Contents. Naturfibre Diagram... Uld... Bomuld... Økologisk bomuld... Hør... Silke...

Transkript

1 Tekstilhåndbog

2 Contents Naturfibre Diagram... Uld... Bomuld... Økologisk bomuld... Hør... Silke... Kunstfibre Diagram... Regenerede fibre... Viskose... Syntetiske fibre... Polyester... Trevira cs... Polyamid / nylon... Polyurethan... Helanca... Modakryl... Mikrofiber... Garner Spinding... Stapelgarn / filamentgarn... Strøggarn / kamgarn... Tvundet garn... Chenille... Farvning Materialefarvning... Garnfarvning... Stykfarvning... Tryk Pigmenttryk... Reaktiv tryk... Ætsning... Inkjet- / digitaltryk Vævning Lærredsbinding... Køperbinding... Satinbinding... Jacquard... Dobbelvævning... Épinglé... Velour... Mercerisering... Valkning... Sanforisering... Efterbehandling Smudsafvisende overfladebehandling... Aluminiumsbelægning... Brandhæmning... Test og kravspecifikationer Slidstyrke... Pilling... Lysægthed... Vejrbestandighed... Gnidægthed... Brandtest... Brandkrav Privatsektor Møbelstof... Kontraktsektor Møbelstof... Kontraktsektor Gardinstof... Vedligeholdelse og symboler Vask... Klorblegning... Rensning... Tørring... Efterbehandling strygning... Vedligeholdelse af møbelstoffer... Vedligeholdelse af Trevira CS-gardiner... Pletfjerning Kvalitet og miljø Kvalitet... Miljø... Eu s miljøblomst

3 Forord Tekstiler bruges i alle former for indretning kontorer, hospitaler, plejehjem, teatre, hoteller og i private hjem. Alle disse anvendelser stiller specifikke krav til de enkelte møbel-, gardin- og afskærmningsstoffer. Det er derfor vigtigt at vide, hvordan man finder lige præcis de materialer, som opfylder disse krav. Læserne af denne tekstilhåndbog fra Kvadrat vil opdage, at der findes et bredt udvalg af materialer, vævnings- og efterbehandlingsmetoder med hver deres særegne egenskaber og fordele. Håndbogens gennemgang af de væsentligste områder inden for fremstillingen af tekstiler gør den til et godt redskab i arbejdet med tekstiler og udvælgelsen af de stoffer, som bedst opfylder Deres behov.

4 Naturfibre Naturfibre stammer fra dyr eller planter. Animalske Vegetabilske Mineralske Pels Kokon Bast Blad Stængel Frø/Frugt Asbest Uld Angora Mohair Lama Kamel Cashmere Silke Kokos Manila Sisal Hør Hamp Bomuld 7 8

5 Uld Uld er en naturlig animalsk fiber, der kommer fra fårets pels. Uld har fra naturens side mange enestående egenskaber. Uldfibre er krusede og elastiske, så garnet kan strække sig, når dertrækkes i det, men vender tilbage til sin oprindelige form igen. Uldstof kan modstå meget slid og krøller ikke nemt. Uld modstår smuds i højere grad end andre stoftyper på grund afuldfibrets unikke struktur, og fordi uld danner meget lidt statisk elektricitet. Uld er fra naturens side brandhæmmende, da det har en høj antændelsestemperatur. Uld hverken drypper eller smelter, men forkuller. Hvis der tabes en glød fra en tændstik eller cigaret, efterlades kun et svedent mærke, som kan børstes af. Uldstof er meget behageligt, da uldfiberet takket være sin tæthed tilpasser sig rumtemparaturen. Møbelstof i uld føles derfor varmt, når det er koldt, og koldt, når det er varmt. Uld fra New Zealand Wools of New Zealand er en organisation, som arbejder for at fremme brugen af uld fra New Zealand. For at opnå licens til at mærke varer med Wools of New Zealand skal stofferne opfylde særlige krav med hensyn til slidstyrke, pilling, lysægthed, farveægthed, gnidægthed osv. Stofferne skal desuden fremstilles miljørigtigt. R 9 10

6 Bomuld Bomuld er en vegetabilsk fiber. Bomuldsgarn fremstilles af bomuldsplantens frøhår, som indeholder cellulose. Bomuld er robust, slidstærkt og modstandsdygtigt over for sollys. Bomuld har gode farve- og trykegenskaber, da fiberen har en høj absorberingsevne, dvs. farven binder godt på garnet. Da bomuldsfibre er relativt uelastiske, har bomuldsvarer en tendens til at krølle. Bomuldsvarer krymper normalt også i et vist omfang ved vask. Dette kan undgås ved sanforisering, hvor bomulden tvinges til at krympe, så den stabiliseres og i mindre grad ændrer størrelse under normal vask. M Økologisk bomuld Økologisk bomuld er 100% naturligt. Dykningen foregår helt uden kunstgødning og pesticider. Brug af genmodificerede frø er ikke tilladt. Økologisk bomuld dyrkes på skift med andre afgrøder og gødskes med naturgødning og kompost, som beskytter og sågar øger jordens frugtbarhed. Såvel dyrkning som produktion af økologisk bomuld bygger på mangeårige, bæredygtige metoder, som gavner både miljøet og mennesker Økologisk bomuld kan genbruges og er biologisk nedbrydelig

7 Hør Et andet vegetabilsk tekstilfiber er hør, som kommer fra hørplantens stængler. Hørgarn fremstilles af de tynde hørfibre i stænglerne, der ligesom frøhårene på bomuld også indeholder cellulose. Hørfibrene er lange og glatte, hvilket giver hørstoffet stor strækstyrke og minimal strækbarhed. Hørstof er dog ikke velegnet til mekanisk forarbejdning, da hørs slidstyrke ikke er den samme som bomulds. De lange, uelastiske hørfibre gør, at ubehandlet hørstof krymper og krøller ved vask. Tørt smuds fjernes nemt takket være de glatte fibre, mens vådt smuds let trænger ind i hørfibrene

8 Silke Silke er et animalsk fiber, der kommer fra silkeormen, som danner sin kokon af meget lange silkefibre. Det kræver stor opmærksomhed og hårdt arbejde at passe den skrøbelige silkeorm. Klimaforholdene er også en vigtig faktor: blade fra morbærtræer, som er silkeormens eneste fødekilde, kræver et frostfrit klima. Silke er et levende materiale, da silkeorme ikke producerer en helt ensartet silke. Det betyder, at garnet kan variere noget i tykkelse og blankhed. Et kilo kokoner (ca kokoner) giver mellem 200 og 300 gram silke; derfor er silke så dyrt. En kokon giver ca. 4 km silke, hvoraf de 3 km kan bruges til klasse A-produkter. Der er naturligvis ikke tale om et langt stykke garn; det skal bindes sammen, hvilket skaber nogle små knuder. Det anbefales, at silke sendes til rens og stryges ved lave temperaturer uden damp. Silke tåler ikke vand, som kan efterlade pletter. Disse kan dog fjernes ved rensning. Silke har ringe modstandsdygtighed overfor sollys, hvilket betyder, at silke hurtigt mister farven. Sollys skader faktisk silkefibre. Det betyder, at silkegardiner, som placeres i direkte sollys, bør beklædes med andre tekstiler

9 Kunstfibre Kunstfibre opdeles i to hovedkategorier: regenererede fibre og syntetiske fibre. Regenererede Cellulose Cellulose estere Protein Diverse Viskose Modal Acetat Syntetisk Polyamid Polyester Polyvinyl Polyklorid Polypropylen Elasthan Polyurethan Nylon Trevira Lycra Polyacryl PVC Polyvinylalkohol Teflon Diverse Cordelan 17 18

10 Regenererede fibre Regenererede fibre fremstillet af naturfibre og træ har et højt celluloseindhold. Viskose Den vigtigste genskabte fiber er viskose, som fremstilles af træflis og overskudsmateriale fra spinding af bomuld. Viskose bruges især i gardinmaterialer, da fiberen er meget modstandsdygtigt over for sollys. Viskose kan desuden blandes med uld i møbelstoffer for at give øget glans. Viskosefiber er ikke særlig elastisk, hvilket betyder, at viskosestof nemt krøller. Viskose tåler dog høje strygetemperaturer. Syntetiske fibre Syntetiske fibre fremstilles af kemiske stoffer i form af olie, naturgas og kulbrinte. Polyester Polyester er den mest populære kunstige fiber og kombineres ofte med bomuld og uld. Polyester er ekstremt slidstærkt og tilføres derfor ofte til møbelstoffer. Polyester bruges ofte i gardiner på grund af dets modstandsdygtighed over for sollys og krøl

11 Trevira cs Trevira CS er en særlig form for polyester, hvor fibrenes kemiske sammensætning gør tekstilet permanent brandhæmmende. Denne egenskab bibeholdes efter gentagen vask og længerevarende brug. Trevira CS opfylder alle eksisterende brandstandarder i Europa for såvel privat brug som brug på kontraktmarkedet. Dette vedligeholdelsesvenlige tekstil har desuden en høj lysægthed, hvilket sikrer minimal afblegning. N 21 22

12 Polyamid / Nylon Ligesom polyester bruges polyamid (eller nylon, som det populært kaldes) ofte med uld. Polyamid / nylon er slidstærkt og kan blandes i små mængder (5-10%) med uld for at øge materialets holdbarhed. Polyuretan Polyuretan er et syntetisk polymer, der dannes ved reaktionen mellem diisocyanat og polyvalent alkohol. Polyuretan er et meget anvendeligt fiber, som bruges i tekstilet Bazil fra Kvadrat. Bazil er et sammensat materiale fremstillet af et grundmateriale af bomuld / polyester tilført en film af polyuretan, som farves i den ønskede nuance. Filmen har et komplekst mønster, som gør overfladen meget jævn. Bazil fremstilles på traditionel vis, men med hensyn til miljøet. Fordelene ved denne type af tekniske produkter er deres høje brugsintensitet og lette vedligeholdelse

