En angrende synder fra 1864: Biskop D. G. Monrad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En angrende synder fra 1864: Biskop D. G. Monrad"

Transkript

1 En angrende synder fra 1864: Biskop D. G. Monrad Af cand. oecon. Erik Ebsen Petersen, Nærum Med nederlaget i 1864 mistede monarkiet som bekendt sine tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg, dvs. to femtedele af sit areal med 1 mill. indbyggere ud af et samlet indbyggertal på 2,6 millioner. Omkring var dansksindede sønderjyder. Ansvaret for denne nationale katastrofe hviler i alt væsentligt på én person, nemlig den tidligere biskop Ditlev Gothard Monrad ( ), som var folketingsmedlem for De Nationalliberale, minister i regeringen C. C. Hall og statsminister fra 31. december 1863 til sin afskedigelse 11. juli I 1865 gik Monrad i frivilligt eksil. Han vendte tilbage 4 år senere og blev i 1871 genindsat som biskop over Lolland-Falster Stift. Efter sin hjemkomst var Monrad blevet mødt med betydelig kritik for sine personlige beslutninger i I en halv snes år forholdt han sig passiv til kritikken, men skrev så i en Redegørelse for sin deltagelse i begivenhederne vedrørende krigen. I 1914 blev dette skrift udgivet med kommentarer af professor, dr. phil. Aage Friis ( ) på Nordisk Forlag. Monrad skrev det i den Tanke, at det skulle være hans politiske Farvel til det danske Folk. Ditlev Monrad erkender nu, at han i vidt omfang har været personligt ansvarlig for beslutninger, som i henseende til landets ve og vel viste sig at være forkerte. De Nationalliberale havde som valgsprog: DANMARK TIL EJDEREN! (grænsefloden til Holsten). Treårskrigen var en borgerkrig, hvor Danmark og Holsten sloges om Slesvig. De holstenske oprørere fik hjælp af preussiske tropper, men efter krav fra Rusland blev disse tropper trukket tilbage, og derfor vandt Danmark det meget blodige slag ved Isted (25. juli 1850) og kunne så fremstå som vinder af krigen. I sin Redegørelse skriver Monrad: Efter mit Skjøn vilde det efter Slaget ved Idsted have været et heldigt Øieblik til at gjennemføre en Forfatning for Slesvig-Danmark. Jeg savner Nøglen til en Forklaring af, hvorfor det ei skete. En ny aktion til realisering af valgsproget blev så gennemført i november 1863, da regeringen C. C. Hall fik vedtaget en lov om en fællesforfatning for Slesvig-Danmark. Der kom straks alvorlige advarsler fra stormagterne til kongen, Christian IX: En stadfæstelse af loven ville være et indiskutabelt brud på en international aftale, som med Danmarks deltagelse

2 2 var indgået efter Treårskrigen, en aftale, hvorefter Slesvig og Holsten aldrig nogensinde måtte blive adskilt. Kongen var opmærksom på, at hans underskrift kunne legitimere et tysk angreb, og han ville ikke umiddelbart lægge navn til. Først efter hårdt pres fra Monrad bøjede kongen sig. Men i december fortrød kongen sin underskrift og krævede nu, at regeringen skulle forsøge at få loven annulleret. Det nægtede regeringen, og den måtte så træde tilbage. Som ny statsminister tiltrådte Ditlev Monrad den 31. december Han var kendt som værende meget egenrådig, og han kunne derfor ikke få andre politikere med i sin regering; seks neutrale embedsmænd fik så titel af Minister. Deraf navnet Million-regeringen : En ener og seks nuller. I realiteten var Monrad nu enerådende hersker. Et ultimatum fra Preussen og Østrig krævede annullering af Novemberforfatningen inden for 48 timer, hvilket jo ville være praktisk umuligt. Den 1. februar 1864 gik de tyske tropper over Ejderen ind i Slesvig. Om de nævnte begivenheder skriver Ditlev Monrad i sin Redegørelse: Der blev nedlagt Indsigelse mod Vedtagelsen af den nye Forfatning for Slesvig-Danmark. Det blev tilkjendegivet os, at Slesvig vilde blive besat af Preussen og Østrig, hvis ei Indsigelsen toges til Følge. Rusland og England sendte to Mænd for at ved indtrængende Forestillinger at bevæge Regjeringen til at give efter. Det var et skjæbnesvangert Øieblik. Ministeriet holdt fast ved, at man ikke skulde vige; Hans Majestæt Kong Christian den Niende gav efter. Den nye Forfatning blev Lov. Var det rigtigt, eller var det et Misgreb? Atter og atter har jeg forelagt mig selv dette Spørgsmål,... og atter og atter har Svaret lydt: Det var et Misgreb. Saa har svaret lydt, uagtet Misbilligelsen ramte mig selv. Det staar fast og lader sig ikke rokke: At lade det komme til Krig med to Stormagter og mod Ruslands og Englands Raad, det var uforstandigt. Ved at lade det komme til Krig havde vi vakt de europæiske Regjeringers Uvillie. Novemberforfatningen burde aldrig være trumfet igjennem. Jeg skulde have stemt og talt i Statsraadet for Eftergivenhed... og stillet Forslag til, at hans Majestæt udsatte Approbationen af den nye Forfatning. De første dage i februar 1864 var de fjendtlige tropper på vej mod det 1000 år gamle danske forsvarsværk Dannevirke, et kompleks af 6-7 meter høje volde, som strakte sig 14 km langt mellem fjorden Slien i øst og floden Trene i vest. Fjenden var veltrænede soldater med moderne udstyr. Nord for Dannevirke var i hast samlet danske soldater uden tilsvarende udstyr og uden rimelige indkvarteringsforhold. Hærens ledelse med general Chr. de Meza i spidsen indså hurtigt, at Dannevirke let ville kunne omgås,

3 3 for vandløbene for begge ender var dybfrosne. Eneste mulighed for at redde hæren var en rømning i ly af mørket. Den gennemførtes natten mellem 5. og 6. februar i snestorm og på isglatte veje. En enestående sejrrig bedrift! Monrads Redegørelse er ganske realistisk: Det er anerkjendt af alle dem, der have nogen militær Kyndighed, at Dannevirke ei kunde forsvares overfor en mægtig Fjende med de Kræfter, der stode til Danmarks Raadighed. Linien var alt for lang. Hæren var for lille. Den havde ingen Reserve. Der kan ikke være nogen Tvivl om, at naar et Gjennembrud var skeet paa et Sted, da var Hæren blevet omgaaet og fuldstændig ødelagt. De Mænd, hvem Dannevirkes Rømning skyldes, ville, skjønt den gang haanede, blive krandsede af Historien. Det var Kongens Overbevisning, at det vilde have været en Ødelæggelse for Hæren, om den ei i Tide havde forladt Dannevirke. Den offentlige Stemning var kommet i den voldsomste Bevægelse. Det var et sandt Uveir af Uvilie. Krigsministeren var opbragt over, at Dannevirke var rømmet uden hans Samtykke. Ude i Folket rasede Uviliens og Forbittrelsens Uveir. Danmark var blevet foraadt, Regjeringen var i Forstaaelse med Fjenden. Krigsministeren forlangte enten sin Afsked, eller at Generalen skulde fjernes. Jeg skjønnede, og jeg skjønner ei heller nu rettere, end at Krigsministeren havde fuldstændig Ret, og at jeg ikke burde modsætte mig hans Forlangende. - Hvilket Indtryk vilde det ikke have gjort, om Krigsministeren var blevet fjernet, og Generalen beholdt sin Stilling? Under pres fra den ophidsede befolkning og ganske uretfærdigt afskedigede statsminister Monrad general de Meza på gråt papir. I sine erindringer skrev generalen: Ikke jeg, men det monradske Ministerium burde have været tilbagesendt, tiltalt og straffet. Mange af de danske soldater, som undgik at blive dræbt ved Dannevirke, som følge af general de Mezas beslutning, blev i april samme år dræbt ved Dybbøl, som følge af en beslutning af statsminister Monrad. I flere uger var skanserne på Dybbøl blevet beskudt fra Broagerland af tyskernes langtrækkende kanoner. Fjendens overlegenhed voksede dag for dag, og overkommandoen anmodede derfor krigsministeren om tilladelse til at forberede en retræte til Als. Svaret var Nej. Stillingen skulle forsvares til det yderste. Dette blev gentaget, indtil ministeren endelig måtte erkende, at et forsvar var umuligt. Så fik kommandoen frie hænder til at beslutte, hvad han anså for nødvendigt i situationen. Den frihed var ikke mange timer gammel, før den blev omgjort af statsminister Monrad: Soldaterne skulle

4 4 blive på de sønderskudte skanser, selv om det skulde resultere i forholdsvis betydelige Tab. Efter nutidens vurderinger ville man sige krigsforbrydelse! Stormen på Dybbøl den 13. april resulterede i drab på danske soldater. Ditlev Monrad: Med Hensyn til det fortsatte Forsvar af Dybbøl: Jeg gjorde min politiske Opfattelse stærkt giældende overfor Krigsministeren, han gav efter for mine indtrængende Forestillinger, og det var uheldigt. Herved fik jeg et Knæk, der skadede og lammede min efterfølgende Virksomhed, og jeg burde maaske alt den Gang have taget min Afsked. Som Konseilspræsident burde jeg have været ganske anderledes inde i de militære Spørgsmaal. At krigsministeren i hele Ministeriets Navn kunde meddele Overkommandoen Grundtræk af Krigsførelsen, der vare mig ganske ubekjendte og tildels i en afgjort Strid med min Opfattelse, det vidner om, at der var noget meget bagvendt i Stillingen. Det var ogsaa utilstedeligt, at jeg var fuldkommen ubekjendt med den store Meningsforskjellighed i Overkommandoens og den alsiske Divisionsgenerals Opfattelse. Hvis man nu vil spørge mig: Anerkjender du da, at du ei har været Stillingen voxen, saa svarer jeg: Ja, jeg anerkjender det. Få dage efter stormen på Dybbøl den 18. april begyndte en 2 måneder lang våbenhvile og en fredskonference i London med deltagelse af stormagterne. Monrads udsendinge til konferencen var udenrigsministeren George Quaade, vor gesandt i London, Torben Bille og den nationalliberale politiker og jurist Anton Krieger. Først behandlede man et af den engelske udenrigsminister fremsat forslag, der gik ud på, at Holsten, Lauenborg og den sydlige del Del af Slesvig skulde fuldstændig sondres fra det danske Monarki, og at Grændselinien skulde drages nord for Sliens Munding og Dannevirke-Linien... Det engelske Forslag kunde ei andet end være Hans Majestæt i højeste Grad modbydeligt. Allerhøistsammes Person var, om vi saa maa sige, en Legemliggørelse af Monarkiets Integritet. Han var født i Slesvig, og elskede inderligt dette Hertugdømme, der i snævrere Forstand var hans Fædreland... Han var født Tydsk, og dette Sprog var hans Modersmaal; men han var tidligt kommet til Danmark, og hans Opdragelse var blevet fuldendt paa Dansk... Bevarelsen af det gamle danske Monarki var for ham Hovedsaagen. Senere foreslog den preussiske (!) ambassadør i London,

5 5 at Beboerne i Slesvig skulde raadspørges angaaende de Bestemmelser, der skulde tages med Hensyn til dem, og at hverken hele Befolkningens eller en enkelt Dels Skjæbne skulde afgjøres, før deres Ønsker vare paa en loyal Maade godtgjorte. Til dette forslag bemærkede den danske delegation: Der kan ikke være Tale om at raadspørge befolkningen i de Territorier, der bør forblive knyttede til Danmark. Også den russiske gesandt afviste forslaget i stærke vendinger: Nu skulde de europæiske Bestemmelser underkastes Bønders Afgjørelse, og Kongen af Danmark skulde berøves sine Besiddelser ved et Princip, der er utilstedeligt, naar Talen er om Ret. Og gesandten:... bliver i højeste Grad forbauset over, at en Magt, der er saa nøie allieret med Rusland, kan komme med et saa revolutionært Forslag, der stiller Folke-Ønsker over nedarvede Konge-Rettigheder. Den engelske Statssekretær var enig:... det er et farligt Princip at gjøre en Konges Ret til Gjenstand for Undersaatternes Afstemning. Det er bemærkelsesværdigt, at Monrad noterer, at Det Tyske Forbund støttede Preussens forslag, idet Forbundets Befuldmægtigede oplyste, at Det preussiske Forslag er udgaaet af en forsonlig Aand. Befolkningen faaer jo Frihed til at udtale sig for hvem, den vil. Grændselinien bør fornemmelig rette sig efter de nationale Elementer, der findes paa den ene eller anden Side. Der kunne ikke blive enighed om en linje for deling af Slesvig; Monrad havde afvist alle forslag, herunder et forslag, som tyskerne kunne gå med til, nemlig en grænse omkring Flensborg i øst og Tønder i vest, svarende ret præcist til den grænse vi fik i 1920 (Buk-Swienty). Danmarks gesandt i Petersborg, Baron Otto v. Plessen kom til København og opsøgte straks Monrad.

6 6 Det interesserede mig i høj Grad at gjøre denne Mands Bekjendtskab. Han havde en levende, ja brændende Overbevisning. At høre en saadan udtale sig vækker altid Deltagelse, om man end er af en anden Mening. Skal det gamle danske hæderkronede Monarki gaa til Grunde? Skal det deles og sønderlæmmes? Hvorfor vil De dog ikke foreslaa et Slesvig-Holsten i personal Union med Kongeriget? Saa bliver dog Monarkiet staaende, om end under en anden Form. Saadan omtrent var hans Tales Omkvæd. Jeg kunde aldeles ikke gaa ind paa denne Opfattelse. For mig var et Slesvig-Holsten en Modbydelighed. Blev det os paatvunget af en politisk Nødvendighed, måtte det heller været løsrevet fra end forbundet med Kongeriget. Det er nu over 16 Aar siden, at den Samtale fandt Sted. Jeg har begyndt paa mit halvfjerdsindstyvende Aar, og er i politisk Henseende en Afdød. Lader os... antage, at Oprettelsen af et Slesvig-Holsten var en afgjort Sag, og der kun kunde være tale om at faa det enten forbundet med eller skilt fra Kongeriget. Hvad vilde man da foretrække? Plessen foretrak ubetinget Forbindelsen, da Monarkiets Integritet vilde vedblive at bestaa, om end kun i Regentens Person. Den Gang var jeg af en anden Mening. Jeg tilstaaer nu, at Plessen havde Ret. Monrad redegør for refleksioner, han havde under våbenhvilen: Danmark staaer ene, det har ikke en eneste Ven i den hele, vide Verden. Men hvis det nu atter skulde komme til Krig trods vor oprigtige Kjærlighed til fred, trods vor ydmyge Taalmodighed, der taaler det Utaalelige, saa kan der ei være Skygge af Tvivl om, at Løsnet maa være: Alt eller Intet, saa kan der ei være Tale [om] nye Afstaaelser eller om Deling og Sønderlemmelse, saa at en Del skulde gaa mod Øst, en anden mod Syd, saa maa Danmark, hvis det skulde blive overvundet, knæle og bede: Tag ei Noget, tag det Hele! Lader os under dette Banner gaa den mørke, truende Fremtid i Møde, og naar Uro og Bekymring fylder Sjælen, og forjager Søvnen, da lader os vugge det bankende Hjerte til Ro med: Alt Intet Alt Intet. Og hvis vi ere Kristne, føie vi til: Ske din Villie! Det har en overordentlig Betydning for et Land, at det, naar dets Selvstændighed som Stat gaar til Grunde, ei deles, ei fortæres Stykke for Stykke, men sluges paa een Gang, helt og holdent Tæt på våbenhvilens udløb forelagde så den engelske udenrigsminister et forslag om en international voldgift til løsning af Striden.

7 7 Som yngre politiker havde Monrad udtalt: Giv mig magten, ansvaret tynger mig ikke!. I den nu foreliggende situation kunne han ikke leve op til disse ord. Han blev fuldstændig forvirret og handlingslammet ( politisk svimmel som han selv sagde). Han måtte derfor henstille til Kongens egen Afgjørelse, om man enten skulde gjøre yderligere Indrømmelser for at vedligeholde Underhandlingerne eller lade det komme til Krig. Kongen foretrak at lade Krigen udbryde paa Ny, og i Overensstemmelse hermed afgik vort Svar. Den skæbnesvangre Beslutning var taget. I sin Redegørelse har Monrad kommenteret sagen: For Beslutningen om at lade det komme til Krig hviler det hele politiske og juridiske Ansvar paa Ministeriet. Naar der derimod er Talen om det moralske Ansvar, da kan en konstitutionel Konge aldrig fritages for Ansvar, hvis man ei vil forvandle ham til en Dukke, der kun nikker Ja til de af Repræsentationens Flertal trufne beslutninger... Den konstitutionelle Konge skal ikke være blind, men seende... Det Ministerium, der lod det komme til Krig, har en stor Byrde at bære; men endnu langt tungere vilde dog denne Byrde være, hvis Beslutningen var taget imod Kongens Ønske, idet han bragte et Offer af sin Overbevisning, fordi han ei saa sig i Stand til at skaffe sig et andet Ministerium. (Her kan der være anledning til at indskyde, at da Ditlev Monrad i skrev udkastet til og fik vedtaget Danmarks Riges Grundlov, var der ikke tale om noget kongeligt ansvar. Tværtimod: Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige for regeringens førelse ( 13)). Efter at beslutningen om genoptagelse af krigen var taget, da gav jeg frit Løb til den Tanke, der ingenlunde var mig ny: Alt eller Intet. Da sagde jeg til mig selv: Nu skal Danmark kjæmpe sin sidste store Kamp. Det gjælder Liv eller Død... Kampen gjælder vor ældgamle Grændse. Kampen vil blive ført med Kongens og Folkets forenede Villie. England vakler mellem at gaa med os, eller lade os ene. Dække vi vore Våben med Hæder og vække vi Europas beundrende Deltagelse, da er det sikkert, at England gaaer med os. Det er paa ingen Maade undgaaet min Opmærksomhed, at den ovenfor udviklede Opfattelse paa ingen Maade deles af den store Mængde, ja at den endog vil fremkalde en betænkelig Hovedrysten hos

8 8 mange forstandige Mænd. Ikke des mindre maa jeg endnu fastholde denne opfattelse som min inderlige og dybe Overbevisning... Politikeren maa forstaa den store Kunst, naar han staar i Spidsen for Styret, at forvandle sin Overbevisning til en hele Ministeriet, hele Folket besjælende Aand. I denne Henseende, jeg anerkjender det, var min Virksomhed saare skrøbelig og ufuldkommen og rammes med Rette af grundede Bebreidelser. Konferencen brød sammen den 25. juni. Den 26. juni var der igen krigstilstand, og den 29. juni kom Dommedag Als (titlen på Buk-Swientys bog om krigen), hvor den danske hær blev overrumplet og nedkæmpet. Monrad konstaterer: Als gik tabt, Danmarks sidste Haab om en Seier sluktes, Als gik tabt, Danmarks Sol gik ned. I sin bog (fra 1964) om vor historie skriver Roar Skovmand: Danmarks holdning på Londonkonferencen er et sørgeligt kapitel i Danmarkshistorien, et af dem, som man i al eftertid brændende har ønsket uskrevet. Måske kunne Danmark have fået den grænse, det fik i I bogen Danmarks Krise (også fra 1964) skriver Troels Fink om Monrad:... i den ydre politik var han uden erfaringer, og han savnede ganske overblik over de reale magtfaktorer, som var bestemmende i stormagternes spil. Monrad rådførte sig gerne med andre, men deres råd blev kun en brik i hans dialektiske spil. Få danske politikere om nogen - har været genstand for så mange skrifter og analyser som Monrad. Der foreligger hele fire disputatser om ham. Ved forsvaret af en af disse (skrevet af psykiateren Johan S. Nielsen) var professor Tage Kaarsted officiel opponent. Han konkluderede som følger: Der er ingen tvivl om, at Monrads far var sindssyg, og flere af hans efterkommere var maniodepressive. Det er grundigt og overbevisende dokumenteret, at Monrad var så svingende vekslende mellem tungsind og opstemthed rådvild, fortumlet, selvovervurderende, fejldisponerende og fantaserende, at denne tilstand ikke alene lader sig forklare ved den katastrofale situation, som landet befandt sig i og som forværredes af Monrad.

9 9 Det må fastslås som en kendsgerning, at den nationale katastrofe i 1864 skyldes beslutninger foretaget af en enkelt person, som var psykisk syg: Minister Ditlev Gothard Monrad.

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

1864 Lærervejledning og aktiviteter

1864 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Pia Søltoft Ph.d., lektor i etik og religionsfilosofi og Søren Kierkegaard Studier ved Afdeling for Systematisk Teologi Dias 1 "I Forhold til al Lidenskab gjelder det

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

1.4.4 JENS HANSEN. Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter - Jens Hansen. Eva Kristensen Marts udgave JENS HANSEN "1

1.4.4 JENS HANSEN. Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter - Jens Hansen. Eva Kristensen Marts udgave JENS HANSEN 1 JENS HANSEN Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter - Jens Hansen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS HANSEN "1 Jens Hansen *1825-1915 blev født den 25. marts 1825 i Veirup i Vium sogn, blev døbt

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Vejen mod demokrati (side 168-191)

Vejen mod demokrati (side 168-191) Vejen mod demokrati (side 168-191) Karakteriser perioden Beskriv situationen i Danmark omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i Danmark omkring periodens afslutning Hvordan var Danmark blevet

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Dybbøl Banke Matematik trin 2

Dybbøl Banke Matematik trin 2 Dybbøl Banke Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse 18. maj 2006 Dybbøl Banke Matematik trin 2 Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Danmark i 1864 2 Historiecenter

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Hans Majestæt Urkokken

Hans Majestæt Urkokken Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling.

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling. Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder SSF s 1. Næstformand Gitte Hougaard-Werner Ved mødet på Store Vi Danske Skole Fredag den 23. Maj 2014 kl. 18.30 Ved mødet på Bøl/Strukstrup

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

tillæg til grænseland

tillæg til grænseland tillæg til grænseland 1864 1 Hans Jørgen L. Larsen Baggrunden for krigen i 1864 Indledning Da fredsforhandlingerne i forbindelse med 1864 krigen var i gang i London i sommeren 1864, skulle den engelske

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Dagen er inde. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dagen er inde. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Oppebie. En prædiken af. Kaj Munk

Oppebie. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere