1. ÅRG. # NR. 2 # MAJ 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. ÅRG. # NR. 2 # MAJ 2011"

Transkript

1 1. ÅRG. # NR. 2 # MAJ 2011 Niels-Erik Andreasen hovedtaler ved sommerens seniorstævne. Muslimens manglende integration NR. 2 # MAJ år for hånd, hjerte og hoved På vej til Skarrildhus

2 SENIORKONSULENTENS TANKER Det var med stor glæde, vi kunne sende det første nummer af Aktive Seniorer ud til personer. De tilbagemeldinger, vi har fået, har været meget positive. Vi ønsker, at bladet må være til inspiration og give dig gode ideer til et fortsat meningsfyldt liv. Takket være en bevilling fra Den danske Union kan vi nu sende AS til alle seniorer blandt Adventistkirkens medlemmer. Da jeg gik på pension i 2002, måtte jeg træffe nogle valg om, hvad jeg skulle bruge fremtiden til. Jeg kunne bruge tiden på hus og have, eller jeg kunne rejse verden rundt sammen med Else. Muligheden for at drive forretning og tjene nogen ekstra penge havde jeg også. Købe et hus i Sydspanien og nyde det gode vejr var meget fristende. Det ville ikke være forkert at gøre en eller flere af disse ting, men endnu har jeg ikke haft tid til nogen af disse interessante ting. Hvert år går jeg til lægecheck, og da jeg fortalte lægen, at jeg var gået på pension, sagde han: Bent, hvis du vil have et godt liv og en god alderdom, så skal du fortsætte med at arbejde med det, du kan lide. Du skal sørge for, at både det fysiske og psykiske er i orden. Han glemte dog at nævne, at det åndelige også skulle med. Jeg skulle bare ikke gå i stå. Jeg skulle gøre noget for andre noget som også ville gavne mig selv i et liv, der giver mening. Hvad gjorde jeg så? Jeg fortsatte med mit prædikenarbejde, som jeg er glad for. Jeg prædiker hver sabbat og besøger en del mennesker både dem som er inden for menigheden og dem, som endnu ikke har tilsluttet sig menighedens fællesskab. Jeg er meget glad for at holde bibelstudier og ville gerne lave flere bibelkredse, for det er der, vi møder søgende mennesker. Der er ikke noget større end at bringe Guds ord til andre. En stor del af tiden bliver brugt til at gøre noget for foreningen Danske Adventistseniorer. Jeg prøver at hjælpe lidt i menigheden og andre steder. Mit liv er fyldt med disse forskellige aktiviteter og ideer til, hvad vi kan gøre i fællesskab for Guds sag. Jeg har ikke skrevet dette for at rose mig selv, men for at fortælle dig, at det er mit valg, og at jeg er glad for det. Jeg ønsker at fortsætte mit liv med at være noget for andre. Jeg ønsker et langt og meningsfyldt liv ved Guds hjælp. Når du læser dette, kan du spørge dig selv, hvad du kan gøre for Gud? Sig til Gud i dag, hvad kan jeg gøre for dig? Vi lever lige før Kristus kommer, og der er endnu mange, som behøver at kende til Guds kærlighed og hans frelsestilbud om en evighed sammen. I næste nummer af Aktive Seniorer vil jeg komme ind på flere ideer og planer for os som seniorer. Bent Nielsen AKTIVE SENIORER udgives af Foreningen for Danske Adventistseniorer Redaktion: Walder Hartmann (ansvh.), tlf , Birthe Bayer, Doris Jørgensen, Inge Kjeldal, Harry Sættem Layout: Bente Skov-Hansen Deadline for næste blad: 1. juli 2011 Næste blad udkommer: August 2011 FORENINGEN FOR DANSKE ADVENTISTSENIORER Formand: Bent Nielsen, tlf Kasserer: Hanne Essendrop, tlf Bestyrelsesmedlemmer: Birthe Bayer, Ann-Britt Fejersen, Walder Hartmann, Randi Oyre, Harry Sættem

3 HVORFOR HAVE SÅ TRAVLT... Kender du situationen? Din gode ven har fødselsdag. Du har købt et flot kort. Kortet ligger i din skrivebordsskuffe. To dage efter fødselsdagen opdager du, Nu skriver du et helt andet kort: Kære ven! Jeg ved godt, at jeg er for sent ude, men jeg havde så travlt forleden, at du må nøjes med en forsinket fødselsdagshilsen. Jeg ville ønske, vi havde tid til at sætte os ned et par timer for at snakke sammen, men kalenderen er så fyldt for tiden, så du får nøjes med beskeden om, at jeg tænker på dig. I al hast din gamle ven W. Tilværelsen sluger os i den grad, at vi føler, tiden løber fra os. Vi rejser frem og tilbage, ordner og arrangerer, forlader os på rutiner og når stadig mindre og mindre. Og vennerne dem har vi ikke tid til. HURTIG Hurtig mad, hurtige indkøb, hurtige biler, hurtig vask, hurtig og smertefri tilfredsstillelse på alle livets områder. Tiden er kostbar, tiden iler, og vi iler med. Tiden er en ressource som altid er der, og som vi kan bruge eller misbruge. Vi har ikke magt over tiden, men vi har magt over, hvordan vi bruger den og der er en tid til alting, ifl. Prædikeren 7. Hvis vi kun lever i den virkelighed som var, eller den, som vi tror kommer, mister vi den dag, som er. Vi har brug for at engagere os i det, vi gør. Vi må samle alle kræfter i den opgave, som vi lige nu er i gang med. Vi kan alligevel ikke gøre mere end én ting ad gangen, og en NR. 2 # MAJ 2011 gang imellem skal vi endda give os selv lov til at være langsomme. HVO INTET VOVER Som senior er det en enorm lettelse at vide, at man ikke længere behøver at udmærke sig og for enhver pris være den bedste og den hurtigste. Man oplever endda, at der også kan komme noget godt ud af et nederlag. Derfor tør man godt løbe en risiko. For ikke så længe siden læste jeg flg. opfordring: Vov at le højt og løb risikoen for at blive til grin. Vov at vise tårer og løb risikoen for at virke sentimental. Vov at række ud mod et andet menneske og løb risikoen for at blive involveret i dette menneskes liv. Vov at fortælle om dine tanker og drømme og løb risikoen for at de bliver mindre. Vov at sige at du elsker og løb risikoen for at blive afvist. Vov at tro på noget og løb risikoen for et nederlag. Vov at leve og løb risikoen for at dø. Hvorfor have så travlt? Ting ta r tid! Walder Hartmann 3

4 MUSLIMENS MANGLENDE INTEGRATION ER DET KULTURENS ELLER RELIGIONENS SKYLD? Muslimer udgør 5% af den danske befolkning. De kom til vore breddegrader som asylsøgere og flygtninge og fik grundet vore enestående velfærdslove en tilværelse, som de aldrig kunne have fået i de lande, de forlod. De fleste muslimske indvandrere har fået en positiv behandling, der uden tvivl er stærkt influeret af den lutherske kristendomsopfattelse, som præger Danmark. Antallet af indvandrere har dog gjort dem til en ret mærkbar tilstedeværelse i landet, hvorfor aktive seniorer bør være opmærksomme på tre kardinalpunkter: 1 Fremmedmission blandt muslimer har i vor historie siden 1890 altid været baseret på, at de var adskilt fra os på grund af Middelhavet og Saharas ørken, og mission blandt dem var ikke tilladt. I dag er der over muslimer i Danmark og syvende dags adventister. I dag er borgere fra mere end 30 islamiske stater vore nærmeste naboer. 2 Religionsfriheden, som vi betragter som en selvfølge, bruges ofte aggressivt af muslimer, der kræver at deres religion respekteres indtil mindst detalje. Deres strenge religiøse krav kommer ofte i konflikt med den tros-, presse-, ytrings- og religionsfrihed, vi har tilkæmpet os i de sidste 200 år. Derved bliver de til en vis grad både en trussel og en begrænsning. 3 Bibelske Profetier beskriver tilstandene før Jesu Kristi genkomst. De ofte tragiske og chokerende begivenheder, der forårsages af muslimer både globalt og lokalt leder uvilkårligt vore tanker hen til de mange bibelske forudsigelser. Vi skal naturligvis vogte os for ikke at løbe foran Vor Herre i vore profetiske udlægninger, men vi må være opmærksomme på de forskellige udviklinger. EN FORSTÅELSE AF ISLAMS SYN PÅ SYND OG FRELSE De mest debatterede emner p.t. i dansk politik og presse, er spørgsmålene om den manglende integration af muslimer. Tilpasningen til livet i Skandinavien blev for mange af dem ikke noget kortvarigt, men en tilsyneladende umulighed. Som årsag nævner man, at det skyldes indvandrernes anderledes kultur, sprog, hudfarve etc., og så hævdes det endda, at vi som skandinaver ikke har taget godt imod dem og har vist tendens til racefordomme. Mange løsninger foreslås for at få styr på de problemstillingen. RELIGION SOM DEN MEST AFGØRENDE FAKTOR Man savner imidlertid at tage fat på det egentlige problem: nemlig at islam er en religion. Det er en kendsgerning, at hvis en rettroende muslim fuldt ud bliver assimileret (for ikke at sige integreret), kommer han/hun i konflikt med de islamiske trosartikler og Shari ahloven. Man har i denne følsomme proces overset 4 AKTIVE SENIORER

5 den væsentlige betydning og indflydelse den islamiske tro har for den, der søger adgang til det eftertragtede muslimske paradis. Den specielle rolle, som fristelser og lovbrud spiller i muslimens religiøse liv, kan ikke sammenlignes med de kristne normer, der er grundlaget for dansk kultur, skikke, traditioner og lovgivning. Sommetider står de endda i modstrid med disse. BORGERSKAB PÅ DEN NYE JORD For den evangelisk kristne er frelsen en ufortjent gave fra Gud gennem Jesus Kristus. Frelsen, adgangen til Guds rige, er en nådegave, - ikke noget man har gjort sig fortjent til ved gerninger. VEJEN TIL DET MUSLIMSKE PARADIS I modsætning til den kristne opnår muslimen adgang til paradis ved at overholde reglerne. Islam er en gernings- og lovreligion. Der er ingen løfter om guddommelig kraft til at overvinde fristelser. Frelsen opnås ved lovlydighed og gerninger. På Dommens dag lægges gode og onde handlinger på hver sin vægtskål, og adgangen til paradiset afgøres af, om de gode gerninger vejer mere end de onde. Synd er - ifølge islam - overtrædelse af love og regler fra Koranen, Haditherne, de Fem Søjler og de Fem Trosartikler sammenfattet i Shari ahloven. Hvor vestlige love reflekterer folkets vilje, er Shari aloven et udtryk for Allahs vilje. Shari ah er imidlertid mere end en lov. Den er essensen af islamisk selvforståelse. Den er en håndbog, der i detaljer fortæller muslimen, hvordan han skal leve og opføre sig. Lydighed mod regler og krav er betingelsen for adgang til det muslimske paradis. Dette giver den rettroende muslim to væsentlige grunde til også at stræbe efter Shari ahlovens indførelse i vestlige samfund. Shari ahen er universets grundlov indstiftet af Allah. Derfor skal den gælde for hele menneskeslægten - ikke bare for muslimerne. Måske mere betydningsfuldt er det, at hvor Shari ah hersker - med dens påbud om fjernelse af fristelser, vil den snorlige sti gøre vejen til paradiset nemmere. I islam har man ikke en iboende guddommelig kraft fra Helligånden til at modstå fristelser. Disse må udryddes. Og det er også lovens opgave. Overtrædelse (synd) i islam er ikke et brud på et fællesskab med Allah. Allah er så stor, ophøjet og majestætisk, at han er hævet over menneskelige svagheder. Overtrædelser kan ikke gøre Allah bedrøvet. Lovbrud går kun ud over synderen selv og dem, som har lidt under overtrædelsen. De hindrer også adgangen til paradiset. Overtrædelser forstås som menneskelige, kødelige svagheder, måske endog som glemsomhed. Derfor må legemet spæges ved bod, flere bedestunder, udenadslære af Koranen, ekstra religiøse skatter, arbejde for de fattige, forlænget faste eller en tur til Mekka. Balancen mellem onde og gode gerninger må tilvejebringes. Ligevægten opnås ved lovlydighed og gode gerninger. To engle, muslimens følgesvende gennem livet, har optegnet alle gode og onde handlinger, som lægges på vægtskålene ved døden. KAMPEN FOR DET IDEELLE MUSLIMSKE SAMFUND En sådan forståelse af lovbrud og frelse, hvor en betingelsesløs tilgivelse ikke er mulig, vil gøre, at den rettroende muslim vil stræbe efter at skabe et samfund med jordiske omstændigheder og vilkår, hvor fristelser er om ikke fjernet så dog så få som muligt. Muhammeds sidste 10 år i Medina ( e.kr) står som symbol på det ideelle muslimske samfund. Her var embederne som profet, borgmester, hærfører, lærer og dommer forenede i Muhammeds person. I Medina begyndte man på de strenge muslimske regler. Forhold og situationer, der kunne friste, blev lidt efter lidt fjernet. Hvor Mekka er den hellige by, er Medina stedet, hvor man ideelt skabte og levede efter reglerne. Sha- NR. 2 # MAJ

