Bæredygtighedsmanual for vedligehold/renovering

Transkript

1 Bæredygtighedsmanual for vedligehold/renovering

2 Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering INDHOLDSFORTEGNELSE Version 9. november 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Side Projektforberedelse Side Byggeledelse Side Aflevering Side Materialer Side Energi Side Vand Side Arealanvendelse Side Økonomisk kvalitet Side Indeklima Side Brugerstyring og monitorering Side Tryghed og sikkerhed Side Bygningens indretning Side 42 Ordliste Side 44 Bilagsliste Side 56 2

3 Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering INDLEDNING INDLEDNING Version 9. november 2015 Aalborg Kommune arbejder for en grøn omstilling, med bæredygtig vækst, hvor der er fokus på ansvarlighed overfor miljø, ressourcer og sociale forhold. Aalborg Byråd har med vedtagelsen af kommunens Bæredygtighedsstrategi lagt op til et øget fokus på energieffektivt og sundhed i byggerier. Bæredygtighedsmanualen har til formål at omsætte de politiske ambitioner til konkret bæredygtigt byggeri. Ønsket om mere bæredygtigt byggeri i kommunen, understøtter samtidigt byrådets ønske om at styrke byggebranchen med viden og kompetencer. Gennem Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling(NBE Byg) og Aalborg SMART City vil byggebranchen yderligere kunne tilegne sig nye kompetencer indenfor bæredygtigt byggeri. Bæredygtighedsmanualen er målrettet Aalborg Kommunes byggerier og skal fra ide til færdigt byggeri, bruges som værktøj til at stille bæredygtighedskrav. Det gælder både for nybyggeri, tilbygning, ombygning samt renovering af de kommunale bygninger og manualen består derfor af 4 særskilte manualer. Manualerne er opdelt i minimumskrav som skal overholdes, anbefalinger som kan tilvælges og dokumentationskrav, der fastlægger hvordan kravene dokumenteres. Manualen er et dynamisk værktøj, der kan tilpasses det enkelte byggeprojekt. Bæredygtighedsmanualen forventes også at kunne vejlede og inspirere til bæredygtige tiltag i det støttede byggeri og hos private og andre offentlige bygherrer. Bæredygtighedsmanualen er udviklet med inspiration fra DGNB og tilpasset Aalborg Kommunes egne krav til byggeriet. Bæredygtighedsmanualen er udviklet med inspiration fra DGNB og tilpasset Aalborg Kommunes egne krav til byggeriet. Nybyggeri forventes som udgangspunkt at blive opført efter den danske version af bæredygtighedsstandard DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen). Bæredygtighedsmanualen er i dette tilfælde et supplement til DGNB, som specificerer hvilke minimumskrav Aalborg Kommune stiller til bæredygtigt byggeri. Byggerier som vurderes for små til en egentlig certificering efter DGNB, skal gennemføres i henhold til bæredygtighedsmanualen og på den måde følge principperne i DGNB. Ved mere omfattende til- og ombygninger skal der samtidigt ske en vurdering af, om det er en bedre løsning i stedet at bygge nyt. For at sikre at vedligeholdelse og renovering af byggeri sker bæredygtigt, indeholder manualen operationelle retningslinjer for komponentkrav, så hver gang der f.eks. skiftes et vindue eller en anden bygningsdel er ambitionsniveauet fastlagt. Bæredygtighedsmanualen og brugervejledning vil løbende blive opdateret i takt med nye krav, den teknologiske udvikling og erfaringer fra brugerne. Bæredygtighedsmanualen er godkendt af Aalborg Kommunes Direktørgruppe 24. november

4 Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering TEMA: PROJEKTFORBEREDELSE Version 9. november PROJEKTFORBEREDELSE Tidlig integration af projekters bæredygtighedsmål har vist, at det er muligt at opnå en høj grad af bæredygtighed i byggeprojekter uden en væsentlig anlægsmæssig merinvestering. En fokuseret projektforberedelse er derfor vigtig for at sikre en tidlig forventningsafstemning omkring projektets bæredygtighed, samt en bearbejdning af projektets bæredygtighedsstrategi i form af en række bearbejdede koncepter indenfor miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Temaet om projektforberedelse har derfor følgende fokusområder: - Projektforudsætninger, herunder byggeprogram, kontraktforhold - Konceptudvikling 4

5 2.1 PROJEKTFORUDSÆTNINGER Veldefinerede projektforudsætninger kan medvirke til en højere succes rate og en større økonomisk træfsikkerhed i byggeprojekter. Afklaring af projekters forudsætninger, ikke mindst med byggeprojektets kommende brugere, er derfor et vigtigt element i ethvert bygger og især i bæredygtigt byggeri, der kræver en tidlig identificering og afklaring af mål, tiltag og rentabilitet. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens ombygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: 0 Det anbefales, at projektets mål for bæredygtighed og krav til ydelser formuleres for det konkrete projekt med det formål, at sikre tidlig integration af bæredygtighedsmål og dermed også optimale betingelser for et minimalt behov for ekstra investeringer i projektets bæredygtighed. Bygherre indarbejder krav til bæredygtighed i byggeprogrammet. 0 Det anbefales, at der indarbejdes projektspecifikke bæredygtigheds krav til projektet i projektets udbudsmateriale og at der løbende sker opfølgning på, om målene kan realiseres. 0 Det anbefales, at der udarbejdes detaljerede krav til byggeriets bæredygtighed og at tilbuddets miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed indgår som et tildelingskriterium i projektets udbudsfase(r), hvor sociale- og miljømæssige kvaliteter som minimum vægtes med 15% ved udvælgelse af 'det økonomisk mest fordelagtige tilbud'. Bygherre skal formulere detaljerede bæredygtighedsmål og for projektet og indarbejde disse i udbudsmaterialet og tildelingskriterierne for projektet. 2.2 INTEGREREDE DESIGN PROCESSER Komplekse projekter kræver en tidlig tværfaglig indsats for at få afklaret alle grænsefladerne i projektet. Det samme gælder bæredygtigt byggeri, hvor der er mange bolde i luften, der skal prioriteres og koordineres. Integrerede design processer anses som en vigtig metode til at sikre rettidige analyser, tværfaglig granskning og idéudvikling. MINIMUMSKRAV ANBEFALING 5 DOKUMENTATIONSKRAV

6 Alle Kommunens ombygninger skal som minimum overholde følgende krav: Jo mere komplekst et projekt er desto vigtigere er det, at projektets rådgivere og entreprenører indgår i et tværfagligt design team med fokus på integrerede beslutningsprocesser. Kommunens notat om integrerede design processer Bilag 11, er retningslinjer der skal indarbejdes ved planlægning af den integrerede design proces. Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Baseret på Aalborg Kommunes egne erfaringer med integrerede design processer anbefales det, at Kommunens projektledere uddannes i facilitering af integrerede design processer og at Kommunens projektleder eller procesfacilitator indgår som en aktiv medspiller i design teamets møder for at sikre en god projektopstart og at alle faggrupper taler samme sprog og sigter efter fælles mål. Der skal udarbejdes følgende dokumentation: Projektlederen fra Kommunen skal indarbejde kravene til, og anbefalinger for, den integrerede design proces i udbudsmaterialet og tidsplanerne for projektet. Der skal etableres et tværfagligt planlægningsteam dækker de mest centrale discipliner i projektet, samt en bæredygtighedsspecialist og bygherrens projektleder. Dette team udgør kernen i den integrerede design proces. Kernegruppen skal ledes af en erfaren proceskoordinator, der har erfaring med ledelse af integrerede designprocesser. Det anbefales, at der i samarbejde med en proceskoordinator etableres følgende grupperinger i projekteringsteamet, der skal understøtte den integrerede design proces: - En styregruppe bestående af de centrale beslutningstagere, - En kernegruppe med deltagelse af projektledere og fagledere for projektets centrale discipliner - En specialist gruppe, som kernegruppen inddrager i projektgranskning og udvalgte møder i styregruppen og kernegruppen. Bygherres proceskoordinator skal udarbejde en procesplan for den integrerede design proces og indarbejde krav til de bydendes kompetencer i udbudsmaterialet. Rådgiver eller entreprenør skal ved tilbudsgivning navngive de fagledere og specialister, der forventes at indgå i den integrerede design proces. Det skal ske brugerinddragelse ih.t. Bilag 11. Bygherre skal dokumentere, at der er i projektet er sket brugerinddragelse og at brugernes idéer og kommentarer er indarbejdet i projektet. Ved fravalg af afvigelse fra brugerønsker til projektet skal der foreligge argumentation for dette. Der skal foreligge dokumentation for processen i form af mødereferater og fotodokumentation. 6

7 Med baggrund i bæredygtighedsmål defineret i Bilag 12, udarbejdes en bæredygtighedsplan med detaljerede krav til bygningens bæredygtighed. I den forbindelse skal der tages hensyn til miljømæssige, økonomiske, sociale og funktionelle samt tekniske aspekter i planlægnings- og byggeprocessen. Det anbefales at bæredygtighedsplanen definerer ansvarsområder og henviser til hvilke beslutninger, der skal træffes i de enkelte faser, for at opnå den mest optimale implementering. Bygherre skal dokumentere at, der er er sket inddragelse af repræsentative borgere og at borgernes tilbagemeldinger og forslag fra borgerne er søgt inkluderet i projektets planlægning og beslutningsprocesser. Afvigelser fra borgernes idéer og ønsker skal italesættes og forklares. Der skal foreligge dokumentation for processen i form af mødereferater og fotodokumentation. Bygherre skal udarbejde en bæredygtighedsstrategi. Bygherre, rådgiver og/eller entreprenør skal løbende dokumentere, hvor tæt strategien er på at blive realiseret. 2.3 KONCEPTUDVIKLING Tidlig konceptudvikling bidrager positivt til integrerede design processer og afklaring om hvilke bæredygtighedstiltag, der skal indarbejdes i et byggeprojekt. Via de udviklede koncepter igangsættes analyser, der danner et vigtigt grundlag for beslutningsprocesser i relation til bæredygtigt byggeri. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens ombygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: Der skal udarbejdes et energikoncept for projektet. Energikonceptet skal som minimum redegøre for mulighederne for energiforsyning, vedvarende energi og energisparetiltag. Det anbefales, at energikonceptet baseres på et miljømæssigt, anlægsøkonomisk og totaløkonomisk feasibility studie for forskellige energimæssige tiltag - eksempelvis vedvarende energikilder, kollektiv forsyning mv. Energikonceptet skal desuden redegøre for visualisering af energiforbruget overfor brugeren. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere et formuleret energikoncept, samt evt. et feasibility studie. 7

8 Der skal udarbejdes et belysningskoncept, der inkluderer både dagslys og kunstlys. Belysningskonceptet skal som minimum redegøre for muligheder for udnyttelse af dagslys og brug af energibesparende lyskilder og armaturer. Det anbefales, at belysningskonceptet baseres på sam-simulering af dagslys og kunstlys for at sikre et helhedsorienteret belysningskoncept for bygningen. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere dagslys og kunstlyssimuleringer eller beregninger. Beregninger og simuleringer skal tage højde for: rumstørrelse, orientering, skyggevirkning fra nærliggende bygninger, vinduesplacering, lystransmittans og refleksioner af rummet overflader. Der skal i planlægningsfasen udarbejdes et koncept for bygningens renhold og vedligehold. Konceptet skal beskrive omfang af vedligeholdelsesfrie konstruktioner og materialer. Konceptet skal beskrive omfang af konstruktioner og materialer som kræver vedligeholdelse og hvori vedligeholdelsen består. Ligeledes beskrives tilgængeligheden for materialer som skal vedligeholdes. Konceptet skal beskrive rengøring af diverse overflader m.v. i bygningen. Der skal beskrives hvilke tiltag, der ved valg af materialer, tekniske installationer og bygningsdesign, udføres for lettelse af rengøringsindsatsen. Det anbefales, at Kommunen, i samarbejde med rengøringspersonalet i Kommunens eksisterende bygninger, udarbejder minimumskrav til løsninger, der fremmer renhold og vedligehold i forskellige bygningstyper. Bygherre, rådgiver eller entreprenør skal aflevere et koncept for renhold og vedligehold. 8

9 Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering TEMA: BYGGELEDELSE Version 9. november BYGGELEDELSE Entreprenørers adfærd på byggepladsen bidrager både til et byggeris sociale, miljømæssige og økonomiske bæredygtighed. Projektets miljømæssige og økonomiske bæredygtighed skal sikres via et reduceret ressourceforbrug skal sikres via et skarpt øje på opbevaring af materialer og kemi og affaldsproduktion, samt beskyttelse af begrønnede overflader og øget fokus på skurbyens ressourceforbrug og de ressourcer der går til opvarmning og rengøring af bygningen i byggeperioden og op til aflevering. Projektets sociale bæredygtighed skal sikres via ordentlige arbejdsforhold for pladsens medarbejdere og hensyntagen til byggepladsens naboer. 9

10 MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATOINSKRAV Alle Kommunens ombygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: Affaldshåndtering på byggepladsen skal ske i overensstemmelse med den gældende lovgivning og de kommunale krav til kildesortering. Entreprenør(er) skal monitorere affaldsproduktionen og sikre en minimal affaldsproduktion via returaftaler på udvalgte kilder, der typisk deponeres (mineraluld, tagpap og maling), og ansvarlig opbevaring af byggematerialer. Entreprenør skal indsamle vejsedler på bortkørt affald og opgøre mængder for 'on-site' genbrug af udgravet jord og bortkørt jord. Lovgivningsmæssige krav om regulering af ekstern støjafgivelse skal overholdes i projektet. Det anbefales, at tiltag og maskiner, der kan reducere støj og vibrationer fra byggepladsen, tilvælges. Entreprenør skal via fotos og datablade på teknisk udstyr dokumentere, at lovgivningen for afgivelse af støj er overholdt, samt eventuelle tiltag og maskiner anvendt til reduktion af støj og vibrationer på byggepladsen. 10

11 Støv på byggepladsen skal begrænses via maskiner med støvsugere og håndtering af støv ved de arbejdsstationer, hvor støvet produceres. Der skal bruges både våde, fugtige og sugende processer til at binde og fjerne støvet. Lokal håndtering af støv og et rent arbejdsmiljø skal dokumenteres ugentligt via fotodokumentation fra mønsterrunder på pladsen. Det anbefales, at entreprenør udarbejder et koncept for håndtering af støv, enten som en del af Plan for sikkerhed og sundhed eller som et selvstændigt koncept. Konceptet skal bl. a. kunne anvendes til introduktion til nye medarbejdere på pladsen. Konceptet skal redegøre for hvordan støvproblemer forebygges, eller måske helt undgås. Konceptet skal beskrive anvendte metoder til at forebygge mod støvproblemer og metoder til beskyttelse af medarbejdere og omgivelser mod støv. Ved støvende arbejder skal medarbejdere instrueres i at anvende de korrekte personlige værnemidler, som skal forefindes på pladsen. Der henvises i øvrigt til Branchevejledning om støv på byggepladsen fra Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg. Entreprenør skal dokumentere: - håndtering af støv via ugentligt fotodokumentation, - fotos af udstyr anvendt til rengøring, - koncept for håndtering af støv Det skal sikres at al kemi med REACH datablade opbevares forsvarligt i en aflåst container med drypbakke, samt at eventuelle spild håndteres med det samme og eventuelt med ekstern bistand. Begrønnede arealer og bar jord skal beskyttes mod traktose via køreplader. Entreprenør skal aflevere: - REACH datablade for kemi og fotos af container til opbevaring. - Aftaler med miljøfirma om tilkald ved spild, - Fotos af anvendte køreplader, - Fotos af jordbunker (vanding, beplantning eller tildækning) - Fotos af hjulvask. Det skal sikres at al kemi med REACH datablade opbevares forsvarligt i en aflåst container med drypbakke, samt at eventuelle spild håndteres med det samme og eventuelt med ekstern bistand. Begrønnede arealer og bar jord skal beskyttes mod traktose via køreplader. Det anbefales, at energiforbruget på byggepladsen minimeres via flg. tiltag: - Bimålere på forskellige typer af forbrug og forskellige områder på byggepladsen og grafisk formidling af forbruget, - LED belysning, - Isolerede skurvogne, - Opvarmning af bygningen EFTER lukning af facader og tilkobling af fjernvarme, - Behovsstyret opvarmning og belysning, 11 Entreprenør skal aflevere: - REACH datablade for kemi og fotos af container til opbevaring. - Aftaler med miljøfirma om tilkald ved spild, - Fotos af anvendte køreplader, - Fotos af jordbunker (vanding, beplantning eller tildækning) - Fotos af hjulvask.

12 Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering TEMA: AFLEVERING Version 9. november AFLEVERING Eftervisende målinger har stor indflydelse på byggeprojekters realiserede bæredygtighed. Denne manual gør op med 'design for sustainability' og har fokus på hvorledes eftervisende målinger kan bidrage til at eftervise en realisering af de designværdier, der typisk indgår i bæredygtige byggeprojekter. Dette tema har følgende fokusområder: - Drift, vedligehold og brugervejledning - Kvalitet af afleveret dokumentation - Commissioning 12

13 4.1 DRIFT, VEDLIGEHOLD OG BRUGERVEJLEDNING Formålet med dette fokusområde er at sikre, at bygningens driftspersonale og bygningens brugere forstår, hvordan deres bygning skal driftes. Bæredygtigt byggeri indeholder ofte kompekse og automatiserede systemer, der kræver indsigt og opdateret projektmateriale, som brugeren kan forstå. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens ombygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: Der skal udarbejdes drift og vedligeholdelse materiale til bygningens driftspersonale, samt et uddannelsesforløb for bygningens driftspersonale. Rådgiver eller entreprenør afleverer D&V materiale og afholde undervisning af bygningens driftspersonale i forbindelse med aflevering af byggeriet. Der skal udarbejdes en vejledning for drift og vedligehold af bygningen. Der indeholder detaljerede anvisninger om vedligehold, inspektion of drift. Anvisningerne skal være indarbejdet i et oversigtsskema, der specificerer hvilken målgruppe, der har ansvar for at implementere anvisningen. Entreprenør afleverer vejledning for drift og vedligehold, samt oversigtsskema og faciliteter placering af ansvar. 4.2 KVALITET AF AFLEVERET DOKUMENTATION De første internationale erfaringer med certificerede byggeprojekter i 1990'erne og begyndelsen af 00'erne har viste, at de certificerede projekters bæredygtighed ofte stoppede i designfasen og at projekternes realiserede bæredygtighed lå langt fra projekternes visioner. Der er derfor fokus på kvaliteten af den afleverede dokumentation, samt eftervisende målinger, der kan bekræfte, at byggeriet efterlever de designværdier, der er opsat som forudsætninger for byggeriets indeklima og energiforbrug. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMETATIONSKRAV Alle Kommunens ombygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: Entreprenør skal udarbejde en liste over alle materialer anvendt til byggeriet og indsamle følgende producentdata i en mappe til bygherren: - Sikkerhedsdatablade for materialer og hjælpestoffer, 13 Entreprenør afleverer materialeliste og producentdata.

14 0 Det anbefales, at der gennemføres eftervisende målinger af bygningsakustikken. Entreprenør afleverer luftlyds- og trinlydsmålinger. Det skal sikres at der ikke indbygges fugt i byggeriet. 0 Entreprenør skal aflevere målinger af fugtindholdet i byggematerialer og målinger af rumluftens fugtindhold (i betonbyggeri). 4.3 COMMISSIONING Erfaringer med lavenergi byggeri i Danmark og i udlandet har vist, at der ofte er meget langt fra det beregede energibehov til det realiserede energiforbrug. Dette har i nogle tilfælde resulteret i en gennemgang af bygningernes energiforbrugende installationer, hvilket har afsløret problemer med grænsefladerne mellem de indregulerede anlæg, som den enkelte entreprenør har gennemført funktionstest på forud for aflevering af byggeriet. En anden væsentlig fejlkilde er bygherres forventninger til brugerens adfærd og brugerens faktiske adfærd. Det er derfor vigtigt, at sikre en tilstrækkelig test af grænsefladerne mellem bygningens installationer, samt opfølgning på sammenhængen mellem forudsætningerne for de indregulerede anlæg og brugernes faktiske adfærd og indretning af bygningen. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens nye bygninger og tilbygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: Der skal gennemføres veldokumenterede og koordinerede funktionstest af bygningens installationer. 0 Entreprenør og/eller commissioning leder skal aflevere: - Funktionstest, - Commissioning plan og commissioning rapport, - Dokumentation for løbende opfølgning via commissioning-log. 14

15 Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering TEMA: MATERIALER 5.0 MATERIALER Materialevalg i en bygning har stor indflydelse på projektets miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed. Materialer anvendt til byggeprojekter bør: - Være ansvarligt fremskaffet - Have så lave miljøemissioner som muligt - Have så lav afgasning og afgivelse af partikler som muligt - Undgå anvendelse af giftstoffer i produktionen - Undgå at afgive gasser i tilfælde af brand - Være robuste og lette at renholde - Fremme muligheder for separering og genanvendelse af materialer 15 Version 9. november 2015

16 5.1 MILJØPÅVIRKNINGER FRA BYGNINGSDRIFT OG MATERIALER I takt med at danske bygninger er blevet mere og mere energi-effektive er miljøbelastningen fra produktionen af byggematerialer og især isoleringsmaterialer steget. Det er derfor vigtigt, at der ved valg af materialer er et skærpet fokus på miljøbelastningen fra disse materialer og at denne miljøbelastning sammenholdes med bygningens energibehov. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens ombygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: 0 Det anbefales, at der indsamles EPD'er for så mange produkter som muligt - uanset om disse anvendes til LCA beregningen MATERIALERS GIFTIGHED Europæisk og dansk lovgivning stiller store krav til materialernes giftighed. Det har desværre vist sig, at det er svært at dokumentere efterlevelse af de europæiske og danske lovkrav, hvorfor dokumentation af byggematerialers manglende giftighed nu prioriteres i Kommunens bæredygtighedsmanual. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens ombygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: Byggevarer der indbygges i Kommunens bygninger skal overholde lovgivningens mindstekrav svarende til DGNB systemets kvalitetstrin 1. (Bilag 1) Indkøb af inventar og materialer skal ske i overensstemmelse med retningslinjerne i Aalborg Kommunes Indkøbsaftaler. Disse indkøb skal som muligt være certificeret med Ecolabel - eller kunne dokumentere efterlevelse af Ecolabels ydeevne og dokumentationskrav. Overfladebehandling (maling) skal være med mindst muligt indhold af MI (methylisothiazolione) Det anbefales, at projekter der kan opnå et højere kvalitetsniveau end DGNB systemets kvalitetsniveau 1 tildeles point som en del af et tildelingskriterium ved bedømmelse af tilbud. For projekttyper med særligt følsomme brugere bør kravet skærpes til overholdelse af kvalitetstrin 3 eller 4 i DGNB systemets kriterium ENV 1.2. (Bilag 1) Det anbefales, at materialer og inventar om muligt leveres med Ecolabel - eller et tilsvarende miljømærke. Ved ombygninger skal entreprenør og/eller rådgiver forelægge dokumentation for, at indbyggede materialer og nyt inventar er svanemærket. Materialer indkøbes gennem Aalborg Kommunes Grønne Indkøb. 16

17 5.3 ANSVARLIG FREMSKAFFELSE AF MATERIALER For at sikre, at materialer ikke giver anledning af fjernelse af værdifulde naturressourcer og at udvindelse og forarbejdning af materialer ikke giver anledning til børne- eller tvangsarbejde stiller Kommunens bæredygtighedsmanual krav om dokumentation for ansvarlig fremskaffelse af materialer. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATION Alle Kommunens ombygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: Alle indkøb af materialer skal ske i overensstemmelse med Aalborg Kommunes Indkøbsaftaler: ETIK OG SOCIALT ANSVAR Udbyder forudsætter, at kontrakthaver og dennes underleverandører overholder internationale konventioner tiltrådt af Danmark, herunder følgende grundlæggende ILO-konventioner: - Tvangsarbejde (ILO-konvention nr. 29 og 105) - Ingen diskrimination i ansættelsen (ILOkonvention nr. 100 og 111) - Mindstealder for adgang til beskæftigelse samt forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde (ILO-konvention nr. 138 og 182) - Sikkert og sundt arbejdsmiljø (ILO-konvention nr. 155) Det forudsættes også, at kontrakthaver og dennes underleverandører respekterer grundlæggende menneskerettigheder, herunder lever op til FN's Menneskerettighedserklæring og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, samt overholder de 10 principper i FN's Global Compact. Der skal fremlægges CE-mærker på alle indkøb, samt FSC- eller PEFC certifikat for 90% af det træ der indbygges i bygningen. Det anbefales, at der ligeledes stilles krav om FSCog/eller PEFC certifikater for træ anvendt på byggepladsen. Det anbefales, at derfor de øvrige produkter stilles krav om ISO certifikater og årsrapporter. Det anbefales at der anvendes genbrugsmaterialer hvor relevant. Entreprenør skal aflevere Chain-of Custody (CoC) certifikater fra leverandører af konstruktionstræ, træprodukter, samt fairtrade certifikater for natursten indkøbt udenfor Europa. Entreprenør skal endvidere vedlægge følgesedler eller lignende, hvor CoC eller fairtrade ID for producenten er angivet sammen med procentsatsen for andelen af certificeret træ. Ved indkøb af natursten udenfor Europa skal det via fairtrade certifikater, dokumenteres at der ved indvending og produktion af materialer ikke 17

18 Der skal fremlægges CE-mærker på alle indkøb, samt FSC- eller PEFC certifikat for 90% af det træ der indbygges i bygningen. Ved indkøb af natursten udenfor Europa skal det via fairtrade certifikater, dokumenteres at der ved indvending og produktion af materialer ikke anvendes børne- og/eller tvangsarbejde. 5.4 ROBUSTHED OG LEVETIDER For at sikre Kommunens driftsøkonomi og sikre størst mulig udnyttelse af den miljømæssige ressource, som er indbygget i Kommunens ejendomme stiller manualen krav til materialernes og løsningernes levetid og robusthed. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATION Alle Kommunens ombygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: Der skal vælges materialer med et minimalt behov for vedligehold og robuste løsninger kan omkostninger forbundet med komponenters levetid nedbringes. Følgende krav anbefales overholdt for klimaskærmens levetider: - Facadeelementer og tagkonstruktioners :45-60 år - Vinduer og døre: år. Udover at se på vedligeholdelsesfri og robuste materialer, anbefales det at vurdere byggeriets opgørelse af mangler og overholdelse af tidsfrister jf. bygge rating skala, samt vurdere de robuste løsninger ud fra eksisterende best practice fra Byggeskadefonden. Bygningsmaterialernes levetider eftervises og dokumenteres i et notat, med redegørelse for de valgte materialer og deres levetider. Disse er opgjort via bilag 09: SBi anvisning levetider. 0 Entreprenøren skal aflevere en oversigt over klimaskærmens materialer. For at sikre bygningen med robuste løsninger, skal der udarbejdes en risikovurdering af de bygningsdele er der sårbare over vand og fugt. For sårbare bygningsdele skal følgende vejledninger fra Byggeskadefonen (2012) og Træinformation (2009) indarbejdes i projektet: - Konstruktiv træbeskyttelse - Vis Vand Væk Det anbefales at vådrum udføres i tunge byggematerialer. Følgende skal dokumenteres: - Risikovurdering af sårbare bygningsmaterialer. - Principperne bag konstruktiv træbeskyttelse og Vis Vand Væk er fulgt og efterlevet i det omfang det er relevant for bygningen. 18

19 Ved udarbejdelse af tidsplanen for projektet skal muligheder for overholdelse af tidsfrister sikres. I idé og programfasen skal der skal udarbejdes en beregning udførelsestiden og en tidsplan, der vedligeholdes i hele projektperioden. 0 Det skal dokumenteres at tidsplaner er udarbejde og overholdt via Bygge Rating Skala. Ændringer af tidsfrister, der har indflydelse på aflevering og økonomi, skal noteres i fx en logbog. 5.5 VEDLIGEHOLD OG RENGØRING Bygninger med et stort behov for renhold og vedligehold er dyrere at drifte. De har desuden en stor miljøbelastning fra rengøringsmidler. Det er derfor vigtigt, at Kommunens ejendomme har et minimalt behov for vedligehold og rengøring. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATION Alle Kommunens ombygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: For at bevare en lang levetid på de anvendte materialer og overflader i bygningen, skal det sikres, at overflader er lette at rengøre. Dette reducerer brugen af rengøringsmidler og mindsker dermed miljøpåvirkningerne og udgifterne til rengøring og vedligehold. Følgende skal indgå i en vurdering af bygningens behov for vedligehold og renhold: - Renhold af synlige bærende konstruktioner - Renhold af udvendige og indvendige vinduer og glasflader - Valg af gulvbelægning - Etablering og længde af smudsopsamlingszone - Rengøringsvenlig indretning uden besværlige hjørner - Ventilationssystemets kanalers mulighed for støvsugning og renhold - God mulighed for inspektion af tekniske installationer Det anbefales det at professionelt rengøringspersonale inddrage i en dialog om bygningens indretning og materialevalg med det formål, at sikre at indretning og valg af materialer sikrer et ergonomisk arbejdsmiljø personalet, der skal rengøre bygningen. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere et koncept for inspektion, renhold og vedligehold af materialer, ventilationskanaler og overflader i bygningen, samt tegninger, beskrivelser og fotos, der dokumenterer implementering af konceptet. 19

20 0 Det anbefales, at de primære bygningskonstruktioner er vedligeholdelsesfri eller fritliggende. 0 Det anbefales, at udvendige vinduespudsning kan ske fra terræn for alle eller næsten alle udvendige vinduesarealer. 0 Det anbefales, at der vælges gulvbelægninger, der er smudsafvisende og hvor farvevalget ikke er 100% ensfarvede. 0 Det anbefales, at der etableres > 5 meter lange måtter ved alle primære adgangsveje (dvs. adgange for bygningens daglige brugere). Længden er den samlede længde af henholdsvis den udvendige og indvendige smudsopsamling. Rådgiver eller entreprenør afleverer tegninger og/eller beskrivelser, der redegør for konstruktionernes placering og behov for vedligehold. Rådgiver eller entreprenør afleverer tegninger og/eller beskrivelser, der redegør for vinduernes placering og mulighed for vedligehold. Rådgiver eller entreprenør afleverer materialeprøver og fotos, der dokumenterer materialets farvenuancer og at de valgte gulvbelægninger er smudsafvisende. Rådgiver eller entreprenør afleverer tegninger og fotos, der dokumenterer placering og længder af smudsopsamlingszoner. 0 Det anbefales at eventuelle radiatorer placeres 15 cm. over gulve og at fremføring til disse indbygges i vægge med rør-i-rør løsninger. Rådgiver eller entreprenør afleverer tegninger og fotos, der dokumenterer placering af radiatorer eller anden form for opvarmning (eksempelvis gulvvarme) Ventilationskanaler, udsugnings- og indblæsningsarmaturer skal kunne støvsuges og renholdes via rengøringslemme. 0 Rådgiver eller entreprenør afleverer et notat, der redegør for muligheder for renhold af ventilationskanaler og fotodokumentation for realisering. 5.6 FREMTIDIG NEDTAGNING OG GENANVENDELSE AF MATERIALER Materialer betragtes som en værdifuld ressource. Det er derfor vigtigt, at de indbyggede byggematerialer kan adskilles og genanvendes eller genbruges. Dette vil reducere den fremtidige miljøbelastning fra produktion af nye byggematerialer samtidig med, at de indbyggede materialer i fremtiden kan have økonomisk værdi. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens ombygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: 20

21 De materialer, der indbygges i Kommunens byggeri betragtes som en fremtidig ressource. Muligheder for adskillelse og genbrug af indbyggede materialer skal beskrives for de valgte løsninger i et materialekoncept, der beskriver: - alle materialelag i de valgte konstruktioner - muligheder for at separere materialelagene - opdeling af materialelag i flg. kategorier: a) Genbrug b) Genanvendelse - samme kvalitetsniveau c) Genanvendelse - forringet kvalitet d) Forbrænding e) Deponi Det anbefales at genanvende materialer fra eksisterende bygninger eller belægninger på grunden i det omfang det er muligt at anvende dette i projektet. Det kan f.eks. være betongrus der bruges til stabilisering af terrændæk, træ der kan genbruges som forskalling eller mursten der er rengjorte til genanvendelse. Ligeledes anbefales det at belønne indarbejdelse af retursystemer ved nedrivning og adskillelse af materialer, hvor disse komponenter returneres til et genbrugslager til senere indkøb. Rådgiver eller entreprenør afleverer en materialeliste og en beskrivelse af: - hvordan materialers ressourcekredsløb er indtænkt i byggeriet - hvilke genbrugsmaterialer der er indbygget i projektet - enten via direkte genbrug eller som en del af nye produkter - en beregning af det procentvise indhold af genbrugsmaterialer (recycled content) for de valgte byggematerialer. For at fremme nedtagning og genanvendelse af materialer, skal der udarbejdes et koncept for nedtagning, separering og genbrug af bygningsmaterialer. 0 Det anbefales, at bygningskonstruktioner designes, så de let kan adskilles og genanvendes eller genbruges uden, der sker forringelse af materialets kvalitet. Det anbefales at materialernes muligheder for at indgå i henholdsvis en teknisk og en biologisk cyklus analyseres i overensstemmelse Cradle2Cradle paradigmet for byggeprojekter. Rådgiver eller entreprenør afleverer et notat, der redegør for hvorledes en høj materialeudnyttelse kan se ved end anvendelse af de indbyggede materialer. Rådgiver eller entreprenør afleverer et koncept for nedtagning og genanvendelse. Konceptet skal foreligge ved aflevering af dispositionsforslaget og opdateres løbende ved ændringer i projektet. 0 Det anbefales, at der redegøres for alle materialers 'end-of-life' (bortskaffelse) og at deponi eller kvalitetsforringelse af de genanvendte materialer forebygges, Det anbefales, at ressourcehåndtering i byggeriet anvendes som et læringselement i brugsfasen - eksempelvis via monitorering af produceret byggeaffald ved ombygning og håndtering af dette. Rådgiver eller entreprenør afleverer materialeliste inkl. forventet endof-life og eventuelle returaftaler med materialeproducenter. 21

22 Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering TEMA: ENERGI Version 9. november ENERGI Energiforbrug og forsyninger i bygninger bidrager til byggeriets miljømæssige bæredygtighed. Energiforbruget bør sammen med materialer anvendt til byggeriet indgå i en samlet livscyklusvurdering af bygningen for at forebygge suboptimering af energiforbruget, der giver anledning til øgede miljøemissioner på materialesiden. Ved design af energi-effektive løsninger er det vigtigt ligeledes at inddrage overvejelser om samspil med projektets kollektive forsyning og balancen med bygningens termiske og visuelle indeklima. 22

23 MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV NYE BYGNINGER OG TILBYGNINGER Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt Der skal udarbejdes følgende dokumentation: Alle Kommunens ombygninger skal som minimum anbefales det, at projektet endvidere følger disse overholde følgende krav: anbefalinger: Passive tiltag skal indarbejdes i projektet før der etableres vedvarende energikilder. Som minimum skal følgende tiltag søges indarbejdet i byggeriet: - Energi-effektive konstruktioner og installationer - Behovsstyring af varme, lys, ventilation og køling - Etablering af CTS-anlæg - Forberedelse af varmtvandstilslutning af opvaskemaskiner og vaskemaskiner For at minimere drift og omkostninger til nattebelysning af området, kan der indarbejdes et koncept for hvorledes lyset slukkes og tændes i mørke perioder, igennem sensorer der respondere på bevægelse. Der skal vælges et opvarmningssystem, der giver en god afkøling og hvor systemet samtidig har en kort reaktionstid. Ved opsætning af el-radiatorer skal der søges dispensation. Ved energioptimeringsprojekter er det anbefales det, at der sikres en balance mellem energibehov og indeklima, samt tilstrækkelig afkøling af returvarme til fjernvarmesystemet. Det anbefales, at der udarbejdes et koncept for hvordan bygningens energiforbrug og energiproducerende installationer kan indgå i et læringsforløb. Rådgiver, entreprenør eller bygherre skal udarbejde et læringskoncept for energiforbrug og forsyning. 23

24 Der skal udarbejdes et målings- og overvågningskoncept for projektet, der sikrer følgende: - Bygningen skal forberedes til SMART-GRID via SMART teknologi. - Måledata skal kunne overføres til EnergyKey og data skal kunne formidles visuelt til bygningens brugere - Monitorering skal opdeles i relevante bygningszoner, med det formål at sikre et datagrundlag for driftsmæssige optimeringer og mulighed for at anvende data til adfærdsregulering og/eller undervisningsformål. - Monitoreringsenhed skal være energieffektive. - Forbrugsmålere skal kunne fjernaflæses og efterleve den nye indkøbsvejledning fra bygningsstyrelsen. Det anbefales, at visualisering af forbruget sker i fællesarealer og at energiforbrug til skærme holdes på et minimum - evt. via skærme, som brugeren selv aktiverer. Det anbefales, at følgende monitoreres i bygningen: - Energiforbrug fordelt på forbrugstyper og bygningsafsnit - Rumtemperaturer, - Luftkvalitet Det anbefales, at driftspersonalet uddannes til at betjene skærme og systemer anvendt til visualisering af driftsdata. Det anbefales, at der formuleres en Baseline for projektet indenfor projektets første år, der sammenholdes med vejrdata. Baseline og rapporteret forbrug for projekterne bør gøres offentligt tilgængeligt på internettet. Der skal formuleres og dokumenteres et målings- og overvågningskoncept af energi og drift, således at det sikre at forbrugsværdierne løbende registreres med henblik på at administrere, drive og overvåge bygningen optimalt, samt uddannet personale til korrekt administrering af målings- og overvågningsinstallationer. 6.1 KLIMASKÆRM For at sikre et lavt ressourceforbrug i bygningens driftsfase og forebygge fugtskader stilles følgende krav til klimaskærmen MINIMUMSKRAV Alle Kommunens ombygninger skal som minimum ANBEFALING Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt DOKUMENTATIONSKRAV Der skal udarbejdes følgende dokumentation: overholde følgende krav: anbefales det, at projektet endvidere følger disse Bygningens klimaskærm skal overholde bygningsreglementets minimums krav til U-værdier, linjetab og varmetilskud igennem vinduer. anbefalinger: 0 0 Vejledninger for forebyggelse af fugt i konstruktioner skal efterleves; Byggeskadefondens vejledning for fugt samt gældende SBi-anvisning 224, fugt i bygninger. 24

25 0 Det anbefales, at følgende U-værdier indarbejdes i projektet: - loft- og tagkonstruktioner: 0,15 W/m2K - Ydervægge og kældervægge mod jord: 0,20 W/m2K - Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller mod ventileret kryberum: 0,12 W/m2K - vinduer, yderdøre, porte og ovenlys: 1,65 W/m2K - Skillevægge og etageadskillelse: 0,40 W/m2K Rådgiver eller entreprenør af skal aflevere U-værdi beregninger for de forskellige bygningsdele iht. DS Det anbefales, at følgende krav til linjetab indarbejdes i projektet: - fundamenter: minimum 0,2 W/mK og gerne < 0,12 W/mK. - samling mellem ydervæg og vinduer, yderdøre eller porte: < 0,03 W/mK - samling mellem tagkonstruktion og ovenlys: < 0,10 W/mK Rådgiver eller entreprenør af skal aflevere beregninger eller simuleringer af linjetab iht. DS 418, tegninger og fotos af samlinger. Der skal som minimum anvendes B-mærkede vinduer med en Eref -17 kwh/m2 pr. år. For at undgå kondens på indersiden af vinduesrammen skal rammens indvendige temperatur være >12oC Det anbefales at bygningen etableres med A- mærkede vinduer med en Eref 0 kwh/m2 pr. år og at overfladetemperaturer på vinduesrammer i ydervægge er > 15oC Entreprenør skal aflevere en Eref beregning fra vinduesproducenten for den konkrete vinduestype inkl. den valgte rude, samt dokumentation for vinduesrammens overfladetemperatur jf. DS/EN ISO

26 Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering TEMA: VAND Version 9. november VAND Grundvand betragtes som en sårbar ressource i Aalborg Kommune, som vi skal værne om i vores byggeprojekter. Det er Kommunens vision, at forbruget af grundvand og forureningen af grundvand skal reduceres så meget som det er totaløkonomisk rentabelt via en række minimumskrav og anbefalinger indenfor emnerne vandforbrug, vandforsyning og håndtering af spildevand og regnvand. 26

27 7.1 VANDFORBRUG OG FORSYNING Forbruget af grundvand skal reduceres via vandbesparende armaturer, brusehoveder og cisterner i områder, hvor kloakforholdene tillader dette. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens ombygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: Kommunens forbrug af drikkevand skal reduceres via vandbesparende armaturer, cisterner og brusehoveder. Vandforbrugende maskiner (vaskemaskiner og opvaskemaskiner) skal være A+ eller bedre. Ved zinkbeklædninger og andre beklædninger, der mistænkes for at forurene regnvand, skal regnvand separeres og behandles efter de gældende forskrifter. Ved vandafledningssystemer, må der ikke anvendes kobberrør eller galvaniserede rør. Har projektet potentiale for at performe højere end de angivet minimumskrav, skal disse krav indgå som et tildelingskriterium. I nybyggeri og på tilbygninger skal rådgiver eller entreprenør aflevere en DGNB vandberegning. Desuden skal der afleveres datablade for vandforbrugende udstyr og vandbesparende cisterner, brusehoveder og håndvaskarmaturer Ved håndtering af forurenet regnvand skal der foreligge dokumentation for håndtering heraf i henholdsvis byggeperioden og driftsfasen. Forbruget af drikkevand og udledning af spildevand skal reduceres. Kommunens bygninger skal som minimum overholde følgende komponentkrav: - Anvendelse af VA godkendte armaturer med et energimærke (A). - Vandforbrugende maskiner skal være vandbesparende (minimum A+) - Urinaler skal være vandfrie. - Brusere i haller udføres med trykknap. - 3/6 liters toiletcisterner - Brusehoveder med et flow på maksimalt 9 l/min - Håndvaskarmaturer med et flow på maksimalt 5 l/min. Det anbefales at indarbejde følgende hensyn i projektet: - Berøringsfri armaturer - 2/4 liters toiletcisterner - Opsamling af regnvand i beholdere i institutioner og på skoler til toiletskyl og vandleg. Installationer til regnvand skal mærkes tydeligt. - Muligheder for genanvendelse af gråt spildevand Rådgiver eller entreprenør skal aflevere datablade, samt VVS beskrivelser og tegninger som dokumentation for efterlevelse af minimumskrav og evt. anbefalinger. Installationer for regnvand skal tydeligt mærkes. 27

28 Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering TEMA: AREALANVENDELSE Version 9. november AREALANVENDELSE Arealanvendelse er et vigtigt tema i relation til social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed idet disponering af bebyggelser og udearealer i en bebyggelse kan påvirke følgende elementer positivt: - Det sociale liv i et område, - Brugernes oplevelse af tryghed, - Transport af brugerne, - Biodiversiteten af området - Mulighederne for håndtering af overfladevand (se temaet 'vand'). 28

29 8.2 DEN OFFENTLIGE ADGANG TIL OMRÅDET OG BYGNINGEN Offentlig adgang til bygningen og dens udearealer bidrager positivt til en bygnings image, samt naboers og daglige brugeres ejerskab overfor bygningen og dens udearealer. Mulighed for udlejning til anden part eller etablering af offentligt tilgængelige funktioner i bygningen kan bidrage positivt til at sikre et varieret liv i området. 8.3 AREALENVENDELSE OG BIODIVERSITET Det er vigtigt, at der sikres en god udnyttelse af byggegrunde i centrale byområder samtidig med at kvaliteten af byernes grønne områder forstærkes og bevares. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens ombygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: Udendørs belysning skal etableres så lysforurening af naboejendomme eller habitater holdes på et absolut minimum 0 Rådgiver eller entreprenør skal aflevere simuleringer af den kunstige udendørsbelysning, samt datablade for belysningsarmaturer, der dokumenterer belysningsarmaturets retning. 29

30 Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering TEMA: ØKONOMISK KVALITET Version 9. november ØKONOMISK KVALITET Temaet økonomisk kvalitet udgør Brundtland Rapportens tredje ben, nemlig økonomisk bæredygtighed. Økonomisk bæredygtighed er en vigtig forudsætning for, at et byggeri er bæredygtigt i både et kortsigtet og et langsigtet perspektiv. Temaets fokusområder centrerer omkring tiltag, der bidrager positivt til bygningens markedsværdi i både et kortsigtet og langsigtet perspektiv. Er en bygning ikke økonomisk bæredygtig vil bygningens levetid være kortere end forventet, hvilket vil medføre at bygningen rent miljømæssigt risikerer at blive en spildt ressource fordi den miljøbelastning, der er gået til produktion af byggeriet skal afskrives over en kortere periode. En forfalden bygning kan ligeledes bidrage negativt til områdets karakter, hvilket vil have stor indflydelse for hele områdets sociale bæredygtighed. I Aalborg Kommunes bæredygtighedsmanual har temaet for økonomisk kvalitet fokus på følgende områder: - Totaløkonomi - Muligheder for ombygning eller ændret anvendelse - Nye forretningsmodeller i byggeriet - Brandingværdi via innovative tiltag 30

31 9.2 OMBYGNING ELLER ÆNDRET ANVENDELSE Muligheder for at ændre bygningens installationer og konstruktioner i forbindelse med ombygninger eller ændret anvendelse bidrager positivt til en fremtidssikring af de ressourcer, der er anvendt til at opføre byggeriet. Bygninger der er forberedt til ombygninger via fleksible konstruktioner og installationer har dermed et lavere ressourceforbrug til materialer i driftsfasen. MINIMUMSKRAV Alle Kommunens ombygninger skal som minimum ANBEFALING Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt DOKUMENTATIONSKRAV Der skal udarbejdes følgende dokumentation: overholde følgende krav: anbefales det, at projektet endvidere følger disse 0 anbefalinger: 0 0 De tekniske installationer, der skal planlægges således at kapaciteten og placeringen af følgende systemer kan ændres i bygningens levetid: ventilation, køling, opvarmning og vand

32 Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering TEMA: INDEKLIMA Version 9. november INDEKLIMA Bygningens indeklima har stor indflydelse på brugerens trivsel i bygningen og som en afledt effekt heraf også stor indflydelse på bygningens fremtidige markedsværdi. Er brugeren utilfreds med indeklimaet kan dette medføre en øget miljøbelastning fra installationer i driftsfasen. Indeklimaet er en central del af Kommunens tilgang til tilgængelighed i det bygningens indeklima kan forstærke eller forbedre tilgængeligheden for personer med forskellige typer handikap. Det er derfor vigtigt at indeklima og tilgængelighed samtænkes i Kommunens bygninger. Temaet for indeklimaet har følgende fokusområder: - Termisk komfort - Atmosfærisk komfort - Visuel komfort - Rumakustik og støj - Luftkvalitet - Afdampning fra materialer 32

33 10.1 TERMISK KOMFORT Forskning i sammenhæng mellem indeklima og indlæring har de senere år dokumenteret, at den termiske komfort har stor indflydelse på brugernes koncentrationsevner og indlæringsevner. Det er derfor vigtigt, at øge fokus på bygningernes indeklima. Samtidig er der en tendens til at danske nybyggerier får mere og mere automatik og dermed ofte også et mere kunstigt indeklima. Aalborg Kommune ønsker, at der sikres en balance mellem automatik og naturligt indeklima samtidig med, at bygningernes termiske komfort sikres. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens ombygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: For at minimere træk i bygningen om vinteren (1. november til 30. april) må lufthastigheden i opholdszoner med mekanisk ventilation og rum med naturlig ventilation, ikke overstige den maksimalt tilladte værdig iht. Kategori B i DS/EN ISO Det anbefales at overfladetemperaturer i rummene i vinterperioden overholder følgende grænseværdier: - Loft maks. 27 C (gælder kun opvarmning via loft) - Glasflader på facade/væg min. 18 C - Glasflader på facade/væg maks. 35 C - Gulv maks. 29 C (gælder kun for gulvvarme) 0 Entreprenør eller rådgiver skal aflevere datablade fra producenten for indblæsnings- og udsugningsarmaturer. Endvidere skal entreprenør udarbejde en indreguleringsrapport, der sandsynliggør, at der ikke vil forekomme træk iht. DS 474. Rådgiver eller entreprenør skal dokumentere, at kravene til overfladetemperaturer er overholdt via U-værdiberegninger for ikke transparente konstruktioner, samt en af følgende for transparente bygningsdele: - Zoneopdelt termisk simulering - Endimensional beregning af varmestrømmen, eller - Forenklet tabelprocedure For at minimere træk i bygningen om sommeren må lufthastigheden i opholdsrum med mekanisk ventilation og rum med naturlig ventilation, ikke overstige den maksimalt tilladte værdig iht. Kategori B i DS/EN ISO Entreprenør eller rådgiver skal aflevere datablade fra producenten for indblæsnings- og udsugningsarmaturer. Endvidere skal entreprenør udarbejde en indreguleringsrapport, der sandsynliggør, at der ikke vil forekomme træk iht. DS Det anbefales at overfladetemperaturer i rummene om sommeren overholder følgende grænseværdier: - Loft min. 16 C (gælder kun for kølelofter) - Glasflader på facade/væg min. 18 C - Glasflader på facade/væg maks. 35 C - Gulv min. 20 C (gælder kun ved gulvkølesystemer) 33 Rådgiver eller entreprenør skal dokumentere, at kravene til overfladetemperaturer er overholdt via en af følgende for transparente bygningsdele: - Zoneopdelt termisk simulering - Endimensional beregning af varmestrømmen, eller - Forenklet tabelprocedure Rådgiver eller entreprenør skal endvidere fremlægge dokumentation for kølelofter og/eller gulves dimensionering.

34 10.2 LUFTKVALITET OG AFGASNING Det er empirisk bevist, at en høj luftkvalitet bidrager til en forbedret koncentrationsevne hos bygningens brugere. Udover luftskiftet er det vigtigt også at se på, hvordan de indvendige overflader og bygningens inventar afgiver gasser og partikler til indeklimaet idet disse gasser øger behovet for udluftning og samtidig øger risikoen for allergi hos bygningsbrugeren. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens ombygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: For at sikre en god indendørs luftkvalitet i opholdsrummene skal ventilationsanlæg i rum med variable belastninger udformes som VAV anlæg med CO2 og temperatursensorer. Byggematerialer og inventar kan indeholde formaldehyd og flygtige organiske stoffer der afgasser til omgivelserne og dermed indtages af brugerne i bygningen. Ved indkøb af inventar til byggeriet, anbefales det at lave en aftale med forhandleren om afgasning af inventar inden det leveres. Alternativ skal kan der indarbejdes et opmagasineringsområde til afgasning af inventar. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere ventilationsbeskrivelser DAGSLYSFORHOLD, BELYSNING OG UDSYN TIL OMGIVELSERNE Ligesom for de øvrige typer af komfort har især dagslysforholdene i vores bygninger en stor indflydelse på brugerens koncentrationsevne og dermed også brugerens produktivitet. Der skal derfor sikres gode betingelser for etablering af belysningsniveauer i bygningen. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens ombygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: Dagslyset spiller en vigtig rolle og har en positiv indvirkning på menneskers psykiske og fysiske sundhed. Høj visuel komfort øger tillige bygningens image og brugernes effektivitet i tidsrummet hvor de opholder sig i bygningen. Det anbefales, at der tilknyttes en eksamineret tilgængelighedsauditør ved bestemmelse af kravene til det visuelle indeklima. - eksempelvis i forhold til kontraster, belægningstyper, ledelinjer, krav til Lux og belysningsvinkler. Rådgiver eller entreprenør skal dokumentere den visuelle komfort via dagslysberegninger, DS 700, SBi-anvisning 219, samt datablade for lyskilder, ruder og eventuel solafskærmning. 34

35 0 Hvis bygningen har solafskærmning eller blændingsafskærmning anbefales det, at, der når afskærmningen er i brug sikres udkig til de ydre omgivelser uanset om den etablerede solafskærmning er dynamisk eller fast monteret. Rådgiver eller entreprenør skal dokumentere, at afskærmningen ikke blokerer for udsyn ved faste arbejdsplader, når den er i brug. Dette kan dokumenteres via fotografier af vareprøver placeret foran vinduet og fotografier efter bygningen er taget i brug Der skal etableres blændingsafskærmning ved alle faste arbejdspladser. Det anbefales, at den etablerede blændingsafskærmning tillader dagslys i rummet og udsyn til det fri når afskærmningen er i brug. Rådgiver eller entreprenør skal dokumentere opsætning af blændingsafskærmning og typen af blændingsafskærmning. Den kunstige belysning skal overholde kravene til blænding i DS Rådgiver eller entreprenør skal dokumentere at kravene til blænding i DS 700 er overholdt via rumspecifikke UGR simuleringer. Krav til den kunstige belysnings regelmæssighed i DS700 serien skal være overholdt i projektet. Det anbefales, at der etableres individuel belysning på hver enkelt arbejdsplads Rådgiver eller entreprenør skal dokumentere, at projektet overholder kravene til regelmæssighed i DS700 serien. Bygherre skal dokumentere, at der er etableret individuel belysning på hver enkelt arbejdsplads. Farvegengivelse for ruder inkl. afskærmning og lyskilder skal have en Ra-værdi på Det anbefales at lyskilder og ruder inkl. afskærmning har en farvegengivelse svarende til en Ra-værdi >90. Rådgiver eller entreprenør skal dokumentere farvegengivelsen i ruder og solafskærmning via datablade fra leverandøren. Entreprenør eller bygherre skal dokumentere farvegengivelsen fra lyskilder via datablade på belysningsarmaturer eller lyskildens produktoplysninger (angivet på pakken). 35

36 Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering TEMA: BRUGERSTYRING OG MONITORERING Version 9. november BRUGERSTYRING OG MONITORERING Brugerens interaktion med bygningen har stor betydning for hvordan bygningen performer i driftsfasen og dermed ressourceforbruget i driftsfasen af byggeriet. Monitorering af bygningens ressourceforbrug og indeklima er essentielt for en løbende optimering af driftssituationen og brugerens forståelse af, hvordan brugerens handlinger påvirker ressourceforbruget og indeklimaet i bygningen. Et højt ressourceforbrug i driftsfasen har både miljømæssige og økonomiske konsekvenser og det er derfor vigtigt, at der i Aalborg Kommunes bygninger ligger en klar strategi for brugerstyring og monitorering, der er tilpasset det konkrete projekts behov. 36

37 MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens ombygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: Energiforbruget i bygningen er tæt forbundet med brugernes tilfredshed med indeklimaet og evnen til selv at kunne regulere indeklimaet efter behov. Det er derfor et krav, at der etableres brugerstyring i nye bygninger og tilbygninger, der passer til bygningens brugsmønster og brugernes kompetencer. Bygningens fjernaflæste målere skal kobles til EnergyKey. Der skal udarbejdes en brugermanual til de daglige brugere af bygningen på et sprog, som de forstår. 0 Rådgiver eller entreprenør skal aflevere et koncept for brugerstyring, der er tilpasset brugsmønsteret i byggeriet og brugerens kompetencer. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere en brugermanual, der er tilpasset brugernes sprog. Bygherre skal oprette fjernaflæselige målere i Aalborg Kommunes energistyringssystem. 0 Det anbefales, at der etableres brugerstyring af luftskiftet i bygningen på rumniveau. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere en beskrivelse af hvordan brugeren kan påvirke luftskiftet i de enkelte rum Ved etablering af udvendig solafskærmning eller solafskærmning placeret i ruden skal der etableres brugerstyring af denne på rumniveau. Ved automatisk solafskærmning skal der være mulighed for manuel overstyring. Det anbefales, at udvendig solafskærmning eller solafskærmning placeret i ruden kan brugerstyres på komponentniveau (dvs. ved hvert enkelt vindue/vinduessektion) af hensyn til den individuelle brugerkomfort og bygningens fleksibilitet. Solafskærmningen skal være mobil og skal kunne køre væk så det ikke genere brugerens udsyn eller reducerer dagslysniveauet i rummet, når den ikke er i brug. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere producentens datablade, en beskrivelse af den valgte solafskærmning, omfang af brugerstyring. 0 Det anbefales, at der ved faste arbejdsplader etableres brugerstyret blændingsafskærmning på komponentniveau (det vil sige for hvert vinduesmodul). Blændingsafskærmning kan være stofgardiner, persienner, rullegardiner og lamelgardiner, der anbringes på indersiden af ruden eller i ruden. Rådgiver, entreprenør eller bygherre skal dokumentere installationen af blændingsafskærmning og omfanget af brugerstyring. 37

38 0 Det anbefales, at der etableres brugerstyring af rumtemperaturen i fyringssæsonen så brugeren kan regulere sit indeklima med minimum 3 grader. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere en beskrivelse af brugerens mulighed for at regulere rumtemperaturen i fyringssæsonen. 0 Det anbefales at der etableres brugerstyring af rumtemperaturen i sommerperioden via gående vinduer eller etablering af termoaktiv køling eller fjernkøl. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere tegninger og beskrivelser, der dokumenterer brugerens mulighed for at regulere rumtemperaturen i sommerperioden. 0 Det anbefales, at der etableres brugerstyring på den kunstige belysning ved arbejdspladser og at denne belysning opdeles i minimum to zoner - en zone langs facaden og en indeliggende zone. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere tegninger med zoneangivelser for brugerstyring og en beskrivelse af brugergrænsefladen. Der skal etableres et brugervenligt betjeningspanel eller en individuel browserstyret brugergrænseflade, hvor brugeren kan regulere sit indeklima på baggrund af de faktiske forhold i rummet - f.eks. den konkrete rumtemperatur. 0 Rådgiver eller entreprenør skal aflevere en beskrivelse af brugergrænsefladen og et teknisk datablad for, eller en teknisk beskrivelse af, selve betjeningspanelet. 38

39 Der skal udarbejdes et målings- og overvågningskoncept for projektet, der sikrer følgende: - Bygningen skal forberedes til SMART-GRID via SMART teknologi. - Måledata skal kunne overføres til EnergyKey og data skal kunne formidles visuelt til bygningens brugere - Monitorering skal opdeles i relevante bygningszoner, med det formål at sikre et datagrundlag for driftsmæssige optimeringer og mulighed for at anvende data til adfærdsregulering og/eller undervisningsformål. - Monitoreringsenhed skal være energieffektive. - Forbrugsmålere skal kunne fjernaflæses og efterleve den nye indkøbsvejledning fra bygningsstyrelsen. Det anbefales, at visualisering af forbruget sker i fællesarealer og at energiforbrug til skærme holdes på et minimum - evt. via skærme, som brugeren selv aktiverer. Det anbefales, at følgende monitoreres i bygningen: - Energiforbrug fordelt på forbrugstyper og bygningsafsnit - Rumtemperaturer, - Luftkvalitet Det anbefales, at driftspersonalet uddannes til at betjene skærme og systemer anvendt til visualisering af driftsdata. Det anbefales, at der formuleres en Baseline for projektet indenfor projektets første år, der sammenholdes med vejrdata. Baseline og rapporteret forbrug for projekterne bør gøres offentligt tilgængeligt på internettet. Der skal formuleres og dokumenteres et målings- og overvågningskoncept af energi og drift, således at det sikre at forbrugsværdierne løbende registreres med henblik på at administrere, drive og overvåge bygningen optimalt, samt uddannet personale til korrekt administrering af målings- og overvågningsinstallationer. 39

40 Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering TEMA: TRYGHED OG SIKKERHED Version 9. november TRYGHED OG SIKKERHED Brugerens oplevelse af tryghed og sikkerhed indgår, som en vigtig del af projektets sociale bæredygtighed. Temaet har endvidere en afledt indflydelse på byggeriets fremtidige markedsværdi og dermed på byggeriets økonomiske bæredygtighed. Temaet for tryghed og sikkerhed har tre fokusområder: - Brugerens oplevelse af sikkerhed og tryghed - Forebyggelse eller reduktion af skaders omfang i tilfælde af uheld og ulykker - Brand 40

41 12.2 SIKKERHED I TILFÆLDE AF ULYKKER OG BRAND Det er vigtigt at sikre bygningens værdier og brugernes sikkerhed i tilfælde af ulykker og brand MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV Alle Kommunens ombygninger skal som minimum overholde følgende krav: Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: Der skal udarbejdes følgende dokumentation: 0 Det anbefales, at fravælge indvendige og udvendige materialer, der i tilfælde af brand kan danne ætsende, giftige eller nedbrydende røggasser. Entreprenør afleverer brandtekniske datablade for alle indbyggede materialer. Kommunens bygninger skal overholde bygningsreglementet og brandmyndighedernes krav til det konkret projekt. 0 Det anbefales at der udarbejdes betjeningsvejledninger for ventilationsanlæg i tilfælde af røgudvikling eller giftige gasser i eller udenfor bygningen. Det anbefales, at der vælges materialer, der kun i meget begrænset omfang bidrager til røg- og brandudvikling og som ikke afgiver brændende dråber eller partikler. Rådgiver eller entreprenør afleverer betjeningsvejledning. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere en materialeliste, samt brandteknisk dokumentation for de indbyggede materialer. 41

42 Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering TEMA: BYGNINGENS INDRETNING Version 9. november BYGNINGENS INDRETNING En bygnings og et byrums indretningsmuligheder har stor indflydelse på projektets økonomiske og sociale bæredygtighed, samt en afledt effekt på projektets miljømæssige bæredygtighed. Rums og mellemrums mulighed for varierede og eventuelt multifunktionelle anvendelse bidrager til øgede muligheder for interaktion mellem bygningens bruger, samt interaktion mellem bygningens bruger og deres omgivelser. Rumdimensioners, konstruktioners og tekniske installationers fleksibilitet sikrer potentielt en lavere anlægsomkostning og miljøbelastning fra fremtidige ombygninger, renoveringer og tilbygninger. Temaet om indretning har følgende fokusområder: - Plandisponering - Rum- og bygningsdimensioner - Tekniske installationers fleksibilitet, kapacitet og tilpasningsevne

43 16.3 TEKNISKE INSTALLATIONERS TILPASNINGSEVNE Bygningers tekniske installationer er en af de bygningsdele med den korteste levetid. Her bestemmes levetiden ikke af materialernes holdbarhed men af den teknologiske udvikling, brugernes skærpede komfortkrav, ændringer i bygningens anvendelse og systemernes energi-effektivitet. MINIMUMSKRAV Alle Kommunens ombygninger skal som minimum ANBEFALING Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt DOKUMENTATIONSKRAV Der skal udarbejdes følgende dokumentation: overholde følgende krav: anbefales det, at projektet endvidere følger disse anbefalinger: 0 Det anbefales, at varmesystemet er dimensioneret til en fremløbstemperatur, der er 10oC lavere end kravet i DS 469: Ved eksisterende netværk til kommunikation mellem systemer og forskellige BMS systemer anbefales, at der vælges åbne og standardiserede protokoller. 0 Det anbefales at så mange som muligt af følgende funktioner indarbejdes i ét overordnet system: - Adgangskontrol, - Indbrudsalarm, - Tilstedeværelsesregistrering, - Vejrstation, - Solafskærmning, - Blændingsafskærmning, - Belysning, - Varme, - Ventilation, - Køling, - Elevatorer, - Energistyring, - Sanitære installationer, - Vindueskontakter - Solceller Rådgiver eller entreprenør skal aflevere et notat, der redegør for forudsætningerne for dimensionering af bygningens varmesystem. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere et notat, der redegør for hvorledes bygningsautomationen kommunikerer med eksisterende netværk, samt dokumentation for efterlevelse af DS Rådgiver eller entreprenør afleverer beskrivelse af CTS/BMS systemet inkl. en liste over funktioner, der indarbejdes i systemet. 43

44 Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering ORDLISTE Version 9. november 2015 A FORKLARING TEMA: Aalborg Absolutte Kommunes luftfugtighed klimastrategi (R21) Energi Absorptionsareal Adfærdsregulering Indeklima Affugtere Projektforberedelse Afgasning af inventar Akustisk komfort Arealudnyttelse pr. etage Indeklima As-Built tegninger Tegninger der er opdateret ved aflevering af byggeriet, så tegningerne Indretning Aflevering svarer til byggeriet. Astma & Allergi mærke Mærkningsordning for produkter, der er astma- og allergivenlige Indeklima Atmosfærisk Komfort B Baseline Begrebet dækker over brugerens oplevelse af luftkvaliteten og lufte afgivet til indeklima. En referenceværdi for bygningens erfaringsmæssige eller forventede ressourceforbrug (energi og vand) Indeklima Brugerstyring og monitorering, Projektforberedelse Befugtningsanlæg Befæstede arealer Belagte arealer, der ikke er permeable (se under p) Indeklima Arealanvendelse Befæstede Begrønningbyområder Overflader, facader, terræn der er beplantet Arealanvendelse Økonomisk Kvalitet Belysningens regelmæssighed Begrebet dækker over hvor jævn belysningen er i et rum eller en zone. Regelmæssighed beregnes ved at den laveste lysstyrke (lux) divideres med den højeste lysstyrke i rummet eller zonen. Indeklima beregning simulering Belysningsklasse E1 Vejregler for vejbelysning Tryghed og sikkerhed Belysningsstyrke Belysningsvinkler Tryghed Indeklimaog sikkerhed Beplantningskoncept Begrønning Arealanvendelse BIM-model BIM står for Building Index Modelling. Udtrykket anvendes for Vand Materialer, Byggeledelse tredimensionelle modeller der kan udveksles imellem forskellige programmer. Biodiversistet Et udtryk for hvor mange forskellige antal dyre- og plantearter der er på grunden. Beregning af biodiversitet kan ske efter forskellige metoder. Arealanvendelse Biofaktorberegning Biologisk cyklus BK2020 Blower-door test Blændingsafskærmning Blød bund Begrebet anvendes indenfor cradle to cradle om produkter der er indgår i et biologisk kredsløb - dvs. produkter, der kan nedbrydes naturligt (bionedbrydelige) BK2020 står for Bygningsklasse Bygningsklasse 2020 indgår i bygningsreglementet som en frivillig klasse for lavenergibyggeri og forbedret indeklima. En test der udføres for at teste en bygnings lufttæthed. Testen foretages ved et tryk på 50 Pa. Der skelnes mellem blændingsafskærmning og solafskærmning. Blændingsafskærmning dækker over afskærmning mod sollys, der generer brugerens syn. 44 Arealanvendelse Materialer Energi, Materialer Aflevering Indeklima Byggegrund

45 BMS System BMS står for Building Management System. Et BMS system er en udvidet CTS system, der i højere grad end CTS systemet kan interagere med brugeren. (CTS står for Central Tilstandskontrol og Styring). Indretning B-mærkede vinduer (Eref) Brandingværdi Brandsikringsforanstaltninger Brandtekniske Brugergrænseflade datablade Bruttoareal (SBA) Bygge Rating Skala (BEC) Bygningens fleksibilitet Image Bygningens Bygningsintegreret ressourceforbrug kunst Bygningsinteregreret udearealer Bülows Byrumsinventar arkitektoniske kvaliteter Bæredygtighedsspecialist C CE-Mærker Begrebet refererer til systemet for energimærkning af vinduer. Se evt. mærkede vinduer på Energivinduer.dk. NB: Der er metodefrihed når det kommer til vinduesproducenternes valg af rude, så hvis der vælges en anden rude til projektet kan dette påvirke det faktiske vindues energimærkning. Udtryk for elementer, der kan anvendes til markedsføring af projektets bæredygtighed (branding) Det skærmbillede som brugeren kan anvende til at se ind i bygningens CTS/BMS system. Bygningens ydermål inkl. vægge, nettoareal, teknikrum, skakte, depoter mv. En skala der anvendes til evaluering af bygherrens tilfredshed med tidsplaner, antal af fejl og mangler, rådgivning mv. Et udtryk for hvordan bygningens karakter opfattes af brugere og offentlighed. Kunst der er en del af bygningen og som ikke kan fjernes, hvis bygningen sælges Rum inde i bygningen, der har nogle af de samme anvendelser som udearealer (f.eks. Atrier, lysskakte mv.) Inventar opsat i uderum på matriklen eller i fællesområder, hvor bygningsejeren bidrager økonomisk til opsætning af inventaret. En person, der har erfaring med bæredygtigt byggeri (eksempelvis projektspecifikke helhedsorienterede bæredygtighedsstrategier, BREEAM, LEED, DGNB, Svanemærket mv.) CE-mærkning er en nøgleindikator for et produkts overholdelse af EUlovgivningen og muliggør varers fri bevægelighed på det europæiske marked. Producenten kan selv mærke sit produkt. Energi Økonomisk Kvalitet Tryghed og Brugerstyring sikkerhed og monitorering Bygningens indretning Materialer Brugerstyring Arealanvendelse, og monitorering Indeklima Brugerstyring Æstetik, Bygningens og monitorering indretning Arealanvendelse Materialer Æstetik Økonomisk Kvalitet Projektforberedelse Materialer, Aflevering 45

46 Chain-of Custody (CoC) Cirkulær Økonomi Cirkulæret clo (om kunstnerisk udsmykning) CO2 Commissioning Koncentrationen proces Chain-of-Custody anvendes om den dokumentation som en leverandør afleverer for, at alle parter, der har håndteret produktet fra materialeudvinding til og med leverandøren er certificeret og dermed kontrolleret af en mærkningsordning - eksempelvis FSC eller PEFC. Cirkulærøkonomi er et udtryk for en økonomisk model, hvor ressourcer inkl. penge betragtes som at indgå i et cirkulært flow. Cirkulær økonomi nedbryder dermed grænser mellem producenter, leverandører, forbruger og myndigheder. Begrebet dækker over den proces, der anvendes til at granske projektets ressourceforbrugende systemer i idé- og programmeringsfasen, projekteringsfasen, udførelsesfasen, idriftsættelsesfasen og driftsfasen. Ved idriftsættelsen suppleres entreprenørens funktionstest med en granskning af systemernes grænseflader - dvs. de steder hvor forskellige systemer grænser op til hinanden. Materialer Økonomisk kvalitet Æstetik Indeklima Brugerstyring Aflevering og monitorering Cradle2Cradle CTS Cyklisme - anlæg/system D Dagslysberegninger Dagslysfaktor Dagslyssimuleringer Dansk indeklimamærke Design for sustainability DGNB systemets Vandberegning krav Drift- Driftsaftale og plejeplan Driftsenergi- vedligehold Driftsmæssig optimering Serien : DS :2013 Cradle2Cradle er et amerikansk certificeringssystem for produkter, som Real Dania m.fl. I perioden 2010 til 2012 har videreudviklet til et paradigme for bæredygtigt byggeri. Paradigmet fokuserer på tekniske og biologiske cyklusser for ressourcer anvendt til byggeriet. Læs mere hos Vugge til Vugge Danmark. Dagslysfaktoren (%) beregnes som forskellen mellem belysningsniveauet (lux) på taget af bygningen og belysningsniveauet (lux) i et måleplan inde i bygningen (f.eks. På bordpladen) ved en overskyet himmel. Et certifikat udviklet af Teknologisk Institut, hvor producenten får dokumenteret at et produkt er et såkaldt 'lav-emissions' produkt - dvs. et produkt med lav afgasning af opløsningsmidler til indeklimaet. Certifikatet dokumenterer endvidere omfanget af partikelafgivelse til indeklimaet. Et udtryk for byggeri der er designet til at være bæredygtighed, men hvor bæredygtigheden ikke er realiseret eller dokumenteret i det endelige projekt. Den energi der forbruget i bygningens brugsfase (dvs. fra afleveringstidspunktet og frem til bortskaffelse af bygningen) Dækker over en optimering af bygningens ressourceforbrug til f.eks. vand og energi i bygningens driftsfase. 46 Materialer Energi, Transport Indeklima, af brugere Bygningens indretning Indeklima Indeklima Aflevering Indledning, Vand Materialer Arealanvendelse Materialer Brugerstyring og monitorering Indeklima Bygningens Aflevering indretning Indeklima Energi Bygningens indretning

47 Serien DS/EN ISO 7730 E Ecolabel Ecolabel er den organisation, der står bag certificering af produkter jf. Svanemærket og Blomsten. Se evt. Efterklangstid Det antal sekunder, som det tager lydniveauet i et rum at aftage med 60 decibel. Empirisk bevis Forskning der ikke kan dokumenteres via beregning, men i stedet dokumenteres via et antal observationer Endimensionel Energiberegningberegning af varmestrømmen Energi-effektiv End-of-life Et udtryk for de ressourcer, der anvendes i forbindelse med bortskaffelsen af byggeriets materialer. Energimærke (A, A+) EnergyKey EPD'er Et mærke, der giver udtryk for hvor meget energi eller vand et produkt bruger i driftsfasen - f.eks. en vaskemaskine eller et køleskab. Mærkningsordningens skala varierer fra produkttype til produkttype. EnergyKey er et system, der er udviklet til monitorering af energiforbrug i større bygninger. EPD står for Environmentalt Product Decleration, der også benævnes MiljøVareDeklaration (MVD). EPD / MVD'er fra producenten anvendes til at dokumentere miljøbelastningen fra de forskellige faser af en byggevares levetid (udvinding, produktion, drift og bortskaffelse). EPD'er og MVD'er kan anvendes til LCA beregninger (se under L) Indeklima Energi Indeklima Materialer Indeklima Indeklima, Æstetik Indeklima Energi Indeklima Materialer Vand Projektforberedelse, Brugerstyring og monitorering Materialer EU F 5 motorer Facadeintegrerede udearealer Fairtrade ID Feasibility studie Udearealer der er indbygget i facaden - f.eks. Altaner, balkoner, svalegange og tagterrasser. Det dokument, der sikrer, at producenten af et Fair Trade produkt kan identificeres. En analyse af et projekts potentialer - f.eks. en analyse af forskellige typer vedvarende energi i forhold til en række definerede fokusområder. Byggeledelse Arealanvendelse Materialer Projektforberedelse Finstøv Fjernkøl Flygtige Organiske Stoffer (VOC) Stoffer der afgives til luften og med tiden opblandes med rumluften Byggegrund Brugerstyring Indeklima og monitorering hvormed koncentrationen af stoffet reduceres til det helt forsvinder. FM personale Det personale, der er ansat til at drifte og vedligeholde en bygning - f.eks. Aflevering en vicevært, bygningsadministrator eller varmemester Forbrugstyper Forbrugsværdier Brugerstyring Projektforberedelse og monitorering Forenklet Formaldehyd tabelprocedure Formidlingsværdi Indeklima Forsuring (AP) Opstår når luft, jord eller vand udsættes for syrepåvirkning. Økonomisk Materialer Kvalitet 47

48 Fotokemisk ozondannelse (POCP) FSC -certificering G Global opvarmning (GWP) Grundvandskøling belægninger Grønne facader Gråt spildevand tage Den fotokemiske ozon dannes ved, at udledte, flygtige organiske forbindelser (VOC er) reagerer med kvælstofoxider (NOx) ved oxidation af sollys. Smog kan være et produkt af denne proces. Biltrafik er den væsentligste kilde til kulbrinter og kvælstofoxider, men også andre anvendelser af fossile brændsler spiller en rolle. Kulbrinter udsendes fx også ved afdampning af opløsningsmidler. Ozon er uundværligt som ozonlag i atmosfæren, men er samtidig en alvorlig kilde til luftforurening ved jordoverfladen. Ved jordoverfladen har ozon en række skadelige virkninger, såvel for menneskers helbred som på vilde planter og landbrugsafgrøder, idet fotokemisk ozon angriber organisk stof i både planter og dyr. FSC står for Forest Stewardship Council. FSC certifikatet repræsenterer sikkerhed for ansvarlig skovhugst samt forbedrede levevilkår for lokalbefolkningen i skove verden over. FSC varetager både miljø, mennesker og økonomiske forhold. FSC-certifikater skal fornys hvert år, hvor en uvildig tredjepart kontrollerer arbejdsforhold og ansvarlig skovhugst hos leverandøren og hans producenter. Den globale opvarmning betegner den aktuelle klimaændring, der medfører en stigning i den globale gennemsnitstemperatur. Spildevand fra byggeri indeholder store mængder af organisk stof, næringssalte og partikler. Spildevandet opdeles i sort og gråt spildevand. Sort spildevand kommer fra toiletter og rummer en stor del af husspildevandets samlede forureningsindhold, mens gråt spildevand kommer fra køkken, bad og vask. Materialer Materialer Materialer Indeklima Vand, Arealanvendelse H Habitater Helhedsplan I Identitetsforstærkende Habitat er inden for økologien det præcise levested for en levende organisme eller for et samfund af organismer. Ordet bruges ofte ensbetydende med biotop, dog sådan at engelsktalende forfattere foretrækker habitat, mens skandinaviske og tyske foretrækker biotop. Tiltag der forstærker et områdes karakter (identitet) og brugerens oplevelse af bygningens eller områdets karakter. Arealanvendelse, Indeklima Arealanvendelse Idriftsættelsesmatrice Det skema der anvendes til commissioning processen (se under c). Projektforberedelse Ikke befæstede arealer Arealer der ikke er befæstede (se under b). Arealanvendelse 48 Æstetik

49 ILO-konventioner Indeklima simulering Indeklimarapport Indreguleringsrapport Integrerede beslutningsprocesser Interdisciplinært designteam Den internationale arbejdsorganisation (ILO) er FN s faglige organ for arbejdsmarkedsspørgsmål. ILO har som grundlæggende mål at bekæmpe fattigdom og fremme social retfærdighed. Opgaverne ligger i at fremme beskæftigelse, forbedre arbejdsvilkår i hele verden samt værne om faglige frihed og rettigheder. ILO konventioner beskriver tiltag til at realisere ovenstående mål. En simulering, der dokumenterer hvordan indeklimaet i bygningen forventes at blive. Der anvendes forskellige programmer til simulering af temperaturer, luftkvalitet, lyd og lys. En rapport der redegør for resultaterne af commissioning processen (se under c). Processer der sikrer at beslutninger tages på baggrund af forskellige faglige betragtninger. Et design team, der består af mange forskellige fagligheder og som samarbejder om løsninger fra begyndelsen af projektet. Materialer Indeklima, Projektforberedelse Indeklima Projektforberedelse Projektforberedelse J Jomfruelig land Land der ikke tidligere har været anvendt til bygninger, veje, landbrug. Byggegrund Jævndøgn K Kognitiv begrænsning Kognitive vanskeligheder ses i sammenhæng med en lang række handicap og sygdomme. Kognitive funktioner er de mentale processer i hjernen, der gør, at vi kan opfatte verden, tænke og problemløse. Kognitive vanskeligheder kan være problemer med: Koncentration og opmærksomhed, læring og hukommelse, planlægning og problemløsning, forståelse og brug af sproget, genkendelse af genstande, bearbejdning af synsindtryk og bedømmelse af afstande. Desuden kan der ved hjerneskader være problemer med den sociale kognition, fx ændret indlevelsesevne, manglende evne til at læse andres følelser eller til at reflektere over sig selv. Indeklima Tilgængelighed Kollektiv forsyning Kommuneplantillæg Komponentniveau H.029 Konstruktioners Konstruktiv træbeskyttelse fleksibilitet Kunstig Kvarteret belysnings image og lysstyrke Kvælstof tilstand Køretøjets miljøbelastning Fjernvarme, bygas, vand, elektricitet, der kommer fra et fælles ledningsnet. Hermed menes bygningsdele. Eksempler på komponenter er: vinduer, facadebeklædning, bærende konstruktioner, elevatorer, lamper, lette vægge mv. Den danske betegnelse kvælstof bruges i daglig tale både om grundstoffet N og om molekylet N2, men kvælstof bør ifølge Kemisk Ordbog alene anvendes om molekylet. 49 Energi Byggegrund Materialer Bygningens Materialer indretning Arealanvendelse Byggegrund Byggeledelse

50 L LCA LCC - Værktøjet/Beregning Ledelinjer levetidstabel LEK2015 Levetidsomkostninger (LCC) Livscyklus beregning (LCA) Logbog Lokal Afledning af Regnvand (LAR) Luftbåren Luftkvalitet støj Lux Lydkomfort Lydluftsisolation Lysforurening Ledelinjer er knopper eller lignende, der indgår som en del af belægninger til at markere ganglinjer for personer med nedsat syn. LEK2015 er forkortelsen for Lavenergiklasse 2015, der er defineret i det danske bygningsreglement fra Beregning af de økonomiske omkostninger i byggeriets levetid, dvs. omkostninger til anlæg, vedligehold, udskiftning, drift og evt. bortskaffelse. Beregning af en bygnings eller et produkts miljøpåvirkninger fra byggeriets eller produktets levetid. En logbog bruges til at indsamle noter om processer - eksempelvis en logbog for commissioning. Begrebet 'lokal afledning af regnvand' anvendes om regnvand der håndteres på byggeriets matrikel. Der er forskellige muligheder for at håndtere regnvand. Se evt. Aalborg Kommunes LAR katalog. Lysforurening er et udtryk for kunstigt lys, der generer dyre- eller menneskeliv. Ved valg af belysningsarmaturer bør fokus være på at undgå at lys rettes imod habitater (se under h) eller mod bygninger, hvor lyset kan være til gene. Materialer, Økonomisk kvalitet Indeklima Materialer Økonomisk Kvalitet, Projektforberedelse Materialer Materialer Vand Indeklima Brugerstyring Indeklima, Tryghed og monitorering, og sikkerhed Indeklima Arealanvendelse, Indeklima Lystransmittans M Projektforberedelse Markedsværdi Den værdi som et byggeri kan sælges for. Byggegrund Mekanisk Mikroklimaventilation Det lokale klima, der er udenfor bygningen på tag og i terræn. Indeklima Arealanvendelse Miljøemissioner Miljømærke F.eks. Svanemærket, Blomsten, Indeklimamærket Materialer Miljømæssig bæredygtighed Mobilitetsanalyse konsekvens En analyse af nuværende og kommende brugeres transportbehov. Analysen fokuserer på at sikre de samme eller bedre transportvilkår for bygningens kommende brugere. Byggeledelse, Brugerstyring og Indledning, monitorering Bygningens Byggegrund, Transport af brugere Monitorering Løbende kontrol af bygningens forbrug af vand og energi Brugerstyring og monitorering, Motorisk begrænsning Når en person har et handikap, der påvirker personens evne til at bevæge Byggeledelse, Tilgængelighed Projektforberedelse dele af kroppen. N Naturlig Naturressourcer ventilation Nytteareal (NA) Møblerbare arealer inkl. depoter, garderobe, køkkener, tekøkkener, serverrum, kopirum mv. og ekskl. ikke møblerbare gangområder, trapper, elevatorer, teknikrum. 50 Indeklima Materialer Bygningens indretning

51 Nyttelastreserver Næringssaltbelastning (EP) O On-site genbrug Operativ rumtemperatur Overvågningsinstallationer Ozonnedbrydning (ODP) P PEFC - Certificering Permeable belægninger Plandisponering Primær energi Psykisk Sundhed velbefindende Når konstruktionerne en en bygning er dimensioneret til en højere nyttelast end nødvendigt. Nyttelasten bestemmes på baggrund af mængden af inventar og antal personer. Næringssaltbelastning kan defineres som en berigelse af vandmiljøet med næringssalte, der fører til en øget produktion af plankton, alger og højere akvatiske planter. Med tiden fører dette til en reduktion i vandkvaliteten og i udnyttelsesværdien, som er i området Når nedtagne fra eksisterende bygninger eller udgravede materialer genbruges på matriklen. Overfladernes temperatur og solstråling har dog lige så stor indflydelse. Lufttemperaturens og strålingstemperaturens indflydelse sammenvejes i et indeks kaldet den operative temperatur. Den operative temperatur afviger normalt ikke meget fra lufttemperaturen, og vejledninger for den operative temperatur kan derfor bruges også for lufttemperaturen. I nogle tilfælde kan forskellen på den operative temperatur og lufttemperaturen være til at bemærke. Det stratosfæriske indhold af ozon forstyrres som en konsekvens af menneskeskabte emissioner af halocarboner dvs. CFCer, HCFCer, haloner og andre gasser der indeholder klor og/ eller brom. Disse stoffer forøger nedbrydelsen af stratosfærisk ozon, og ozonindholdet i stratosfæren er derfor faldende. PEFC er en international non-profit, ikke-statslig organisation hvis arbejde er dedikeret til at fremme bæredygtig skovforvaltning i hele verden. Læs mere på Overflader, hvor vandet kan trænge igennem - f.eks. beplantning, armeret græs, permeabelt asfalt. Begrebet dækker over hvordan funktioner og rum i bygningen er fordelt, hvor møblerbare rummene er og hvilke faciliteter, der er til rådighed for brugerne. Ved primær energi forstås råolie, naturgas og forskellige former for vedvarende energi, herunder vind, biomasse og affald. Opgørelse af primær energiproduktion i Danmark vil således omfatte udvinding af olie og gas samt diverse vedvarende kilder. Den primære energi omfatter procesenergi og brændværdi for materialerne. Materialernes brændværdi omfatter den energi, som er bundet i materialerne, og som kan udnyttes ved forbrænding. 51 Bygningens indretning Materialer Byggeledelse Indeklima Projektforberedelse Byggegrund Materialer Materialer Vand, Arealanvendelse Bygningens indretning Energi Indeklima Æstetik

52 Psykologisk indeklima Proces udstyr Q R Radonstråling REACH datablade klasse 1-4 Begrebet dækker over tiltag, der påvirker brugerens psykologiske velbefindende. Det udstyr der bruges til processer i et byggeri - f.eks. Køleanlæg, serverrum mv. REACH trådte i kraft 1. juni 2007, og implementeres trinvist over 15 år. Målet med REACH er sikre et højt beskyttelsesniveau for mennesker og miljø og at øge virksomhedernes konkurrenceevne og innovation. Fælles regler for alle medlemslande skal sikre at det indre marked fungerer efter hensigten. REACH vil medføre, at alle virksomheder får mere grundlæggende viden om kemiske stoffers miljø- og sundhedsfarlige egenskaber og større selvstændigt ansvar for at håndtere de kemiske stoffer forsvarligt. Det grundlæggende ansvar for at skaffe viden om stoffernes egenskaber og risikoen ved deres anvendelse lægges hos kemikalie-producenter og importører. Herudover indføres krav om mere effektiv kommunikation mellem leverandørerne og brugerne af kemiske stoffer. Æstetik Projektforberedelse Byggegrund Aflevering, Byggeledelse Recycled Content Begrebet anvendes om produkter, hvor der indgår genbrugsmaterialer til produktionen af nye materialer - f.eks. cement og plastprodukter Materialer Regnvandsopsamling Rekreative elementer Elementer der bidrager positivt til brugeres eller besøgendes rekreation - dvs. som giver mulighed for hvile og afslapning. Relativ Rentabilitet luftfugtighed Ressource-effektiv privatbilisme Robuste Rumdimensioners løsninger Rumluft koncentration fleksibilitet Rør-i-rør løsninger Begrebet anvendes om investeringer, der vurderes at kunne betale sig indenfor en given tidsramme. Når personer anvender køretøjer, der har en lav miljøbelastning - f.eks. Elbiler, Brintbiler. En løsning, hvor vandrør består af to rør - et rør inde i et rør. Dette reducerer risikoen for skader fra lækager. Vand Indeklima Energi Bygningens indretning, Projektforberedelse Transport af brugere Materialer Indretning Indeklima Materialer S Sam-simulering Når dagslys og kunstlys simuleres samtidig i den samme beregning. Indeklima Indeklima 224 Tilgængelighed SBi-anvisning 230 Energi SBi's checklister Semi-offentlige Områder der delvist er åbne for offentligheden. Tilgængelighed 52 Arealanvendelse

53 Sensorisk begrænsning En belastning af brugerens sanser Tilgængelighed SMART-GRID SMART-Teknologi Smudsopsamling Måtter og riste der opsamler smuds ved bygningens indgange og dermed reducerer den mængde skidt, der kommer med ind i bygningen. Brugerstyring og monitorering, Materialer Strålingsbelastning Svanemærke (radiofrekvente Synergi Målet med Svanemærket er at certificere produkter, der bidrager til et renere miljø og større sundhed hos personer, der kommer i berøring med produkterne. Se mere på Synergi er samvirket mellem to eller flere tiltag, som giver en større effekt end blot summen af de enkelte tiltag giver hver for sig. Bygningens Vand indretning Arealanvendelse Systemers Systemgranskning energi-effektivitet En granskning af de systemer, der indarbejdes i bygningen. Bygningens Projektforberedelse indretning Systemgrænseflader Grænseflader er de grænseflader mellem systemerne i en bygning - f.eks. Grænsefladen mellem automatisk solafskærmning og kunstig belysning. Aflevering T installationers robusthed fleksibilitet Tekniske indeklima systemers tilpasningsevne Termisk komfort Termoaktiv køling Termografering Når en bruger oplever termisk komfort er han/hun tilfreds med de temperaturer der er i rummet. Brugerens oplevelse af rummets temperatur består af flere elementer (se operativ rumtemperatur). Elementer i byggeriet der aktiverer den termiske masse i bygningens konstruktioner - f.eks. Termoaktive dæk (vandrør der er støbt ind i betondækkene). Termografi er en måde at udføre temperaturmålinger på ved hjælp af varmestråling. Varmestråling er infrarød stråling. Termografi udføres med infrarøde termografiske kameras som virker efter samme princip som et infrarøde øretermometer blot med mange punkter der opbygger et billede. Et termografisk billede bliver farvelagt med farver efter hvor høj temperaturen er i hvert punkt. Termografisten kan selv bestemme hvilket temperaturinterval hver farve skal have. Termografiske billeder er særligt i dag i Danmark kendt fra bygningstermografi hvor de bruges til at undersøge varmetab i huse. Hyppigt anvendes de også til elektriske installation, maskiner og andre industriinstallationer for at undgå fejl og brand. I lægevidenskaben har teknikken også fundet indpas dog med sin begrænsning af kun at kunne se overflade temperaturen og ikke hvad der forgår inden i os. Bygningens Energi indretning Indeklima Brugerstyring og monitorering Aflevering 53

54 Tilgængelighed Tilgængelighedsauditør Tilgængelighedsrevisor Totaløkonomisk Traktose beregning (LCC) Trinlydsisolation Tværfagligt design team U Udeluftens Udlejning 3. kvalitet UGR simuleringer part Et handicap skal ikke ses som en mangel ved det enkelte menneske, men som et misforhold i mødet mellem personens forudsætninger og den måde det omgivende samfund er indrettet på. Et handicap er altså et udtryk for en kløft mellem individets forudsætninger og miljøets krav til funktion på forskellige områder, der er væsentlige for et menneskes selvstændighed og uafhængighed. Ordet "handicap" er ofte blevet identificeret med en medicinsk diagnose og centreret om individet. Ved i stedet at anvende betegnelsen "nedsat funktionsevne" fokuseres mere på relationen mellem en persons nedsatte kropslige eller psykiske funktion og mulighederne i det omgivende samfund. Det fysiske miljø har mange steder slet ikke taget højde for andre mennesketyper end gennemsnitsmennesket. Men man bør huske på, at det handicap et menneske oplever, i høj grad er afhængigt af, i hvilket omfang miljøet er tilrettelagt for vedkommende. Jo større misforholdet er mellem individets forudsætninger og miljøets krav til funktion, desto mere alvorligt bliver handicappet. Graden af handicap er med andre ord forskellig i forskellige miljøer. Tilgængelighed handler om at udforme miljøet på en sådan måde, at der tages hensyn til individets forudsætninger, hvorved individets funktionsevne øges betydeligt. Tilgængelighed kan derfor defineres som værende en foranstaltning, hvorved samfundets krav til menneskers funktionsevne mindskes. En eksamineret person der er specialiseret i at analysere bygningers tilgængelighed - auditøren er uvildig og kan vurdere tilgængelighedsrevisorens arbejde. En person der er specialiseret i at analysere vej og parkarealers tilgængelighed. Traktose er en tilstand, hvor jord er så komprimeret af tung kørsel fx med traktor, at alt plantevækst er umulig. Tilstanden kendes ved anlæg af huse, hvor den tunge arbejdskørsel med maskiner gør det umuligt at anlægge have. Tilstanden kan kun ændres ved at grubbe jorden og løsne den. Simuleringer af blænding fra den kunstige belysning. UGR står for Uniformity Glare Ratio. 54 Vand Tilgængelighed Tilgængelighed Energi, Byggeledelse Økonomisk Kvalitet Indeklima Projektforberedelse Byggegrund Arealanvendelse Indeklima

55 V Varmegenvinding Varmeøer Vedvarende energi Vejnettets Ventilationsrate kvalitet Visualisering Vand Væk Visuelt Visuelle indeklima relationer Visuel Komfort En faktor der beskriver hvor stor en andel af varmen i f.eks. Udsugningsluften i et mekanisk ventilationsanlæg, der kan genvindes via en veksler. En varmeø er et område med bymæssig bebyggelse som er varmere end det omkringliggende landskab. Varmeøer skyldes en højere varme-absorption af overfladerne i byen og mindre skygge fra træer og anden vegetation. Varmeøer kan forebygges via fravalg af mørke belægninger og tilvalg af lyse belægninger eller beplantede overflader. Vedvarende energi (eller alternativ energi) er en fællesbetegnelse for energiformer, der ikke har begrænsede reserver, men dog er begrænsede i deres øjeblikkelige forekomst. De fleste vedvarende energiformer stammer fra solen, med undtagelse af nogle få energiformer, der stammer fra Månens påvirkning af Jorden (især tidevandsenergi). Eksempelvis er vind og bølger et resultat af solstråling, der opvarmer jord og luft, og al energi opsparet i liv stammer fra solen. De forbindelser der er mellem et rum og et andet rum - eller mellem et rum og et udeareal, som brugeren oplever via sit syn. Når en bruger oplever visuel komfort er han/hun tilfreds med belysningsniveauet i rummet. Den visuelle komfort påvirkes af dagslysforhold, kunstig belysning, overfladers farver og farvegengivelse. Vand Arealanvendelse Energi Energi Transport Indeklima af brugere Brugerstyring Materialer og monitorering Bygningens indretning Indeklima Wildcard X Y Z Zoneopdelt termisk simulering Æ ØØkonomisk Økonomisk bæredygtighed konsekvens Når en person bliver inviteret til at deltage i noget, som vedkommende ikke har kvalificeret sig til på traditionel vis - f.eks. en ung kunstner, der bliver inviteret til en konkurrence sammen med en række erfarne kunstnere. En termisk simulering, der er opdelt i et antal zoner med forskellige forudsætninger. Æstetik Indeklima Byggeledelse, Brugerstyring og Indledning, monitorering Bygningens 55

56 Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering BILAGSLISTE Version 9. november 2015 BILAGSLISTE Bilag 01: DGNB Systemets bilag 1 for miljørisici relateret til byggevarer. Bilag 02: DGNB Systemets bilag 2 for miljørisici relateret til byggevarer. Bilag 03: DGNB Systemets bilag 3 for miljørisici relateret til byggevarer. Bilag 04: DGNB Baggrundsvidens om tilgængelighed. Bilag 05: DGNB Systemets bilag for cykelparkeringsnorm. Bilag 06: Aalborg Kommunes sammenfattende vurdering på arkitektonisk helhedssyn. Bilag 07: DGNB systemets bilag for plandisponering. Bilag 08: DGNB systemets figur 1 - Livscyklusvurdering (LCA) miljøpåvirkninger. Bilag 09: SBi vejledning levetider Bilag 10: Eksempel på byggeprogram Bilag 11: Integreret designproces Bilag 12: Bæredygtighedsmål Bilag 13: Biofaktor 56

57