Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan for Silkeborg Kommune. Raumavej

Transkript

1 Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan for Silkeborg Kommune Raumavej

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING PLANLÆGNINGSFORHOLD AREALPLANLÆGNING SPILDEVANDSPLANLÆGNING EKSISTERENDE FORHOLD FREMTIDIGE FORHOLD KLOAKFORHOLD SPILDEVANDSSYSTEMET REGNVANDSSYSTEMET LODSEJERFORHOLD MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER RECIPIENTFORHOLD MILJØSCREENING BERØRTE MATRIKLER OG RÅDIGHEDSINDSKRÆNKNING ØKONOMISKE FORHOLD TIDSPLAN BILAG Indledning Tillæg 9 til Spildevandsplan for Silkeborg Kommune er udarbejdet for at fastlægge rammerne for regnvandshåndteringen i opland L62, byggemodning af Raumavej, som ligger i Silkeborg Øst ved Gødvad. Af spildevandsplanen fremgår det, at regnvand i oplandet er planlagt til nedsivning på egen grund, hvor det er egnet. Hvis jordbunden ikke er egnet, skal afledning ske ved tilslutning til offentlig kloak. Opland L62 er i Spildevandsplan beliggende som en del af opland L54. Med tillæg 9 til Spildevandsplan udtages opland L62 fra opland L54. Af oversigtskort med oplande, Bilag 1, fremgår de ændrede oplandsgrænser for opland L62 og L54. Med dette tillæg til spildevandsplanen ændres opland L62 til at være separatkloakeret, hvor spildevand håndteres af Silkeborg Spildevand A/S og regnvand håndteres af et fælles privat spildevandslaug. Regnvand vil blive ledt i regnvandsledninger i vejareal til et nedsivningsbassin i den nordlige del af området. Grundejerne tilsluttes regnvandsledningen ved grundgrænsen. Regnvandsledninger og bassinet drives og vedligeholdes af et privat fælles spildevandslaug. Ifølge Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, er det pålagt kommunalbestyrelsen at ajourføre en allerede vedtaget spildevandsplan, når der opstår behov herfor. Tillæg 9 til Spildevandsplan for Silkeborg Kommune er udarbejdet med baggrund i en tilpasning af spildevandsplanen til Silkeborg Kommunes og Silkeborg Forsynings planlægning.

3 I henhold til ovennævnte bekendtgørelse nr kapitel 3, 5, pkt. 8), stk. 3 gælder: Forinden det i et spildevandsplanforslag anføres, at der etableres et fælles privat spildevandsanlæg, skal berørte bolig- og grundejere oprette et spildevandslaug, der varetager anlæggets etablering, drift og vedligeholdelse. Udkast til laugets vedtægter skal foreligge samtidig med planforslagets offentliggørelse. De endelige vedtægter tinglyses på de berørte ejendomme, når det fælles spildevandsanlæg er optaget i spildevandsplanen. Ordet spildevand definerer både regnvand og spildevand. Idet det er regnvandet, der håndteres ved at etablere fælles privat spildevandsanlæg ved Raumavej, betegnes spildevandslaug i det følgende som regnvandslaug. 2. Planlægningsforhold 2.1 Arealplanlægning Området er beliggende indenfor rammerne af Silkeborg Kommuneplan (Ramme 13-B-16). Området er omfattet af kommuneplanens boligrammeområde. Området er omfattet af lokalplan Boliger på Raumavej i Gødvad. Af lokalplanens formål fremgår det, at regnvandet skal udnyttes i grønne friarealer, så regnvandet bidrager til stedets værdi, og at regnvand håndteres indenfor lokalplanområdet. 2.2 Spildevandsplanlægning vedtaget i Spildevandsplan Ifølge spildevandsplanen fremgår det, at planopland L54, som opland L62 oprindelig er en del af, er planlagt spildevandskloakeret, og regnvand skal nedsives på egen grund hvor jordbunden er egnet. Er jordbunden ikke egnet, skal regnvand ledes til offentlig kloak Fremtidige forhold Der er udført nedsivningsundersøgelser i området, som viser, at en del af jorden i oplandet ikke er egnet til nedsivning, hvorfor det ikke er muligt for alle grundejere at håndtere regnvandet ved nedsivning på egen grund. Derfor skal ejendommene separatkloakeres og regnvandet skal håndteres samlet indenfor oplandet. Dette vil ske ved, at regnvand ledes fra grundgrænsen i et ledningssystem til et nedsivningsbassin, se Bilag 1. Vand fra vejene ledes også til nedsivningsbassinet på den nordlige del af grunden. Der skal oprettes et fælles privat regnvandslaug, der varetager den efterfølgende drift og vedligeholdelse af regnvandssystemet dvs. ledningsanlæg og bassin. Bygherre etablerer regnvandssystemet til håndtering af regnvand i oplandet. Regnvandslaugets vedtægter er angivet i Bilag 3. Regnvandslauget stiftes i forbindelse med stiftelsen af grundejerforeningen for området. 3. Kloakforhold 3.1 Spildevandssystemet Spildevand fra oplandet håndteres af Silkeborg Spildevand A/S ved hjælp af en eller flere pumpestationer i området. Spildevandet ledes via det eksisterende system til Søholt Renseanlæg, der udleder det rensede spildevand til Silkeborg Langsø Øst.

4 3.2 Regnvandssystemet Regnvandet håndteres indenfor opland L62. Regnvandet fra de enkelte grunde samt vand fra vejen ledes via en regnvandsledning i vejarealet til bassinet i den nordlige del af området. Regnvandssystemet er dimensioneret ud fra en befæstelsesgrad på 60 % i oplandet. Der etableres et bassin på 270 m 3. Bassinet etableres som et nedsivningsbassin. Bassinet er dimensioneret til at kunne håndtere en 5. års hændelse. I tilfælde af regnhændelser større end dette, er der etableret nødoverløb til regnvandsledning i opland L10.2. I en skybrudssituation hvor regnvandsledningen allerede er fyldt og ikke kan modtage overløbsvandet fra bassinet vil regnvandet løbe ad Helsinkivej og herefter videre til et nedstrøms liggende regnvandsbassin. 3.3 Lodsejerforhold Bygherre etablerer regnvandsledninger og bassin i boligområdet. Grundejeren skal ved grundgrænsen tilslutte sig regnvandsledningen i vejen. Samtlige grundejere i opland L62 har pligt til at være medlem af grundejerforeningen, hvor også regnvandslaugets vedtægter fremgår og tinglyses for området. 4. Miljømæssige konsekvenser 4.1 Recipientforhold Idet regnvand håndteres ved nedsivning i bassin har det ingen umiddelbar påvirkning på omkringliggende recipienter. Miljømæssigt kan det være en fordel, at nedsive afstrømmet regnvand når jordbundsforholdene tillader det, da grundvandsdannelsen øges og belastningen på kloakker, vandløb og søer reduceres. Der sker i et vist omfang en rensning af vandets indhold af forurenende og miljøfremmede stoffer, når det nedsiver gennem jorden. Ved nedsivning bliver vandområderne ikke yderligere belastet med forurenende stoffer. 4.2 Miljøscreening I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer skal den myndighed der udarbejderen planen, foretage en screening af planen og derudfra afgøre, om planen skal miljøvurderes. Nærværende tillæg til spildevandsplanen er omfattet af lovens 3, stk. 1, nr. 1 og 3 stk. 2: Andre planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer, kan få væsentlig påvirkning på miljøet. Teknik- og Miljøafdelingen har gennemført en screening af tillægget (Bilag 2). Konklusionen på den gennemførte miljøscreening er, at der ikke vil være væsentlige konsekvenser for miljøet forbundet med en gennemførelse af de planlagte tiltag, og planen skal derfor ikke miljøvurderes. 5. Berørte matrikler og rådighedsindskrænkning Følgende matrikler forventes at blive berørt af regnvandsanlæggene: 8a, 6q og 4b alle Gødvad By, Gødvad

5 Ledninger og anlæg er vist med en omtrentlig placering. En kommende detailprojektering vil vise de præcise placeringer af nye spildevandsledninger. 6. Økonomiske forhold Der betales ikke tilslutningsbidrag til Silkeborg Forsyning for regnvand i opland L62, da regnvandsledninger og bassin etableres af bygherre og drives og vedligeholdes af det fælles private regnvandslaug. Ejendomme i oplandet vil blive opkrævet tilslutningsbidrag for spildevandstilslutning. Opkrævningen vil ske, når der er afledningsmulighed for området. 7. Tidsplan Oplandet vil blive byggemodnet i løbet af sommeren og efteråret Aktivitet Kommunens vedtagelse af forslag til Tidspunkt juni 2015 tillæg til spildevandsplanen Opstart af anlægsarbejder i opland Juni 2015 Tidsplanen er vejledende. 8. Bilag 1. Spildevandsplankort 2. Miljøscreening 3. Vedtægter for regnvandslaug 4. Driftsinstruks for regnvandsanlæggene Grundejerliste: 4b, Gødvad By, Gødvad: Lisbet Sørensen Fisker Nielsen, Gødvad Bygade 24, 8600 Silkeborg 8g og 6q, Gødvad By, Gødvad: Silkeborg Kommune, Søvej 1, 8600 Silkeborg

6 K17.1 K Kongsbergvej Harsnablundvej FARVEKODER: SYMBOLER OG BOGSTAVKODER: R R L09178B Harsnablundvej Harsnablundvej Separat spildevandssystem Separat regnvandssystem Q U Udløb Oplandsnummer Lileham mervej Savonlinnavej Savonlinnavej Helsinkivej Fællessystem 174U Privat udløb L L U Nedsivning Lileham mervej Savonlinnavej Savonlinnavej Helsinkivej Privatsystem O 054O Overløbsbygværk Savonlinnavej 1 Helsinkivej 204E Olieudskillere Savonlinnavej L L Helsinkivej 3 L05 SIGNATURFORKLARING: Hovedoplandsgrænse Underoplandsgrænse R P 049C 28U B 049P Sandfang Bassin Pumpestation 4 6 Helsinkivej Detailoplandsgrænse STATUS P PLAN Planlagte bygværker markeres med stiplet linie 7 L L62 Spildevandsledning Separatkloak Gødvad Bygade 22 L01.2 Fællesledning Regnvandsledning Fælleskloak 01177B 14 Gødvad Bygade Gødvad Bygade L A 24B L01.1 Afvandingsledning / åben kanal Trykledning Fremtidig transportledning Spildevand tilsluttet kloakforsyningens anlæg. Nedsivning af regnvand. Spildevand tilsluttet kloakforsyningens anlæg. Nedsivning af regnvand hvor jordbunden er egnet, ellers afledning af overfladevand til regnvands-/fællesledning Drænledning Åbent vandløb Spildevand tilsluttet kloak- forsyningens anlæg. Privat regnvandslaug Rørlagt vandløb L54 Fremtidig regnvandsledning Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan Raumavej, Silkeborg - Silkeborg Forsyning Tietgensvej 3, 8600 Silkeborg. Tlf.: Målforhold 1 : 4000 Dato Rev. dato Konstr. Tegn. Sagsnr. Tegn. nr. 18. marts sdh sdh

7 Screeningsskema til Miljøvurdering Navn og nummer på planen Sag nr. Tillæg 9 til Spildevandsplan , Raumavej EMN Sagsbehandler LS og ISH Beskrivelse af planen, formål og omfang (medtag kort med områdets afgrænsning) Tillæg 9 til Spildevandsplan omfatter Raumavej, et nyt boligområde syd for Turkuvej i Gødvad. Oplandet har i gældende spildevandsplan status som nedsivning af regnvand hvis muligt, ellers afledning til offentlig kloak. Oplandet er betegnet som L54. En del af oplandet er ved at blive byggemodnet, og der i den forbindelse foretaget jordbundsprøver, der viser, at ikke alle grunde er nedsivningsegnede. Derfor skal dette tillæg fastlægge nye rammer for regnvandshåndteringen i den del af oplandet der byggemodnes. Oplandet får betegnelsen L62, og ændrer status til intern separat kloak med regnvandslaug, hvor spildevand går til kloakforsyningens anlæg og regnvand nedsives i bassin. Boligområdets anlæg til håndtering af regnvand fra grundene og boligvejen vil blive fællesprivat, hvorfor der skal oprettes et regnvandslaug. Der er foretaget jordbundsundersøgelser der viser, at jorden visse steder er egnet til nedsivning. Hvilken i loven 1 er planen omfattet af? 3, stk. 1 nr. 1 3, stk. 2 SKAL PLANEN MILJØVURDERES? Begrundelse/bemærkninger Ja Nej x Tillæg 9 er screenet efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen er sket efter 3, stk. 1 nr. 1 og 3, stk. 2. På baggrund af screeningen vurderes det, at planen ikke skal miljøvurderes idet der ikke vurderes at være væsentlige miljøpåvirkninger ved realiseringen af plantillægget, og der desuden er tale om et mindre område på lokalt plan. Dato Screening igangsat: 11. marts 2015 Screening afsluttet: 1. april Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 Skema-skabelon udarbejdet af Teknik- og Miljøafdelingen den 3. juli 2009 Revideret den 15. marts 2011

8 1) Er der miljøpåvirkninger? 2) Er miljøpåvirkningerne væsentlige? Der skal tages hensyn til følgende (Bilag 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer): Påvirkningens sandsynlighed, varighed, hyppighed og reversibilitet. Påvirkningens kumulative karakter Er påvirkningen grænseoverskridende? Er der fare for menneskers sundhed og miljøet? Påvirkningens størrelse og rumlige udstrækning (det geografiske område og størrelsen af den befolkning der kan blive berørt) Værdi og sårbarhed af det område som kan blive påvirket som følge af: - Særlige karakteristiske naturtræk eller kulturarv - Overskridelse af miljøkvalitetsnormer eller grænseværdier - Intensiv arealudnyttelse Påvirkning på områder eller landskaber, som har en anerkendt beskyttelsesstatus på nationalt eller internationalt plan. Er der miljøpåvirkninger? Er miljøpåvirkningerne væsentlige? Begrund kryds i: Mindre væsentlig og Væsentlig negativ/positiv Ingen/ ikke relevant Mindre væsentlig Væsentlig Negativ Væsentlig positiv Udfyldt af Udfyldes af Projektleder for planen: Arealanvendelse Lysgener og refleksioner Skygger og vind Menneskers velfærd 2 Rekreative interesser for mennesker Grønne områder og parker 2 Se side 40 i notat om Strategisk miljøvurdering i regionplanlægning. Ligger i sag 11/15492

9 Er der miljøpåvirkninger? Er miljøpåvirkningerne væsentlige? Begrund kryds i: Mindre væsentlig og Væsentlig negativ/positiv Ingen/ ikke relevant Mindre væsentlig Væsentlig Negativ Væsentlig positiv Udfyldt af Kulturhistorie/kulturarv Arkitektonisk arv Arkæologisk arv Bymiljø Afstand til større tekniske anlæg 3 Udfyldes af Åben Land Team: Landskabelig værdi Geologiske særpræg Projektet med fører ingen ændringer som kan påvirke områdets landskabelige værdi. Projektet med fører ingen ændringer som kan påvirke områdets geologiske særpræg. x x TSC TSC Udfyldes af Team Vandløb og Søer: Vandløb og søer, vandkvalitet og lignende Vandløb og søer, fysiske forhold (hydraulik, biotop, regulering) Overfladevand, afledning af Der er ikke målsatte søer og vandløb inden for området. Der ledes ikke regnvand til vandområder, som ligger i umiddelbar nærhed området. Der er ikke målsatte søer og vandløb inden for området. Syd for området løber Gudenåen, som er målsat god økologisk tilstand. Regnvand skal håndteres lokalt inden for området. Dette vil ske ved nedsivning i centralt nedsivningsbassin. x x x LS LS LS Dette vurderes at være en løsning der tilgodeser kommuneplan, spildevandsplan om nedsivning så vidt muligt samt lokalplanens formål om at håndtere regnvand lokalt. 3 F.eks. vindmøller, højspændingsanlæg, naturgasledninger mv.

10 Er der miljøpåvirkninger? Er miljøpåvirkningerne væsentlige? Begrund kryds i: Mindre væsentlig og Væsentlig negativ/positiv Ingen/ ikke relevant Mindre væsentlig Væsentlig Negativ Væsentlig positiv Udfyldt af Udfyldes af Naturteamet: Fredskov, herunder tilgrænsende Ingen X KJ fredskov Øvrig skov/træer Ingen X KJ Sø- og åbeskyttelseslinje Ingen X KJ Skovbyggelinje Ophævet X KJ Fortidsmindebeskyttelseslinje Ingen X KJ Kirkebyggelinje Ingen X KJ Natura 2000 områder Ingen X KJ Beskyttede naturtyper ( 3) Ingen X KJ Mulige naturområder Ingen X KJ Fredning En mindre del af området berører Gødvad Fredningen. X KJ Beskyttede sten- og jorddiger Ingen X KJ Fredede fortidsminder Ingen X KJ Bilag IV-arter Ingen X KJ Rødlistearter (truede/fredede) Ingen X KJ Lavbundsarealer Ingen X KJ Spredningskorridorer Ingen X KJ Udfyldes af Team Virksomheder og Jord: Luftforurening X hbl Jordforurening X Hbl Skal området udtages fra /medtages i områdeklassificering? X Hbl Spildevand, afledning af X Hbl Affaldsbortskaffelse X Hbl Lugt X Hbl

11 Er der miljøpåvirkninger? Er miljøpåvirkningerne væsentlige? Begrund kryds i: Mindre væsentlig og Væsentlig negativ/positiv Ingen/ ikke relevant Mindre væsentlig Væsentlig Negativ Væsentlig positiv Udfyldt af Støj X Hbl Vibrationer X Hbl Støvgener X Hbl Afstand til virksomhed X Hbl Udfyldes af Klimateam: Klima x KH Energiforbrug og varmeforsyning x KH Ressourcer x KH Udfyldes af Grundvandsteam: Grundvandspåvirkning x SDK Vandforsyning fra Silkeborg Vand SDK Udfyldes af Landbrugsteam: Afstand til landbrug med dyrehold x AIA Udfyldes af Vej og Trafik: Trafik/trafiksikkerhed (øget, mindsket) Trafikstøj

12 Bilag 3 Vedtægter for det fælles private regnvandslaug Raumavej Indholdsfortegnelse Kap. 1 Regnvandslaugets navn og hjemsted Kap. 2 Laugets område og medlemskab Kap. 3 Laugets formål og opgaver, herunder drift og vedligeholdelse Kap. 4 Medlemmernes forhold til regnvandslauget Kap. 5 Laugets ledelse og administration Kap. 6 Regnskab og revision Kap.1 Regnvandslaugets navn og hjemsted 1 Regnvandslaugets navn er Det fælles private regnvandslaug Raumavej. 2 Stk.1 Laugets hjemsted er Silkeborg Kommune. Laugets værneting er Retten i Silkeborg for alle tvistligheder, hvor regnvandslauget er part. Lauget ved dennes bestyrelse er som sådan procespart for alle fælles rettigheder og forpligtigelser i laugets anliggende. Kap. 2 Laugets område og medlemskab 3 Laugets geografiske område er identisk med området omfattet af lokalplan Boliger på Raumavej, Gødvad. Området er i tillæg 10 til spildevandsplan benævnt L62. 4 Laugets medlemmer er de til enhver tid værende ejere af ejendomme, som er beliggende indenfor regnvandslaugets geografiske område jf. 3. I grundejerforeningen kan der oprettes et eller flere laug i området, dette bestemmes ved grundejerforeningens stiftelse. Foreningen forestår funktionen som spildevandslaug jf. bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

13 Foreningen varetager i den forbindelse drift, vedligeholdelse og fornyelse af det fælles private regnvandsanlæg jf. den som bilag 1 vedhæftede Driftsinstruks for regnvandsanlæg. Kap. 3 Laugets formål og opgaver, herunder drift og vedligeholdelse 5 Laugets formål er at drive og vedligeholde et fælles privat regnvandsanlæg indenfor området, der i kommunens spildevandsplan er udlagt som privat regnvandslaug. Driftsinstruks for regnvandsanlæg med beskrivelse af og kortskitse over regnvandsanlæggene er vedlagt som bilag. 6 Lauget er forpligtet til at modtage regnvand fra alle ejendommene indenfor laugets område. 7 Lauget er berettiget til at foretage nødvendige reparationer til enhver tid og er i den forbindelse berettiget til i nødvendigt omfang at færdes på private grunde i området. Lauget er berettiget til at påbyde forhold, der hindrer vandets frie løb i regnvandsledningerne. Efterkommes påbud ikke inden for en rimelig frist er lauget beføjet til at udføre arbejdet på grundejerens regning. 8 Hvis afledningskapaciteten fra en ejendom ændres i f.t. dennes byggetilladelse, så det medfører en større mængde fra ejendommen end forudsat ved regnvandsanlæggets etablering, kan lauget påbyde ejeren af den pågældende grund at etablere en forsinkelse af regnvandet inde på grunden. 9 Der kan oprettes et eller flere laug i området, dette bestemmes ved grundejerforeningens stiftelse og kan efterfølgende ændres på laugets generalforsamling. 10 Lauget forestår drift og vedligeholdelse af det fælles private regnvandsanlæg i overensstemmelse med offentlige myndigheders bestemmelser og udfører de opgaver, der i øvrigt henlægges til lauget i medfør af lovgivningen. 11 Lauget varetager i øvrigt i overensstemmelse med generalforsamlingsbeslutning herom medlemmernes fælles interesser i forbindelse med de under laugets område hørende ejendomme. 12 Stk. 1 Hele regnvandsanlægget jf. 3 og frem til den enkelte tilsluttede ejendoms grundgrænse ejes, vedligeholdes og fornyes af lauget. Det enkelte medlem af lauget har pligt til at holde sit private regnvandsanlæg, inden for skel ved den enkelte ejendom, i god og forsvarlig stand.

14 Stk. 3 Medlemmerne må ikke foretage ændringer eller rettelser på laugets regnvandsanlæg. Fejl eller mangler derved skal af den, der konstaterer dem, uopholdeligt meddeles til laugets formand eller i dennes fravær næstformanden. 13 Lauget er om nødvendigt forpligtet til at holde de til lauget tilhørende installationer forsikrede. 14 Lauget er berettiget til at opkræve de økonomiske midler hos medlemmerne, der er nødvendige for udførelsen af laugets opgaver. 15 Regnvandslauget er uafhængig af partipolitiske interesser. Kap. 4 Medlemmernes forhold til regnvandslauget 16 Samtlige grundejere indenfor regnvandslauget jf. 3 har pligt til at være medlem af regnvandslauget. 17 Stk. 1 Medlemskab af regnvandslauget deklareres tinglyst på ejendommen, hvoraf det fremgår, at den til enhver tid værende ejer af ejendommen forpligtes til at være medlem af lauget. Medlemspligten indtræder den dag, hvor den pågældende ejers skøde, uanset om dette er betinget eller ej, anmeldes til tinglysning. Såfremt den pågældende ejer overtager ejendommen inden skødet anmeldes til tinglysning, indtræder medlemspligten på overtagelsesdagen. Stk. 3 Den nye ejer kan dog først udøve stemmeret, når laugets kasserer har modtaget skriftlig meddelelse om ejerskifte og den nye ejer har betalt kontingent til regnvandslauget. Stk. 4 Generalforsamlingen afgør, i hvilket omfang finansiering og administration af de til laugets henlagte opgaver alene skal ske ved opkrævning hos de enkelte medlemmer eller tillige ved optagelse af lån. Stk. 5 Det enkelte medlem har pligt til at betale de til enhver tid af generalforsamlingen fastsatte bidrag. Medlemsbidraget opkræves 1 gang årligt. Bidragets størrelse fastsættes af generalforsamlingen på den ordinære generalforsamling. Stk. 6 Ved ikke rettidig betaling af skyldige beløb skal medlemmet betale alle omkostninger ved inddrivelsen. Derudover skal der betales et rentebeløb pr. påbegyndt måned af det skyldige beløb. Rentebeløbet fastsættes i overensstemmelse med renteloven.

15 Stk. 7 Et medlem, der er i restance til lauget, har ikke adgang til og har ikke stemmeret på generalforsamlingen, ligesom medlemmet ikke kan vælges til tillidshverv i lauget. 18 Stk. 1 Et medlem betaler bidrag for hver ejendom, medlemmet ejer, fra det tidspunkt, hvor der er pligt til at være medlem af lauget jf. 17 stk. 2. Hvis der på en ejendom er indrettet to eller flere selvstændige boligenheder, betales dog bidrag for hver boligenhed. Stk. 3 Med mindre generalforsamlingen beslutter andet, skal der betales lige store bidrag for alle ejendomme og boligenheder uanset disses størrelse. 19 Stk. 1 I forholdet til tredjemand hæfter medlemmerne ikke for laugets forpligtigelser med andet end deres andel i laugets formue. I forhold til lauget hæfter medlemmerne personligt og pro rata. 20 Stk. 1 Når et medlem overdrager sin ejendom eller på anden måde ophører med at være ejer af denne, er vedkommende fra dette tidspunkt ophørt med at være medlem af lauget og har intet krav på laugets formue. Som skæringstidspunkt anvendes overtagelsesdagen for den nye ejer af ejendommen. Den nye ejer indtræder fra overtagelsesdagen i den tidligere ejers rettigheder og forpligtigelser overfor lauget, idet den tidligere ejer dog vedbliver at hæfte for eventuelle restancer overfor lauget. Stk. 3 Både den tidligere og den nye ejer har pligt at anmelde ejerskiftet til lauget og i forbindelse hermed oplyse den nye ejers navn og bopæl, samt den tidligere ejers nye bopæl. 21 Et medlem har på generalforsamlingen én stemme for hvert bidrag, der er pålagt medlemmet. 22 Medlemmet skal tåle regnvandsanlæggene jf. 3. Kapitel 5 Laugets ledelse og administration 23 Stk. 1 Generalforsamlingen er regnvandslaugets højeste myndighed.

16 Medlemmer af ejerens husstand, lejere og andre brugere af ejendomme indenfor laugets område har ret til at overvære generalforsamlingen, med mindre generalforsamlingen beslutter andet. De samme gælder for repræsentanter for Silkeborg Kommune. 24 Stk. 1 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i marts måned på regnvandslaugets hjemsted. Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel ved skriftlig meddelelse til hvert enkelt medlem til den i medlemsprotokollen anførte adresse. Indkaldelsen kan også ske ved . Stk. 3 Dagsordenen, der fastsættes af bestyrelsen, skal følge med indkaldelsen til generalforsamlingen. Det samme gælder det underskrevne og reviderede årsregnskab samt forslag til budget for indeværende regnskabsår. Stk. 4 Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen afholdes. Stk. 5 Spørgsmål, der ikke er optaget på dagsordenen, kan ikke sættes under afstemning. Stk. 6 På den ordinære generalforsamling skal følgende punkter behandles: 1 Valg af referent 2 Valg af dirigent 3 Bestyrelsens beretning om det forløbne år 4 Aflæggelse af regnskab, underskrevet af revisor og bestyrelsen 5 Rettidigt indkomne forslag fra medlemmerne 6 Vedtagelse af budget og fastsættelse af kontingent 7 Valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleanter 8 Valg af revisor og revisorsuppleant 9 Eventuelt Under eventuelt kan der ikke sættes forslag under afstemning. 25 Stk.1 Ekstraordinær generalforsamling, der indkaldes på samme måde og med samme varsel som den ordinære, afholdes når bestyrelsen finder det nødvendigt eller efter skriftlig begæring herom til bestyrelsen af mindst ¼ af regnvandslaugets medlemmer, der ikke er i restance til lauget. I begæringen skal dagsordenen for den ekstraordinære generalforsamling angives. Når begæring om afholdelse af ekstraordinær generalforsamling er indgivet til bestyrelsen, skal generalforsamlingen afholdes inden 6 uger efter dennes modtagelse, idet juli og december måned ikke medregnes.

17 Stk. 3 Hvis ikke mindst ¾ af de medlemmer, der har ønsket den ekstraordinære generalforsamling indkaldt, er til stede på generalforsamlingen, kan dagsordenen nægtes behandlet af generalforsamlingen. 26 Stk. 1 Generalforsamlingen vælger en dirigent, der afgør om generalforsamlingen er lovlig indvarslet og beslutningsdygtig. Dirigenten leder generalforsamlingen og afgør alle tvivlsspørgsmål vedrørende sagens behandlingsmåde og stemmeafgivningen. Dirigenten må ikke være medlem af bestyrelsen, suppleant, kasserer, revisor eller revisorsuppleant for regnvandslauget. Afstemningen sker ved håndsrækning, medmindre der foreligger anmodning om skriftlig afstemning. Stk. 3 Stemmeafgivningen kan ske ved skriftlig fuldmagt til et andet medlem eller et medlem af vedkommendes husstand Intet medlem kan dog afgive stemme i henhold til mere end to fuldmagter. Stk. 4 Beslutninger på generalforsamlingen træffes ved simpelt flertal, medmindre vedtægten bestemmer andet. Ved stemmelighed forkastes forslaget. Blanke stemmer medregnes ikke. Til beslutning om ændring af regnvandslaugets vedtægter, overdragelse af regnvandsanlægget eller andre fælles bestanddele og tilbehør kræves 2/3 majoritet blandt de på generalforsamlingen fremmødte medlemmer, som dog mindst skal udgøre halvdelen af regnvandslaugets medlemmer. Er det fornødne antal medlemmer ikke til stede, men mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget, indkaldes til ny generalforsamling, der skal afholdes indenfor 1 måned. På denne generalforsamling kan forslaget vedtages ved almindeligt stemmeflertal uden hensyn til de mødendes antal. Stk. 5 Over det på generalforsamlingen passerede, skal der udarbejdes et referat, der underskrives af dirigenten og formanden, hvorefter det har fuld beviskraft i enhver henseende. Stk. 6 Senest 1 måned efter generalforsamlingens afholdelse udsendes referatet af bestyrelsen til hvert enkelt medlem. 27 Når der på generalforsamlingen er truffet gyldig beslutning om forhold af fælles interesse, er bestyrelsen bemyndiget til at underskrive for regnvandslaugets medlemmer i ethvert forhold, der er nødvendigt til gennemførelse af generalforsamlingens beslutning.

18 28 Stk. 1 Bestyrelsen består af mindst 5 medlemmer, der vælges af generalforsamlingen. Formanden vælges direkte af generalforsamlingen, medens bestyrelsen i øvrigt konstituerer sig selv. Bestyrelsen samt suppleanter vælges for 2 år ad gangen, dog således, at der efter den første 2-års periode kun er 3 medlemmer på valg, året efter de resterende to og så fremdeles. Genvalg kan finde sted. Stk. 3 Dersom antallet af bestyrelsesmedlemmer ved afgang i årets løb, og efter at suppleanterne er tiltrådt, bliver mindre end 4, er bestyrelsen berettiget til at supplere sig blandt regnvandslaugets medlemmer indtil førstkommende generalforsamling. Stk. 4 Bestyrelseshverv er ulønnet, medmindre generalforsamlingen bestemmer andet. 29 Stk. 1 Bestyrelsen har den daglige ledelse af regnvandslaugets virksomhed, herunder drift, vedligeholdelse og fornyelse af regnvandsanlægget og udøver de administrative beføjelser, som er henlagt til lauget. Bestyrelsen kan med generalforsamlingens forudgående samtykke overdrage foreningens administrative opgaver eller dele heraf til en af generalforsamlingen valgt administrator. Stk. 3 Bestyrelsen er berettiget til at ansætte og bestemme aflønningen m.v. af medarbejdere til at forestå drift og vedligeholdelse af fællesanlæg m.v. Stk. 4 Bestyrelsen afholder møde, så ofte formanden eller 2 medlemmer finder det nødvendigt. Stk. 5 Over det under forhandlingerne passerede føres protokol, der skal underskrives af bestyrelsen på næstkommende bestyrelsesmøde. Stk. 6 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer, og herunder formanden, afholder møde. Stk. 7 Bestyrelsens beslutning træffes ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. De af bestyrelsen trufne afgørelser kan af ethvert medlem, hvem afgørelse direkte vedrører, indkaldes for generalforsamlingen. Begæring om indbringelse for generalforsamlingen har opsættende virkning såfremt begæring indgives senest 14 dage efter at afgørelsen er meddelt det pågældende medlem.

19 Stk. 8 Bestyrelsen kan til løsning af specielle opgaver nedsætte udvalg, der kan bestå af regnvandslaugets medlemmer udenfor bestyrelsen. Dog skal mindst ét medlem af udvalget også være medlem af bestyrelsen. 30 Regnvandslauget tegnes overfor tredjemand af et flertal af bestyrelsen eller af formanden og et bestyrelsesmedlem i forening. 31 Fremkommer der spørgsmål, hvorom denne vedtægt intet foreskriver, er bestyrelsen pligtig efter bedste evne og overbevisning at afgøre og løse disse, men skal dog fremlægge sagen til medlemmernes godkendelse ved førstkommende ordinære generalforsamling. I væsentlige anliggender skal bestyrelsen indkalde til ekstraordinær generalforsamling. 32 Stk. 1 Generalforsamlings beslutning om ændring af foreningens vedtægter kræver 2/3 majoritet bland de på generalforsamlingens fremmødte medlemmer, som dog mindst skal udgøre halvdelen af foreningens medlemmer. Er det fornødne antal medlemmer ikke til stede, men mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget, indkaldes ny generalforsamling, der skal afholdes indenfor 1 måned. På denne generalforsamling kan forslaget vedtages, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer uden hensyn til de mødendes tal er for forslaget. Stk. 3 Ændring af foreningens vedtægt kræver kommunalbestyrelsens samtykke for så vidt angår ændringer i kapitel 2 og 3 samt 33. Kap. 6 Regnskab og revision 33 Stk. 1 Regnvandslaugets regnskabsår er kalenderåret. Første regnskabsår dog fra laugets stiftelse og til 31. december samme år. Generalforsamlingen vælger 1 revisor og 1 revisorsuppleant. Genvalg kan finde sted. Stk. 3 Regnskabet tilstilles revisor inden den 15. februar og skal af denne være revideret, såvel talmæssigt som kritisk, så betids, at en ekstrakt med revisorpåtegning kan udsendes til medlemmerne samtidig med indkaldelse til generalforsamlingen. Stk. 4 Revisor skal foretage mindst ét uanmeldt eftersyn til kontrol af regnskabsføring og kassebeholdning.

20 34 Stk.1 Medlemmernes indbetalinger foretages til det sted, som angives af bestyrelsen eller generalforsamlingen. Regnvandslaugets midler indsættes i bank, sparekasse eller på girokonto i laugets navn.

21 Silkeborg Kommune marts 2015 REGNVANDSANLÆG RAUMAVEJ Driftsinstrukser

22 PROJEKT Regnvandsanlæg Raumavej, driftsinstrukser Silkeborg Kommune Projekt nr Dokument nr Version 2 Udarbejdet af LNE Kontrolleret af SBF Godkendt af LNE NIRAS A/S CVR-nr T: M: Åboulevarden 80 Tilsluttet FRI F: E: lne@niras.dk Postboks E: niras@niras.dk 8000 Aarhus C

23 1 INDLEDNING Driftsinstruks for regnvandsanlæg fastlægger plejen og vedligeholdelsen af regnvandsbassinet og regnvandsledning der administreres og drives af regnvandslauget Det fælles private regnvandslaug Raumavej. Driftsinstruksen beskriver den overordnede målsætning med driften og plejen af regnvandsbassinet og regnvandsledningerne ved Raumavej. Entreprenørens kvalitetskontrol og kvalitetsdokumentation er prioriteret højt, og der er derfor angivet minimumskrav til entreprenørens egenkontrol. Plejen opdelt i følgende delpunkter: Tilstandskrav (Hvordan skal arealer fremtræde) Krav som elementet altid skal overholde. Entreprenøren skal ved plejen af elementerne sikre at tilstandskravene opfyldes. Kræver overholdelse af tilstandskravene ekstrapleje er entreprenøren forpligtet til at kontakte regnvandslauget. Pleje (Den plejeindsats som normalt er nødvendig for at opfylde tilstandskrav) Plejen er en beskrivelse af opgavens kvalitet og omfang. Der er metodefrihed, så længe tilstandskravene opfyldes. Ekstrapleje (Pleje der er sjælden og/eller uforudsigelig) Ekstrapleje og supplerende etableringspleje for regnvandsbassinet er beskrevet nærmere. Da ekstraplejen ikke kan påregnes udført et fast antal gange, skal ekstra plejen udføres og afregnes efter aftale med regnvandslauget. Egenkontrol Entreprenøren kan bruge sit eget generelle kvalitetssikringssystem der er tilpasset den opgave, eller tageudgangspunkt i Plan for kvalitet, der er udarbejdet af Danske anlægsgartnere Nederst er angivet hvor mange kontrol-/målesteder, der skal opfylde tilstandskravet, for at kravet som helhed er opfyldt. Oftest skal 8 eller 9 kontrol- /målesteder ud af 10 opfylde tilstandskravet (1 eller 2 kontrol-/målesteder ud af 10 må altså være mangelfulde), for at tilstandskravet kan betegnes som opfyldt. Pleje af området skal i øvrigt altid følge de vilkår der er stillet i de meddelte tilladelser til regnvandsanlæggende fra Silkeborg Kommune. Silkeborg Kommune: Regnvandsanlæg Raumavej, Driftsinstrukser 1

24 2 REGNVANDSBASSIN Regnvandsbassinet er et nedsivningsbassin der modtager regnvand fra 14 parceller samt vejvand fra Raumavej. Plejen af regnvandsbassinet omfatter primært opsamling af affald og vedligeholdelse af bevoksning i bassinet 2.1 Tilstandskrav Følgende tilstandskrav skal være opfyldt for bassinet: Bassinet skal fremstå intakt Affald må ikke forekomme og dermed være til gene for afvandingen. Lugtgener fra affald må ikke forekomme Bassinets vandføringsevne skal være sikret Der må ikke vokse Bjørneklo på kanter 2.2 Pleje Der stilles følgende krav til pleje: Opsamling og bortkørsel af henkastet affald og vegetationsrester m.m. svarende til tilstandskrav, 1-2 gange året. Der må ikke efterlades skader/hjulspor i overfladen. Slåning af kantvegetation og bevoksning; 1 gang pr. år. Riste tilses 2 gange om året og skal renses efter behov. 2.3 Ekstra pleje For regnvandsbassinet kan følgende ekstra pleje forekomme: Beskæring Beskæring af træer og buske langs bredderne til sikring af udsynet for publikum. Udføres kun efter aftale med Regnvandslauget. Opsamling af affald Opsamling og bortkørsel af ekstra affald. Der må ikke efterlades skader/hjulspor i overfladen, og det indsamlede materiale skal fjernes. Bekæmpelse af Bjørneklo Udføres ved fjernelse rodstikning/opgravning eller slåning. Udføres kun efter aftale med Regnvandslauget. Opretning efter utilsigtet færdsel Jordens løsnes, jævnes og suppleres evt. med gødning og sand/grus. Efterfølgende foretages eftersåning med frø passende til eksisterende græs, og der opsættes midlertidigt hegn til beskyttelse af græsset (der skal føres tilsyn med hegnet i 1 år). Silkeborg Kommune: Regnvandsanlæg Raumavej, Driftsinstrukser 2

25 Reparation af huller Huller (hjulspor, sætninger og andre skader) med skarpe/tydelige kanter på mere end 2,5 cm efterfyldes med muld iblandet frø, der passer til det eksisterende græs i området. Mulden stampes let og eftersås. Jordforurening Der skal minimum hvert 10. år udtages jordprøver fra nedsivningsbassinets dybeste punkt i overfladen og i 50 cm. dybde. Prøven skal udtages som en blandeprøve i overensstemmelse med jordflytningsbekendtgørelsen. Første prøve udtages efter 10 års drift. Jordprøven skal analyseres for totalkulbrinter, benz(a)pyren, PAH, Cd, Cu, Pb og Zn (jf. jordflytningsbekendtgørelsen3).såfremt analyseresultaterne overskrider jordflytningsbekendtgørelsens kategori 1, skal den forurenede jord (kategori 2 og derover) fjernes. Analyseresultatet skal indsendes til Silkeborg Kommune senest fire uger efter prøveudtagning. 2.4 Egenkontrol Visuelt eftersyn for affald (2 gange pr. år) Eftersyn for lugtgener (2 gange pr. år) Visuel kontrol med behov for slåning af vegetation (1 gang pr. år) Visuel kontrol af tekniske installationer (1 gang pr. år) Kontrol af vandføringsevne (1 gang pr. år) 9 ud af 10 kontrol-/målesteder skal opfylde tilstandskravene 3 REGNVANDSLEDNINGER OG RENSESTENSBRØNDE Regnvandsledninger transporterer regnvandet fra ejendommene samt vejvand via rendestensbrønde til regnvandsbassinet. 3.1 Vedligeholdelse Det er ikke nødvendigt med jævnlig vedligeholdelse af regnvandsledningerne. Rendestensbrønde skal jævnligt og mindst to gange om året tømmes for sand og andet tilført materiale. Regnvandsledninger har en forventet levetid på 75 år. Når ledningernes levetid er ved at udløbe skal ledningerne inspiceres med TV, for at bestemme ledningernes tilstand. For at kunne ledes vejvand uhindret til regnvandsledningerne skal ristene være fri for blade og affald. Silkeborg Kommune: Regnvandsanlæg Raumavej, Driftsinstrukser 3