UDSIGTEN NYHEDSBREV JOHANNES JØRGENSEN SELSKABET. Sept Årg. Nr. 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDSIGTEN NYHEDSBREV JOHANNES JØRGENSEN SELSKABET. Sept. 2011 9. Årg. Nr. 3"

Transkript

1 JOHANNES JØRGENSEN SELSKABET NYHEDSBREV Sept Årg. Nr. 3 UDSIGTEN I sidste nummer af Nyhedsbrevet bragte vi et billede af pensione Chiusarelli vist udefra med vinduerne til Johannes Jørgensens værelse angivne. Her bringer vi udsigten fra et af disse vinduer således, som Johannes Jørgensen dagligt har haft den for øje i årene Det er kirken San Domenico, hvor S. Katerinas hoved opbevares, som ses bag hustagene. Her havde digteren næsten daglig sin gang. Idag forhindrer høje fyrretræer udsynet mod bjergene, som han især i sine dagbøger beskriver malende og især dalen, som bredte sig lige nedenfor hans vinduer, og som dengang var opfyldt af små haver og et rigt blomsterflor har ændret sig, da man siden har opført et stort sportsstadion her og på den måde udnyttet dalens naturlige skråninger til publikumsbænke. (Foto SH)

2 NYHEDSBREV Medlemsblad for Johannes Jørgensen Selskabet Ansvh. red. Stig Holsting Lykkesholms Allé 9 A,1.tv 1902 Frederiksberg C Tlf Mob Kassererens Bankkonto nr.: Johannes Jørgensen Selskabet er et litterært forum til studium af digterens liv og forfatterskab. Selskabet arbejder nært sammen med Johannes Jørgensens Hus i Svendborg og andre litterære selskaber. Medlemskab koster 150 kr. om året. Hjemmeside: Selskabets bestyrelse: Stig Holsting, formand Birgitte Karmann Roslev, næstformand. Brogade 37, 1, 5700 Svendborg. Tlf Ove Klausen, sekretær. Ottosminde 2, 8960 Randers. Tlf Henning Fink-Jensen, kasserer. Krogmosevej 28, 2880 Bagsværd. Tlf Andreas Holsting. Ved Klosteret 6, 2100 København Ø. Tlf Grafisk tilrettelæggelse: Kira Bierlich Fra Johannes Jørgensens værelse på Pensione Chiusarelli i årene (så vidt vides det eneste eksisterende billede) som dannede rammen om hans bevægede liv under arbejdet med at skrive værket om den hellige Katerina af Siena. Han fortæller selv, at det var værelse nr. 23 det nummer, som værelset endnu har og som de nuværende ejere endnu benævner Danskerens værelse. Fra Dagbog Kunst bør bekæmpes med Kunst ikke med Politi. Thi kun Aand kan uddrive Aand, kun Erkendelse kan omvende Vilje. 2

3 Billeder fra et velbesøgt (Golden Days) sommermøde i Møstings Hus, søndag den 11. september, hvor bl.a. Dr. Phil. Pil Dahlerup talte og sangeren Morten Koldt fortolkede tekster af Johannes Jørgensen. (Foto A.H.) EUROPÆISKE SYMBOLISTER Introduktion til Johannes Jørgensens norske artikel om Stefan George Af Anders Ehlers Dam phd, postdoc ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet Johannes Jørgensens imponerende litteraturkritiske indsats i begyndelsen af 1890 erne med den lange række anmeldelser og litterære essays i forskellige tidsskrifter og aviser var af afgørende betydning for, at den danske udgave af symbolismen fik så international en profil, som det var tilfældet. Selvom den foregående naturalistiske strømning med Georg Brandes i spidsen ligeledes havde set sig selv som værende i samklang med tendenser i udlandet, var Johannes Jørgensen opsat på at præsentere symbolismen som en specifikt europæisk bevægelse, der hen 3

4 4 over landegrænserne forenede forskellige landes digtning og kunst i intentioner og aspirationer, der mindede om hinanden. Johannes Jørgensen formulerede det senere således i Mit Livs Legende: Imod dem, der en Gang havde kaldt sig Europæere, repræsenterede nu vi Europa. 1 Reaktionen i Johannes Jørgensen og symbolisternes brud med naturalismen var altså ikke en reaktion imod det internationalistiske i Brandes idékompleks, men snarere forsøget på at fremhæve og bekræfte valgslægtskabet med et andet Europa. De litterære strømningers brydning var således ikke kun et spørgsmål om forskellige idéer og litteratursyn, men også en kamp om det europæiske, hvor ordet Europa fungerede som et retorisk redskab, der skulle hjælpe med at overbevise om relevansen og gyldigheden af det forsvarede litterære program. I essayet om Edgar Poe (1893) den amerikanske forfatter, som de franske symbolister oversatte og læste med stor veneration, og som Johannes Jørgensen følgelig overtog som en slags urfader til sin udgave af symbolismen ser man allerede i de indledende sætninger et af flere eksempler på den danske digterkritikers brug af det internationale som figur i sin litteraturpolitik: Omkring Aaret 1890 begyndte en ny Digtnings Navne fra Europa at trænge sig ind over den danske Litteraturs Landegrænser. Fra Frankrig kom de ny Navne: Baudelaire, Verlaine, Mallarmé. Bag disse: en Skare af mindre Mænd og Værker. Over dem alle, hinsides dem alle, i fjærne Taager: Edgar Poe som en Høvdingeskikkelse. 2 Ligesom der var tradition for hos franskmændene, har Jørgensen droppet Edgar Allen Poes mellemnavn, og det er i det hele taget en fransk Poe, han fremstiller. Den alternative samtidskanon, som den fransk formidlede Edgar Poe er en slags udspring for, og som ifølge Jørgensens udlægning også former og farver den nyeste danske digtning, udgør, hvad han kalder et nyt Europa. 3 Dette nye Europa symbolismens Europa forenet i protest mod fraværet af poetisk og mystisk sans havde sit centrum i Paris, og det var da også primært franske forfattere, Jørgensen introducerede den danske læseverden for i sine banebrydende essays især i tidsskriftet Tilskueren (for eksempel Paul Verlaine, Stéphane Mallarmé, Charles Baudelaire, Joris-Karl Huysmans). Der var dog også undtagelser fra den franske tendens i Johannes Jørgensens valg af internationale referencer. Et eksempel er en kort artikel, Jørgensen i 1893 forfattede om den tyske digter Stefan George. Den korte artikel, som stod at læse i det norske tidsskrift Samtiden, har ikke i eftertiden påkaldt sig opmærksomhed, og den er heller ikke blevet genoptrykt hverken i Johannes Jørgensens udvalgte værker, i Carl Bergstrøm-Nielsens udvalg af kortere, ukendte tekster af Jørgensen (Orion over Asissi og andre efterladte Arbejder, København 1959) eller i Peer E. Sørensens udvalg af litteraturkritiske essays (Essays om den tidlige modernisme, Aarhus 2001). Artiklen, der ganske enkelt bærer titlen Stefan George, kan da heller ikke siges at være et videre helstøbt stykke arbejde, og den vidner ikke om noget indgående kendskab til den tyske digter fra Jørgensens side. Den skal ikke desto mindre genoptrykkes i det følgende, eftersom den dog må siges at udgøre et sigende vidnesbyrd om Johannes Jørgensens enestående orientering i århundredeskiftets europæiske litteratur (i virkeligheden findes der en hel

5 serie af aldrig genoptrykte små artikler, anmeldelser og prosastykker fra aviser og tidsskrifter af Johannes Jørgensen fra den produktive periode i 1890 ernes første år, som engang burde samles i en selvstændig publikation). Samtidig er der med artiklen om Stefan George tale om et litteraturhistorisk meget interessant eksempel på receptionen af den elitære tyske digter uden for hjemlandet; faktisk var Johannes Jørgensen en af de første overhovedet, der uden for det tysksprogede område skrev om den senere så berømte George et forhold, der blot understreger, hvor vidende Jørgensen var om, hvad der foregik i de andre europæiske landes litteratur og tænkning. Martin A. Hansen mente, at symbolisterne omkring Taarnet var den sidste Generation med vid europæisk Dannelse 4, og sandt er det i hvert fald, at et navn som Johannes Jørgensen ikke alene var en dansk forfatter og intellektuel, men del af et europæisk litteraturlandskab, og at dette perspektiv må inddrages i forståelsen af hans værk. I tilbageblikket på det symbolistiske brud med naturalismen i Mit Livs Legende nævner Johannes Jørgensen netop Stefan George som et af eksemplerne på den fælleseuropæiske udvikling: Hele Europa over gærede en Bevægelse, der bedst kan karakteriseres som en Poesiens Revolte, og for hvilken Mercure de France var Udtrykket i Frankrig, Stefan George og hans Blätter für die Kunst i Tyskland, Heidenstams og Levertins Pepitas Bryllup i Sverig. Længe nok havde man prædiket Hverdag og Graavejr for os nøgternt Studium af nøgtern, helst hæslig Virkelighed. 5 Stefan George ses altså som en del af det ny Europa, og artiklen i Samtiden kan opfattes om et led i den kæde af vigtige programmatiske introduktioner til udenlandske forfatterskaber, Johannes Jørgensen publicerede i disse år. Ligesom Johannes Jørgensen herhjemme tæller Stefan George i Tyskland som den vigtigste repræsentant for en fransk inspireret symbolisme omsat til lokale forhold. Hvor de metafysiske og religiøse længsler farvede den jørgensenske symbolisme, er Stefan George mere i samklang med den æsteticistiske tendens hos Stéphane Mallarmé, og Stefan George og hans disciple i George-Kreis søgte i formfuldendte digte at skabe einer kunst für die kunst, som det hed med de karakteristiske små begyndelsesbogstaver i navneordene. Ligesom Johannes Jørgensen var Stefan George stærkt præget af Charles Baudelaire, hvis Les fleurs du mal (1857) han oversatte til tysk, endnu inden han udsendte den første digtsamling i eget navn. Allerede som barn lærte den højt begavede Stefan George ud over græsk, latin, hebraisk, engelsk, fransk, hollandsk, italiensk og polsk (samt et privat sprog, han selv opfandt og skrev digte på) norsk og dansk. Han var en flittig oversætter af udenlandske digtere, og blandt de mange navne, han gjorde tilgængelig for et tysk læsepublikum var J.P. Jacobsen, som han som den første i Tyskland oversatte flere digte af. Men udvekslingen gik også den anden vej, og selvom Stefan Georges betydning for dansk litteratur har været temmelig afgrænset, har den ikke været uvæsentlig. Receptionen af Stefan George herhjemme kan siges at afspejle udviklingen i Georges forfatterskab, som sædvanligvis inddeles i 5

6 6 en del fra 1890erne og årene umiddelbart efter århundredeskiftet, der var præget af Georges år i Paris i miljøet omkring Stéphane Mallarmé, og som betegnes som symbolistisk og æsteticistisk; og en anden del, som er mere kulturkritisk, og hvor kunsten ikke blot skal være bestemmende for kunstværket, men skal sprede sig herfra og præge hele staten. Denne anden del af forfatterskabet var det, den unge Ole Wivel og hans venner sværmede for omkring år 1940 i den åndelige kreds Ringen, der blev ledet af den i Danmark bosiddende østrigske bohème Fritz Waschnitzius. Stefan George søgte i Tyskland ligesom Johannes Jørgensen herhjemme at fremstille symbolismen som en europæisk strømning. Han ønskede endda aktivt at realisere den som noget grænseoverskridende, hvilket blandt andet ses deri, at hans første tre digtsamlinger, Hymnen (1890), Pilgerfahrten (1891) og Algabal (1892), udkom med henholdsvis Berlin, Wien og Paris som udgivelsessteder. Første nummer af Stefan Georges tidsskrift Blätter für die Kunst udkom i oktober Det blev udgivet som privattryk af Carl August Klein i Berlin. Johannes Jørgensen citerer i sin artikel samme Carl August Klein, der havde skrevet om Stefan George i Blätter für die Kunsts andet nummer, december På titelbladet af Blätter für die Kunst hed det, at tidsskriftet havde en sluttet læserkreds, der var indbudt af folkene bag det, og derved forsøgte man at distancere sig fra det kapitalistiske marked og den brede masses vulgære smag og generelle nivellering. Stefan George ønskede, at tidsskriftets udvalgte læsere skulle findes på tværs af landegrænserne. Den kosmopolitiske tankegang finder man hos George allerede i 1888, hvor han fra England i et brev skriver, at han føler sig som stadig mere kosmopolitisk 6, og da tidsskriftet er ved at blive planlagt, fortæller han, hvordan han ønsker at knytte skribenter fra både England og Frankrig til det, so daß unsere mappe sozusagen die erste Internationale einrichtung dieser art würde 7 tidsskriftet og kredsen som en slags digternes Internationale i modsætning til arbejdernes, der var blevet stiftet i London i Ønsket om at knytte navne fra andre lande til tidsskriftet indbefattede også idéen om tekster på originalsprogene. Dette blev ganske vist ikke realiseret, men der var en del oversættelser i tidsskriftet, som nævnt blandt andet af J.P. Jacobsen. Også Taarnet var som bekendt meget internationalt anlagt og præsenterede i sin korte levetid de danske og nordiske læsere for en serie af interessante oversættelser. Stefan George og Blätter für die Kunsts virkning var konsekvent nok snarere at finde i det øvrige Europa end i hjemlandet. Et af de allerførste eksempler på interesse for Stefan George uden for Tyskland finder vi altså hos Johannes Jørgensen i de symbolistiske år før konversionen til katolicismen. Måske mødte de to jævnaldrende digtere endda hinanden, for Stefan George var på rejse til København i sensommeren 1890, hvor han besøgte en ven af polsk afstamning, den senere professor i slavisk ved Københavns Universitet, Stanislaus Rosznecki. 8 Den polske ven kan have taget Stefan George med i Studentersamfundet et forum, som også Jørgensen frekventerede. Flere af Georges digte fra denne tid blev til i København. Den polske ven tog sandsynligvis Stefan George med i Studenterforeningen et forum, som også Jørgensen frekventerede. Under alle omstændigheder kendte Stefan George sidenhen

7 til Taarnet, som udkom i årene , og fra Tyskland sendte han sine første bøger og sit eget eksklusive tidsskrift, Blätter für die Kunst, med posten til Johannes Jørgensen oppe i København. Stefan George debuterede i 1890 og grundlagde sit tidsskrift Stefan George var faktisk allerede tidligere på året blevet nævnt i forbigående i en artikel af Georg Brandes i Politiken (12/6 1893) om Gustav Fröding 9, før Johannes Jørgensen i september 1893 publicerede det lille essay om Stefan George i Samtiden. Brandes, der kun havde ringe sans for moderne lyrik, brød sig, som man kunne forvente, ikke om den sære og vanskeligt tilgængelige Georges digtning og hans fornemme og kølige symbolistiske tidsskrift. Stefan George, skrev Brandes, mangler ganske Naivitetens velgørende Gave. Så talte Stefan Georges poesi mere til Johannes Jørgensen. I den norske artikel, der også har som ærinde at promovere forfatterens eget symbolistiske program som et tværeuropæisk fænomen, udnævner han Stefan George til fører for den yngste litterære bevægelse i Tyskland og indsætter den tyske digter foran sig i kampen imod naturalismen. Stefan George har modtaget indflydelse fra fransk digtning, skriver Jørgensen, men er dog en meget germansk digter med rødder i romantikken. Det er stemningen og versenes æstetiske og suggestive kvaliteter, der er det centrale hos Stefan George, mener Jørgensen og giver en impressionistisk beskrivelse af hans digtekunst som stemnings-forhekselse og en drømmeavlende opium. Johannes Jørgensens litteraturkritik var i sin primære impuls, sådan som det ses i denne tekst, hverken bestemt af tematiske, biografiske eller sociologiske interesser, men var karakteriseret ved forsøget på gennem en poetiserende kritisk prosa at indfange og genfremstille det behandlede forfatterskabs samlede stemning eller tone. Således kan afsnittet, hvor Jørgensens tekst forvandles til en slags kritisk prosadigt, der beskriver Stefan Georges digtnings samlede indtryk, siges at være tekstens egentlige centrum. Jørgensens artikel, der i Samtiden står trykt mellem artikler af Knut Hamsun og Sophus Michaëlis, diskuterer til indledning en anden tysk digter, Max Dauthendey, som kort forinden havde været omtalt i Politiken. Jørgensen skriver kritisk og polemisk om Dauthendeys såkaldte farvedigte, hvilket kan virke lidt tilfældigt, men efterfølgende kontrasteres der med Stefan George, og med sikker dømmekraft fremhæves George som det større talent. Man hæfter sig i artiklen ved, at Johannes Jørgensen, næsten samtidig med at hans eget tidsskrift Taarnet skulle begynde at udkomme, omtaler Stefan Georges tidsskrift Blätter für die Kunst. Johannes Jørgensen var blandt de personer i Europa, Stefan George tilsendte numre af Blätter für die Kunst, så Jørgensen må have kendt udmærket til det. Det kunne være interessant engang at sammenligne Taarnet med det tyske tidsskrift, som uden tvivl, ved siden af de samtidige franske tidsskrifter, må have været en inspirationskilde i konceptionen af de danske symbolisters tidsskrift. Johannes Jørgensens artikel om Stefan George afsluttes med oversættelsen af to digte: Haverne lukker og Efteraar. 10 I Taarnet, juli/september 1894, oversatte Johannes Jørgensen endvidere Stefan Ge- 7

8 orges digt Af en Nattevagt. 11 Ud over artiklen fra 1893 har Johannes Jørgensen endnu en anden gang skrevet om Stefan George. Det drejer sig om en ganske kort tekst i anledning af Stefan Georges død i 1933, optrykt i Omkring Axen Assisi-Salzburg (1938). 12 I denne artikel beskriver Johannes Jørgensen, hvordan et telegram når ham om Stefan Georges død i Locarno i Schweiz. Ved læsningen af telegrammet kommer Johannes Jørgensen til at tænke på forskellige digte af den tyske digter, og han mindes den nu længst svundne tid, hvor han læste Stefan George: Det var altsaa i Halvfemsernes Dage, i Symbolismens Gennembrudstid. I København udkom Taarnet, og nede fra Bingen sendte Stefan George, med Broderhilsen, sine blaetter fuer die kunst (ikke Blätter, og ikke für og stadig med smaa Bogstaver). Nogle smaa, meget elegant udstyrede Hæfter hvor mange kom der? Maaske ikke flere, end der kom Numre af Taarnet nu er de ivrigt efterstræbte og højt betalte af Bogelskere og Antikvarer. Jeg har dem ikke længer. 13 Efterfølgende, fortæller Johannes Jørgensen, gled Stefan George ud af hans liv: Hvor den danske digter vendte sig mod katolicismen og en etisk livsfilosofi, forsøgte Stefan George at udbrede sin æsteticistiske teori til staten. Men endnu i 1893, da Jørgensen skrev sin artikel om Stefan George til det norske tidsskrift, var de begge medlemmer af symbolismens europæiske broderskab. STEFAN GEORGE For kort tid siden indeholdt Politiken en artikel om en ung tysk digter, hr. Max Dauthendey, samt et oversat stykke prosa fra hr. D s haand. Den fremmede skribent blev i Politiken karakteriseret som Farvedigter, og denne betegnelse forklaredes derhen, at hr. Dauthendey ikke skildrede andet end de farveforestillinger, som de af ham iagttagne eller oplevede tildragelser ved association vakte i hans hjerne. Som eksempler paa den tyske digters manér anførte Politiken et par urimede digte, hvori forskjellige naturstemninger erklæredes at være opløste i farve. Et af disse digte, hvis emne var en syngende drossel, lød saaledes: Purpur-øer i slumrende fjernhed. Sølverne træer over maanegrøn eng. Gyldne lianer op mod stjernerne. Fra skjælvende verdener synker luens dugg. Forbindelsen mellem disse metalliske og flammende billeder og vor hjemlige drossels sørgmodige og rene fløiten er ikke nem at finde eller rettere: er umulig at opdage for den, som ikke kjender de rækker af forestillinger, gjennem hvilke hr. Dauthendey er naaet til sit ret forbausende resultat. En paavisning af de skiftende led i denne idé-kjæde vilde have havt interesse for psykologien. Noget indtryk af drosselsang giver de citerede linjer neppe. Nærværende artikels forfatter vilde aldrig paa egen haand have gjettet dig- 8

9 tets betydning. Og selv med et fingerpeg i retning af, at her var tale om fuglesang, vilde det maanebeskinnede landskab i verset langt snarere lede tanken hen paa en nattergal. Men det sømmer sig ikke at gaa strengt i rette med hr. Dauthendey paa saa lille et grundlag som de i Politiken anførte vers. Han befinder sig foreløbig i det ultraviolette, som ikke opfattes af menneskelige sanser; man maa da afvente hans nedstigen i det synlige spektrum. Det er imidlertid interessant, at hr. Dauthendey er bleven nævnt herhjemme, thi der bliver derved en anledning til at omtale den yngste litterære bevægelse i Tyskland og særlig retningens fører, den høit begavede Stefan George. Det unge Tyskland var endnu for nogle aar tilbage realistisk og naturalistisk, under sterk indflydelse af Zola og af Ibsen. I dramaet repræsenteres denne slegt af Sudermann og Gerhard Hauptmann, i romanen af Arno Holz, Johannes Schlaf og Heinz Tovote. Det er duelige skribenter med evne til at skabe en handling, skildre en person, male et interiør. Men sterk og oprindelig stemning finder man ikke hos dem. Og hvad er til syvende og sidst poesi andet end stemning? Den reaktion mod naturalismen, som længst var begyndt indenfor det engelske sprogs grænser, og som i senere aar har skabt en række digterverker i det moderne Frankrig, forplantede sig langt om længe til Tyskland. I al stilhed forberedte nye digtere sig til at træde frem digtere, som stod i nøie forbindelse med de samtidige litterære bevægelser i Frankrig, Belgien, Holland. Blandt disse unge poeter til hvis tal ogsaa hr. Dauthendey hører ragede især en frem en, der af de andre naturlig anerkjendtes som føreren en, til hvem de saa op som til den, der véd veien og kjender maalet. Denne ene var Stefan George. * * * Stefan Georges verker foreligger endnu ikke i nogen offentlig udgave. Ligesom visse fornemme aander i det nyeste Frankrig ønsker han foreløbigt kun at vinde et mindre publikum for sig. Hans bøger Hymnen, Pilgerfahrten, Algabal er trykte i et ringe oplag og af forfatteren omsendte til de enkelte i Europa, af hvem han venter forstaaelse. Paa samme maade udgaar det tidsskrift Blätter für die Kunst gjennem hvilket han og hans venner søger at udbrede deres anskuelser om poesi. Man har i franske tidsskrifter villet aflede Stefan George og den med ham indvarslede nye tyske poesi af franske forudsætninger. Man har sagt, at Baudelaire og Verlaine her var overførte paa germanisk grund. Det er utvilsomt, at den unge tysker har følt sig styrket til at træde frem ved berøringen med nabolandets beslegtede aander. Men ligesaa utvilsomt er Stefan George udsprungen af den tyske digterstammes oprindelige rod, og hans væsentlige forudsætninger er at finde indenfor hans fædrelands grænser. Med rette hævder hr. C.A. Klein i en afhandling om Stefan George, at symbolismens urkilder rinder i den tyske romantik, og udpeger med skarpsyn Novalis som stamfaderen til tidens nyeste verker. Og hvad særlig Stefan George angaar, har hans poesi sine naturlige sidestykker i Wagners musik, Nietzsches filosofi, Klingers og Böcklins bildende kunst. * * * Der er derimod ingen lighed at finde mellem hr. Dauthendeys Farvedigte og Stefan Georges vers. Hr. Dauthendey er nærmest en 9

10 rytmisk prosaist, Stefan George tænker og føler i metrum og rim. Hans digtning gjør, for det første, et indtryk af ren og egte poesi. Den virker dernæst yderst originalt. Hermed menes ikke, at den i ydre form frembyder en og anden særhed. Men man føler i disse tre digthefter, som er Stefan Georges verk, en ganske eiendommelig og egenraadig sjæl, der udtrykker sig i suveræn og selvskabt form. Denne form kan i sit princip minde om Mollasmés [Mallarmés] ordmusik, om Verlaines suggestive kunst. Den er mere musikalsk end malende, virker mere ved det, der anes, end ved det, der siges. Som C.A. Klein har udtrykt det: hele vers synes at tilhøre et andet sprog og sætter læseren i sælsom uro. Man føler jubel og sorg, nat og lys, uden at begreberne nævnes. Alt løber ud paa at frembringe hin store samklang, hvori ordene virker ophidsende som berusningsmidler. Som en drømmeavlende opium er netop denne poesi. Versene bugter sig med sære sving som røgsøilerne fra et kar med brændende virak. Som bag en taage ser man usikre syner, vage væsener, skikkelser fra en verden over skyerne eller i havdybet. Man fanger forgjæves efter disse drømmebilleder, søger til ingen nytte at trænge gjennem taagen. Man skal sidde stille og lytte i andagt. Og da gribes man af den ordmusik, der bærer Stefan Georges dunkle og dæmrende digtning. Disse ofte uforstaaelige eller kun halvklare vers har en evne til at synge sig ind i ens bevidsthed. De hjemsøger en i tause timer, og man griber sig selv i at gaa midt paa gaden, reciterende halvhøit en af disse besynderlige rytmer. Man husker Stefan George som man husker Heine, Poe, Baudelaire. Der er trolddom i hans vers, stemnings-forhekselse og en magt, som den de gamle tillagde visse runer. Hvo, der fordrer mere fordrer klarhed, skarpe skikkelser, kjærligt syn bør huske følgende ord af Goethe: Naar der ikke gjennem fantasien opstod ting, som for evigt er forstanden problematiske, saa var der overhovedet ikke meget ved fantasien. * * * Stefan Georges digtning lader sig vanskeligt løsrive fra det sprog, med hvis lyd den saa inderligt er sammenvokset. For at give Samtidens læsere leilighed til at nærme sig en betydelig fremmed digter, er der imidlertid i det følgende forsøgt en oversættelse af to mindre Stefan Georgeske digte: Efteraar Brister der balsamdraaber af ved i træer og hegn? Gløder en himmel som vin over den høstlige egn, rødgul og isprængt med kobber, sælsomt grønt og karmin? Hvo nærmer sig den, der fremmed i navnløs ensomhed græder? Et sus af en blysom vind, et barn i dunkelblaa klæder, en duft af roser fra hjemmet i solens døende skin. Langs blinkende hækkes baand, til knitren af muldrende blade og lyse trætoppes sang, vandre vi haand i haand, tause og eventyrglade, med henrykt dvælende gang. 10

11 Haverne lukker Tidlig skumring lavt langs jorden bølger, emmer dammens dunkle ruder; taagesløret tyst og varsomt dølger lykkelige marmorguder. Blege blade hvirvles imod graven, roser, dahlier, levkøier; som en dunkel duftmusik er haven, der mod mossets søvn sig bøier. Hede maaner gjennem porten svandt, Er dit haab dit hele eie? Binder dig endnu det baand, hun bandt, Pilgrim foran livets veie? [Johannes Jørgensen: Stefan George, i: Samtiden. Populært tidsskrift for litteratur og samfundsspørgsmaal, udgivet af Gerhard Gran, årgang 4, Bergen, John Griegs forlag, 1893, s Man kunne forresten tro, at Johannes Jørgensen efterlignede Stefan George, når han i artiklen skriver navneordene med lille, men det gælder for store dele af tidsskriftet Samtiden, at denne stavemåde følges, så der synes ikke at være en sammenhæng med emnet for artiklen.] 1. Johannes Jørgensen: Mit Livs Legende. 2. bog: Taarnet. København/Kristiania 1916, s Johannes Jørgensen: Edgar Poe [1893], optrykt i: Johannes Jørgensen: Essays om den tidlige modernisme. Ved Peer E. Sørensen. Aarhus 2001, s Johannes Jørgensen: Edgar Poe, s Martin A. Hansen: Eumeniderne, i: Tanker i en Skorsten. København 1956, s Johannes Jørgensen: Mit Livs Legende. 2. bog: Taarnet, s Brev til Arthur Stahl, Citeret efter: Karlhans Kluncker: Blätter für die Kunst. Zeitschrift der Denkerschule Stefan Georges. Frankfurt a.m. 1974, s Brev til Arthur Stahl, Citeret efter: Karlhans Kluncker: Blätter für die Kunst. Zeitschrift der Denkerschule Stefan Georges, s Om Stefan Georges betydning i Danmark og Norden, se: Steffen Steffensen:»Stefan George und seine Wirkungen in Skandinavien«, i: Nerthus. Nordisch-deutsche Beiträge, Bind 2, 1969, s ; og: Heinrich Anz:» Poesiens Revolte: Die Revolution der Poesie. Stefan George, Max Dautheney, Johannes Jørgensen im Wechselspiel von skandinavischen und deutschen Literaturzentren des Fin de siècle«, i: Text & Kontext. Zeitschrift für germanistische Literaturforschung in Skandinavien, årgang 21, hefte 2, 1998, s Georg Brandes:»Gustaf Fröding«[1893], optrykt i: Samlede Skrifter. Bind 3. København 1900, s Haverne lukker er genoptrykt i: Johannes Jørgensen: Orion over Assisi og andre efterladte Arbejder. Ved Carl Bergstrøm-Nielsen. København 1959, s Senest er Stefan George oversat til dansk i en mærkværdig amatørudgivelse: Stefan George: Den døde stad. Digte i udvalg. Oversat af Madeline Rundsten. København Johannes Jørgensen: Stefan George, i: Omkring Axen Assisi-Salzburg. København 1938, s De originale eksemplarer af Blätter für die Kunst (således stavedes navnet faktisk på tidsskriftets titelbladet) og Stefan Georges tidlige digtsamlinger står endnu i høj kurs. I et tysk internetantikvariat kunne man, da nærværende artikel blev affattet, endda finde Johannes Jørgensens eksemplar af Stefan Georges anden digtsamling Pilgerfahrten i førsteudgaven fra 1891 (trykt i blot 100 eksemplarer) ifølge beskrivelsen med originalt pergamentomslag og med ordene Johannes Jörgensen August 93 skrevet forrest i bogen udbudt til en pris af 1.600,00. 11

12 Sienarejsen 20 veloplagte medlemmer af Johannes Jørgensen Selskabet rejste i begyndelsen af oktober til Siena for at søge sporene efter den danske digter i byen, hvor han opholdt sig i årene under arbejdet med at skrive bogen om den hellige Katerina af Siena. Gruppen er her fotograferet foran Hotel Chiusarelli, hvor digteren boede i værelse nr. 23. Til venstre for døren anes mindepladen, som fortæller om hans ophold her. Generalforsamling lørdag den 5. november kl. 12 på Svendborg Bibliotek. ISSN

J.P. Jacobsen og kunsten

J.P. Jacobsen og kunsten J.P. Jacobsen og kunsten Faaborg Museum Aarhus Universitetsforlag J.P. Jacobsen og kunsten Tak for støtte til bogen og udstillingen J.P. Jacobsen og kunsten: 15. Juni Fonden A. P. Møller og Hustru Chastine

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap

Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap Ordet særudgave 3/2012 Bogreceptionen i Malmø 27.11.2012 Helge Krarup Vi tog vores nye lokaler i brug med denne bogreception, hvor vores medlemmer

Læs mere

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Problemheste efterlyses til Klaus Hempfling-aften i Herning. Klaus Hempfling, som

Læs mere

Litteratur kryds og tværs f

Litteratur kryds og tværs f Sven Hakon Rossel Litteratur kryds og tværs f Af digtere til alle tider fra B.S. Ingemann til James Joyce UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBiBLIOTHEK - Hovedland Indhold Indledning 11 "I Danmark er

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

ORDET 2 / 2015. Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap

ORDET 2 / 2015. Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap ORDET 2 / 2015 Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap Dansk-Svensk Forfatterselskab havde inviteret til møde mellem to danske og to svenske forfattere: Christel Wiinblad, Kristian

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Milena Rudež HUN VENTER. Soløje! Kan du se - hun sidder på hug og venter på mig bag bymuren. med et hindbær på sin håndflade et rødt modent hindbær

Milena Rudež HUN VENTER. Soløje! Kan du se - hun sidder på hug og venter på mig bag bymuren. med et hindbær på sin håndflade et rødt modent hindbær Milena Rudež HUN VENTER Soløje! Kan du se - hun sidder på hug og venter på mig bag bymuren med et hindbær på sin håndflade et rødt modent hindbær som hun fandt mellem to drømme 1 ET ANDET ÆGTESKAB Jeg

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 1 2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Fastetiden fortsætter. Den lilla

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Opstandelse i musik og poesi

Opstandelse i musik og poesi Sognepræst Anders Kjærsig Kronik i Fyens Stiftstidende: Opstandelse i musik og poesi En organist skulle engang have spurgt en præst: Kan man være kristen uden at være musikalsk? Præsten mente, at det kunne

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

Skabelsen MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Skabelsen MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Skabelsen Skabelsen I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Skabelsen. Gennem musikken fortæller værket den kristne skabelsesberetning fra Bibelen. Musikken

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger. Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig

Læs mere

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d.

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Pia Søltoft Slide 1 Hvad er autenticitet? Autenticitet er et nøgleord i

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag 1930

Prædiken til Skærtorsdag 1930 En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

Lyrik. Nogle digte rimer, andre gør det ikke. De, der gør, kan inddeles efter hvilken type rim de indeholder.

Lyrik. Nogle digte rimer, andre gør det ikke. De, der gør, kan inddeles efter hvilken type rim de indeholder. Lyrik Karakteristik af digte Rimtyper Digte tilhører over-genren LYRIK (lyrik, epik og drama de tre overgenrer) Digte kan indeholde rim Digte er komprimerede udtryk - korte og uden for meget fyld Digte

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen Sommersange for guitar Mogens Sørensen 1 Se, det summer af sol over engen...3 Det var en skærsommerdag...4 En yndig og frydefuld sommertid...5 Se dig ud en sommerdag...6 Jeg er Havren...7 2 Se, det summer

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

MENTUNARGRUNNUR STUDENTAFELAGSINS

MENTUNARGRUNNUR STUDENTAFELAGSINS MENTUNARGRUNNUR STUDENTAFELAGSINS Forsidebillede: Edward Fuglø The Luncheon On The Grass, with Manet & Friedrich 208 cm x 264 cm Acrylic On Canvas 2011. 2 MENTUNARGRUNNUR STUDENTAFELAGSINS Jóanes Sekjær

Læs mere

poesien Stéphane Mallarmé Tekster af og om RedigeRet af CaRSten MadSen og Stefan KjeRKegaaRd

poesien Stéphane Mallarmé Tekster af og om RedigeRet af CaRSten MadSen og Stefan KjeRKegaaRd , t e s r e v, n e k k i s u M poesien Tekster af og om Stéphane Mallarmé RedigeRet af CaRSten MadSen og Stefan KjeRKegaaRd Musikken, verset, poesien Tekster af og om Stéphane Mallarmé Redigeret af Stefan

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 725 Det dufter lysegrønt 435 Aleneste Gud 493 Gud Herren så til jorden ned 11 Nu takker alle Gud Den intense

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Tidligere minister og medlem af 6-mandsudvalget Torben Rechendorff

Tidligere minister og medlem af 6-mandsudvalget Torben Rechendorff Friluftsmødet i Garding søndag den 7.juni 2009 Tidligere minister og medlem af 6-mandsudvalget Torben Rechendorff Sådan dybest set er det en hel god dag at holde årsmøde på. Søndag den 7.juni 2009. Jeg

Læs mere

Alle helgen I 2015 Strellev

Alle helgen I 2015 Strellev For et par år siden indviede man et fælles gravsted for hjemløse og andre udsatte på Assistens Kirkegård i København. Gravstedet blev oprettet for at anerkende gadens folk, at give dem et sted, hvor de

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

DIGTE OG UDKAST J. P. JACOBSEN. MMMÉMMÉMÉ KJØBENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. I9OO. FR. BAGGES BOGTRYKKERI.

DIGTE OG UDKAST J. P. JACOBSEN. MMMÉMMÉMÉ KJØBENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. I9OO. FR. BAGGES BOGTRYKKERI. DIGTE OG UDKAST AF J. P. JACOBSEN. ANDET OPLAG. KJØBENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. FR. BAGGES BOGTRYKKERI. I9OO. MMMÉMMÉMÉ (Til Bogens iste Oplag, Efteraaret 1886.) D igte og Udkast indeholder

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V

Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V Grundtvigsk Foredragsforening - Sædding Den 26. april 1983 blev den grundtvigske foredragsforening i Sædding

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Marie Louise Odgaard Møller

Marie Louise Odgaard Møller Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup

Læs mere

Juledag, fredag den 25. december Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102

Juledag, fredag den 25. december Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102 1 Juledag, fredag den 25. december 2015 Jesper Stange Vor Frue kirke kl. 17 Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23.

Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23. Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23. marts 1844 Nordens Historie, støttet paa Landets og Folkets Grundtræk,

Læs mere

Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger

Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger Undervisningsmateriale til 8. klassetrin Hvad handler undervisningsforløbet om, og hvad skal vi lære? Undervisningsforløbet handler om brevskrivning i 1800-tallet,

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Institut d Etudes de Politiques, Paris (Sciences Po, Paris) Land: Frankrig Periode: Fra: August

Læs mere

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Side 1/5 Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Før selve referatet

Læs mere

Midfaste søndag, den 6. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (2. Mos 16,11-18) Johs 6,24-35 Salmer: 432 (litaniet), 41, 298, 389, 193, 473, 391.

Midfaste søndag, den 6. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (2. Mos 16,11-18) Johs 6,24-35 Salmer: 432 (litaniet), 41, 298, 389, 193, 473, 391. 1 Midfaste søndag, den 6. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (2. Mos 16,11-18) Johs 6,24-35 Salmer: 432 (litaniet), 41, 298, 389, 193, 473, 391. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Springeren 18. september 2015

Springeren 18. september 2015 Springeren 18. september 2015 Her følger beretningen om springerens vej gennem skakhistorien. Gennem hele skakhistorien har springeren altid bevæget sig på den samme måde: To felter frem og et felt til

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Bill The Book Richardson.

Bill The Book Richardson. Bill The Book Richardson. Jeg har altid været interesseret i alle aspekter omkring brevduesporten, specielt når det har drejet sig om forskellige breduemænds evne til at kunne udvælge kanonerne bare ved

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Weekend højskole 2015

Weekend højskole 2015 Weekend højskole 2015 Biografier - og det der ligner Kan vi lære af andre menneskers erfaringer? Tre dages weekend-højskole om og med biografier. Fem spændende foredrag med meget forskellige tilgange til

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Alberte Josephsen. Gruppe 1

Alberte Josephsen. Gruppe 1 Alberte Josephsen Gruppe 1 Indholdsfortegnelse Krimi 2-3 Moodboard Karaktertræk 4 Moodboard Farver 5 Moodboard Typografi 6 Persona 7 Krimigenre 1 KRIMI Kriminallitteraturen er en genre, som kan føres længere

Læs mere

Rapport for ophold på Det danske institut i Athen i november 2016

Rapport for ophold på Det danske institut i Athen i november 2016 Rapport for forskningsophold fra, ph.d. Litteraturvidenskab, Københavns Universitet Rapport for ophold på Det danske institut i Athen i november 2016 Først vil jeg sige tak for nogle gode uger i instituttets

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os Fra smerte til minde Fra mig til dig om mig og os U - virkeligt Jeg kan ikke be gribe det Jeg kan ikke fatte det Jeg kan ikke hånd-tere det Jeg er ude af mig selv Du prøver at begribe det u-begribelige

Læs mere

Herunder ses en detalje fra intarsiaet til lågerne i Hans J. Wegners dækketøjsskab Fiskeskabet

Herunder ses en detalje fra intarsiaet til lågerne i Hans J. Wegners dækketøjsskab Fiskeskabet MEDLEMSBLADET Venner af Kunstmuseet i Tønder udgiver en gratis brochure, der omhandler møbeldesigneren Hans J. Wegners liv i Tønder. Venneforeningen søgte og fik tildelt penge til udgivelsen af brochuren

Læs mere

KIMING I N G E L I S E W E S T M A N GRATIS BUSTUR TIL

KIMING I N G E L I S E W E S T M A N GRATIS BUSTUR TIL MEDLEMSBLADET KIMING I N G E L I S E W E S T M A N GRATIS BUSTUR TIL MUSEUMSBERG FLENSBURG Kunstmuseet i Tønders særudstilling, Kiming, med værker af Inge Lise Westmann fortsætter til Museumsberg i Flensburg.

Læs mere

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme Prædiken til midfaste søndag 2014, Johs. 6,24-37. For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme tidspunkt som hele historien med færøske bank skandalen. I det lille nummer

Læs mere