13 Helanca Helanca is the brand name of a stretchable nylon fibre, which, when mixed with wool, makes material particularly suitable for upholstering certain types of furniture. Tonus is an example of just such a fabric. Modakryl Dette er et modificeret polyakrylfiber med brandhæmmende egenskaber. Modakryl bruges sammen med polyester i f.eks. gardinstoffer. Mikrofibre Mikrofiber er en ekstraordinært tynd fiber, som typisk fremstilles af nylon, polyester, polyuretan eller en blanding af disse kunstfibre. Definitionen på en mikrofiber er: Vægten af m tråd målt i gram < 1 - dvs. mindre end 1 denier. De mikrofibre, der bruges i Kvadrats mikrofibermøbelstof Waterborn kaldes supermikrofibre, da de kun er 0,001 denier. Ved fremstilling af mikrofiber presses fibrene først sammen ved hjælp af nåle, hvorefter overfladen børstes for at opnå et ruskindsagtigt look. De ekstratynde fibre betyder, at stoffer af mikrofibre er meget lette og bløde, men samtidig også ekstremt slidstærke

14 Garner Der anvendes forskellige spindemetoder i fremstillingen af garner

15 Spinning Løse fibre gennemgår en række processer, før de ender som garn. Formålet med disse processer er at åbne, rense og ensrette fibrene og samle dem til et bånd. Til sidst strækkes og snos båndene, så garnet kan opnå sin endelige styrke og tykkelse. Stapelgarn / Filamentgarn Stapelgarn er betegnelsen for garn fremstillet af fibre af en bestemt længde. Garner af naturfibre er altid stapelgarn Modsat er syntetiske produkter ofte fremstillet af filamentgarner, som er betegnelsen for garner fremstillet af uendeligt lange fibre. Strøggarn / Kamgarn Strøggarn gennemgår blot nogle få ensretningsprocesser og er et relativt loddent garn. Kamgarn gennemgår flere ensretningsprocesser og bliver også kæmmet, hvorved de meget korte fibre fjernes. Dette gør kamgarn til et meget glat og blankt garn. Strøggarn Kamgarn Tvundet garn For at opnå større styrke / trækstyrke og regelmæssighed kan man tvinde to eller flere garner sammen. Specialmaskiner kan også bruges til at tvinde forskellige garntyper for at opnå den effekt, som ses i bouclé, flammé eller løkkegarn. Chenille Chenille-garn består af en tråd, hvorpå der er fastgjort korte fibre, så det ligner en piberenser

16 Farvning 31 32

17 Materialefarvning Betegnelse for farvning af løs uld / bomuld eller spinfarvede syntetiske fibre. Garnfarvning Det råhvide garn farves i de ønskede nuancer før vævning. Stykfarvning Det råhvide garn væves til stof før det farves. Bruges til ensfarvede stoffer. Med denne proces vil der altid være små nuanceforskelle fra produktion til produktion

18 Tryk 35 36

19 Pigmenttryk Pigmenttryk bruges til enkle mønstre, men kan også bruges, hvis der ønskes en mere speciel effekt som f.eks. tryk med perlemorsfarver eller hvidt tryk på en hvid bund. Ved pigmenttryk er der tydelig forskel mellem for- og bagside. Anvendes på både syntetiske fibre og bomuld. Reaktiv tryk Reaktiv tryk bruges kun på syntetiske materialer, da farvestoffet går i forbindelse med fibren og således minder om farvning. Ved reaktiv tryk er forskellen på for- og bagside dog mindre tydelig. Ætsning Ved ætsning bruges en enten farveløs pasta eller en pasta tilsat farve, som ætser en af fiberkomponenterne, så områderne bliver transparente. Denne form for tryk kan bruges på flere materialetyper bl.a. blandingsvarer af bomuld / polyester og rene polyesterstoffer. Inkjet- / Digitaltryk Inkjet- / digitaltryk er en forholdsvis ny tekstiltrykmetode. Mønstret trykkes direkte fra en computer, og processen svarer til udskrift fra en normal printer. Denne metode er ideel til begrænsede produktioner / mængder. Teknikken kan bruges til flerfarvetryk, nuancer med fine linjer, billeder og meget store gentagne mønstre

20 Vævning 39 40

21 En vævet vare er skabt af to trådsystemer, kædetråde, som løber på langs, og skudtråde, som løber på tværs. Den ønskede kvalitet opnås, afhængig af hvordan de to trådsystemer væves sammen. Der findes mange forskellige bindinger, som alle kan spores tilbage til tre grundlæggende bindinger: lærred, køper og satin. Lærredsbinding Denne binding er den enkleste og mest brugte. Skudtrådene føres skiftevis over og under hver kædetråd. Lærredsbinding ser ens ud på ret- og vrangsiden. Bindingen er fast og giver et stærkt stof, da den udnytter det maksimale antal bindepunkter. Køperbinding Denne binding er karakteriseret ved de diagonal striber, som dannes ved væveprocessen. Hvis diagonalen går mod venstre kaldes køperen for en Z-gradskøper. Hvis den går mod højre kaldes den for en S-gradskøper. Stoffer med køberbinding har færre bindepunkter end stoffer med lærredsbinding og er derfor mere smidige

22 Satinbinding Disse stoffer er karakteriseret ved en glat og ofte glansfuld overflade. Der er tydelig forskel på mellem ret- og vrangsiden, da enten kædetrådene eller skudtrådene udgør slidfladen. Stoffer med satinbinding er meget smidige og kan fremstilles med en tættere binding end stoffer med andre bindinger. Jacquard Ved vævning af store mønstre som f.eks. blomstermotiver benyttes en særlig teknik, hvor de enkelte kædetråde kan løftes eller sænkes uafhængigt af hinanden. Jacquard-teknikken bruges til dette formål. Jacquard-maskinen placeres over væven og styres normalt digitalt

23 Dobbelvævning Her er der tale om to varer, som væves sammen. Normalt benyttes lærredsbinding, så der opnås to retsider, hvor den ene farvemæssigt er et negativ af den anden. Dobbelvævning bruges ofte til sengetæpper. Épinglé Denne teknik, som er en klassisk binding, kaldes også for uopskåret Mekka. Hver løkke bindes enten en eller to gange som et V eller W i grundbindingen. Det giver en meget stærk overflade, hvor det er næsten umuligt at trække løkkerne op. Velour Teknikken kan være den samme som for épinglé. Ved velour skæres løkkerne dog op for at få en meget blød overflade. Mercerisering Bomuldsgarn eller metervare strækkes og behandles samtidig med stærk natronlud. Merceriseringen øger bomuldens glans og styrke Effekten er permanent. Valkning Valkning er en efterbehandlingsmetode til uldstoffer, hvor stoffet udsættes for mekanisk behandling med sæbe og vand. Det giver stoffet et filtagtigt udseende. (Valket stof kan dog ikke sammenlignes med ægte filt, som ikke er vævet). Sanforisering En kontrolleret krympeproces for vævede bomuldsstoffer, som giver meget formstabile varer

24 Efterbehandling 47 48

25 Smudsafvisende overfladebehandling En smudsafvisende overfladebehandling beskytter tekstilet mod almindelig snavs og spild af væsker, men overflødiggør ikke jævnlig rensning. Bruges ofte på bomuldsvarer. Behandlingen er normalt baseret på flourcarbon, som ikke påvirker tekstilets greb og udseende. Behandlingen skader ikke miljøet og er ikke allergifremkaldende. Overfladen er forholdsvis vaske- og rensebestandig. Efter vask kan overfladebehandlingen genopfriskes ved hjælp af varme f.eks. strygning af Teflon / behandling inden for denne kategori. Aluminiumsbelægning Aluminiumsbelægning bruges til mere transparente gardiner. Belægningen påføres, så den reflekterer varme og synligt lys i forskellig grad afhængig af farven på tekstilet. Det er med til at skabe et behageligt og sundt indeklima i bygninger, som er udsat for meget sol og varme. Det er vigtigt at være opmærksom på, at denne funktion normalt kræver en dyr løsning i form af aircondition. Brandhæmning Produkter, der skal bruges i offentlige bygninger, skal bestå en række brandtest. Mange tekstiler består de relevante tests, uden at der skal foretages ændringer, mens andre skal behandles yderligere med brandhæmmende materiale. Der findes forskellige typer af brandhæmmende behandlinger som f.eks. Low Smoke Zirpro, der er udviklet af det Internationale Uldsekretariat (IWS) for at øge uldfibrenes brandhæmmende egenskaber. Flovan er en anden hæmmer, som kan bruges på flere forskellige materialer. Der findes desuden en række detailmærker inden for brandhæmmere, som kan bruges på forskellige materialer. Hæmmerne er normalt rensebestandige, og nogle tåler sågar vask Ovenstående brandhæmmere påføres normalt ved at dyppe tekstilet i stoffet, men man kan også vælge bagsideimprægnering, hvis det skønnes nødvendigt

26 Brandhæmning - flovan Brandhæmmer baseret på kvælstofholdige fosforsyresalte. Flovan er opløseligt i vand og tåler derfor kun rensning. Brandhæmning - low smoke zirpro Behandling godkendt af Det Internationale Uldsekretariat (IWS), som skal sikre større brandhæmningsevne, og tåler vask og rensning. Zirpro er baseret på zirkoniumforbindelser og er ikke vandopløseligt

27 Test og kravspecifikationer 53 54

28 Slidstyrke Den mest anvendte metode til fastsættelse af slidstyrke er Martindalemetoden, da den har vist sig at være den mest præcise. Ved Martindale-metoden testes en prøve af varen ved at gnide den mod et uldent standardsoft under en given belastning. Maskinen kører med et interval på omdrejninger og fortsætter, indtil to tråde er slidt. Slidtallet er en vigtig faktor ved valg af tekstiler. Tekstillaboratoriet på Teknologisk Institut har udarbejdet et klassifikationskema, der viser den mindste slidstyrke, som kræves i forskellige brugssituationer. Anvendelsesområder Private hjem Rum med lille brugsintensitet blød polstring omdrejninger hård polstring omdrejninger Rum med normal brugsintensiet blød polstring omdrejninger hård polstring omdrejninger Offentlige områder og kontorer Hotelværelser, mødelokaler og patientstuer med lille brugsintensitet blød polstring omdrejninger hård polstring omdrejninger Opholdsrum på hospitaler / plejehjem, selskabslokaler og kollegier blød polstring omdrejninger hård polstring omdrejninger Kontorer, personalerum, møde- og foredragslokaler, restauranter, kantiner, biografer, teatre og fly blød polstring omdrejninger hård polstring omdrejninger Tog, busser, rutebåde, hotelfoyerer, afgangshaller, cafeterier, skoler, børne- og ungdomsinstitutioner blød polstring omdrejninger hård polstring omdrejninger Møbelstofklassifikation: 2002 (5. reviderede udgave)

29 Pilling Pilling er betegnelsen for, om en stofvare nulrer. Her testes også med Martindale-apparatet. Stoffet gnides mod det samme standardstof, som bruges i slidtesten. Der påføres dog ingen belastning. Efterfølgende sammenlignes varens udseende med standardfotos og klassificeres 1 (dårligst) til 5 (bedst). Lysægthed Lysægthed vedrører et tekstils evne til at bevare farven ved lyspåvirkning. Ved test af lysægthed udsættes prøverne for kunstigt dagslys i en given periode. Samtidig med prøverne belyses også en såkaldt blåskala. Blåskalaen består af otte standardtekstiler med kendt lysægthed. Ved bedømmelsen sammenlignes graden af falmning med falmningen på blåskalaen. Bedømmelsesskalaen går fra 1-8, hvor 8 er bedst. Et trin op på skalaen svarer til en fordobling af lysægtheden, dvs. at den samme falmning tager dobbelt så lang tid. Kvadrats mindstekrav er 5, og vi tilstræber, at alle vores materialer opfylder dette krav. I forbindelse med eksempelvis pastelfarver og ufarvede varer kan det dog være svært at opnå. Vejrbestandighed Vejrbestandighed indikerer, hvor meget et tekstil falmer, når det udsættes for udendørs vejrlig, dvs. stoffet udsættes for ufiltreret kunstigt UV-dagslys. Stofprøven udsættes desuden på skift for fugtighed og tørring. Der bruges samme skala som ved bedømmelsen af lysægthed. Mindstekrav for privat indretning: 4. Mindstekrav for offentlig indretning:

30 Gnidægthed Gnidægthed er betegnelsen for evnen til ikke at overføre farve til andre tekstiler. Der skelnes mellem tør og våd gnidningsægthed. Våd gnidningsægthed er et udtryk for den farveafsmitning, som sker, når en person med fugtige bukser eksempelvis sætter sig på et møbel. Afsmitningen bedømmes ved at sammenligne graden af afsmitning med en gråskala. Der anvendes en gradsskala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst. Brandtest Der stilles forskellige krav til møbel- og gardinstoffers brandhæmmende evner. De enkelte lande har deres egne standarder for, hvilke krav der skal overholdes. Der er som regel i højere grad tale om generelle standarder end lovkrav. Der er også forskel på, om tekstilerne er til privat brug eller kontraktmarkedet. I de følgende afsnit har vi beskrevet de mest almindelige regler, men der kan være særlige områder, hvor der gælder andre krav. De lokale brandmyndigheder skal generelt godkende de anvendte tekstiler. Oplysningerne er kun vejledende. K 59 60

31 Brandkrav 61 62

32 Privatsektor Møbelstof Danmark, Tyskland Ingen lovkrav, men vi anbefaler: EN (cigarettest). Antændelseskilde 0. Finland, Norge, Sverige Lovkrav: EN (cigarettest). Antændelseskilde 0. Holland Anvender ofte samme krav som Storbritannien. Storbritannien Lovkrav: BS 5852, Part 1 (cigaret- + tændstiktest). Antændelseskilde 0. Hvis der er brugt en interliner, er det kun nødvendigt, at betrækket består cigarettesten, antændelseskilde 0. Dette gør sig dog kun gældende, hvis betrækket består af mindst 75% bomuld, hør, viscose, modal, silke eller uld. Frankrig Ingen lovkrav, men vi anbefaler: EN /2 (cigaret- +tændstiktest). Gælder også for kontorsektoren. Belgien / Spanien Anvender ofte samme krav som Frankrig. Schweiz Ingen lovkrav, men vi anbefaler: SN , Class 4.2. Østrig Ingen lovkrav. Italien Ingen lovkrav, men vi anbefaler: EN /2 (cigaret- +tændstiktest). Antændelseskilde 0. USA Ingen generelle krav. Cruise Ships IMO A.652 (16). Stoffet testes sammen med worst case skum. Testen er bestået/ikke bestået

33 Kontraktsektor Møbelstof Denmark Ingen krav, men vi anbefaler: EN 1021 Norge Catering - ingen krav. De lokale brandmyndigheder kan forlange: EN (cigarettest). Antændelseskilde 0. Hoteller, kontorer og hospitaler - ingen krav. Sverige Lovkrav for hoteller og catering: samme som den private sektor. I nogle tilfælde kan brandmyndighederne desuden forlange: EN (tændstiktest). Antændelseskilde 1 Kontorer og hospitaler - ingen krav. Finland Lovkrav for hoteller og catering: EN /2 (cigaret- + tændstiktest). Antændelseskilde 0-1. Kontorer og hospitaler - ingen krav Holland Anvender ofte samme krav som Storbritannien Østrig Ingen lovkrav, men vi anbefaler: ÖNORM 3800, Teil 1. ÖNORM Italien Lovkrav: UNI 9175, Class 1 IM. Den samlede kombination af materialer skal også testes. USA Nogle stater har lovkrav f.eks. California Tech. Bulletin 133, som er et krav i højrisikobygninger osv. Andre er frivillige, f.eks. Cal. Tech. Bulletins 116 og 117; andre steder findes der slet ingen krav. Det er nødvendigt at undersøge brandkravene individuelt for hvert projekt. Cruise Ships IMO A.652 (16). Stoffet testes sammen med worst case skum. Testen er bestået/ikke bestået Storbritannien Lovkrav: EN /2 (cigaret- + tændstiktest). BS 5852, crib 5. Kontorer, BS 5852 Antændelseskilde 2-5 Frankrig NF D / AM 18 er trådt i stedet for NF P M2. EN (cigaret- + tændstiktest) accepteres ofte for flytbare møbler. Belgien / Spanien Anvender ofte samme krav som Frankrig. Tyskland Catering - lovkrav. DIN , del 1 (= EN , cigarettest). Hvis rygning er tilladt i biografer skal betrækket overholde DIN 4102 B1. Kontorer, ingen lovkrav, men vi anbefaler: EN /2 eller DIN 4102 B2. Hoteller og hospitaler - de lokale brandmyndigheder fastsætter kravene og foreskriver normalt DIN 4102, B2 eller B1. B1 skal som regel være opfyldt for hospitaler. Offentlige steder +200 personer: DIN 4102 B1 (MV stätt V 33) Schweiz Ingen lovkrav, men vi anbefaler: SN , Class

34 Kontraktsektor Gardinstof Danmark Ingen krav. Norge Ingen kendte krav. Sverige Ingen kendte krav. Der kan være krav om overholdelse af NT 043. BS 5867 accepteres også. Finland Ingen kendte krav. Holland Anvender ofte samme krav som Storbritannien. Storbritannien Lovkrav: BS 5867, Part 2. Frankrig NF P M1 eller M2. Belgien / Spanien Anvender ofte samme krav som Frankrig. Tyskland DIN 4102 B1. Schweiz Ingen lovkrav. Der anvendes samme test til gardinstof som til møbelstof. Østrig Ingen lovkrav, men vi anbefaler: EN Italien Lovkrav: UNI 9177, Class 1. Krydstogtsskibe Gardinstoffer: IMO A.471(XII). Stoffet antændes i vertikal position. Testen er bestået / ikke bestået. Væg- og loftsbeklædning; IMO A.653(16). Stoffet

35 Vedligeholdelse og symboler 69 70

36 Vask Y Vaskebaljen anvendes som grundsymbol for vask F Tallet angiver den højeste vasketemperatur, som tekstilet tåler S Såfremt vaskebaljen er understreget, skal der anvendes finvask. Finvask betyder en mere skånsom vask med højere vandstand, så tekstilet bliver mindre krøllet. Den supplerende tekst halv vaskefylde og nedsat centrifugeringshastighed angives G Såfremt vask vil forringe varen, overkrydses grundsymbolet, medmindre der oplyses om risikoen i en supplerende tekst Klorblegning Z B Trekanten anvendes som grundsymbol for klorblegning i forbindelse med vask. Såfremt klorblegning er mulig, angives den kemiske betegnelse cl for klor i trekanten Grundsymbolet er overkrydset, hvis klorblegning bør undgås, fordi det vil forringe varen Rensning T Cirklen anvendes som grundsymbol for rensning Tørring V W X C Cirklen omkranset af et kvadrat anvendes som grundsymbol for tørring i forbindelse med vask Hvor alle tørremåder, dvs. tørretumbling, hængetørring, dryptørring og liggetørring, kan anvendes, angives i symbolet den maksimale udgangstemperatur for tørretumbling i form af én eller to prikker Grundsymbolet er overkrydset, hvis tørretumbling vil forringe varen permanent Efterbehandling - strygning U E Strygejernet anvendes som grundsymbol for behandling efter vask. Temperaturen angives med en, to eller tre prikker i strygejernet Strygning med eller uden damp. Max. 110 C (akryl / acetat) I Strygning med eller uden damp. Max. 150 C (uld / polyester / viskose) J a Strygning med eller uden damp. Max. 200 C (bomuld / hør) Grundsymbolet er overkrydset, hvis efterbehandlingen vil forringe varen D H L Bogstavet i cirklen angiver rensevæske og rensemetode (information til renseriet) En understregning af grundsymbolet betyder, at tekstilet kræver en skånsom rensning Grundsymbolet er overkrydset, hvis rensning vil forringe varen, medmindre der oplyses om forringelsen i en supplerende tekst For flere oplysninger

37 Vedligeholdelse af møbelstoffer Jævnlig rengøring er vigtig for at bibeholde møbelstoffets udseende og forlænge dets levetid. Støv og snavs slider på tektilet, og forringer desuden dets brandhæmmende egenskaber. Almindelig rengøring Støvsug ofte, helst hver uge. Pletter, som ikke er fedtholdige, fjernes ved forsigtigt at duppe med en ren fnugfri klud eller svamp opvredet i sæbevand eller vand tilsat flydende opvaskemiddel (se Opskrifter) Overfladen duppes efter med rent lunkent vand. Advarsel! Der må ikke gnides hårdt på stoffet, da der så kan fremkomme hvidslidning eller evt. beskadigelse af luv. Opskrifter Sæbeopløsning fremstilles af 1/4 dl sæbespåner til 1 liter varmt vand, som afkøles før brug. Opløsning med flydende opvaskemiddel: maks. 1 tsk. opvaskemiddel til 1 liter vand. Ved koncentrerede midler anvendes et par dråber pr. liter vand

38 Vedligeholdelse af Trevira CS- gardiner Almindelig brug Privatsektor og hoteller, institutioner osv. Finvask, 40 C, halv fyldning, laveste centrifugehastighed. Hængetørring. Strygning ved laveste temperatur hvis nødvendigt. Krymp ca. 1% i længden. Kan vaskes ved højere temperatur, men det er ikke nødvendigt ved normal brug. Intens brug Sundhedssektoren Finvask, 60 C, halv fyldning, laveste centrifugehastighed. Hængetørring. Strygning nødvendig ved vask på 60 C, stryges ved laveste temperatur. Krymper ca. 1% i længden. Stoffet desinficeres ved at tilføre et passende desinficeringsmiddel under vasken, så meget høje temperaturer undgås. Bemærk, at enkelte designs kun kan vaskes ved 40 C. Udseende efter vask afhænger af vaskemetode, temperatur, mængden af vand i forhold til mængden af tekstil, centrifugering og tørremetode. Alle gardinstoffer fra Kvadrat leveres med vedligeholdelsesmærker

39 Pletfjerning Hvis man reagerer hurtigt, er det ikke svært at fjerne det spildte og undgå pletdannelse. Først suges væske op med en absorberende serviet eller klud og stivnede pletter skrabes af med en ske. Pletrensemidler bør først testes på et mindre synligt sted for at se, om det indvirker på betrækket. Skjolder undgås ved forsigtigt at duppe i en cirkulær bevægelse mod midten af pletten. Advarsel Vær forsigtig med brug af opløsningsmidler, da de kan opløse underliggende polstermaterialer. Generelt Disse råd er alene anbefalinger og garanterer ikke, at pletter fjernes 100%. Vi anbefaler i alle tilfælde at tage kontakt til et professionelt renseri, især ved større pletter og / eller grundig rensning. Neglelak Dup med acetone eller oliefri neglelakfjerner. Oliebaseret maling Rens med terpentin og dup med mildt sæbevand. Ved gamle pletter bør en fagmand konsulteres. Vandbaseret maling Dup med mildt sæbevand. Ved gamle (vandbaserede) pletter bør en fagmand konsulteres. Skosværte Dup med et opløsningsmiddel, f.eks. mineralsk terpentin eller rensebenzin. Stearin Afkøl med isterninger i plastikpose, knæk stearinet, og fjern forsigtigt de løse stykker. Før et mellemvarmt strygejern over et lag hvidt absorberende papir. Eventuelle rester kan fjernes med en klud fugtet med opløsningsmiddel som f.eks. petroleum. Følg også retningslinjerne herunder: Kuglepen Dup / gnid forsigtig med husholdningssprit. Blod Vaskes af i koldt vand. Hvis det ikke hjælper, tilsæt da et neutralt vaskemiddel. Chokolade Skrab af med ske eller kniv. Ketchup Dup med lunkent vand. Vask herefter med mildt sæbevand. Kosmetik Dup med lunkent vand. Vask herefter med mildt sæbevand. Dup evt. med rensebenzin. Olie og fedt Dup med et opløsningsmiddel, f.eks. mineralsk terpentin eller rensebenzin

40 Kvalitet og miljø 79 80

41 Kvalitet Hos Kvadrat startede vi med at beskrive vores arbejdsprocesser og mål tidligt i 1990erne. Vi var blandt de første i Danmark til at samle alle vores processer i et kvalitetsstyringssystem og opnåede ISO 9001-certificering i marts Ved hjælp af vores kvalitetsstyresystem kunne vi beskrive hidtidige arbejdsprocesser og sund fornuft blev sat i system

42 Miljø Respekt for miljøet er alfa og omega for Kvadrat. Vi er engageret i at forhindre unødigbrug af ressourcer, reducere forurening og sikre gode arbejdsmiljøforhold. Vi blev miljøcertificeret (ISO 14001) i 1997 og vurderer regelmæssigt vores produkter og processer for at minimere deres påvirkning af miljøet. I denne forbindelse anvender vi den nyeste teknologi for at fremme kvaliteten af vores produkter og reducere deres miljøpåvirkning. Produkter Kvadrats tekstiler har en meget lang levetid takket været vores politik om kun at bruge de fineste kvalitetsråvarer, innovative produktionsmetoder og tidløse designs. Alle vores tekstiler overholder vores strenge kvalitets- og miljøvejledninger og overholder samtidig relevant lovgivning, forordninger og standarder. Vi holder os desuden inden for de strenge grænser, som er fastsat i Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Listen fokuserer på de 68 mest skadelige stoffer fra EU-Kommissionens liste over skadelige stoffer. Vi indgår i tæt samarbejde med vores partnere for at sikre, at potentielt skadelige stoffer aldrig vil være at finde i vores produkter og processer. Eksempelvis stoppede vi i 1997 med at beskytte vores uldprodukter mod møl for at beskytte de medarbejdere, som stod for arbejdet, og reducere forureningen af spildevandet. Vi bruger aldrig AZO-faver, som kan spaltes til kræftfremkaldende akrylaminer. Farver som indeholder tungmetaller. Bromerede flammehæmmere. Kemikalier, hvor der skal bruges klor i produktionen.pvc i grundproduktionen. Mølbeskyttelse af uldprodukter

43 EU s miljøblomst En række af vores produkter er blevet anerkendt for deres miljøvenlighed og bærer derfor miljømærker. Pure, Molly, Hallingdal og Hacker er alle mærket med EU s Miljøblomst. Miljøblomsten må kun bruges, når hele et produkts livscyklus er blevet vurderet og bekræftet som værende blandt de bedste på markedet inden for sin kategori. (Vurderingsprocessen omfatter den anvendte fibertype, produktionsprocessen, brugen af kemikalier og kvalitetskontrol). Tekstilerne Flora, Kosmos og Helix af Fanny Aronsen har fået miljømærket Bra Miljöval (godt miljøvalg) af den svenske naturfredningsforening. Garnerne i Trevira CS har opnået Oeko-Tex 100-certificering. Vores mål er at opnå flere miljømærker i fremtiden

44 Trevira CS 90% af Kvadrats gardiner er fremstillet af Trevira CS. Trevira CS er fremstillet af garn af høj kvalitet og er et unikt polyesterstof, som er slidstærkt og billigt at vedligeholde. Garnerne er fremstillet af Trevira GmbH, som er ISO certificeret, og de er allergivenlige og certificeret efter Oeko-Tex 100-standarden. Besøg for at lære mere om Trevira CS. Uld Vi udvælger den uld, som bedst passer til designet, fra New Zealand, Australien og Norge. Kun biologisk nedbrydelige midler og spindeolie bruges ved vask og spinding. Restfibre opsamles i videst muligt omfang og genbruges i andre industrier. Spolerne fra opspolingsprocessen genbruges også ligesom de plastposer, som ulden leveres i. Bomuld Vi bruger kvalitetsbomuld fra Afrika, Grækenland og Sydamerika. De forskellige affaldsprodukter fra produktionen samles, sorteres og genbruges, hvor det er muligt, mens farve og spildevand ledes til det lokale vandrensningsanlæg. For at beskytte miljøet yderligere anvendes der aldrig spindeolie. Vores kollektion omfatter tekstiler af både økologisk (dyrket naturligt uden pesticider og kunstgødning) og traditionelt dyrket bomuld. Pure, som har vundet EU s Miljømærke, er fremstillet af 100%.økologisk bomuld Transport Alle vores speditører skal have ansat en miljøleder, have en nedskrevet miljøpolitik og føre miljøregnskab. Lastbiler skal være udstyret med EU3- motorer (som er meget lidt forurenende og har et lavt brændstofforbrug) Emballage Kvadrat bruger en specialdesignet emballeringsmaskine, som reducerer brugen af plastik. Vi bruger kun genbrugeligt plastic (som overholder grænserne for tungmetaller i overensstemmelse med 94/62/EØF), og vi genbruger emballage, hvor det er muligt. Vores stoffer leveres i papkasser, som genindvindes, hvis de ikke kan genbruges. Samarbejdspartnere Vi etablerer langsigtede forbindelser med vores leverandører på basis af et fælles ønske om at maksimere kvaliteten og minimere miljøpåvirkningen. Hvert år afholder vi et seminar, hvor vi i fællesskab afsøger nye måder at nå vores mål på. Hvert andet år udarbejder vi en miljøundersøgelse af vores samarbejdspartnere og genforhandler vores kontrakter. Med alle nye kontrakter følger en miljømæssigt orienteret adfærdskodeks

45 Læs mere på