Falske b illed er og fo rtid en s synder: D en tredje B alkankrig på film

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Falske b illed er og fo rtid en s synder: D en tredje B alkankrig på film"

Transkript

1 Før regnen Falske b illed er og fo rtid en s synder: D en tredje B alkankrig på film På s a m m e m å d e s o m V ie tn a m k rig e n så at sige a ffø d te e n ny g e n r e i a m e rik a n sk film h a r k rig e n i e x -J u g o s la v ie n r e s u lte r e t i e n ny g r u p p e film, B a lk a n -film e n, m e d h o v e d v æ rk e r so m K u s tu ric a s U nderground, M a n ch e v sk is Before the K a m og A n g e lo p o u lo s O d y s s e u s -p a ra fra s e, To vlemm a tou O dyssea. D en overraskende Balkankrig i 9 0 ern e krigen dog også sat sine - hidtil n o g et indi- u er, m ed sin næ rhed og b ru talitet, som født rek te - spor. A f m ere væ gtige internationale g til film en. O g der er allerede en del bud på bidrag kan m an i øjeblikket kun få øje på goslaviske republikker M akedonien, Bosnien (Ulysses G aze, G ræ k en lan d /Italien /F ran k - og Hercegovina og - først og frem m est - rig, 1995). em net, m en de fleste er netop fra de ex-ju^ ^ Serbien og M ontenegro. H erhjem m e har A ngelopoulos To vlemma tou Odyssea Film d er im plicerer Balkan-krigen er en

2 meget b red, m otivbestem t kategori, og man kan derfor forvente store variationer både på indholds- og form siden. Af den grund er d et interessant at se, om der er nogle genkom m ende elem enter i de forskellige frem stillinger. Et spørgsmål, det også er værd at stille sig, er, om de hidtidige Balkan-film yderligere kan kategoriseres. Svaret på begge spørgsmål er: Ja. Mens de danske bud er m eget introverte, fokuserer en del af film ene fra de ex-jugoslaviske republikker på veteranproblem et og - endnu flere - på årsagsproblematikken; og årsagerne søges overvejende i tiden efter 2. verdenskrig og i m edierne. På formsiden har filmene fra Balkan en forkærlighed for retoriske figurer - hvilket både fører til originale m etaforer og gum petung symbolik. Balkan - i vores navle. De hidtidige danske film, der direkte beskæftiger sig med temaet Balkan, fokuserer på en af de yderste følger: flygtninge og deres indvirken på danskernes hverdag.1 Et eksempel er Lars Hesselholdts ungdomsfilm Belma (1995). Bortset fra de indledende scener, hvor vi under Belmas (Emina Isovic) og faderens (Rade Serbedzija) flugt ju m p -cu t es gennem et kornet og blåtonet m inefelt, foregår filmen i København, næ rm ere betegnet om kring flygtningeskibet Flotel Europa. H er hjælper den danske dreng Rasmus (Simon Ilolk) - på bedste D e Fem-manér - Belmas far ud af fængslet, hvor han uskyldig er anbragt for mishandlingen af en tidligere bøddel. Ud over at filmen tem atisk kredser om overordnede em ner som tillid, tilgivelse og civilisationens skrøbelige fernis, stiller den skarpt på den danske drengs gryende ansvarsfølelse og bevidsthed om, at krig er andet end sjove com puterspil. Målgruppen tilgodeses ved at de tunge problem stillinger kombineres med genkendelige teenage-problem er og ung kærlighed mellem Rasmus og den smukke, m en sarte Belma. Fremstilles Belma og tildels hendes far som skrøbelige, er det intet i forhold til den høflige Drago - flygtningen i Bella min Bella (1996). O m det skyldes, at Astrid Henning- Jensen sigter efter (læs: taler ned til) en ung m ålgruppe, er ikke til at bedøm m e, m en resultatet er, at Drago (Dejan Cukic) - ligesom hans pubertetsfrustrerede kærlighed Bella (M ette Maria Ahrenkiel) - frem står som en karikatur. O verspæ ndt og nervøs, som den unge flygtning er, begår han selvfølgelig selvm ord, idet han ikke kan holde ventetiden på asyl ud. Du forstår ikke - siges der i de danske film. De, der ikke forstår, er danskerne, og det, de ikke forstår, er de ting, flygtningene har væ ret igennem. En sandhed - men en sandhed af den generelle slags, hvorved den specifikke væbnede konflikt blot bliver en abstrakt størrelse, der bruges til at vise vores reaktioner i m ødet med det uforståeligt grufulde. D et skal dog siges, at m eget m ere er på vej, idet bådethom asv interberg og Aage Rais er i gang med em net. Sidstnævntes På fremmed mark får endnu engang en hjemlig indfaldsvinkel, idet en dansk FN-soldat er i centrum, men handlingen er nu flyttet ned til selve bræ ndpunktet, Bosnien. H jem kom m en - og frem m ed. Nok beskæftiger filmene fra de ex-jugoslaviske republikker sig ikke m ed flygtningeproblem atikken som de danske, m en effekten af krigen kom m er dog til udtryk ved det, man kan kalde veterantem aet, som vi bedre kender i forbindelse m edvietnam krigen. Og forholdene i rest-jugoslavien har lighedspunkter m ed situationen i USA: F rivillige og værnepligtige vender tilbage til alt andet end en heltem odtagelse. Specielt i storbyerne, hvor oppositionen mod krigen

