1. ÅRG. # NR. 2 # MAJ 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. ÅRG. # NR. 2 # MAJ 2011"

Transkript

1 1. ÅRG. # NR. 2 # MAJ 2011 Niels-Erik Andreasen hovedtaler ved sommerens seniorstævne. Muslimens manglende integration NR. 2 # MAJ år for hånd, hjerte og hoved På vej til Skarrildhus

2 SENIORKONSULENTENS TANKER Det var med stor glæde, vi kunne sende det første nummer af Aktive Seniorer ud til personer. De tilbagemeldinger, vi har fået, har været meget positive. Vi ønsker, at bladet må være til inspiration og give dig gode ideer til et fortsat meningsfyldt liv. Takket være en bevilling fra Den danske Union kan vi nu sende AS til alle seniorer blandt Adventistkirkens medlemmer. Da jeg gik på pension i 2002, måtte jeg træffe nogle valg om, hvad jeg skulle bruge fremtiden til. Jeg kunne bruge tiden på hus og have, eller jeg kunne rejse verden rundt sammen med Else. Muligheden for at drive forretning og tjene nogen ekstra penge havde jeg også. Købe et hus i Sydspanien og nyde det gode vejr var meget fristende. Det ville ikke være forkert at gøre en eller flere af disse ting, men endnu har jeg ikke haft tid til nogen af disse interessante ting. Hvert år går jeg til lægecheck, og da jeg fortalte lægen, at jeg var gået på pension, sagde han: Bent, hvis du vil have et godt liv og en god alderdom, så skal du fortsætte med at arbejde med det, du kan lide. Du skal sørge for, at både det fysiske og psykiske er i orden. Han glemte dog at nævne, at det åndelige også skulle med. Jeg skulle bare ikke gå i stå. Jeg skulle gøre noget for andre noget som også ville gavne mig selv i et liv, der giver mening. Hvad gjorde jeg så? Jeg fortsatte med mit prædikenarbejde, som jeg er glad for. Jeg prædiker hver sabbat og besøger en del mennesker både dem som er inden for menigheden og dem, som endnu ikke har tilsluttet sig menighedens fællesskab. Jeg er meget glad for at holde bibelstudier og ville gerne lave flere bibelkredse, for det er der, vi møder søgende mennesker. Der er ikke noget større end at bringe Guds ord til andre. En stor del af tiden bliver brugt til at gøre noget for foreningen Danske Adventistseniorer. Jeg prøver at hjælpe lidt i menigheden og andre steder. Mit liv er fyldt med disse forskellige aktiviteter og ideer til, hvad vi kan gøre i fællesskab for Guds sag. Jeg har ikke skrevet dette for at rose mig selv, men for at fortælle dig, at det er mit valg, og at jeg er glad for det. Jeg ønsker at fortsætte mit liv med at være noget for andre. Jeg ønsker et langt og meningsfyldt liv ved Guds hjælp. Når du læser dette, kan du spørge dig selv, hvad du kan gøre for Gud? Sig til Gud i dag, hvad kan jeg gøre for dig? Vi lever lige før Kristus kommer, og der er endnu mange, som behøver at kende til Guds kærlighed og hans frelsestilbud om en evighed sammen. I næste nummer af Aktive Seniorer vil jeg komme ind på flere ideer og planer for os som seniorer. Bent Nielsen AKTIVE SENIORER udgives af Foreningen for Danske Adventistseniorer Redaktion: Walder Hartmann (ansvh.), tlf , Birthe Bayer, Doris Jørgensen, Inge Kjeldal, Harry Sættem Layout: Bente Skov-Hansen Deadline for næste blad: 1. juli 2011 Næste blad udkommer: August 2011 FORENINGEN FOR DANSKE ADVENTISTSENIORER Formand: Bent Nielsen, tlf Kasserer: Hanne Essendrop, tlf Bestyrelsesmedlemmer: Birthe Bayer, Ann-Britt Fejersen, Walder Hartmann, Randi Oyre, Harry Sættem

3 HVORFOR HAVE SÅ TRAVLT... Kender du situationen? Din gode ven har fødselsdag. Du har købt et flot kort. Kortet ligger i din skrivebordsskuffe. To dage efter fødselsdagen opdager du, Nu skriver du et helt andet kort: Kære ven! Jeg ved godt, at jeg er for sent ude, men jeg havde så travlt forleden, at du må nøjes med en forsinket fødselsdagshilsen. Jeg ville ønske, vi havde tid til at sætte os ned et par timer for at snakke sammen, men kalenderen er så fyldt for tiden, så du får nøjes med beskeden om, at jeg tænker på dig. I al hast din gamle ven W. Tilværelsen sluger os i den grad, at vi føler, tiden løber fra os. Vi rejser frem og tilbage, ordner og arrangerer, forlader os på rutiner og når stadig mindre og mindre. Og vennerne dem har vi ikke tid til. HURTIG Hurtig mad, hurtige indkøb, hurtige biler, hurtig vask, hurtig og smertefri tilfredsstillelse på alle livets områder. Tiden er kostbar, tiden iler, og vi iler med. Tiden er en ressource som altid er der, og som vi kan bruge eller misbruge. Vi har ikke magt over tiden, men vi har magt over, hvordan vi bruger den og der er en tid til alting, ifl. Prædikeren 7. Hvis vi kun lever i den virkelighed som var, eller den, som vi tror kommer, mister vi den dag, som er. Vi har brug for at engagere os i det, vi gør. Vi må samle alle kræfter i den opgave, som vi lige nu er i gang med. Vi kan alligevel ikke gøre mere end én ting ad gangen, og en NR. 2 # MAJ 2011 gang imellem skal vi endda give os selv lov til at være langsomme. HVO INTET VOVER Som senior er det en enorm lettelse at vide, at man ikke længere behøver at udmærke sig og for enhver pris være den bedste og den hurtigste. Man oplever endda, at der også kan komme noget godt ud af et nederlag. Derfor tør man godt løbe en risiko. For ikke så længe siden læste jeg flg. opfordring: Vov at le højt og løb risikoen for at blive til grin. Vov at vise tårer og løb risikoen for at virke sentimental. Vov at række ud mod et andet menneske og løb risikoen for at blive involveret i dette menneskes liv. Vov at fortælle om dine tanker og drømme og løb risikoen for at de bliver mindre. Vov at sige at du elsker og løb risikoen for at blive afvist. Vov at tro på noget og løb risikoen for et nederlag. Vov at leve og løb risikoen for at dø. Hvorfor have så travlt? Ting ta r tid! Walder Hartmann 3

4 MUSLIMENS MANGLENDE INTEGRATION ER DET KULTURENS ELLER RELIGIONENS SKYLD? Muslimer udgør 5% af den danske befolkning. De kom til vore breddegrader som asylsøgere og flygtninge og fik grundet vore enestående velfærdslove en tilværelse, som de aldrig kunne have fået i de lande, de forlod. De fleste muslimske indvandrere har fået en positiv behandling, der uden tvivl er stærkt influeret af den lutherske kristendomsopfattelse, som præger Danmark. Antallet af indvandrere har dog gjort dem til en ret mærkbar tilstedeværelse i landet, hvorfor aktive seniorer bør være opmærksomme på tre kardinalpunkter: 1 Fremmedmission blandt muslimer har i vor historie siden 1890 altid været baseret på, at de var adskilt fra os på grund af Middelhavet og Saharas ørken, og mission blandt dem var ikke tilladt. I dag er der over muslimer i Danmark og syvende dags adventister. I dag er borgere fra mere end 30 islamiske stater vore nærmeste naboer. 2 Religionsfriheden, som vi betragter som en selvfølge, bruges ofte aggressivt af muslimer, der kræver at deres religion respekteres indtil mindst detalje. Deres strenge religiøse krav kommer ofte i konflikt med den tros-, presse-, ytrings- og religionsfrihed, vi har tilkæmpet os i de sidste 200 år. Derved bliver de til en vis grad både en trussel og en begrænsning. 3 Bibelske Profetier beskriver tilstandene før Jesu Kristi genkomst. De ofte tragiske og chokerende begivenheder, der forårsages af muslimer både globalt og lokalt leder uvilkårligt vore tanker hen til de mange bibelske forudsigelser. Vi skal naturligvis vogte os for ikke at løbe foran Vor Herre i vore profetiske udlægninger, men vi må være opmærksomme på de forskellige udviklinger. EN FORSTÅELSE AF ISLAMS SYN PÅ SYND OG FRELSE De mest debatterede emner p.t. i dansk politik og presse, er spørgsmålene om den manglende integration af muslimer. Tilpasningen til livet i Skandinavien blev for mange af dem ikke noget kortvarigt, men en tilsyneladende umulighed. Som årsag nævner man, at det skyldes indvandrernes anderledes kultur, sprog, hudfarve etc., og så hævdes det endda, at vi som skandinaver ikke har taget godt imod dem og har vist tendens til racefordomme. Mange løsninger foreslås for at få styr på de problemstillingen. RELIGION SOM DEN MEST AFGØRENDE FAKTOR Man savner imidlertid at tage fat på det egentlige problem: nemlig at islam er en religion. Det er en kendsgerning, at hvis en rettroende muslim fuldt ud bliver assimileret (for ikke at sige integreret), kommer han/hun i konflikt med de islamiske trosartikler og Shari ahloven. Man har i denne følsomme proces overset 4 AKTIVE SENIORER

5 den væsentlige betydning og indflydelse den islamiske tro har for den, der søger adgang til det eftertragtede muslimske paradis. Den specielle rolle, som fristelser og lovbrud spiller i muslimens religiøse liv, kan ikke sammenlignes med de kristne normer, der er grundlaget for dansk kultur, skikke, traditioner og lovgivning. Sommetider står de endda i modstrid med disse. BORGERSKAB PÅ DEN NYE JORD For den evangelisk kristne er frelsen en ufortjent gave fra Gud gennem Jesus Kristus. Frelsen, adgangen til Guds rige, er en nådegave, - ikke noget man har gjort sig fortjent til ved gerninger. VEJEN TIL DET MUSLIMSKE PARADIS I modsætning til den kristne opnår muslimen adgang til paradis ved at overholde reglerne. Islam er en gernings- og lovreligion. Der er ingen løfter om guddommelig kraft til at overvinde fristelser. Frelsen opnås ved lovlydighed og gerninger. På Dommens dag lægges gode og onde handlinger på hver sin vægtskål, og adgangen til paradiset afgøres af, om de gode gerninger vejer mere end de onde. Synd er - ifølge islam - overtrædelse af love og regler fra Koranen, Haditherne, de Fem Søjler og de Fem Trosartikler sammenfattet i Shari ahloven. Hvor vestlige love reflekterer folkets vilje, er Shari aloven et udtryk for Allahs vilje. Shari ah er imidlertid mere end en lov. Den er essensen af islamisk selvforståelse. Den er en håndbog, der i detaljer fortæller muslimen, hvordan han skal leve og opføre sig. Lydighed mod regler og krav er betingelsen for adgang til det muslimske paradis. Dette giver den rettroende muslim to væsentlige grunde til også at stræbe efter Shari ahlovens indførelse i vestlige samfund. Shari ahen er universets grundlov indstiftet af Allah. Derfor skal den gælde for hele menneskeslægten - ikke bare for muslimerne. Måske mere betydningsfuldt er det, at hvor Shari ah hersker - med dens påbud om fjernelse af fristelser, vil den snorlige sti gøre vejen til paradiset nemmere. I islam har man ikke en iboende guddommelig kraft fra Helligånden til at modstå fristelser. Disse må udryddes. Og det er også lovens opgave. Overtrædelse (synd) i islam er ikke et brud på et fællesskab med Allah. Allah er så stor, ophøjet og majestætisk, at han er hævet over menneskelige svagheder. Overtrædelser kan ikke gøre Allah bedrøvet. Lovbrud går kun ud over synderen selv og dem, som har lidt under overtrædelsen. De hindrer også adgangen til paradiset. Overtrædelser forstås som menneskelige, kødelige svagheder, måske endog som glemsomhed. Derfor må legemet spæges ved bod, flere bedestunder, udenadslære af Koranen, ekstra religiøse skatter, arbejde for de fattige, forlænget faste eller en tur til Mekka. Balancen mellem onde og gode gerninger må tilvejebringes. Ligevægten opnås ved lovlydighed og gode gerninger. To engle, muslimens følgesvende gennem livet, har optegnet alle gode og onde handlinger, som lægges på vægtskålene ved døden. KAMPEN FOR DET IDEELLE MUSLIMSKE SAMFUND En sådan forståelse af lovbrud og frelse, hvor en betingelsesløs tilgivelse ikke er mulig, vil gøre, at den rettroende muslim vil stræbe efter at skabe et samfund med jordiske omstændigheder og vilkår, hvor fristelser er om ikke fjernet så dog så få som muligt. Muhammeds sidste 10 år i Medina ( e.kr) står som symbol på det ideelle muslimske samfund. Her var embederne som profet, borgmester, hærfører, lærer og dommer forenede i Muhammeds person. I Medina begyndte man på de strenge muslimske regler. Forhold og situationer, der kunne friste, blev lidt efter lidt fjernet. Hvor Mekka er den hellige by, er Medina stedet, hvor man ideelt skabte og levede efter reglerne. Sha- NR. 2 # MAJ

6 ri ahen blev påbegyndt, og livsstilen i Medina blev mønster for den snorlige sti, der leder muslimen ind i det islamiske paradis. DET UTILLADELIGE I VESTLIGE SAMFUND Hvor vi som kristne i Fadervor beder om ikke at blive ledt ind i fristelse, tilstræber man i Islam at fjerne fristelserne. Islam accepterer, at mennesker, især mændene, er svage. Den bedste og måske eneste hjælp, der tilbydes, er at bortrydde synlige fristelser, så stien til paradiset kan blive snorlige. I det ideelle islamiske samfund er alle fjernsynsudsendelser, radioprogrammer, videoer og litteratur fra Vesten censurerede og ofte forbudte. Salg af alkohol og svinekød straffes med fængsel eller piskeslag. Alle kvinder skal være tildækkede for ikke at friste mændene. Prostituerede bliver offentligt henrettet, medens muslimske kvinder, der har omgang med ikke muslimske mænd, kan risikere æresdrab. Jellingstenen, der er en del af et dansk pas, vil være en anstødssten for mange muslimer. Der er også forbud mod, at piger og drenge undervises i samme klasseværelse, mod fri social omgang mellem kønnene og mod mandlige lægers og sygeplejerskers undersøgelse af kvindelige muslimske patienter. I Afghanistan blev den uerstattelige historiske folkearv, statuerne af Buddha, ødelagt ved sprængning. Folkets religion før islam skulle ikke friste til frafald og afgudsdyrkelse. FRISTELSER I DANMARK. Når en rettroende muslimsk immigrant opnår dansk statsborgerskab, vil passet yderligere gøre det vanskeligt at leve efter Shari ahen og dermed komplicere adgangen til paradiset. Vore demokratiske regeringer og retsvæsen er uforeneligt med islam og Shari ahloven. Blandt andet kan det nævnes, at renter i bankforretninger er forbudt, i retssager skal der to kvinders vidnesbyrd til at opveje én mands, døtre arver kun halvt så meget som sønner, og en mand kan ægte op til fire kvinder. Der har i Danmark været indsigelser mod det danske pas med korset på kongekronen og Jellingstenen. Fundamentalistiske muslimer opfatter islamiske trosartikler på en sådan måde, at integration i et vestligt land kan blive ensbetydende med tab af paradiset. Den snorlige sti vil blive ujævn, ja måske endog fyldt med anstødssten og derfor ufremkommelig. Her er nok en væsentlig forklaring på manglende integration og det lave antal muslimer på arbejdsmarkedet. DØMT EFTER GERNINGER, MEN FRELST AF NÅDE I de første 50 år fokuserede adventisterne på at vinde andre kristne i Nordamerika, og som en selvfølge lagde de vægt på de trospunkter, hvor man var forskellig fra andre kirkesamfund (Kristi snare komme, sabbat og sundhedsreform). I den senere veludviklede fremmedmission blandt ikke-kristne verdensreligioner lærte vi at lægge vægt på det centrale i Adventbudskabet, nemlig dette at gennem livet vil Helligånden hjælpe os til at modstå fristelser, og at mennesket ved troen på Jesus Kristus modtager frelsen som en nådegave fra Gud. I vort møde og forsøg på at vidne for muslimen, er dette den mest betydningsfulde forkyndelse. Vi tror så ganske afgjort som muslimen, at på Dommens Dag skal vore gerninger for retten. Men vi er frelst af nåde. Børge Schantz 6 AKTIVE SENIORER

7 DU SKULLE BARE HAVE VÆRET DER Hvis du nogensinde har følt dig udenfor, eller hvis du har forsøgt at dele en erfaring med andre, der bare har en skuldertrækning til overs for det, du siger, vil du Vi kommer alle sammen ud for det. Man fortæller én af sine bedste oplevelser til en gruppe mennesker, og når man afslutter sin beretning, mødes man bare af tomme blikke. De har ikke fattet, hvad det drejer sig om. Man slår blikket ned og siger undskyldende: I skulle bare have været der. Det modsatte kan også være tilfældet. En hel flok mennesker, der har været venner i mange år, begynder at kommentere fælles oplevelser, der ikke siger dig spor. Kan du huske, da.? Alle nikker og ler bekræftende. Alle undtagen dig. En enkelt person bemærker din frustration og dit forvirrede ansigtsudtryk. Han klapper dig venligt på skulderen og bemærker: Det skal du ikke tage dig af, du var der jo ikke. Som barn af meget mobile missionærforældre, befandt jeg mig ofte i yderkredsen af en eller anden veletableret gruppe og ventede på, at nogen skulle forklare mig, hvad det var, der var så morsomt ved det, der blev sagt. Og når jeg selv vovede at fortælle noget, måtte jeg foretage så mange forklarende sidespring, at de fleste var holdt op med at høre efter, før jeg nåede til pointen. Èt sted fandt jeg dog altid trofaste tilhørere. Det var i min familie. Mor og far og lillesøster havde oplevet så meget sammen med mig, at de aldrig behøvede nogen ekstra forklaring for at forstå, hvad jeg fortalte. Jeg kunne bare sige: Husker I den gang, da? Så nikkede de indforstået. De havde jo også været der. Jeg glemmer aldrig den første store rejse, jeg skulle foretage alene. Jeg var lige blevet færdig med gymnasiet, da mine forældre forærede mig en tur til Danmark, så jeg kunne besøge fjerne slægtninge og venner der. Jeg kendte ikke så mange af dem, så det meste af min tid gik med at præsentere mig selv, når jeg drog fra sted til sted. Der var ikke mange, der kendte mig i forvejen. De vidste bare, at jeg var mine forældres datter. Hvert nyt sted måtte jeg fortælle alt om NR. 2 # MAJ 2011 mig selv. Det var lærerigt, og jeg fik mange gode venner, men ind i mellem følte jeg mig meget ensom. Situationens alvor slog mig mest, da jeg en aften havde ringet til min familie derhjemme. Under hele samtalen havde jeg forklaret dem, hvad jeg havde oplevet, hvem jeg havde besøgt, og hvad det betød for mig. Langsomt gik det op for mig, at de havde svært ved at forestille sig dette, for de havde jo ikke selv været med. For første gang måtte jeg sige til mine forældre: I skulle lige selv have været der. Bagefter virkede det for overvældende. Tårerne begyndte at flyde. Var der slet ingen, der helt kunne forstå mig. Skulle jeg bruge resten af livet på at forklare alt til alle? Var der ingen, der vidste, hvordan jeg havde det. JESUS VAR HOS MIG Da jeg igen faldt til ro og fik pudset næsen, fandt jeg trøst i overbevisningen om, at Jesus var hos mig. Han havde rejst sammen med mig, og han vidste, hvordan jeg havde det. Jeg behøvede ikke at forklare noget for ham. Han havde allerede været der. Nu begyndte mine tanker at bevæge sig meget længere end til min korte tur til Danmark. Jeg kunne pludselig se en sammenhæng mellem min erfaring og Kristi liv. Han kunne ikke bare forholde sig til min Danmarksturné, men han kunne også forstå mine oplevelser som barn i missionen. Ofte har jeg bidt mig selv i læben, når jeg har været frustreret over informationskløften mellem mine forskellige grupper af venner. Med min tætte forbindelse til Afrika, har jeg været ved at gå til, når jeg indså, at mine amerikanske venner aldrig ville 7

8 kunne forstå, hvordan det var at føle sig som en del af et udviklingsland. Som amerikansk statsborger, blev jeg utålmodig, når mine afrikanske venner ikke kunne forstå, hvordan det var at bo i USA. I lyset af Jesu liv, begyndte jeg at spekulere på, om han nogensinde havde haft lignende følelser. Hvordan mon det var både at have oplevet en jordisk og en himmelsk tilværelse? Hans jordiske venner kunne aldrig rigtig forstå, hvordan det overnaturlige føltes. Og nu, hvor han befinder sig i himlen, kan englene ikke helt fatte, hvordan det har været at leve som et menneske. Kun Kristus har oplevet begge riger i fuldt omfang. Han kender også til, hvordan det føles at være den eneste, der har været der. JESUS DELER OGSÅ DIN ERFARING For nylig modtog jeg en , der mindede mig om de forskellige måder, som Jesus forholder sig til os på. Han voksede op og måtte SENIORER BESØGER SENIORER Sabbatten den 19. marts var vi en gruppe på ca. 15 personer, som i strålende solskin satte kursen fra Roskilde og omegn [Hundested], mod Faxe. udholde livets genvordigheder i det barske Galilæa. Han kan altså sige til dem, der bliver forfulgt: Det har jeg også prøvet. Han kender hjemmets beskyttende atmosfære, men også det lille udsteds forhold. Han tilbragte megen tid i Jerusalem, så han kender også til storbyens liv. Gennem Helligånden tager han stadig del i vores dagligdag. Vi har imidlertid kun oplevet halvdelen af hans tilværelse. Vi har smagt den jordiske side af hans eksistens, men vi har endnu den himmelske del til gode. Jeg kan bare forestille mig hans åbne arme, når han byder os velkommen til de himmelske sfærer. Langt om længe kan vi begynde at dele alt det, som Kristus har planlagt for os. Aldrig mere lyder det: Du skulle lige have været der! Nu er vi der endelig. Petra Houmann Howe Via Dolorosa AF HANS JØRGEN SCHANTZ Petra, der et år var studentermissionær på Vejlefjordskolen, er barnebarn af Anne Margrethe og Carl Jørgen Houmann, der som unge rejste til USA for at studere og blev derovre. V d fu d b o n vi Vi skulle udfylde programmet i Faxe denne dag, og Faxe ville være værtsmenighed. Emnet for gudstjenesten var: Dramaet på Golgata. Det bestod af udvalgte dele fra kapitlet med samme navn, i Hans Jørgen Schantz bog Via Dolorosa. Jesus udtalte sig 7 gange, da han hang på korset, og det var disse ord vi satte fokus på. Kay og Anna Støtt, Inger Mikkelsen og Ruth Häkkinen delte ordet med os og indimellem sang Leila Kipper og Bent Olsen 4 sange. Alt med en intensitet så vi næsten følte, at vi var på Golgata. Jesus døde, som han ville, men han opstod igen, sådan som det var besluttet. Senere på eftermiddagen var vi alle samlet i dagligstuen på Søndervang, hvor Bent og Leila i et inspirerende og smukt program, viste hen til Den levende Jesus. Vore værter havde sørget for suppe og boller til alle, og Inger Flindt, som formand for Søndervangs bestyrelse, kom og viste rundt på stedet. Det blev også anledning til at kigge indenfor og få en lille snak med nogle af beboerne. Det var en helt igennem dejlig dag, hvor vi kunne dele tanker og ideer med hinanden på kryds og tværs af menighederne. Inden vi tog afsked med hinanden blev vi budt på forfriskning med hjemmebag og kolde drikke. Til sidst en tak til alle som deltog, og en rigtig stor tak til Faxe menighed for et perfekt værtskab. Tusind tak! Ann-Britt Fejersen, Roskilde Fr ka K Køb dine bøger på 8 AKTIVE SENIORER

9 80 ÅR FOR HJERTE, HÅND OG HOVED En sommerdag i 1951 fik en ung mand i Roskilde afslag på sin ansøgning om at blive optaget på et københavnsk lærerseminarium. Afslaget blev begrundet med, at den unge mand netop var blevet optaget i Adventistkirken, og rektor på seminariet kunne ikke forestille sig, at en sabbatsholder kunne få nogen fremtid i den danske folkeskole. fast i halen på den. Grethe Tranborg afgik ved døden få uger efter Holger Daugaards besøg. HISTORIEN OM VEJLEFJORD BØR BEVARES Vejlefjords historie er i virkeligheden summen af alle Vejlefjord-elevers skoletid. Mange af dette blads læsere kan skrive hver sin del af denne historie, for mange har, som jeg, en uvurderlig skat med i bagagen fra et eller flere skoleår på Vejlefjord. Og nu skal historierne samles og udgives. Skolen fortjener et sådant litterært minde, så både tidligere og kommende Efterfølgende fik den lokale menighedsforstander i samråd med den unge mands mor ham til at give Vejlefjord en chance. Da skoleåret begyndte i september, var han derfor at finde blandt de ca. 80, som skolen det år optog. Dette blev begyndelsen til en forbindelse, der nu har varet i 60 år. Han var da også blandt deltagerne, da Vejlefjordskolen den 5. februar fejrede, at der nu i mere end 80 år har foregået skolevirksomhed, hvor køerne fra Kirkeskovgaard før kæmpede for at stå fast på de lerede skrænter ved Vejle Fjord. VEJLEFJORD VAR BLOT EN FORTSÆTTELSE I virkeligheden har Adventistkirken i Danmark drevet skolevirksomhed i landet siden De første 40 år foregik det flere forskellige steder: København, Nærum, Skodsborg, Frederikshavn. Ingen elever fra disse skoler er mere i live, men ved jubilæumsarrangementet i februar kunne skolens nuværende rektor vise et videointerview med den eneste stadigt levende elev fra Vejlefjords første skoleår. Eleven, Grethe Tranborg, fortalte om det indtryk, som skoletiden havde efterladt hos hende og kunne bl.a. berette om branden på den gamle Kirkeskovgaard. Både lærere og elever hjalp til med at redde, hvad reddes kunne. Lærer Bagger reddede gårdens tyrekalv, som han forsøgte at hindre i at flygte ved at holde godt NR. 2 # MAJ 2011 To personer går igen på de to fotos fra hhv 1953 og elever kan inspireres til yderligere indsats for Guds rige. Sæt dig snarest ned og skriv din personlige hyldest til Vejlefjord. Fortæl om dine oplevelser på skolen. Fortæl om episoder med lærere og skolekammerater. Fortæl, hvis det var på Vejlefjord du opdagede, at Gud har en plan med hvert eneste menneske. Send din historie til undertegnede, og jeg skal sørge for, at den bliver en del af det materiale, som redaktionskomitéen for bogen om Vejlefjord får at arbejde med. Walder Hartmann 9

10 HERRE, DU FYLDER OS ALLE MED HÅB Læs om salmen, der både fængede hos en flittig avisdreng og trøstede en pensioneret redaktør. Jeg ved godt, at de fleste mennesker møder modgang og prøvelser, men den fredag aften kl syntes jeg, at nu havde jeg været prøvet hårdt nok. Det begyndte med resultatet af en biopsiprøve. Jeg er bange for, at det er cancer, havde lægen sagt til min kone. Tidspunktet for operationen var blevet fastsat. Vi planlagde at holde en uges ferie i Yorkshire lige før, bare for at beskæftige tankerne med noget andet. Da vi vendte tilbage, var det til nyheden om, at en MRI scanning havde afsløret en større spredning af canceren, end ultralyden havde fundet. Den første operation blev aflyst og en ny dato fastsat til det større indgreb. Det føltes som en evighed, mens vi ventede på operationen. (Evigheden varede dog mindre end to uger.) Operationen blev foretaget en torsdag eftermiddag, og mindre end en time efter besøgte jeg Anita. Der lå hun koblet til sonder og slanger, unaturligt bleg og med en iltmaske, der skulle hjælpe hende til at trække vejret. Jeg forlod hospitalet med billedet af en afkræftet Anita, der dog var i bedring. Da jeg besøgte hende igen fredag aften, så det hele lidt lysere ud. Der var i alt fald ikke helt så mange slanger. På vejen hjem fik jeg lyst til at gå en lille omvej, for jeg vidste, at hjemme ventede bare en kimende telefon. DEN LANGE, VANSKELIGE VEJ Jeg valgte at tage en vej, der førte mig rundt om hospitalsgrunden. Mit sind tumlede med alle mulige tanker. Jeg kom til at tænke på en undervisningstime nogle år tidligere, hvor jeg havde fortalt om angrebet på London under krigen. Jeg havde beskrevet den frygt, der prægede dem, der havde søgt ly i beskyttelsesrummene. Dette fik en af eleverne til at udbryde: Jamen, de vidste da, at vi ville vinde til sidst! Ikke sandt? Det vidste de naturligvis ikke, og lige nu kendte jeg heller ikke udfaldet af det, mine tanker kredsede om. Jeg kom også til at tænke på mine medarbejdere på forlaget, der hele tiden, siden Anitas sygdom blev kendt, havde bedt for hende ved morgenandagterne. Og efterhånden, som rygtet spredtes, havde venner i Irland, Sverige, HVOR HAVDE GUD VÆRET I ALT DETTE? HAVDE DE MANGE BØNNER GJORT NOGEN FOR- SKEL? HVAD MED FREMTIDEN? Watford, Barnsley, Brighton og Nottingham sluttet sig til bederingen. Dertil kom naturligvis de særlige bønner, der var blevet bedt, mens vi salvede Anita. Vejen langs hospitalet var længere end forventet, men det var dejligt at være ude i det fri. Der er intet, der slår Englands lange lyse sommeraftener. Og jeg havde brug for disse eftertanker. Hvor havde Gud været i alt dette? Havde de mange bønner gjort nogen forskel? Hvad med fremtiden? Gud hjalp os til at bevare roen midt i krisen. Anita havde været så åben og positiv under hele forløbet. Dette havde været til inspiration for andre ikke mindst vor nærmeste nabo, der også var angrebet af cancer. Onsdag aften før operationen døde han imidlertid. De andre naboer forsøgte at hindre, at nyheden nåede frem til os, men vi hørte også om det. 10 AKTIVE SENIORER

11 Til trods for vores sorg, fandt vi en fred, der overgår al forstand. EN UVENTET INSPIRATION Jeg var endnu ikke nået hjem, da en fløjten pludselig nåede mine ører. Det var en kendt irsk folkemelodi, den samme som bruges i Adventistkirkens salmebog til nr. 454 Led mine drømme. Da jeg rundede det næste gadehjørne, så jeg, at det var en dreng ca 12 år der fløjtende stod ved siden af sin cykel med et bundt aviser på bagagebæreren. Jeg smilede. Drengen får nok snart øje på mig, bliver lidt genert og holder op med at fløjte, tænkte jeg. Det gjorde han ikke, i stedet begyndte han at synge. Til tonerne af den irske melodi sang han en tekst, der fik mig til at tænke tilbage på min skoletid, selv om jeg kun kunne huske de første to verselinjer: Herre, du fylder os alle med håb, - også når modgang vil kvæle vort råb. Drengen blev ved med at synge, indtil jeg nåede ham. Jeg nikkede, smilede og takkede ham. Mens jeg fortsatte min vej, fortsatte han sin sang. Jeg skulle naturligvis have spurgt, hvad han hed. Men jeg blev så overrasket over at møde en fløjtende og syngende avisdreng, der sang en salme, så jeg glemte det helt. Hvem var drengen? Jeg så ham ikke de følgende aftener, når jeg spadserede hjem, og der, hvor jeg bor, har drenge, der opholder sig på gadehjørnerne, ikke altid reelle hensigter. Men den aften, hvor der var brug for ham, var han der bare. Har engle brug for cykler? Budbringeren har naturligvis betydning, men budskabet betyder mere. Lord of all hopefulness, Lord of all joy, Whose trust, ever childlike, no cares could destroy, Be there at our waking, and give us, we pray, Your bliss in our hearts, Lord, at the break of the day. Lord of all eagerness, Lord of all faith, Whose strong hands were skilled at the plane and the lathe, Be there at our labours, and give us, we pray, Your strength in our hearts, Lord, at the noon of the day. Lord of all kindliness, Lord of all grace, Your hands swift to welcome, your arms to embrace, Be there at our homing, and give us, we pray, Your love in our hearts, Lord, at the eve of the day. Lord of all gentleness, Lord of all calm, Whose voice is contentment, whose presence is balm, Be there at our sleeping, and give us, we pray, Your peace in our hearts, Lord, at the end of the day. Jan Struther ( ) Lige nu gælder det Guds fred. Og fremtiden? Vi ved i hvert fald, at han sejrer til sidst, ikke sandt? David Marshall David Marshall har i mange år været redaktør ved Stanborough Press i England. Citatet: Bøn er ikke et reservehjul, som du kan bruge, når noget går galt; men dit rat som skal hjælpe dig at holde den rette kurs frem mod målet! NR. 2 # MAJ

12 KLIPPET FRA THE CHRISTIAN CENTURY: ADVENTISTKIRKEN VOKSER, MENS ANDRE KIRKER GÅR TIL- Hold fri om sabbatten. Følg spisereglerne fra Det Gamle Testamente. Vær rede til at møde Jesus, der når som helst kommer igen. Hvis dette lyder lidt gammeldags, så tænk dig lige om endnu en gang. Disse er kendetegn på Syvende Dags Adventistkirken, der er den hurtigst voksende kirke i Nordamerika. De seneste statistikker viser, at Adventistkirken vokser med 2,5% om året i Nordamerika, og det er meget i denne del af verden, hvor baptister og andre evangeliske kirkesamfund går tilbage. For forskere uden for Syvende dags Adventistkirken er disse tal en gåde. Her taler vi om et kirkesamfund, som i bund og grund går tilbage til de gamle stier og siger: Hvad mente Gud med alle disse regler, og hvordan kan vi bedst udvikle det, som Gud ønsker af os?, sagde Daniel Shaw, der er professor i kristen mission ved Fuller Theological Seminary i Passadena, Californien. Det modsiger fuldstændig alt det, der ellers foregår i amerikansk kultur. Jeg siger bare: Wauww! Det er spændende, men jeg kan ikke forklare det. SET MED ANDRE ØJNE Syvende dags adventisterne stiller selv et helt andet spørgsmål: Hvorfor vokser kirken ikke mere i vor del af verden. Her bor 1,1 million af verdens 16 millioner adventister? Selv om kirkesamfundet stammer fra USA, foregår væksten dobbelt så hurtigt udenfor Nordamerika. Med sabbatshelligholdelse og vegetarisk livsstil, befinder adventismen sig i sin egen niche uden for de større kristne kirker. Det at være anderledes viser sig dog at være en fordel. ET EVANGELIUM, DER PEGER PÅ KRISTI GENKOMST Siden midten af det 19. århundrede, da bevægelsen opstod i New Hampshire, har syvende dags adventismens mål været at forkynde evangeliet med særlig vægt på Kristi snare genkomst over hele jorden. Adventisterne finder essensen af deres mission i Åb 14,12, hvor endetiden peger på et folk, der er kendetegnet ved tålmodighed og fastholden af Guds bud samt trofasthed overfor Jesus. Kirkesamfundets traditionelle globale fokus bærer nu frugt på nye måder. Nyankomne immigranter til USA kommer ofte fra dele af Latinamerika eller Afrika, hvor syvende dags adventisterne længe har haft menigheder, skoler og hospitaler. Men det er ikke immigranter alene, der tager adventismen til sig. Befolkningen generelt har også bemærket, at adventister er sunde og raske og lever længere. Statistikkerne viser, at adventister gennemsnitligt lever 10 år længere end andre amerikanere. Det har været med til at skabe interesse for deres specielle livsstil. Dertil kommer, at mange sætter pris på kirkens klare tale om, hvad der forventes af Kristi efterfølgere. Diana Syth fra Kent, Washington, havde gennem mange år besøgt forskellige protestantiske kirkesamfund. Hun sagde: Vi fik ikke at vide, hvad det betyder at være en kristen, før vi traf adventisterne for seks år siden. Nu har vi noget at se frem til, hvor vi før ikke fandt nogen udvej. NYE ARBEJDSMETODER Det ser også ud til, at kreativitet spiller en rolle. Den største vækst har adventisterne nemlig oplevet i ikke-religiøse egne af landet. I staten Washington har man f.eks. oprettet kristne caféer, hvor folk kan slappe af og stille spørgsmål uden at føle presset fra en kirke. Man forsøger ikke at få folk i kirke med det samme. Man sidder bare og taler med folk, opbygger relationer, og leder langsomt snakken hen på Kristus. 12 AKTIVE SENIORER

13 KRISETIDER OG FORÅRSGLÆDE Det er krisetider, siger man. Vi har gennemlevet økonomisk krise, miljøkriser ikke mindst med atomudslip i Japan efter tsunami og jordskælvskatastrofen. Vi oplever samfundsomvæltninger i særdeleshed i den muslimske verden. Vi frygter, at det der måtte følge efter som politisk magtfaktor efter oberst Gadaffi er værre end det, vi havde vænnet os til. Man tænker på Jesu forklaring: Når den urene ånd er faret ud af et menneske søger den hvile, men den finder den ikke. Så siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus. Når den kommer, finder den det fejet og pyntet. Så går den bort og henter syv andre ånder værre end den selv, og de kommer og tager bolig der; da bliver det sidste værre end det første (Matt ). Vi kigger betænkeligt på Vestens bestræbelser på at få Irak og Afghanistan demokratiseret, mens præstestyret i Iran og Osama Bin Laden uophørligt rører i gryden med staten Israels eksistens, som lunten der sætter den muslimske verden i brand. Så kommer forårssolen til os. Anemonerne dækker bord for os i skovbunden, haverne præges af tulipanernes og påskeliljernes pragt. Vi graver os ud af vort vinterhi, og solens varme giver sammen med motionsturene øget velvære. Foråret bringer glæden tilbage i sindet. Og glade mennesker er sunde mennesker. Synet på mennesket spiller en afgørende rolle i holdningen til sygdom og sundhed. Det afgørende spørgsmål er: Hvor stammer mennesket egentligt fra, og hvad er drivkraften i vore liv? Lever vi i kærlighed eller materiel grådighed og rendyrket egoisme? Nogle siger: Vi udspringer af fortidens evolutionære tilfældighed. Den stærkeste har altid overlevet og haft ret. Vi lever og arbejder NR. 2 # MAJ 2011 kun for at sejre. Vi er vores egen herre og bestemmer selv vore værdier og holdninger. Som kristne siger vi: Mennesket er skabt af en kærlig Gud og givet en fri vilje. Mennesket kan vælge at leve sammen med Gud, modtage hans kærlighed og give kærlighed videre, få hjælp og give hjælp, opleve mening i en meningsløs verden. Det at forebygge sygdom starter altid med det enkelte menneskes valg. Du kan blive i pessimismens vinterhi, eller du kan vælge at tage imod Guds kærlighedserklæring til dig fra Johannes 3. brev 1,2: Du elskede, jeg ønsker at du i alle måder må have det godt og være rask ligesom din sjæl har det godt. Du er elsket!! Den Gud, der elsker dig, ønsker alt godt for dig. Frygt for fremtiden er en smitsom kræftsygdom. Hvordan vil verdens kriser blive løst? Lyt til Grundvigs påskesalmes indledende ord Påskeblomst, hvad vil du her? Hvad er svaret? Gå en tur ud i forårsolens varme. Se på påskeliljen, der har brudt den frosne jords magt og overlevet den lange vinter. Kærlighedens Gud sender sin hilsen gennem påskens opstandelsesbudskab. Påskeblomst! En dråbe stærk drak jeg af dit gule bæger, og som ved et underværk den mig hæver, vederkvæger: Hanegal og morgensang, synes mig af den udsprang; vågnende ser jeg de døde i en påske-morgenrøde. Det ubegribelige er sket. Dødens magt er brudt. Frelsens vej er banet. Forårsglæde er helse for både sind og krop. Påskeopstandelsesordet er Guds kærlighedshilsen til os. Der findes en mening i en meningsløs verden. Tue Westing 13

14 NYT FRA BIBELSELSKA- HVOR ORDENE IKKE RÆKKER Da jeg forleden dag sad og forberedte et bibelstudium om naturen som kilde til sundhed, måtte jeg jo nødvendigvis beskæftige mig med Guds oprindelige plan for mennesker. Siden ville jeg så med min studiegruppe diskutere de katastrofale følger, som syndefaldet forårsagede for både mennesker og deres omgivelser. Der var egentlig nok at tale om, for marts måneds store jordskælv i Japan og de efterfølgende tab af menneskeliv og humanitære katastrofer prægede stadig nyhedsstrømmen i aviser og medier. Her syntes naturen mere at være en kilde til at nedbryde menneskers tilværelse end det modsatte. Vi skulle derfor i studiegruppen have styr på en masse: HVORFOR. Nu gjaldt det om at finde frem til relevante bibeltekster, men også at få dem placeret i en sammenhæng, så svarene på vore mange spørgsmål ikke bare blev hængende i luften. Nogle dage forinden havde jeg modtaget Bibelselskabets: Skolebibelen m. bibelguide og bibelleksikon. Jeg tog nu denne nye bog til hjælp, og i et afsnit om symboler i Bibelen stødte jeg på flg. forklaring: Træet som symbol danner forbindelse mellem himlen og jorden. I mange religioner har man forestillingen om verdenstræet i midten af verden, som der forbinder jorden med både underverdenen og himlen sådan er det fx i nordisk mytologi. I den bibelske fortælling om Edens have møder vi to centrale træer: Livets træ og Kundskabens træ. Spiser man frugterne fra Livets træ, medfører det udødelighed, mens frugterne på Kundskabens træ giver indsigt i både det onde og det gode. En enkel, men alligevel dyb forklaring. Og når det så gælder bibelske talemåder hedder det om forbuden frugt: noget man har lyst til, men godt ved, man skal holde sig fra, for så vil det gå galt. Pludselig foldede hele bibelstudiet sig ud, og vi kunne konkludere med 3 Joh 1,2: Min kære, frem for alt ønsker jeg, at du må have det godt og være rask, ligesom din sjæl har det godt, som tanken lyder i bibeludgaven Den ny aftale, som også er en del af Skolebibelen. Skolebibelen vil snart have sin plads i mange skolestuer, men jeg vil foreslå, at den også får en plads i din bogreol, hvor den med sine fire udgivelser i én, vil være en værdifuld hjælp, når du læser dine sabbatsskolelektier i fremtiden. ORD SLÅR IKKE ALTID TIL Da jeg vendte hjem fra ovennævnte bibelstudium i kirken, spekulerede jeg meget på, om mine ord havde været til positiv opmuntring eller bare skabte yderligere frustration. Ord er sommetider så fattige Ved et mærkeligt sammentræf modtog jeg samme dag med posten en ny udgivelse fra Bibelselskabet: Arne Haugen Sørensens kirkekunst med undertitlen HVOR ORDENE IKKE RÆKKER. Titlen var i sig selv en trøst, men indholdet samtidig en appetitvækker, der fortæller om de muligheder, der rundt i danske kirker findes for at finde billedmæssige tolkninger af tro, tillid og håb. Hvis du, når du kører rundt i det danske landskab, ynder at standse ved en lille landsbykirke eller en større bykirke for at give dine ture lidt kulturel tilsætning, vil kortet i denne bog kunne hjælpe dig til at finde de 26 kirker, hvor Arne Haugen Sørensen har bidraget til udsmykningen. Bogen indeholder naturligvis fotos fra de pågældende kirker, men også en fremragende tekst skrevet af Lisbeth Smedegaard Andersen, der på én gang forstår at forklare, inspirere og stemme til andagt. Hvis du interesserer dig for kirke, kultur og kristendom eller mangler en gaveidé til en, der gør, så kan både denne og Skolebibelen bestilles gennem Dansk Bogforlag. Walder Hartmann 14 AKTIVE SENIORER

15 PÅ VEJ TIL SKARRILDHUS Danske, norske, svenske, australske og amerikanske seniorer forbereder sig i disse uger på at deltage i seniorstævnet Den store interesse for stævnet har været en udfordring for stævnets tilrettelæggere, men udfordringer er til for at overvindes, og her løfter vi lidt af sløret for, hvad der venter de mange deltagere. ET HERLIGT MILJØ Deltagerne får lov at nyde den utroligt smukke natur, der omgiver Skarrildhus, en af Danmarks smukke herregårde. Skarrildhus har 79 værelser og 10 konferencelokaler. Da der ikke er plads til at alle kan overnatte på Skarrildhus, får en del af deltagerne mulighed for at opleve det moderne Danhostel, Herning, med 40 værelser alle med tv, internet, bad samt egen indgang. Der vil hver morgen og hver aften køre bus mellem Skarrildhus og Danhostel, Herning. TID TIL FORDYBELSE Gæstetaleren ved årets stævne er hentet fra Andrews University, Michigan. Vi har før haft Niels-Erik Andreasen, der er rektor ved universitetet, som gæst ved seniorstævner i Danmark. Det har hver gang været en succes, og bliver det igen, når han gennemgår Tanker om tid for den, der har alt, undtagen tid. Niels Erik Andreasen kan kun være sammen med os fra tirsdag til fredag, derfor vil gudstjenesten om sabbatten blive med formanden for den danske union, Bjørn Ottesen. NR. 2 # MAJ 2011 Hver formiddag bliver der i øvrigt anledning til at fordybe sig i teologiske emner, som Odd- Henrik Olsen behandler og inspirerer til Tid til teologisk tankevirksomhed. Der bliver også tid til at tænke på sundheden, idet Kari Mull Petersen fra Virginia, USA, deler af sin viden og erfaringer fra Adventistkirkens indsats for folkesundhed. Erik Iversen fra Norge vil gennemgå forholdet mellem krop, følelser og tanker og på den måde hjælpe deltagerne med at Bli kjent med sig selv, og skulle der være nogle, der er interesseret i litteratur vil Walder Hartmann tage Tid til bogorme og læseheste. Der vil blive et par kursustilbud mere at vælge imellem, men allerede nu beder stævneledelsen om, at man på forhånd vurderer, hvilken af formiddagens værkstedsgrupper man har lyst til at deltage i, så fordelingen af kursuslokaler kan foregå på fornuftig vis. Stævnet kommer til at byde på en god del sang og musik. Blandt deltagerne findes mange aktive sangere og musikere, og når Hella Olsen får lov til at koordinere deres indsats, vil det blive til inspiration for alle. Sangen og musikken skulle i øvrigt gerne kulminere ved lørdag aftens talentforum, der kommer til at afslutte hele det alsidige stævneprogram. PÅ TUR MED BIRTHE Onsdag og torsdag eftermiddag bliver der anledning til sammen med Birthe Bayer at udforske den skønne jyske natur. Onsdag går turen til brunkulslejerne i Søby, der er et fantastisk naturområde på tdr. land. Det er i dag svært at se, at området i 30 år var Danmarks Ruhr-distrikt. Torsdag går turen til Silkeborg med mulighed for at besøge Asger Jorn museet eller Silkeborg museum. 15

16 Dansk Bogforlag, Concordiavej 16, DK-2850 Nærum GENERALFORSAMLING PÅ SKARRILDHUS ONSDAG DEN 27. JULI KL I forbindelse med seniorstævnet på Skarrildhus, indkaldes herved til ordinær generalforsamling i Foreningen for Danske Adventistseniorer. Dagsorden ifl. foreningens love. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal sendes til Bent Nielsen, Gammelgårdsvej 70, Nørre Søby, 5792 Årslev senest den 15. juli d.å. Evt. forslag til formand for foreningen eller nye bestyrelsesmedlemmer bedes tilstilet Birthe Bayer, tlf , senest den 1. juli d.å. På valg til bestyrelsen er: Hanne Essendrup, Randi Oyre og Harry Sættem. På bestyrelsens vegne Walder Hartmann

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

NÆRUM ADVENTISTKIRKE JANUAR 2015

NÆRUM ADVENTISTKIRKE JANUAR 2015 NÆRUM ADVENTISTKIRKE JANUAR 2015 Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Galaterne 5, 22-25 CONCORDIAVEJ 14-2850 NÆRUM Præstens

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

5. søndag efter påske 10. maj 2015

5. søndag efter påske 10. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (konfirmation) Tema: Faderens kærlighed Salmer: 402, 478; 192, 260, 484, 70 Evangelium: Joh. 16,23b 28 Jesus er udgået fra Faderen, og han er kommet til verden; han forlader verden

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32. Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen

Læs mere

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste.

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste. LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 9 Fars hjælper Ugens tekst og referencer: Matt 13,55. Mark 6,3. Den Store Mester, kap. 7. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Hovedformålet er,

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det.

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 5 Unge mand, rejs dig op! Ugens tekst og referencer: Luk 7,11-17. Den store Mester, kap. 32. Huskevers: Gud har besøgt sit folk. (Luk 7,16) Hovedformålet er, at børnene Ved,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader

Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader Af Øjvind Hansen Temaet ved den her gudstjeneste det er som nævnt den femte bøn i Fadervor: Forlad os vor skyld, som også vi forlader

Læs mere