6 ri ahen blev påbegyndt, og livsstilen i Medina blev mønster for den snorlige sti, der leder muslimen ind i det islamiske paradis. DET UTILLADELIGE I VESTLIGE SAMFUND Hvor vi som kristne i Fadervor beder om ikke at blive ledt ind i fristelse, tilstræber man i Islam at fjerne fristelserne. Islam accepterer, at mennesker, især mændene, er svage. Den bedste og måske eneste hjælp, der tilbydes, er at bortrydde synlige fristelser, så stien til paradiset kan blive snorlige. I det ideelle islamiske samfund er alle fjernsynsudsendelser, radioprogrammer, videoer og litteratur fra Vesten censurerede og ofte forbudte. Salg af alkohol og svinekød straffes med fængsel eller piskeslag. Alle kvinder skal være tildækkede for ikke at friste mændene. Prostituerede bliver offentligt henrettet, medens muslimske kvinder, der har omgang med ikke muslimske mænd, kan risikere æresdrab. Jellingstenen, der er en del af et dansk pas, vil være en anstødssten for mange muslimer. Der er også forbud mod, at piger og drenge undervises i samme klasseværelse, mod fri social omgang mellem kønnene og mod mandlige lægers og sygeplejerskers undersøgelse af kvindelige muslimske patienter. I Afghanistan blev den uerstattelige historiske folkearv, statuerne af Buddha, ødelagt ved sprængning. Folkets religion før islam skulle ikke friste til frafald og afgudsdyrkelse. FRISTELSER I DANMARK. Når en rettroende muslimsk immigrant opnår dansk statsborgerskab, vil passet yderligere gøre det vanskeligt at leve efter Shari ahen og dermed komplicere adgangen til paradiset. Vore demokratiske regeringer og retsvæsen er uforeneligt med islam og Shari ahloven. Blandt andet kan det nævnes, at renter i bankforretninger er forbudt, i retssager skal der to kvinders vidnesbyrd til at opveje én mands, døtre arver kun halvt så meget som sønner, og en mand kan ægte op til fire kvinder. Der har i Danmark været indsigelser mod det danske pas med korset på kongekronen og Jellingstenen. Fundamentalistiske muslimer opfatter islamiske trosartikler på en sådan måde, at integration i et vestligt land kan blive ensbetydende med tab af paradiset. Den snorlige sti vil blive ujævn, ja måske endog fyldt med anstødssten og derfor ufremkommelig. Her er nok en væsentlig forklaring på manglende integration og det lave antal muslimer på arbejdsmarkedet. DØMT EFTER GERNINGER, MEN FRELST AF NÅDE I de første 50 år fokuserede adventisterne på at vinde andre kristne i Nordamerika, og som en selvfølge lagde de vægt på de trospunkter, hvor man var forskellig fra andre kirkesamfund (Kristi snare komme, sabbat og sundhedsreform). I den senere veludviklede fremmedmission blandt ikke-kristne verdensreligioner lærte vi at lægge vægt på det centrale i Adventbudskabet, nemlig dette at gennem livet vil Helligånden hjælpe os til at modstå fristelser, og at mennesket ved troen på Jesus Kristus modtager frelsen som en nådegave fra Gud. I vort møde og forsøg på at vidne for muslimen, er dette den mest betydningsfulde forkyndelse. Vi tror så ganske afgjort som muslimen, at på Dommens Dag skal vore gerninger for retten. Men vi er frelst af nåde. Børge Schantz 6 AKTIVE SENIORER

7 DU SKULLE BARE HAVE VÆRET DER Hvis du nogensinde har følt dig udenfor, eller hvis du har forsøgt at dele en erfaring med andre, der bare har en skuldertrækning til overs for det, du siger, vil du Vi kommer alle sammen ud for det. Man fortæller én af sine bedste oplevelser til en gruppe mennesker, og når man afslutter sin beretning, mødes man bare af tomme blikke. De har ikke fattet, hvad det drejer sig om. Man slår blikket ned og siger undskyldende: I skulle bare have været der. Det modsatte kan også være tilfældet. En hel flok mennesker, der har været venner i mange år, begynder at kommentere fælles oplevelser, der ikke siger dig spor. Kan du huske, da.? Alle nikker og ler bekræftende. Alle undtagen dig. En enkelt person bemærker din frustration og dit forvirrede ansigtsudtryk. Han klapper dig venligt på skulderen og bemærker: Det skal du ikke tage dig af, du var der jo ikke. Som barn af meget mobile missionærforældre, befandt jeg mig ofte i yderkredsen af en eller anden veletableret gruppe og ventede på, at nogen skulle forklare mig, hvad det var, der var så morsomt ved det, der blev sagt. Og når jeg selv vovede at fortælle noget, måtte jeg foretage så mange forklarende sidespring, at de fleste var holdt op med at høre efter, før jeg nåede til pointen. Èt sted fandt jeg dog altid trofaste tilhørere. Det var i min familie. Mor og far og lillesøster havde oplevet så meget sammen med mig, at de aldrig behøvede nogen ekstra forklaring for at forstå, hvad jeg fortalte. Jeg kunne bare sige: Husker I den gang, da? Så nikkede de indforstået. De havde jo også været der. Jeg glemmer aldrig den første store rejse, jeg skulle foretage alene. Jeg var lige blevet færdig med gymnasiet, da mine forældre forærede mig en tur til Danmark, så jeg kunne besøge fjerne slægtninge og venner der. Jeg kendte ikke så mange af dem, så det meste af min tid gik med at præsentere mig selv, når jeg drog fra sted til sted. Der var ikke mange, der kendte mig i forvejen. De vidste bare, at jeg var mine forældres datter. Hvert nyt sted måtte jeg fortælle alt om NR. 2 # MAJ 2011 mig selv. Det var lærerigt, og jeg fik mange gode venner, men ind i mellem følte jeg mig meget ensom. Situationens alvor slog mig mest, da jeg en aften havde ringet til min familie derhjemme. Under hele samtalen havde jeg forklaret dem, hvad jeg havde oplevet, hvem jeg havde besøgt, og hvad det betød for mig. Langsomt gik det op for mig, at de havde svært ved at forestille sig dette, for de havde jo ikke selv været med. For første gang måtte jeg sige til mine forældre: I skulle lige selv have været der. Bagefter virkede det for overvældende. Tårerne begyndte at flyde. Var der slet ingen, der helt kunne forstå mig. Skulle jeg bruge resten af livet på at forklare alt til alle? Var der ingen, der vidste, hvordan jeg havde det. JESUS VAR HOS MIG Da jeg igen faldt til ro og fik pudset næsen, fandt jeg trøst i overbevisningen om, at Jesus var hos mig. Han havde rejst sammen med mig, og han vidste, hvordan jeg havde det. Jeg behøvede ikke at forklare noget for ham. Han havde allerede været der. Nu begyndte mine tanker at bevæge sig meget længere end til min korte tur til Danmark. Jeg kunne pludselig se en sammenhæng mellem min erfaring og Kristi liv. Han kunne ikke bare forholde sig til min Danmarksturné, men han kunne også forstå mine oplevelser som barn i missionen. Ofte har jeg bidt mig selv i læben, når jeg har været frustreret over informationskløften mellem mine forskellige grupper af venner. Med min tætte forbindelse til Afrika, har jeg været ved at gå til, når jeg indså, at mine amerikanske venner aldrig ville 7

8 kunne forstå, hvordan det var at føle sig som en del af et udviklingsland. Som amerikansk statsborger, blev jeg utålmodig, når mine afrikanske venner ikke kunne forstå, hvordan det var at bo i USA. I lyset af Jesu liv, begyndte jeg at spekulere på, om han nogensinde havde haft lignende følelser. Hvordan mon det var både at have oplevet en jordisk og en himmelsk tilværelse? Hans jordiske venner kunne aldrig rigtig forstå, hvordan det overnaturlige føltes. Og nu, hvor han befinder sig i himlen, kan englene ikke helt fatte, hvordan det har været at leve som et menneske. Kun Kristus har oplevet begge riger i fuldt omfang. Han kender også til, hvordan det føles at være den eneste, der har været der. JESUS DELER OGSÅ DIN ERFARING For nylig modtog jeg en , der mindede mig om de forskellige måder, som Jesus forholder sig til os på. Han voksede op og måtte SENIORER BESØGER SENIORER Sabbatten den 19. marts var vi en gruppe på ca. 15 personer, som i strålende solskin satte kursen fra Roskilde og omegn [Hundested], mod Faxe. udholde livets genvordigheder i det barske Galilæa. Han kan altså sige til dem, der bliver forfulgt: Det har jeg også prøvet. Han kender hjemmets beskyttende atmosfære, men også det lille udsteds forhold. Han tilbragte megen tid i Jerusalem, så han kender også til storbyens liv. Gennem Helligånden tager han stadig del i vores dagligdag. Vi har imidlertid kun oplevet halvdelen af hans tilværelse. Vi har smagt den jordiske side af hans eksistens, men vi har endnu den himmelske del til gode. Jeg kan bare forestille mig hans åbne arme, når han byder os velkommen til de himmelske sfærer. Langt om længe kan vi begynde at dele alt det, som Kristus har planlagt for os. Aldrig mere lyder det: Du skulle lige have været der! Nu er vi der endelig. Petra Houmann Howe Via Dolorosa AF HANS JØRGEN SCHANTZ Petra, der et år var studentermissionær på Vejlefjordskolen, er barnebarn af Anne Margrethe og Carl Jørgen Houmann, der som unge rejste til USA for at studere og blev derovre. V d fu d b o n vi Vi skulle udfylde programmet i Faxe denne dag, og Faxe ville være værtsmenighed. Emnet for gudstjenesten var: Dramaet på Golgata. Det bestod af udvalgte dele fra kapitlet med samme navn, i Hans Jørgen Schantz bog Via Dolorosa. Jesus udtalte sig 7 gange, da han hang på korset, og det var disse ord vi satte fokus på. Kay og Anna Støtt, Inger Mikkelsen og Ruth Häkkinen delte ordet med os og indimellem sang Leila Kipper og Bent Olsen 4 sange. Alt med en intensitet så vi næsten følte, at vi var på Golgata. Jesus døde, som han ville, men han opstod igen, sådan som det var besluttet. Senere på eftermiddagen var vi alle samlet i dagligstuen på Søndervang, hvor Bent og Leila i et inspirerende og smukt program, viste hen til Den levende Jesus. Vore værter havde sørget for suppe og boller til alle, og Inger Flindt, som formand for Søndervangs bestyrelse, kom og viste rundt på stedet. Det blev også anledning til at kigge indenfor og få en lille snak med nogle af beboerne. Det var en helt igennem dejlig dag, hvor vi kunne dele tanker og ideer med hinanden på kryds og tværs af menighederne. Inden vi tog afsked med hinanden blev vi budt på forfriskning med hjemmebag og kolde drikke. Til sidst en tak til alle som deltog, og en rigtig stor tak til Faxe menighed for et perfekt værtskab. Tusind tak! Ann-Britt Fejersen, Roskilde Fr ka K Køb dine bøger på 8 AKTIVE SENIORER

9 80 ÅR FOR HJERTE, HÅND OG HOVED En sommerdag i 1951 fik en ung mand i Roskilde afslag på sin ansøgning om at blive optaget på et københavnsk lærerseminarium. Afslaget blev begrundet med, at den unge mand netop var blevet optaget i Adventistkirken, og rektor på seminariet kunne ikke forestille sig, at en sabbatsholder kunne få nogen fremtid i den danske folkeskole. fast i halen på den. Grethe Tranborg afgik ved døden få uger efter Holger Daugaards besøg. HISTORIEN OM VEJLEFJORD BØR BEVARES Vejlefjords historie er i virkeligheden summen af alle Vejlefjord-elevers skoletid. Mange af dette blads læsere kan skrive hver sin del af denne historie, for mange har, som jeg, en uvurderlig skat med i bagagen fra et eller flere skoleår på Vejlefjord. Og nu skal historierne samles og udgives. Skolen fortjener et sådant litterært minde, så både tidligere og kommende Efterfølgende fik den lokale menighedsforstander i samråd med den unge mands mor ham til at give Vejlefjord en chance. Da skoleåret begyndte i september, var han derfor at finde blandt de ca. 80, som skolen det år optog. Dette blev begyndelsen til en forbindelse, der nu har varet i 60 år. Han var da også blandt deltagerne, da Vejlefjordskolen den 5. februar fejrede, at der nu i mere end 80 år har foregået skolevirksomhed, hvor køerne fra Kirkeskovgaard før kæmpede for at stå fast på de lerede skrænter ved Vejle Fjord. VEJLEFJORD VAR BLOT EN FORTSÆTTELSE I virkeligheden har Adventistkirken i Danmark drevet skolevirksomhed i landet siden De første 40 år foregik det flere forskellige steder: København, Nærum, Skodsborg, Frederikshavn. Ingen elever fra disse skoler er mere i live, men ved jubilæumsarrangementet i februar kunne skolens nuværende rektor vise et videointerview med den eneste stadigt levende elev fra Vejlefjords første skoleår. Eleven, Grethe Tranborg, fortalte om det indtryk, som skoletiden havde efterladt hos hende og kunne bl.a. berette om branden på den gamle Kirkeskovgaard. Både lærere og elever hjalp til med at redde, hvad reddes kunne. Lærer Bagger reddede gårdens tyrekalv, som han forsøgte at hindre i at flygte ved at holde godt NR. 2 # MAJ 2011 To personer går igen på de to fotos fra hhv 1953 og elever kan inspireres til yderligere indsats for Guds rige. Sæt dig snarest ned og skriv din personlige hyldest til Vejlefjord. Fortæl om dine oplevelser på skolen. Fortæl om episoder med lærere og skolekammerater. Fortæl, hvis det var på Vejlefjord du opdagede, at Gud har en plan med hvert eneste menneske. Send din historie til undertegnede, og jeg skal sørge for, at den bliver en del af det materiale, som redaktionskomitéen for bogen om Vejlefjord får at arbejde med. Walder Hartmann 9

10 HERRE, DU FYLDER OS ALLE MED HÅB Læs om salmen, der både fængede hos en flittig avisdreng og trøstede en pensioneret redaktør. Jeg ved godt, at de fleste mennesker møder modgang og prøvelser, men den fredag aften kl syntes jeg, at nu havde jeg været prøvet hårdt nok. Det begyndte med resultatet af en biopsiprøve. Jeg er bange for, at det er cancer, havde lægen sagt til min kone. Tidspunktet for operationen var blevet fastsat. Vi planlagde at holde en uges ferie i Yorkshire lige før, bare for at beskæftige tankerne med noget andet. Da vi vendte tilbage, var det til nyheden om, at en MRI scanning havde afsløret en større spredning af canceren, end ultralyden havde fundet. Den første operation blev aflyst og en ny dato fastsat til det større indgreb. Det føltes som en evighed, mens vi ventede på operationen. (Evigheden varede dog mindre end to uger.) Operationen blev foretaget en torsdag eftermiddag, og mindre end en time efter besøgte jeg Anita. Der lå hun koblet til sonder og slanger, unaturligt bleg og med en iltmaske, der skulle hjælpe hende til at trække vejret. Jeg forlod hospitalet med billedet af en afkræftet Anita, der dog var i bedring. Da jeg besøgte hende igen fredag aften, så det hele lidt lysere ud. Der var i alt fald ikke helt så mange slanger. På vejen hjem fik jeg lyst til at gå en lille omvej, for jeg vidste, at hjemme ventede bare en kimende telefon. DEN LANGE, VANSKELIGE VEJ Jeg valgte at tage en vej, der førte mig rundt om hospitalsgrunden. Mit sind tumlede med alle mulige tanker. Jeg kom til at tænke på en undervisningstime nogle år tidligere, hvor jeg havde fortalt om angrebet på London under krigen. Jeg havde beskrevet den frygt, der prægede dem, der havde søgt ly i beskyttelsesrummene. Dette fik en af eleverne til at udbryde: Jamen, de vidste da, at vi ville vinde til sidst! Ikke sandt? Det vidste de naturligvis ikke, og lige nu kendte jeg heller ikke udfaldet af det, mine tanker kredsede om. Jeg kom også til at tænke på mine medarbejdere på forlaget, der hele tiden, siden Anitas sygdom blev kendt, havde bedt for hende ved morgenandagterne. Og efterhånden, som rygtet spredtes, havde venner i Irland, Sverige, HVOR HAVDE GUD VÆRET I ALT DETTE? HAVDE DE MANGE BØNNER GJORT NOGEN FOR- SKEL? HVAD MED FREMTIDEN? Watford, Barnsley, Brighton og Nottingham sluttet sig til bederingen. Dertil kom naturligvis de særlige bønner, der var blevet bedt, mens vi salvede Anita. Vejen langs hospitalet var længere end forventet, men det var dejligt at være ude i det fri. Der er intet, der slår Englands lange lyse sommeraftener. Og jeg havde brug for disse eftertanker. Hvor havde Gud været i alt dette? Havde de mange bønner gjort nogen forskel? Hvad med fremtiden? Gud hjalp os til at bevare roen midt i krisen. Anita havde været så åben og positiv under hele forløbet. Dette havde været til inspiration for andre ikke mindst vor nærmeste nabo, der også var angrebet af cancer. Onsdag aften før operationen døde han imidlertid. De andre naboer forsøgte at hindre, at nyheden nåede frem til os, men vi hørte også om det. 10 AKTIVE SENIORER

11 Til trods for vores sorg, fandt vi en fred, der overgår al forstand. EN UVENTET INSPIRATION Jeg var endnu ikke nået hjem, da en fløjten pludselig nåede mine ører. Det var en kendt irsk folkemelodi, den samme som bruges i Adventistkirkens salmebog til nr. 454 Led mine drømme. Da jeg rundede det næste gadehjørne, så jeg, at det var en dreng ca 12 år der fløjtende stod ved siden af sin cykel med et bundt aviser på bagagebæreren. Jeg smilede. Drengen får nok snart øje på mig, bliver lidt genert og holder op med at fløjte, tænkte jeg. Det gjorde han ikke, i stedet begyndte han at synge. Til tonerne af den irske melodi sang han en tekst, der fik mig til at tænke tilbage på min skoletid, selv om jeg kun kunne huske de første to verselinjer: Herre, du fylder os alle med håb, - også når modgang vil kvæle vort råb. Drengen blev ved med at synge, indtil jeg nåede ham. Jeg nikkede, smilede og takkede ham. Mens jeg fortsatte min vej, fortsatte han sin sang. Jeg skulle naturligvis have spurgt, hvad han hed. Men jeg blev så overrasket over at møde en fløjtende og syngende avisdreng, der sang en salme, så jeg glemte det helt. Hvem var drengen? Jeg så ham ikke de følgende aftener, når jeg spadserede hjem, og der, hvor jeg bor, har drenge, der opholder sig på gadehjørnerne, ikke altid reelle hensigter. Men den aften, hvor der var brug for ham, var han der bare. Har engle brug for cykler? Budbringeren har naturligvis betydning, men budskabet betyder mere. Lord of all hopefulness, Lord of all joy, Whose trust, ever childlike, no cares could destroy, Be there at our waking, and give us, we pray, Your bliss in our hearts, Lord, at the break of the day. Lord of all eagerness, Lord of all faith, Whose strong hands were skilled at the plane and the lathe, Be there at our labours, and give us, we pray, Your strength in our hearts, Lord, at the noon of the day. Lord of all kindliness, Lord of all grace, Your hands swift to welcome, your arms to embrace, Be there at our homing, and give us, we pray, Your love in our hearts, Lord, at the eve of the day. Lord of all gentleness, Lord of all calm, Whose voice is contentment, whose presence is balm, Be there at our sleeping, and give us, we pray, Your peace in our hearts, Lord, at the end of the day. Jan Struther ( ) Lige nu gælder det Guds fred. Og fremtiden? Vi ved i hvert fald, at han sejrer til sidst, ikke sandt? David Marshall David Marshall har i mange år været redaktør ved Stanborough Press i England. Citatet: Bøn er ikke et reservehjul, som du kan bruge, når noget går galt; men dit rat som skal hjælpe dig at holde den rette kurs frem mod målet! NR. 2 # MAJ

12 KLIPPET FRA THE CHRISTIAN CENTURY: ADVENTISTKIRKEN VOKSER, MENS ANDRE KIRKER GÅR TIL- Hold fri om sabbatten. Følg spisereglerne fra Det Gamle Testamente. Vær rede til at møde Jesus, der når som helst kommer igen. Hvis dette lyder lidt gammeldags, så tænk dig lige om endnu en gang. Disse er kendetegn på Syvende Dags Adventistkirken, der er den hurtigst voksende kirke i Nordamerika. De seneste statistikker viser, at Adventistkirken vokser med 2,5% om året i Nordamerika, og det er meget i denne del af verden, hvor baptister og andre evangeliske kirkesamfund går tilbage. For forskere uden for Syvende dags Adventistkirken er disse tal en gåde. Her taler vi om et kirkesamfund, som i bund og grund går tilbage til de gamle stier og siger: Hvad mente Gud med alle disse regler, og hvordan kan vi bedst udvikle det, som Gud ønsker af os?, sagde Daniel Shaw, der er professor i kristen mission ved Fuller Theological Seminary i Passadena, Californien. Det modsiger fuldstændig alt det, der ellers foregår i amerikansk kultur. Jeg siger bare: Wauww! Det er spændende, men jeg kan ikke forklare det. SET MED ANDRE ØJNE Syvende dags adventisterne stiller selv et helt andet spørgsmål: Hvorfor vokser kirken ikke mere i vor del af verden. Her bor 1,1 million af verdens 16 millioner adventister? Selv om kirkesamfundet stammer fra USA, foregår væksten dobbelt så hurtigt udenfor Nordamerika. Med sabbatshelligholdelse og vegetarisk livsstil, befinder adventismen sig i sin egen niche uden for de større kristne kirker. Det at være anderledes viser sig dog at være en fordel. ET EVANGELIUM, DER PEGER PÅ KRISTI GENKOMST Siden midten af det 19. århundrede, da bevægelsen opstod i New Hampshire, har syvende dags adventismens mål været at forkynde evangeliet med særlig vægt på Kristi snare genkomst over hele jorden. Adventisterne finder essensen af deres mission i Åb 14,12, hvor endetiden peger på et folk, der er kendetegnet ved tålmodighed og fastholden af Guds bud samt trofasthed overfor Jesus. Kirkesamfundets traditionelle globale fokus bærer nu frugt på nye måder. Nyankomne immigranter til USA kommer ofte fra dele af Latinamerika eller Afrika, hvor syvende dags adventisterne længe har haft menigheder, skoler og hospitaler. Men det er ikke immigranter alene, der tager adventismen til sig. Befolkningen generelt har også bemærket, at adventister er sunde og raske og lever længere. Statistikkerne viser, at adventister gennemsnitligt lever 10 år længere end andre amerikanere. Det har været med til at skabe interesse for deres specielle livsstil. Dertil kommer, at mange sætter pris på kirkens klare tale om, hvad der forventes af Kristi efterfølgere. Diana Syth fra Kent, Washington, havde gennem mange år besøgt forskellige protestantiske kirkesamfund. Hun sagde: Vi fik ikke at vide, hvad det betyder at være en kristen, før vi traf adventisterne for seks år siden. Nu har vi noget at se frem til, hvor vi før ikke fandt nogen udvej. NYE ARBEJDSMETODER Det ser også ud til, at kreativitet spiller en rolle. Den største vækst har adventisterne nemlig oplevet i ikke-religiøse egne af landet. I staten Washington har man f.eks. oprettet kristne caféer, hvor folk kan slappe af og stille spørgsmål uden at føle presset fra en kirke. Man forsøger ikke at få folk i kirke med det samme. Man sidder bare og taler med folk, opbygger relationer, og leder langsomt snakken hen på Kristus. 12 AKTIVE SENIORER

13 KRISETIDER OG FORÅRSGLÆDE Det er krisetider, siger man. Vi har gennemlevet økonomisk krise, miljøkriser ikke mindst med atomudslip i Japan efter tsunami og jordskælvskatastrofen. Vi oplever samfundsomvæltninger i særdeleshed i den muslimske verden. Vi frygter, at det der måtte følge efter som politisk magtfaktor efter oberst Gadaffi er værre end det, vi havde vænnet os til. Man tænker på Jesu forklaring: Når den urene ånd er faret ud af et menneske søger den hvile, men den finder den ikke. Så siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus. Når den kommer, finder den det fejet og pyntet. Så går den bort og henter syv andre ånder værre end den selv, og de kommer og tager bolig der; da bliver det sidste værre end det første (Matt ). Vi kigger betænkeligt på Vestens bestræbelser på at få Irak og Afghanistan demokratiseret, mens præstestyret i Iran og Osama Bin Laden uophørligt rører i gryden med staten Israels eksistens, som lunten der sætter den muslimske verden i brand. Så kommer forårssolen til os. Anemonerne dækker bord for os i skovbunden, haverne præges af tulipanernes og påskeliljernes pragt. Vi graver os ud af vort vinterhi, og solens varme giver sammen med motionsturene øget velvære. Foråret bringer glæden tilbage i sindet. Og glade mennesker er sunde mennesker. Synet på mennesket spiller en afgørende rolle i holdningen til sygdom og sundhed. Det afgørende spørgsmål er: Hvor stammer mennesket egentligt fra, og hvad er drivkraften i vore liv? Lever vi i kærlighed eller materiel grådighed og rendyrket egoisme? Nogle siger: Vi udspringer af fortidens evolutionære tilfældighed. Den stærkeste har altid overlevet og haft ret. Vi lever og arbejder NR. 2 # MAJ 2011 kun for at sejre. Vi er vores egen herre og bestemmer selv vore værdier og holdninger. Som kristne siger vi: Mennesket er skabt af en kærlig Gud og givet en fri vilje. Mennesket kan vælge at leve sammen med Gud, modtage hans kærlighed og give kærlighed videre, få hjælp og give hjælp, opleve mening i en meningsløs verden. Det at forebygge sygdom starter altid med det enkelte menneskes valg. Du kan blive i pessimismens vinterhi, eller du kan vælge at tage imod Guds kærlighedserklæring til dig fra Johannes 3. brev 1,2: Du elskede, jeg ønsker at du i alle måder må have det godt og være rask ligesom din sjæl har det godt. Du er elsket!! Den Gud, der elsker dig, ønsker alt godt for dig. Frygt for fremtiden er en smitsom kræftsygdom. Hvordan vil verdens kriser blive løst? Lyt til Grundvigs påskesalmes indledende ord Påskeblomst, hvad vil du her? Hvad er svaret? Gå en tur ud i forårsolens varme. Se på påskeliljen, der har brudt den frosne jords magt og overlevet den lange vinter. Kærlighedens Gud sender sin hilsen gennem påskens opstandelsesbudskab. Påskeblomst! En dråbe stærk drak jeg af dit gule bæger, og som ved et underværk den mig hæver, vederkvæger: Hanegal og morgensang, synes mig af den udsprang; vågnende ser jeg de døde i en påske-morgenrøde. Det ubegribelige er sket. Dødens magt er brudt. Frelsens vej er banet. Forårsglæde er helse for både sind og krop. Påskeopstandelsesordet er Guds kærlighedshilsen til os. Der findes en mening i en meningsløs verden. Tue Westing 13

14 NYT FRA BIBELSELSKA- HVOR ORDENE IKKE RÆKKER Da jeg forleden dag sad og forberedte et bibelstudium om naturen som kilde til sundhed, måtte jeg jo nødvendigvis beskæftige mig med Guds oprindelige plan for mennesker. Siden ville jeg så med min studiegruppe diskutere de katastrofale følger, som syndefaldet forårsagede for både mennesker og deres omgivelser. Der var egentlig nok at tale om, for marts måneds store jordskælv i Japan og de efterfølgende tab af menneskeliv og humanitære katastrofer prægede stadig nyhedsstrømmen i aviser og medier. Her syntes naturen mere at være en kilde til at nedbryde menneskers tilværelse end det modsatte. Vi skulle derfor i studiegruppen have styr på en masse: HVORFOR. Nu gjaldt det om at finde frem til relevante bibeltekster, men også at få dem placeret i en sammenhæng, så svarene på vore mange spørgsmål ikke bare blev hængende i luften. Nogle dage forinden havde jeg modtaget Bibelselskabets: Skolebibelen m. bibelguide og bibelleksikon. Jeg tog nu denne nye bog til hjælp, og i et afsnit om symboler i Bibelen stødte jeg på flg. forklaring: Træet som symbol danner forbindelse mellem himlen og jorden. I mange religioner har man forestillingen om verdenstræet i midten af verden, som der forbinder jorden med både underverdenen og himlen sådan er det fx i nordisk mytologi. I den bibelske fortælling om Edens have møder vi to centrale træer: Livets træ og Kundskabens træ. Spiser man frugterne fra Livets træ, medfører det udødelighed, mens frugterne på Kundskabens træ giver indsigt i både det onde og det gode. En enkel, men alligevel dyb forklaring. Og når det så gælder bibelske talemåder hedder det om forbuden frugt: noget man har lyst til, men godt ved, man skal holde sig fra, for så vil det gå galt. Pludselig foldede hele bibelstudiet sig ud, og vi kunne konkludere med 3 Joh 1,2: Min kære, frem for alt ønsker jeg, at du må have det godt og være rask, ligesom din sjæl har det godt, som tanken lyder i bibeludgaven Den ny aftale, som også er en del af Skolebibelen. Skolebibelen vil snart have sin plads i mange skolestuer, men jeg vil foreslå, at den også får en plads i din bogreol, hvor den med sine fire udgivelser i én, vil være en værdifuld hjælp, når du læser dine sabbatsskolelektier i fremtiden. ORD SLÅR IKKE ALTID TIL Da jeg vendte hjem fra ovennævnte bibelstudium i kirken, spekulerede jeg meget på, om mine ord havde været til positiv opmuntring eller bare skabte yderligere frustration. Ord er sommetider så fattige Ved et mærkeligt sammentræf modtog jeg samme dag med posten en ny udgivelse fra Bibelselskabet: Arne Haugen Sørensens kirkekunst med undertitlen HVOR ORDENE IKKE RÆKKER. Titlen var i sig selv en trøst, men indholdet samtidig en appetitvækker, der fortæller om de muligheder, der rundt i danske kirker findes for at finde billedmæssige tolkninger af tro, tillid og håb. Hvis du, når du kører rundt i det danske landskab, ynder at standse ved en lille landsbykirke eller en større bykirke for at give dine ture lidt kulturel tilsætning, vil kortet i denne bog kunne hjælpe dig til at finde de 26 kirker, hvor Arne Haugen Sørensen har bidraget til udsmykningen. Bogen indeholder naturligvis fotos fra de pågældende kirker, men også en fremragende tekst skrevet af Lisbeth Smedegaard Andersen, der på én gang forstår at forklare, inspirere og stemme til andagt. Hvis du interesserer dig for kirke, kultur og kristendom eller mangler en gaveidé til en, der gør, så kan både denne og Skolebibelen bestilles gennem Dansk Bogforlag. Walder Hartmann 14 AKTIVE SENIORER

15 PÅ VEJ TIL SKARRILDHUS Danske, norske, svenske, australske og amerikanske seniorer forbereder sig i disse uger på at deltage i seniorstævnet Den store interesse for stævnet har været en udfordring for stævnets tilrettelæggere, men udfordringer er til for at overvindes, og her løfter vi lidt af sløret for, hvad der venter de mange deltagere. ET HERLIGT MILJØ Deltagerne får lov at nyde den utroligt smukke natur, der omgiver Skarrildhus, en af Danmarks smukke herregårde. Skarrildhus har 79 værelser og 10 konferencelokaler. Da der ikke er plads til at alle kan overnatte på Skarrildhus, får en del af deltagerne mulighed for at opleve det moderne Danhostel, Herning, med 40 værelser alle med tv, internet, bad samt egen indgang. Der vil hver morgen og hver aften køre bus mellem Skarrildhus og Danhostel, Herning. TID TIL FORDYBELSE Gæstetaleren ved årets stævne er hentet fra Andrews University, Michigan. Vi har før haft Niels-Erik Andreasen, der er rektor ved universitetet, som gæst ved seniorstævner i Danmark. Det har hver gang været en succes, og bliver det igen, når han gennemgår Tanker om tid for den, der har alt, undtagen tid. Niels Erik Andreasen kan kun være sammen med os fra tirsdag til fredag, derfor vil gudstjenesten om sabbatten blive med formanden for den danske union, Bjørn Ottesen. NR. 2 # MAJ 2011 Hver formiddag bliver der i øvrigt anledning til at fordybe sig i teologiske emner, som Odd- Henrik Olsen behandler og inspirerer til Tid til teologisk tankevirksomhed. Der bliver også tid til at tænke på sundheden, idet Kari Mull Petersen fra Virginia, USA, deler af sin viden og erfaringer fra Adventistkirkens indsats for folkesundhed. Erik Iversen fra Norge vil gennemgå forholdet mellem krop, følelser og tanker og på den måde hjælpe deltagerne med at Bli kjent med sig selv, og skulle der være nogle, der er interesseret i litteratur vil Walder Hartmann tage Tid til bogorme og læseheste. Der vil blive et par kursustilbud mere at vælge imellem, men allerede nu beder stævneledelsen om, at man på forhånd vurderer, hvilken af formiddagens værkstedsgrupper man har lyst til at deltage i, så fordelingen af kursuslokaler kan foregå på fornuftig vis. Stævnet kommer til at byde på en god del sang og musik. Blandt deltagerne findes mange aktive sangere og musikere, og når Hella Olsen får lov til at koordinere deres indsats, vil det blive til inspiration for alle. Sangen og musikken skulle i øvrigt gerne kulminere ved lørdag aftens talentforum, der kommer til at afslutte hele det alsidige stævneprogram. PÅ TUR MED BIRTHE Onsdag og torsdag eftermiddag bliver der anledning til sammen med Birthe Bayer at udforske den skønne jyske natur. Onsdag går turen til brunkulslejerne i Søby, der er et fantastisk naturområde på tdr. land. Det er i dag svært at se, at området i 30 år var Danmarks Ruhr-distrikt. Torsdag går turen til Silkeborg med mulighed for at besøge Asger Jorn museet eller Silkeborg museum. 15

16 Dansk Bogforlag, Concordiavej 16, DK-2850 Nærum GENERALFORSAMLING PÅ SKARRILDHUS ONSDAG DEN 27. JULI KL I forbindelse med seniorstævnet på Skarrildhus, indkaldes herved til ordinær generalforsamling i Foreningen for Danske Adventistseniorer. Dagsorden ifl. foreningens love. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal sendes til Bent Nielsen, Gammelgårdsvej 70, Nørre Søby, 5792 Årslev senest den 15. juli d.å. Evt. forslag til formand for foreningen eller nye bestyrelsesmedlemmer bedes tilstilet Birthe Bayer, tlf , senest den 1. juli d.å. På valg til bestyrelsen er: Hanne Essendrup, Randi Oyre og Harry Sættem. På bestyrelsens vegne Walder Hartmann

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Påskedag 2015, Hurup Markus 16, 1-8. Herre, nu er det en nådes-sag Hvad der af mig skal blive, Om du nu på påskedag Vil kalde dødt til live!

Påskedag 2015, Hurup Markus 16, 1-8. Herre, nu er det en nådes-sag Hvad der af mig skal blive, Om du nu på påskedag Vil kalde dødt til live! Påskedag 2015, Hurup Markus 16, 1-8 Herre, nu er det en nådes-sag Hvad der af mig skal blive, Om du nu på påskedag Vil kalde dødt til live! AMEN Jeg plukkede dem langfredag da var de endnu ikke sprunget

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Påskedag 27. marts 2016

Påskedag 27. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristi opstandelse Salmer: 223, 218, 400; 240, 473, 233 Evangelium: Matt. 28,1-8 I Det Nye Testamente har vi fire forskellige beretninger om Jesu opstandelse. Hvert af de fire

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. 15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap Kom og se! Det bliver sagt flere gange i dagens evangelium. Kom og se! Der er gået vilde rygter om Jesus, og rygterne får folk til at ville se, om der er noget om snakken. Man kan sige, at vi i dag hører

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016 Gyserforfatteren Stephen King fortæller, at han i sin skoletid blev tvunget til at lære et bibelvers uden ad. Han var måske en smule dovent anlagt og valgte et af dem, vi har hørt i dag: Jesus græd. Det

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 28. august 2016

14. søndag efter trinitatis 28. august 2016 Kl. 9.00 Bjolderup Kirke 750, 41; 157, 483 Kl. 10.30 Burkal Kirke 749, 658, 60; 157, 70 Tema: Oprejsning Evangelium: Joh. 5,1-15 "Vil du være rask?" Ved en af jødernes fester kom Jesus til Jerusalem. Han

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Forord. Thomas Kristensen

Forord. Thomas Kristensen Forord Der blev stor opstandelse i Jerusalem, da Jesus opstod. Han var virkelig Kristus, Guds Søn! Disciplene glædede sig. Men alligevel var de bange og holdt sig inden døre. Hvordan skulle de dog få dette

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 Salmer: Vinderslev kl.9: 76-339/ 82-117 Hinge kl.10.30: 76-339- 77/ 82-87- 117 Tekst: Joh 3,25-36 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015 Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009 Paulus er på programmet i dag. Paulus er utrolig spændende og meget, meget farverig, og så er han en af de mest vigtige, væsentlige personer for kristendommen. Det er han, fordi han er med til at forme,

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Onsdag d. 1. april 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder. Jesus Kristus!

Onsdag d. 1. april 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder. Jesus Kristus! Onsdag d. 1. april 2015 Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder Jesus Kristus! Du er midt iblandt os, og dagligdagen er gennemlyst af din kærlighed. Men du kender også vores svigt og vores forvirrede

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN Juleaften 2014, Hurup Lukas 2, 1-14 Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN De fleste af os her i Hurup kirke i eftermiddag har glædet os

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus

Læs mere

Anden vidner sammen med vores egen and

Anden vidner sammen med vores egen and Anden vidner sammen med vores egen and Anden selv vidner sammen med vor egen and om at vi er Guds børn. ROM. 8:16. DET var søndag først pa formiddagen. For dem der var i Jerusalem, var det en særlig dag.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag

Prædiken til 2. pinsedag Prædiken til 2. pinsedag Salmer Indgangssalme: DDS 299: Ånd over ånder Salme mellem læsninger: DDS 294: Talsmand, som på jorderige Salme før prædikenen: DDS 292: Kærligheds og sandheds Ånd! Salme efter

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere