Kontrol af anprisning vedrørende stråforkortere

Transkript

1 Kontrol af anprisning vedrørende stråforkortere - En undersøgelse af mel, gryn og brød, 2004

2 Kontrol af anprisning vedrørende stråforkortere - En undersøgelse af mel, gryn og brød, 2004 FødevareRapport 2004:11 1. udgave, 1. oplag juni 2004 Copyright: Fødevaredirektoratet ISBN: ISSN: Id-nummer Rapporten er kun udsendt i elektronisk form, og findes på adressen:

3 Indhold Indledning... 5 Sammendrag... 5 Baggrund Stråforkortere Toksikologi Anprisning og varestandarder Tidligere undersøgelser Undersøgelsens omfang og gennemførelse Analyser Resultater Opfølgning Konklusion...10 English Summary Referencer

4

5 Indledning Fødevaredirektoratet har i starten af 2004 gennemført en kontrolkampagne med det formål at kontrollere om mel, gryn og brød, fremstillet af korn, anprist som dyrket uden stråforkortere, indeholdt stråforkorterne chlormequat og mepiquat. Kampagnen blev iværksat på baggrund af den megen debat, der har været vedrørende stråforkortere i fødevarer og på baggrund af den høje fejlhyppighed, der var konstateret for sådanne produkter ved Fødevaredirektoratets tidligere kontrolprojekter. Nærværende rapport er udarbejdet af Jens Hinge Andersen, Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning, og Annette Grossmann, Fødevaredirektoratet. Sammendrag Fødevaredirektoratet har gennemført en kontrolkampagne for korn og kornprodukter, anprist som dyrket uden brug af stråforkortere. Kampagnen har til formål at afdække, hvorvidt anprisningen bliver overholdt. De undersøgte prøver består af hvedemel, havregryn samt hvedebrød og rugbrød. I alt er der undersøgt 47 prøver, hvilket svarer til ca. halvdelen af det antal prøver, der siden 2000 har været undersøgt med samme formål. Alle prøver er analyseret for chlormequat og mepiquat. Der er ikke påvist mepiquat i prøverne. Der er ikke påvist chlormequat eller mepiquat i de fire økologiske prøver. Der er fundet chlormequat i tre prøver (én prøve af havregryn og to af rugbrød). De påviste indhold er små (0,02-0,06 mg/kg). Ingen af de analyserede indhold overskrider de gældende maksimalgrænseværdier. De fundne indhold af stråforkorter er henholdsvis 33, 40 og 250 gange lavere end den fastsatte grænseværdi og giver derfor ikke anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder, men indholdene er ikke i overensstemmelse med, at prøverne er anprist som dyrket uden anvendelse af stråforkortere, og er dermed ikke i overensstemmelse med fødevarelovens 19 om vildledning. 5

6 Baggrund 1.1 Stråforkortere Stråforkortere som chlormequat og mepiquat er plantebeskyttelsesmidler, der anvendes i kornmarker så stråene bliver kortere og dermed stærkere. Derved mindskes risikoen for, at kornet vælter, inden det er høstmodent. Stråforkortningsmidler finder også anvendelse ved vækstregulering af prydplanter. Der er fastsat EU-grænseværdier for chlormequat i korn og der er fastsat midlertidige danske grænseværdier for mepiquat i byg og rug 1. Chlormequat og mepiquat er godkendt til anvendelse på korn i Danmark 2 (chlormequat på hvede, rug og havre, mepiquat på byg og rug). Ifølge Bekæmpelsesmiddelstatistik er salget af chlormequat i årene 2000, 2001 og 2002 opgjort til henholdsvis , og kg. Chlormequat er fortsat det altdominerende aktivstof og udgjorde i de tre år ca. 90 % af det samlede forbrug. 1.2 Toksikologi Chlormequat er senest blevet vurderet af WHO s ekspertgruppe i og , og Fødevaredirektoratets daværende Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring vurderede på den baggrund, at de fastsatte EU grænseværdier giver et højt beskyttelsesniveau for vores sundhed. Fastsættelsen af grænseværdier sker bl.a. på baggrund af en sundhedsmæssig vurdering af, hvor stor en mængde af stoffet et menneske dagligt kan indtage gennem et helt liv uden sundhedsmæssig risiko. Denne sundhedsmæssige vurdering er baseret på undersøgelser i flere dyrearter. Vurderingen omfatter stoffets mulige effekter, herunder akut giftighed, giftighed efter langvarig påvirkning (herunder kræftfremkaldende effekt), indvirkning på arveegenskaber, samt om stoffet har en indvirkning på forplantningsevnen. Forsøgene vedrørende forplantningsevnen, som omfatter en række undersøgelser for frugtbarhed og misdannelser, er bl.a. udført på rotter, mus og kaniner. Der findes en meget stor og fyldestgørende dokumentation, der viser, at restindholdene efter de godkendte anvendelser ikke er sundhedsskadelige for mennesker. Fordi der i offentligheden er rejst tvivl om stråforkorternes sundhedsmæssige egenskaber under henvisning til Danmarks JordbrugsForsknings undersøgelser fra ,7 har Danmarks JordbrugsForskning i samarbejde med Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning og Rigshospitalet og med støtte fra Programkommite for Ernærings- og Levnedsmiddelforskning indledt et forskningsprojekt 8 om stråforkortere, hvor det statistiske materiale bliver stærkt nok til, at der kan drages en videnskabelig konklusion om chlormequats påvirkning af reproduktionsevnen. 6

