passer til dig? 08 Hvordan kontrollerer man behandlingen? 08 Er medicinen skadelig? 09 Forebyg tilbagefald: kend dine tidlige tegn 10 Hvor længe skal du have medicin? Denne pjece handler om stemningsstabiliserende medicin ved bipolar lidelse. Den er skrevet til dig, der er i behandling i psykiatrien i Region Midtjylland, og til dine pårørende. Pjecen beskriver, hvad bipolar lidelse er, og hvordan man kan behandle bipolar lidelse med stemningsstabiliserende medicin. Vi håber, at pjecen kan være en hjælp til, at du og dine pårørende kan blive klogere på stemningsstabiliserende medicin. Med venlig hilsen Region Midtjyllands psykiatri Tingvej 15, 8800 Viborg Tlf

3 HVAD ER BIPOLAR LIDELSE? Hvis du har en bipolar lidelse, vil du opleve unaturligt store udsving i energi og humør. Du vil have gentagne sygdomsperioder med mani, depression eller blandingstilstand. En sygdomsperiode kan vare fra få uger op til flere måneder. Mani I perioder med mani kan du være mere irritabel og måske virke vred eller aggressiv. Du kan føle dig i ekstremt godt humør eller ligefrem euforisk, optimistisk, udadvendt, iderig og usædvanligt hurtigtænkende. Samtidig kan du føle, at du har meget mere energi og mindre behov for søvn. Det kan også være, at du har en ubehagelig rastløshed i kroppen. Depression I perioder med depression kan du mangle energi og lyst, være nedtrykt, have dårlig selvtillid og hukommelsesproblemer. Du kan have svært ved at overskue dine daglige gøremål, føle håbløshed og måske få selvmordstanker. Nogle deprimerede sover mere end normalt, mens andre har sværere ved at sove. Blandingstilstand Når du har en blandingstilstand, kan du opleve at få maniske og depressive symptomer på én gang, eller du kan svinge hurtigt mellem manisk og depressiv tilstand (fra time til time eller dag til dag). HVORFOR BEHANDLE BIPOLAR LIDELSE? Det er oftest smertefuldt at opleve en depression eller blandingstilstand, og begge dele giver øget risiko for selvmord. En mani er for det meste også ubehagelig. Lettere grader af mani (kaldet hypomani) kan nogle gange give en følelse af eufori. Alligevel ønsker de fleste at forebygge og behandle mani. Det er der to grunde til: For det første bliver en mani som regel efterfulgt af en depression, som varer meget længere end selve manien. For det andet kommer man ofte til at gøre ting i en mani, som man bagefter fortryder inderligt. Det kan for eksempel være, at man kommer op at skændes med sin familie, venner eller andre tæt på én, eller at man gør spontane, uovervejede ting, fx stifter stor gæld. 3Stemningsstabiliserende medicin

4 HVORDAN BEHANDLER MAN BIPOLAR LIDELSE? Formålet med at behandle din bipolare lidelse er at forebygge sygdomsperioder og derved øge din livskvalitet. behandlingen dog fortsat hjælpe med at dæmpe og afkorte sygdomsperioden og forebygge selvmord. Når du kommer i behandling med medicin, vil din risiko for sygdomsperioder blive nedsat betydeligt. Alligevel kan du godt opleve at få en mani, depression eller blandingstilstand. Her kan For at nedsætte risikoen for nye sygdomstilfælde er det vigtigt, at du - foruden medicin - også får psykoedukation (undervisning i udløsende faktorer, tidlige sygdomstegn m.m.). HVAD ER STEMNINGS- STABILISERENDE MEDICIN? Stemningsstabiliserende medicin kan forebygge og helbrede depression, mani og blandingstilstande hos de fleste. Der findes mange forskellige slags lægemidler, som kan bruges enkeltvis eller i kombination. De enkelte lægemidler stabiliserer aktiviteten i forskellige signalsystemer i hjernen. Derfor er nogle former for medicin bedre til at forebygge depression end mani og omvendt. Fordi lægemidlerne virker på forskellige måder, har de også forskellige bivirkninger. Din behandling bliver tilpasset ud fra dit sygdomsforløb og dine ønsker. Din behandler kan fortælle dig om fordele og ulemper ved forskellige typer medicin. På den måde er du bedre klædt på til at træffe beslutningen om, hvilken behandling du ønsker. Man kan ikke på forhånd sige med sikkerhed, hvilken medicin der hjælper dig bedst. Man kan heller ikke vide, præcis hvilke bivirkninger du måske vil opleve. Det kan derfor være nødvendigt at afprøve flere former for medicin, før du sammen med din behandler finder frem til det lægemiddel, der passer bedst til dig. MEDICIN MOD DEPRESSION Når du har bipolar lidelse, bør du kun tage medicin mod depression (antidepressiva) sammen med stemningsstabiliserende medicin. Hvis du alene tager medicin mod depression, kan det udløse en mani. 4

5 TYPER AF MEDICIN Der findes tre overordnede typer af stemningsstabiliserende medicin: Lithium Medicin mod epilepsi (antiepileptika) Medicin mod psykoser (antipsykotika) Lithium Lithium er et grundstof, som forekommer naturligt i blandt andet grundvand, sten og klipper. Lithium har forebyggende og helbredende effekt på både depression og mani. Lithium kan også forebygge selvmord. Det har nemlig vist sig, at selvmord er sjældnere i områder, hvor der er meget lithium i drikkevandet. Lithium i for høje doser kan være skadeligt for nyrerne. Derfor er det meget vigtigt, at dosis af lithium passer til dig. Når du starter i behandling, får du derfor taget regelmæssige blodprøver i de første 2-3 uger. Når du sammen med din behandler har fundet frem til den rette dosis for dig, er det fortsat nødvendigt at kontrollere behandlingen med en blodprøve cirka hver tredje måned. Her sikrer din behandler, at dine nyrer fortsat tåler mængden af lithium. Samtidig bliver dit stofskifte kontrolleret, fordi det i nogle tilfælde kan blive påvirket af behandlingen. Hvis det sker, kan du få et tilskud af stofskifte-hormon sammen med lithium. HUSK VÆSKE Når du er i behandling med lithium, skal du sørge for at drikke regelmæssigt. Ellers er det ligesom med saftevand; hvis man hælder saft i et glas, men kommer for lidt vand i, bliver saften for stærk. På samme måde forholder det sig, hvis du tager lithium, men glemmer at drikke væske; så bliver koncentrationen af lithium i dit blod for høj. Husk derfor at drikke mere væske, salte maden ekstra eller sænke din dosis af lithium, hvis du har høj feber eller sveder meget (f.eks. under rejser i varme lande). I så fald er det en god ide at kontakte din behandler for at få vejledning, inden du tager afsted. Det er ikke alle, der får bivirkninger af behandling med lithium, men mange får lette bivirkninger. Hyppigst ses let rysten på hænderne, øget tørst eller tendens til tynd mave. Nogle tager lidt på i vægt eller får mere uren hud. Generende bivirkninger kan i nogle tilfælde afhjælpes med bivirkningsmedicin. Medicin mod epilepsi (antiepileptika) Antiepileptika er medicin, som man i mange år har brugt til at behandle epilepsi. I dag ved man, at medicin mod epilepsi også kan være med til at forebygge og behandle bipolar lidelse. 5

6 Der findes flere typer medicin, som har forskellige fordele og ulemper. Nogle er bedst til at forebygge og behandle manier eller blandingstilstande, mens andre er bedst til at forebygge og behandle depressioner. Nogle former for medicin virker nærmest med det samme, mens andre former skal trappes langsomt op til virksom dosis over mange uger. De hyppigst anvendte lægemidler er Lamotrigin og Valproat. Lamotrigin: Har få bivirkninger, men skal trappes langsomt op til virksom dosis over 6 10 uger. Valproat: Virker allerede efter få dage, men har hyppigere bivirkninger som f.eks. træthed. Medicin mod psykoser (antipsykotika) Antipsykotika er oprindeligt udviklet til behandling af psykoser, men kan også bruges til at forebygge og behandle manier. Nogle former for medicin kan man bruge til at behandle depression og blandingstilstande, mens andre virker på angst og søvnproblemer. Hvilket lægemiddel og hvilken dosis, der passer til dig, finder din læge frem til i samarbejde med dig. VIDSTE DU At bivirkninger somme tider kan bruges til noget positivt? Hvis du fx har svært ved at falde i søvn om aftenen, kan du med fordel tage medicin med søvndyssende bivirkning lige inden sengetid. På den måde kan medicinen udover at nedsætte din risiko for sygdomsperioder også hjælpe dig til en god nattesøvn. De forskellige antipsykotika kan have forskellige bivirkninger. Nogle kan give stivhed i muskulaturen eller rysten, som eventuelt kan behandles med bivirkningsmedicin. Andre kan give øget appetit eller ændringer i kroppens omsætning af sukker og fedtstoffer. Ofte vil bivirkningerne afhænge af dosis. Mens en relativt lille dosis kan have forebyggende effekt, vil der ofte være behov for en højere dosis til at behandle akut mani eller blandingstilstand. Derfor kan man nogle gange vælge at acceptere visse bivirkninger i en begrænset periode for at blive hurtigere rask af f.eks. en mani. VIDSTE DU At det i nogle tilfælde kan være en god ide at kombinere de forskellige former for medicin? Det kan være relevant, hvis behandling med ét præparat ikke hjælper dig godt nok. 6

7 HVORDAN INDTAGER MAN MEDICINEN? Lithium og antiepileptika fås kun som tabletter, der skal indtages en eller to gange om dagen. Antipsykotika fås både som almindelige tabletter og som smeltetabletter, der opløses, når man lægger dem på tungen. Enkelte lægemidler kan fås som en opløsning, man kan drikke. HVILKEN MEDICIN PASSER TIL DIG? Din læge vil i første omgang foreslå et af de lægemidler, som har færrest bivirkninger og bedst dokumenteret effekt på netop den type sygdomsperiode, du har flest af (mani, depression eller blandingstilstand). Det er dog umuligt at forudsige, hvilke lægemidler der passer bedst til dig. Derfor kan det ofte være nødvendigt at skifte lægemiddel flere gange. Der kan også være særlige hensyn at tage; f.eks. hvis du har andre kroniske sygdomme Flere former for antipsykotika fås også som depotmedicin, det vil sige en langtidsvirkende indsprøjtning, der gives hver anden til ottende uge. Depotmedicin kan være en god ide, hvis du gerne vil være fri for at tage medicin til daglig, eller hvis du har svært ved at huske at tage dine tabletter. eller er meget bekymret for bestemte bivirkninger. Endelig er det afgørende, om du foretrækker at få din medicin som tabletter hver dag eller som en indsprøjtning med ugers mellemrum. De forskellige typer af medicin kan også kombineres for en mere effektiv behandling. Hvilken dosis, du har behov for, kan variere over tid. Det er derfor vigtigt, at du løbende går til kontrol hos din læge. 7Stemningsstabiliserende medicin

8 HVORDAN KONTROLLERER MAN BEHANDLINGEN? Når du er i behandling med stemningsstabiliserende medicin, vil din behandler spørge dig, om medicinen har virket efter hensigten, og om du har haft bivirkninger. Din læge vil sørge for at justere din dosis og løbende forny dine recepter. Hvis du får flere lægemidler på samme tid, sørger din læge for, at de fungerer sammen. er korrekt, og at du kan tåle medicinen. Alt afhængig af, hvilket lægemiddel du er i behandling med, vil du få taget blodprøver hver tredje til tolvte måned. I nogle tilfælde kan det også være nødvendigt at kontrollere vægt og livvidde eller at tage et hjertekardiogram (EKG) for at kontrollere hjerterytmen. Din læge vil løbende bestille og holde øje med blodprøver for at sikre, at din dosis ER MEDICINEN SKADELIG? Det er generelt ikke skadeligt at tage stemningsstabiliserende medicin heller ikke gennem længere tid. Hvis du får behandling med lithium, er det dog vigtigt, at du husker at gå til regelmæssig blodprøvekontrol. Der er ikke beskrevet skadevirkninger på hjernevæv ved længere tids brug af stemningsstabiliserende medicin, og bivirkningerne forsvinder generelt hurtigt, når du stopper med medicinen. Stemningsstabiliserende medicin giver ikke risiko for misbrug eller afhængighed. Du får ikke abstinenssymptomer ved brat ophør med medicinen, men du kan risikere akut depression eller mani, hvis du stopper fra den ene dag til den anden. MEDICIN OG GRAVIDITET Nogle typer af medicin bør ikke indtages under graviditet. Tal med din behandler, hvis du planlægger at blive gravid. 8

9 FOREBYG TILBAGEFALD: KEND DINE TIDLIGE TEGN Det er en god ide, at du lærer dine tidlige tegn på mani, depression og hypomani at kende. På den måde kan du bedre forebygge, at du får en ny sygdomsperiode. For at få overblik over dine tidlige tegn på sygdom, er det en god ide, at du skriver dine erfaringer ned. Det kan også være en hjælp at spørge din familie, hvilke tidlige tegn, de har bemærket hos dig. Tidlige tegn kan både være fysiske og psykiske, f.eks. anfald af hjertebanken, nedsat lystfølelse, ændringer i appetit eller søvnbehov eller besvær med at falde i søvn. Når du har lært dine tidlige tegn at kende, kan du lave en forebyggelsesplan i samarbejde med din behandler. I forebyggelsesplanen skriver I, hvad du VIDSTE DU At du som patient eller pårørende kan kontakte psykiatriens rådgivningstelefon, hvis du står i en akut psykisk krise? Telefonen er åben døgnet rundt kan gøre, hvis du er bekymret for, om en ny sygdomsperiode er på vej. Du kan også bruge et stemningsregistreringsskema til at forebygge tilbagefald. I skemaet registrerer du hver dag, hvordan du har det. Hvis du kan se, at du gennem flere dage har fået det værre, ved du, at det er på tide at søge hjælp. 9Stemningsstabiliserende medicin

10 HVOR LÆNGE SKAL DU HAVE MEDICIN? Mange er bekymrede for, om de skal have stemningsstabiliserende medicin resten af livet. Generelt kan man sige, at jo flere sygdomsperioder man har haft, desto længere bør man fortsætte med behandlingen. Ligeledes gælder det, at jo alvorligere sygdomsperioder, desto længere bør man fortsætte med medicinen. Hvis man har været sygdomsfri i flere år, kan det for nogle være en god ide at forsøge at udtrappe medicinen i samråd med sin behandler. Nogle har et stort ønske om at blive fri for medicin, mens andre hellere vil sikre sig bedst muligt mod tilbagefald. Nogle oplever bivirkninger til medicinen, andre gør ikke. Der er derfor ikke noget enkelt svar på, hvor længe du skal fortsætte med din stemningsstabiliserende medicin. Det er en god ide, at du løbende opvejer fordele mod ulemper ved behandlingen i samarbejde med din behandler. På den måde kan I i fællesskab afklare, om din behandling virker som den skal, eller om den bør ændres eller helt stoppes. Mange finder med tiden frem til en behandling, som de er så tilfredse med, at de fortsætter i mange år eller måske hele livet igennem. TAL MED DIN LÆGE Hvis du ønsker at stoppe med din medicin, er det en god ide først at snakke med din læge. Sammen kan I lægge en plan for, hvornår og hvordan du bedst trapper ud af medicinen. 10

11 Tak til forfatter Afdelingslæge Anne Bastholm Blicher, Afd. Q, Afdeling for Depression og Angst Aarhus Universitetshospital, Risskov Tak til faglig ansvarlig Overlæge, klinisk lektor, speciallæge i psykiatri, ph.d. Erik Roj Larsen, Afd. Q, Afdeling for Depression og Angst, Aarhus Universitetshospital, Risskov Stemningsstabiliserende medicin Hvor kan du søge MERE INFORMATION Psykinfomidt.dk Her kan du også finde pjecer om de psykiatriske diagnoser på forskellige sprog Min.medicin.dk Scan QR-koden og få adgang til mere viden om stemningsstabiliserende medicin, nyttige links, videoer, bøger m.m. 11

12 Udgave Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en psykose? 05 Hvad er medicin mod psykoser? 06 Hvordan indtager man medicinen? 07 Hvilken medicin

Læs mere

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne

Læs mere

Behandling for hjernesvulst

Behandling for hjernesvulst Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,

Læs mere

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage medicinen Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

Psykiatri. Information om BIPOLAR SYGDOM

Psykiatri. Information om BIPOLAR SYGDOM Psykiatri Information om BIPOLAR SYGDOM 2 HVAD ER BIPOLAR SYGDOM? Som navnet antyder, berører bipolar sygdom polerne eller yderpunkterne i det menneskelige sind, fra depression i den ene ende af skalaen

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Reagér altid på bivirkninger

Reagér altid på bivirkninger Reagér altid på bivirkninger Det er vigtigt, at du taler med din læge, hvis du oplever bivirkninger ved din medicin. Men du kan også selv melde bivirkninger til Sundhedsstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk.

Læs mere

Skader som følge af alkoholindtag

Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Amitriptylin DAK 10 mg, 25 mg og 50 mg filmovertrukne tabletter Amitriptylin

Amitriptylin DAK 10 mg, 25 mg og 50 mg filmovertrukne tabletter Amitriptylin INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Amitriptylin DAK 10 mg, 25 mg og 50 mg filmovertrukne tabletter Amitriptylin Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage medicinen Gem indlægssedlen.

Læs mere

Har du astma? Og er du gravid?

Har du astma? Og er du gravid? Har du astma? Og er du gravid? I Danmark gennemfører op mod 5.000 kvinder med astma hvert år en graviditet. I forbindelse med graviditet, fødsel og amning er mange kvinder utrygge ved astma-medicinen.

Læs mere

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016 Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne

Læs mere

Patientvejledning. For lavt stofskifte

Patientvejledning. For lavt stofskifte Patientvejledning For lavt stofskifte For lavt stofskifte kaldes også myxødem, hypotyreose eller hypotyreoidisme. Når skjoldbruskkirtlen ikke kan danne tilstrækkelige mængder stofskiftehormoner, får man

Læs mere

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning. Centyl tabletter 5 mg Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den igen. Ønsker du mere information, så kontakt læge eller

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer.

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer. DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een af

Læs mere

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE [Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet

Læs mere

Lars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa

Lars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa Fagudvalget Lars Vedel Kessing (formand) professor, overlæge, dr.med. Dansk Psykiatrisk Selskab René Ernst Nielsen, Konst. 1. reservelæge i psykiatri, ph.d. Region Nordjylland Erik Roj Larsen, Uddannelsesansvarlige

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

Det er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30.

Det er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30. Operation for mandlig brystudvikling - Gynækomasti - Amalieklinikken i København Mænd har ligesom kvinder anlæg til dannelse af et bryst, men forskellig hormonpåvirkning af brystkirtelvævet hos de to køn

Læs mere

Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige?

Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? Indhold 1. Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? 2. Gamle eller såkaldte typiske antipsykotika 3. Nyere eller såkaldte atypiske antipsykotika

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Motiron 5 mg, 10 mg og 20 mg, tabletter Methylphenidathydrochlorid

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Motiron 5 mg, 10 mg og 20 mg, tabletter Methylphenidathydrochlorid INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Motiron 5 mg, 10 mg og 20 mg, tabletter Methylphenidathydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du eller dit barn begynder at tage dette lægemiddel, da

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Patientvejledning til MONARCA systemet

Patientvejledning til MONARCA systemet V. 2.0 Indhold Telefon Introduktion til MONARCA 3 Mobiltelefon 4 Hvordan finder jeg MONARCA applikationen 5 Hovedmenuen 6 Selv-evaluering 7 Visualiseringer 10 Handlingsplaner 11 Medicin 12 Indstillinger

Læs mere

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den

Læs mere

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om bipolar lidelse HOS VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er bipolar lidelse? 04 Hvad er årsagen til bipolar lidelse? 06 Hvilke

Læs mere

ADHD ADHD. signalstoffer, der findes i hjernen. Det giver nedsat kommunikation mellem hjernecellerne.

ADHD ADHD. signalstoffer, der findes i hjernen. Det giver nedsat kommunikation mellem hjernecellerne. ADHD Denne brochure er til dig, der gerne vil vide mere om ADHD og medicin til behandling af ADHD. ADHD er en sygdom, der giver problemer som koncentrationsbesvær, uopmærksomhed, hyperaktivitet og grænseoverskridende

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger? Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer

Læs mere

Den nyeste indlægsseddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk

Den nyeste indlægsseddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Mianserin Mylan, 10 mg, 30 mg og 60 mg, filmovertrukne tabletter Mianserinhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage medicinen. - Gem

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Quetiapin Orion 25 mg filmovertrukne tabletter Quetiapin Orion 100 mg filmovertrukne tabletter Quetiapin Orion 200 mg filmovertrukne tabletter Quetiapin Orion 300

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

Alkohol og depression

Alkohol og depression Alkohol og depression Dansk Selskab for Affektive Sindslidelser 21.11 2013 Speciallæge, dr.med., phd. Jakob Ulrichsen 1 Alkohol & depression 1998 Artikel Ralf Hemmingsen Ophør med alkoholmisbrug 80 % ville

Læs mere

Nedsynkning. Vejledning til dig, der skal opereres for. nedsynkning. Nedsynkning Januar 2012 Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling

Nedsynkning. Vejledning til dig, der skal opereres for. nedsynkning. Nedsynkning Januar 2012 Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Nedsynkning Vejledning til dig, der skal opereres for nedsynkning Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Vejledning til dig, der skal opereres

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Theracap 131 TM, kapsel

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Theracap 131 TM, kapsel GE Healthcare INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Theracap 131 TM, kapsel Natrium ( 131 I) iodid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen. Gem indlægssedlen. Du kan få

Læs mere

FORSTOPPELSE FORSTOPPELSE

FORSTOPPELSE FORSTOPPELSE Forstoppelse FORSTOPPELSE Der er mange, som har problemer med at komme af med afføringen. Op mod hver femte oplever problemer med afføringen. Hos ældre udgør det et stort problem. Afføringsproblemer er

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Primidon "ERA", 50 og 250 mg tabletter Primidon

Indlægsseddel: Information til brugeren. Primidon ERA, 50 og 250 mg tabletter Primidon Indlægsseddel: Information til brugeren Primidon "ERA", 50 og 250 mg tabletter Primidon Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter. atenolol

Indlægsseddel: Information til brugeren. Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter. atenolol Indlægsseddel: Information til brugeren Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter atenolol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en psykose? 05 Hvad er medicin mod psykoser? 06 Hvordan indtager man medicinen? 07 Hvilken medicin

