ARBEJDSMARKEDSRAPPORT Erhvervsuddannelser optag, frafald og beskæftigelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARBEJDSMARKEDSRAPPORT 2009. Erhvervsuddannelser optag, frafald og beskæftigelse"

Transkript

1 ARBEJDSMARKEDSRAPPORT 29 Erhvervsuddannelser optag, frafald og beskæftigelse

2 Arbejdsmarkedsrapport 29 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer inden for industri, handel, transport, service og byggeri. DA s formål er som hovedorganisation at koordinere overens komstforhandlinger og varetage medlemsorganisationernes interesser i forhold til det politiske system. Ansvarsh. red. Karen Roiy Øvrige forfattere: Allan Haertell, Berit Toft Fihl, Erik E. Simonsen, Karina Ransby, Lone Hougaard og Simon Neergaard-Holm Grafisk design: DA Forlag Produktion: DA Forlag Tryk: Schultz Grafisk DA-varenr.: Udgivet: September 29 ISBN:

3 Arbejdsmarkedsrapport September 29

4 Indhold Sammenfatning 7 1 Intro til erhvervsuddannelserne 29 2 Elever på erhvervsuddannelserne 65 3 Praktik på erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet Fremtidens udbud af erhvervsuddannede Tal og diagrammer 223 Litteraturliste 281

5 Sammenfatning Færre erhvervsuddannede fremover 9 Kernearbejdskraft forsvinder 11 Udfordringen begynder i grundskolen 12 Højt frafald på grundforløbet 13 Lavere frafald kan øge antallet af erhvervsuddannede 14 Langt fra 95 pct.-målet 16 Lidt flere praktikpladssøgende 17 Klarer sig godt på arbejdsmarkedet 21 Gode karrieremuligheder 22

6 Færre erhvervsuddannede fremover Danskernes uddannelsesniveau stiger men andelen uden en kompetencegivende falder kun svagt 2. færre erhvervsuddannede om 3 år Danskernes uddannelsesniveau er steget markant de seneste årtier, og en fremskrivning viser, at denne udvikling vil fortsætte de næste 3 år. Men når uddannelsesløftet fortsætter, skyldes det primært, at stadig flere vil afslutte en videregående uddannelse. Antallet af personer uden en kompetencegivende uddannelse vil kun falde svagt og ikke i samme takt, som antallet af personer med en videregående uddannelse stiger. Resultatet er, at antallet af erhvervsuddannede i arbejdsstyrken vil falde med 2. personer de næste 3 år. Og udviklingen går stærkt. Allerede inden for de næste 1 år vil antallet af erhvervsuddannede i arbejdsstyrken falde med 1. personer, jf. figur 1. Figur 1 2. færre erhvervsuddannede Arbejdsstyrken, 16 år og derover, 1. personer Ikke kompetengivende uddannelse Videregående udddannelse Erhvervsuddannede Anm.: Personer uden en kompetencegivende uddannelse er personer med grundskole eller gymnasium som højeste afsluttede uddannelse. DREAM (28) og egne beregninger. 9

7 Fra 1982 og frem til 29 er det lykkes at sænke andelen af arbejdsstyrken uden en kompetencegivende uddannelse med 2 pct.point, men de næste 3 år vil andelen kun falde med yderligere 4 pct.point. En ud af tre vil ikke have en kompetencegivende uddannelse i 24 Det betyder, at 18 pct. vil have grundskole som højeste fuldførte uddannelse i 24, og yderligere 1 pct. af arbejdsstyrken vil kun have afsluttet en uddannelse på et gymnasialt niveau. Med andre ord vil 3 ud af 1 i arbejdsstyrken ikke have en kompetencegivende uddannelse i 24. Med den nuværende udvikling vil det alene lykkes at løfte toppen, hvorimod der, i forhold til det markante fald i antallet af erhvervsuddannede i arbejdsstyrken, stadig er behov for at sætte ind i forhold til at sikre et uddannelsesløft af gruppen uden en kompetencegivende uddannelse, jf. figur 2. Figur 2 Flere med videregående uddannelse Andel af arbejdsstyrken, 16 år og derover, pct. Grundskole Gymnasium Erhvervsuddannede Videregående uddannede DREAM (28) og egne beregninger. 1

8 Kernearbejdskraft forsvinder Allerede om 1 år vil der være 18. færre kontoruddannede, 16. færre social- og sundhedsuddannede, 8. færre mekanikere og 5. færre tømrere, end der er i dag. Det er en udfordring for det danske arbejdsmarked, hvor erhvervsuddannede er en kerneressource. Fire ud af ti i det private er erhvervsuddannet 38 pct. af medarbejderne i den private sektor er i dag erhvervsuddannede og dermed den største medarbejdergruppe. I den offentlige sektor er erhvervsuddannede den andenstørste gruppe, jf. figur 3. Figur 3 Kernen i den private sektor Andel af beskæftigede, pct., 28 Grundskole Gymnasial Erhvervsuddannede Videregående Offentlig sektor Privat sektor Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. Dertil kommer, at 2 pct. af alle medarbejdere med en videregående uddannelse også har afsluttet en erhvervsuddannelse. 11

9 Udfordringen begynder i grundskolen Mange har ikke nødvendige forudsætninger Godt 15 pct. af alle elever, som begynder på en erhvervsuddannelse, har utilstrækkelige faglige forudsætninger i enten læsning eller matematik, og hele 25 pct. har det i naturfagene, jf. figur 4. Figur 4 Behov for en bedre grundskole Elever med utilstrækkelige grundlæggende færdigheder, pct., 26 Erhvervsuddannelser Gymnasier Naturfagene Læsning Matematik Egelund (28). Gymnasieelever har bedre forudsætninger Til sammenligning har mindre end 2 pct. af alle elever, som begynder på en gymnasial uddannelse, utilstrækkelige faglige forudsætninger i læsning, matematik eller naturfagene. En forklaring på denne forskel kan være, at der er fri adgang for alle unge til erhvervsuddannelserne. Efter at have afsluttet grundskolen har alle krav på at blive optaget på en erhvervsuddannelse. Elever, som ikke er vurderet egnede til at begynde en gymnasial uddannelse, bliver derimod indstillet til optagelsesprøve. 12

10 Højt frafald på grundforløbet Hvert år begynder mellem personer på en erhvervsuddannelse. Men halvdelen falder fra uddannelsen. Det største frafald ligger på grundforløbet Det største frafald sker allerede på grundforløbet, og altså før uddannelsen for alvor kommer i gang. Næsten hver tredje af alle elever, som begynder et erhvervsfagligt grundforløb, falder fra, jf. figur 5. Figur 5 Frafaldet er størst på grundforløbene 4 Frafald, pct., Grundforløb Hovedforløb UNI C Statistik & Analyse og egne beregninger. Frafald koster 75 mio. kr. I alt udløser hver årlige tilgang af elever, som falder fra grundforløbet, op mod 75 mio. kr. i tilskud. Heraf er godt 3 mio. kr. udløst af elever på grundforløbet, som vælger at begynde på en ny erhvervsuddannelse. Det svarer til, at et omvalg koster 44. kr. pr. elev. På hovedforløbet er frafaldet markant lavere. Karakterer fra grundskolen er afgørende De fagligt svage Halvdelen af alle elever med et karaktergennemsnit på under seks fra grundskolen falder fra erhvervs- 13