7 1.3 Anprisning og varestandarder I henhold til Fødevarelovens 9 19 om vildledning og bestemmelser i økologiforordningen 10 er det vildledning, såfremt fødevarer med indhold af chlormequat eller mepiquat bliver anprist som værende fri for stråforkorter e. lign., eller markedsført som økologiske produkter. 1.4 Tidligere undersøgelser Fødevaredirektoratet undersøgte første gang korn og kornprodukter for rester af chlormequat og mepiquat i Der blev her fundet indhold af stofferne i en stor del af de undersøgte prøver 11, om end indholdet ikke overskred de gældende maksimalgrænseværdier. På baggrund af disse resultater blev det planlagt at inkludere chlormequat og mepiquat i programmet for kontrol af pesticidrester i 1999, og stofferne har siden været medtaget i Fødevaredirektoratets kontrol og overvågning af pesticidrester i korn og kornprodukter 12, 13, 14, 15, 16 i starten som særlige undersøgelser på en del af programmets kornprøver; siden 2002 er alle prøver af korn og kornprodukter undersøgt for de to stoffer. Undersøgelsen i 2002 inkluderede også prøver af brød. De påviste niveauer for forekomsten af chlormequat og mepiquat giver efter Danmarks Fødevare- og Veterinærforsknings vurdering ikke anledning til toksikologiske betænkeligheder. Korn, gryn, mel og brød I de seks år, der har været undersøgt for chlormequat og mepiquat (1997, ), er der i alt analyseret ca. 580 prøver af korn, gryn og mel for disse stoffer (inkl. økologiske og anpriste). Prøverne har generelt overholdt de gældende maksimalgrænseværdier. Der blev dog i to prøver af hvedeklid (én i 1999 og én i 2003) fundet indhold af chlormequat over grænseværdien for hvede (2 mg/kg). Derudover er der i årene fundet indhold i 17 ud af 70 anpriste produkter. For brøds vedkommende fandt man ved en undersøgelse i 2002 af både konventionelt og anprist brød ikke indhold i den anpriste prøve. 1.5 Undersøgelsens omfang og gennemførelse Projektet er planlagt og afrapporteret i samarbejde mellem Fødevaredirektoratets Kontor for Fødevaresikkerhed og Afdeling for Kemiske Fødevareundersøgelser på Danmarks Fødevareog Veterinærforskning. Projektet omfatter i alt 47 prøver af mel, brød og kornprodukter, anprist som produceret af korn dyrket uden brug af stråforkortere, samt økologisk dyrket mel, brød og kornprodukter. Under hensyn til resultater fra tidligere år er vægten lagt på anpriste produkter i forhold til økologiske. Prøverne er udtaget over hele landet hos engrosvirksomheder uden tilvirkning, herunder importører 7

8 engrosvirksomheder med tilvirkning (møllerier og producenter af kornprodukter fx. brød, morgenmadscerealier mv.) detailbagerier Produkterne er bestemt for private husholdninger, dvs. de er udtaget fra virksomhedens produkter, ikke fra virksomhedens råvarer. Procedurer, beskrevet i EU's prøveudtagningsdirektiv 17 skulle følges ved prøveudtagning. Prøverne er udtaget af fødevareregioner i perioden 5. februar april Analyser inklusiv verifikationsanalyser er afsluttet 11. maj Analyser Den anvendte analysemetode 18 er udviklet og valideret 19,20 af Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning. Metoden benytter en specifik kvantificering af de to stoffer ved LC-MS/MS. Efter ekstraktion af den formalede prøve med methanol/vand/eddikesyre oprenses prøven på C18 kolonner og indhold af chlormequat og mepiquat bestemmes massespektrofotometrisk under anvendelse af isotopmærket chlormequat som intern standard. Genfindelsen er under valideringen bestemt til 95%, og den interne reproducerbarhed til 13% for chlormequat. For mepiquat blev genfindelsen bestemt til 100% og den interne reproducerbarhed til 21%. Prøverne er alle analyseret på laboratoriet ved Fødevareregion København og Nordøstsjælland. Metodens detektionsgrænse er på laboratoriet bestemt til 0,01 mg/kg for begge stoffer. Prøver med påvist indhold er dels analyseret igen på Fødevareregionens laboratorium, dels sendt til Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning, hvor prøverne er analyseret på Afdelingen for Kemiske Fødevareundersøgelser. Metodens detektionsgrænse er her bestemt til 0,005 mg/kg. Den lavere detektionsgrænse kan bl.a. tilskrives en anden instrumentering på laboratoriet ved Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning. Indhold, påvist ved de oprindelige analyser, blev i alle tre tilfælde bekræftet ved disse verifikationsanalyser. Begge laboratorier er akkrediterede af DANAK til analyse for chlormequat og mepiquat. 1.7 Resultater Der er modtaget og analyseret i alt 47 prøver til projektet (tabel 1). 8

9 Tabel 1 Varegruppe Varetype Antal prøver undersøgt Antal prøver med fejl Hvedebrød Franskbrød 2 Franskbrød, groft 4 Havregryn Havregryn 1 Havregryn 1 1 Havregryn, økologisk 2 Hvedemel Hvedemel 1 Hvedemel 7 Hvedemel, økologisk 2 Hvedemel, fuldkorn 1 Hvedemel, fuldkorn 1 Rugbrød Rugbrød, fuldkorn 6 1 Rugbrød, lyst 2 Rugbrød, mørkt 8 1 Rug Rugkerner 1 I alt 47 3 Prøverne er primært udtaget på møllerier og engrosvirksomheder uden tilvirkning. Dette kan medføre, at prøverne kan være sammensat af leverancer fra forskellige landmænd, hvilket kan vanskeliggøre opfølgning af eventuelle konstaterede fejl, men prøverne vil i højere grad afspejle de varer, som forbrugeren bliver præsenteret for. Valget af prøveudtagningssteder afspejler også, at Fødevaredirektoratet ønsker at prøver udtages på virksomheder, hvor Fødevaredirektoratet er tilsynsmyndighed. Sporbarhed og afgrænsning af partier bør indgå som elementer af virksomhedens egenkontrolprogram, idet ansvaret for, at regler overholdes i forbindelse med produktion og salg af fødevarer, påhviler virksomheden. I tre af de anpriste prøver er der påvist rester af chlormequat. De påviste indhold (tabel 2) er små i forhold til den gældende maksimalgrænseværdi, men indholdet er ikke i overensstemmelse med, at prøverne var anprist som dyrket uden anvendelse af chlormequat. Der er ikke påvist chlormequat i de fire økologiske prøver. Der er ikke fundet rester af mepiquat i prøverne. 9

10 Tabel 2 Prøver med fejl fra kontrolkampagne 2004 vedr. anprisning om stråforkortere Varetype Handelsnavn / bageri Påvist chlormequat (mg/kg) Maksimalgrænseværdi (mg/kg) Havregryn a) OTA 0,02 Havre: 5 Rugbrød, fuldkorn b) Brødsnedkeren, Humlebæk 0,05 Rug: 2 Rugbrød, mørkt c) Spelt kernerugbrød (Kohberg) 0,06 Rug: 2 a) Prv.nr udtaget af Fødevareregion Viborg Undersøgelsen omfattede i alt 3 prøver fra denne producent b) Prv.nr udtaget af Lokalkontor Bornholm, Fødevareregion København og Nordøstsjælland Undersøgelsen omfattede i alt 2 prøver (forskellige varetyper) fra denne producent c) Prv.nr udtaget af Fødevareregion Sønderjylland Undersøgelsen omfattede i alt 8 prøver (forskellige varetyper) fra denne producent 1.8 Opfølgning Ved konstatering af indhold i produkter anprist som værende fri for stråforkorter eller økologiske produkter, skal den Fødevareregion, der har tilsynsforpligtelsen, foretage en individuel vurdering af det konstaterede forhold. En overtrædelse af vildledningsreglerne samt økologireglerne anses for at være en alvorlig overtrædelse af fødevarelovgivningen. Fødevareregionerne er over for virksomhederne nu i gang med en partshøring med henblik på at få sagerne tilstrækkeligt belyst. Efter endt partshøring, vil fødevareregionen tage stilling til den videre opfølgning samt sanktionsudmåling. 2 Konklusion Nærværende undersøgelse har et omfang, der svarer til ca. halvdelen af det antal prøver af anprist korn eller kornprodukter, der indtil nu har været undersøgt for chlormequat og mepiquat, men har i højere grad prøver af brød. De påviste indhold er ikke i overensstemmelse med Fødevarelovens 19 vedr. vildledning. Fødevaredirektoratet finder det særdeles utilfredsstillende, at der fortsat markedsføres stråforkorterfri-anpriste produkter, der ikke overholder anprisningen. Der er ikke påvist stråforkortere i de økologiske produkter. 10

11 English Summary The Danish Food and Veterinary Administration has completed a survey on cereals and cereal products claimed as grown without the use of the plant growth regulators chlormequat and mepiquat. The objective was to establish whether the products complied with this declaration. Samples of wheat flour, oat flakes and bread, baked from wheat or rye were taken at mills, wholesalers with or without production and from bakeries. A total of 47 samples were analysed for chlormequat and mepiquat. Mepiquat was not found in any sample. Neither chlormequat nor mepiquat was found in four samples of organically grown products. Chlormequat was found in three samples with declaration (one sample of oat flakes and two samples of rye bread). The concentrations were low ( mg/kg) compared to the maximum residue limits, but were not complying with claims that the cereals were grown without the use of chlormequat. 11

12 Referencer 1 Bekendtgørelse om pesticidrester i fødevarer og foderstoffer. Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 122 af 25. februar Miljøstyrelsens oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler. 3 Bekæmpelsesmiddelstatistik Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 5, JMPR 1997, WHO/PCS/98.6, side 43-57, WHO Geneva, JMPR 1999, WHO/PCS/00.4, side 3-7, WHO, Danielsen V. og Larsen A.E. 1989, Chlormequatbehandlet hvede som foder og strøelse til smågrise og sopolte Meddelelse fra Statens Husdyrbrugsforsøg 7 Danielsen V., Larsen A.E. og Binder M. 1989, Chlormequatbehandlet hvede som foder og strøelse til gylte og 1. lægssøer Meddelelse fra Statens Husdyrbrugsforsøg 8 Sørensen M.T.. The effect of plant growth regulator on male gonadal development and fertility. FELFO sagsnr Lov om fødevarer m.m., nr. 471 af 1. juli Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler med senere ændringer 11 Granby, K., Poulsen, M.E.. Pesticidrester i danske levnedsmidler Veterinær- og Fødevaredirektoratet 1998, publikation nr Poulsen, M.E., Andersen, J.H., Granby, K., Christensen, H.B.. Pesticidrester i fødevarer Fødevaredirektoratet 2000, FødevareRapport 2000:29 13 Andersen, J.H., Poulsen, M.E., Granby, K., Christensen, H.B., Meyer, O.. Pesticidrester i fødevarer Fødevaredirektoratet 2001, FødevareRapport 2001:22 14 Andersen, J.H., Poulsen, M.E., Granby, K., Christensen, H.B., Bille, R.L.L., Meyer, O.. Pesticidrester i fødevarer Fødevaredirektoratet 2002, FødevareRapport 2002:25 15 Andersen, J.H., Poulsen, M.E., Granby, K., Bille, R.L.L., Meyer, O.. Pesticidrester i fødevarer Fødevaredirektoratet 2003, FødevareRapport 2003:16 16 Andersen, J.H., Jonassen, K., Poulsen, M.E., Meyer, O.. Pesticidrester i fødevarer Fødevaredirektoratet 2004 (under udarbejdelse) 12

13 17 Kommissionens direktiv 2002/63/EF af 11. juli 2002 om EU-metoder til prøveudtagning til officiel kontrol af pesticidrester i og på vegetabilske og animalske produkter og om ophævelse af direktiv 79/700/EØF 18 Bestemmelse af chlormequat og mepiquat i korn og kornprodukter ved LC-MS/MS. Fødevaredirektoratet Analysemetode FP045.1/PLCHW01 19 Vahl M., Graven A. and Juhler R.K. 1998, Analysis of Chlormequat residues in grain using liquid chromatography-mass spectrometry (LC-MS/MS), Fresenius J. Anal. Chem., 361, Metodevalideringsrapport: Bestemmelse af chlormequat og mepiquat i korn og kornprodukter ved LC-MS/MS. Fødevaredirektoratet 2001 (intern rapport) 13