LUFTHAVNSPROJEKTET NEWPORT I ILULISSAT

Transkript

1 Grønlandsudvalget GRU Alm.del Bilag 4 Offentligt LUFTHAVNSPROJEKTET NEWPORT I ILULISSAT Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg Onsdag d. 7/

2 TIDEN ER INDE TIL HANDLING Der foreligger et meget omfattende analysemateriale om lufthavneudvikling, tiden er moden til handling Baggrund Lufthavne skaber vækst og optimisme overalt i verden, og analyserapporter peger entydigt på store samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte turismepotentialet i Ilulissat Lufthavnsudvidelser Partnergruppen tilbyder at stå for lufthavnsudvidelsen i Ilulissat og at se positivt på planerne for en udvidelse i Nuuk Ejerskab og finansiering Forskellige modeller for hvordan private investorer i samarbejde med Selvstyret kan stå for ejerskab og finansiering af lufthavne Næste skridt Det anbefales at genstarte processen allerede i år således at de positive gevinster for samfundet kan blive realiseret hurtigst muligt 2

3 LUFTHAVNE SKABER VÆKST OG OPTIMISME Lufthavne er afgørende drivkræfter I samfundsudviklingen, gevinsterne er veldokumenterede Luftfarten er ikke alene en afgørende drivkraft for samfundsøkonomisk vækst men er også af afgørende betydning som katalysator for økonomisk udvikling, direkte og indirekte jobskabelse, som understøttelse af turisme og lokale virksomheder, og tiltrækker internationale investeringer og samhandel. (1) Turismevæksten i Ilulissat forventes at give et samfundsøkonomisk afkast på 3,4 mia. kr. (2) og at skabe 350 til nye arbejdspladser (3) Herudover skaber lufthavnsudvidelser overalt i verden spændende nye jobs og virksomheder og giver samfund ny dynamik, viden og grobund for optimisme Værdi for den enkelte: nye spændende jobs og virksomheder Værdi for samfundet: ny dynamik, viden og kompetencer 1. ICAO (FN), Sektorplananalyse for lufthavne (COWI 2014) 3. Liberalisering af Grønlands lufthavne (Copenhagen Economics 2014) 3

4 MULIGHEDER OG UDFORDRINGER Muligheder Grønland har en central geopolitisk placering Der et stort potentiale for turisme Turismen er på få år blevet Islands vigtigste eksporterhverv Planerne om en lufthavnsudvidelse i Ilulissat er meget langt fremme Udfordringer Flytrafikken er stagneret og priser høje Priskonkurrence og tiltrækning af investorer kræver reformer på lufthavnsområdet (1) Kangerlussuaq står overfor en renovering til op mod DKK 2 mia. (2) Væksten er gået i stå og de offentlige lånemuligheder og budgetudsigter er negative 1. Se Transportkommissionen (2011), Sektorplananalyse for lufthavne (COWI 2014) og Liberalisering af Grønlands lufthavne (Copenhagen Economics 2014) 2. Se besvarelse af 37-spørgsmål nr om Projekt Newport (Selvstyret, 2015) 4

5 GRØNLAND BYDER PÅ UNIKKE MULIGHEDER FOR TURISME Potentialet for turisme i Grønland udnyttes ikke i øjeblikket grundet manglende og underudviklet infrastruktur lange rejsetider, upraktiske mellemlandinger, høje priser og ringe serviceniveau Grønland har meget at byde på året rundt men der savnes moderne infrastruktur som forudsætning for at udnytte turismepotentialet sammenlignet med eksempelvis Island, som oplever tocifrede årlige vækstrater i turismen på baggrund af massive investeringer i lufthavnsudvidelse, hoteller, krydstogsfaciliteter og andre infrastrukturforbedringer. Source: ( 5

6 LUFTFARTEN ER EN SAMFUNDSØKONOMISK DRIVKRAFT Flytrafik er en meget betydelig drivkraft i socio-økonomisk udvikling og vækst The air transport industry is not only a vital engine of global socio-economic growth but is also of vital importance as a catalyst for economic development, creating direct and indirect employment, supporting tourism and local businesses, and stimulating foreign investment and international trade. Den gennemsnitlige årlige vækstrate i flytrafikken er på 5% og overstiger dermed vækstraten i verdens BNP på 2,8% Since 1995, the world economy, measured in terms of gross domestic product (GDP), grew at 2.8 per cent annually while the world passenger air traffic (expressed in Revenue Passenger-Kilometres) increased at an average annual growth rate of 5.0 per cent. (*) ICAO,

7 HVORFOR ILULISSAT OG DISKOBUGTEN Ilulissat har det største turismepotentiale Ilulissat er i dag den førende turisme destination i Grønland på grund af den fantastiske natur og byens beliggenhed ved den UNESCO beskyttede World Heritage Icefjord Byen blev grundlagt som Jakobshavn i 1741 og har i dag små femtusinde indbyggere og er Grønlands tredje største Den nuværende lufthavn er anlagt i 1984 og kan alene håndtere mindre propelfly Byen har både 3 og 4 stjernede hoteller, et 5 stjernet konferencefacilitet og har derudover vandrehjem og bed & breakfast Den nuværende havn håndterer både fiskeri, kommerciel skibsfart, turister og lystsejlere på en ikke-bæredygtig måde Der savnes tidsvarende tilbud til turister, hvilke kræver en moderne lufthavn for at kunne realiseres En fordelagtig geografisk beliggenhed UNESCO World Heritage Isfjord You go to some other places in the world and you feel like there is a fixed program that you have to become a part of. But in Ilulissat, it feels like you are on par with what the locals do. (*) (*) Source: ( 7

8 INFRASTRUKTUR FORBEDRINGER I ILULISSAT Lufthavnsudvidelse til direkte flyforbindelser til Nordamerika, Europa og Asien Udbygning af hotelkapacitet i takt med behov Udvidelse og modernisering af havnefaciliteter Fysisk udviklingsplan herunder klarlæggelse af behovet for offentlige følgeinvesteringer Lufthavnsudvidelse Hotel udbygning Udskiftning af krydstogtspassagerer Udbygning af infrastruktur og servicetilbud Kilde: Cowi, 2014 oversigtskort 8

9 SKITSE TIL NY TERMINALBYGNING - EKSTERIØR Ilulissat Lufthavn Terminalbygning Kilde: Expansion of Ilulissat Airport, Integra, December 2014, skitseforslag 9

10 SKITSE TIL NY TERMINALBYGNING - INTERIØR Ilulissat Lufthavn Interiør Kilde: Expansion of Ilulissat Airport, Integra, December 2014, Skitsering 10

11 LUFTHAVNSUDVIDELSEN I ILULISSAT VIL VÆRE EN KATALYSATOR FOR SAMFUNDSØKONOMISK VÆKST OG UDVIKLING Projektet omfatter en række infrastrukturforbedringer I Ilulissat Lufthavnsudvidelsen og øvrige følgeinvesteringer vil sætte gang i en positiv vækstcyklus til gavn for hele samfundet Udvidelse af lufthavnen til direkte forbindelser fra Nordamerika, Asien og Europa Bedre infrastruktur Byplanlægning der tager hensyn til en bæredygtig udvikling Hotelbyggeri og øvrige servicetilbud Flere jobmuligheder Disse kræfter er med til at skabe et positivt samfundsøkonomisk afkast (*) Øget turisme Ny krydstogtsfacilitet Mere aktivitet (*) Socio-economic impact report, COWI, December 2014, shows a DKK billion 3.4 socio-economic gain from the airport expansion including effects from increased tourism 11

12 OVERSIGT OVER DEN POLITISKE PROCES Resumé af den politiske proces i Qaasuitsup Kommunia og i Selvstyret November 2012 Projektet i Ilulissat ( Newport ) igangsat ved kommunalbestyrelsesbeslutning i Nordkommunen 2013 og 2014 Omfattede analysearbejde igangsat i samspil med Selvstyret, herunder indledende investorsonderinger Første præsentation for Landstinget i begyndelsen af 2014 Projektet indgår i planerne for udvikling og liberalisering af den samlede lufthavnsinfrastruktur Fælles tidsplan udarbejdet af Selvstyret og projektgruppen med henblik på godkendelse ultimo 2014 Landstingsbeslutningsforslag planlagt til december 2014 ikke forelagt grundet nyvalg Forståelse om fortsat projektudvikling herunder Trafikstyrelsesgodkendelse og VVM undersøgelse Fortsat lokal projektudvikling, herunder master plan for udvikling af Ilulissat igangsat 2015 Selvstyret har i foråret offentliggjort en skitse til en plan for den fremtidige lufthavnsinfrastruktur i efteråret 2015 Afviger tilsyneladende fra analysegrundlaget fra herunder Newport projektet og behovet for liberalisering Næppe i overensstemmelse med Selvstyrets gælds- og investeringsstrategi om rentable investeringer Ved forslag til finansloven 2016 har Selvstyret afvist projektet med henvisning til uacceptable krav fra investorer Der har imidlertid ikke været afholdt forhandlinger med investorer og der foreligger ikke specifikke investor krav Partnergruppen imødeser Naalaakersuitsut fremlæggelse af foreslag til den fremtidige lufthavnsinfrastruktur og håber på en positiv dialog med Selvstyret 12

13 ROLLEFORDELING Hvad er nødvendigt fra politisk hold Positiv tilkendegivelse af, at eksterne investorer er ønskværdige Fortsat projektudvikling af Newport herunder C-estimat og VVM undersøgelse At udformningen og gennemførelsen af nødvendige rammebetingelser sættes i gang Endelig godkendelse i Selvstyret snarest muligt Hvad kan Partnergruppen tilbyde Varetage den fortsatte projektudvikling i Ilulissat, herunder projektorganisation Stå for fremskaffelse af kapital Eje og drive lufthavnen i samspil med Selvstyret (offentligt-privat samarbejde) Stå for videreudvikling af infrastrukturen i Ilulissat, herunder hoteller og havn Se velvilligt på en udvidelse af lufthavnen i Nuuk, og evt. inkludere i projektet Lufthavnsudvidelse Hotel udbygning Øvrig infrastruktur Havn 13

14 LUFTHAVNE I GRØNLAND Partnerne bag invitationen til samarbejde om udvidelse af lufthavnene I Ilulissat og Nuuk Partnergruppen Finansielle investorer Total entreprise mv. Investor A Projektledelse og rådgivning Investor B Offentlige interessenter Sermersooq Kommunia Qaasuitsup Kommunia Brookings Institution (Washington, D.C.):...the new government (of Greenland) publicly acknowledged the difficulty in securing major investments (in minerals and oil exploration) in the near term and will place more emphasis on developing infrastructure to support the tourism industry, which now appears to be Greenland s best hope for economic development. One such project is a proposed new airport serving the tourist hub Ilulissat. Any such measures will be important as the government faces a growing gap between expenses and the annual block grant from Denmark, which is likely to increase further as the population ages. (*) (*) Tim Boersma and Kevin Foley, January 16,

15 LØSNINGSMODELLER EJERSKAB & FINANSIERING Nedenfor kort resume af tre løsningsmodeller. Man kan også forestille sig varianter af disse Traditionel model Kapitalfondsmodel Børsnotering Selvstyret opretter aktieselskab Selskabet finansierer lufthavnsudvidelserne Offentlig drift af lufthavne m.v. Private investorer og Selvstyret opretter kommanditselskab Kapitalrejsning ved privat aktietegning Privat drift af lufthavne m.v. Private investorer og Selvstyret opretter aktieselskab Alle kan tegne og handle aktier Privat drift af lufthavne m.v Selvstyret Kommuner General Partner Investorer Kommuner Selvstyret Investorer Inklusiv privat personer Selvstyret Lufthavne A/S Limitied Liability Partnership Børsnoteret Lufthavne A/S Lufthavne mv. Selvstyret Lufthavne mv. Lufthavne mv. 15

16 NÆSTE SKRIDT Partnergruppen er klar til at indgå i samarbejde med Selvstyret og kommunerne Selvstyret skaber rammebetingelser Partnergruppen gennemfører projektet Positiv tilkendegivelse af, at eksterne investorer er ønskværdige Deltage i den fortsatte projektudvikling og projektorganisering Indsendelse af C-estimat og VVM undersøgelse af lufthavnsudvidelsen i Ilulissat Udforme og gennemføre nødvendige rammebetingelser Stå for projektorganisering og varetage den fortsatte projektudvikling Stå for fremskaffelse af kapital Koordinere med Selvstyret og andre interessenter Tidsplan Lufthavnsudvidelsen i Ilulissat vil kunne stå færdig ca. 2 år efter tilladelser og finansiering er på plads En afklaring af udvidelsen i Nuuk vil kunne foregå parallelt 16

17 BILAG 17

18 EN MODERNE LUFTHAVNSSTRUKTUR Ilulissat Direkte forbindelser til Asien, Nordamerika og Europa Løfter den samlede trafikmængde i landet Realiserer turismepotentialet i Ilulissat og Diskoregionen Nuuk Mulighed for international trafik Effektiviserer trafikmønsteret Styrker turismen i Sydgrønland Kangerlussuaq Reinvesteringer på op mod 2 mia. kr. giver næppe mening Landingsbanen nedskaleres Muliggør alternative fremtidige anvendelser 18

19 MÅLSÆTNING FOR INTERNATIONAL LUFTHAVNSSTRUKTUR (*) (PAKKE 3 OG ALTERNATIVT LØSNINGSFORSLAG HERTIL) Primær målsætning (*) Pakke 3 løsningsforslag* Alternativt løsningsforslag Kommentarer Ilulissat Forøge, forbedre og realisere turismepotentiale I Diskoregionen At forlænge den nuværende landingsbane i Ilulissat til en atlantisk landingsbane med en tidsvarende terminalbygning Udbygning til transatlantisk lufthavn (Newport projektet) Etablering af facilitet til håndtering af krydstogtskibe (Newport projektet) Udbygning af hotelkapacitet og lokal infrastruktur (Newport projektet) Realisering af turismepotentialet kræver direkte flyruter Pris og tid reduceres ved direkte flyvninger (primært turister) For at tiltrække flyselskaber kræves en lufthavn med høj regularitet, der kan beflyves med standardfly uden restriktioner Det alternative løsningsforslag understøtter ekstern finansiering, men er stærkt afhængig af antallet af internationale lufthavne Ilulissat er ved rette løsning egnet som udskiftningsdestination for krydstogtsskibe Nuuk Effektivisering af det eksisterende trafikmønster og styrkelse af turismen At forlænge den nuværende landingsbane I Nuuk til en atlantisk landingsbane med tidsvarende terminalbygning Som Pakke 3 løsningsforslag I det omfang der etableres internationale ruter i Nuuk, udvandes business casen i Ilulissat Pris og tid reduceres ved direkte flyvninger (primært erhvervsrejsende) Nuuk er egnet som udskiftningsdestination for krydstogt Kangerlussuaq - At etablere tidsvarende havnefaciliteter ved Kangerlussuaq som understøtter krydstogtskibenes brug af Kangerlussuaq lufthavn som den foretrukne lokalitet ved udskiftning af passagerer Landingsbane nedskaleres og internationale passageraktiviteter overføres til Ilulissat og Nuuk Begrænset turisme- og erhvervspotentiale, retfærdiggør status som interregional lufthavn For at sikre tilstrækkelig volumen og konkurrence i Nuuk og Ilulissat, er en nedskalering nødvendig Stort investeringsefterslæb til bane opretholdelse mv. Geografisk næppe egnet som udskiftningsdestination for krydstogtsskibe (*) Som fremlagt ved pressemøde 24/3-15 af Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur 19

20 NEWPORT PROJEKTET Formålet med Newport projektet er at realisere turismepotentialet i Diskoregionen og vil skabe et meget betydeligt samfundsøkonomisk afkast Newport rationalet består i at udnytte det meget store potentiale for turisme i Disko regionen- og Nordvestgrønland ved at udvide lufthavnen i Ilulissat til en størrelse (i praksis ca meter) og teknisk udstyr, således at der kan flyves året rundt i alt slags vejr (høj regularitet) direkte til Nordamerika, Asien og Europa med standardfly (uden restriktioner) benyttet på Nordatlanten i dag og i fremtiden. Direkte beflyvning til Grønlands primære turistdestination ses som en forudsætning for at udnytte det store potentiale for turisme gennem en markant nedsættelse af rejsetider og priser og en betydelig forbedring af komforten, samtidig med, at en standardlufthavn alt andet lige vil gøre det let for flyselskaber at vælge Ilulissat og Grønland som destination. I sammenhæng hermed tænkes det lokale serviceudbud og infrastruktur udbygget i takt med planerne for lufthavnsudvidelsen. Baseret på den forventede øgede turisme som konsekvens af lufthavnsudvidelsen, forventes et samfundsøkonomisk afkast på 3,4 mia. kr. (Cowi), et årligt nettobidrag til BNI på millioner kr., mellem nye arbejdspladser, en reduktion i arbejdsløsheden med personer og et positivt årligt nettobidrag til Landskassen på millioner kr. i 2040 (Copenhagen Economics). Udover disse effekter vil lufthavnsudvidelsen give mulighed for eksport af frisk fisk, ligesom en række andre erhverv vil kunne drage nytte af bedre, billigere og hurtigere rejsemuligheder. Hertil kommer fordelene for borgerne af bedre rejsemuligheder m.v. Disse yderligere positive effekter indgår ikke i ovennævnte beregninger Parallelt med de ovennævnte rapporter er der udviklet en værdiansættelse og fremskrivning af trafiktal for en udvidet lufthavn i Ilulissat. Baseret på detaljerede oplysninger fra MIT, overtagelse af hovedparten af den nuværende internationale trafik, C-estimat og analyse af sammenlignelige lufthavne m.v., vil lufthavnsudvidelsen kunne skabe et afkast der står i rimeligt forhold til risikoen, set fra et eksternt investorsynspunkt. Det indgår i rationalet for Newport projektet, at der - grundet den begrænsede trafikmængde i landet (også ved øget turisme) - formentlig alene vil være kommercielt grundlag for én transatlantisk lufthavn. Øget konkurrence - og dermed lavere priser og bedre serviceudbud er i øvrigt betinget af et nødvendigt minimum i trafikgrundlag (Denne observation indgår også i Copenhagen Economics rapport). To eller flere internationale lufthavne vil udvande forretningsgrundlaget for Ilulissat og vil samtidig næppe kunne danne grundlag for konkurrence på pris, kvalitet og service. Ifølge Sektorplananalyse for luftfartsområdet i Grønland kan et begrænset udvalg af jetflytyper benytte banelængder op til m. Blandt luftfartselskaber relevante for Grønland, opererer alene Atlantic Airways denne flytype. En banelængde på ca m er nødvendig for at flyselskaber kan operere med gængse mellem- og langdistance flytyper. En udvidelse til m vil således ikke kunne give basis for en transatlantisk luftfartsoperation. 20

21 UDVIDELSE AF LUFTHAVNEN I ILULISSAT (NEWPORT) Moderne infrastruktur til markant udvikling af samfundet At udnytte potentialet for turisme ved at udvide lufthavnen i Ilulissat, således at der kan flyves året rundt (høj regularitet) til Nordamerika, Asien og Europa med standardfly (uden restriktioner) At muliggøre direkte beflyvning som forudsætning for en markant nedsættelse af rejsetider og priser og forbedring af komforten At gøre det let for flyselskaber og turismeoperatører at vælge Grønland som destination At udbygge den lokale infrastruktur i takt med lufthavnsudvidelsen. At samfundet høster et samfundsøkonomisk afkast på 3,4 mia. kr. (Cowi), et årligt nettobidrag til BNI på millioner kr., mellem nye arbejdspladser, en reduktion i arbejdsløsheden med personer og et positivt årligt nettobidrag til Landskassen på millioner kr. i 2040 (Copenhagen Economics) At aflaste Kangerlussuaq som hovedlufthavn i Nordgrønland At høste yderligere positive effekter i form af optimisme, vidensoverførsel, nye spændende virksomheder og arbejdspladser og lettere og billigere adgang til verden En samlet vision for udnyttelse af turismepotentialet Lufthavnsudvidelse Hotel udbygning Havn Øvrig infrastruktur Projekt Status Udarbejdelse af planer for lufthavnsudvidelse i overensstemmelse med sektorplan for lufthavne (Cowi) P Værdiansættelse og fremskrivning af trafiktal for en udvidet lufthavn i Ilulissat baseret på detaljerede oplysninger fra MIT P C-overslag for lufthavnsudvidelse P Kontakt til investorer i ind- og udland P Udvikling af masterplan for Ilulissat (i gang) Næste skridt Fortsat projektudvikling herunder: C-estimat til trafikstyrelsen (venter) Igangsætning af VVM undersøgelse (venter) Færdiggøre fysisk udviklingsplan (i gang) Positiv tilkendegivelse af, at investorer er velkomne Igangsætning af udformningen og gennemførelsen af nødvendige rammebetingelser Investorproces og selskabsdannelse Endelig godkendelse i Selvstyret i 2015 Projektering, anlæg, drift 21

22 UDVIDELSE AF LUFTHAVNEN I NUUK Effektivisering af det eksisterende trafikmønster og styrkelse af turismen At effektivisere det eksisterende trafikmønster og styrke turismen At forlænge den nuværende landingsbane I Nuuk til en atlantisk landingsbane med tidsvarende terminalbygning Udbygge den eksisterende lufthavn til en international lufthavn Projekt Status NextPartners og partnergruppen har behov for at modtage information om status for udvidelsen af lufthavnen i Nuuk Ved modtagelse af materiale kan NextPartners og partnergruppen tilbyde at udføre en detaljeret projektanalyse, herunder værdiansættelse og trafikprognoser efter samme model som er anvendt for udvidelsen af lufthavnen i Ilulissat Ved denne fremgangsmåde vil man kunne vurdere udvidelsesmulighederne ud fra samme analyseproces som for Newport projektet i Ilulissat Næste skridt Igangsætte dialog om passende sammenspil mellem udvidelse i Nuuk og Ilulissat Projektudvikling Behov for information om status 22

23 OFFENTLIGT/PRIVAT EJERSKAB Nødvendige rammebetingelser og proces for opnåelse af ekstern finansiering og god selskabsledelse Baseret på foreløbige sonderinger blandt potentielle investorer og øvrige samarbejdspartnere, er der behov for en klar og positiv tilkendegivelse fra Selvstyret om, at man går fuldt og helt ind for projektet, og ønsker at inddrage private investorer som partnere i planlægningen, udførelsen og den fremtidige drift. Grønland, og det arktiske område har stor bevågenhed, samtidig med, at infrastrukturinvesteringer er attraktive i et lavrente miljø. Selvstyret påtænkes at indskyde den nuværende lufthavn som apportindskud og vil være medejer på lige fod med eksterne investorer, dog med særlige kontrolrettigheder til sikring af lufthavnens drift. Der påtænkes ikke at indgå kontantindskud fra Selvstyret. Private investorer vil i lighed med international praksis forvente risikoafdækning. Givet den begrænsede trafikmængde i landet, vil opretholdelse af to eller flere transatlantiske lufthavne medføre en udhulning af rationalet for Newport projektet, og dermed krav om yderligere risikoafdækning som forudsætning for ekstern finansiering. Aftalegrundlaget mellem Selvstyre, kommune og investorer påtænkes at følge almindeligt anerkendte internationale standarder for offentlige/private infrastrukturinvesteringer. Der foreligger udkast til rammerne herfor. En koncessionsaftale med investorerne med en varighed på år med fastlagte rammebetingelser for ejerskab, god selskabsledelse og finansiering vil være en forudsætning for konkret investor interesse og tilsagn. Der foreligger udkast til rammerne for en sådan koncessionsaftale. En igangsættelse af en proces om godkendelse i Trafikstyrelsen, miljø undersøgelse (VVM) og øvrige praktiske tiltag er af stor betydning. Vejen frem: Fortsat projektudvikling af Newport herunder C-estimat og VVM undersøgelse Positiv tilkendegivelse af, at eksterne investorer er ønskværdige i relation til Newport At udformningen og gennemførelsen af nødvendige rammebetingelser sættes i gang Endelig godkendelse i Selvstyret af Newport i

24 LØSNINGSMODELLER EJERSKAB & FINANSIERING Nedenfor kort resume af tre løsningsmodeller. Man kan også forestille sig varianter af disse Traditionel model Kapitalfondsmodel Børsnotering Selvstyret opretter aktieselskab Selskabet finansierer lufthavnsudvidelserne Offentlig drift af lufthavne m.v. Private investorer og Selvstyret opretter kommanditselskab Kapitalrejsning ved privat aktietegning Privat drift af lufthavne m.v. Private investorer og Selvstyret opretter aktieselskab Alle kan tegne og handle aktier Privat drift af lufthavne m.v Selvstyret Kommuner General Partner Investorer Kommuner Selvstyret Investorer Inklusiv privat personer Selvstyret Lufthavne A/S Limitied Liability Partnership Børsnoteret Lufthavne A/S Lufthavne mv. Selvstyret Lufthavne mv. Lufthavne mv. 24

25 MODEL 1: SELVSTYRET EJER OG FINANSIERER Beskrivelse Selvstyret opretter et selskab, der optager lån til finansiering af lufthavnsudvidelserne (og evt. øvrige lufthavnsplaner) Selvstyret udpeger en bestyrelse, der ansætter ledelse m.v. Driften af lufthavnene vil foregå i offentligt regi (MIT), alternativt en privatisering af den nuværende operatør eller en helt tredje operatør Fordele og ulemper Fordele: Den traditionelle og kendte model for Selvstyreejede virksomheder Ulemper: Selvstyret vil oppebære hele risikoen i projekterne Imødekommer næppe kravene fra långivere om god selskabsledelse Uklart om værdiskabelsen, vil Selvstyret være mest egnet til at skabe vækst og fremdrift i lufthavnene Grafisk illustration Selvstyret Lufthavne A/S Lufthavne mv. Kommentar Gennemførelse af store investeringsprojekter stiller store krav til ledelse og opfølgning, samtidig med at sikring af værdiskabelse med offentlig ledelse ikke er givet Det er tvivlsomt, om det er muligt eller ønskværdigt for Selvstyret at optage store gældsforpligtelser Adgang til kapitalmarkederne er til enhver tid afhængig af Selvstyrets gældskapacitet, der blandt andet er begrænset af allerede optagen gæld og udsigterne for de offentlige finanser ( covenants ) 25

26 MODEL 2: KAPITALFONDSMODELLEN Beskrivelse Partnerkredsen i samarbejde med Selvstyret og kommunerne opretter en passende struktur, typisk i form af et kommanditselskab Kapitalfonde er reguleret gennem et omfattende aftalekompleks til sikring af fælles interesser mellem investorer og ledelse Der udøves aktivt ejerskab via komplementaren Komplementaren vil på vegne af investorer indgå kontrakter og aftaler med totalentreprenør, operatører, rådgivere og øvrige samarbejdspartnere til planlægning, opførelse og drift af lufthavne mv. Fordele og ulemper Fordele: Modellen er kendt og accepteret blandt de professionelle investorer som pensionskasser og fonde Processen med at fremskaffe investorer kan foregå samtidig med, at man undersøger andre modeller (herunder børsnotering). Senere udvidelser af infrastrukturen, herunder hotelbyggeri m.v. vil kunne finansieres direkte ved kapital fra investorerne Ejer formen sikrer værdiskabelse og tæt relation ejere og ledelse God selskabsledelse med adskillelse af det politiske og den løbende drift Ulemper: Ejer formen er privat med begrænset information til offentligheden (men naturligvis ikke til Selvstyret som medejer) Relativt høje løbende omkostninger (1-2% af kapital stillet til rådighed). Engangsomkostninger lavere end ved børsnotering Grafisk illustration Kommentar Qaasuitsup (og evt. Sermersooq) Kommuner Minoritetsaktionærer General Partner (GP) Øvrige Investorer Majoritetsaktio nærer Kapitalfonde er ofte kritiserede for at være lukkede, men der er en tendens til større åbenhed, blandt andet som følge af offentlig regulering i EU og USA Med modellen er man sikret en holdbar løsning med få deltagene parter, omvendt er man låst til denne partnergruppe i aftalernes løbetid Dette kan dog også være en fordel i forbindelse med infrastruktur, hvor stabilitet er nøgleordet Limitied Liability Partnership (LLP) Selvstyret Minoritetsaktionær Lufthavne mv. 26

27 MODEL 3: BØRSNOTERING Beskrivelse Partnerkredsen opretter et selskab, der søges noteret på NASDAQ København (Københavns Fondsbørs) Der udarbejdes prospekt og øvrigt informationsmateriale til oplysning om selskabet og dets planer Oplysningsmøder med offentlig adgang vil indgå i processen I forbindelse med børsnotering udvides selskabskapitalen til finansiering af lufthavnsudvidelserne m.v. Selskabet vil indgå kontrakter og aftaler med totalentreprenør, operatører, rådgivere og øvrige samarbejdspartnere til planlægning, opførelse og drift af lufthavne mv. Selskabet vil løbende informere om dets udvikling og resultater i henhold til de stramme regler for børsnoterede selskaber Fordele og ulemper Fordele: Børsreglerne sikrer åbenhed og gennemsigtighed Alle (også private borgere i Grønland) vil kunne tegne aktier Senere udvidelser af infrastrukturen, herunder hotelbyggeri m.v. vil kunne finansieres ved fremtidige emissioner Offentligheden og investorer vil kunne følge med i udviklingen i selskabet gennem løbende kommunikation fra selskabet og eksterne analyser Ulemper: Stiller store krav til proces, rapportering og god selskabsledelse Kræver 3-9 måneder at gennemføre Relativt høje engangsomkostninger (ca. 4-6%) af markedsværdien Enkel og overskuelig selskabsdannelse Kommune Selvstyret Børsnoteret Lufthavne A/S Lufthavne mv. Øvrige Inklusiv privat personer Kommentarer En børsnotering vil kunne imødegå en del af den usikkerhed og kritik der retter sig mod den mere lukkede kapitalfondsmodel. Samtidig er en børsnotering en fleksibel ejer form, hvor aktierne løbende kan handles via børsmarkedet, således at bestående og nye interesserede investorer kan få mulighed for at deltage i selskabets udvikling Der er i Danmark relativt få børsintroduktioner, hvorfor der er mulighed for stor interesse for en virksomhed, der driver lufthavne (og anden infrastruktur) i Grønland Omvendt vil markedet sandsynligvis betragte en børsnotering af en virksomhed, hvor den der er lange udsigter til udbytte med en vis skepsis Stabile rammebetingelser i lighed med kapitalfondsmodellen er en forudsætning Vejen mod en børsnotering har mange lighedspunkter med kapitalfondsmodellen, åbenheden er den væsentligste forskel 27

28 LAVE RENTER GØR INVESTERING I INFRASTRUKTUR TIL ET INTERESSANT ALTERNATIV TIL STATSOBLIGATIONER Investorer stiller forskellige krav til afkast, jo højere risiko, jo højere afkastkrav (1) Afkastkrav er afhængigt af typen af investering Højere afkastkrav: Nyt anlæg (trafikudvikling baseret på prognoser) Usikre rammebetingelser (gør det meget svært) Usikkerhed om fremtidig udnyttelse af (lufthavne) Manglende offentlig opbakning eller garantier (investorerne er den svage part) Nyt investeringsmarked (Grønland er ukendt som investeringsland) Lavere afkastkrav: Igangværende anlæg Stabile rammebetingelser Sikkerhed for fremtidig anvendelse Offentlig opbakning eller garantier Kendt investeringsmarked Det lave renteniveau gør investering I infrastruktur attraktivt for investorer (2) Det er alt andet lige at lettere at tiltrække investorer, hvis afkastkravene er lave. For nyanlæg i et nyt investeringsmarked kan opbakning og/eller garantier være nødvendige i en periode. Investorer sammenligner afkast og risiko Statsobligationer (tyske, danske, amerikanske) De mest sikre investeringer, lave afkast Udfordring: ekstremt lave afkast (0-2% p.a.) Ejendomme Mindre sikre, højere afkast (3-5% p.a.) Udfordring: store udsving i afkast Aktier noteret på børser: Usikre, høje afkast (6-8% p.a.) Udfordring: Kan stigningerne fortsætte? Unoterede aktier (herunder kapitalfonde) Mindre sikre, høje afkast (8-20% p.a.) Udfordring: stor usikkerhed om afkast Infrastruktur: Sikkerhed og afkast afhænger af projekt (se illustration) Udfordring: Usikkerhed om rammebetingelser skræmmer investorerne væk 1. Infrastructure an asset class?, ATP 2011, OPP Rapport 2013 Anders Eldrup og Peter Schütze 2. European Central Bank (ECB). Euro area (changing composition) - Benchmark bond - Euro area 10-year Government Benchmark bond yield - Yield - Euro, provided by ECB 28

29 STABILE RAMMEBETINGELSER ER NØDVENDIGE FOR INVESTORER OG NEDSÆTTER KRAVET TIL AFKAST Ved infratrukturinvesteringer kan stabile rammebetingelser nedsætte krav til afkast Indikative Afkastkrav (IRR %) 20% 15% 10-20% 10% 0-20% 5-10% 5% 2-5% 0% 0-2% Statsobligationer (AAA/Aaa) Ejendomme Aktier noteret på børser Unoterede aktier Infrastruktur Investeringsaktiv (Risiko) Kommentar Investorernes krav til afkast afhænger af deres vurdering af risikoen Selvstyret kan hjælpe med at nedbringe risikoen i projektet og dermed kravet til afkast Det vil gøre det lettere at tiltrække investorere og antallet af mulige investorere vil være større 29

30 DISCLAIMER Disclaimer This confidential introduction (the Introduction") has been prepared by NextPartners for the sole purpose of assisting a limited number of parties (each, a "Recipient") in evaluating potential infrastructure investments comprising an airport expansion, a new commercial harbor and real estate development in cities of Ilulissat and Nuuk, Greenland (the "Potential Transaction ). Confidentiality By accepting the Introduction, the Recipient agrees to keep the information contained in the Introduction, as well as the existence or possibility of the Potential Transaction, secret and confidential (except for disclosure to its advisers and other representatives who need to know for purposes of evaluating the possibility of the Potential Transaction and except as required by law or regulation) and not to distribute, reproduce or use the Introduction for any purpose other than the evaluation of the Potential Transaction, Information The Introduction has been prepared for the sole purpose of assisting the Recipient in evaluating the Potential Transaction and is for information purposes only, It (i) is by necessity a summary of more detailed information; (ii) is not intended to form the basis of any investment decision; and (iii) does not purport to contain all the information that may be necessary or desirable to fully and accurately evaluate the Potential Transaction, NextPartners has not independently verified any of the information contained herein, and do not undertake any obligation to do so, NextPartners makes no representation or warranty, expressed or implied, as to the accuracy or completeness of the Introduction or the information contained herein, and DISCLAIMER none of such parties nor their respective directors, officers, employees, agents, representatives and advisers shall have any liability for the information contained herein, or any omission from, the Introduction, nor for any of the written, electronic or oral communications transmitted to the Recipient in the course of the Recipient's own investigation and evaluation of the Potential Transaction, Only those particular representations and warranties, if any, which may be made to the Recipient in a definitive written agreement when, as and if executed and delivered, and subject to such limitations and restrictions as may be specified therein, will have any legal effect, The definitive written agreement and any other agreement relating to the Potential Transaction will not contain any representations or warranties in the relation to the Introduction, No legal obligation or liability of any kind will arise with respect to the Potential Transaction unless and until a definitive written agreement, if any, is executed and delivered by the parties thereto, Neither the receipt of the Introduction, nor any information contained herein or provided subsequently whether communicated in written, electronic or oral form in connection with the Potential Transaction constitutes, or shall be relied upon as constituting, the giving of investment advice by NextPartners, Legal and regulatory restrictions in general The Recipient should inform it selves about and observe any applicable legal and regulatory requirements in its jurisdictions, The distribution of the Introduction in certain jurisdictions may be restricted by law and regulation, and accordingly, the Recipient represents that it is able to receive the Introduction without contravention of any unfulfilled registration requirements or other legal or regulatory restrictions in the jurisdiction in which it resides or conducts business, Other NextPartners reserve the right to amend or replace the Introduction at any time, and undertake no obligation to provide the Recipient with access to additional information or to update or correct the information contained in the Introduction, A Recipient who has reviewed the Introduction and who decides not to pursue the opportunity set forth in the Introduction shall promptly return all material provided by NextPartners (including the Introduction) upon request without retaining any copies, whether in written or electronic form. 30