3 Den tredje Balkankrig på film 8 8 har væ ret størst, er de hjem vendtes traum er forstæ rket af tvivlen. Oleg Novkovic Kazi zasto me ostavi (Jugoslavien, 1993) viser de forståelsesbarrierer, der skyder sig ind im ellem veteranerne og den resterende befolkning. Dupe od mramora (M arbel Ass, Jugoslavien 1994) af Zelim ir Zilnik kobler krigens følger med seksuel afspore thed. Og Dragan Kresojas filmatisering af Aleksandar Popovic teaterstykke Tamna je noc (Full Moon over Belgrade, Jugoslavien 1995) kobler veteran tem aet til korruptionen, generationskløften og ikke m indst m ediernes glorificering af fortiden. Ikke overraskende er desillusion, frem medgørelse og afstum pethed karakteristiske træ k ved disse film. Da de samtidig, som Tamna je noc, problem atiserer baggrunden for, at de unge m ennesker blev sendt i krig, er grænsen ikke skarp til årsagsfilmene. Årsager. Årsagsfilm er en flydende kategori, hvor de centrale film har årsagsproblem et som kerne, mens andre ligger m ere i periferien og ud over årsagerne eksempelvis har de egentlige kampe som vigtigt elem ent. Blandt de førstnævnte finder vi typisk Kresojas tidligere film Original falsijikata. Som en påfaldende del af årsagsfilmene søger den forklaringer i - og drager paralleller til - tiden under og efter 2. verdenskrig. Film en viser en m unter og livskraftig partisans nedbrydning og selvm ord, da han udrenses pga. sin russofili - en afvigelse, der kostede tusindvis livet og sendte endnu flere i fængsel, datito brød m ed Sovjetunionen i Original falsifikata blotlægger partisannom enklaturens korrum pering frem til vores tid,2og vi ser bl.a. de følger, som forfølgelsen har halt for hovedpersonens søn. Kresojas film griber derm ed fat i den politiske, økonomiske og moralske krise, men ser ikke på krigen, der fulgte den. D et samme kan siges om Goran M arkovic Urnebesna tragedija (Tragedie Burlesque, Frankrig/Bulgarien, 1995), som ligeledes oprullertito-jugoslaviens historie og allegorisk beskriver landet som et sindssygehospital. T æ ttere på selve krigen kommer vi med Gorcin Stojanovic Ubistvo s predomisljajem (Prem editated Murder, Jugoslavien 1995). I øvrigt en dobbelttydig titel, idet der sker et m ord - og et selvmord - i hver af de to handlingstråde, som film en er spundet af: U nder strejkerne og antikrigsdem onstrationerne i Beograd i 1992 følger vi en ung og rapm undet, kvindelig free-lance fotograf, Bulika. Hun tager sig af, og forelsker sig i, den sårede serbiske soldat Bogdan fra gudved-hvor i K roatien, som hun har sam let op fra en bænk. D en sagtmodige Bogdan hjælper hende m ed hendes private projekt, som er en dokum entarisk roman om hendes bedstem ors skæbne i 4 0 erne; denne historie krydsklippes m ed nutidsplanet. Bedstemor Jelena - en skønhed fra det bedre borgerskab - var splittet mellem e t semi-incestuøst forhold til sin intelligente, m en handlingssvage fosterbroder og en grov landlig partisanmajor. Fosterbroderen skyder i jalousi sin rival og dernæst sig selv; og Jelena dør på en nerveklinik få år efter. På nutidsplanet begynder kroaterne at rykke frem, og Bogdan tager tilbage til fronten. Han dør, m en det lykkes Bulika at finde ham og slæbe ham hjem til sin familiegrav i Beograd. Den tem atiske forbindelse mellem de to handlingstråde er ikke entydig (ejheller i Slobodan Selerne bestseller, der danner forlæg for filmen). N ok handler begge om landlige krigere og stærke m etropolkvinder, men forskellen er stor på den farlige, uslebne partisan og den melankolske, godmodige Bogdan. Svaret finder man måske

4 netop i Bogdans ord o m hæ ndelserne og (1995)) søger ligeledes årsagerne til p erso n ern e i 1945 D e e r alle ulykkelige borgerkrigen i tiden u n d er og u m iddel skæbner fanget i en o n d tid. Ingen helte og b art efter 2.verdenskrig. M en to af Em ir ingen skurke - før som nu. Kusturicas tidlige film foregår også i D et overlagte m o rd, som titlen hentyder Tito-Jugoslaviens første år. Idet Otac je til, kan d e rfo r nok v æ re m o rd et på partisan na sluzbenom putu (Malik - far er på majoren, m e n skal også ses i en stø rre sam Foretningsrejse, Jugoslavien, 1985) er m enhæng, hvorved de onde tider fo rtsæ tter den af de tidlige film hvor politiske fo r i lige linie fra 2. verdenskrig til i dag - hvor hold i landet spiller kraftigst ind på h i ved Bogdans død også bliver forudsigelig og storien, og da d er samtidig er en tydelig derm ed overlagt. holdningsæ ndring til efterkrigstiden fra Filmens scoop er n e to p dens nuancerede Otac je na sluzbenom putu til Underground, billede af p ersonerne, m ed fokus på to vidt er d et interessant at sam m enligne netop forskellige m enneskers spirende kærlighed disse to. u nder tragediens uafvendelige skygge. D er Men allerede debuten Sjecas li se Dolly m ed får vi en skæ bnefortæ lling, hvor tradi Bell? (H usker du Dolly Bell?, Jugoslavien tion og historie - som i en del af de andre 1981) grundlæ gger de overordnede te film - frem står som n æ rm e st uovervindelige m aer og sæ tter Kusturicas æ ndrede syn antagonister. påtito-jugoslavien i relief. Ud over Underground (F ran k rig /U n g arn /Italien 89 Dinos (Slavko Stimac) seksuelle udvik- Ulysses Gaze

5 tredje Balkankrig på film ling samler interessen sig om kring drengens forhold til den lunefulde far, der i sine brand erter præ ker dialektisk m aterialism e for sine børn. Da faderen ram m es af lungekræft, giver han dog lidt efter for sin søns uvidenskabelige vrøvl om selvsuggestion og hypnose. Få den måde spejler familierelationerne optøningen i Jugoslaviens politiske klima. Slutbilledet er overvejende positivt: Dino sidder som familieoverhoved på en flyttebil, der skal transportere familien til det m oderne byggeri i horisonten, mens han selvsuggerer D et går bedre og bedre dag for dag i alle henseender. Han er blevet voksen, men har til dels bevaret sin barnetro. Og vi tro r ham: det skal nok gå bedre, dag for dag - både for Dino og for det land, han bor i. Otac je na sluzbenom putu beskæftiger sig med en hårdere tid end Sjecas li se Dolly Bell?, nemlig årene om kringtitos brud med Sovjetunionen. Og her har vi at gøre med en langt yngre dreng. En dreng, der har den vane at gå i søvne som reaktion på ubehagelige oplevelser, f.eks. når faderen bliver offer for intriger, udrenses eller har udenom s ægteskabelige affærer. Filmen slutter - m ed nag og anger - ved et bryllup, hvor hele familien er samlet. Men selv her anes, at man er på rette vej: U drensningerne er slut og stikkeren og den stukne kan trods alt sidde ved samme bord. Den sidste indstilling er endnu et søvngængeri fra Maliks side, dog hæver han sig denne gang over landskabet (en af Kusturicas gennem gående fantasim etaforer), vender sig om, kigger ind i kam eraet og sm i ler. Altså igen: hårde tider, m en ikke væ rre end at knægten er kom m et videre og har åbnet sine øjne. D et var i lyset af 90 erne sertito- Jugoslavien noget anderledes ud. Efterkrigstidens fejl er nu blevet til de revner, der får landet til at falde fra hinanden. I listorien i Undergrouncl strækker sig over 50 år, hvor vi følger de to slægtninge Crni Lazar Ristovski og Marko Miki Manojlovic. Fra at være levemænd og patrioter, der støtte r m odstandskampen m ed god fortjeneste, udvikler de sig forskelligt. Marko bliver en af samfundets støtter og holder sin retarderede brodér Ivan (igen Slavko Stimac) og C rni med familie og venner i en kæ lder - i 20 år. Det lader sig gøre vha. fingerede radio-reportager, der fortæ ller om nazi-tysklands stadige belejring af landet. Som i Otac je na sluzbenom putu er det en kvinde, der er årsagen til svig mellem fam iliem edlem m er - m en her er d et også penge, idet Crni og de andre kælderm ennesker producerer våben, som Marko beriger sig på. Da de ved e t tilfælde bryder ud af kælderen, drukner C rnis søn i Donau. Mange år senere m øder vi Crni som leder af en milits under den jugoslaviske borgerkrig; desillusioneret kæ m per han for e t land, han ikke næ rm ere definerer, og leder efter sin søn, hvis død han ikke tror på. Marko er stadig våbenhandler og holder derm ed krigen i gang - indtil hans broder (der indtil dette øjeblik har set ham som e t forbillede og en faderfigur) slår ham ihjel og hænger sig. For det første ser vi nu en lige linie fra efterkrigstiden til 90 erne, bl.a. i skikkelse af Markos løgnagtige våbenhandler. Samtidig har sønnerne, dvs. den næste generation, lid t uoprettelig skade. Crnis søn - der er opvokset i kælderen og derfor er en skygge af sin kraftige og udfarende far - overlever ikke, da han slippes ud i verden. Og Markos søn ender som broder- og selvmorder, da han konfronteres m ed sandheden. Det er følgerne af livet i kælderen - dvs.tito-jugoslavien - hvor befolkningen blev udnyttet og udsultet under påskuddet af ydre fjender. For det andet er der sket et skift i Kusturicas filmiske udtryk i løbet af tie sid-

6 ste ti år. I ta k t med d en m ere og m ere g ro den livsvilje, energi og tro, d er altid bæ- teske situation i Jugoslavien er vægten flyt re r Kusturicas karakterer gennem deres te t fra d et realistiske form sprog til det m ere frygtelige skæbner. surreale, burlesque og farceagtige, der i Set i en b red ere kontekst indskriver Underground yderligere koges op m ed et fre- Underground sig både i ræ kken af allego netisk tem po. På den m åde m atcher form en rier og tilhører samtidig de film, d er sø og stilen Jugoslaviens selvdestruktive van ger svarene på den nuvæ rende m isere i vid. fortiden, m ere præ cist i tiden u nder og Underground slutter - som Far er på For retningsrejse - med e t bryllup, hvor alle p ar um iddelbart efter 2. verdenskrig. I de beskrevne væ rker af Kresoja, te r (i d ette tilfælde levende og døde) er Stojanovic og Kusturica er d er tydelige samlet. M en denne gang træ d e r scenens sam m enfald. Baggrunden for krigen er symbolik og tem atiske m otivation i højere ikke, som man kunne tro, etniske m o d grad frem i forgrunden: B rylluppet foregår sætninger, der b lo t ventede på at låget på en landtange, der langsom t river sig løs skulle ryge af Pandoras æske. De etniske og driver n ed ad D onau. m odsæ tninger ses m ere som en effekt og Imens fortæ ller Ivan os om længslen til følge af k o rru p tio n en og u n d ertry k k el bage til et samlet Jugoslavien, m en ud try k sen, som fandt sted - heftigst lige efter 2. k er også sto re håb for frem tiden. D et sidste verdenskrig. kan virke utopisk, m e n karakteriserer også 91 M ediepropagandaen som katalysator Belma

7 Den tredje B alkankrig p å film 92 er desuden et genkom m ende motiv, bl.a. viser de første dråber fra de skyer, d e r kan i D arko Bajic Crni Bombarder (1991) som oversvøm m e M akedonien. Men selve skyer ikke direkte beskæ ftiger sig m ed krigen, nes sam m ensæ tning adskiller den fra de an gør ligefrem de frie m edier til sit hoved dre årsagsfilm. tem a og beskriver en folkelig opstand H istorien er bundet sam m en af d en i som følge af censuren. Tydeligst er u d London bosiddende makedonske pressefoto viklingen hos K usturica, hvor m edierne i g raf og P ulitzer-m odtager Aleksandar løbet af årene tilskrives stø rre og større Kirkov (Rade Serbedzija). m agt: Mens Dinos far troede på alle K ronologisk fortalt (hvilket film en ikke feberfantasierne i den m arxistiske er) opgiver K irkov karrieren og vender presse, og Maliks far blev udrenset til ly hjem til M akedonien, fordi en bosnisk fange, den af en fodboldkom m entators eksalte på bedste Flanoi-maner, e r blevet skudt til rede stem m e: Hvilken sto r dag for Ju æ re for ham. I M akedonien viser d e t sig, at goslavien, er m edierne - i form af falske Kirkovs gam le, uopnåelige kærlighed af al nyhedsbulletiner - Markos vigtigste re d bansk herkom st har fået sin m indreårige skab i hans egenskab af fangevogter. d atter b o rtfø rt af de græsk-katolske m ake Milcho Manchevskis Before the Rain donere, fordi pigen - u n d er et voldtæ gts (For regnen, E ngland/f rankrig/m ake- forsøg - har slået en af Kirkovs slægtninge P r e ttj Village, donien, 1994) kan også ses som en ihjel. p re tty fla m e årsagsfilm, forstået på den m åde, at den M oderen b e d e r Kirkov om hjælp, og han

8 befrier pigen vel vidende, at det vil koste ham livet. Pigen gem m er sig efter Kirkovs død hos en ung munk. D er opstår kærlighed mellem dem, og pigen følger m ed munken, da han smides ud af klostret. Da pigen ikke vil fornægte munken, bliver hun skudt af sine slægtninge. Opdelingen i Bosnien mellem muslimer og kristne har slet ikke væ ret af samme art som i Makedonien. T væ rtim od har Bosnien væ ret kendetegnet ved m ultietnisk samkvem og blandede ægteskaber. Derfor e r det mere korrekt at se Før regnen som et supplem ent i beskrivelsen af det balkanske problem end som en direkte parallel til Bosnien. Billedsiden og den akronologiske dram a turgi visualiserer årsagerne til den specifikke konflikt: 1. Den unge m unk er i m arken, de første regndråber falder, og pigen ankom m er til klostret. De forlader klostret og pigen dræbes. 2. Kirkov rejser fra sin elskerinde i London. 3. Kirkov befrier pigen og dræbes. Den unge munk er i m arken, de forste regndråber falder, og pigen ankom m er til klostret. På den m åde tegner filmen en blodig cirkel, og cirklens ubrydelige symbolik gentages i børnenes bestialske leg, hvor en skildpadde sæ ttes i en antæ ndt ring m ed patroner. Den uafvendelige og uforanderlige skæbne afspejler sig også i de genkom m ende billeder af det solsvedne, golde landskab og nattens altid dybblå stjernehim m el. Ligesom den græsk-katolske Kirkov i sin tid ikke kunne få pigens mor, kan den unge munk heller ikke i dag få sin elskede af anden tro; og ligesom Kirkov faldt ved sine slægtninges hånd, dør den unge pige af sin broders skud. Det uforanderlige i situationen bekræftes af, at de få positive kræ fter (Kirkov og det unge par), der er ansporet af kærlighed, bukker under for de middelalderlige æ resbegreber og kompromisløsheden, som er generelle Balkanproblemer, og en uudslukkelig nationalisme, som hele tiden har kendetegnet forholdet mellem græsk-katolikker og albanere. Filmens akronologi giver desuden filmen en ekstra grad af determ inism e (og befordrer en melankolsk oplevelse), idet vi følger pigen i en stor del af filmen, vel vidende at hun skal dø. Endelig må man dog sige, at skæ ret af uafvendelighed og stoisk heroism e i det m indste giver ofrene i Før regnen et anstrøg af guddom m elig grandeur. Årsager - og com bat. D et er påfaldende, at der endnu ikke er produceret rene combatfilm, forstået som film m ed kamp og kam psituationer som detaltoverskyggende træ k. Alle film med kam pscener ser m indst lige så m eget på årsagerne til - og de senere følger af - kampene. De to - i øvrigt m eget forskellige - eksem pler på film med lange combat-sekvenser er Boro Draskovic Vukovar: Poste Restante (Jugoslavien/ C ypern/italien/u SA, 1994)) og Srdjan Dragojevic Lepa sela, lepo gore (PrettyVillage, Pretty Flame, Jugoslavien, 1996). Ud over at se på baggrunden beskriver de, hvordan krigen efterhånden splitter venner og ægtefolk. Vukovar: Poste Restante, der af instruktøren betegnes som en antropologisk film* viser os på en prosaisk måde krigens følger for et ægteskab. Vi følger en kroatisk kvinde og en serbisk mand fra den spirende kærlighed til deres adskillelse. Adskillelsen finder sted ved et vejkryds, hvor de to veje fører mod henholdsvis Zagreb og Beograd en bastant synekdoke eller del-for-helhed, der iøvrigt kendetegner filmens billedsprog. I den m ellemliggende periode har vi væ ret vidner til brylluppet (skæm m et af at bruden mod sin

9 Den tredje Balkankrig på film 94 vilje vikles ind i et kroatisk flag), mandens indkaldelse (hvor han ender med at beskyde sit eget hus) og en serbisk bandes voldtægt af konen. På trods af filmens forudsigelighed er der én ting, der indprenter sig: Slutbilledet, hvor kam eraet, fra at have fulgt parrets adskillelse, løfter sig og flyver - i noget der opleves som en evighed - hen over det, der engang var en smuk gammel by, men hvor der nu ikke står ét hus tilbage. Denne film tilegnes filmkunsten i det land, der ikke m ere er. Teksten m øder os i det første billede af Lepa sela, lepo gore. Og en parodi over nyhedsjournalerne fra det hedengangne land er netop det næste, vi ser: Året er 1971, og en af Titos højeste kadre, Djemal Bedic, åbner en tunnel, der skal forbinde Jugoslaviens folk.tunnelen hedder - som enhver anden bygning itito-tiden - Enhed og Broderskab. D et folkloreklædte pigekors fædrelandssang overdøves dog af et skrig, da den hoje gæst næ rm est am puterer sin tom m elfinger i forsøget på at klippe det røde bånd over. I næste scene er vi frem m e ved 1980, hvor to uadskillelige drengevenner - muslim en Halil og serberen Milan (spillet af henholdsvis en serber og en muslim!) - står ved den nu faldefærdige og mørke tunnel. Bøhmanden, som bræ nder landsbyer af, bor derinde, og de tø r ikke gå derind - før de har bevæ bnet sig. Resten af filmen krydsklipper m ellem dette og flere andre tidsplaner: dagene um idelbart før krigen, kampe i 1994 og hospitalsscener i Beograd senere samme år. U nder kam pene følger vi Milan, som m ed bitterhed ser, hvordan hans egen deling plyndrer og afbrænder landsbyer, herunder Halils værksted. Senere finder han sin m o der slagtet - efter sigende af Halils deling. U nder et angreb gem m er Milans folk sig i den gamle tunnel, som samtidig bliver deres fælde (denne centrale del af filmen bygger på en virkelig hændelse). H er læ rer både vi og en kvindelig am erikansk journalist den sammensatte flok at kende. D et er et mini-jugoslavien bestående af loyaletito-folk, gæstearbejdere, narkomaner, tyve, intellektuelle og romantiske nationalister. Filmens clue (og instruktørens fokus4) er spillet mellem de belejrende muslim er og serberne i tunnelen. Og d er veksles m ellem gensidige vittigheder, nostalgisk m u sikalsk underholdning og bestialsk brutalitet. Journalisten og alle serberne dør - Milan dog først på m ilitæ rhospitalet i Beograd. H er udånder han efter at have forsøgt at dræ be en paralyseret muslimsk fange (hvilket han dog opgiver, efter et subjektivt flashback til et drengeslagsmål i 1980 m ellem ham og Halil, hvor ingen ville give sig). The war film almost always deals with a small group of assorted personalities with a variety of backgrounds. In the course of the film, they are reduced alm ost to animal statu s 5 Selv om denne genrebeskrivelse passer fint til denne com bat-prægede film, så søger Lepa sela, lepo gore som sagt også bagud. Film en peger på tre aspekter, som vi bl.a. har set bearbejdet hos Kusturica: De jugoslaviske folkeslags stædighed - her repræ senteret bl.a. ved de to drenges slagsmål, hvor ingen vil give sig.tito-tidens lyserøde løgne, hykleri og liv på lånte penge, tydeligst i et skænderi m ellem tyven - d er paradoksalt nok viser sig som den m est ærlige - og den Tito-loyale kaptajn; havde nogen tjent deres huse på en ærlig måde, ja, så havde d et ikke væ ret så let at brænde dem af, konkluderer tyven. Endelig, og som løgnenes redskab, kastes øjnene på m edierne. Nyhedsjournalen og de fordrejede tv-reportager træ kker en del af personerne med i krigen. Og selv kam pscenerne er blandet m ed subjektive passager, hvor folk kæm per og dør som i gamle partisanfilm. D et eneste sande

10

11 Den tredje Balkan krig påfilm 96 Ulysses Gaze mediebillede laves af journalisten i tu n nelen - men dør også med hende. Som en forlængelse af det sidste tem a har filmen en næ rm est m orbid epilog, hvor en ugejournal fortæ ller om genopbygningen af Bosnien og åbningen af Fredens Tunnel. Men da det røde bånd skal klippes, sker der et lille uheld... D e æ gte allegorier og andre retoriske figurer. En del af filmene fra ex-jugoslavien viser sig delvis at behandle krigen i metaforiske term er. D et kunne tænkes at være foranlediget af økonomiske overvejelser, dvs. frygten for at skræmme publikum væk. D et er dog ikke særlig sandsynligt, idet det m e taforiske er blandet m ed direkte beskrivelser og overdrivelser, som det ses i Underground, Vukovar: Poste Restante og Lepa sela, lepo gore; af samme grund er (selv)censur også mindre sandsynlig. Mere nærliggende er det at se om skrivningerne som en fortæ lleform, d er er gået i arv fra en tid, hvor selvcensur og indirekte tale netop var en nødvendighed i østeuropæisk og jugoslavisk film.6 Påvirket som Kusturica også er det af tjekkoslovakkerne Menzel og Form an, er denne arv tydeligst i hans film: kam pen m ellem drengens frie tanke og faderens kommunistiske dogm er (Sjecas li se D ollj Bell?), den løsrevne ø ( Underground) og alle forsoningsbryllupperne. Da både kælderen i Underground, og tunnelen i Lepa sela, lepo gore, spiller så store roller, kan man måske ligefrem tale om allegoriske film (hvis man ved en allegori forstår en gennem ført og fortløbende m etafor.7) Allegorisk - i dette tilfælde nok m ere af nød end af lyst - er under alle om stændighe

12 der Bosnien & Hercegovinas første film Magarece Godine (The AwkwardYears, 1994). Handlingen i Nenad D izdarevic film udspiller sig så fjernt som i 2 0 erne, og er baseret på en roman fra 1960 af den yndede, afdøde hum orist Branko Copic. Sammen med dens generelle humane budskaber er det et meget diplomatisk valg, idet krigen rasede i Bosnien på produktions-tidspunktet. Historien - der indram m es af Rade Serbezias rustne stem m e - kan m inde om Nils M alm ros : drengeritualer og magtkampe, den første kærlighed og de voksnes manglende forståelse. D er er ingen deciderede skurke, og tiden kaster et form ildende skær over beskrivelsen. M en til forskel fra Malmro s hold af m ellem blonde jyske børn er C opic roman og D izdarevic film befolket af en etnisk mangfoldighed. Filmens afsluttende voice-over, der akkom pagnerer billederne af det tom m e klasseværelse, forankrer endegyldigt allegorien: Hvert år skiltes vi for at mødes igen om efteråret - lige til vi en gang skiltes for altid. Mange år senere brød en blodig krig ud som splittede os, m en i hvilken m ine venner og jeg stod på den re tte side. Jeg har skildret vores gymnasietid og pubertetsår, og m ed tiden blev jeg den mest m untre forfatter på hele egnen. Millioner aflæ sere m orede sig over mine bøger. Men så en dag - uden nogen synlig anledning - sprang jeg ud fra en bro. I rette tid, kunne man sige, så jeg ikke oplevede en anden krig, i hvilken jeg uigenkaldeligt m i stede alle de læsere, jeg brød mig om at have. H er har vi ikke bare en eksplicit fortæ ller der beretter fra hinsides døden, m en sågar en fortæ ller der knytter an til den empiriske fortæller, eller rettere forfatter, idet Copic i 1984 virkelig begik selvm ord på den beskrevne måde. D enne, i forhold til rom anen, tilføjede passage træ der frem i kraft af sin placering i slutningen og sin fortæ llem æ s sige apartehed, og peger derved bagud, så diegesens tid og drengenes venskab får et tragisk skær. Således bliver nostalgien dobbelt: D er er tale om en for længst passeret ungdom, hvor der skyder sig endnu et uskyldstab ind - afstedkommet af den seneste borgerkrig. D et gør den svundne tid endnu fjernere. En svunden tid præ get af den tidlige ungdoms kvaler, m en m ildnet af ubrydelige venskaber på tvæ rs af oprindelse og tro. I hæ nderne på den græske m odernist Theo Angelopoulos bliver Balkan og billedernes manglende troværdighed m aterialet til en m ere individcentreret allegori: Three reels, perhaps a whole film undeveloped - the first film perhaps, the first glance, a lost glance, lost innocence. It turned into an obsession, as if it was my own work, my own first glance, lost long ago. Som det ofte er tilfældet med den græske instruktørs film, er det sin sag at referere handlingen i To vlemma tou Odyssea (Ulysses Gaze), fordi den både fortæ ller Historie - i akronologisk og sammenvævet form, som i 0 thiasos (1975, Skuespillernes rejse) - og fordi den skitserer karakterernes personlige historie og vekslende subjektivitet. Ja, selv græ nserne mellem de enkelte karakterer er flydende i hans episke beretning om A s rejse gennem Balkan. Fortællem åden antydes fra starten: Vi ser den ene af de to M anakia-brødre (græske film pionerer) filme et skib og dø i året Arkivaren for det græske filmarkiv ses 1 samme indstilling fortæ lle den selvsamme historie til en am erikaniseret græsk filminstruktør, A (Harvey Keitel). D et er en form for samtidighed, der ofte gribes til senere i filmen.

13 Den tredje B alkankrig p å film 98 A påtager sig at dokum entere den tid lige græske film historie og finde tre af M anakia-brødrenes ufrem kaldte film de (Maia M o rg en stern ), han efterlod for 35 ru lle r - endda for egen regning, da han år siden i en lille græsk provinsby. I korte betrag ter det som et personligt projekt glim t oprulles både A s og M anakia-brødre- at genfinde den uskyld, d er lå i optagel nes historie. A rep ræ sen terer skiftevis sig serne af høj og lav, dagligdag og om v æ lt selv (både som b arn og voksen) og brød ninger, fra starten af vo rt århundrede. ren e; f.eks. dødsdøm m es han på grænsen Hans søgen fører ham gennem d et tå gede og sneklæ dte Balkan: m ellem Bulgarien og Rum ænien, på vegne af brø d ren e in absentia! O ver Albaniens frosne m arker strø et I få sporadiske glim t afsløres flige af Bal m ed stivnede m ennesker. G ennem Bul kans historie processerne, udrensningerne, gariens trøstesløse byer og told- de etniske spørgsm ål. Filmens fokus er dog i bygninger. Igennem sin families saloner i høj grad på A; om givelserne frem står som K onstanca, hvor udrensningerne h æ r sindbilleder, m ens de personer, han moder, i gede i årene om kring 2. verdenskrig, til de fleste tilfæ lde forbliver bifigurer, når de Beograd ad D onau-floden i en pram m ed ikke ligefrem e r ren e projektioner. en kæ m pe Lenin-figur som medpassager. Malik U nder sin odyssé m øder A forskellige kvinder, allesam m en i skikkelse af den kvin I Sarajevo fin d er A den forsvundne film, O g endelig videre ad Sava-flodens for- m en oplever også krigens vilkårlige b rutali greninger til det sortsv æ rted e Sarajevo. te t. G ræ dende foran læ rredet ser A indhol-

14 det af de famose ruller. De indeholder ikke sorte huller, som dem, han har beskrevet i sin bevidsthed, men lige så intetsigende blanke hvide frames. Ingen hem melighed åbenbares, der er ingen årsag at finde i århundredets uskyldige begyndelse. gåde. Og vi e r - som A - lige vidt m ed Balkans To vlemma tou Odyssea føjer sig til rækken af Angelopoulos cirkulæ re og åbne film, hvor tiden flyder sam m en, historiske begivenheder skitseres m ed løs hånd og tågen lægger sig over personerne - i overført og bogstavelig forstand. Af denne grund er det ikke sært, at filmen er svær at placere blandt de andre Balkan-film som andet end en om vendt allegori, hvor det overordnede - det uigennemskuelige Balkan - bliver et billede på d et specifikke: én mands sind. Med lange supertotaler, stiliseret spil, meta- fiktive referencer og ikke m indst fokus på en karakters subjektive oplevelse af den grænsesituation, han m entalt befinder sig i, indskriver To vlemma tou Odyssea sig m ere i en art-cinem a tradition, end den siger noget præcist om forholdene og krigen på Balkan. Så mens de danske film hidtil fokuserer på flygtningeproblemer, og Angelopoulos bruger Balkan som afsæt for eksistentielle spørgsmål, er det foreløbig overladt til de ex-jugoslaviske instruktører at søge bag om krigen. H er finder de - og frem stiller i bil- ledretoriske former -Tito-tidens sociale, politiske og økonomiske fejl, der godt hjulp et af propagandaen har tæ ndt den ild, som brænder såvel smukke som m indre smukke landsbyer af. N oter 1. Selv N icolasw inding Refns Pusher (1 996), d e r ikke direkte berører ex-jugoslavien og flygtninge, har henvisninger til konflikten: body-guardens navn, Radovan; m ere diskrete antydninger findes i klublokalet: plakaten af ArkansTigre og skjoldet for Røde Stjerne Beograd (hvis nationalistiske fans havde egen kam penhed i Bosnien!) 2.Både korrum peringen og udrensningerne er også genkom m ende tem aer i ju goslavisk litteratur bl.a. Miroslav Popovic: U dri Bandu. 3. Il Cinema dei Paesi in G uerra, p Interview m ed Srdjan Dragojevic: h ttp :/ / w ww.serb ia.fro n t.n et/ekskluzivno/ buntovnik.htm l 5. Kaminsky, p Stoil, p Plett, p.90,a Litteratur Copie, Branko: Magarece Godine, in Sahrana Dela (samlede værker) vol. 11. Sarajevo: Svijetlost 1978 (1960). Grodal,Torben Kragh: Cognition, Emotion andvisual Fiction, University of Copenhagen, Copenhagen quadcri del Lumière nr. 15 : Il Cinema dei Paesi in G uerra, Cinteca e Commissione Cinema del Com une di Bologna, Bologna Kaminsky, Stuart M.: American Film Genres, 2.ed N elson-hall, Chicago, Kovacevic, Dusan: Bila jednom jedna zem lja,vreme Knjige: Beograd Petrovic, Zoran: Der var engang et land - og dets sidste beboer, in Kosmorama 213, D et Danske Filmmuseum, København Plett, Heinrich F: Einfiihrung in die rhetorischetextanalyse, Helm ut Buske Verlag, Ham burg Popovic, Miroslav: Udri Bandu, Biblioteka Albatros, Beograd Selenic, Slobodan: Ubistvo s Predomisljajem, Prosveta: Beograd Stoil, Michael Jon: Balkan Cinema: Evolution after the Revolution, UMI Research Press, Michigan W hillock, David Everet: The Fictive AmericanVietnam War Film: A Filmography, in America Rediscovered, ed. O. W. Gilman Jr. & L. Smith, Garland Publisher: N.Y

Den Blå Port. Tidsskrift for litteratur. Gitte Broeng, Mathilde Walter Clark, Torben Jelsbak 88/2011. redaktion

Den Blå Port. Tidsskrift for litteratur. Gitte Broeng, Mathilde Walter Clark, Torben Jelsbak 88/2011. redaktion Den Blå Port Tidsskrift for litteratur 88/2011 88 redaktion Gitte Broeng, Mathilde Walter Clark, Torben Jelsbak Den Blå Port 88 2011 Forfatterne og Forlaget Vandkunsten Redaktion Gitte Broeng, Mathilde

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter.

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter. Register I. U d s e n d e l s e r T j e n e s t e d o k u m e n t e r. R e g le m e n t I, b i l a g s b o g e n...9 9, R e g le m e n t V... R e g le m e n t V I I I... P o s t g i r o b o g e n... V

Læs mere

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g?

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g? 1. SØ N D AG I AD V E N T HVAD SKER DER? Matt. 21,1-9 Lad os bede! K æ re H er re K r istu s! T ak fordi D u i dag h ar bev æ g et D ig in d iblan dt os. V i ber om at v i m å op dag e, at D u er k om

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Plan og Miljøudvalget den 24. marts 2003 Side 1 af 10 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Plan og Miljøudvalget Mandag den 24. marts 2003 kl. kl. 14.00 i mødelokale Udvalgsværelset Mødedeltagere: Finn Vester,

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

Et bud på en soldatersalme

Et bud på en soldatersalme Et bud på en soldatersalme Af Holger Lissner Da Per Møller Henriksen skrev til mig og bad mig om at skrive en salme til soldaterne, både de udsendte og dem herhjemme, svarende til Soldatens bøn i salmebogen,

Læs mere

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig.

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Den lige landevej ligger vidstrakt foran os, endeløs med små sving og små stigninger. Det gør os udmattede at se på

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 8. november 1999 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Mandag den 8. november 1999 kl. 18.30 i mødelokale 3 i Social- og Sundhedsforvaltningen Mødedeltagere:

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Økonomiudvalget den 21. januar 2002 Side 1 af 9 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Økonomiudvalget 21. januar 2002 kl. 16.00 i mødelokale 2 Mødedeltagere: Knud B. Christoffersen, F in n V e s te r, B e n

Læs mere

Juleaften 2015. brændes og fortæres af ild. Ja, kort sagt, vi. fejrer den nat, hvor himlen rørte jorden og

Juleaften 2015. brændes og fortæres af ild. Ja, kort sagt, vi. fejrer den nat, hvor himlen rørte jorden og Juleaften 2015 brændes og fortæres af ild. Ja, kort sagt, vi fejrer den nat, hvor himlen rørte jorden og for alle tider delte verdens tid i et før og et I aften fejrer vi Jesu fødsel. Vi fejrer, at den

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen.

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen. 1 Konfirmationerne i Borbjerg og Hogager 2016. Salmer: 478, 29, 658 / 68, 192v1,3+7, 70. Tekster: Psal.8, Jh.21.15-19.... Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen.

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. JUNI 2016 3. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 ØSTER HÆSINGE KL. 14 Tekster: Es.65,1-2; Ef. 2,17-22; Luk. 15,11-32 Salmer: 736,52,365,167,31 ØH: 3,365,167,31 Op, stemmer

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

Visuelle rytmer. 1920 ernes storbysymfonier. A f Lasse Kyed Rasmussen

Visuelle rytmer. 1920 ernes storbysymfonier. A f Lasse Kyed Rasmussen Chelovek s kino-apparatom (1929, M anden m ed kam eraet, instr. Dziga Vertov). Visuelle rytmer 1920 ernes storbysymfonier A f Lasse Kyed Rasmussen A l l e r e d e f r a f ø d s le n i n t e r e s s e r

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Salmer Indgangssalme: DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel.: Winding) Salme mellem læsninger: DDS 6: Dig være, mildeste Gud Fader Salme før prædikenen: DDS

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE I tirsdags lige efter påske, stod jeg og ventede på toget på Ålborg Station. Jeg havde forinden gået igennem Kildeparken og set en flok dranker

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn

Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn Stikke Palles øje ud Ant al: 2 Du skal b r ug e: en st o k o g t o t r æklo d ser Stil jer ryg mod ryg med en stok m ellem benene Når der bliver råbt

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en 1 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17. Bruger Side 1 20-09-2015 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17. Når døden rammer livet. I september måned fejrer vi høsten, at den er kommet i hus, og i år var det sen høst

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Mariæ Bebudelse Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 767 Tiden skrider 68 Se hvilket menneske 71 Nu kom der bud 201 Det hellige kors 477 Som korn 773 Bliv hos os Og Ordet blev kød og tog bolig

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN 7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31 Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN Som tiden dog går! siger vi tit. Nu er det allerede fire

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække Salmer DDS 36: Befal du dine veje DDS 62: Jesus, det eneste DDS 508:

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Lukas 21,25-36.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Lukas 21,25-36. 04-12-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2016. Tekst. Lukas 21,25-36. Adventstiden er fyldt af forventning. At vente på noget fylder meget i vores liv. Vi er alle mennesker som lever med forventninger.

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

DAVID OG BATSEBA BESØG. Bibeltime 6 LEVENDE FORTÆLLING I M502. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK

DAVID OG BATSEBA BESØG. Bibeltime 6 LEVENDE FORTÆLLING I M502. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK LEVENDE FORTÆLLING I M502 DAVID OG BATSEBA Levende fortællinger er en opdigtet fortælling, hvor man møder Biblens personer live og ser den bibelske beretning ud fra en af hovedpersonernes synsvinkel. Klæd

Læs mere

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN? The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog

Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog Side 1 af 6 Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog )RUPnO %DJJUXQG +YRUIRUHUXGSHJQLQJHQYLJWLJ.RQVHNYHQVHU 'HWYLGHUHIRUO

Læs mere

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes NU er næsten her Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Jeg prædiker over Matthæus kap.22, 34 46: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på

Læs mere

U nd ervis n i ng sma teriale - elev

U nd ervis n i ng sma teriale - elev EUROpAMESTEREN U nd ervis n i ng sma teriale - elev Dansk, Samfundsfag, Drama, Billedkunst, Idræt Fra 10 år P roduce re t af Te at e r O i s a m a r b e jd e m e d Nør r e g a a r d s Te a t e r Medvi

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF?

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Prædiken af Morten Munch 21. s. e. trinitatis, 2. tekstrække, 16/10-2016 Tekst: Luk 13,1-9 Luk 13,1-9 s.1 HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Forklaringer på det onde Det ondes tilstedeværelse i vores verden

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads. Manuskript Engstrandskolen 10.com 3.gennemskrivning mobbet i døden SCENE 1. KLASSEVÆRELSE. DAG ELISA (16) sidder i et klasselokale og tegner hjerter rundt om mads navn. Elisa kigger op og får øjenkontakt

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14 Beskeden Et manuskript af 10.y & x Fredericia Realskole 6. Gennemskrivning, oktober 2010 Side1af14 SC 1. EXT. PÅ VEJ TIL SKOLE DECEMBER DAG Maria (16)kommer cyklende på vej til skole. Hun ser Bolette ind

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

Drageherren. Forløbet - generelt

Drageherren. Forløbet - generelt Drageherren Forløbet - generelt Som indledning tales der om fantasygenren. Der fortælles, at der kan være tale om to eller ét univers, hvor der sker ting, som ikke kan ske eller sker i vores verden. Der

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

Tales of GloryTil brug i dit hjem

Tales of GloryTil brug i dit hjem Daniels Gud er den stærkeste og hjælper sit folk 1 Daniel i løvekulen Tales of GloryTil brug i dit hjem Målgruppe: 2 9 år Bibeltekst: Dan 6,6-27 Rekvisitter: Grundsæt. Pointe: Daniels Gud er den stærkeste

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT.

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT. Vrede Jeg begynder med at beskrive nogle stærke advarsler mod vrede, dernæst beskriver jeg et realistisk syn på vores vrede, og endelig kommer jeg ind på Jesu og Guds vrede. 1) Advarsler mod vrede Vi har

Læs mere

Jeg bygger kirken -5

Jeg bygger kirken -5 Jeg kirken - Udholdenhed og forfølgelse Mål: At være kristen er ikke bare nemt og dejligt. Det vil koste os alt. Mange gange vil vi føle en trang til at opgive, og tit oplever vi, at andre er imod os,

Læs mere

Prædiken til Julesøndag, Jægersborg kirke 2015

Prædiken til Julesøndag, Jægersborg kirke 2015 Prædiken til Julesøndag, Jægersborg kirke 2015 Vi hørte for lidt siden fortsættelsen af evangelisten Mattæus fine eventyrlige fortælling om de tre vise mænd som vandrer efter den nye stjerne på himlen

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

m D Precision Fedt Petro-Ca n a d a ' s M u l ti -f u n k ti on el l e E P- f ed ter er en s eri e h ø j k v a l i tets -, l i th i u m k om p l ek s f ed ter f orm u l eret ti l a t g i v e eg et h ø

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere