Aalborg Kommune Bæredygtighedsmanual for nybyggeri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aalborg Kommune Bæredygtighedsmanual for nybyggeri"

Transkript

1 Aalborg Kommune Bæredygtighedsmanual for nybyggeri

2 Bæredygtighedsmanual - Nybyggeri INDHOLDSFORTEGNELSE Version 16. januar 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Side 2 Byggegrund Side 3 Projektforberedelse Side 5 Byggeledelse Side 8 Aflevering Side 10 Materialer Side 12 Energi Side 16 Vand Side 19 Arealanvendelse Side 21 Økonomisk kvalitet Side 25 Indeklima Side 28 Brugerstyring og monitorering Side 32 Tryghed og sikkerhed Side 34 Tilgængelighed Side 36 Transport af brugere Side 37 Æstetik Side 38 Bygningens indretning Side 40 Ordliste Side 45 Bilagsliste Side 53 1

3 Bæredygtighedsmanual - Nybyggeri INDLEDNING Version 16. januar 2015 INDLEDNING Denne bæredygtighedsmanual er udarbejdet af Aalborg Kommune i samarbejde med Rambøll Danmark A/S. Manualen er finansieret af SmartCityDK med det formål, at manualen skal deles og kunne anvendes af de øvrige kommuner i Region Nordjylland. Manualens målgruppe er: - Aalborg Kommunes projektledere og medarbejdere i AK Bygninger - Byggesagsbehandlere i Aalborg Kommune - Støttet byggeri i Aalborg Kommue - Andre Kommuner i Region Nordjylland - Håndværkere og leverandører - Indkøbsansvarlige i Aalborg Kommune - Rådgivere - Borgere, private bygherrer og andre interesserede Formålet med manualen er at sikre et fælles fundament for bæredygtigt byggeri i Aalborg Kommune. Manualen indeholder derfor en række minimumskrav, anbefalinger og dokumentationskrav for nybyggeri, tilbygninger, renoveringer og ombygninger. Disse krav og anbefalinger er opbygget om en række temaer indenfor miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Forud for aflevering af manualen ligger tre workshops faciliteret af Rambøll, hvor følgende personer har bidraget til manualarbejdet: Aalborg Kommune Jens Hammer Kurt Krogh Christensen Bent Marlo Larsen Christina Grann Myrdal Kristina Rosenby Anders Ravnemose Christian Byrjalsen Bertil Møller-Jensen Kit Bos Steffen Lervad Thomsen Aak-bygninger Aak-bygninger Miljø- og Energiforvaltningen Miljø- og Energiforvaltningen By- og Landskabsforvaltningen By- og Landskabsforvaltningen Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Sundhed og Kulturforvaltningen Miljø- og Energiforvaltningen Eksterne Peter Helge Staun Trine Saaby Hanne Tine Ring Hansen Claudia Garante Carina Svejstrup Hedevang Alle fotos anvendt i manualen er fra Colourbox. Vesthimmerlands kommune SmartCity.dk Rambøll Rambøll Rambøll Manualen er opbygget i Excel som et dynamisk værktøj med mulighed for sortering på kriterier via stikord. Første version af manualen afleveres den 15. december Denne manual er en 'beta'-version, som Aalborg Kommune efterfølgende tilpasser i takt med, at manualen afprøves og anvendes på projekter. Beta-versionen afskaffes, når manualen er politisk behandlet og godkendt. Alle kommentarer og ønsker til ændringer i manualens indhold skal sendes til Kurt Krogh Christensen på Manualen kan printes til en PDF-fil i 'file' fanen og indsættes i PDF-filen med manualens for- og bagside. Kommunens minimumskrav og anbefalinger for bæredygtighed er opdelt i følgende temaer: 1. Byggegrund 2. Projektforberedelse 3. Byggeledelse 4. Aflevering 5. Materialer 6. Energi 7. Vand 8. Arealanvendelse 9. Økonomisk kvalitet 10. Indeklima 11. Brugerstyring og monitorering 12. Tryghed og sikkerhed 13. Tilgængelighed 14. Transport af brugere 15. Æstetik 16. Bygningens indretning Hvert af de viste temaer har en selvstændig fane i manualens excelark. Herfra linkes til minimumskrav, anbefalinger og dokumentationskrav i manualens bruttoliste. Selve bruttolisten følger DGNB systemets krav. Denne er endvidere forberedt til søgning på udvalgte bygningskomponenter og fremtidig differentiering af Kommunens minimumskrav og anbefalinger i forhold til forskellige bygningstyper. Ændringer i manualens minimumskrav, anbefalinger og dokumentationskrav sker i filen 'bruttoliste'. Det er vigtigt at filerne for 'bruttoliste' og de 4 manualer ikke skilles ad, idet dette deaktivere links i manualerne. Alle minimumskrav, anbefalinger og dokumentationskrav er linket til et tema. Celler uden indhold er pt. skjult med hvid tekst. Ved tilføjelse af tekst, skal alle rækker i temaerne 'unhides' ved at højreklikke på rækken og venstreklikke på 'unhide'. Herefter skal alle celler i temaerne markeres og sort tekstfarve vælges. 2

4 Bæredygtighedsmanual - Nybyggeri TEMA: BYGGEGRUND Version 16. januar 2015 INDSÆT EVT. FOTO BYGGEGRUND Byggegrunde kan bidrage til det samlede byggeprojekts bæredygtighed ved at sikre bevaring af grønne arealer og jomfrueligt land og markedsværdi. En byggegrund kan have en eller flere af følgende karakteristika, der bidrager til projektets bæredygtighed: - Grunden har tidligere været anvendt til industrielle eller bygningsmæssige formål. - Grunden har gode transportforbindelser til glæde for bygningens nuværende og/eller fremtidige brugere. - Grunden ligger i tæt forbindelse med servicefunktioner, der er til glæde for bygningens daglige brugere og deres gæster. - Grunden er sikret - eller kan sikres - imod fremtidige klimaforandringer (eksempelvis oversvømmelser og temperaturforandringer). - Eventuel forurening har været håndteret - eller bliver håndteret - forsvarligt. RISIKOVURDERING AF BYGGEGRUNDEN For at forebygge bygningsskader som følge af naturkatastrofer skal der ved valg af byggegrunden foretages en vurdering af risiko for forskellige typer naturkatastrofer og risiko for forurening, stråling mv. Bygninger udsættes for påvirkninger fra omgivelserne, vejret og det miljø det etableres i. Når der skal vælges en grund til projektet, skal der derfor tages hensyn til de miljøpåvirkninger, der kan påvirke området, bygningen, brugernes helbred og sikre at disse begrænses eller i bedste fald elimineres. Der skal derfor laves en analyse af områdets miljømæssige påvirkninger. 0 Bygherre udarbejder et notat omkring miljørisici ved valg af byggegrund. Der skal gennemføres en vurdering af risiko for oversvømmelse i forbindelse med valg af byggegrund. 0 Bygherre udarbejder notat om risiko for oversvømmelser og tiltag til forebyggelse af skader Hvis der vælges en byggegrund med risiko for oversvømmelse, skal der gøres tiltag for at forebygge oversvømmelse af byggeriet i overensstemmelse med Kommuneplantillæg H Der skal gennemføres en analyse af udeluftens indhold af: - Finstøv, - Ozon, - Kvælstof Bygherre bestiller analyse af udeluftens kvalitet og videreformidler resultatet til relevante beslutningstagere. Det anbefales, at indsamlede data anvendes som grundlag for kommende kommunalplaner og implementering af tiltag, der kan forbedre udeluftens kvalitet. Der skal gennemføres en analyse af det udendørs støjniveau og vælges tiltag, der sikrer acceptable støjniveauer i bygningen. 0 Bygherres bestiller en analyse af ekstern støj og formidler resultatet til relevante beslutningstagere. Der skal gennemføres en analyse af jordforurening på grunden og jordbundens sammensætning. Det anbefales at forurenede grunde vælges fremfor udnyttelse af jomfrueligt land. Endvidere anbefales det, at byggegrunde med blød bund fravælges, da dette kan have økonomiske konsekvenser. Bygherre bestiller en analyse af jordforurening og jordbundsforhold. 0 Det anbefales, at der udføres målinger af, om der er elektromagnetiske felter i området. Bygherre bestiller en elektromagnetisk måling og vurderer grundens anvendelsesmuligheder på baggrund af resultatet. 3

5 Der skal gennemføres en analyse af risiko for radon på grunden. Er radonstrålingen i klasse 1 til 4 skal bygningen radonsikres. 0 Bygherre undersøger radonstrålingen på grunden og stiller krav om radonsikring, hvis dette er nødvendigt. OMRÅDETS IMAGE OG TILSTAND Det er vigtigt, at Kommunens bygninger etableres i et område, hvor de rent socialt, funktionelt og visuelt bidrager positivt til udvikling af kvarterets image og tilstand. Det anbefales at der gennemføres en analyse af kvarterets image og tilstand. Analysen bør anvendes til at forstærke og/eller forbedre kvarterets image og tilstand. Dette er især relevant i socialt belastede områder. Bygherre gennemfører en analyse af kvarterets image, kriminalitet og tilstand, og identificerer tiltag til forstærkning og/eller forbedring af dette image. 4

6 Bæredygtighedsmanual - Nybyggeri TEMA: PROJEKTFORBEREDELSE Version 16. januar 2015 INDSÆT FOTO PROJEKTFORBEREDELSE Tidlig integration af projekters bæredygtighedsmål har vist, at det er muligt at opnå en høj grad af bæredygtighed i byggeprojekter uden en væsentlig anlægsmæssig merinvestering. En fokuseret projektforberedelse er derfor vigtig for at sikre en tidlig forventningsafstemning omkring projektets bæredygtighed, samt en bearbejdning af projektets bæredygtighedsstrategi i form af en række bearbejdede koncepter indenfor miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Temaet om projektforberedelse har derfor følgende fokusområder: - Projektforudsætninger, herunder byggeprogram, kontraktforhold - Konceptudvikling PROJEKTFORUDSÆTNINGER Veldefinerede projektforudsætninger kan medvirke til en højere success rate og en større økonomisk træfsikkerhed i byggeprojekter. Afklaring af projekters forudsætninger er derfor et vigtigt element i ethvert bygger og især i bæredygtigt byggeri, der kræver en tidlig identificering og afklaring af mål, tiltag og rentabilitet. 0 Det anbefales, at projektets mål for bæredygtighed og krav til ydelser formuleres for det konkrete projekt med det formål, at sikre tidlig integration af bæredygtighedsmål og dermed også optimale betingelser for et minimalt behov for ekstra investeringer i projektets bæredygtighed. Bygherre indarbejder krav til bæredygtighed i byggeprogrammet. Aalborg kommunes notat om "eksempel på byggeprogram" skal indarbejdes for den specifikke bygningstype i projektet. Det anbefales, at Kommunens notat om "Arkitektonisk kvalitet ved forberedelse af projekter" indarbejdes i projektets udbudsmateriale. Bygherre indarbejder notatet i udbudsmaterialet. 0 Det anbefales, at der indarbejdes projektspecifikke bæredygtigheds krav til projektet i projektets udbudsmateriale og at der løbende sker opfølgning på, om målene kan realiseres. Det anbefales at der løbende og minimum ved afslutning af hver projektfase sker opsamling på realiseringsmulighederne for de projektspecifikke bæredygtighedsmål. Rådgiver eller entreprenør udarbejder statusnotater for projektets bæredygtighed. Bygherre indsamler løbende mødereferater og statusnotater, der redegør for realiseringen af projektets bæredygtighedsmål. Det anbefales, at Kommunen specificerer det forventede energiforbrug og de forventede varmebelastninger fra bruger og procesudstyr i projektets udbudsmateriale og at der stilles krav om, at disse anvendes som forudsætninger i rådgiver eller entreprenørs energiberegninger og indeklimasimuleringer. Bygherre indarbejder beskrivelser af bruger- og procesudstyrs forventede energiforbrug og varmebelastninger. Rådgiver eller entreprenør afleverer energiberegninger og indeklimasimuleringer, der redegør for konsekvensen af bygherres forudsætninger. 0 Det anbefales, at der udarbejdes detaljerede krav til byggeriets bæredygtighed og at tilbuddets miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed indgår som et tildelingskriterium i projektets udbudsfase(r), hvor sociale- og miljømæssige kvaliteter som minimum vægtes med 15% ved udvælgelse af 'det økonomisk mest fordelagtige tilbud'. Bygherre skal formulere detaljerede bæredygtighedsmål og for projektet og indarbejde disse i udbudsmaterialet og tildelingskriterierne for projektet. INTEGREREDE DESIGN PROCESSER Komplekse projekter kræver en tidlig tværfaglig indsats for at få afklaret alle grænsefladerne i projektet. Det samme gælder bæredygtigt byggeri, hvor der er mange bolde i luften, der skal prioriteres og koordineres. Integrerede design processer anses som en vigtig metode til at sikre rettidige analyser, tværfaglig granskning og idéudvikling. 5

7 Jo mere komplekst et projekt er desto vigtigere er det, at projektets rådgivere og entreprenører indgår i et tværfagligt design team med fokus på integrerede beslutningsprocesser. Kommunens notat om integrerede design processer, er retningslinjer der skal indarbejdes ved planlægning af den integrerede design proces. Baseret på Aalborg Kommunes egne erfaringer med integrerede design processer anbefales det, at Kommunens projektledere uddannes i facilitering af integererede design processer og at Kommunens projektleder eller procesfacilitator indgår som en aktiv medspiller i design teamets møder for at sikre en god projektopstart og at alle faggrupper taler samme sprog og sigter efter fælles mål. Projektlederen fra Kommunen skal indarbejde kravene til, og anbefalinger for, den integrerede design proces i udbudsmaterialet og tidsplanerne for projektet. Der skal etableres et tværfagligt planlægningsteam dækker de mest centrale discipliner i projektet, samt en bæredygtighedsspecialist og bygherrens projektleder. Dette team udgør kernen i den integrerede design proces. Kernegruppen skal ledes af en erfaren proceskoordinator, der har erfaring med ledelse af integerede designprocesser. Nybyggeri DGNB-certificeres og det interdisciplinært designteam skal bestå af: Erfaren tværfaglig leder/koordinator, arkitekt, ingeniør konstruktion, ingeniør vvs, ingeniør el, tilgængelighedsrådgiver, facility manager. Det anbefales, at der i samarbejde med en proceskoordinator etableres følgende grupperinger i projekteringsteamet, der skal understøtte den integrerede design proces: - En styregruppe bestående af de centrale beslutningstagere, - En kernegruppe med deltagelse af projektledere og fagledere for projektets centrale discipliner - En specialist gruppe, som kernegruppen inddrager i projektgranskning og udvalgte møder i styregruppen og kernegruppen. Det anbefales udover minimumskrav, at der yderligere involveres specialister indenfor; akustik, bygningsfysik, materialer, rengøring, brand, sikring, IT og netværk. Bygherres proceskoordinator skal udarbejde en procesplan for den integrerede design proces og indarbejde krav til de bydendes kompetencer i udbudsmaterialet. Rådgiver eller entreprenør skal ved tilbudsgivning navngive de fagledere og specialister, der forventes at indgå i den integrerede design proces. Det skal sikres at der inddrages fremtidige brugere af bygingen, således at de kan bidrage til planlægningen af det nye byggeri. Der skal som minimum inddrages følgende i processen: Leder, afdelingsledere, bestyrelsesrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og leder af bygningsdrift. Det anbefaling at repræsentanter for alle faggrupper inddrages. Bygherre skal dokumentere, at der er i projektet er sket brugerinddragelse og at brugernes idéer og kommentarer er indsarbejdet i projektet. Ved fravalg af afvigelse fra brugerønsker til projektet skal der foreligge argumentation for dette. Der skal foreligge dokumentation for processen i form af mødereferater og fotodokumentation. Der skal etableres byggepladsskilt med information om byggeriet og tidsplan. Borgerinddragelse kan have stor indflydelse på, hvordan offentligheden tager et byggeprojekt til sig. Det anbefales derfor, at der sker inddragelse af repræsentative borgergrupper i planlægningsprocessen og design processen for Kommunens bygninger. Dette kan ske igennem informationsmøder, rundsending af informationer, spørgemøder, borgermøder. Bygherre skal dokumentere at, der er er sket inddragelse af repræsentative borgere og at borgernes tilbagemeldinger og forslag fra borgerne er søgt inkluderet i projektets planlægning og beslutningsprocesser. Afvigelser fra borgernes idéer og ønsker skal italesættes og forklares. Der skal foreligge dokumentation for processen i form af mødereferater og fotodokumentation. Med baggrund i bæredygtighedsmål defineret i Aalborg Kommunes notat om Kvalitet i forberedelsen af projekt, udarbejdes en bæredygtighedsplan med detaljerede krav til bygningens bæredygtighed. I den forbindelse skal der tages hensyn til miljømæssige, økonomiske, sociale og funktionelle samt tekniske aspekter i planlægnings- og byggeprocessen. Det anbefales at bæredygtighedsplanen definerer ansvarsområder og henviser til hvilke beslutninger, der skal træffes i de enkelte faser, for at opnå den mest optimale implementering. Bygherre skal udarbejde en bæredygtighedsstrategi. Bygherre, rådgiver og/eller entreprenør skal løbende dokumentere, hvor tæt strategien er på at blive realiseret. KONCEPTUDVIKLING Tidlig konceptudvikling bidrager positivt til integrerede design processer og afklaring om hvilke bæredygtighedstiltag, der skal indarbejdes i et byggeprojekt. Via de udviklede koncepter igangsættes analyser, der danner et vigtigt grundlag for beslutningsprocesser i relation til bæredygtigt byggeri. 0 For at understøtte den integerede design proces anbefales, at der udarbejdes en række koncepter, der understøtter realisering af projektets bæredygtighed. Bygherre skal indarbejde krav til koncepter i udbudsmaterialet. Disse koncepter bør indgå i idé og programfasen, samt dispositionsforslagsfasen. 6

8 Der skal udarbejdes et energikoncept for projektet. Det anbefales, at energikonceptet baseres på et miljømæssigt, anlægsøkonomisk og totaløkonomisk feasibility studie for forskellige energimæssige tiltag - eksempelvis vedvarende energikilder, kollektiv forsyning mv. Energikonceptet skal desuden redegøre for visualiseirng af energiforbruget overfor brugeren. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere et formuleret energikoncept, samt evt. et feasibility studie. Der skal udarbejdes et vandkoncept, hvor mulighederne for at reducere forbruget til drikkevand undersøges. Der skal udarbejdes et belysningskoncept, der inkluderer både dagslys og kunstlys. Det anbefales, at der etableres regnvandsopsamling, samt evt. lokal rensning af spildevand. Det anbefales, at belysningskonceptet baseres på samsimulering af dagslys og kunstlys for at sikre et helhedsorienteret belysningskoncept for bygningen. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere et vandkoncept og dokumentere til valgte tiltag via tegninger, beskrivelser og/eller fotos. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere dagslys og kunstlyssimuleringer eller beregninger. Beregninger og simuleringer skal tage højde for: rumstørrelse, orientering, skyggevirkning fra nærliggende bygninger, vinduesplacering, lystransmittans og refleksioner af rummet overflader. Det anbefales at Kommunen udarbejder et koncept for håndtering af affald i driftsfasen og at dette indarbejdes i udbudsmaterialet. Konceptet bør formuleres i samarbejde med Aalborg Renovation. Bygherre indarbejder et projektspecifikt affaldskoncept i udbudsmaterialet. Der skal udarbejdes et koncept der beskriver: - muligheden for at ombygge/ændre bygningens brug ved ombygning eller ændret anvendelse, samt - hvordan bygninger/bygningsdele kan nedtages og genbruges i forbindelse med ombygninger. 0 Rådgiver eller entreprenør skal aflevere et koncept for ombygning, nedrivning- og genanvendelse.. Der skal i planlægningsfasen udarbejdes et koncept for bygningens renhold og vedligehold. Konceptet skal beskrive konkrete tiltag ved valg af materialer og tekniske installationer, samt bygningsdesign, der forventes at have en positiv indflydelse på bygningens renhold og vedligehold. Det anbefales, at Kommunen, i samarbejde med rengøringspersonalet i Kommunens eksisterende bygninger, udarbejder minimumskrav til løsninger, der fremmer renhold og vedligehold i forskellige bygningstyper. 0 For at sikre, at livscyklusanalysen (LCA) af miljøvurderinger fra byggeriets anlæg, drift og bortskaffelse påvirker projektdesignet positivt anbefales det, at der i løbet af projektet gennemføres tre LCA beregninger for projektet, hvor mindst én og gerne to af disse gennemføres for hele bygningen. Bygherre, rådgiver eller entreprenør skal aflevere et koncept for renhold og vedligehold. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere tre LCA notater inkl. beregningsforudsætninger på forskellige tidspunkter i projektet. 0 For at sikre, at beregninger af projektets levetidsomkostninger (LCC) anlæg, drift og vedligehold påvirker projektdesignet positivt anbefales det, at der i løbet af projektet gennemføres tre LCC beregninger for projektet, hvor mindst én og gerne to af disse gennemføres for hele bygningen. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere tre LCC notater inkl. beregningsforudsætninger på forskellige tidspunkter i projektet. Der skal udarbejdes en brandstrategi inkl. brandsikringstiltag, brandplaner og en drifts- og vedligeholdelsesplan. 0 Rådgiver eller entreprenør afleverer en brandstrategi. Denne skal foreligge ved aflevering af projektforslaget. 0 Det anbefales at brandstrategien suppleres med en funktions/styre - og grænsefladematrice for idriftsættelse af alle sikkerhedsrelevante anordninger og anlæg. Samt at relevante fagpersoner gennemfører systemgranskning af anordninger og anlæg inkl. funktionstest af det enkelte anlæg og grænseflader mellem anlæg. Bygherre, rådgiver eller entreprenør udpeger kompetenceperson, der udarbejder en idriftsættelsesmatrice og gennemfører systemgranskning og funktionstest. Der skal udarbejdes et klimasikringskoncept for alle nye bygninger og tilbygninger. Konceptet skal baseres på en risikovurdering af projektets behov for klimatilpasning. 0 Bygherre, rådgiver eller entreprenør afleverer et klimasikringskoncept. Konceptet skal foreligge senest ved aflevering af dispositionsforslaget. 0 Det anbefales, der der udarbejdes et koncept for læring, der redegør for, hvordan projektet kan indgå som et læringselement i byggeriets planlægnings- og/eller driftsfase. Bygherre, rådgiver eller entreprenør udarbejder et koncept for læring. Konceptet skal foreligge senest ved aflevering af projektforslaget. Repræsentanter for bygningens fremtidige brugere skal inddrages i udarbejdelse af konceptet. 7

9 Bæredygtighedsmanual - Nybyggeri TEMA: BYGGELEDELSE Version 16. januar 2015 INDSÆT FOTO BYGGELEDELSE Entreprenørers adfærd på byggepladsen bidrager både til et byggeris sociale, miljømæssige og økonomiske bæredygtighed. Projektets miljømæssige og økonomiske bæredygtighed skal sikres via et reduceret ressourceforbrug skal sikres via et skarpt øje på opbevaring af materialer og kemi og affaldsproduktion, samt beskyttelse af begrønnede overflader og øget fokus på skurbyens ressourceforbrug og de ressourcer der går til opvarmning og rengøring af bygningen i byggeperioden og op til aflevering. Projektets sociale bæredygtighed skal sikres via ordentlige arbejdsforhold for pladsens medarbejdere og hensyntagen til byggepladsens naboer. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATOINSKRAV 0 Det anbefales, at der etableres fælles skurvogne, kantine og omklædningsfaciliteter på byggepladsen for at sikre et fælles ejerskab for overholdelse af projektets tidsplaner og en følelse af respekt for andres arbejde. Entreprenør forestår følgende: Hoved- eller totalentreprenør skal sikre, at den enkelte fag- eller underentreprenør laver en logistikplan for sin egen entreprise, der kan anvendes til intern koordinering af aktiviteter og leverancer på byggepladsen. For at understøtte kvalitetssikringsprocessen, anbefales det, at der anvendes tablets med apps til kvalitetsledelse og dokumentation, kan anvendes til videndeling omkring og etablering af et overblik over fejl og mangler. Det anbefales at sikre øget sikkerhed på byggepladsen via ID-kort eller adgangskort til byggepladsen. Det anbefales at leverencer til byggepladsen planlægges med henblik på at kørsel til og fra byggeområdet i store lastbiler reduceres til et minimum og at leverencer sker udenfor myldretid af hensyn til omverden og miljøet. Det anbefales, at køretøjers miljøbelastning og partikelafgivelse reduceres via krav om EU 5 motorer og dieselmotorer med partikelfiltre. Samt at der tilbydes miljøteknisk kørekursus til chaffører, der kører med leverancer til byggepladsen. - En byggepladsplan for fællesfaciliteter i skurbyen, - Indsamling af, tilpasning og videndeling omkring logistikplaner, - Aftaler om anvendelse af BIM i udførelsesfasen og apps til kvalitetssikring, - Tiltag for øget sikkerhed på byggepladsen Affaldshåndtering på byggepladsen skal ske i overensstemmelse med den gældende lovgivning og de kommunale krav til kildesortering. Entreprenør(er) skal monitorere affaldsproduktionen og sikre en minimal affaldsproduktion via returaftaler på udvalgte kilder, der typisk deponeres (mineraluld, tagpap og maling), og ansvarlig opbevaring af byggematerialer. Entreprenør skal indsamle vejsedler på bortkørt affald og opgøre mængder for 'on-site' genbrug af udgravet jord og bortkørt jord. Det anbefales, at entreprenør opgør affaldsproduktionen hver 14. dag og hænger en graf over affaldsproduktionen et synligt sted på byggepladsen med det formål, at påvirke pladsarbejdernes bevisthed om ressourceforbruget. Entreprenør skal dokumentere kildesortering på byggepladsen via ugentlig fotodokumentation, samt: - mængder for produceret affald via vejesedler - returaftaler og - grafer over produceret affald og fotodokumentation for ophængning af disse i fællesområder. Lovgivningsmæssige krav om regulering af ekstern støjafgivelse skal overholdes i projektet. Det anbefales, at tiltag og maskiner, der kan reducere støj og vibrationer fra byggepladsen, tilvælges. Entreprenør skal via fotos og datablade på teknisk udstyr dokumentere, at lovgivningen for afgivelse af støj er overholdt, samt eventuelle tiltag og maskiner anvendt til reduktion af støj og vibrationer på byggepladsen. 8

10 Støv på byggepladsen skal begrænses via maskiner med støvsugere og håndtering af støv ved de arbejdsstationer, hvor støvet produceres. Der skal bruges både våde, fugtige og sugende processer til at binde og fjerne støvet. Lokal håndtering af støv og et rent arbejdsmiljø skal dokumenteres ugentligt via fotodokumentation fra mønsterrunder på pladsen. Det anbefales, at entreprenør udarbejder et koncept for håndtering af støv, der anvendes til introduktion til nye medarbejdere på pladsen. Entreprenør skal dokumentere: - håndtering af støv via ugentligt fotodokumentation, - fotos af udstyr anvendt til rengøring, - konceot for håndtering af støv Det skal sikres at al kemi med REACH datablade opbevares forsvarligt i en aflåst container med drypbakke, samt at eventuelle spild håndteres med det samme og eventuelt med ekstern bistand. Begrønnede arealer og bar jord skal beskyttes mod traktose via køreplader. Forplantning af jord skal forebygges via beplantning, vanding eller tildækning af jordbunker i tøre perioder, samt ugentligt renhold af kørevejene til byggepladsen. Det anbefales at, der i perioder etableres hjulvask, således at forplantning af jord via kørsel forebygges. Entreprenør skal aflevere: - REACH datablade for kemi og fotos af container til opbevaring. - Aftaler med miljøfirma om tilkald ved spild, - Fotos af anvendte køreplader, - Fotos af jordbunker (vanding, beplantning eller tildækning) - Fotos af hjulvask. Krav til energiforbrug på byggepladsen skal indgå i tilbuds- eller udbudsmaterialet og der skal udarbejdes et koncept for monitorering og reducering af energiforbrug på byggepladsen. Det anbefales, at energiforbruget på byggepladsen minimeres via flg. tiltag: - Bimålere på forskellige typer af forbrug og forskellige områder på byggepladsen og grafisk formidling af forbruget, - LED belysning, - Isolerede skurvogne, - Opvarmning af bygningen EFTER lukning af facader og tilkobling af fjernvarme, - Behovsstyret opvarmning og belysning, Entreprenør skal aflevere: - et energikoncept for byggepladsen, - fotodokumentation for efterlevelse af energikoncptet, - monitorering og rapportering af energiforbrug på byggepladsen fordelt på kilder og zoner. 0 Det anbefales at naboinddragelse sker via "åben skurvogn" for at undgå en eller konfrontere konflikthåndteringen direkte. Det anbefales at opstille "undskyld vi roder" skilte indeholdende et tidsperspektiv for slutfasen, således at der skabes bedre accept af byggepladsen for omverden. Entreprenør skal dokumentere naboinformation via: - breve, - referater eller fotos fra åbne møder for naboer, - nyhedsbreve, - skilte, - informationstavle på byggepladsen Det anbefales at opstille byggepladstavler for interesserede, således at tidsplan og status for byggeriet synliggøres for omverden. 9

11 Bæredygtighedsmanual - Nybyggeri TEMA: AFLEVERING Version 16. januar 2015 INDSÆT FOTO AFLEVERING Eftervisende målinger har stor indflydelse på byggeprojekters realiserede bæredygtighed. Denne manual gør op med 'design for sustainability' og har fokus på hvorledes eftervisende målinger kan bidrage til at eftervise en realisering af de designværdier, der typisk indgår i bæredygtige byggeprojekter. Dette tema har følgende fokusområder: - Drift, vedligehold og brugervejledning - Kvalitet af afleveret dokumentation - Commissioning DRIFT, VEDLIGEHOLD OG BRUGERVEJLEDNING Formålet med dette fokusområde er at sikre, at bygningens driftspersonale og bygningens brugere forstår, hvordan deres bygning skal driftes. Bæredygtigt byggeri indeholder ofte kompekse og automatiserede systemer, der kræver indsigt og opdateret projektmateriale, som brugeren kan forstå. Der skal udarbejdes drift og vedligeholdelse materiale til bygningens driftspersonale, samt et uddannelsesforløb for bygningens driftspersonale. 0 Rådgiver eller entreprenør afleverer D&V materiale og afholde undervisning af bygningens driftspersonale i forbindelse med aflevering af byggeriet. Der skal udarbejdes en vejledning for drift og vedligehold af bygningen. Der indeholder detaljerede anvisninger om vedligehold, inspektion of drift. Anvisningerne skal være indarbejdet i et oversigtsskema, der specificerer hvilken målgruppe, der har ansvar for at implementere anvisningen. 0 Entreprenør afleverer vejledning for drift og vedligehold, samt oversigtsskema og faciliterer placering af ansvar. Der skal ved aflevering foreligge As-Built tegninger og en opdateret energirammeberegning 0 Rådgiver eller entreprenør afleverer As-Built tegninger og en opdateret energirammeberegning. 0 Det anbefales, at der udarbejdes en brugerhåndbog, der kan sikre brugeren en let og tilgængelig brug af bygningen. Endvidere skal brugerhåndbogen indeholde informationer til ejer/lejere/bruger om hvordan bygningen bruges optimalt, hvordan strømforbruget kan nedsættes eller retningslinjer for anvendese af vand og strøm, blændingssystemer, lys mv. Bygherre, rådgiver eller entreprenør udarbejder en brugerhåndbog til bygningens daglige brugere. KVALITET AF AFLEVERET DOKUMENTATION De første internationale erfaringer med certificerede byggeprojekter i 1990'erne og begyndelsen af 00'erne har viste, at de certificerede projekters bæredygtighed ofte stoppede i designfasen og at projekternes realiserede bæredygtighed lå langt fra projekternes visioner. Der er derfor fokus på kvaliteten af den afleverede dokumentation, samt eftervisende målinger, der kan bekræfte, at byggeriet efterlever de designværdier, der er opsat som forudsætninger for byggeriets indeklima og energiforbrug. MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMETATIONSKRAV Entreprenør skal udarbejde en liste over alle materialer anvendt til byggeriet og indsamle følgende producentdata i en mappe til bygherren: - Sikkerhedsdatablade for materialer og hjælpestoffer, - CE mærker - Produktnavne og leverandør 0 Entreprenør afleverer materialeliste og producentdata. For at sikre bygningens lufttæthed skal der forud for aflevering af bygningen gennemføres blower-door test så snart klimaskærmen er lukket og tætnet og inden der lægges gulv. Det anbefales, at der blower-door testen udføres sammen med termografering af bygningen. Entreprenør skal aflevere blower-door test, termografi og akustiske målinger. 10

12 0 Det anbefales, at der gennemføres eftervisende målinger af bygningsakustikken. Entreprenør afleverer luftlyds- og trinlydmålinger. Det skal sikres at der ikke indbygges fugt i byggeriet. 0 Entreprenør skal aflevere målinger af fugtindholdet i byggematerialer og målinger af rumluftens fugtindhold (i betonbyggeri). COMMISSIONING Erfaringer med lavenergi byggeri i Danmark og i udlandet har vist, at der ofte er meget langt fra det beregede energibehov til det realiserede energiforbrug. Dette har i nogle tilfælde resulteret i en gennemgang af bygningernes energiforbrugende installationer, hvilket har afsløret problemer med grænsefladerne mellem de indregulerede anlæg, som den enkelte entreprenør har gennemført funktionstest på forud for aflevering af byggeriet. En anden væsentlig fejlkilde er bygherres forventninger til brugerens adfærd og brugerens faktiske adfærd. Det er derfor vigtigt, at sikre en tilstrækkelig test af grænsefladerne mellem bygningens installationer, samt opfølgning på sammenhængen mellem forudsætningerne for de indregulerede anlæg og brugernes faktiske adfærd og indretning af bygningen. Der skal gennemføres veldokumenterede og koordinerede funktionstest af bygningens installationer. Det anbefales, at systemgrænseflader testes som del af en decideret commissioning proces. Selve commissioning processen inkluderer løbende granskning af projektet fra programfasen til og med de første 14 måneder af driftsfasen. Planlægning af commissioning processen skal ske i overensstemmelse med DS 3090:2014. Entreprenør og/eller commissioning leder skal aflevere: - Funktionstest, - Commissioning plan og commissioning rapport, - Dokumentation for løbende opfølgning via commissioning-log. Det anbefales, at dette formuleres som krav ved større byggerier med en høj kompleksitet. 11

13 Bæredygtighedsmanual - Nybyggeri TEMA: MATERIALER Version 16. januar 2015 INDSÆT FOTO MATERIALER Materialevalg i en bygning har stor indflydelse på projektets miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed. Materialer anvendt til byggeprojekter bør: - Være ansvarligt fremskaffet - Have så lave miljøemissioner som muligt - Have så lav afgasning og afgivelse af partikler som muligt - Undgå anvendelse af giftstoffer i produktionen - Undgå at afgive gasser i tilfælde af brand - Være robuste og lette at renholde - Fremme muligheder for separering og genanvendelse af materialer MILJØPÅVIRKNINGER FRA BYGNINGSDRIFT OG MATERIALER I takt med at danske bygninger er blevet mere og mere energi-effektive er miljøbelastningen fra produktionen af byggematerialer og især isoleringsmaterialer steget. Det er derfor vigtigt, at der ved valg af materialer er et skærpet fokus på miljøbelastningen fra disse materialer og at denne miljøbelastning sammenholdes med bygningens energibehov. Ressourceforbrug og potentielle miljøpåvirkninger til byggematerialer og driftenergi, skal reduceres så meget det er muligt i Kommunens bygninger. På nye bygninger og tilbygninger skal der gennemføres mindst én livscyklusvurdering af hele byggeriet, hvor følgende miljøeffekter undersøges: - Global opvarmning (GWP) - Ozonnedbrydning (ODP) - Fotokemisk ozondannelse (POCP) - Forsuring (AP) - Næringssaltbelastning (EP) Formålet med livscyklusvurderingen er, at undersøge hvor det er muligt at reducere ressourceforbrug og miljøpåvirkninger fra bygningens udførelse, drift og bortskaffelse. Det anbefales at der gennemføres tre livscyklusvurderinger på forskellige tidspunkter i projektet. Den første livscyklusvurdering kan være en sammenligning af løsninger på komponentniveau i en tidlig fase. De næste to vurderinger bør gennemføres for det samlede projekt i LCA-værktøjet udviklet til DGNB systemet - eller et tilsvarende værktøj. Det anbefales, at der indsamles EPD'er for så mange produkter som muligt - uanset om disse anvendes til LCA beregningen. Det anbefales, at miljøbelastninger fra transport af byggematerialer fra leverandører til byggepladsen dokumenteres i udførelsesfasen. Livscyklusvurderinger skal forelægges bygherre på relevante tidspunkter i projektet, hvor der foretages tilog fravalg af byggematerialer. Ved sammenligning af to komponenter - eller en analyse af f.eks. to scenarier for energiforbrug (f.eks. BK2020 vs. LEK2015) skal beregningen forelægges som beslutningsgrundlag. Gennemføres en komplet livscyklusvurdering skal denne senest forelægges bygherre ved aflevering af hovedprojektet. Udarbejdes flere vurderinger skal den sidste vurdering forelægge ved aflevering af byggeriet. Denne skal baseres på mængdeudtræk fra en BIM model, tegninger og oplysninger fra entreprenøren, der vedlægges som dokumentation for beregningen. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere en beregning af miljøemissioner fra transport af materialer fra producenten til byggepladsen. MATERIALERS GIFTIGHED Europæisk og dansk lovgivning stiller store krav til materialernes giftighed. Det har desværre vist sig, at det er svært at dokumentere efterlevelse af de europæiske og danske lovkrav, hvorfor dokumentation af byggematerialers manglende giftighed nu prioriteres i Kommunens bæredygtighedsmanual. Byggevarer der indbygges i Kommunens bygninger skal overholde lovgivningens mindstekrav svarende til DGNB systemets kvalitetstrin 1. Indkøb af inventar og materialer skal ske i overensstemmelse med retningslinjerne i Aalborg Kommunes Indkøbsaftaler. Disse indkøb skal som muligt være certificeret med Ecolabel - eller kunne dokumentere efterlevelse af Ecolabels ydeevne og dokumentationskrav. Det anbefales, at projekter der kan opnå et højere kvalitetsniveau end DGNB systemets kvalitetsniveau 1 tildeles point som en del af et tildelingskriterium ved bedømmelse af tilbud. For projekttyper med særligt følsomme brugere bør kravet skærpes til overholdelse af kvalitetstrin 3 eller 4 i DGNB systemets kriterium ENV 1.2. Det anbefales, at materialer og inventar om muligt leveres med Ecolabel - eller et tilsvarende miljømærke. Ved alt nybyggeri skal entreprenør og/eller rådgiver dokumentere, hvilke kvalitetsniveauer de indbyggede materialer overholder i Bilag 02: DGNB systemets bilag 2 for miljørisici relateret til byggevarer. Der skal udarbejdes et materialekatalog over bygningsdele, der dokumenterer de stoffer, produkter og elementer der er beskrevet i DGNB Kriterium ENV 1.2. Derudover skal der i kataloget inkluderes anvendte tilslagsmaterialer f.eks. lim, grunder, forbindelseslag m.m. 12

14 ANSVARLIG FREMSKAFFELSE AF MATERIALER For at sikre, at materialer ikke giver anledning af fjernelse af værdifulde naturressourcer og at udvindelse og forarbejdning af materialer ikke giver anledning til børne- eller tvangsarbejde stiller Kommunens bæredygtighedsmanual krav om dokumentation for ansvarlig fremskaffelse af materialer. Alle indkøb af materialer skal ske i overensstemmelse med i overensstemmelse med Aalborg Kommunes Indkøbsaftaler: ETIK OG SOCIALT ANSVAR Udbyder forudsætter, at kontrakthaver og dennes underleverandører overholder internationale konventioner tiltrådt af Danmark, herunder følgende grundlæggende ILO-konventioner: - Tvangsarbejde (ILO-konvention nr. 29 og 105) - Ingen diskrimination i ansættelsen (ILO-konvention nr. 100 og 111) - Mindstealder for adgang til beskæftigelse samt forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde (ILO-konvention nr. 138 og 182) - Sikkert og sundt arbejdsmiljø (ILO-konvention nr. 155) Det anbefales, at der ligeledes stilles krav om FSCog/eller PEFC certifikater for træ anvendt på byggepladsen. Det anbefales, at derfor de øvrige produkter stilles krav om ISO certifikater og årsrapporter. Entreprenør skal aflevere Chain-of Custody (CoC) certifikater fra leverandører af konstruktionstræ, træprodukter, samt fairtrade certifikater for natursten indkøbt udenfor Europa. Entreprenør skal endvidere vedlægge følgesedler eller lignende, hvor CoC eller fairtrade ID for producenten er angivet sammen med procentsatsen for andelen af certificeret træ. Det forudsættes også, at kontrakthaver og dennes underleverandører respekterer grundlæggende menneskerettigheder, herunder lever op til FN's Menneskerettighedserklæring og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, samt overholder de 10 principper i FN's Global Compact. Der skal fremlægges CE-mærker på alle indkøb, samt FSC- eller PEFC certifikat for 90% af det træ der indbygges i bygningen. Ved indkøb af natursten udenfor Europa skal det via fairtrade certifikater, dokumenteres at der ved indvending og produktion af materialer ikke anvendes børne- og/eller tvangsarbejde. ROBUSTHED OG LEVETIDER For at sikre Kommunens driftsøkonomi og sikre størst mulig udnyttelse af den miljømæssige ressource, som er indbygget i Kommunens ejendomme stiller manualen krav til materialernes og løsningernes levetid og robusthed. Der skal vælges materialer med et minimalt behov for vedligehold og robuste løsninger kan omkostninger forbundet med komponenters levetid nedbringes. Udover at se på vedligeholdelsesfri og robuste materialer, anbefales det at vurdere byggeriets opgørelse af mangler og overholdelse af tidsfrister jf. bygge rating skala, samt vurdere de robuste løsninger ud fra eksisterende best practice fra Byggeskadefonden. Bygningsmaterialernes levetider eftervises og dokumenteres i et notat, med redegørelse for de valgte materialer og deres levetider. Disse er opgjort via bilag 09: SBi anvisning levetider side 49-50, der er vedlagt som pdf. Følgende krav anbefales overholdt for klimaskærmens levetider: - Facadeelementer og tagkonstruktioners :45-60 år - Vinduer og døre: år. 0 Entreprenøren skal aflevere en oversigt over klimaskærmens materialer. Der skal ved udarbejdelse af tidsplaner for udførelsesfasen sikres tilstrækkelig tid til tværfaglig planlægning med det formål at sikre projektet er færdigt og klar til aflevering uden at fejl og mangler påvirker brugeren. Det skal via 'Bygge Rating Skalaen' (BEC eller Bülows) eller tilsvarende evalueringssystemer dokumenteres bygherrens evaluering af omfanget af fejl og mangler i byggeriet. 13

15 For at sikre bygningen med robuste løsninger, skal der udarbejdes en risikovurdering af de bygningsdele er der sårbare over vand og fugt. For sårbare bygningsdele skal følgende vejledninger fra Byggeskadefonen (2012) og Træinformation (2009) indarbejdes i projektet: - Konstruktiv træbeskyttelse - Vis Vand Væk Det anbefales at vådrum udføres i tunge byggematerialer. Følgende skal dokumenteres: - Risikovurdering af sårbare bygnignsmaterialer. - Principperne bag konstruktiv træbeskyttelse og Vis Vand Væk er fulgt og eftelevet i det omfang det er relevant for bygningen. Ved udarbejdelse af tidsplanen for projektet skal muligheder for overholdelse af tidsfrister sikres. I idé og programfasen skal der skal udarbejdes en beregning udførelsestiden og en tidsplan, der vedligeholdes i hele projektperioden. 0 Det skal dokumenteres at tidsplaner er udarbejde og overholdt via Bygge Rating Skala. Ændringer af tidsfrister, der har indflydelse på aflevering og økonomi, skal noteres i fx en logbog. VEDLIGEHOLD OG RENGØRING Bygninger med et stort behov for renhold og vedligehold er dyrere at drifte. De har desuden en stor miljøbelastning fra rengøringsmidler. Det er derfor vigtigt, at Kommunens ejendomme har et minimalt behov for vedligehold og rengøring. For at bevare en lang levetid på de anvendte materialer og overflader i bygnignen, skal det sikres, at overflader er lette at rengøre. Dette reducerer brugen af rengøringsmidler og mindsker dermed miljøpåvirkningerne og udgifterne til rengøring og vedligehold. Det anbefales det at professionelt rengøringspersonale inddrage i en dialog om bygningens indretning og materialevalg med det formål, at sikre at indretning og valg af materialer sikrer et ergonomisk arbejdsmiljø personalet, der skal rengøre bygningen. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere et koncept for inspektion, renhold og vedligehold af materialer, ventilationskanaler og overflader i bygningen, samt tegninger, beskrivelser og fotos, der dokumenterer implementering af konceptet. Følgende skal indgå i en vurdering af bygningens behov for vedligehold og renhold: - Renhold af synlige bærende konstruktioner - Renhold af udvendige og indvendige vinduer og glasflader - Valg af gulvbelægning - Etablering og længde af smudsopsamlingszone - Rengøringsvenlig indretning uden besværlige hjørner - Ventilationssystemets indblæsningskanalers mulighed for støvsugning og renhold - God mulighed for inspektion af tekniske installationer 0 Det anbefales, at de primære bygningskonstruktioner er vedligeholdelsesfri eller fritliggende. Rådgiver eller entreprenør afleverer tegninger og/eller beskrivelser, der redegør for konstruktionernes placering og behov for vedligehold. 0 Det anbefales, at udvendige vinduespudsning kan ske fra terræn for alle eller næsten alle udvendige vinduesarealer. 0 Det anbefales, at der vælges gulvbelægninger, der er smudsafvisende og hvor farvevalget ikke er 100% ensfarvede. Rådgiver eller entreprenør afleverer tegninger og/eller beskrivelser, der redegør for vinduernes placering og mulighed for vedligehold. Rådgiver eller entreprenør afleverer materialeprøver og fotos, der dokumenterer materialets farvenuancer og at de valgte gulvbelægninger er smudsafvisende. 0 Det anbefales, at der etableres > 5 meter lange måtter ved alle primære adgangsveje (dvs. adgange for bygningens daglige brugere). Længden er den samlede længde af henholdsvis den udvendige og indvendige smudsopsamling. Rådgiver eller entreprenør afleverer tegninger og fotos, der dokumenterer placering og længder af smudsopsamlingszoner. 0 Det anbefales at eventuelle radiatorer placeres 15 cm. over gulve og at fremføring til disse indbygges i vægge med rør-i-rør løsninger. Rådgiver eller entreprenør afleverer tegninger og fotos, der dokumenterer placering af radiatorer eller anden form for opvarmning (eksempelvis gulvvarme) Ventilationskanaler og indblæsningsarmaturer skal kunne støvsuges og renholdes via rengøringslemme. 0 Rådgiver eller entreprenør afleverer et notat, der redegør for muligheder for renhold af ventilationskanaler og fotodokumentation for realisering. FREMTIDIG NEDTAGNING OG GENANVENDELSE AF MATERIALER Materialer betragtes som en værdifuld ressource. Det er derfor vigtigt, at de indbyggede byggematerialer kan adskilles og genanvendes eller genbruges. Dette vil reducere den fremtidige miljøbelastning fra produktion af nye byggematerialer samtidig med, at de indbyggede materialer i fremtiden kan have økonomisk værdi. 14

16 Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales Der skal udarbejdes følgende dokumentation: De materialer, der indbygges i Kommunens byggeri betragtes som en fremtidig ressource. Muligheder for adskillelse og genbrug af indbyggede materialer skal beskrives for de valgte løsninger i et materialekoncept, der beskriver: - alle materialelag i de valgte konstruktioner - muligheder for at separere materialelagene - opdeling af materialelag i flg. kategorier: a) Genbrug b) Genanvendelse - samme kvalitetsniveau c) Genanvendelse - forringet kvalitet d) Forbrænding e) Deponi Det anbefales at genanvende materialer fra eksisterende bygninger eller belægninger på grunden i det omfang det er muligt at anvende dette i projektet. Det kan f.eks. være betongrus der bruges til stabilisering af terrændæk, træ der kan genbruges som forskalling eller mursten der er rengjorte til genanvendelse. Ligeledes anbefales det at belønne indarbejdelse af retursystemer ved nedrivning og adskillelse af materialer, hvor disse komponenter returneres til et genbrugslager til senere indkøb. Rådgiver eller entreprenør afleverer en materialeliste og en beskrivelse af: - hvordan materialers ressourcekredsløb er indtænkt i byggeriet - hvilke genbrugsmaterialer der er indbygget i projektet - enten via direkte genbrug eller som en del af nye produkter - en beregning af det procentvise indhold af genbrugsmaterialer (recycled content) for de valgte byggematerialer. 0 Det anbefales, at bygningskonstruktioner designes, så de let kan adskilles og genanvendes eller genbruges uden, der sker forringelse af materialets kvalitet. Rådgiver eller entreprenør afleverer et notat, der redegør for hvorledes en høj materialeudnyttelse kan se ved end anvendelse af de indbyggede materialer. For at fremme nedtagning og genanvendelse af materialer, skal der udarbejdes et koncept for nedtagning, separering og genbrug af bygningsmaterialer. Det anbefales at materialernes muligheder for at indgå i henholdsvis en teknisk og en biologisk cyklus analyseres i overensstemmelse Cradle2Cradle paradigmet for byggeprojekter. Rådgiver eller entreprenør afleverer et koncept for nedtagning og genanvendelse. Konceptet skal foreligge ved aflevering af dispositionsforslaget og opdateres løbende ved ændringer i projektet. 0 Det anbefales, at der redegøres for alle materialers 'endof-life' (bortskaffelse) og at deponi eller kvalitetsforringelse af de genanvendte materialer forebygges, Rådgiver eller entreprenør afleverer materialeliste inkl. forventet end-of-life og eventuelle returaftaler med materialeproducenter. Det anbefales, at ressourcehåndtering i byggeriet anvendes som et læringselement i brugsfasen - eksempelvis via monitorering af produceret byggeaffald ved ombygning og håndtering af dette. 15

17 Bæredygtighedsmanual - Nybyggeri TEMA: ENERGI Version 16. januar 2015 INDSÆT FOTO ENERGI Energiforbrug og forsyninger i bygninger bidrager til byggeriets miljømæssige bæredygtighed. Energiforbruget bør sammen med materialer anvendt til byggeriet indgå i en samlet livscyklusvurdering af bygningen for at forebygge suboptimering af energiforbruget, der giver anledning til øgede miljøemissioner på materialesiden. Ved design af energi-effektive løsninger er det vigtigt ligeledes at inddrage overvejelser om samspil med projektets kollektive forsyning og balancen med bygningens termiske og visuelle indeklima. Alle nybyggerier, tilbygninger og renoveringer på >500 m2 skal energiscreenes jf. Aalborg Kommunes klimastrategi (R21). Alt nybyggeri skal overholde Bygningsklasse 2020 og der skal gennemføres beregninger af potentielle energibesparelser for energiforbrugende installationer, der ikke indgår i energirammeberegningen - eksempelvis elevatorer og udendørs belysning. Det er et krav at bygninger der etableres i områder med kollektiv forsyning skal tilkobles fjernvarme og evt. fjernkøl, uanset bygningstypen. I alle Kommunens nye bygninger, tilbygninger og ombygninger, hvor det er teknisk muligt, skal minimum 10 % af bygningens samlede energibehov dækkes af vedvarende energi (jf. Aalborg Kommunes Klimastrategi (R19). I bygasforsyningsområder bør bygas indarbejdes i kommunens bygninger. Varmegenvinding af varmt spildevand og overskudsvarme bør indgå i analysen af projektets potentielle energibesparelser. Ved etablering af lavenergibyggeri anbefales det, at der gennemføres en totaløkonomisk beregning af rentabiliteten af de valgte tiltag. Ved nybyggeri og tilbygninger skal enegibehovet og den totaløkonomiske beregning sammenholdes med en livscyklusvurdering af byggeriets samlede miljøeffekter i henholdsvis en 50-årig og 120-årig tidshorisont. Ved energioptimeringsprojekter er det anbefales det, at der sikres en balance mellem energibehov og indeklima, samt tilstrækkelig afkøling af returvarme til fjernvarmesystemet. Bygningens energibehov skal dokumenteres via en energirammeberegning og et energimærke. I nybyggeri og tilbygninger indgår ovenstående i livscyklusvurderingen af det samlede byggeris miljøpåvirkning. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere en energiscreening, samt beskrivelser for energibesparelser, der ikke indgår i energirammeberegningen. Rådgiver eller entreprenør skal redegør for passive og aktive tiltag, der er indarbejdet i projektet med henblik på at reducere energiforbruget til drift. Rådgiver, entreprenør eller bygherre skal udarbejde et læringskoncept for energiforbrug og forsyning. Passive tiltag skal indarbejdes i projektet før der etableres vedvarende energikilder. Som minimum skal følgende tiltag søges indarbejdet i byggeriet: - Energi-effektive konstruktioner og installationer - Behovsstyring af varme, lys, ventilation og køling - Etablering af CTS-anlæg - Forberedelse af varmtvandstilslutning af opvaskemaskiner og vaskemaskiner Det anbefales, at der udarbejdes et koncept for hvordan bygningens energiforbrug og energiproducerende installationer kan indgå i et læringsforløb. For at minimere drift og omkostninger til nattebelysning af området, kan der indarbejdes et koncept for hvorledes lyset slukkes og tændes i mørke perioder, igennem sensorer der respondere på bevægelse. Der skal vælges et opvarmningssystem, der giver en god afkøling og hvor systemet samtidig har en kort reaktionstid. Ved opsætning af el-radiatorer skal der søges dispensation. 16

18 Der stilles derfor krav til at overvågning og styring af energiforbruget skal klargøres, således at bygningen fremtidsmæssigt er fleksibel og på sigt kan indgå i Der skal udarbejdes et målings- og overvågningskoncept for projektet, der sikrer følgende: - Bygningen skal forberedes til SMART-GRID via SMART teknologi. - Måledata skal kunne overføres til EnergyKey og data skal kunne formidles visuelt til bygningens brugere - Monitorering skal opdeles i relevante bygningszoner, med det formål at sikre et datagrundlag for driftsmæssige optimeringer og mulighed for at anvende data til adfærdsregulering og/eller undervisningsformål. - Monitoreringsenhed skal være energieffektive. - Forbrugsmålere skal kunne fjernaflæses og efterleve den nye indkøbsvejledning fra bygningsstyrelsen. Det anbefales, at visualisering af forbruget sker i fællesarealer og at energiforbrug til skærme holdes på et minimum - evt. via skærme, som brugeren selv aktiverer. Det anbefales, at følgende monitoreres i bygningen: - Energiforbrug fordelt på forbrugstyper og bygningsafsnit - Rumtemperaturer, - Luftkvalitet Det anbefales, at driftspersonalet uddannes til at betjene skærme og systemer anvendt til visualisering af driftsdata. Det anbefales, at der formuleres en Baseline for projeket indenfor projektets første år, der sammenholdes med vejrdata. Baseline og rapporteret forbrug for projekterne bør gøres synligt på internettet. Der skal formuleres og dokumenteres et målings- og overvågningskoncept af energi og drift, således at det sikre at forbrugsværdierne løbende registreres med henblik på at administrere, drive og overvåge bygningen optimalt, samt uddannet personale til korrekt adminimstrering af målings- og overvågningsinstallationer. KLIMASKÆRM For at sikre et lavt ressourceforbrug i bygningens driftsfase og forebygge fugtskader stilles følgende krav til klimaskærmen NYE BYGNINGER OG TILBYGNINGER Alle Kommunens nye bygninger skal som minimum Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt anbefales Der skal udarbejdes følgende dokumentation: Bygningens klimaskærm skal overholde bygningsreglementets minimums krav til U-værdier, linjetab og varmetilskud igennem vinduer. Vejledninger for forebyggelse af fugt i konstruktioner skal efterleves; Byggeskadefondens vejledning for fugt samt gældende SBi-anvisning 224, fugt i bygninger. 0 Rådgiver eller entreprenør skal aflevere: - beregninger af U-værdier og linjetabssimuleringer, - rentabilitetsberegning og totaløkonomisk beregning for efterisolering af eksisterende byggeri - tegninger og/eller beskrivelser, der dokumenterer efterlevelse af byggeskadefondens vejledning for fugt og SBi-anvisning Det anbefales, at følgende U-værdier indarbejdes i projektet: - loft- og tagkonstruktioner: 0,10 W/m2K - Ydervægge og kældervægge mod jord: 0,15 W/m2K - Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller mod ventileret kryberum: 0,10 W/m2K - vinduer, yderdøre, porte og ovenlys: 1,0 W/m2K Rådgiver eller entreprenør af skal aflevere U-værdi beregninger for de forskellige bygningsdele iht. DS 418 Det dimensionerende transmissionstab for bygningen skal overholde LEK2015 krav 0 Det anbefales, at følgende krav til linjetab indarbejdes i projektet: - fundamenter: minimum 0,2 W/mK og gerne < 0,12 W/mK. - samling mellem ydervæg og vinduer, yderdøre eller porte: < 0,03 W/mK - samling mellem tagkonstruktion og ovenlys: < 0,10 W/mK Det anbefales, at følgende krav til det dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen efterleves: - bygninger i 1 etage: maks. 3,5 W/m2 - bygninger i 2 etager: maks. 4,5 W/m2 - bygninger i 3 etager: maks. 5,5 W/m2 Rådgiver eller entreprenør af skal aflevere beregninger eller simuleringer af linjetab iht. DS 418, tegninger og fotos af samlinger. Rådgiver eller entreprenør skal aflevere en energirammeberegning inkl. et forudsætningsnotat Der skal anvendes konstruktionstyper, der umiddelbart betragtes som fugtsikre - eksempelvis: - isolerede hulmure, - lette konstruktioner og tagkonstruktioner, hvor en tæt dampspærre er placeret højest 1/3 inde i isoleringen fra den varme side - terrændæk og kældergulve og - vægge med udvendig isolering 0 Rådgiver eller entreprenør skal aflevere tegninger og beskrivelser, der dokumenterer brug af anerkendte fugttekniske konstruktionstyper eller beregninger jf. Glasers metode eller SBi-anvisning 224. For andre konstruktionstyper skal der udarbejdes fugtteknisk dokumentation ved Glasers metode eller en instationær beregning iht. SBi-anvisning

19 Ved en trykprøvning med 50 Pa, skal bygningen overholde et luftskifte ved infiltration gennem klimaskærmen på maksimalt 1,0 l/(s*m2). Det anbefales, at nye bygninger, tilbygninger og facaderenoveringer maksimalt har et luftskifte ved infiltration gennem klimaskærmen ved 50 Pa på maksimalt 0,5 l/(s*m2). Entreprenør foretager og dokumenterer en trykprøvning ved 50 Pa iht. DS/EN Bygherres commissioning leder skal være tilstede ved trykprøvningen. Der skal som mimimum anvendes B-mærkede vinduer med en Eref -17 kwh/m2 pr. år. For at undgå kondens på indersiden af vinduesrammen skal rammens indvendige temperatur være >12oC Det anbefales at bygningen etableres med A-mærkede vinduer med en Eref 0 kwh/m2 pr. år og at overfladetemperaturer på vinduesrammer i ydervægge er > 15oC Entreprenør skal aflevere en Eref beregning fra vinduesproducenten for den konkrete vinduestype inkl. den valgte rude, samt dokumentation for vinduesrammens overfladetemperatur jf. DS/EN ISO

20 Bæredygtighedsmanual - Nybyggeri TEMA: VAND Version 16. januar 2015 INDSÆT FOTO VAND Grundvand betragtes som en knap ressource i Aalborg Kommune, som vi skal værne om i vores byggeprojekter. Det er Kommunens vision, at forbruget af grundvand og forureningen af grundvand skal reduceres så meget som det er totaløkonomisk rentabelt via en række minimumskrav og anbefalinger indenfor emnerne vandforbrug, vandforsyning og håndtering af spildevand og regnvand. VANDFORBRUG OG FORSYNING Forbruget af grundvand skal reduceres via vandbesparende armaturer, brusehoveder og cisterner i områder, hvor kloakforholdene tillader dette. I områder hvor dette ikke er muligt skal der etableres regnvandsopsamling, samt anvendelse af regnvand til toiletskyl og andre egnede funktioner (eksempelvis vinduesvask, bilvask, tøjvask). Kommunens forbrug af drikkevand skal reduceres via vandbesparende armaturer, cisterner og brusehoveder. Vandforbrugende maskiner (vaskemaskiner og opvaskemaskiner) skal være A+ eller bedre. I projektets idéfase skal projektets forudsætninger for afledning og separering af spildevand og regnvand undersøges. Ved zinkbeklædninger og andre beklædninger, der mistænkes for at forurene regnvand, skal regnvand separeres og behandles efter de gældende foreskrifter. Ved vandafledningssystemer, må der ikke anvendes kobberrør eller galvanisrerede rør. Har projektet potentiale for at performe højere end de angivet minimumskrav, skal disse krav indgå som et tildelingskriterium. Det anbefales at indarbejde oplevelser og læringsforløb, samt synliggørelse af hvorledes regn- og spildevand kan genbruges. Grønne tage og facader kan indarbejdes som rekreative elementer for brugerne og forsinkelse af regn- og spildevand, samt opsamling af regnvand til brug i bygningen, såfremt det skaber værdi og er rentabelt for projektet. Rekreative områder skal indgå i projektet til håndtering af overfladevand og afledning af regnvand. I nybyggeri og på tilbygninger skal rådgiver eller entreprenør aflevere en DGNB vandberegning. Desuden skal der afleveres datablade for vandforbrugende udstyr og vandbesparende cisterner, brusehoveder og håndvaskarmaturer Ved håndtering af forurenet regnvand skal der foreligge dokumentation for håndtering heraf i henholdsvis byggeperioden og driftsfasen. Forbruget af drikkevand og udledning af spildevand skal reduceres. Kommunens bygninger skal som minimum overholde følgende komponentkrav: - Anvendelse af VA godkendte armaturer med et energimærke (A). - Vandforbrugende maskiner skal være vandbesparende (minimum A+) - Urinaler skal være vandfrie. - Brusere i haller udføres med trykknap. - 3/6 liters toiletcisterner - Brusehoveder med et flow på maksimalt 9 l/min - Håndvaskarmaturer med et flow på maksimalt 5 l/min. Det anbefales at indarbejde følgende hensyn i projektet: - Berøringsfri armaturer - 2/4 liters toiletcisterner - Opsamling af regnvand i beholdere i institutioner og på skoler til toiletskyl og vandleg - Muligheder for genanvendelse af gråt spildevand Rådgiver eller entreprenør skal aflevere datablade, samt VVS beskrivelser og tegninger som dokumentation for efterlevelse af minimumskrav og evt. anbefalinger. HÅNDTERING AF SPILDEVAND OG OVERFLADEVAND Udledning af spildevand bidrager til energiforbrug til pumpning af spildevand. Fokus på reducerede vandmængder og lokal håndtering af spildevand reducerer dermed belastningen af det eksisterende ledningsnet og bidrager dermed positivt til forebyggelse af oversvømmelser. Oversvømmelse med overfladevand skal forebygges på uønskede arealer, hvor dette kan resultere i lokale oversvømmelser og skader på byninger. Overfladevand betragtes som en ressource, der bør indgå i projekters landskabsplan som et aktivt element, der fremmer begrønning og det sociale liv i byen. Det er et krav at alt indkøb af rengøringsmidler er svanemærkede, således at der ikke udledes skadelige giftstoffer der forhindrer genbrug af spildevandet. 0 Rådgiver eller entreprenør skal beskrive dette i drift- og vedligeholdelsesmanualerne. I driftsfasen skal indkøber dokumentere dette via følgesedler. 19

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014 DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 ... 4 MISSION... 4 VISION... 5 MÅLSÆTNINGER... 5 1. INDKØBSAFTALER... 6 2. INDKØBSFÆLLESSKAB... 6 KOMUDBUD... 6 SKI... 6 3. FAGGRUPPER/ARBEJDSGRUPPER... 6 4. KOMMUNALE

Læs mere

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri Kvalitetsstyring af byggeri Totaløkonomi i byggeprojekter Drift, vedligehold, opførelse, indeklima, afgifter, energiforbrug 1 Samordnet design og idriftsættelse Hvad vil vi opnå? Hvad er Commissioning?

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Edo-design for the construktion industry

Edo-design for the construktion industry Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne Når Københavns Kommune renoverer skoler - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne 2 Indhold Hvorfor skal du læse denne pjece? 4 Beslutning - hvorfor skal der renoveres? 5 Ansvar og roller for helhedsrenovering

Læs mere

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK 7. OKTOBER 2013 RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK VEDTAGET DEN 3. SEPTEMBER 2013 VERSION 1 RødeKors.dk INDHOLD 1 Indkøbspolitikkens overordnede formål... 3 2 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning... 3

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Præsentation af MT Højgaard A/S tilbud og planlagte håndtering af byggepladslogistik på Kolding Sygehus. mth.dk

Præsentation af MT Højgaard A/S tilbud og planlagte håndtering af byggepladslogistik på Kolding Sygehus. mth.dk 1 Præsentation af MT Højgaard A/S tilbud og planlagte håndtering af byggepladslogistik på Kolding Sygehus 2 mth.dk Indledning Hvordan ville MT Højgaard håndtere byggepladslogistikken på Kolding Sygehus

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer

Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer Grønn Byggallianse Morgendagens eiendomsmarked Oslo 19. oktober 2004 Innlegg ved Arne Hansen RH ARKITEKTER AS Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer Miljødeklarering og -klassificering

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Optimeret ejendomsdrift

Optimeret ejendomsdrift Optimeret ejendomsdrift Hvad er fordelene ved optimeret ejendomsdrift? Optimeret ejendomsdrift er: Skarp planlægning. Konstruktiv dialog med fagfolk. Gode relationer mellem ejer, brugere, håndværkere og

Læs mere

MIDLERTIDIG AFLUKNING AF BYGGERIET. innovativ systemløsning med fokus på økonomi og miljø

MIDLERTIDIG AFLUKNING AF BYGGERIET. innovativ systemløsning med fokus på økonomi og miljø MIDLERTIDIG AFLUKNING AF BYGGERIET innovativ systemløsning med fokus på økonomi og miljø HVORFOR VÆLGE ALTIFLEX Altiflex interimsaflukning er et innovativt og fleksibelt system til midlertidig aflukning

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING FORUM FOR BÆREDYGTIGE INDKØBS ARBEJDSGRUPPE FOR BÆREDYGTIG RENGØRING HAR SAMLET EN RÆKKE GODE RÅD TIL, HVORDAN MAN KAN FÅ MERE BÆREDYGTIGHED I SIN RENGØRING. BESKÆFTIGER MAN

Læs mere

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Tine Steen Larsen, PhD Konsulent Energi, Indeklima & bæredygtigt byggeri UCN act2learn TEKNOLOGI Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført

Læs mere

Ved du, KONCERNTANKER BAG INDKØBSPOLITIKKEN

Ved du, KONCERNTANKER BAG INDKØBSPOLITIKKEN INDKØBSPOLITIK VEDTAGET AF AARHUS BYRÅD D. 27. OKTOBER 2010 KONCERNTANKER BAG INDKØBSPOLITIKKEN at din viden er vigtig når vi laver indkøbsaftaler? Når vi laver et udbud på en vare eller en tjenesteydelse,

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen 5 Ugers kursuspakke for byggebranchen Bygge og Anlæg 25 dage HANSENBERGteknia bygge & anlæg 1 Kurser AMU-mål Se noter Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Uge 43 Dampspærre, nye bygninger Dampspærre, reno.

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER STYRELSEN FOR SLOTTE OG KULTUREJENDOMME

ARBEJDSMILJØPOLITIK BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER STYRELSEN FOR SLOTTE OG KULTUREJENDOMME ARBEJDSMILJØPOLITIK BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER STYRELSEN FOR SLOTTE OG KULTUREJENDOMME JUNI 2015 1 INDHOLD Indledning / ambition 3 Generelt / Vision 4 Krav til arbejdsmiljøkoordinator under projektering

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

0.0 Indholdsfortegnelse side 1. 0.1 Almindelige oplysninger side 2. 0.2 Byggeplads side 4. 0.3 Kvalitetssikring side 7

0.0 Indholdsfortegnelse side 1. 0.1 Almindelige oplysninger side 2. 0.2 Byggeplads side 4. 0.3 Kvalitetssikring side 7 INDHOLDSFORTEGNELSE: 0.0 Indholdsfortegnelse side 1 0.1 Almindelige oplysninger side 2 0.2 Byggeplads side 4 0.3 Kvalitetssikring side 7 1 0.1 ALMINDELIGE OPLYSNINGER 0.1.1 Adresseliste: Bygherre: Arkitekt

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Børn og Ungeudvalget Aarhus Kommune

Børn og Ungeudvalget Aarhus Kommune Bilag A Fremadrettet inddragelsesproces Emne Frederiksbjergbyggeriet Fremadrettet inddragelsesproces Til Børn og Ungeudvalget Aarhus Kommune Børn og Unge Den 20. januar 2012 Nærværende bilag er en beskrivelse

Læs mere

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger BST KØBENHAVNS KOMMUNE Rådgivning om arbejdsmiljø og trivsel Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger NÅR ARBEJDSPLADSEN PLANLÆGGER NYBYGGERI OG OMBYGNINGER 2003 FORFATTERE Susanne Flagstad,

Læs mere

BYGGEVAREDEKLARATION

BYGGEVAREDEKLARATION BYGGEVAREDEKLARATION 1. GRUNDDATA Vareidentifikation Handelsnavn: LIP Folie, ÅT-remsa Ny Deklaration Ændret deklaration Oprettet/ændret den: 17-04-2015 Varenummer: 101058, 101072, 101089, 101102, 101065,

Læs mere

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems - vores bidrag til HQE s certificeringssystem - Hvad er Green Building Certification Systems? Bygninger står for op til 40 %

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget byggeværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Byggepladsen 4 Håndværk 5 Sikkerhed og arbejdsmiljø 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget byggeværksted

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems - vores bidrag til DGNB s certificeringssystem - Hvad er Green Building Certification Systems? Bygninger står for op til 40

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Råmaterialer

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Funktionsbeskrivelse Bygningsarbejder

Funktionsbeskrivelse Bygningsarbejder (Tømrer/isolatør fagentrepriser) 015 Toftlund Skole Energispareprojekt Tønder 27. september 2013 014 Toftlund Skole Side:2/5 Udarbejdet: PJA Kontrolleret: Godkendt: Indholdsfortegnelse 015 Toftlund Skole...

Læs mere

Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring. 1.1 Generelt. 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring

Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring. 1.1 Generelt. 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring 1.1 Generelt 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring 1.3 Miljøstyringens væsentligste værktøjer 2. Organisation 2.1

Læs mere

Præsentation / Definition. Definition:en Arbejdsplads: Det geografiske sted Bygningen Arbejdsrummet Arbejdsbordet (-pladsen) Fælles-områderne.

Præsentation / Definition. Definition:en Arbejdsplads: Det geografiske sted Bygningen Arbejdsrummet Arbejdsbordet (-pladsen) Fælles-områderne. Udgangspunkt Kontorarbejdspladser Trivselsbegrebet Arbejdspladsen definition Need to have vs. Nice to have Spørgsmål og drøftelse Opgave: Trivsels-projekt Præsentation / Definition Anja Deltagerne Deltagernes

Læs mere

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning November 2004 Indholdsfortegnelse Kort beskrivelse af vejledning 3 Procedurebeskrivelse 4 Bilag: Teknisk vejledning 6 Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Læs mere

Tjenesteydelser fra virksomheder, der er certificerede efter EMAS, ISO14001 og OHSAS 18001 eller lignende skal prioriteres

Tjenesteydelser fra virksomheder, der er certificerede efter EMAS, ISO14001 og OHSAS 18001 eller lignende skal prioriteres Politik Varer og tjenesteydelser skal være bæredygtige og opfylde minimumskrav til arbejdsløn, arbejdsforhold, arbejdsmiljø, miljø, klima, demokrati og social ansvarlighed. Tjenesteydelser fra virksomheder,

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

Arbejdsmiljørådgivning og grænsefladerne - eksempler fra store byggeprojekter

Arbejdsmiljørådgivning og grænsefladerne - eksempler fra store byggeprojekter Arbejdsmiljørådgivning og grænsefladerne - eksempler fra store byggeprojekter 5. marts. 2015 Chefrådgiver Charlotte Degn Bygherrerådgivning og sikkerhedsrådgivning omkring arbejdsmiljø BHs rolle vedr.

Læs mere

Livet leves forlæns men forstås baglæns.

Livet leves forlæns men forstås baglæns. Commissioning processen Nye måder at arbejde på, - er det virkelig nødvendigt? DS 3090 Commissioning processen til bygninger Kvalitetsstyring der betaler sig Grontmij Fagligt netværk 2014 Livet leves forlæns

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Møllerboligen ved Dybbøl Mølle Totalrådgivning

Møllerboligen ved Dybbøl Mølle Totalrådgivning Møllerboligen ved Dybbøl Mølle Totalrådgivning Ydelsesbeskrivelse relateret til FRI, PLR og Danske Ark s ydelsesbeskrivelser (Bilag A til totalrådgivningsaftale) 1 1 Afgrænsning af rådgiverydelser Rådgivernes

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI

1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI Get Up, Green Up 1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI 2. Introduktion til DGNB og den økonomiske vægtning. Hvad er DGNB, og hvordan bygger DGNB ovenpå dansk byggeris traditioner? Ved associeret partner

Læs mere

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi behandler PCB-holdigt sikkert bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi løser PCB-problemer PCB i bygninger udgør et sundheds- og miljømæssigt problem. Det erkender kommuner, centrale

Læs mere

MILJØVENLIGT BYGGERI

MILJØVENLIGT BYGGERI LOKALE- OG ANLÆGSFONDEN En introduktion til hvordan nybygninger, tilbygninger og ombygninger kan gøres mere miljøvenlige MILJØVENLIGT BYGGERI sund fornuft, men hvordan? 1 MILJØ ER SUND FORNUFT HVORDAN

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Risikostyring ved renovering og skybrudsikring af byggeri. Ved Pernille Køj Veng og Peter Elle Silberg, april 2015

Risikostyring ved renovering og skybrudsikring af byggeri. Ved Pernille Køj Veng og Peter Elle Silberg, april 2015 Risikostyring ved renovering og skybrudsikring af byggeri Ved Pernille Køj Veng og Peter Elle Silberg, april 2015 Formål Denne workshop har til formål at fortælle om risikostyring i forbindelse med renoveringssager,

Læs mere

Combihouse. Når valget falder på et Combihouse, er valget samtidigt faldet på friheden til, selv at designe drømmeboligen.

Combihouse. Når valget falder på et Combihouse, er valget samtidigt faldet på friheden til, selv at designe drømmeboligen. www.combihouse.dk Combihouse Når valget falder på et Combihouse, er valget samtidigt faldet på friheden til, selv at designe drømmeboligen. Konceptet hedder Combihouse, da det er meningen at boligkøberen

Læs mere

MicroShade. Redefining Solar Shading

MicroShade. Redefining Solar Shading MicroShade Redefining Solar Shading Naturlig klimakontrol Intelligent teknologi med afsæt i enkle principper MicroShade er intelligent solafskærmning, der enkelt og effektivt skaber naturlig skygge. Påvirkningen

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Ejer: Nr.: Udstedt: Gyldig til: [Firmanavn] MD-XXXXX-DA xx-xx-xxxx xx-xx-xxxx 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

Nye elementer i dagrenovationsordningen - procesplan

Nye elementer i dagrenovationsordningen - procesplan Notat Dato: 8. marts 2012 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Nye elementer i dagrenovationsordningen - procesplan Indledning Såfremt der træffes principbeslutning om at arbejde videre mod indførelse

Læs mere

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvej 14 Postnr./by: 2635 Ishøj BBR-nr.: 183-015834 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Varmerør isoleres 80 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Varmerør isoleres 80 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Centervej 18N Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-114548 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved brugen af bygningen... TEAM : Entreprenør Arkitekt Ingeniør

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 5 // Overdragelse af aktivet

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 5 // Overdragelse af aktivet Bilag 5 // Overdragelse af aktivet Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning 2 2 Aktivets tilstand ved ophør 2 3 Løbende tilstandsvurdering 2 4 Gennemgang af Aktivet 3 5 Levetid 4 1 Indledning Nærværende dokument

Læs mere

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard Det Nye Universitetshospital Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Rådgivning i forbindelse med juridiske spørgsmål Vejledning mv. omkring overenskomstmæssige

Læs mere

Usikkerheder ved energiberegninger. Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering

Usikkerheder ved energiberegninger. Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering Usikkerheder ved energiberegninger Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering Juni 2014 Indledning I forbindelse med energirenoveringer benyttes energiberegninger til at

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 23. august 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 23. august 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 5. Mødet slut kl. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 23. august 2010 Klokken: 17.00 19.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H 5 Møde nr. 5 Mødet slut kl.: 19:30 Medlemmer: Lars

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

FEBRUAR 2014 SIDE 1. BIM+Be10

FEBRUAR 2014 SIDE 1. BIM+Be10 FEBRUAR 2014 SIDE 1 BIM+Be10 Disposition Vision Tankerne bag udviklingen Problemstillinger Workflow Energi Template Cases Erfaringer og konklusion Videre udvikling BIM-model Energiberegning FEBRUAR 2014

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere