Vedtægter for Regnvandslauget Danagården - UDKAST

Transkript

1 Vedtægter for Regnvandslauget Danagården - UDKAST Indholdsfortegnelse Kap. 1 Regnvandslaugets navn og hjemsted Kap. 2 Laugets område og medlemskab Kap. 3 Laugets formål og opgaver, herunder drift og vedligeholdelse Kap. 4 Medlemmernes forhold til Lauget Kap. 5 Laugets ledelse og administration Kap. 6 Regnskab og revision Kap.1 Regnvandslaugets navn og hjemsted 1 Regnvandslaugets navn er Regnvandslauget Danagården. I det følgende betegnet Lauget. 2 Stk.1 Laugets hjemsted er Svenstrup i Aalborg Kommune. Laugets værneting er Retten i Aalborg. Lauget ved dennes bestyrelse er som sådan procespart for alle anliggender og fælles rettigheder og forpligtigelser for Regnvandslauget Danagården. Kap. 2 Laugets område og medlemskab 3 Stk.1 Laugets geografiske område er identisk med området omfattet af Lokalplan , Boligområde ved Danagården, dog med undtagelse af matr. nr. 1lr, Lyngbergård, Ø. Hornum. Laugets geografiske udstrækning er vist på kortbilag 1. Stk.2 Lauget er forpligtet til på anfordring fra Aalborg Kommune at optage tilstødende ejendomme i Regnvandslauget. 4 Laugets medlemmer er de til enhver tid værende ejere af ejendomme beliggende indenfor regnvandslaugets geografiske område, jf. 3. Samtlige grundejere indenfor Laugets område, jf. bilag 1, har pligt til at være medlem af Lauget. Kap. 3 Laugets formål og opgaver, herunder drift og vedligeholdelse 5 1

2 Stk 1 Laugets formål er at drive og vedligeholde et fællesprivat regnvandsanlæg indenfor Laugets geografiske område. Lauget skal ansøge om myndighedstilladelse til udledning af overfladevand fra Laugets geografiske område til naboområdet med beskyttet natur på matr. nr. 1c, Lyngbjerggård, Ø. Hornum. Lauget skal forestå drift og vedligeholdelse af det fælles private regnvandsanlæg i overensstemmelse med vedtægterne og offentlige myndigheders bestemmelser. Lauget skal i forbindelse hermed påse og sikre overholdelse af vilkår for myndighedstilladelser til udledning mv. Herudover udfører Lauget udfører de opgaver, der i øvrigt henlægges til Lauget i medfør af lovgivningen. Lauget varetager i øvrigt i overensstemmelse med generalforsamlingsbeslutning herom medlemmernes fælles interesser i relation til de under Laugets område hørende ejendomme. Stk 2 Parcelhusgrunde indenfor Laugets geografiske område skal have egne individuelle regnvandshåndteringsanlæg med overløbssikring til det fælles regnvandshåndteringsanlæg. Disse regnvandsanlæg må kun være følgende løsninger: 1) regnvandsbede og/eller 2) nedsivning i græs, jfr. bilag 3. Disse to løsninger kan evt. suppleres med permeable belægninger på terrasser, men ikke på parkeringsarealer. Endeligt kan vandet anvendes i haverne. De 2 løsninger (regnvandsbede og/eller nedsivning i græs) er beskrevet nærmere i vedhæftede bilag 3 til Laugets vedtægter Etablering af LAR på de enkelte grunde. Det enkelte medlem er forpligtet til at opretholde og vedligeholde regnvandsløsningen på egen grund i overensstemmelse med lokalplan , de udstedte myndighedstilladelser og Laugets vedtægter. Grunde, der bebygges med tæt-lavt byggeri (række-, kæde-, dobbelthuse) skal have fælles regnvandshåndteringsanlæg indenfor den enkelte storparcel, med overløbssikring til det fælles regnvandshåndteringsanlæg. Se kortbilag 2. Disse regnvandsanlæg må kun være: 1) regnvandsbede og/eller 2) nedsivning i græs. Disse to løsninger kan evt. suppleres med permeable belægninger på terrasser, men ikke på parkeringsarealer. Endeligt kan vandet anvendes i haverne. De 2 løsninger (regnvandsbede og/eller nedsivning i græs) er beskrevet nærmere i vedhæftede bilag 3 til Laugets vedtægter Etablering af LAR på de enkelte grunde. Det enkelte medlem er forpligtet til at opretholde og vedligeholde regnvandsløsningen på egen grund i overensstemmelse med lokalplan , de udstedte myndighedstilladelser og Laugets vedtægter. Stk. 4 Lauget skal udarbejde en driftsinstruks, som beskriver regnvandsanlæggets drift og vedligehold. Driftsinstruksen skal indgå som bilag til Laugets vedtægter. Driftsinstruksen skal ligeledes godkendes af Aalborg Kommune. 2

3 Stk. 5 Lauget forestår funktionen som et regnvandslaug, jfr. 5 stk. 3 i bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om spildevandstilladelser, m.v., og varetager i den forbindelse drift, vedligeholdelse og fornyelse af det fælles private regnvandsanlæg i henhold til regnvandslaugets driftsinstruks. Lauget påser, at alle boliggrunde i området har etableret individuelle nedsivningsanlæg som anført ovenfor i stk Lauget er forpligtet til at modtage regnvand fra alle ejendomme indenfor Laugets område, jfr. 3. Forpligtigelsen gælder fra de i driftsinstruksen nærmere fastlagte tilslutningspunkter til de enkelte ejendomme. 7 Lauget er berettiget til at foretage nødvendige reparationer på Laugets afvandingssystem. Lauget er i forbindelse med disse reparationer berettiget til at færdes på private ejendomme i nødvendigt omfang. Lauget skal forinden orientere den enkelte grundejer skriftligt om tidspunktet for arbejdets udførelse med mindst 1 uges varsel, medmindre der er tale om uopsættelige reparationer, jfr. stk. 4. Lauget er berettiget til at påbyde og drage omsorg for udbedring og retablering af forhold, der hindrer vandets frie løb i Laugets afvandingssystem, regnvandslunker mv. Efterkommes påbud fra Lauget herom ikke inden for en af Lauget fastsat frist, er Lauget beføjet til at udføre arbejdet for den ansvarlige grundejers regning og kræve udgiften hertil betalt af grundejeren. Stk. 4 Lauget er berettiget til at foretage uopsættelige reparationer og arbejder på Laugets afvandingssystem uden varsel. 8 Der kan ikke oprettes flere eller andre regnvandslaug indenfor Laugets område. 9 Forbud mod bilvask I henhold til Aalborg Kommunes tilladelse til udledning af overfladevand fra området er det ikke tilladt at udlede vand fra bilvask, eller lignende forurenende aktiviteter til overfladevandsystemet. Bilvask og andre forurenende aktiviteter er således ikke tilladt på vejene eller egen grund, da de forurenende stoffer (Sæbe, autovoks, olie mv.) kan skade miljøet. 10 Hele regnvandsanlægget frem til den enkelte tilsluttede ejendoms grundgrænse, 3

4 vedligeholdes og fornyes af Lauget. Lauget kan dog aftale med de stedlige grundejerforeninger, at disse varetager den daglige drift af veldefinerede opgaver i henhold til driftsinstruksen. Det enkelte medlem af Lauget har pligt til at holde sit private regnvandsanlæg inden for skel ved den enkelte ejendom i god og forsvarlig stand. Medlemmerne må ikke foretage ændringer eller rettelser på Laugets regnvandsanlæg. Fejl eller mangler ved anlægget skal af den, der konstaterer dem, uopholdeligt meddeles til Laugets bestyrelse ved formanden eller i dennes fravær næstformanden. 11 Lauget er om nødvendigt forpligtet til at holde de til Lauget tilhørende installationer forsikrede. 12 Lauget er berettiget til efter godkendelse på generalforsamlingen at opkræve de økonomiske midler hos medlemmerne, der er nødvendige for udførelsen af Laugets opgaver (kontingent). 13 Lauget er uafhængig af partipolitiske interesser. Kap. 4 Medlemmernes forhold til Lauget 14 Vedtægterne for Regnvandslauget Danagården skal tinglyses servitutstiftende på alle ejendomme indenfor Laugets område. Påtaleberettiget er såvel Regnvandslauget Danagården ved dets bestyrelse som Aalborg Kommune. 15 Samtlige grundejere indenfor Laugets område er forpligtet til at være medlem af Lauget og til at betale kontingent til Lauget. Medlemspligten indtræder den dag, hvor den pågældende ejers skøde, uanset om dette er betinget eller endeligt, anmeldes til tinglysning. Såfremt den pågældende ejer overtager ejendommen, inden skødet anmeldes til tinglysning, indtræder medlemspligten på overtagelsesdagen. Den nye ejer kan dog først udøve stemmeret, når Laugets kasserer har modtaget skriftlig meddelelse om ejerskifte, og den nye ejer har betalt kontingent til Lauget. Generalforsamlingen afgør, i hvilket omfang finansiering og administration af de til Lauget henlagte opgaver alene skal ske ved opkrævning af bidrag hos de enkelte medlemmer eller tillige ved optagelse af lån. 4

5 Stk. 4 Det enkelte medlem har pligt til at betale de til enhver tid på generalforsamlingen fastsatte bidrag (kontingent). Medlemsbidraget opkræves 1 gang årligt. Bidragets størrelse fastsættes af generalforsamlingen på den ordinære generalforsamling. Stk. 5 Ved ikke rettidig betaling af skyldige beløb skal medlemmet betale alle omkostninger ved inddrivelsen. Derudover skal der betales et rentebeløb pr. påbegyndt måned af det skyldige beløb. Rentebeløbet fastsættes i overensstemmelse med renteloven. Stk. 6 Et medlem, der er i restance til Lauget, har ikke adgang til og har ikke stemmeret på generalforsamlingen, ligesom medlemmet ikke kan vælges til tillidshverv i Lauget. 16 Hvert medlem skal betale 1 bidrag (kontingent) for hver boligenhed, der er etableret på medlemmets ejendom(me) indenfor Laugets område. Bidragspligten indtræder fra det tidspunkt, boligen er taget i brug. Hvis der på en ejendom er indrettet to eller flere selvstændige boligenheder, betales 1 bidrag for hver boligenhed. Med mindre generalforsamlingen beslutter andet, skal der betales lige store bidrag for alle boligenheder, uanset disses størrelse. 17 I forholdet til tredjemand hæfter medlemmerne ikke for Laugets forpligtigelser med andet end deres andel i Laugets formue. I forhold til Lauget hæfter medlemmerne personligt og pro rata. 18 Når et medlem overdrager sin ejendom eller på anden måde ophører med at være ejer af denne, er vedkommende fra dette tidspunkt ophørt med at være medlem af Lauget og har intet krav på Laugets formue. Som skæringstidspunkt anvendes overtagelsesdagen for den nye ejer af ejendommen. Den nye ejer indtræder fra overtagelsesdagen i den tidligere ejers rettigheder og forpligtigelser 5

6 overfor Lauget, idet den tidligere ejer dog vedbliver at hæfte for eventuelle restancer overfor Lauget. Både den tidligere og den nye ejer er pligtig at anmelde ejerskiftet til Lauget og i forbindelse hermed at oplyse den nye ejers navn og bopæl, samt den tidligere ejers nye bopæl. 19 Et medlem har på generalforsamlingen én stemme for hver bolig, der kan etableres på medlemmets ejendom i henhold til den gældende lokalplan, jfr. Lokalplan Boligområde ved Danagården. Kapitel 5 Laugets ledelse og administration 20 Generalforsamlingen er Laugets højeste myndighed. Alle ejere af ejendomme indenfor Laugets område er forpligtet til at være medlem af Lauget og berettiget til at deltage i Laugets generalforsamling. Medlemmer af ejerens husstand, lejere og andre brugere af ejendomme indenfor Laugets område har ret til at overvære generalforsamlingen, med mindre generalforsamlingen beslutter andet. Det samme gælder for repræsentanter for Aalborg Kommune. 21 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i marts måned på Laugets hjemsted. Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel ved skriftlig meddelelse til hvert enkelt medlem til den i medlemsprotokollen anførte adresse. Indkaldelsen kan også ske ved . Dagsordenen, der fastsættes af bestyrelsen, skal følge med indkaldelsen til generalforsamlingen. Det samme gælder det underskrevne og reviderede årsregnskab samt forslag til budget for indeværende regnskabsår. Stk. 4 Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen afholdes. Dagsordenen, hvorpå disse forslag er medtaget, skal af bestyrelsen udsendes til medlemmerne senest 5 dage før generalforsamlingen. 6

7 Stk. 5 Spørgsmål, der ikke er optaget på dagsordenen, kan ikke sættes under afstemning. Stk. 6 På den ordinære generalforsamling skal følgende punkter behandles: 1 Valg af referent 2 Valg af dirigent 3 Bestyrelsens beretning om det forløbne år 4 Aflæggelse af regnskab, underskrevet af revisor og bestyrelsen 5 Rettidigt indkomne forslag fra medlemmerne 6 Vedtagelse af budget og fastsættelse af kontingent 7 Valg af bestyrelsesmedlemmer, formand fro bestyrelsen samt suppleanter 8 Valg af revisor og revisorsuppleant 9 Eventuelt Under eventuelt kan der ikke sættes forslag under afstemning. 22 Stk.1 Ekstraordinær generalforsamling, der indkaldes på samme måde og med samme varsel som den ordinære generalforsmaling, skal afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt eller efter skriftlig begæring herom til bestyrelsen fra mindst ¼ af Laugets medlemmer, der ikke er i restance til Lauget. I begæringen til bestyrelsen skal dagsordenen for den ekstraordinære generalforsamling angives. Når begæring om afholdelse af ekstraordinær generalforsamling er indgivet til bestyrelsen, skal generalforsamlingen afholdes inden 6 uger efter dennes modtagelse, idet juli og december måned dog ikke medregnes. 23 Generalforsamlingen vælger en dirigent, der afgør om generalforsamlingen er lovlig indvarslet og beslutningsdygtig. Dirigenten leder generalforsamlingen og afgør alle tvivlsspørgsmål vedrørende sagens behandlingsmåde og stemmeafgivningen. Dirigenten må ikke være medlem af bestyrelsen, suppleant, kasserer, revisor eller revisorsuppleant for Lauget. Afstemningen sker ved håndsrækning, medmindre der foreligger anmodning om skriftlig afstemning. Stemmeafgivningen kan ske ved skriftlig fuldmagt til et andet medlem eller et medlem af vedkommendes husstand. Intet medlem kan dog afgive stemme i henhold til mere end to fuldmagter. 7

8 Stk. 4 Beslutninger på generalforsamlingen træffes ved simpelt flertal, medmindre vedtægten bestemmer andet. Ved stemmelighed forkastes forslaget. Blanke stemmer medregnes ikke. Til beslutning om ændring af Laugets vedtægter, overdragelse af (dele af) regnvandsanlægget eller andre fælles bestanddele og tilbehør kræves mindst 2/3 majoritet blandt de på generalforsamlingen fremmødte medlemmer, som dog mindst skal udgøre halvdelen af regnvandslaugets medlemmer. Er det fornødne antal medlemmer ikke til stede, men mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget, indkaldes ny generalforsamling, der skal afholdes indenfor 1 måned. På denne generalforsamling kan forslaget vedtages, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer uden hensyn til de mødendes tal er for forslaget. Alle ændringer af Laugets vedtægter og overdragelse af (dele af) regnvandsanlægget skal dog forudgående være godkendt skriftligt af Aalborg Kommune, jfr. 29. Stk. 5 Over det på generalforsamlingen passerede, skal der udarbejdes et referat, der underskrives af dirigenten og formanden, hvorefter det har fuld beviskraft i enhver henseende. Stk. 6 Senest 1 måned efter generalforsamlingens afholdelse udsendes referatet af bestyrelsen til alle medlemmer af Lauget. 24 Når der på generalforsamlingen er truffet gyldig beslutning om forhold af fælles interesse, er bestyrelsen bemyndiget til at underskrive for Lauget i ethvert forhold, der er nødvendigt til gennemførelse af generalforsamlingens beslutning. 25 Bestyrelsen Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der vælges af generalforsamlingen. Formanden vælges direkte af generalforsamlingen, medens bestyrelsen i øvrigt konstituerer sig selv. Bestyrelsen samt suppleanter vælges for 2 år ad gangen, dog således, at der efter den første 2-års periode kun er 3 medlemmer på valg, året efter de resterende to og så fremdeles. Genvalg kan finde sted. Dersom antallet af bestyrelsesmedlemmer ved afgang i årets løb, og efter at suppleanterne er tiltrådt, bliver mindre end 4, er bestyrelsen berettiget til at supplere sig blandt Laugets medlemmer indtil førstkommende generalforsamling. Stk. 4 Bestyrelseshverv er ulønnet, medmindre generalforsamlingen bestemmer andet. 8

9 26 Bestyrelsen har den daglige ledelse af Laugets virksomhed, herunder drift, vedligeholdelse og fornyelse af regnvandsanlægget, og udøver de administrative beføjelser, som er henlagt til Lauget. Bestyrelsen kan med generalforsamlingens forudgående samtykke overdrage foreningens administrative opgaver eller dele heraf til en af generalforsamlingen valgt administrator. Bestyrelsen er berettiget til at ansætte og bestemme aflønningen m.v. af medarbejdere til at forestå drift og vedligeholdelse af fællesanlæg m.v. Stk. 4 Bestyrelsen afholder møde, så ofte formanden eller 2 medlemmer finder det nødvendigt. Stk. 5 Over det på bestyrelsens møder passerede føres protokol, der skal underskrives af bestyrelsen på næstkommende bestyrelsesmøde. Stk. 6 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer, herunder formanden, er til stede på mødet. Stk. 7 Bestyrelsens beslutning træffes ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. De af bestyrelsen trufne afgørelser kan af ethvert medlem, hvem afgørelsen direkte vedrører, indbringes for generalforsamlingen. Begæring om indbringelse for generalforsamlingen har opsættende virkning, såfremt begæring herom indgives senest 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt det pågældende medlem. Stk. 8 Bestyrelsen kan til løsning af specielle opgaver nedsætte udvalg, der kan bestå af Laugets medlemmer udenfor bestyrelsen. Dog skal mindst ét medlem af udvalget også være medlem af bestyrelsen. 27 Tegningsregel Lauget tegnes overfor tredjemand af et flertal af bestyrelsen eller af formanden og et bestyrelsesmedlem i forening. 28 Fremkommer der spørgsmål, hvorom denne vedtægt intet foreskriver, er bestyrelsen pligtig efter bedste evne og overbevisning at afgøre og løse disse, men skal dog fremlægge sagen til medlemmernes godkendelse ved førstkommende ordinære generalforsamling. I væsentlige 9

10 anliggender skal bestyrelsen indkalde til ekstraordinær generalforsamling. 29 Vedtægtsændringer og salg Regnvandslaugets vedtægter skal godkendes af Aalborg Kommune. Generalforsamlings beslutning om ændring af Laugets vedtægter kræver mindst 2/3 majoritet blandt de på generalforsamlingens fremmødte medlemmer, som dog mindst skal udgøre halvdelen af foreningens medlemmer. Er det fornødne antal medlemmer ikke til stede, men mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget, indkaldes ny generalforsamling, der skal afholdes indenfor 1 måned. På denne generalforsamling kan forslaget vedtages, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer uden hensyn til de mødendes tal er for forslaget. Stk.3 Alle ændringer af Laugets vedtægter skal dog forudgående være godkendt skriftligt af Aalborg Kommune. Stk.4 Lauget kan ikke uden forudgående skriftligt samtykke fra Aalborg Kommune videresælge sine anlæg. Kap. 6 Regnskab og revision 30 Regnvandslaugets regnskabsår er kalenderåret. Første regnskabsår løber dog fra Laugets stiftelse og til 31. december samme år. Generalforsamlingen vælger 1 revisor og 1 revisorsuppleant. Genvalg kan finde sted. Regnskabet tilsendes revisor inden den 15. februar og skal af denne være revideret, såvel talmæssigt som kritisk, så betids, at en ekstrakt med revisorpåtegning kan udsendes til medlemmerne samtidig med indkaldelse til generalforsamlingen. Stk. 4 Revisor skal foretage mindst ét uanmeldt eftersyn hvert år til kontrol af regnskabsføring og kassebeholdning. 31 Stk.1 Medlemmernes indbetalinger foretages til det sted, som angives af bestyrelsen eller generalforsamlingen. Regnvandslaugets midler skal indsættes i pengeinstitut i Laugets navn. 10

11 Kortbilag 1 Oversigt over foreningens område Udledningspunktet udgør afgrænsningen af regnvandslaugets forpligtelser overfor myndigheder. 11

12 Kortbilag 2 Regnvandsløsninger på de enkelte grunde I delområde A har hver parcelhusgrund sit eget regnvandshåndteringsanlæg. I delområde B har hver storparcel sit eget regnvandshåndteringsanlæg. Storparcellerne er de skraverede felter med rødt omrids. Tallet betegner maks. antal boliger i storparcellen. 12

13 Bilag 3 Etablering af LAR på de enkelte grunde I dette afsnit behandles muligheder for etablering af nedsivningsanlæg til regnvand (LAR-løsninger) på de enkelte grundejeres grunde, herunder etablering af regnbed og udledning på græsplæne. Først gennemgås dog en række forhold, som lodsejeren skal være opmærksom på før de enkelte anlæg anlægges. Generelt For at nedsivningsanlæggene til regnvand ikke skal give problemer med oversvømmelser på grunden, er det vigtigt, at de er dimensioneret og udformet korrekt. Anlæggene skal udformes efter Rørcenteranvisning ( og dimensioneres efter Spildevandskomiteens dimensioneringsværktøj til dimensionering af faskiner, regnbede mv., der kan findes på følgende link: Der er en række forhold den enkelte lodsejer skal være opmærksom på inden der træffes beslutning om typen af nedsivningsanlæg, herunder: Højt grundvandsspejl: Hvis grundvandet står højt er nedsivning ikke en god løsning. For at undersøge om grundvandet står højt kan der graves et 1 m dybt hul, hvorefter man kan se om der samler sig vand i det. En anden mulighed er at foretage en boring, hvorefter et pejlerør kan nedsættes og grundvandsstanden pejles. Der gøres opmærksom på, at lokalplanområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og at overfladevand fra befæstede arealer belastet af trafik ifølge lokalplanen skal ledes til forudgående rensning inden evt. nedsivning. Er jorden egnet til nedsivning: For at undersøge om jorden er egnet til nedsivning skal der foretages en nedsivningstest, som viser jordens infiltrationsevne på grunden. Princippet er, at der graves et hul, som vandmættes og efterfølgende fyldes op med vand. Herefter måles synkehastigheden. En vejledning til, hvordan en nedsivningstest skal foretages, findes i rørcenter-anvisning nr. 16. Anvisning for håndtering af regnvand på egen grund, link: Anvisning for håndtering af regnvand på egen grund. På Aalborg Kommunes hjemmeside findes en ansøgning om nedsivning af regnvand som kan benyttes. Link: I forbindelse med geoteknisk prøvetagning har Aalborg Kommune fået foretaget prøver der viser at området generelt er egnet til nedsivning af regnvand. Der bør dog gennemføres en nedsivningstest, når det vides, hvor nedsivningen konkret skal finde sted. Der er i lokalplanen for området ved Danagården fastsat krav til tagmateriale: Til tagbeklædning må kun anvendes tegl, skifer, sort eller grå fibercementskifer, betontagsten i teglstensfarver, træspån eller tagpap. Tagmaterialer skal være matte svarende til en malet overflade med et glanstal på ikke over 20. Der er i lokalplanen ikke stillet krav om materialer til tagrender og nedløbsrør. Det gøres opmærksom på, at tagrender og nedløbsrør af bly, kobber, eller zink kan forurene jorden i nedsivningsanlægget. Placering af nedsivningsanlæg på grunden: Følgende afstandskrav er gældende for nedsivningsanlæg til bygninger og skel: Afstand til bygninger med beboelse: Mindst 5 meter. Afstand til bygninger uden beboelse: Mindst 2 meter. Afstanden til skel: Mindst 2 meter. 13

14 Man skal i øvrigt være opmærksom på terrænforholdene på grunden før man bygger. Det er meget vigtigt, at regnvand ved skybrud løber væk fra bygninger og hen mod de fælles skybrudsløsninger, der er etableret langs veje og på fællesarealerne ved Danagården. I forbindelse med udarbejdelse af udstykningsplanen for området skal det ved placering af bygninger og terrænregulering sikres, at bygninger ikke kan blive oversvømmet af afstrømmende vand under skybrud. Ifølge lokalplanen for området må der ikke ske terrænregulering nærmere skel end 1 m eller mere end ± 0,5 m i forhold til det eksisterende terræn. Der er nedenfor vist hvilke løsninger, der kan vælges imellem ved nedsivning af regnvand på egen matrikel. Det skal her bemærkes at en faskineløsning er valgt fra, fordi denne ikke renser vandet inden det ledes ned til grundvandet. I et anlæg med vegetation sker der derimod en rensning. Regnbede: Et regnbed er en udgravet lavning i haven, hvor regnvand fra tage og hårde overflader på grunden kan samles under regn og langsomt sive ned i jorden. I regnbedet kan der plantes buske, stauder og prydgræsser, som kan tåle at stå i vand, men som også tåler, at regnbedet i perioder tørrer ud. Tørkeperioderne sikrer desuden, at myg og andre insekter ikke kan udklækkes i regnbedet. Nedenfor er vist en principskitse af et regnbed. 14

15 4.2 Principskitse af regnbed i græsplæne. Figur Der er følgende fordele og ulemper ved etablering af regnbede: Fordele: Regnbedet giver spændende nye muligheder for beplantning i haven. Regnbedet er billigt og simpelt at etablere. Må anvendes til vand fra indkørsler. Ulemper: Regnbedet kræver jævnlig pleje, hvis det skal være pænt. Regnbedet er pladskrævende, hvis jordbunden er leret. Regnbede kan med fordel anlægges med flade skråningsanlæg, så siderne evt. kan slås med maskine, hvis de er græsbeklædt. Vedligeholdelsen er på niveau med vedligeholdelse af et traditionelt havebed. Inspirationsfotos, der viser et eksempel på et regnbed: Figur 4.3: Eksempel på et regnvandsbed i villakvarter. Nedsivning i græsplæne Den billigste og simpleste måde at nedsive regnvand på er at lede vandet ud på græsplænen. Ved nedsivning på græsplænen er det vigtigt, at vandet ledes væk fra husets sokkel. Det er også vigtigt at sikre, at græsplænen ikke skråner så meget, at vandet strømmer af på overfladen, og evt. løber ind i naboens have i stedet for at nedsive. Nedenfor er vist en principskitse af udledning af regnvand på græsplæne. 15

16 Figur 4.3 Principskitse af nedsivning af regnvand. Der er følgende fordele og ulemper ved etablering af nedsivning i græsplæne: Fordele: Nedsivning i græsplænen er billig at anlægge. Vedligeholdelse består i hovedsagelig i almindelig græsslåning. Havens udtryk ændres ikke. Må anvendes til vand fra indkørsler. Ulemper: Græsplænen bliver sumpet, når det har regnet. Erfaringer med nedsivning af regnvand i græsplæne er at det fungerer godt. På grund af den øgede vanding af græsset i området omkring udledningen, er der ofte forskelle på farven og væksthastigheden af græsset i dette område. Øvrige løsninger som må supplere regnbede og nedsivning i græs med på den enkelte boliggrund Ud over etablering af regnbede og nedsivning i græsplæne gennemgået ovenfor, kan der laves andre løsninger til tilbageholdelse og nedsivning af regnvand på de enkelte grunde som supplement til regnbede eller nedsivning i græs: Befæstede arealer (på stier og terrasser, men ikke parkeringsarealer) må anlægges med permeabel belægning. Desuden må regnvandet opsamles til brug i haven. 16