En angrende synder fra 1864: Biskop D. G. Monrad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En angrende synder fra 1864: Biskop D. G. Monrad"

Transkript

1 En angrende synder fra 1864: Biskop D. G. Monrad Af cand. oecon. Erik Ebsen Petersen, Nærum Med nederlaget i 1864 mistede monarkiet som bekendt sine tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg, dvs. to femtedele af sit areal med 1 mill. indbyggere ud af et samlet indbyggertal på 2,6 millioner. Omkring var dansksindede sønderjyder. Ansvaret for denne nationale katastrofe hviler i alt væsentligt på én person, nemlig den tidligere biskop Ditlev Gothard Monrad ( ), som var folketingsmedlem for De Nationalliberale, minister i regeringen C. C. Hall og statsminister fra 31. december 1863 til sin afskedigelse 11. juli I 1865 gik Monrad i frivilligt eksil. Han vendte tilbage 4 år senere og blev i 1871 genindsat som biskop over Lolland-Falster Stift. Efter sin hjemkomst var Monrad blevet mødt med betydelig kritik for sine personlige beslutninger i I en halv snes år forholdt han sig passiv til kritikken, men skrev så i en Redegørelse for sin deltagelse i begivenhederne vedrørende krigen. I 1914 blev dette skrift udgivet med kommentarer af professor, dr. phil. Aage Friis ( ) på Nordisk Forlag. Monrad skrev det i den Tanke, at det skulle være hans politiske Farvel til det danske Folk. Ditlev Monrad erkender nu, at han i vidt omfang har været personligt ansvarlig for beslutninger, som i henseende til landets ve og vel viste sig at være forkerte. De Nationalliberale havde som valgsprog: DANMARK TIL EJDEREN! (grænsefloden til Holsten). Treårskrigen var en borgerkrig, hvor Danmark og Holsten sloges om Slesvig. De holstenske oprørere fik hjælp af preussiske tropper, men efter krav fra Rusland blev disse tropper trukket tilbage, og derfor vandt Danmark det meget blodige slag ved Isted (25. juli 1850) og kunne så fremstå som vinder af krigen. I sin Redegørelse skriver Monrad: Efter mit Skjøn vilde det efter Slaget ved Idsted have været et heldigt Øieblik til at gjennemføre en Forfatning for Slesvig-Danmark. Jeg savner Nøglen til en Forklaring af, hvorfor det ei skete. En ny aktion til realisering af valgsproget blev så gennemført i november 1863, da regeringen C. C. Hall fik vedtaget en lov om en fællesforfatning for Slesvig-Danmark. Der kom straks alvorlige advarsler fra stormagterne til kongen, Christian IX: En stadfæstelse af loven ville være et indiskutabelt brud på en international aftale, som med Danmarks deltagelse

2 2 var indgået efter Treårskrigen, en aftale, hvorefter Slesvig og Holsten aldrig nogensinde måtte blive adskilt. Kongen var opmærksom på, at hans underskrift kunne legitimere et tysk angreb, og han ville ikke umiddelbart lægge navn til. Først efter hårdt pres fra Monrad bøjede kongen sig. Men i december fortrød kongen sin underskrift og krævede nu, at regeringen skulle forsøge at få loven annulleret. Det nægtede regeringen, og den måtte så træde tilbage. Som ny statsminister tiltrådte Ditlev Monrad den 31. december Han var kendt som værende meget egenrådig, og han kunne derfor ikke få andre politikere med i sin regering; seks neutrale embedsmænd fik så titel af Minister. Deraf navnet Million-regeringen : En ener og seks nuller. I realiteten var Monrad nu enerådende hersker. Et ultimatum fra Preussen og Østrig krævede annullering af Novemberforfatningen inden for 48 timer, hvilket jo ville være praktisk umuligt. Den 1. februar 1864 gik de tyske tropper over Ejderen ind i Slesvig. Om de nævnte begivenheder skriver Ditlev Monrad i sin Redegørelse: Der blev nedlagt Indsigelse mod Vedtagelsen af den nye Forfatning for Slesvig-Danmark. Det blev tilkjendegivet os, at Slesvig vilde blive besat af Preussen og Østrig, hvis ei Indsigelsen toges til Følge. Rusland og England sendte to Mænd for at ved indtrængende Forestillinger at bevæge Regjeringen til at give efter. Det var et skjæbnesvangert Øieblik. Ministeriet holdt fast ved, at man ikke skulde vige; Hans Majestæt Kong Christian den Niende gav efter. Den nye Forfatning blev Lov. Var det rigtigt, eller var det et Misgreb? Atter og atter har jeg forelagt mig selv dette Spørgsmål,... og atter og atter har Svaret lydt: Det var et Misgreb. Saa har svaret lydt, uagtet Misbilligelsen ramte mig selv. Det staar fast og lader sig ikke rokke: At lade det komme til Krig med to Stormagter og mod Ruslands og Englands Raad, det var uforstandigt. Ved at lade det komme til Krig havde vi vakt de europæiske Regjeringers Uvillie. Novemberforfatningen burde aldrig være trumfet igjennem. Jeg skulde have stemt og talt i Statsraadet for Eftergivenhed... og stillet Forslag til, at hans Majestæt udsatte Approbationen af den nye Forfatning. De første dage i februar 1864 var de fjendtlige tropper på vej mod det 1000 år gamle danske forsvarsværk Dannevirke, et kompleks af 6-7 meter høje volde, som strakte sig 14 km langt mellem fjorden Slien i øst og floden Trene i vest. Fjenden var veltrænede soldater med moderne udstyr. Nord for Dannevirke var i hast samlet danske soldater uden tilsvarende udstyr og uden rimelige indkvarteringsforhold. Hærens ledelse med general Chr. de Meza i spidsen indså hurtigt, at Dannevirke let ville kunne omgås,

3 3 for vandløbene for begge ender var dybfrosne. Eneste mulighed for at redde hæren var en rømning i ly af mørket. Den gennemførtes natten mellem 5. og 6. februar i snestorm og på isglatte veje. En enestående sejrrig bedrift! Monrads Redegørelse er ganske realistisk: Det er anerkjendt af alle dem, der have nogen militær Kyndighed, at Dannevirke ei kunde forsvares overfor en mægtig Fjende med de Kræfter, der stode til Danmarks Raadighed. Linien var alt for lang. Hæren var for lille. Den havde ingen Reserve. Der kan ikke være nogen Tvivl om, at naar et Gjennembrud var skeet paa et Sted, da var Hæren blevet omgaaet og fuldstændig ødelagt. De Mænd, hvem Dannevirkes Rømning skyldes, ville, skjønt den gang haanede, blive krandsede af Historien. Det var Kongens Overbevisning, at det vilde have været en Ødelæggelse for Hæren, om den ei i Tide havde forladt Dannevirke. Den offentlige Stemning var kommet i den voldsomste Bevægelse. Det var et sandt Uveir af Uvilie. Krigsministeren var opbragt over, at Dannevirke var rømmet uden hans Samtykke. Ude i Folket rasede Uviliens og Forbittrelsens Uveir. Danmark var blevet foraadt, Regjeringen var i Forstaaelse med Fjenden. Krigsministeren forlangte enten sin Afsked, eller at Generalen skulde fjernes. Jeg skjønnede, og jeg skjønner ei heller nu rettere, end at Krigsministeren havde fuldstændig Ret, og at jeg ikke burde modsætte mig hans Forlangende. - Hvilket Indtryk vilde det ikke have gjort, om Krigsministeren var blevet fjernet, og Generalen beholdt sin Stilling? Under pres fra den ophidsede befolkning og ganske uretfærdigt afskedigede statsminister Monrad general de Meza på gråt papir. I sine erindringer skrev generalen: Ikke jeg, men det monradske Ministerium burde have været tilbagesendt, tiltalt og straffet. Mange af de danske soldater, som undgik at blive dræbt ved Dannevirke, som følge af general de Mezas beslutning, blev i april samme år dræbt ved Dybbøl, som følge af en beslutning af statsminister Monrad. I flere uger var skanserne på Dybbøl blevet beskudt fra Broagerland af tyskernes langtrækkende kanoner. Fjendens overlegenhed voksede dag for dag, og overkommandoen anmodede derfor krigsministeren om tilladelse til at forberede en retræte til Als. Svaret var Nej. Stillingen skulle forsvares til det yderste. Dette blev gentaget, indtil ministeren endelig måtte erkende, at et forsvar var umuligt. Så fik kommandoen frie hænder til at beslutte, hvad han anså for nødvendigt i situationen. Den frihed var ikke mange timer gammel, før den blev omgjort af statsminister Monrad: Soldaterne skulle

4 4 blive på de sønderskudte skanser, selv om det skulde resultere i forholdsvis betydelige Tab. Efter nutidens vurderinger ville man sige krigsforbrydelse! Stormen på Dybbøl den 13. april resulterede i drab på danske soldater. Ditlev Monrad: Med Hensyn til det fortsatte Forsvar af Dybbøl: Jeg gjorde min politiske Opfattelse stærkt giældende overfor Krigsministeren, han gav efter for mine indtrængende Forestillinger, og det var uheldigt. Herved fik jeg et Knæk, der skadede og lammede min efterfølgende Virksomhed, og jeg burde maaske alt den Gang have taget min Afsked. Som Konseilspræsident burde jeg have været ganske anderledes inde i de militære Spørgsmaal. At krigsministeren i hele Ministeriets Navn kunde meddele Overkommandoen Grundtræk af Krigsførelsen, der vare mig ganske ubekjendte og tildels i en afgjort Strid med min Opfattelse, det vidner om, at der var noget meget bagvendt i Stillingen. Det var ogsaa utilstedeligt, at jeg var fuldkommen ubekjendt med den store Meningsforskjellighed i Overkommandoens og den alsiske Divisionsgenerals Opfattelse. Hvis man nu vil spørge mig: Anerkjender du da, at du ei har været Stillingen voxen, saa svarer jeg: Ja, jeg anerkjender det. Få dage efter stormen på Dybbøl den 18. april begyndte en 2 måneder lang våbenhvile og en fredskonference i London med deltagelse af stormagterne. Monrads udsendinge til konferencen var udenrigsministeren George Quaade, vor gesandt i London, Torben Bille og den nationalliberale politiker og jurist Anton Krieger. Først behandlede man et af den engelske udenrigsminister fremsat forslag, der gik ud på, at Holsten, Lauenborg og den sydlige del Del af Slesvig skulde fuldstændig sondres fra det danske Monarki, og at Grændselinien skulde drages nord for Sliens Munding og Dannevirke-Linien... Det engelske Forslag kunde ei andet end være Hans Majestæt i højeste Grad modbydeligt. Allerhøistsammes Person var, om vi saa maa sige, en Legemliggørelse af Monarkiets Integritet. Han var født i Slesvig, og elskede inderligt dette Hertugdømme, der i snævrere Forstand var hans Fædreland... Han var født Tydsk, og dette Sprog var hans Modersmaal; men han var tidligt kommet til Danmark, og hans Opdragelse var blevet fuldendt paa Dansk... Bevarelsen af det gamle danske Monarki var for ham Hovedsaagen. Senere foreslog den preussiske (!) ambassadør i London,

5 5 at Beboerne i Slesvig skulde raadspørges angaaende de Bestemmelser, der skulde tages med Hensyn til dem, og at hverken hele Befolkningens eller en enkelt Dels Skjæbne skulde afgjøres, før deres Ønsker vare paa en loyal Maade godtgjorte. Til dette forslag bemærkede den danske delegation: Der kan ikke være Tale om at raadspørge befolkningen i de Territorier, der bør forblive knyttede til Danmark. Også den russiske gesandt afviste forslaget i stærke vendinger: Nu skulde de europæiske Bestemmelser underkastes Bønders Afgjørelse, og Kongen af Danmark skulde berøves sine Besiddelser ved et Princip, der er utilstedeligt, naar Talen er om Ret. Og gesandten:... bliver i højeste Grad forbauset over, at en Magt, der er saa nøie allieret med Rusland, kan komme med et saa revolutionært Forslag, der stiller Folke-Ønsker over nedarvede Konge-Rettigheder. Den engelske Statssekretær var enig:... det er et farligt Princip at gjøre en Konges Ret til Gjenstand for Undersaatternes Afstemning. Det er bemærkelsesværdigt, at Monrad noterer, at Det Tyske Forbund støttede Preussens forslag, idet Forbundets Befuldmægtigede oplyste, at Det preussiske Forslag er udgaaet af en forsonlig Aand. Befolkningen faaer jo Frihed til at udtale sig for hvem, den vil. Grændselinien bør fornemmelig rette sig efter de nationale Elementer, der findes paa den ene eller anden Side. Der kunne ikke blive enighed om en linje for deling af Slesvig; Monrad havde afvist alle forslag, herunder et forslag, som tyskerne kunne gå med til, nemlig en grænse omkring Flensborg i øst og Tønder i vest, svarende ret præcist til den grænse vi fik i 1920 (Buk-Swienty). Danmarks gesandt i Petersborg, Baron Otto v. Plessen kom til København og opsøgte straks Monrad.

6 6 Det interesserede mig i høj Grad at gjøre denne Mands Bekjendtskab. Han havde en levende, ja brændende Overbevisning. At høre en saadan udtale sig vækker altid Deltagelse, om man end er af en anden Mening. Skal det gamle danske hæderkronede Monarki gaa til Grunde? Skal det deles og sønderlæmmes? Hvorfor vil De dog ikke foreslaa et Slesvig-Holsten i personal Union med Kongeriget? Saa bliver dog Monarkiet staaende, om end under en anden Form. Saadan omtrent var hans Tales Omkvæd. Jeg kunde aldeles ikke gaa ind paa denne Opfattelse. For mig var et Slesvig-Holsten en Modbydelighed. Blev det os paatvunget af en politisk Nødvendighed, måtte det heller været løsrevet fra end forbundet med Kongeriget. Det er nu over 16 Aar siden, at den Samtale fandt Sted. Jeg har begyndt paa mit halvfjerdsindstyvende Aar, og er i politisk Henseende en Afdød. Lader os... antage, at Oprettelsen af et Slesvig-Holsten var en afgjort Sag, og der kun kunde være tale om at faa det enten forbundet med eller skilt fra Kongeriget. Hvad vilde man da foretrække? Plessen foretrak ubetinget Forbindelsen, da Monarkiets Integritet vilde vedblive at bestaa, om end kun i Regentens Person. Den Gang var jeg af en anden Mening. Jeg tilstaaer nu, at Plessen havde Ret. Monrad redegør for refleksioner, han havde under våbenhvilen: Danmark staaer ene, det har ikke en eneste Ven i den hele, vide Verden. Men hvis det nu atter skulde komme til Krig trods vor oprigtige Kjærlighed til fred, trods vor ydmyge Taalmodighed, der taaler det Utaalelige, saa kan der ei være Skygge af Tvivl om, at Løsnet maa være: Alt eller Intet, saa kan der ei være Tale [om] nye Afstaaelser eller om Deling og Sønderlemmelse, saa at en Del skulde gaa mod Øst, en anden mod Syd, saa maa Danmark, hvis det skulde blive overvundet, knæle og bede: Tag ei Noget, tag det Hele! Lader os under dette Banner gaa den mørke, truende Fremtid i Møde, og naar Uro og Bekymring fylder Sjælen, og forjager Søvnen, da lader os vugge det bankende Hjerte til Ro med: Alt Intet Alt Intet. Og hvis vi ere Kristne, føie vi til: Ske din Villie! Det har en overordentlig Betydning for et Land, at det, naar dets Selvstændighed som Stat gaar til Grunde, ei deles, ei fortæres Stykke for Stykke, men sluges paa een Gang, helt og holdent Tæt på våbenhvilens udløb forelagde så den engelske udenrigsminister et forslag om en international voldgift til løsning af Striden.

7 7 Som yngre politiker havde Monrad udtalt: Giv mig magten, ansvaret tynger mig ikke!. I den nu foreliggende situation kunne han ikke leve op til disse ord. Han blev fuldstændig forvirret og handlingslammet ( politisk svimmel som han selv sagde). Han måtte derfor henstille til Kongens egen Afgjørelse, om man enten skulde gjøre yderligere Indrømmelser for at vedligeholde Underhandlingerne eller lade det komme til Krig. Kongen foretrak at lade Krigen udbryde paa Ny, og i Overensstemmelse hermed afgik vort Svar. Den skæbnesvangre Beslutning var taget. I sin Redegørelse har Monrad kommenteret sagen: For Beslutningen om at lade det komme til Krig hviler det hele politiske og juridiske Ansvar paa Ministeriet. Naar der derimod er Talen om det moralske Ansvar, da kan en konstitutionel Konge aldrig fritages for Ansvar, hvis man ei vil forvandle ham til en Dukke, der kun nikker Ja til de af Repræsentationens Flertal trufne beslutninger... Den konstitutionelle Konge skal ikke være blind, men seende... Det Ministerium, der lod det komme til Krig, har en stor Byrde at bære; men endnu langt tungere vilde dog denne Byrde være, hvis Beslutningen var taget imod Kongens Ønske, idet han bragte et Offer af sin Overbevisning, fordi han ei saa sig i Stand til at skaffe sig et andet Ministerium. (Her kan der være anledning til at indskyde, at da Ditlev Monrad i skrev udkastet til og fik vedtaget Danmarks Riges Grundlov, var der ikke tale om noget kongeligt ansvar. Tværtimod: Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige for regeringens førelse ( 13)). Efter at beslutningen om genoptagelse af krigen var taget, da gav jeg frit Løb til den Tanke, der ingenlunde var mig ny: Alt eller Intet. Da sagde jeg til mig selv: Nu skal Danmark kjæmpe sin sidste store Kamp. Det gjælder Liv eller Død... Kampen gjælder vor ældgamle Grændse. Kampen vil blive ført med Kongens og Folkets forenede Villie. England vakler mellem at gaa med os, eller lade os ene. Dække vi vore Våben med Hæder og vække vi Europas beundrende Deltagelse, da er det sikkert, at England gaaer med os. Det er paa ingen Maade undgaaet min Opmærksomhed, at den ovenfor udviklede Opfattelse paa ingen Maade deles af den store Mængde, ja at den endog vil fremkalde en betænkelig Hovedrysten hos

8 8 mange forstandige Mænd. Ikke des mindre maa jeg endnu fastholde denne opfattelse som min inderlige og dybe Overbevisning... Politikeren maa forstaa den store Kunst, naar han staar i Spidsen for Styret, at forvandle sin Overbevisning til en hele Ministeriet, hele Folket besjælende Aand. I denne Henseende, jeg anerkjender det, var min Virksomhed saare skrøbelig og ufuldkommen og rammes med Rette af grundede Bebreidelser. Konferencen brød sammen den 25. juni. Den 26. juni var der igen krigstilstand, og den 29. juni kom Dommedag Als (titlen på Buk-Swientys bog om krigen), hvor den danske hær blev overrumplet og nedkæmpet. Monrad konstaterer: Als gik tabt, Danmarks sidste Haab om en Seier sluktes, Als gik tabt, Danmarks Sol gik ned. I sin bog (fra 1964) om vor historie skriver Roar Skovmand: Danmarks holdning på Londonkonferencen er et sørgeligt kapitel i Danmarkshistorien, et af dem, som man i al eftertid brændende har ønsket uskrevet. Måske kunne Danmark have fået den grænse, det fik i I bogen Danmarks Krise (også fra 1964) skriver Troels Fink om Monrad:... i den ydre politik var han uden erfaringer, og han savnede ganske overblik over de reale magtfaktorer, som var bestemmende i stormagternes spil. Monrad rådførte sig gerne med andre, men deres råd blev kun en brik i hans dialektiske spil. Få danske politikere om nogen - har været genstand for så mange skrifter og analyser som Monrad. Der foreligger hele fire disputatser om ham. Ved forsvaret af en af disse (skrevet af psykiateren Johan S. Nielsen) var professor Tage Kaarsted officiel opponent. Han konkluderede som følger: Der er ingen tvivl om, at Monrads far var sindssyg, og flere af hans efterkommere var maniodepressive. Det er grundigt og overbevisende dokumenteret, at Monrad var så svingende vekslende mellem tungsind og opstemthed rådvild, fortumlet, selvovervurderende, fejldisponerende og fantaserende, at denne tilstand ikke alene lader sig forklare ved den katastrofale situation, som landet befandt sig i og som forværredes af Monrad.

9 9 Det må fastslås som en kendsgerning, at den nationale katastrofe i 1864 skyldes beslutninger foretaget af en enkelt person, som var psykisk syg: Minister Ditlev Gothard Monrad.

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

tillæg til grænseland

tillæg til grænseland tillæg til grænseland 1864 1 Hans Jørgen L. Larsen Baggrunden for krigen i 1864 Indledning Da fredsforhandlingerne i forbindelse med 1864 krigen var i gang i London i sommeren 1864, skulle den engelske

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Du bor hjemme, men tilbringer hele dagen på højskole med foredrag, frokost, middag og kaffepauser med kaffe, frugt, vand.

Du bor hjemme, men tilbringer hele dagen på højskole med foredrag, frokost, middag og kaffepauser med kaffe, frugt, vand. LOF din kultur - Højskoledage Arven fra 1864 Du bor hjemme, men tilbringer hele dagen på højskole med foredrag, frokost, middag og kaffepauser med kaffe, frugt, vand. Hvis du kommer langvejs fra er der

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE I SAMARBEJDE MED TOM BUK-SWIENTY OG GRÆNSEFORENINGEN. 13. - 19.

SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE I SAMARBEJDE MED TOM BUK-SWIENTY OG GRÆNSEFORENINGEN. 13. - 19. SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE I SAMARBEJDE MED TOM BUK-SWIENTY OG GRÆNSEFORENINGEN 13. - 19. april 2014 SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Da det danske Slesvig gik tabt.

Da det danske Slesvig gik tabt. 1 FREDRIK BAJER Da det danske Slesvig gik tabt.»vanvid, Krieger, at lade Konferencen briste på en Delingslinie. Andræ (se her S. 33) UDGIVET AF»DANSK FREDSFORENING«EGET FORLAG RASMUSSEN & OLSENS BOGTRYKKERI

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

DYBBØL 1864-2014. Region Sønderjylland-Schleswig

DYBBØL 1864-2014. Region Sønderjylland-Schleswig DYBBØL REGION S ØNDERJYLLAND - SCHLESWIG 1864-2014 Region Sønderjylland-Schleswig Region Sønderjylland-Schleswig Regionskontor & Infocenter Lyren 1 DK-6330 Padborg Tel. +45 74 67 05 01 Fax +45 74 67 05

Læs mere

DE MØRKE ÅR DANMARK 1940-1945. En oversigt

DE MØRKE ÅR DANMARK 1940-1945. En oversigt DE MØRKE ÅR DANMARK 1940-1945 En oversigt af Mogens Pontoppidan & Erik Overgaard Pedersen 2014 2 Baggrunden Selv europæiske stormagter var tilbøjelige til at falde tilbage på eftergivenhedens tvivlsomme

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Min Afsked. falneniilieilsiiræsi paa lors. Rasmus Lund. Konrad Jørgensens Foilag. som. Kolding. 188H. belyst navnligt ved tjenstlige Breve.

Min Afsked. falneniilieilsiiræsi paa lors. Rasmus Lund. Konrad Jørgensens Foilag. som. Kolding. 188H. belyst navnligt ved tjenstlige Breve. n r*-0 Min Afsked som falneniilieilsiiræsi paa lors belyst navnligt ved tjenstlige Breve. at Rasmus Lund. i^gi ft,! ^gpll ff^ ^^^^^^r- Kolding. Konrad Jørgensens Foilag. Hovedkommission hos Å'arl Sc/tenberg,

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Henrik Becker-Christensen Tale ved FUEV Kongres 2014 Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Mine damer og herrer. Kære kongresdeltagere. Jeg skal overbringe jer en hilsen fra

Læs mere

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu...

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu... Meirrion, galaksens hovedstad og handelscentrum, er nu overtaget af Trebanden bestående af førende handelsfyrster... Herfra kontrolleres tilværelsen for milliarder af intelligensvæsner... Den mest ambitiøse

Læs mere

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I første halvdel af 1800- tallet voksede nationalbevidstheden i Danmark, og det samme gjorde modsætningsforholdet mellem dansk- og tysksindede.

I første halvdel af 1800- tallet voksede nationalbevidstheden i Danmark, og det samme gjorde modsætningsforholdet mellem dansk- og tysksindede. De Slesvigske Krige 1848 og 1864 Slægtshistorie De Slesvigske Krige 1848-1864 Sammenskrevet af Leif Christensen, 1. december 2010 I første halvdel af 1800- tallet voksede nationalbevidstheden i Danmark,

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

I Soldaternes Fodspor - kør selv tur til Sydslesvig

I Soldaternes Fodspor - kør selv tur til Sydslesvig I Soldaternes Fodspor - kør selv tur til Sydslesvig Scan koden for flere 1864 oplevelser www.1864dage.dk Brodersby - Missunde Missunder Fährstraße, 24864 Brodersby Geokoordinater: Latitude 54.523438 Longtitude

Læs mere

Unummerert bilag qb 216

Unummerert bilag qb 216 153 Unummerert bilag qb 216 Med blyant: b Extract Af de indkomne Bemærkninger over nogle af de vigtigste Puncter i det fra de svenske Commissarier indleverede Forslag til en Forandring i Kongeriget Norges

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Christian 9. i Frederikshavn Stadsarkiv

Christian 9. i Frederikshavn Stadsarkiv Christian 9. i Frederikshavn Stadsarkiv Et vaskeægte historisk dokument, autentisk og underskrevet af Europas svigerfar, selveste Christian IX, i det herrens år 1890, er at finde i Stadsarkivets gemmer.

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat.

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Omtale 1/3 (fuldt gengivet) Nykøbing finansielle Stilling. Borgmesteren oprullede et mørkt Billede af Kommunens Økonomi og foreslår sluttelig

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Jurist-og Økonomforbundets Forlag SEPTEMBERFORLIGET 100 ÅR

Jurist-og Økonomforbundets Forlag SEPTEMBERFORLIGET 100 ÅR Jurist-og Økonomforbundets Forlag SEPTEMBERFORLIGET 100 ÅR ISBN 87-574-9041-4 Septemberforliget 100 år Redigeret af Marie-Louise Andreasen Jens Kristiansen Ruth Nielsen Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Læs mere

Første Slesvigske Krig 1848-1851

Første Slesvigske Krig 1848-1851 Inge Adriansen og Jens Ole Christensen Første Slesvigske Krig 1848-1851 Kort over den danske helstat efter Englandskrigene bestående af kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg.

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Sådan gik det for sig

Sådan gik det for sig 1864 Sådan gik det for sig 1864 2007 (96.6) En glimrende oversigtsbog. Krigens forhistorie, de politiske rænkespil, de mange kampe og den katastrofale afslutning er genstand for fortællingen. Mange gode

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

En ny dialogkultur i det offentlige

En ny dialogkultur i det offentlige En ny dialogkultur i det offentlige Kort historisk rids Kongeloven fra 1665 frigør embedsstanden fra adelen. Der indførtes et meritokratisk princip, hvor embedsmænd ikke indsattes efter blod og byrd men

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

1864 I DANSK OG EUROPÆISK HISTORIE

1864 I DANSK OG EUROPÆISK HISTORIE nr. 2 / april 2014 76. årgang magasin for mindretal, sprog og kultur 1864 I DANSK OG EUROPÆISK HISTORIE KØBENHAVNSK KRIGSEUFORI NATION, REGION, 1864 EN NY FORTÆLLING? 2 nr. 2 / april 2014 INDHOLD NATION,

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Den politiserende embedsmand i Danmark

Den politiserende embedsmand i Danmark 206 Nordisk Administrativt Tidsskrift nr. 3/2011, 88. årgang Den politiserende embedsmand i Danmark Af professor Tim Knudsen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Nordisk Administrativt Tidsskrift

Læs mere