11 falder ofte fra uddannelserne på grundforløbet. Frafaldet er aftagende med karakteren, men begynder atter at stige, når gennemsnittet når over 8,5, jf. figur 6. Figur 6 Karakterer har betydning for frafald Frafald ved udgangen af 28 for tilgang i 27, pct Under 6 6-6,5 6, ,5 7, ,5 8,5-9 Over 9 Anm.: Baseret på 13-skalaen. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Elevregistret) og egne beregninger. Erhvervsuddannelserne har altså både svært ved at fastholde de fagligt svageste og stærkeste elever. Men også mange fagligt stærke falder fra Frafaldet af fagligt stærke elever kan skyldes den frie adgang til uddannelsen. Hvis kravene til eleverne ikke er store nok på uddannelsen, kan de dygtigste elever miste interessen for faget og falde fra. Erhvervsuddannelserne har også lavstatus-image hos mange unge, jf. Capacent Epinion (27a). Lavere frafald kan øge antallet af erhvervsuddannede Lavere frafald kræver bedre kvalifikationer Vejen til flere erhvervsuddannede i fremtiden er et lavere frafald. Men det kræver, at unge, som begynder en erhvervsuddannelse har bedre kvalifikationer med sig fra grundskolen. 14

12 Lavere frafald kan sikre erhvervsuddannede nok i fremtiden Hvis frafaldet på erhvervsuddannelserne var på niveau med frafaldet på de almene gymnasiale uddannelser, ville 6. flere personer end i dag have en erhvervsuddannelse i 24. Et frafald på niveau med de almene gymnasiers ville altså mere end udligne et potentielt fald på 2. erhvervsuddannede i arbejdsstyrken, jf. figur 7. Figur 7 Mindre frafald øger udbuddet markant Udvikling i antal af erhvervsuddannede, 29, 16 år og derover 11 Uændret frafald Ændret frafald DREAM (28) og egne beregninger. Effekten af en højere gennemførelse bevirker samtidig, at den samlede arbejdsstyrke vil stige med knap 4. personer frem mod 24. Den positive effekt for den samlede arbejdsstyrke kommer, fordi erhvervsuddannede har en højere erhvervsfrekvens end personer med grundskole som højeste gennemførte uddannelse. 15

13 Langt fra 95 pct.-målet Regeringens uddannelsespolitiske målsætning er, at 95 pct. af en ungdomsårgang i 215 skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Det vil sige en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Med den nuværende udvikling vil 95 pct.-målsætningen ikke blive nået. Med et fortsat højt frafald på erhvervsuddannelserne vil kun 83 pct. af ungdomsårgangen fra 215 afslutte en ungdomsuddannelse. Et frafald på erhvervsuddannelserne på samme niveau som det almene gymnasium vil bidrage til, at yderligere 9 pct. vil afslutte mindst en ungdomsuddannelse. Det svarer til, at 91 pct. af 215 årgangen vil afslutte en ungdomsuddannelse inden udgangen af 24 jf. figur 8. Figur 8 Mindre frafald hjælper til 95 pct. målsætningen årige med mindst en ungdomsuddannelse, pct. Uændret frafald Frafald som på almene gymnasier Frafald reduceret med 84 pct DREAM-modellens befolkningsprognose (28) samt egne beregninger. Selv med en så markant ændring i frafaldet på erhvervsuddannelserne, vil 95 pct.-målsætningen altså ikke blive realiseret. 16

14 En realisering af 95 pct. målsætningen kræver, at frafaldet på alle ungdomsuddannelser bliver reduceret med 84 pct. Det svarer til, at frafaldet for elever på erhvervsuddannelserne bliver sænket fra 49 pct. til 8 pct. eller tilsvarende for de almene gymnasier fra 19 til 3 pct. Lidt flere praktikpladssøgende Erhvervsuddannelserne er en vekseluddannelse, hvor to tredjedele af uddannelsen på hovedforløbet foregår i praktik. Enten på en virksomhed eller i skolepraktik. Antallet af indgåede praktikpladsaftaler svinger over tid Antallet af nye praktikpladsaftaler på erhvervsuddannelserne svinger over tid. Senest har antallet af indgåede aftaler toppet i 27, hvor der blev indgået 37. nye aftaler om virksomhedspraktik, jf. figur 9. Figur 9 Stort udsving i praktikpladser over tid Antal indgående praktikpladsaftaler, UNI-C (28) og Undervisningsministeriet (29a). Både den økonomiske udvikling og størrelsen på ungdomsårgangene smitter af på antallet af indgåede praktikpladsaftaler. Senest har den økonomiske nedgang bevirket et fald i antallet af indgåede aftaler. 17

15 Den økonomiske nedgang har betydet flere søgende Det betyder samtidig, at antallet af praktikpladssøgende har været stigende. I juni 29 er antallet af søgende på godt 6.4 personer, svarende til niveauet i juni 26, jf. figur 1. Figur 1 Flere søgende, fra lavt udgangspunkt Antal praktikpladssøgende elever i juni, 1. personer Undervisningsministeriet (29a). Stigninger i antal søgende sker fra lavt udgangspunkt Det stigende antal praktikpladssøgende skal dog ses i forhold til, at der for blot 5 år siden var 13. praktikpladssøgende. Praktikpladssøgende er mindre mobile I jagten på en praktikplads kan unge forbedre deres chancer for at komme hurtigt ud af søgekøen. Det hjælper at være aktivt søgende, og det hjælper at være fagligt og geografisk mobil. 1 ud af 4 er ikke aktivt søgende En fjerdedel af alle søgende har ikke søgt en praktikplads inden for den seneste måned, jf. figur

16 Figur 11 Mange er ikke aktivt søgende Andel, der svarer nej til følgende spørgsmål, pct., maj Har du søgt den seneste måned Har du søgt inden for flere udd./spec. Har du søgt mere end 1 km. fra bopæl Vil du flytte for at få en praktikplads Wilke (29). Elever er ikke mobile i søgningen af praktikplads Hele 85 pct. havde ikke søgt praktikplads inden for beslægtede uddannelser eller specialer, og hver fjerde nysøgende ville kun søge praktikplads inden for en radius af 1 km fra deres bopæl. Endelig gælder det, at kun halvdelen er de adspurgte er villige til at flytte for at få en praktikplads. Flest i praktik i privat sektor Den private sektor uddanner elever til den offentlige sektor Den private sektor uddannede i pct. af alle erhvervsuddannede, men beskæftigede kun 77 pct. Den private sektor uddanner derfor en del af de medarbejdere, som bliver ansat af det offentlige, jf. figur

17 Figur 12 DA-virksomheder har flest elever 5 Andel elever og faglærte, pct., 27 Elever Faglærte DA Øvrige private Offentlig Specialkørsler fra AER, specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS), specialkørsel fra DA samt egne beregninger. Det er det organiserede private arbejdsmarked, som bidrager til at uddanne erhvervsfaglig arbejdskraft til det offentlige. Inden for det offentlige gælder det eksempelvis, at staten alene uddanner 2 pct. af erhvervseleverne, men aftager 5 pct. af de erhvervsuddannede. På DA-området har hver anden virksomhed en elev Blandt virksomheder på DA-området har hver anden haft en eller flere elever ansat i perioden 24-26, jf. figur 13. 2

18 Figur 13 Hver anden DA virksomhed har haft elever Andel DA-virksomheder med elever i 24-26, pct Gennemsnit DA virksomheder Offentlige og personlige tjenester Finansiering og forretningsservice Transport, post og tele Handel, hotel og restauration Bygge og anlæg Energi- og vandforsyning Industri Landbrug, fiskeri og råst.udv. Gennemsnit, øvrige private virksomheder Specialkørsel fra AER, specialkørsel fra Danmarks Statistik (IDA), specialkørsel fra DA samt egne beregninger. Kun 12 pct. af de øvrige virksomheder på det private område har haft elever i samme periode. Klarer sig godt på arbejdsmarkedet Når elever på erhvervsuddannelserne har afsluttet deres uddannelsesforløb, har de gode muligheder på arbejdsmarkedet. Lav ledighed blandt erhvervsuddannede Som erhvervsuddannet er ledigheden markant lavere end for personer uden kompetencegivende uddannelse. Erhvervsuddannede er samtidig blandt de hurtigste til at komme tilbage i beskæftigelse ved ledighed, jf. figur

19 Figur 14 Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og egne beregninger. Gode karrieremuligheder 1 pct. har videregående uddannelse 1 pct. af alle, der har taget en erhvervsuddannelse, har også taget en videregående uddannelse, jf. tabel 1. Tabel 1 Erhvervsuddannede videreuddanner sig Erhvervsuddannede i befolkningen år 1. personer Pct. Erhvervsuddannelse som højst fuldførte uddannelse Videregående uddannelse som højst fuldførte og med en erhvervsuddannelse tidligere i livet Personer i alt med en erhvervsuddannelse Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 22

20 Fire ud af ti KVU ere har en erhvervsuddannelse Det svarer til, at hver femte med en videregående uddannelse også har taget en erhvervsuddannelse. Blandt personer med en kort videregående uddannelse er det fire ud af ti, som også har en erhvervsuddannelse, jf. figur 15. Figur 15 Fire ud af ti KVU ere har en EUD Andel af uddannelsesgruppen, pct., 28 Med en erhvervsuddannelse Uden en erhvervsuddannelse KVU MVU LVU VU i alt Anm.: KVU er kort videregående uddannelse, MVU er mellemlang videregående uddannelse, LVU er lang videregående uddannelse og VU er videregående uddannelse i alt. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS og Elevregistret) og egne beregninger. Erhvervsuddannelserne er altså en fødekæde til de videregående uddannelser. Mange erhvervsuddannede bliver selvstændige Mange erhvervsuddannede forlader deres job for at blive selvstændige. I alt er 7 pct. af de erhvervsuddannede selvstændige. Erhvervsuddannede bliver selvstændige næsten lige så hyppigt som personer med en lang videregående uddannelse, jf. figur

21 Figur 16 Mange selvstændige blandt erhvervsuddannede 1 Andel selvstændige blandt beskæftigede, pct., EUD KVU MVU LVU Anm.: EUD er erhvervsuddannede, KVU er kort videregående uddannelse, MVU er mellemlang videregående uddannelse og LVU er lang videregående uddannelse. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. Andelen af selvstændige blandt erhvervsuddannede er lavest for de uddannelsesgrupper, der typisk henvender sig til den offentlige sektor. Det gælder eksempelvis erhvervsuddannede inden for sundhed og pædagogik. Mange indvandrere i erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelser er populære blandt indvandrere Blandt de 3. som afsluttede en erhvervsuddannelse i 26 havde knap 9 pct. en ikke-vestlig baggrund. Personer med en ikke-vestlig baggrund vælger hyppigere en merkantil erhvervsuddannelse eller en uddannelse inden for service, jf. figur

22 Figur 17 Indvandrere vælger service og merkantile Tilgang fordelt på herkomst, pct. af årige, 27 Ikke-vestlig herkomst Dansk herkomst Merkantile Service Bygge og anlæg SOSU Tekn. og komm. Mek., transp. og logistik Fra jord til bord Håndværk og teknik Landbrug Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Elevregistreret) og egne beregninger. Også personer med ikke-vestlig herkomst kommer hurtigt i beskæftigelse Erhvervsuddannede er oftere i beskæftigelse end personer alene med en gymnasial uddannelse eller med grundskole som højeste uddannelse. Og den høje beskæftigelsesgrad gælder både personer med dansk og ikke-vestlig herkomst. Blandt personer med dansk herkomst, som havde taget en erhvervsuddannelse i 26, var 91 pct. i arbejde året efter. For de nyuddannede med en ikkevestlig herkomst var det tilfældet for 83 pct., jf. figur

23 Figur 18 Høj beskæftigelsesgrad Andel af nyuddannede i 26 i beskæftigelse i 27, pct. Dansk herkomst Ikke-vestlig herkomst EUD Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Elevregistret) og egne beregninger. Personer med dansk og ikkevestlig herkomst arbejder på samme niveau Når man ser på hvilket kvalifikationsniveau nyuddannede personer med dansk og ikke-vestlig herkomst arbejder på, er det også stort set samme andel, der udfører arbejde på mellemhøjt og højt kvalifikationsniveau, samt faglært eller ufaglært arbejde, jf. figur 19. Figur 19 Erhvervsuddannede ens på tværs af herkomst Nyudd. EUD er 26 i beskæftigelse, status 27, pct. Arb. på mellemhøjt-og højt kval. niveau samt ledelsesarb. Faglært arbejde Ufaglært arbejde 11,3 11,7 17, 2,8 67,8 Dansk herkomst 71,2 Ikke-vestlig herkomst Anm.: EUD er erhvervsuddannede. Der er set på alle, der færdiggør en uddannelse i 26. Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 26

24 Når først erhvervsuddannelsen er i hus er der med andre ord ikke forskel på personer med dansk og ikke-vestlig herkomst. 27

25 1. Intro til erhvervsuddannelserne 1.1 Sammenfatning Erhvervsuddannelserne Partsstyring af erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelser i Sverige, Tyskland og Danmark 45 Appendiks 1.1 Erhvervsuddannelsernes historie De 19 erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser i Sverige, Tyskland og Danmark 59

26 1.1 Sammenfatning En erhvervsuddannelse er en faglig uddannelse, som giver erhvervskompetencer til det private og offentlige arbejdsmarked. Der er i alt 19 erhvervsuddannelser, som varierer i indhold, længde og brancheorientering. Uddannelserne er opdelt i 12 fælles indgange. Længden af en erhvervsuddannelse kan variere fra 1,5 år til 5,5 år. Den typiske varighed af en erhvervsuddannelse er knap 4 år. En erhvervsuddannelse består af et grundforløb, som foregår på skolen eller som mesterlære i en virksomhed, og et hovedforløb, som veksler mellem praktik og skoleophold. En forudsætning for at starte på et hovedforløb er som udgangspunkt, at eleven indgår en uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed. Elever, som ikke finder en praktikplads to måneder efter grundforløbets afslutning, har, såfremt eleven har opfyldt søgekriterierne i perioden, ret til at gennemføre den praktiske oplæring i skolepraktik på en erhvervsskole. Alle elever, som uforskyldt mister en praktikplads, har ret til oplæring i skolepraktik. Alle erhvervsuddannelser bliver afsluttet med en svendeprøve eller en fagprøve. Arbejdsmarkedets parter er på alle niveauer involveret i styringen af erhvervsuddannelserne. 31

27 1.2 Erhvervsuddannelserne Efter grundskolen kan unge enten begynde på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse de såkaldte ungdomsuddannelser. En erhvervsuddannelse giver erhvervskompetence, hvorimod en gymnasial uddannelse giver studiekompetence med mulighed for videre uddannelse. Erhvervsuddannede har dog også en række muligheder for at læse videre, jf. kapitel 4 Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet. Frit optag på er- hvervsuddannel- serne Hvor der er et krav om optagelsesprøve på gymnasiet, hvis en elev ikke er vurderet egnet til at begynde på en gymnasial uddannelse, er der efter grundskolen frit optag på erhvervsuddannelserne. Dog er der adgangsbegrænsning på 12 erhvervsuddannelser. Adgangsbegrænsningen skal sikre, at der inden for populære uddannelser ikke bliver uddannet flere end der er brug for på arbejdsmarkedet. Adgangsbegrænsningen gælder for eksempel uddannelserne fotograf og ædelsmed. Erhvervsuddannelserne spænder over tekniske, merkantile, social-/sundheds- og landbrugsuddannelser. Som erhvervsuddannet kan man f.eks. blive bager, gartner eller tandklinikassistent. Erhvervsuddannelser i indhold og bredde Det store udvalg af erhvervsuddannelser medfører, at erhvervsuddannelserne i indhold, længde og brancheorientering varierer markant. Varighed mellem 1½ og 5½ år Uddannelseslængden kan variere fra 1,5 år til 5,5 år. Eksempelvis tager det 5 år at færdiguddanne sig som film- og tv-produktionstekniker, hvorimod uddannelsen til sikkerhedsvagt tager 1,6 år. Den typiske varighed af en erhvervsuddannelse er knap 4 år. 32

28 En erhvervsuddannelse bliver afsluttet med en svendeprøve på de tekniske erhvervsuddannelser og med en fagprøve på de merkantile uddannelser. 12 indgange til erhvervsuddannelserne 19 erhvervsuddannelser i 12 fælles indgange De 19 erhvervsuddannelser er samlet i 12 indgange, jf. tabel 1.1. Tabel 1.1 Indgang De 12 indgange Eksempler på uddannelser inden for indgang Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Medieproduktion Produktion og udvikling Strøm, styring og IT Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik Merkantil Mekaniker Snedker Sikkerhedsvagt Anlægsgartner Fitnessinstruktør Bager og konditor Mediegrafiker Ortopædist Elektriker Social- og sundhedsassistent Redderuddannelse Kontoruddannelse Anm.: For alle uddannelser se appendiks 1.1 Således består hver indgang af et antal uddannelser. Eksempelvis dækker indgangen Krop og Stil over uddannelserne fitnessinstruktør, frisør og kosmetiker. 33

29 Inden for hver uddannelse kan elever vælge imellem en række specialer. Eksempelvis dækker uddannelsen som elektriker over specialerne: bygningsautomatik, installationsteknik, kommunikationsteknik, styrings- og reguleringsteknik og elmontør. Specialerne bestemmer længden af uddannelsesforløbet. Boks 1.1 Trin og specialer Et trin er et afkortet uddannelsesforløb, der giver en nærmere afgrænset erhvervskompetence i forhold til den fulde faglærte uddannelse. De trindelte uddannelser giver mulighed for at stige af og på et uddannelsesforløb. Alle, som har afsluttet trin 1 i en erhvervsuddannelse, kan vende tilbage til erhvervsuddannelsessystemet med erhvervserfaring og gennemføre næste trin med beskæftigelse i stedet for en praktikplads. Elever får et uddannelsesbevis for at have gennemført trin 1 uddannelsen. Et speciale er et fuldt faglært niveau inden for det pågældende hovedforløb. Det vil sige, at alle trin er afsluttede. Eksempelvis kan man inden for redderuddannelsen vælge mellem specialerne autohjælp eller ambulanceassistent. Valget af speciale inden for uddannelsen er bestemmende for uddannelsens varighed. Uddannelserne inden for hver indgang ligger fagligt og branchemæssigt tæt op ad hinanden. 34

30 Det betyder i praksis, at undervisningen af elever på grundforløbet kan forekomme på tværs af uddannelser inden for samme indgang. I slutningen af grundforløbet bliver undervisningsforløbet typisk målrettet mod den valgte uddannelse, og på hovedforløbet indskærpes fokus til det valgte speciale. Grundforløb Alle erhvervsuddannelser bliver indledt med et grundforløb. Grundforløbet på de tekniske uddannelser varer oftest 2-3 uger, men kan vare alt fra 1 til 6 uger. Variationen i længden af grundforløbene skal sikre, at de er individuelt tilpasset den enkelte elevs behov. Det vil sige, at elever, som har behov at forbedre kvalifikationer fra grundskolen, har mulighed herfor, og omvendt at elever med høje kvalifikationer fra grundskolen kan gennemføre grundforløbet på kortere tid, jf. figur 1.1. Figur 1.1 Sådan forløber en teknisk erhvervsuddannelse Grundforløb Hovedforløb Grundskole Uger 1* Fleksibel varighed Varighed 1-4,5 år Skoleophold Praktik 35

31 Grundforløbet på de merkantile uddannelser varer fra 18 til 78 uger. Grundforløbet på de merkantile uddannelser kaldes også for handelsskolens grunduddannelse (HG). Alt efter behov kan grundforløbet altså vare kortere eller længere tid, jf. figur 1.2. Figur 1.2 Sådan forløber en merkantil erhvervsuddannelse Grundforløb Hovedforløb Grundskole Uger Fleksibel varighed Varighed 3-4 år Skoleophold Praktik Hovedforløb Hovedforløbet på erhvervsuddannelserne veksler mellem skoleophold og praktik på en virksomhed. Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag samt valgfag. Specialefagene afhænger af den valgte uddannelse. Valgfagene kan være interessebetonede studie- eller erhvervsrettede fag. Hovedforløbet kan vare fra 1 til 4,5 år. Længden afhænger af uddannelsesvalg. 36

32 Uddannelsesaftale Det er på de fleste erhvervsuddannelser en forudsætning for at begynde på et hovedforløb, at eleven har en uddannelsesaftale med en virksomhed. Uddannelsesaftalen skal omfatte praktik- og skoleophold og indeholder oplysninger om den løn praktikvirksomheden skal betale til eleven. Løn under praktik Gensidig bindende uddannelsesaftale Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for brancheområdet. Det gælder også for virksomheder, der ikke har indgået eller tiltrådt en overenskomst. De første tre måneder af uddannelsesaftalen er gensidig prøvetid. Derefter er uddannelsesaftalen uopsigelig fra begge parters side. Aftalen kan kun ophæves i tilfælde, hvor den ene part bryder aftalen, f.eks. hvis virksomheden undlader at betale løn eller eleven ulovligt udebliver fra arbejdet. Uddannelsesaftaletyper Der er forskellige uddannelsesveje til svendebrev eller uddannelsesbevis inden for erhvervsuddannelsen. Der er fire varianter af uddannelsesaftaler: Ordinær uddannelsesaftale Kombinationsaftale Kort uddannelsesaftale Mesterlære Den ordinære uddannelsesaftale Den ordinære uddannelsesaftale er den mest anvendte aftaleform og er en aftale, der gælder hele elevens hovedforløb. 37

33 Kombinationsaftale Kort uddannelsesaftale Mesterlære Praktik i udlandet Flere virksomheder kan også samarbejde om at uddanne en elev i en såkaldt kombinationsaftale. Aftalen gælder hele elevens hovedforløb. Der er også mulighed for at indgå en kort uddannelsesaftale. Virksomheder kan indgå aftaler fortløbende og uafhængigt af hinanden på elevens hovedforløb. Hele (eller størstedelen) af det første år af uddannelsesaftalen kan også blive gennemført som praktisk oplæring i virksomheden (i stedet for grundforløbet på skolen). Det er også muligt at tage en del af eller hele praktikken i udlandet. Elever kan indgå en uddannelsesaftale med en dansk virksomhed og i en kortere eller længere periode blive udstationeret i udlandet. Alternativt kan elever lave en praktikaftale direkte med en udenlandsk virksomhed og få en forhåndsgodkendelse af praktikopholdet fra uddannelsens faglige udvalg i Danmark. Uddannelsesgaranti Skolepraktik Elever, der har svært ved at finde en praktikplads, er omfattet af en uddannelsesgaranti. Uddannelsesgarantien er en ret til at deltage i skolepraktik i en uddannelse inden for den af de 12 indgange, som eleven har valgt. Skolepraktik er et forløb på skolen, der skal give elever mulighed for at lære fagets praktiske sider, det vil sige den faglighed, som eleven ellers skulle have lært i et praktikforløb på en virksomhed. 38

34 Elever skal ved optagelsen på skolepraktikforløbet opfylde egnethedsbetingelserne de såkaldte EM- MA-kriterier, jf. kapitel 3 Praktik på erhvervsuddannelserne. Elever skal med andre ord være fagligt Egnet, Mobil i den geografiske søgning af praktikpladser, Mobil i faglige søgning af praktikplads og Aktivt praktikpladssøgende. Supplerende grundforløbsundervisning Endelig kan elever få op til 1 ugers supplerende undervisning i den praktikpladssøgende periode efter grundforløbet. Dermed er der mulighed for at kvalificere sig til andre uddannelser, hvor der er ledige praktikpladser. Økonomi SU på grundforløb, elevløn på hovedforløb AER På det indledende grundforløb er elever over 18 år berettiget til Statens Uddannelsesstøtte (SU), mens virksomheder gennem hovedforløbet betaler løn til elever under såvel praktik- som skoleforløbet. Virksomheden modtager lønrefusion fra Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) for den løn, som virksomheden betaler i forbindelse med elevens skoleophold. Lønrefusionen kan ikke overstige elevens løn under skoleopholdet. Boks 1.2 Arbejdsgivernes Elevrefusion Arbejdsgivernes Elevrefusion er en selvstændig institution, der blev oprettet ved lov i Alle virksomheder med mere end én fuldtidsansat medarbejder betaler bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion. I 29 udgør arbejdsgiverbidraget 2.67 kr. pr. fuldtidsansat. Arbejdsgivernes Elevrefusion administrerer forskellige refusions- og tilskudsordninger til virksomheder, elever og erhvervsskoler. 39

1. Intro til erhvervsuddannelserne

1. Intro til erhvervsuddannelserne 1. Intro til erhvervsuddannelserne 1.1 Sammenfatning 31 1.2 Erhvervsuddannelserne 32 1.3 Partsstyring af erhvervsuddannelserne 43 1.4 Erhvervsuddannelser i Sverige, Tyskland og Danmark 45 Appendiks 1.1

Læs mere

Erhvervsuddannelser, hvortil virksomheder i Vestjylland kan søge om tilskud til ansættelse af voksenlærlinge

Erhvervsuddannelser, hvortil virksomheder i Vestjylland kan søge om tilskud til ansættelse af voksenlærlinge Bil, fly og andre transportmidler Bådmekaniker Bådmekaniker 1. juli 2014 31. december 2015 Bådassistent 1. juli 2014 31. december 2015 Cykel- og motorcykelmekanikeruddannelsen Cykelmekaniker 1. juli 2014

Læs mere

Side 1 af 5. Bil, fly og andre transportmidler. Hovedforløb Trin/speciale Gældende til Cykel- og motorcykeluddannelsen

Side 1 af 5. Bil, fly og andre transportmidler. Hovedforløb Trin/speciale Gældende til Cykel- og motorcykeluddannelsen Side 1 af 5 Tilskud til voksenlærling Erhvervsuddannelser, hvor der i Nordjylland kan gives tilskud til arbejdsgivere, som indgår uddannelsesaftale med voksne Gældende fra 1. januar 2008. Senest revideret

Læs mere

Produktion og udvikling www.cphwest.dk Vejledning: CPH WEST Ishøj 33 88 07 42 Københavns. www.kts.dk Vejledning:

Produktion og udvikling www.cphwest.dk Vejledning: CPH WEST Ishøj 33 88 07 42 Københavns. www.kts.dk Vejledning: Produktion og udvikling Tekniske 35 86 34 00 TEC Frederiksberg 25 45 30 41 25 45 30 41 Beklædningshåndværker a Beslagsmed tekniske skole Cnc-teknikuddannelse tekniske skole Elektronikoperatør AMU Nordjylland

Læs mere

Erhvervsuddannelser (EUD)

Erhvervsuddannelser (EUD) Erhvervsuddannelser (EUD) Tre måder at gennemføre en EUD på 1 Skoleadgangsvejen Grundskole 10. klasse Grundforløb (Skole) Hovedforløb (Praktik og skole) Efterskole Egu Produktionsskole Ungdomsskole Forpraktik/trainee

Læs mere

Voksenlærling. Virksomhed Jan. 2012. Jobcenter Aalborg Job - og virksomhedscentret Vestre Havnepromenade 15 9000 Aalborg

Voksenlærling. Virksomhed Jan. 2012. Jobcenter Aalborg Job - og virksomhedscentret Vestre Havnepromenade 15 9000 Aalborg Jobcenter Aalborg Job - og virksomhedscentret Vestre Havnepromenade 15 9000 Aalborg Tlf.: 99 31 90 00 E-mail: jobcenter@aalborg.dk Åbningstider: Mandag-onsdag: 9.00-15.00 Torsdag: 9.00-17.00 Fredag: 9.00-15.00

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

Portræt. Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster

Portræt. Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster Portræt Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster CELF Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster er en stor og bredspektret uddannelsesinstitution, der spænder over ungdomsuddannelser,

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4.1 Sammenfatning 153 4.2 En kerneressource på arbejdsmarkedet 154 4.3 Lønnen for erhvervsuddannede 159 4.4 Arbejdslivet for erhvervsuddannede 163 4.5 Gode karrieremuligheder

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5.1 Sammenfatning 191 5.2 Tab af erhvervsuddannet arbejdskraft 192 5.3 Arbejdsstyrken 29-24 21 5.4 Flere erhvervsuddannede men hvordan? 24 5.5 Langt til 95 pct.-målet

Læs mere

LÆR NOGET NYT: 5 INDGANGE TIL GRUNDFORLØB

LÆR NOGET NYT: 5 INDGANGE TIL GRUNDFORLØB LÆR NOGET NYT: 5 INDGANGE TIL GRUNDFORLØB BYGGE OG ANLÆG PRODUKTION OG UDVIKLING STRØM, STYRING OG IT BIL, FLY OG ANDRE TRANSPORTMIDLER TRANSPORT OG LOGISTIK ERHVERVSUDDANNELSER GRUNDFORLØB ER DIN VEJ

Læs mere

Hvad er skolepraktik? en folder til dig, der overvejer en erhvervsuddannelse

Hvad er skolepraktik? en folder til dig, der overvejer en erhvervsuddannelse Hvad er skolepraktik? en folder til dig, der overvejer en erhvervsuddannelse Jeg synes, det er interessant at være i skolepraktik. Det er anderledes. Det giver ikke 100 % faglig kompetence, men det giver

Læs mere

Uddannelsesorientering

Uddannelsesorientering Uddannelsesorientering Kirsten Thyregod, UU-vejleder (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 30 76 36 79 E-mail: kt@uu-herning.dk Aftenens program 1. Oplæg vedrørende: Generelle overvejelser Ungdomsuddannelser

Læs mere

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Erhvervsskole Reform 2015 30.9.2014 Mere attraktive erhvervsuddannelser Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Adgangskrav: 2,0 i dansk og matematik Tilmeldingsbegrænsning: 1 forsøg på GRF1 3 forsøg

Læs mere

Efter 9. klasse hva så? Ungdommens Uddannelsesvejledning Skolegade 12 Tlf. 96 28 75 30. Hjemmeside: www.uu-herning.dk

Efter 9. klasse hva så? Ungdommens Uddannelsesvejledning Skolegade 12 Tlf. 96 28 75 30. Hjemmeside: www.uu-herning.dk Efter 9. klasse hva så? Ungdommens Uddannelsesvejledning Skolegade 12 Tlf. 96 28 75 30. Hjemmeside: www.uu-herning.dk At vælge valgkompetence At vælge forkert kan føles som nederlag At skulle vælge kan

Læs mere

Genvej. Få overblik over ungdomsuddannelserne i Region Hovedstaden 2011

Genvej. Få overblik over ungdomsuddannelserne i Region Hovedstaden 2011 t i d l i t Genvej g l a v s e s l e n n a udd Få overblik over ungdomsuddannelserne i Region Hovedstaden 2011 Udgivet af: i samarbejde med UU-centrene og ungdomsinstitutionerne Redaktion: Tekst: Mahtab

Læs mere

27. august 2013 Sags nr.: 055.65N.391. Information om praktikuddannelse i praktikcentre mv.

27. august 2013 Sags nr.: 055.65N.391. Information om praktikuddannelse i praktikcentre mv. Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Danske Erhvervsskoler - Lederne, Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne og Danske SOSU-skoler

Læs mere

Teknisk Gymnasium Produktion og udvikling Strøm, styring og IT

Teknisk Gymnasium Produktion og udvikling Strøm, styring og IT Medieproduktion Krop og stil Mad til mennesker Bygge og anlæg bil, fly og andre transportmidler kurser Bygnings- og brugerservice Hvis du vil bruge mere end hovedet Teknisk Gymnasium Produktion og udvikling

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

3. Praktik på erhvervsuddannelserne

3. Praktik på erhvervsuddannelserne 3. Praktik på erhvervsuddannelserne 3.1 Sammenfatning 113 3.2 Praktikpladser på virksomheder 114 3.3 Praktikpladser følger af vækst 12 3.4 Elever, der søger praktikplads 126 3.5 Elever i skolepraktik 137

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Dine muligheder som ledig

Dine muligheder som ledig Dine muligheder som ledig Mulighederne er mange, når man er ledig... VEU-center Østjylland hjælper dig med at se seks af dem. 1 Bliv Voksenlærling En voksenlærling er en person over 25 år, der gennemfører

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

FAGRETNINGER GRUNDFORLØB

FAGRETNINGER GRUNDFORLØB FAGRETNINGER GRUNDFORLØB I GANG MED EN ERHVERVSUDDANNELSE! Skal du måske starte på en erhvervsuddannelse? Eller en EUX? Begge uddannelser giver dig mulighed for at søge faglært arbejde, starte egen virksomhed

Læs mere

Side 1 265416 Roskilde Tekniske Skole 1890 Teknisk designer GODK J jan-01-2008 265416 Roskilde Tekniske Skole 1390 Træfagenes byggeuddannelse GODK J jan-01-2008 265416 Roskilde Tekniske Skole 1410 Snedkeruddannelsen

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse inden år 2015.

95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse inden år 2015. P R O G R A M Hvorfor uddannelse? Optagelse og muligheder på EUD Optagelse og muligheder på gymnasiet Optagelse på 10. klasse Forældrestøtte under uddannelse Økonomi under uddannelse Vejledning på ungdomsuddannelserne

Læs mere

En stærk start på din ungdomsuddannelse

En stærk start på din ungdomsuddannelse En stærk start på din ungdomsuddannelse giver dig en stærk start på din videre uddannelse. På Seminarieskolen og Løvvangskolen tilbyder vi dig et målrettet undervisningsforløb, der er afstemt efter de

Læs mere

En stærk start på din ungdomsuddannelse

En stærk start på din ungdomsuddannelse En stærk start på din ungdomsuddannelse giver dig en stærk start på din videre uddannelse. På Seminarieskolen og Løvvangskolen tilbyder vi dig et målrettet undervisningsforløb, der er afstemt efter de

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

inspiration til uddannelse i Region Hovedstaden

inspiration til uddannelse i Region Hovedstaden Genvej 09 G inspiration til uddannelse i Region Hovedstaden www.genvej.nu Få check på de ungdomsuddannelser, som du kan vælge efter 9. og 10. klasse eller senere Uddannelse for alle Uddannelse for alle

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

Sådan indgår du en uddannelsesaftale

Sådan indgår du en uddannelsesaftale Sådan indgår du en uddannelsesaftale Undervisningsministeriet 2010 Sådan indgår du en uddannelsesaftale Tekstredaktion: Redaktion og produktion: Vibe Aarkrog, Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsfaglige

Læs mere

FOR DIG DER ER GÅET UD AF SKOLEN. Erhvervsuddannelser og EUV

FOR DIG DER ER GÅET UD AF SKOLEN. Erhvervsuddannelser og EUV FOR DIG DER ER GÅET UD AF SKOLEN Erhvervsuddannelser og EUV e - kontakt os, og hør mere. Lene Kristensen Tlf. +45 7224 6088 Mail lk@eucnord.dk Lone B. Haugaard Tlf. +45 7224 6699 Mail lbh@eucnord.dk Morten

Læs mere

(Ungdomsuddannelse til alle)

(Ungdomsuddannelse til alle) LOV nr 561 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser

Læs mere

Reform 2015 Grundforløb 1. Overgangskrav

Reform 2015 Grundforløb 1. Overgangskrav Reform 2015 Grundforløb 1 Overgangskrav Dansk Matematik Engelsk Fysik Naturfag Teknologi Informationsteknologi Psykologi Biologi Afsætning Erhvervsøkonomi Design Kemi Samfundsfag Fremmedsprog Organisation

Læs mere

DET FLEKSIBLE GRUNDFORLØB. - en start med flere muligheder

DET FLEKSIBLE GRUNDFORLØB. - en start med flere muligheder DET FLEKSIBLE GRUNDFORLØB - en start med flere muligheder » DER ER ALTID MANGE VEJE TIL DET, DU GERNE VIL « Det fleksible grundforløb giver dig muligheder for unge 16-25 år Du får tid og mulighed for at

Læs mere

FAGRETNINGER GRUNDFORLØB

FAGRETNINGER GRUNDFORLØB FAGRETNINGER GRUNDFORLØB I GANG MED EN ERHVERVSUDDANNELSE! Skal du måske starte på en erhvervsuddannelse? Eller en EUX? Begge uddannelser giver dig mulighed for at søge faglært arbejde, starte egen virksomhed

Læs mere

Lærlinge og elever sådan kommer du i gang

Lærlinge og elever sådan kommer du i gang Lærlinge og elever sådan kommer du i gang Derfor er det vigtigt at tage lærlinge og elever Der er brug for dygtige faglærte nu og i fremtiden. Prognoserne viser, at der vil komme til at mangle faglærte

Læs mere

En stærk start på din ungdomsuddannelse

En stærk start på din ungdomsuddannelse En stærk start på din ungdomsuddannelse. Klassecenter. Klassecenter giver dig en stærk start på din videre uddannelse. På Seminarieskolen og Løvvangskolen tilbyder vi dig et målrettet undervisningsforløb,

Læs mere

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne Fælles orientering BUM 2014 Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne VURDERING AF UDDANNELSESPARATHED I 8. KLASSE (SKOLEN VURDERER SENEST DEN 1. DECEMBER) 1. De faglige forudsætninger Elever med

Læs mere

2. Elever på erhvervsuddannelserne

2. Elever på erhvervsuddannelserne 2. Elever på erhvervsuddannelserne 2.1 Indledning og sammenfatning 67 2.2 Tilgang til erhvervsuddannelserne 68 2.3 Høj alder ved start 77 2.4 For mange falder fra 84 2.5 Hvad med dem, der falder fra? 88

Læs mere

Grundforløb til en erhvervsuddannelse. Undervisning på 10. klasses niveau. - kombinationen gør det smartere!

Grundforløb til en erhvervsuddannelse. Undervisning på 10. klasses niveau. - kombinationen gør det smartere! Grundforløb til en erhvervsuddannelse på 10. klasses niveau - kombinationen gør det smartere! Sådan kan et ugeskema se ud: på 10. klasses niveau De obligatoriske fag kombineres med valgfagene: Hvorfor

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Følgende ungdomsuddannelser er godkendt af en statslig myndighed. Uddannelsesinstitutioner som udbyder uddannelsen

Følgende ungdomsuddannelser er godkendt af en statslig myndighed. Uddannelsesinstitutioner som udbyder uddannelsen Følgende ungdomsuddannelser er godkendt af en statslig myndighed Uddannelsen Anlægsstruktør Boligmontering Uddannelsesinstitutioner som udbyder uddannelsen AMU Nordjylland Uddannelsescenter Herning Skive

Læs mere

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ UU-Nord 48 centre: Ungdommens Uddannelsesvejledning Professionel uvildig vejledning UU Nord s Struktur ( Herlev Gladsaxe Lyngby Gentofte ) HVEM ER JEG? HVAD KAN JEG? HVOR SKAL

Læs mere

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD)

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD) Individuel EUD Mulighederne Tilgodeser behov for arbejdskraft og uddannelse (brancheglidning, teknologisk udvikling, udækkede områder m.v.) Rekruttere elever fra ny målgruppe Følge ændringer i kompetencebehov

Læs mere

Genvej 10 få overblik over ungdomsuddannelserne i Region Hovedstaden

Genvej 10 få overblik over ungdomsuddannelserne i Region Hovedstaden 2010 Genvej 10 få overblik over ungdomsuddannelserne i Region Hovedstaden Intro S. 5 Erhvervsuddannelser S. 6 21 Mere end 110 uddannelser med fokus på praktisk arbejde, konkrete metoder og faglig teori

Læs mere

Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer

Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer 2004 Dansk Byggeri 2004, 1. udgave Omslag: Accelloprint Oplag: 5.000 DTP/grafisk opsætning: Dansk Byggeri Repro og tryk: Elbo Grafisk

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Oplæg 1: 13.00 14.15. Education on demand. Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD)

Oplæg 1: 13.00 14.15. Education on demand. Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD) Oplæg 1: 13.00 14.15 Education on demand Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD) Per Buron Udviklingschef TEC pb@tec.dk Michael Jensen Uddannelseschef, souschef EUD CPH WEST

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Orientering om ungdomsuddannelserne 2009-2010

Orientering om ungdomsuddannelserne 2009-2010 Orientering om ungdomsuddannelserne 2009-2010 2010 Overgang fra 9.-10. klasse 10. Klasse Folkeskole Efterskole Privatskole Gymnasial STX HHX HTX HF (efter 10.) 9. klasse 10. klasse Andet Produktionsskole

Læs mere

Voksenlærling En vejledning

Voksenlærling En vejledning Voksenlærling En vejledning Om vilkårene for at blive voksenlærling indenfor Træfagenes Byggeuddannelser. I lære som voksen! Denne vejledning er for dig, som er fyldt 25 år og ønsker en erhvervsuddannelse

Læs mere

Skoleperiodernes koder Sidst opdateret 03.12.2009.2008/version 1.3/Steen Eske Christensen

Skoleperiodernes koder Sidst opdateret 03.12.2009.2008/version 1.3/Steen Eske Christensen Skoleperiodernes koder Sidst opdateret 0.1.009.008/version 1./Steen Eske Christensen Indhold Denne administrative vejledning beskriver kodestrukturen for skoleperioder på fuldtidsuddannelser. Vejledningen

Læs mere

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags?

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags? MEDIEGRAFIKER Er du vild med medier af alle slags? I brochuren kan du læse om mediegrafikeruddannelsen, dens indhold og muligheder. Hvordan virksomheden kan blive godkendt som uddannelsessted og få en

Læs mere

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

MERKANTIL HG STUDENT HANDELSSKOLENS GRUNDFORLØB FOR STUDENTER. GENVEJ FOR STUDENTER TIL ET GODT JOB INDEN FOR Butik - Handel - Kontor - Finans

MERKANTIL HG STUDENT HANDELSSKOLENS GRUNDFORLØB FOR STUDENTER. GENVEJ FOR STUDENTER TIL ET GODT JOB INDEN FOR Butik - Handel - Kontor - Finans Merkantil HG - Student GENVEJ FOR STUDENTER TIL ET GODT JOB INDEN FOR Butik - Handel - Kontor - Finans Læs mere på KHS.DK/MERKANTILSTUDENT MERKANTIL HG STUDENT HANDELSSKOLENS GRUNDFORLØB FOR STUDENTER

Læs mere

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Logistikassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Overgangskrav 2. Detailhandelsuddannelse. Handelsuddannelse. Kontoruddannelse. Eventkoordinator

Overgangskrav 2. Detailhandelsuddannelse. Handelsuddannelse. Kontoruddannelse. Eventkoordinator Overgangskrav 2 I den enkelte elevuddannelse, skal elev og lærling opfylde en række specifikke overgangskrav, for at kunne påbegynde sin uddannelsesaftale. Eleven skal altid have gennemført grundforløbet

Læs mere

Udvalg om erhvervsuddannelser samt kompetencegivende uddannelser i voksen- og efteruddannelsessystemet

Udvalg om erhvervsuddannelser samt kompetencegivende uddannelser i voksen- og efteruddannelsessystemet Udvalg om erhvervsuddannelser samt kompetencegivende uddannelser i voksen- og efteruddannelsessystemet Bilag 1: Kommissorium 2 Bilag 2: Udvalgets medlemmer 8 Bilag 3: Faktapapirer 9 Unge og voksne i eud,

Læs mere

Uddannelsesaften 8. klasse 2013

Uddannelsesaften 8. klasse 2013 Uddannelsesaften 8. klasse 2013 Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program Oplæg: Ungdomsuddannelser Vejledning

Læs mere

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup Regionshospital Viborg Skive Kjellerup indgår i et beskrivelsessystem, der består af flg. hierarkisk ordnede elementer: Lov om erhvervsuddannelser - LBK nr. 1244 af 23.10.2007 (bilag 1) www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105174

Læs mere

Erhvervsuddannelse generelt

Erhvervsuddannelse generelt Erhvervsuddannelse generelt Erhvervsuddannelse generelt Faglært Med en erhvervsuddannelse (EUD) bliver du faglært inden for et bestemt fagligt område. En erhvervsuddannelse giver dig også mulighed for

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hareskov Skole 24. Oktober 2013 Marianne Bostrøm Ungdommens Uddannelsesvejledning i Allerød, Furesø, Hørsholm og Rudersdal Aftenens program

Læs mere

Tag en lærling. - tips og gode råd til, hvordan du kommer godt i gang

Tag en lærling. - tips og gode råd til, hvordan du kommer godt i gang Tag en lærling - tips og gode råd til, hvordan du kommer godt i gang Sådan får I en lærling Denne pjece er for de virksomheder, der gerne vil uddanne lærlinge, og som derfor vil vide mere om, hvordan man

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Fra egen indgang til 9 selvstændige bekendtgørelser

Fra egen indgang til 9 selvstændige bekendtgørelser TUR Baggrund Det faglige udvalgs overvejelser omkring oprettelse af selvstændige uddannelser Fakta om de nye uddannelser Konsekvenser af EUD reformen Grafiske oversigter, et vejledningsmateriale 1 TUR

Læs mere

Opbygning og indhold Uddannelsen veksler mellem skole og praktik.

Opbygning og indhold Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. 1 Indledning Uddannelsen er en erhvervsuddannelse. Du bliver uddannet som motormekaniker I forløbet vil du blive uddannet i at servicere og reparere de maskiner der typisk udlejes fra diverse maskinudlejere.

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Muligheder og barrierer for videregående uddannelse blandt unge med en erhvervsuddannelse (EUD)

Muligheder og barrierer for videregående uddannelse blandt unge med en erhvervsuddannelse (EUD) Torben Pilegaard Jensen, Vibeke Tornhøj Christensen & Britt Østergaard Larsen Muligheder og barrierer for videregående uddannelse blandt unge med en erhvervsuddannelse (EUD) Bilagsrapport Publikationen

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

FÆRDIG MED FOLKESKOLEN... HVAD SKAL JEG SÅ?

FÆRDIG MED FOLKESKOLEN... HVAD SKAL JEG SÅ? FÆRDIG MED FOLKESKOLEN... HVAD SKAL JEG SÅ? Erhvervsuddannelserne anno 2015, hvad er det og hvad betyder det for din uddannelse? En erhvervsuddannelse er en ungdomsuddannelse, der giver dig direkte adgang

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

1. År 2011 blev et flot praktikplads år

1. År 2011 blev et flot praktikplads år Marts 2012 Nyt om uddannelse 1. År 2011 blev et flot praktikplads år Indgåede uddannelsesaftaler 2011 2010 2011 Procent (i hele tal) Bil, fly og andre transportmidler 2.173 2.135-2 % Bygge og anlæg 5.156

Læs mere

I denne lille folder kan du se, hvilke uddannelser du kan tage på collegerne under Tech College Aalborg. Du kan læse mere på hjemmesiderne, eller du

I denne lille folder kan du se, hvilke uddannelser du kan tage på collegerne under Tech College Aalborg. Du kan læse mere på hjemmesiderne, eller du Uddannelsesoversigt I denne lille folder kan du se, hvilke uddannelser du kan tage på collegerne under Tech College Aalborg. Du kan læse mere på hjemmesiderne, eller du kan ringe og få en snak med en

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Salgsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: DETAIL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

UU-Sjælsø Ungdommens Uddannelsesvejledning

UU-Sjælsø Ungdommens Uddannelsesvejledning Aftenens program Om UU-Sjælsø Yderligere informationsmuligheder om uddannelse Uddannelsessystemet Vejledningsforløbet Parathedsvurdering Uddannelsesmuligheder efter 9. klasse/10. klasse Ansøgning til ungdomsuddannelse

Læs mere

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Indholdsfortegnelse Indledning... side 2 Uddannelsesforløb... side 3 Optagelse...

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT INDLEDNING OG OPERATIONALISERING Undersøgelsen er gennemført som en telefonisk spørgeskemaundersøgelse af Epinion i december 2013. Undersøgelsen

Læs mere

Forældreinformation om erhvervsuddannelser i Danmark

Forældreinformation om erhvervsuddannelser i Danmark Forældreinformation om erhvervsuddannelser i Danmark en god fremtid En erhvervsuddannelse er et godt valg Alle forældre ønsker, at deres børn får et godt arbejde. Men hvilken uddannelse skal de unge vælge?

Læs mere