SKANDINAVIENS. Mirakler 41 Du maa ikke tage Herren din Guds Navn forfængelig Landet rundt 43 Grenskonferencerne 44

Transkript

1 SKANDINAVIENS STJERNE Betragtninger i det nye Aar af Ældste Arthur V. Haun. Hvert Nytaar gør en Frtningsmand Status, d. v. s. han gør sine Aktiver g Passiver p fr derved at faa et Overblik ver, hvrdan hans øknmiske Stilling er ved Aats Slutning. Hvis vi i Dag, hver fr sig, ftg en saadan Statuspgølse ver vr aandelige Virksmhed i det frløbne Aar, hvrdan vilde den da falde ud? Vilde v Aktiver verstige v Passiver, eller vilde det vise sig, at vi i Aats Løb havde frspildt Mulighederne fr at bringe vrt aandelige Liv Udvikling g Fmgang? Hvrledes vi end ser paa vr Kirkes Stilling ved Aarsskiftet, g med hvilke Øjne vi end betragter de pnaaede Resultater, eet maa vi væ enige m: at vi sikkert havde Betragtninger i det nye Aar, Arthur V. Haun Generalknfencerne g hvad de lærte s, Orsn B. West 4 Bedes erindt! 7 Genealgisk Fning, V Opgaver Kirken Spaakner, W.Ørum 8 Pedersen 9 N DHOLD Mirakler 41 Du maa ikke tage Hern din Guds Navn frfængelig Landet rundt 4 Gnsknfencerne 44 Stjernens Sangbg 45 Børnehave eller Legestue Søndagssklen 48 MARTS AARGANG NUMMER

2 4 GRENSKONFERENCERNE g hvad de lærte s. Da Gnsknfenerne nu er verstaaet, g jeg atter er i København, ønsker jeg herigennem at bringe alle Gne min hjerteligste Tak fr al Venlighed under Knfencerne. Det var mig en str Glæde atter at besøge Søskende. Møderne var alle vellykkede, især fr Aalbrgs Vedkmmende, hvr Antallet af tilstedevænde var. særdeles højt. Paa mange Maader gør Søskende des Pligt. Kun skrter det paa Venner til v Møder, hvr der i Almindelighed! kun er t eller fi Venner til Stede, et altfr ringe Antal. Hvad kan vi sætte ind her? Nget maa der gøs. Vi har et Budskab, sm kan gø alle lykkelige. Vi mangler Missinær til at skaffe Venner g ny Tilgang, men da vi ikke har Missinærne, maa vi paa anden Maa de raade Bd! paa dette Frhld- Jeg har tænkt en Del ver dette g er af den Mening, at følgende vil kunne frbed disse Ting. Til et Mødes Sukces kræves der t Ting: Præcisin, gde Tale g fin Sang g Musik. Gnsfrstandlerskaberne er derfr ansvarlige fr, at disse Ting bliver gennemført i fuldt Omfang. Af denne Grund maa de bedste Kræfter i Gnen bruges, saa at baade Talerne g Emnerne maa virke intessante g incitende paa Tilhørne. Jeg er verbevist m, at vi alle frsømmer at invite v Venner g Bekendte til v Gudstjenester. Taler vi med v Naber m Evangeliet, eller bringer vi dette paa Bane ver fr v Klleger eller Arbejdskammerater? Ad denne Vej kunde der gøs meget. Lad s benytte Lejligheden. Men samtidig maa disse tilsiks det bedste, Gnen frmaar i Frm af gde Tale, afvekslende Sang g Musik samt Inspiratin g Aand. En Tale bør ikke væ fr lang, højst 0 Minutter- Der er rigelig Anledning til paa en klar g intessant Maade at frkynde Evangeliet indenfr denne Tidsfrist. Hvis dier laves en Annncekampagne i den lkale Psse, maa Opstillingen af Annncerne væ af en saadan Art, at den hs Læserne skaber Nysgerrighed! g faar dem til at tænke. En rigtig affattet Tekst vil sikkert kunne bringe en Del til v Møder. I Løbet af nogle Maaneder vil vi væ i Stand til at udsende t Missinær g maaske lie. Lad s støtte dem paa bedste Maade, saa at de maa væ Redskaber i Herns Haandi til at bringe Sjæle til Hern. Orsn B. West.

3 5 væt i Stand til hver eneste af s at udtte betydeligt me fr Evangeliet, end vi har gjrt. Det er givet, at mange af s er tilfdse med Udviklingen, thi der findes altid Mennesker, der hylder den gamle Læsætning,»at selvgjrt er velgjrt«, g mener, at naar de har gjrt et Stykke Arbejde, saa kan det ikke gøs bed, men denne Tilfdshed har let ved at blive en Svepude, der igen kan blive Aarsag til frmindsket Energi. Jeg har mange Gange hørt Rapprter blive afgivet med den Bemærkning, at man var glad ver det gde Resultat, selv m der saa sandt intet gdt Resultat fandtes, men aldrig har jeg hørt, at der blev sagt:»denne Rapprt er ikike gd, der er blevet arbejdet fr lidt, g derfr er Resultatet daarligt, men det maa ansp s til at tage dibbeilt fat i næste Maaned«. Det havde maaske ikke lydt saa gdt, men det havde væt ærligt: Og det er, hvad diet først g fmmest gælder m, at væ ærlig ver fr sig selv g ikke søge at stikke det ubehagelige under Stlen g fgøgle sig selv den Tanke, at alt gaar udmærket, thi da vaagner man en skønne Dag til Erkendelse af, at ens Status udviser Tilbagegang. De sene Aar vi har gennemlevet, har ikke kunnet andet end mane Menneskene til Eftertanke, g der skulde derfr væ rig Anledning til at pnaa Fmgang fr v Anskuelser g Idealer. Men dette har j desvær ikke væt Tilfældet, Jeg har fte med Undn betragtet visse Sekter, der fr Tiden har str Fmgang, g ærlig talt misundt dem des fmgang g den Iver, hvrmed de har arbejdet. Men ved nærme Eftertanke er det kmmet til at staa klart fr mig, at der ikke er nget Grundlag fr Misundelse. Det skyldes ene g alene s selv, naar vi ikke kan præste ngen væsentlig Fmgang. Vi har gennem mangfldige Aar væt vænnet til, at v Missinær gjrde alt det svæ Arbejde fr s. Vi havde ba den Opgave at besøge v Møder i den Udstrækning, sm vi nu fandt var rimeligt, g ellers ikke bekym s m at tage Del i Missinsarbejdet udenfr Kirkens Mu. Nu er Missinærne brte g vi er alene tilbage, men trds det gaar det alligevel i den gamle Gænge. Uden Paavirkning

4 6 kmmer ingen Fmmede til s fr at hø, hvad vi har til dem, g hele Missinsarbejdet indskrænker sig til ngle faa lkale Mænd g Kvinder, der tappert arbejder, men fr hvem det er ugørligt baade at passe des daglige Gerning g samtidlig psitivt udfø et krævende Missinsarbejde. Skal et saadant Missinsarbejde bæ virkelig Frugt, maa det praktises ganske anderledes i Bdden. Inden fr die før mtalte Sekter arbejdes der af alle sm een. De lever g aander kun fr Agitatin. Hvert Minut paa Dagen g hver Anledning benyttes, g selvfølgelig udebliver Resultatet heller ikke. Naar nget saadant kan udføs af disse Sekter, hvr meget me kunde der saa ikke udføs af vr Kirke, der dg naar alt kmmer til alt ene af alle Samfund kan pege paa, at Gud har talet til Menneskene i de sidste Dage. Men dette kræver først g fmmest Tren paa, at vi er Medlemmer af Guds egen Kirke, g at vi er hans Ords Budbringe, samt at vi kaster al det ver Brd, der stiller sig hindnde i Vejen fr, at vi kan yde vrt bedste. Al ind Tvedragt g Splid maa væ bandlyst fra vr Midte, hvrdan vil vi kunne væ Budbringe af Sandhedens g Kærlighedens Evangelium, hvis vi gaar ud blandt Menneskene med nde g daarlige Tanker md hinanden i v Hjerter. Al Smaalighed g Mistænksmhed maa ikke have Rd i s, thi kun den sande Brder- g Søsterfølelse kan fmelske netp de Handlinger i s, der faar s til at træde fm sm værdige Frtale fr Evangeliet g giver vrt Ord Kraft g Styrke. Maaske kan der med Rette indvendes, at Sandheden aldrig har fundet synderlig megen Lydhørhed hs Verden, g at Jesus kun selv frmaaede at faa en ringe Del af sine Samtidige til at følge sig, g han var dg Guds Søn. Dette kan gsaa tildels væ rigtigt, men vi maa dg ikke glemme, at den Lærdm han prædikede, dg snart i 2000 Aar har væt Hvedhjørnestenen i Menneskehedens aandelige g etiske Opbygning. Og dlette kan læ s, at dert ikke behøver at væ den st Mængde, Sandheden skal kmme fra, men at den lille Hb gdt kan væ i Stand til at kunne øve Indflydelse paa de mange, hvilket der gsaa er givet

5 7 s et Billede af i Lignelsen m dten lille Smule Surdejg, der syrner Brødet, eller Saltet, der giver den st Mængde sin Kraft, Dette til Opmuntring fr s, hvis vi skulde blive mdløse øver, at vi er fr faa til at kunne gø s gældende, g ever den st Mængde Arbejde, dier skal udføs. Vi maa derfr frstaa, at det ikke er rigtigt at verlade det til ngle ganske enkelte at verkmme Arbejdet sm Budbringe- J fær vi er, j fle af s maa i Qang med at prædike Omvendelse. Fra Missinspræsidienten til den yngste Diakn, maa det væ en Opgave at udfø dette sandhedsspdende Arbejde. Ja, endg Søstne skal ikke aa fri. Mange Steder kan de kmme længe end s Brød- Organisener vi dette Arbejde paa den rigtige Maade, er der ingen Tvivl, m, at det i det lange Løb vil give Resultat. Og saa lige en Ting til: B>esøg Flk af alle Klasser g Anskuelser. Evangeliet er fr alle, ikke kun fr de daarligst stillede i Samfundet. Derved kan der muligvis tilføs s Dygtighed g Intelligens, g det har vi Brug fr! Min Mening med disse Linier har væt, at vi, sm jeg skv i Begyndelsen, skal gø Status fr s selv, analyse v Handlinger i det gamle Aar, g finde ud af, m vi har udttet diet, sm vi virkelig var i Stand til g havde Evner til. Lad s skyde al Ærgerrighed g Selvgladhed til Side, give Afkald paa alle Undskyldninger fr manglende Aktivitet g ærligt spørge s selv, m vi har gjrt vr Pligt i Aat der svandt. Bliver Facit saa negativt, da lad s frsøge i det Aar, vi nu er gaaet ind i, at raade Bd paa de Mangler, vi har haft i 194. Bedes erindt!»runde«fødselsdage fra 60 Maaned skal meddeles inden d. Aar g pefter bedes venligst 15. Marts! Det samrne gælder almeddelt»stjernen«enten dikte le and Meddelelser: Jubilæer, eller til Gnsfrstande«. Men Bryllupper. 1. Daabs- g Orhusk at give Meddelelsen i gd dinatinshandlinger skal ikke Tid, altid inden den 15. fr at meddeles, da disse indbettes af kmme i næste Maaneds Num- Gnsfrstanden til Missinsmer. Altsaa: Fødselsdage i April kntt dikte.

6 Børn, 8 Genealgisk Fning. V Opgaver. Det synes at væ passende her at mtale v Opgaver, bl. a. af den Grund, at vi rundt m i Landet har mange Søskende, sm vi kun har Frbindelse med gennem Stjernen. Opgave Nr. 1 er naturligt g bekendt den at ansp Søskende til at søge des Slægt g faa udiørt Tempelarbejde fr dem, saa de kan pnaa de samme Velsignelser g Privilegier sm dem, der annammer Evangeliet i Kødet g selv har Lejlighed til at kmme i Templet. De Ordinancer, der udføs i Templet, er følgende: Daab, Begavelse, Besegling (Vielse) af Mand g Hustru fr al Evighed g Besegling af Børn til Fræld. Hvis der ikke udføs Besegling af Mand g Hustru, gælder et Ægteskab kun fr dette Liv, g ligeledes har Fræld ikke Krav paa des Børn i Opstandelsen, hvis de ikke er beseglet til dem. Derfr er det meget vigtigt, at disse Beseglingsrdinancer udføs, g det er lige saa vigtigt fr s, sm lever nu sm fr v Afdøde. Vi sm lever nu g i Adspdelsen, hvr vi ikke selv kan faa Lejlighed til. at gaa i Templet g blive viet, saa det gælder fr stedse, ja fr s maa j gsaa dette Arbejde udføs, efter at vi er døde, g heraf kmmer Opgave Nr. 2, sm fr s, sm lever her, er den allervigtigste, nemlig at sørge fr, at disse Ordinancer bliver udført. Hvis ikke genealgisk Fning vilde tage sig af det, hvem gør det saa? Mange Fræld, sm staar sm Medlemmer af Kirken, har. sm ikke har ngen Intesse fr Kirken. Kan disse Fræld gaa i Graven med rlig Bevidsthed m, at de Ting, sm de ikke selv kunde faa udført i Templet, vil blive udført fr dem efter des Død. Og; hvad med alle de enlige? Jeg er bange fr, at hele dette vigtige Arbejde vilde blive alt fr tilfældigt, hvis der ikke std en Organisatin bag ved, sm tg sig af dette Arbejde. Og denne Opgave tager genealgisk Fning Sig af, saa der er Orden g Tryghed; g fr at kunne gø det, er det nødvendigt, at vi har liggende Skemaer med alle de nødvendige Oplysninger, saa det ligger klar, naar ngen er afgaaet ved Døden g naar Tiden er inde til at lade Tempelarbejdet udfø. I de Gne hvr vi har genealgiske Fninger, vil disse tage sig af at faa disse Skemaer udfyldt med de frnødne Oplysninger; men fr Søskende, sm br afsides g paa Steder, hvr de ikke har ngen Frbindelse med en genealgisk Fning, stiller Sagen sig saadan, at det vil væ bedst, m de vil skrive til mig, Adssen er Karlsgaarde pr. Sig, eller Missinskntt, saa skal jeg sende et Skema g ngen Vejledning, saa det vil væ muligt at udfylde denne, g vi skal saa sørge fr, at Tempelarbejdet til sin Tid bliver udført, saa ingen af den Grund skal miste Samlivets Velsignelse. Opgave Nr. følger naturligt i Frbindelse med Nr. 2 g. er denne, at vi rundt m i Gnene' finder Navne fm paa afdøde S.D.H. g faar undersøgt, hvrvidt der er udført Tempelarbejde fr vedkmmende. Hvad der maatte, mangle, sørger vi saa fr. Det er vist fte saaledes, at Slægtsarbejde, der har væt sendt til Templerne, kun er delvis udført, idet der har væt sendt Daabs-Skemaer ver, men det øvrige med Beseglingsskemaer er blevet glemt, g Slægtsarbejdet er j dermed ikke afsluttet. Ogsaa det er det

7 9 KIRKEN SPAAKONER. Nu skal du ba hø:»jeg har væt hs Spaakne g er blevet spaaet, g kan du tænke dig, hun frtalte mig Ting, der virkelig er sket i mit Liv, g desuden meget m min Fmtid.«Denne eller and lignende Vendinger kender vi sikkert alle, g maaske har du min Læser selv væt hs eller tænkt at du vilde besøge en Spaakne. Da der tilsyneladende er særlig Intesse fr saadanne fr Tiden, vil ngle faa Bemærkninger her baade væ passende g af Intesse. Med Tilladelse af et Ægtepar, sm var blevet spaaet, fer jeg en Samtale med Ægtemanden:»Min Kne var før vi blev gift, blevet spaaet g af intessante Nyheder m Fmtiden er adskilligt sket sm spaaet. Imidlertid sagde Spaaknen gsaa:»de vil føde eet Barn«. I Tillid til Spaadmmen, frdi and frudsagte Ting var sket, betragtede vi denne Frudsigelse sm en Kendsgerning. Da min Kne ngle Aar efter vr Søns Fødsel atter ventede en Baby, var det med megen Angst, ja min Kne følte sig verbevist m, hun ikke vilde verleve det. Spaadmmen havde i den Grad deprimet hende, g selv m hun ikke døde, mistede Spaadmmen ikke sin fangende Magt ved at hun abrtede. Efter ngen Tid ventede vi atter en Baby g dermed hldt Angsten atter sit Indtg i vrt Hjem g m muligt med stadig frøget Tryk. Først da denne Fødsel var Hensigten, at vi vil tage p til i hver Gn, med flittige, dygtige Undersøgelse g sørge fr bliver 'g intessede Sidste Dages afsluttet, naar vi atter kan kr- Hellige til at hjælpe til. spnde med Ameiika, saa vi Og til Slut beder jeg saa m kan faa at vide, hvrdan det staar Kraft g Vejledning fra ven til til. s alle. sm arbejder i denne Af dette vil Søskende frstaa. Del af Vingaarden, at vi maatte at det er mange g verrdent- væ i Stand til at røgte vr lig st Opgaver, der paahviler Opgave til Vingaardsmandens Tilgenealgisk Fning, g vi har fdshed. derfr Brug fr alle Søskendes Mine hjerteligste Hilsener til Hjælp g Bistand til Løsning af alle. disse Opgaver, g Brug fr en Ejnar Nielsen. Afdeling af genealgisk Fning

8 40 vel verstaaet, frstd vi, at Spaaknens Udtalelse var usand, g at den paa Grund af dens sægne Karakter havde paaført s saa megen Skade.«Mange and tilsvande Betninger vil du sikkert sel-v" kunne frtælle, men lad s nu hø Herns Ord g Mening netp m dette Emne:»Der maa ingen findes hs dig, sm lader sin Søn eller Datter gaa igennem Ilden, ingen sm driver Spaadmskunst, tager Varsler, er Sandsiger eller øver Trlddm, ingen sm ftager Besværgelser, gør Spørgsmaal til Genfærd g Sandsigeraander g henvender sig til de døde, thi enhver der gør sligt, er Hern vederstyggelig g fr disse Vederstyggeligheders Skyld er det, at Hern din Gud driver dem brt fran dig.«(5. Ms. 18. Kap ) At denne Mening, sm kundgjrdes fr Israels Børn, stadig er Herns Villie bevises bedst af Citat af Tale givet af Kirkens tidlige Præsident Jseph F. Smith:»De, sm søger Sandsige g Spaakvinder eller lignende fr at faa Oplysninger, svækker unægtelig des Tr. Da Mennesket begyndte at glemme des Fæds Gud, sm havde talt til dem i Eden g siden til de sene Patriarker, ld de sig paavirke af Djævelens Fristelser g skabte sig Guder af Træ g Sten. Saaledes er Afguderiets Afskyelighed pstaaet.«aandens Gaver g det hellige Præstedømmes Kraft er fra. Gud, de er givet til de Helliges Velsignelse g Opmuntring g fr at styrke dem i Tren. Dette ved Satan udmærket, derfr frsøger han ved Efterligninger at frblinde g bedrage Guds Børn. Der er ikke ngen Magt i selve Trlddmskraften, kun frsaavidt sm Mennesket trr paa den g akcepter den. (Gspel Dctr. Side 471.) Yderlige Kmmentar er vel efter dette verflødige. W. Ørum Pedersen. GENERALKONFERENCE i København fra 25. til 0. Juni.

9 Temperatur MIRAKLER. 41 Man hør Gang paa Gang Flk sige, at der sker ingen Mirakler i v Dage. Det var kun i Prfeternes Dage, at Syge blev helbdte, Lamme gaaende g Blinde seende. I vr Tid, i 1944, sker den Slags ikke. Vi er fr plyste til at tr nget saadant. Selv m vr Kirke lær:»er ngen iblandt Jer syge, kald da Ældsterne, g de skal kmme g lægge Hænderne paa den Syges Hved, g Trens Bøn skal gø ham rask«, er der mange, der slutter p m Raabet»Giv s Beviser, g vi vil tr«. Skønt Verden har faaet mange Beviser g dg ikke vil tr, ønsker jeg alligevel her at bæ mit Vidnesbyrd g give mit Bevis til Verden, at Helbdelsens Gave findes blandt De Sidste Dages Hellige, g at Præstedømmet har faaet Fuldmagt g Myndighed til at handle i Guds Navn. Mandag den 24. Januar maatte jeg gaa hjem fra mit Arbejde med en lette Frkølelse; hen paa Aftenen fik jeg temmelig høj Feber g mistede Bevidstheden g talte en Del i Vildelse. Min Hustru sendte Bud efter ngle Ældster, sm km g salvede mig til Helbdelse, g da Lægen km, stillede han Diagnsen, Lunge- g Hjernebetændelse g frlangte øjeblikkelig Indlæggelse paa Hspitalet (Øjenvidner kan bekræfte Lægens Udtalelser m min haabløse Tilstand). FERIE I Paa Hspitalet blev jeg atter klar g kunde tildels følge Lægernes Undersøgelse. Min Temperatur var mtnt 42, men alligevel frsøgte de Rygmarvsprøve, hvfter jeg med en Indsprøjtning blev lagt paa Enevælse, hvr jeg blundede Natten ver, men allede Dagen efter var min. nede paa 8,1, Hjernebetændelsen væk g Lungebetændelsen standset. Dag fr Dag tiltg mine Kréefter, g Søndag den 0. Januar blev jeg udskvet fra Hspitalet med Besked m at stille hs min Læge næste Dag. Det gjrde jeg, g str var Lægens Overraskelse:»Det er umuligt«, sagde han,»det kan ikke vær,e Dem, her er sket et Mirakel! Det næste, jeg ventede at faa m Dem, var Des Dødsattest fra Hspitalet«. Og han stirde paa mig, mens han skv mine Papir til Sygekassen fr ligesm at faa Vished m, at det nu var rigtigt, g det var rigtigt! Søskende g Venner! Jeg staar sm et levende Vidnesbyrd m, at Præstedømmet i vr Kirke, Guds eneste sande Kirke paa Jrden, har Fuldmagt til at helbde Syge g daglig benytter den. Prøv Hern, saaledes sm Han har sagt, fat Tr paa Evangeliet g paa Hans Tjene, g Jes Vidnesbyrd vil blive styrkede. Figat ti. Bum København KØBENHAVN Husk at server Des Ferie til Knfence- Ugen.

10 42 Du maa ikke tage Hern din Guds Navn frfængelig. Allede dengang, da Mses fik verrakt Budene paa Stentavler, blev det indpntet Guds udvalgte Flk, at de maatte ikke. misbruge Herns Navn.»Du maa ikke tage Hern, din Guds Navn frfængeligt«, lød Budet. Og Jesus Kristus, der j km»ikke fr at nedbryde Lven, men fr at fuldkmmengø den«, gentg Frmaningen g kmmentede den, saa der ingen Tvivl kunde væ m Meningen:»I maa aldeles ikke sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Trne, ej heller ved Jrden, thi den er hans Fdskammel, ej heller ved Jerusalem, thi det er den st Knges Stad«, hedder det i Matthæus 5. Kapitel 4. g 5. Vers. Og der frtsættes med and Eksempler. Der kan altsaa ikke væ Tvivl m Herns Mening paa dette Punkt. Der eksister altsaa et faktisk Frbud md at misbruge Herns Navn ved i Tide g Utide at anvende det i sin Tale, uden at man samtidig henvender sine Tanker i Alvr paa Gud Hern, Men det er der vel ingen af s, der gør, vil De vel tænke. Nej, maaske ikke dikte. Ingen af s er i Tvivl m, at det er frkert at sige»ved Gud«g hvis vi endelig bruger det Udtryk, saa føler vi straks, at det var frkert. Men der er Hundder and Maader at misbruge Herns Navn paa: Og De kender dem sagtens! Alle de smaa ekstra Ord, sm er saa almindeligt benyttede til at gø Udtrykkene stærke, til pinte et eller andet, eller til at understge, at man er vd, alle disse grimme Ord er uhøviske g hør ingen Steder hjemme. Men de er at samtidig verflødige, idet man ved Sprgets egne Ord paa en anderledes kultivet Maade, nemlig ved Nuancering af Betning g Fylde i Stemmen kan anskueliggø sin Stemning. Og det allervigtigste: Disse Ord er Erstatning fr de Ord, sm ikke maa anvendes ifølge Herns Lv. Og alt, hvad der er Erstatning fr nget daarligt, maa naturnødvendigt væ lige saa daarligt sm det, det skal erstatte. Et Frbud mgaas ikke ved. at man undgaar det frbudte, naar man i Stedet benytter en Erstatning fr det. Det er ikke. Lvens Ord, det gælder, men Lvens Aand, der tæller. Det gælder i alle Livets Frhld. R.S. I Aar er det: Generalknfencen!

11 LANDET RUNDT. 4 Aarhus: Den 1. December blev Svend Jensen, Aarhus g Astrid Andersen, frhen Hjørring, viet ved en stilfuld g smuk Højtidelighed i Kirken i Brupsgade. Velsignelsen blev frttet af Distriktspræsident Th. Jensen. Under Højtideligheden blev afsunget en Kvartet g t Sler. F.T Esbjerg: - Søndagssklens Julefest afhldtes. Juledag under gd Tilslutning. Den 1. December afhldt Ungdmsfningen Nytaårsfest. Den havde, sm ventet, ikke samlet nær alle Søskende g Venner, men de, der km, var alle enige m, at en mrsmme Aften havde de ikke haft i lang Tid. Der var rigtig Nytaars- g Feststemning den Aften. Søskende legede, dansede, sang g mde sig i det hele taget med alt muligt, saa Aftenen fløj afsted. Hen paa Aftenen spistes den medbragte Mad, g Festen sluttede til lvmæssig Tid. Denne Fest er vist den første, der er afhldt uden at der var lagt nget sm helst Prgram, heller ikke var det Amatøraften, g dg ptraadte alle de tilstedevænde med des gde Humør g hjertelige Latter, saa Ungdmsfningen kunde atter nte sig en Succes paa Festernes Omraade. DN. København: Primary afhldt Juletræsfest den 28. December under str g glad Deltagelse. Det blev en Oplevelse fr de mange Børn, sm mde sig ver des Kammeraters Optræden g Dansen m Juletræet. Desuden var der Optræden, Spil g Oplæsning af besøgende vksne. S.A.R. Odense: Sm den første Gn afhldt Odense Lørdag den 29. Januar en Fest til Frdel fr Missinærfndet. Den var tilttelagt saaledes, at hver Deltager medbragte en Pakke Smørbrød, sm slgtes ved Auktin, g efter at Maden var spist g et Hyggeprgram udført, slgtes frskellige ratinede Hushldningsvar. Naar Tidspunktet tages i Betragtning, ligesm Sygdm g anden Frhindring kun gjrde det muligt fr 9 Vksne at deltage, maa det vist betegnes sm enestaaende, at det øknmiske Udbytte blev 54 Krner. Et straalende g rønde Eksempel værdig til Efterfølgelse. W.Ø.P. Esbjerg: Søndag den 0. Januar velsignedes Villiam Pedersen g Thra Thmsen Pedersens Datter af sin Mrfader, Ældste Emil Thmsen, Silkebrg, g fik Navnet Ruth. Anna Margte Christensen døbtes den 6. Februar af sin Brder, Ældste Niels Peter Olsen. Haandspaalæggelse ved Missinsprccsidenten. Kbenhavn: Sfie Rasmussen Marts 65 Aar. Hun fylder den 22. har væt Medlem af Kirken i 5 Aar. Unge Mænds g Kvinders Fr- Københavns Gn kan den ening i 2. Marts fej sin 50aarige Fødselsdag. Lykønskningerne vil sikkert paa denne Dag strømme ind til den nu vksne Fning, sm

12 44 man maa haabe, vil kunne beva sin Karakter af Ungdm gsaa ind i sin Alderdm. Ved Festen tør man gne med, at vr gamle Brder Chr. Nielsen vil blive fejt sm den, der blev den dikte Aarsag til Fningens Opttelse fr et halvt Aarhundde siden. Hjertelig Tillykke! JS. Silkebrg: Man Nielsen Lund fyldte 80 Aar d. 9. Febr. Jes P. Jessen, Vibrg, fylder 65 Aar den 1. Marts. Aarhus: Jens Bye Jensen. Thmas Peter Præstmann Olsen g Svend Aage Jensen rdinedes til Ældster af Missinspræ- GBEMKOO Odense: Lørdag d. 5. Februar. Ved Mødet, hvr Missinspræsident Orsn B. West var Hvedtaler, afgaves Rapprter fra hver Organisatin, saaledes at man fik en samlet Oversigt ver Arbejdet i Gnen g dens Øknmi. Gnens Funktinær blev fslaaet g gdkendt til Opthldelse. AM. Esbjerg: Søndag g Mandag d. 6. g 7. Februar. Søndagssklen indledede Knfencen med et udmærket Møde g mange tilstede. Selve Gnsmødet afhldtes m Eftermiddagen. Missinspræsidenten talte indtrængende til Søskende, g der fmlagdes gde Rapprter, der alle kunde nte smuk Fmgang. Ligeledes var den øknmiske Rapprt yderst tilfdsstillende. Gudstjenesten m Aftenen havde gsaa samlet en gd Tilhørska. Talerne bar kraftige Vidnesbyrd g talte alvrligt g manende m Tidernes Tegn. sidenten Orsn B. West den 10. Februar. Brønderslev: Antn Marinus Tønnesen rdinedes til Præst af Missinspræsident Orsn B. West den 1. Februar. Aalbrg: Christian Fderik Michael Jhansen rdinedes til Ældste af Missinsprpræsident Orsn B. West den 1. Februar. Rudlf Jensen Løjbrg g Frank Emil Sandberg rdinedes til Læ af henhldsvis Ældsterne Henry Jensen Løjbrg g Emil A. Sandberg den 1. Februar. Alle venstaaende Søskende ønskes hjerteligt til Lykke! Mandag Aften sluttede Knfencen med en ligiøs»fest«. Prgrammet var anlagt sm en Hyldest til Prfeten Jseph Smith g var med sine mange, krte Taler, Musik g Sange intessant g belænde. D.N. Aarhus: Trsdag d. 10. Februar. Knfencen, der var den første, siden Missinærne jste fra Danmark, havde samlet fle Medlemmer end til de sædvanlige Gnsmøder. 2. Raadgiver i Gnsfrstanderskabet afløstes, g Peter Olsen indsattes i Stedet. Gnsfrstanderskabet ser defter saaledes ud: Fde Thmsen, Willi. Paulsen, Peter Olsen, Tage Lund Andersen. De afgivne Rapprter viste str Fmgang fra sidste Aar, g megen Glæde vakte Missinspræsidentens financielle Rapprt, der trds alle Vanskeligheder viste gd Balance.. P.O. Fle Referater følger i næste Nummer.

13 "S 45 "O ^j, 0 G _ a> 09 æ r. "O n Q -2 *- "5 CO O) " r CO «s c CO 5 b C C <fl H-. O -T _; > C/ b O) CQ '. OJ fe? - JS <U «C -fe? S Jh "-> bfl i> 5 O CO < > H Si n aj H -t S at ni _ c 00 S > bfl Bfl O > c Vi. C/5 E - * C/ «r- M «CQ s ni Q 2 > J CO > 6 > > bfl c s? s J5 c«-j. <u c «S ^ c 1- ^ & >» CO > _1 00 CO E CTJ O g u T >> bfl c bfi kj?t. O <U C/5 C CD S bfl s O T CO be ^ > Bh bjo jl>.fej "S <u C bfl >- «W bfl ^ s g c h *-< O s s Is Si O) t i C/5 2 O. Ih O <D -t-» C 0 CD - E S «j > Q Ih *c5

14 46 EA pr p M <*' c p ES. * r*r r pr ** t/ C P. ad2- * w* pr * P e/ P -t JQ W c«o 6 W C N c Cl * <S P. S g C/5 O ss *" P q er -& *r < e- sfc'ar g. =;»ti 75 as.*-** O S ~ O. si?! 5T P CL C - <-.: 9 S * Cl Cl Cl cr Cl Cl ti p. C/5 1 S O* S CL - O- fa " r "* s "2 * p Jr? Z CL 09 O a. CD c O Cl C- «P ffl < 5" Es i? ^ w < ~ g w. CL S c c/5 cd 1 CL C/5 P P O " H < 2 ~ S- «n O} P S. <5»i S- s < * *"* " «-t- Cl? Cv P S *> W a & Crq P Cl er «< Cu O g -t m «"r 2 M "" = ffq c«*s. " E"* i-h r* & *? O 2- Cl (7 I p 5? ég K O (JO. p. '-l ^ 2. 2 p 2, w? li, - es * CB ~* ^» ^ 9 g Cl 5u < S 'TI 5B i Cl - g l " <h O - O. CD

15 47 Børnehave eller under Møderne. Legestue Den lille Artikel af RS. i sidste Nummer har aabenbart vakt en Del Rø, i hvert Fald i København. Man har diskutet Frslaget m at aabne en Børnehave, sm skulde tage imd Børn under Møderne, meget ivrigt, g Stjernen har mdtaget fle intessante Indlæg herm. Een Ting er alle enige m, at Prblemet er aktuelt, g at det bør løses Saa er Metderne, der fslaas, naturligvis lidt frskellige, men det betyder j i Virkeligheden mind. Hvedsagen er antagelig, at man bliver klar ver, at der bør gøs nget, g at der saa virkelig bliver gjrt nget. Præsidenten fr Søndagssklernes Hvedbestylse, Carls. E. Andersen, skriver bl. a.:»at skulle væ pmærksm Tilhør i Møder, hvr Upmærksmhed g Støj gør sig gældende, er efter min Mening meget vanskeligt, men at væ Taler i en saadan Situatin er endnu meget me vanskeligt, tænk at skulle tale verbevisende ud af Hjertet, g samtidig hø Støj, der er ingen af s, der faar t meget Udbytte af saadanne Møder «. Brder Andersen anviser ingen Vej til Fjernelse af Støjen fra Smaabørnene, men Søster Kaiser, Missinssektæn, skriver:» Jeg kan give denne Tanke min varmeste Anbefaling. Sm Mr til t Børn kender jeg selv Prblemet med at faa Børnene anbragt under Møderne, thi man har ikke selv meget Udbytte, naar man skal sidde i Nervøsitet fr, at Børnene skal frstyr, g man kan ikke frlange, at Børn i fle Timer skal sidde fuldstændig stille, saa det er i Virkeligheden Synd at tage dem med, da alle Parter: Tale, Tilhø, Fræld g Børn kun faar ringe Udbytte af Møderne. Naar det djer sig m Aftenmøder, sm afhldes paa en Tid, da Børnene burde ligge i des Senge, kunde jeg tænke mig, at Bikubepigerne eller and unge Piger, sm maaske heller ikke altid faar det fulde Udbytte af Aftenmøderne, tilbyder at sidde sm Barnepige hs Familier, hvr Mødne sjældent er i Stand til ai kmme til Møder. Under Knfencemøder, Fastemøder g and Møder m Dagen vilde det væ en udmærket Idé at arrange en Legestue, sm kunde ledes af en eller fle Søst, sm har Erfaring i at beskæftige Børn. Altsaa, lad s snast faa dette Prblem rdnet. Jeg vilde mene, at det maatte væ selve Gnen, der maatte paatage sig den Opgave at udvælge Søstne.«Den tidlige Præsident fr Søndagssklernes Hvedbestylse, Thrvald Bgentft, skriver bl. a.» : Prblemet er ikke af ny Dat, g min Erfaring har lært mig, at dersm det ikke fr Søndagssklens Vedkmmende kan løses paa en fr alle Parter tilfdsstillende Maade ved Opttelsen af en»kindergarden«-klasse f. Ex. fr Børn under 4 Aar (saaledes sm man gsaa har i Amerika), er der næppe nget at stille p«. Frk. Ruth Rasmussen frtæller, at i hendes Sgnekirke er Prblemet løst fuldt tilfdsstillende ved, at Børnene ved Kirkedøn afleves til unge Piger, sm før dem til Kirkens Børnehave, hvr de beskæftiges til Gudstjenesten er frbi. Saa simpelt. Vi kan vist rligt afslutte Debatten m dette Emne, idet der synes at væ Enighed m, at der bør gøs nget. Og nu venter vi allesammen spændt paa, hvad der vil blive gjrt! Tak til dem, der har ulejliget sig med at skrive til Redaktinen m Prblemet. Og Tak til RS., sm bragte Emnet paa Bane med sit Indlæg. Hed.

16 48 SØNDAGSSKOLEN April NADVERVERS Guds Søn fr s paa Krset led g gav s Liv g Salighed, saa syng Hsianna til hans Pris, vær tr g kærlig, gd g vis. KORLEKTIER 1. Søndag. Fr Børn under 10 Aar 2. Msebg 20: 12. Ær din Fader g Mder, paa det at dine Dage kunne frlænges i Landet, sm Hern din Gud giver dig. 2. Søndag. Fr Børn ver 10 Aar Markus 10: 14. Lader de smaa Børn kmme til mig, frmener dem det ikke, thi Guds Rige hør saadanne til.. Søndag. Junir Pagtens Bg 78: 18. I kunne ikke taale alle Ting nu, men væ dg ved gdt Md, thi jeg vil lede Eder fm. Riget er Eders, g dets Velsignelser er Eders, g Evighedens Skatte er Eders. 4. Søndag. Senir Pagtens Bg 68: 6. Væ derfr ved gdt Md, g frygter ikke, thi jeg Hern er med Eder, g vil staa Eder bi, g I skulle vidne m mig, Jesus Kristus, at jeg er den levende Guds Søn, at jeg var, at jeg er, g at jeg kmmer. p aa Hvedbestylsens Vegne C. E. A. Disse Krlektier egner sig gdt fr 2 7, Minuts Emner. Lektieheftet»Ny Aabenbaring«faas paa Missinskntt. Pris: 50 Ø STATISTIK er tør g kedelige Tal, beviser dgr at: men Af 100 Mennesker dør de 21 inden de bliver 60 Aar. Og et gammelt Ord siger Af 1000 Bygninger brænder een, men Af 1000 Mennesker dør Var det ikke klgt at have sin Livsfrsikring i Orden? Ingen har Raad til at undvæ denne Sikkerhed! Gør Alvr af det nu; Tal med en Fagmand, der frstaar Des Behv. Assurandør JAN THYREGOD Ordrup 5056 Lindegaardsvei 8. Charlttenlund Ordrup 5991 u Alle Frsikringer rdnes! SKANDINAVIENS STJERNE, Organ fr Den danske Missin af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, udkmmer een Gang maanedl, Aarsabnnement Kr..50, pr. Nummer 5 Ø Ansvarshavende Redaktør: Orsn B. West, Prirvej 12, København F. Ol»r UOKTINSCN»LAASAABOSS. 14 I