Læs mere

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

BILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel

BILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel BILAG III Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel Bemærk: Ændringerne til produktresume og indlægsseddel skal, om nødvendigt, efterfølgende opdateres af den relevante nationale myndighed

Læs mere

Indlægsseddel: Information til patienten. Sycrest 5 mg resoribletter, sublinguale Sycrest 10 mg resoribletter, sublinguale asenapin

Indlægsseddel: Information til patienten. Sycrest 5 mg resoribletter, sublinguale Sycrest 10 mg resoribletter, sublinguale asenapin Indlægsseddel: Information til patienten Sycrest 5 mg resoribletter, sublinguale Sycrest 10 mg resoribletter, sublinguale asenapin Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage dette lægemiddel,

Læs mere

Bipolar lidelse. Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital

Bipolar lidelse. Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital Bipolar lidelse Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital Oversigt Historisk udvikling Symptomer, diagnose, forløb og forekomst Årsagsforhold og konsekvenser

Læs mere

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi)

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Marts Mona Henningsen Hanne Kousgaard. 2. marts Bipolar lidelse

Marts Mona Henningsen Hanne Kousgaard. 2. marts Bipolar lidelse Marts 2017 Mona Henningsen Hanne Kousgaard 2. marts 2017 Bipolar lidelse 1 Hvad er en bipolar lidelse? Psykisk lidelse, kendetegnet ved unaturlig forandring af stemningslejet samt ændringer af tænkning,

Læs mere

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Husk Psyllium-frøskaller, hårde kapsler. Plantago ovata Forssk.

Indlægsseddel: Information til brugeren. Husk Psyllium-frøskaller, hårde kapsler. Plantago ovata Forssk. Indlægsseddel: Information til brugeren Husk Psyllium-frøskaller, hårde kapsler Plantago ovata Forssk. Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

Operation for svulst i rygmarven

Operation for svulst i rygmarven Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor

Læs mere

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov Bipolar lidelse Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk Bipolar lidelse Tidlig debut (15-25 års alderen), men

Læs mere

Spørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø + Spørgeskema Vi håber, at du vil deltage i undersøgelsen ved at besvare dette spørgeskema og sende det tilbage til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital i vedlagte

Læs mere

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Psykoedukation i TIT. Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsafdeling

Psykoedukation i TIT. Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsafdeling Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsafdeling Psykoedukation i TIT Psykoedukation til børn/unge og deres forældre i Tidlig Interventions Team Indhold Indholdsfortegnelse Hvad er psykoedukation?

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

Adrenogenitalt syndrom AGS

Adrenogenitalt syndrom AGS Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret

Læs mere

Efter mulig smitte med hiv

Efter mulig smitte med hiv Patientinformation Efter mulig smitte med hiv - information om forebyggende behandling Infektionsmedicinsk Afdeling Q Du har haft et uheld, hvor du med stor sandsynlighed er blevet udsat for smitte med

Læs mere

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL Informationsbrochure til patient/plejepersonale Introduktion Din læge har stillet diagnosen bipolar lidelse type I og ordineret Aripiprazol. Denne brochure vil hjælpe dig og din

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Smertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation.

Smertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation. Smertebehandling Her får du information om medicinsk smertebehandling efter mandeloperationen. Du kan beregne den rette dosis smertestillende medicin til dit barn. Bemærk, at denne anvisning om smertebehandling

Læs mere

Janssen-Cilag A/S Hammerbakken Birkerød Tlf Fax Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni

Janssen-Cilag A/S Hammerbakken Birkerød Tlf Fax Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni Janssen-Cilag A/S Hammerbakken 19 3460 Birkerød Tlf. +45 4594 8282 Fax. +45 4594 8283 Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni INTRODUKTION Det er vigtigt at undgå tilbagefald Denne folder

Læs mere

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i undersøgelsen og den senere opfølgning

Læs mere

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere