Stensballes postbesørgelse i gammel tid.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Stensballes postbesørgelse i gammel tid."

Charlotte Birthe Bjerre
8 år siden
Visninger:

1 Stensballes postbesørgelse i gammel tid. Samt noget om persontransporten og andre små historier fra det gamle Stensballe. Finn Skriver Laursen Den første post man hører om er Frands Mogensen ( ) han boede i mange år i et lille hus i Stensballe. I 1805 fik han et lod på Havmarken på 4 skp. Htk. (ca. ½ tønde land). Han havde gået post for Stensballegård siden 1796 og efter hans død fik hans søm Casper Frandsen bestillingen. I hans fæstebrev af hedder det bl.a.: Fæsteren skal ligesom hans fader forrette posttjeneste herved gården 2 gange ugentlig, når det forlanges, indtil en anden kan fås,(det vil sige at udover at arve jorden og fæstet, arvede han også sin fars forpligtigelse som post på Stensballegård). Så længe han går post er han fri for 24 dages Hovarbejde. På grund af faderens lange tjeneste som post slipper han for indfæstningen. Fig.1. Stensballegård stammer tilbage fra , den nuværende bygning er fra Det ser dog ud til, at der har været to om bestillingen, for den 27. august samme år har Anders Olesen Post fået fæstebrev på lignende betingelser. Han kan opsiges med 3 måneders varsel ril fratrædelse førstkommende majdag og skal derefter forrette Hovarbejde 1 dag ugentlig året rundt og desuden 6 dage i Hø og kornhøst. Det vil sige at Stensballegård altså får post afhentet 4 gange ugentlig i Horsens, det var meget dengang. Omkring 1840 dukker et andet navn op nemlig Jens Pedersen fra Oldrup, han var samtidig Stokkemand (retsvidne). Han gik til Århus 2 gange ugentlig. Senere blev en søn af degnen Rasmus Nielsen fra Hundslund post han gik til Odder 2 gange ugentlig, det siges at disse to havde post med der skulle nordpå fra Stensballe. Man klarede sig på mange måder med at få sin post og aviser. En mand var lejet af præsten ved Vær Kirke til at besørge posten 2 gange ugentlig fra Horsens til Vær præstegård og Tyrrestrup. Hans vej gik gennem Blirup og her lavede Sognefoged Peder Jørgensen en aftale om at Sognefogedens post kom med fra Horsens ca Senere kom der kørende post, en enspænder som var aktiv til 1868, hvorefter diligencen kom i 1871

Han havde gået post for Stensballegård siden 1796 og efter hans død fik hans søm Casper Frandsen bestillingen. I hans fæstebrev af 16.11.1812 hedder det bl.a.: Fæsteren skal ligesom hans fader

2 Fig.2 Frederik IV lod i perioden bygge 241 rytterskoler i Danmark alle med samme størrelse 13,2 L. 7,5 B. 2,8 H. Fig.3 Kort fra 1723 over Skanderborg Rytterdistrikt, hvorunder Horsens og Stensballe hørte Den Kørende landpost fra Horsens over Sundet, Stensballe, Haldrup, Tyrrestrup, Toftum, Trustrup, Hundslund, Svinballe, Aakjær, Haldrup mark, Falling til Gylling og tilbage over Lerdrup, Halkjær, Vads Mølle, Sondrup, Glibing og Brigsted. Ruten er oprettet Når han nåede Stensballe lagde han sidst i 1870 `erne Posten på Stensballe skole, hvor eleverne senere bragte poste ud.? Brevsamlere på ruten var følgende: Stenballe på skolen. I Haldrup Paaske Christoffersen. I Tyrrestrup Properitær Søltoft. I Blirup Gårdejer J.j.Mathiessen. I Meldrup H. Rasmussen. I Vær Provst Høegh Guldberg. I Nebel Søren Sørensen blev der oprettet en gående postrute fra Horsens postkontor til Stensballe, Haldrup, Thyrestrup Blirup, Meldrup, Vær og Nebel. Året efter den blev stedet Strandgårdene koblet på. Landpost var Bertel Pedersen, som gik de 16 km. Daglig undtagen søndag, hans årsløn var på 150 kr.

Svinballe, Aakjær, Haldrup mark, Falling til Gylling og tilbage over Lerdrup, Halkjær, Vads Mølle, Sondrup, Glibing og Brigsted. Ruten er oprettet 16.5.

3 Fig.4. Posten er på vej fra Seridslev til Vær og Stensballe Fig.5 Her bringer Postmester Charles Hude Friis en service meddelelse angående taksten for lokalporto på 4 øre til de i annoncen nævnte steder Publikum i den lokale avis Fra Gylling var der ridende post til Horsens, han ville gerne have snaps, som han købte på Apoteket; men engang narrede de ham og gav ham et afførende middel, og hjemturen foregik med mange afbrydelser.

til de i annoncen nævnte steder Publikum i den lokale avis Fra Gylling var der ridende post til Horsens,

4 Fig. 6 Diligencens sidste tur i 1904 holder her foran samtalestationen i Stensballe. Det er bagermester Kloster, der står på tappen. Han var privat brevsamler fra Brevsamlingsstedet blev officielt oprettet Der var det kuriosum, at indkommen post nordfra med diligencen blev afleveret på Godset Stensballegaard, hvor andre modtagere selv måtte afhente det. Post mod Horsens eller Odder blev afleveret på Stensballe BRS oprettet hjemhørende i telefoncentralen der var oprettet i 1892 som Stensballe talestation ved bager P. Kloster under Horsens Telefonselskab. Et par historier siger noget om den landvinding en telefon var på den tid: Et mageløst vidunder som en sagde å a ku liså tyli høér hva der ble så, en anden sagde at en ka snak igjennem en trå, det ka a gåt forsto, men hvordan de får boret hwol igjennem den, det ka a it forsto Eller når en abonent klagede over at der var flere der talte samtidig med ham fik han ofte det svar: Det ska do it bry dæ om, det er gammel snak der sejjer i æ trå. Fig. 7 Broen over Stensballe sund er fra 1854, ses her fra Horsens siden

Der var det kuriosum, at indkommen post nordfra med diligencen blev afleveret på Godset Stensballegaard, hvor andre modtagere selv måtte afhente det.

5 Fig. 8 Her ses broen også fra Horsens siden Den Gamle træbro er bygget i , Stensballegård leverede tømmer. Først i 1868 kom der en rigtig bro. I krigen 1864 blev broen nedbrud i et forsøg på at forhindrer tyskerne fremmars. Før broen blev bygget var der en færgemand, der far fæstet under Stensballegård Fig 9. Landpost Jens Christiansen Stensballe Horsens posten oprettet 1904 ved Diligencens nedlæggelse og Horsens Odder Jernbanens oprettelse samme år

I krigen 1864 blev broen nedbrud i et forsøg på at forhindrer tyskerne fremmars.

6 En tur med postvognen fra Stensballe til Horsens og hjem igen. Selve vejbanen var ikke altid lige indbydende. Den kunne til tider være hullet som en æbleskivepande, og i regnfulde perioder lignende den nærmest en udskåren strimmel af De Tusind Søers Land. Værst var det langs kirkegården, hvor et tykt lag mudder gjorde det næsten umuligt at færdes, enten man var til fods eller på cykel, hvis man da ville se nogenlunde ud, når man kom ind til byen. Der var så ikke andet at gøre end at liste sig frem ad det fedtede dige (mur i dag), der dengang hegnede kirkegården. En tur til Horsens var altså ikke altid lige fristende, men det fik ikke at hjælpe. Når spisekammer og tobaksposen var tom (1904), måtte man af sted; for i Stensballe kunne man ikke købe så meget som en knappenål eller en rulle skrå. Der var hverken købmand eller brugs, kun en såkaldt Indkøbsforretning. Det var et privat foretagende for de gårdmænd og rent undtagelsesvis et par heldige arbejderfamilier der havde stiftet den, og som skiftedes til hver fjortende dag at hente et læs varer hjem fra byen og dele dem mellem sig. Under disse omstændigheder var det godt med postvognen, en overdækket charabanc (firehjulet kørevogn med sidebænke og højt kuskesæde), som tilhørte og kørtes af landpost Jens Christiansen. Hver søgnedags eftermiddag kunne man for en beskeden betaling jeg tror, det var 25 øre for en enkelt tur og 40 for en dobbelt komme frem og tilbage og have nogle timer til rådighed inde i byen. Det var ganske utroligt, så mange mennesker, der kunne stoppes ind i denne rumlekasse, og så mange pakkenelliker, der kunne stables ovenpå, især på hjemturen. Jo flere, jo bedre, tænkte Jens Post, for det gav bonus. Men var der nogen, der lavede vrøvl, gjorde han kort proces. Så kunne de gå. Han var ikke sådan at køre med. Selv om man var glad ved at blive befordret, kunne den halve times kørsel være mere end lang nok, især på hjemvejen ved vinter, når en enlig lygte spredte blafrende lys i rummet og blandede sin kvælende os med duften af kaffe og krydderier og lugten af våde klæder. Det var ikke just højfjeldsluft, man indåndede på en sådan tur, og man trak vejret dybt og befriet, når man endelig slap ud. Men trods alt var vi glade for postvognen; vi kendte ikke bedre befordring. Kilder: A.J. Gejlager Stensballe lokalarkiv Landsarkivet i Viborg

Værst var det langs kirkegården, hvor et tykt lag mudder gjorde det næsten umuligt at færdes, enten man var til fods eller på cykel, hvis man da ville se nogenlunde ud, når man kom ind til byen.

Relaterede dokumenter

Postdiligencen Horsens - Odder - Horsens. 1871-1904

Postdiligencen Horsens - Odder - Horsens. 1871-1904 Af Finn Skriver Laursen og Thorvald Halkjær. Siden familien Flintstone opfandt hjulet, har mange forskellige køretøjer set dagens lys, tohjulede, firhjulede