Københavns Miljøregnskab
|
|
- Mathias Lange
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Københavns Miljøregnskab Tema om Kommunen Miljøcertificering Økologi Renhold Kommunens egne køretøjer Energiforbrug i KEjd December Teknik- og Miljøforvaltningen
2 Tema: Kommunen Emne: Miljøcertificering Hvad er målet? / Hvilke strategier eller handlingsplaner? Alle forvaltninger i Københavns Kommune skal være miljøcertificeret inden udgangen af 2008 (BRbeslutning 234/05) Hvad er gjort i 2014? I 2014 blev Københavns Kommunes miljøledelsessystem implementeret i alle kommunens enheder. Hvad er opnået?/data I februar 2015 blev kommunen eksternt certificeret efter miljøledelsesstandarden ISO , og blev dermed en af de allerførste fuldt miljøledelsescertificerede hovedstæder i verden. Cases I regi af miljøledelsessystemet er der lavet indsats i alle kommunens forvaltninger. Nedenfor nævnes to eksempler. Svømmebadene i KFF: Miljøledelsen har sat fokus på og gang i miljøarbejdet. Der er lavet mange tiltag alt fra energibesparende tiltag som termotæpper over bassinerne, led-lys over og under vand, solceller til opladning af kystlivreddernes telefoner på strandene, affaldssortering, affaldskampagner på Amager Strand. Desuden har svømmebadene fokus på at minimere brugen af kemi gennem pædagogisk undervisning af skolebørn og deres lærere. Klasserne tages med i teknikrummene, hvor de ved selvsyn bl.a. kan se noget af det affald, der kommer fra bassinerne og lærer vigtigheden af at vaske sig omhyggeligt, inden de hopper i bassinet, så der ikke skal tilsættes så meget kemi. Daginstitutioner i BUF: Mange daginstitutioner er gennem miljøledelsesarbejdet blevet inspireret til direkte at inddrage Ressource og Affaldsplanens (RAP18) mål om sortering af affald i deres daglige pædagogiske praksis. Fx har daginstitutionen Margretegården i Valby opstillet en genbrugsspand/ressourcespand på alle stuerne, hvor alt genanvendeligt affald lægges (fx glas, plast, pap og metal). Denne spand tømmes så sammen med børnene og kobles til en snak om affald og ressourcer. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Casper Marott; Kommunal Udvikling; casmar@tmf.kk.dk
3 Tema: Kommunen Emne: Økologi Mål for økologi Kommunen skal være gået foran (københavnerne) med mindst 90 % økologi i kommunens institutioner i 2015 (Miljømetropolen, 2007) Overordnede resultater I økologimålingerne offentliggjort i marts 2015 ligger den samlede økologiprocent for institutionerne i Københavns Kommune på 83 %. Det betyder, at ud af de ca. 11 mio. kg. fødevarer, som kommunens institutioner indkøber og serverer årligt, er ca. 9 mio. kg økologiske. Vi nærmer os verdensrekorden, men der ligger stadig en stor opgave, som skal løses for at indfri målet om 90 %. I alt er 439 institutioner i mål med økologien, mens 218 institutioner er tæt på med over 75 % økologi. Fokus for Københavns Madhus arbejde i 2015 er derfor særligt de 178 institutioner, som ligger under 75 % økologi. De skal flytte mange procenter på kort tid for at indfri målsætningen. Børnemad og Skolemad Ligesom forrige år indfrier området Børnemad og Skolemad samlet set kommunens mål for 2015 med en økologiprocent på 89,3 %. Da området udgør 56,5 procent af det samlede indkøb, er dette afgørende. Børnehaverne er steget fra 87,1 % til 90,1 %, de integrerede institutioner ligger stabilt på 91,9 % mod 91,6 i 2013, mens vuggestuerne, trods et mindre fald, fastholder kommunerekorden med 92,9 % mod 93,8 % i Dagområdet kan hidtil bryste sig af, at 347 institutioner har nået økologimålsætningen, hvilket er et flot resultat. 134 institutioner ligger under 90 %, heraf 23 institutioner under 75 %. Det tyder derfor på, at hovedparten kommer i mål inden udgangen af I 2015 vil indsatsen derfor have fokus på at hjælpe den sidste gruppe over målstregen. Ældremad Arbejdet med økologiomlægningen i institutionerne på Sundheds- og omsorgsforvaltningens område er gået ind i den sidste og afgørende fase. Og det store flertal af køkkenerne er godt med i processen. Områdets gennemsnitlige økologiprocent på plejehjem med eget produktionskøkken er 75 %,hvilket er en fremgang på 2 % i forhold til sidste år. Fremgangen kunne have været et par procenter større, hvis der ikke kunne konstateres tydelig tilbagegang hos et af områdets meget store køkkener. Indsatsen i det kommende år vil fokusere på den generelle fremdrift hos alle de plejehjem, som ikke er i mål, men også på at sikre, at en eventuel tilbagegang bremses og forebygges bedst muligt. Der er fortsat tre institutioner, som er i mål
4 på over 90 %, og i år er der mange flere, som er rigtig tæt på at komme i mål; 16 køkkener ligger over 75 %, hvilket er en stigning på 6 ift. sidste år, og antallet køkkener som ligger under 50 % er svundet fra 2 til blot ét enkelt. Sociale institutioner Arbejdet med at omlægge kommunens mange sociale institutioner resulterer i en fremgang på godt 3 % set i forhold til sidste år. Det betyder, at forvaltningsområdet samlet lander på 84 % økologi. Det er en flot fremgang, men der ligger stadig en stor indsats for at få de sidste institutioner i mål. Antallet af institutioner med en økologiprocent på 75 % er svundet fra 36 til 28 køkkener, og antallet af køkkener, der er i mål med 90 %, er steget fra 32 til 36 køkkener. Maden i kantiner, kulturhuse og idrætsanlæg Økologiforbruget i Københavns Kommunes kantiner er steget fra 77 % til 82 %, og der er derfor god fremdrift på området. Mange har allerede vist vejen til de 90 %, så der er grund til at tro på, at disse køkkener når i mål med hjælp fra Københavns Madhus omlægningsrådgivere. Kulturhusene og idrætsanlæggene ligger fortsat på 61 %. På baggrund af driftsformerne på området og de seneste års manglende fremgang er det besluttet, at målsætningen for idrætsanlæggene og medborgerhusene i 2015 nedsættes fra 90 % til 80 %. Det vil kræve en ekstraordinær indsats og øget samarbejde mellem både eksterne forpagtere af køkkenerne, forvaltningen og Københavns Madhus at nå 90%.
5 Tema: Ren og sund storby Emne: På vej mod Europas reneste hovedstad Mål for Renhold i 2015 København skal være Europas reneste hovedstad og en af de reneste hovedstæder i verden (Miljømetropolen 2007) Affald i offentlige gader vil være fjernet inden 8 timer (Miljømetropolen 2007) Hvad er gjort i 2014 Rene gader, pladser og parker er med til at skabe trivsel og tryghed for både borgere og besøgende i København. København er i en positiv udvikling med flere borgere, mere udendørsliv og store byggerier som f.eks. metroudvidelsen. Selv om de mange aktiviteter giver meget henkastet affald, har kommunen kunnet holde et stabilt renholdelsesniveau. Det afspejles i en international benchmark med andre europæiske hovedstæder. Hvad er opnået I 2014 var København for tredje gang med i en international benchmark-undersøgelse af renholdelsen i seks europæiske hovedstæder. Siden den første undersøgelse i 2010 har København bevæget sig fra sjette- til tæt på andenpladsen med 4,3 point på en skala fra 1 til 5. Der arbejdes stadig målrettet på at nå målet om Europas reneste hovedstad i Målet om, at affald i offentlige gader er fjernet inden 8 timer, blev allerede nået i I Indre By og andre særligt belastede områder fjernes affald således inden for 8 timer alle ugens dage. Grovere tilfælde af henkastet affald i hele byen fjernes også inden for 8 timer, blandt andet ved hjælp af borgeres henvendelser til Giv et praj, som findes som app til smartphone og på internettet (givetpraj.kk.dk). Generelt sikres otte-timers reglen ved, at renholdelsen af byen foregår 19 timer i døgnet alle ugens dage. Hvad er planlagt Øget fokus på affald i nattelivet. Igennem et pilotforsøg i Gothersgade i Indre By er der blevet opsat nyudviklet byinventar målrettet nattelivets affaldsvaner. Målinger på baggrund af pilotforsøget viser en reduktion af henkastet affald på over 50 procent. Københavns Kommune er nu gået i gang med at udvikle et fast koncept på baggrund af de indledende forsøg. Ren Kærlighed fortsætter. Ren Kærlighed til København -kampagnen er et fortsat initiativ for et renere København. Kampagnen har foruden nudging fokus på partnerskaber og frivillighed. I 2015 fortsætter øget fokus på cigaretskodder.
6 Cases der beskriver indsatsen I 2015 har kommunen gennemført et vellykket forsøg med pantholdere på 25 affaldskurve, som nu fører til, at der etableres pantholdere på 500 affaldskurve rundt omkring i byen. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Birgitte Damgaard Nielsen, Byens Drift, birdam@tmf.kk.dk Link til mere info: Affaldskurve - Open Data København Flaske- og glascontainere - Open Data København
7 Tema: Kommunen Emne: Kommunens egne køretøjer Transportområdet er et af fire indsatsområder i KBH 2025 Klimaplanen, men kommunens egen transport er en selvstændig indsats i det fjerde indsatsområde, der omhandler kommunen som klimavirksomhed. Valg af transport- og drivmidler indgår desuden i handlingsplanen for Grøn Mobilitet og i arbejdet med renere luft i København. Mål for kommunens køretøjer for 2025 angivet med BRs vedtagne indsatser til og med 2016: 1. Fra 2015 er det målet, at 85 % af kommunens personbiler kører enten på el eller brint. Benzin- og dieselbiler bliver erstattet med el- og brintbiler i takt med at bilparken udskiftes. 2. I 2025 kører alle Københavns Kommunes køretøjer på nye drivmidler som el, brint eller biobrændstoffer (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). 3. Alle eksterne kørselsopgaver for Københavns Kommune sker uden brug af fossile drivmidler. 4. Medarbejdere er i relevant omfang uddannet i klimavenlig adfærd og opgaveløsning samt energirigtig drift. 5. Alle nyansatte i kommunen er introduceret til kommunens CO2-mål samt klimavenlige vaner og arbejdsrutiner. Hvad er gjort i 2014 Ad. 1: Køretøjer, der har skullet udskiftes, er blevet udskiftet til elbiler med mindre transportbehovet ikke har kunnet opfyldes derved, og ladepunkter er blevet opsat. Ad. 2 I 2014 blev der udarbejdet rammeaftale for gasminibusser og vans. Ad 3: Fremover vil alle udbud angående skraldebiler stille krav om at de kører på gas. Der forventes således eksempelvis 70 stk. fra Hvad er opnået I forhold til måltallet om 85 % elbiler inden udgangen af 2015, er Københavns Kommune gået fra at have 15 % i 2012 til 43 % ved udgangen af 2013,og 57 % i Nedenfor ses fordelingen i antal pr. drivmiddel og prognose for 2015:
8 Fossil EL Brint Hvad er planlagt Ad. 1: Der installeres GPS-baseret Fleet Management i de kommende år, således at der fortsat arbejdes med evalueringer af transportbehov, hvorved udløbne leasingaftaler samt biler ældre end 8 år kan fornyes med elbiler medmindre kørselsbehov dokumenteres ikke at kunne blive opfyldt. Ad. 2: Yderligere muligheder ved bioethanol og biofuel undersøges. Ad. 3: Fremtidige skraldebiler vil køre på gas, og en række af disse vil blive leveret i løbet af Case Det gavner at stå sammen i indkøb på tværs af kommunegrænser I 2014 stod Københavns Kommune i spidsen for et indkøbsfællesskab, der tiltrak 13 andre offentlige organisationer. Forsvaret, Region Hovedstaden og 12 kommuner købte alle deres elbiler gennem en rammeaftale udarbejdet af Københavns Kommune. Dette gav sparede ressourcer ved de tunge EU-udbud og reduktioner i priserne på op til 29 %. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Julie Torsbjerg Lynge, Byens Drift, zg9t@tmf.kk.dk
9 Tema: Kommunen Emne: Kommunens eget energiforbrug Hvad er målet? / Hvilke strategier eller handlingsplaner? Mål for energiforbrug i kommunens eget byggeri: I 2025 er energiforbruget i Københavns Kommunes bygninger reduceret med 40 % i forhold til 2010 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Kommunalt nybyggeri opføres indtil 2015 efter kravene til lavenergiklasse 2015 og indtil 2020 efter bygningsklasse 2020 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). I 2025 er der etableret i alt m2 solceller på eksisterende kommunale bygninger og på kommunalt nybyggeri (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Medarbejdere er i relevant omfang uddannet i klimavenlig adfærd og opgaveløsning samt energirigtig drift (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Hvad er gjort i 2014? Københavns Ejendomme har i løbet af 2014 og 2015 iværksat en målrettet indsats, der skal sikre, at kommunens forbrug af fjernvarme, vand og el kan fjernaflæses i alle kommunens ejendomme. I 2017 forventes, at kommunen kan fjernaflæse varmeforbrug i alle bygninger og i 2018 for el. 30 % af kommunens fjernvarme- og vandforbrug er i dag fjernaflæst (100 ejendomme). Fjernaflæselige elmålere er afhængige af, hvornår DONG etablerer dem i København. Når der er opsat fjernaflæselige målere, er det muligt at sikre en effektiv energistyring og energirigtig drift som en permanent og integreret del af driften af kommunens bygninger. Der er fra 2012 og frem til i dag investeret 130 mio. kr. i energibesparende tiltag med kortere tilbagebetalingstid (under 10 år), herunder igangsat et "ESCO" projekt på 30 kommunale ejendomme med tilbagebetalingstid på 12 år. Solceller: Der er etableret 40 solcelleanlæg på eksisterende kommunale bygninger eller ca m2 - bl.a. blev der sat et stort anlæg op på Kløvermarkens Idrætsanlæg. I 2014 stoppede al aktivitet imidlertid på grund af ny lovgivning, der betyder, at det ikke længere er rentabelt at opsætte anlæg på eksisterende kommunale bygninger. Derfor må den procentuelle andel opnås på anden vis. Hvad er opnået? Københavns Kommune havde et samlet varmeforbrug i 2014 på ca. 220 GWh og et samlet elforbrug i 2014 på ca. 100 GWh. Dette dækker al kommunens forbrug og er ikke alene KEjd ejendomme. I Københavns Kommunes Ejendomme er der i perioden opnået en årlig besparelse på ca. 1,8 procent på varmeforbruget og tilsvarende ca. 3,1 procent på elforbruget. På baggrund af nøgletal for faktisk forbrug, har bygningsporteføljen for Københavns Kommunes Ejendomme opnået en reduktion på knap 10 % i perioden Hvad er planlagt?
10 I Københavns Kommune er der pt. 27 projekter om helhedsrenovering af folkeskoler i gang. Her lægges der vægt på at samle og koordinere indsatsen på forskellige områder, så samlet effektivisering og synergi opnås. Kommunens helhedsrenoveringer omfatter genopretning, modernisering, energirenovering, klimatilpasning, indeklima og tilgængelighed. Projekterne eksekveres af Byggeri København. Energirigtig drift omfatter en række forskellige initiativer søsat af Københavns Kommune, som kan reducere energiforbruget i kommunens bygninger og dermed sænke CO2-udledningen fra Københavns Kommunes aktiviteter. Energirigtig drift kan i sig selv medføre store energibesparelser og andre forbedringer af bygningernes drift og indeklima. Desuden er energirigtig drift vigtig for at få det fulde udbytte af kommunens store investeringer i lavenergibyggeri og energirenovering. Cases Dyveskolen på Amager i København løb i 2014 med hæderen som årets skolebyggeri. Prisen blev givet på baggrund af en vellykket renovering og udvikling af en 1970 er skole. Dyveskolen er et eksempel på bæredygtig helhedsrenovering, hvor genopretning, modernisering, energirenovering, klimatilpasning, indeklima og tilgængelighed går op i en højere enhed 1. Når Københavns Kommune bygger nyt, herunder nye skoler, sker det efter strengere krav til et lavt energiforbrug, end kommunen er forpligtet til ifølge Bygningsreglementet. Således lever nye skoler, der opføres i dag op til de energikrav, der først gælder fra På Vestamager skole er man gået endnu videre, da skolen allerede i dag lever op til de skrappeste krav, der først er gældende fra 2020 (såkaldt Bygningsklasse 2020). Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Signe Bang Korsnes, Københavns Ejendomme, AF73@okf.kk.dk Andreas Qvist Secher, Klimaenheden, e68w@tmf.kk.dk Mariann Andersson, Klimaenheden, marian@tmf.kk.dk 1
Københavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om københavnerne og kommunen Egen miljøindsats Vurdering af kommunens miljøindsats Holdningen til miljømål Økologi Miljøledelse Renhold Økologi Baggrund for data om økologiforbrug
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Kommunen Miljøcertificering Økologi Renhold Kommunens egne køretøjer Bæredygtigt byggeri i kommunen (udestår) Kommunens eget energiforbrug (udestår) November 2014. Teknik-
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-
Læs mereKlimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.
Læs mere01-05-2015. Til Teknik og Miljøudvalget. Sagsnr. 2015-0001825. KBH 2025 Klimaplanen Status på implementeringen. Dokumentnr.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik og Miljøudvalget KBH 2025 Klimaplanen Status på implementeringen CO 2 -neutral i 2025 København har som mål at blive verdens
Læs mereCO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed
CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.
Læs mereKøbenhavns klimaplan 2015
Københavns klimaplan 2015 Adm. direktør Hjalte Aaberg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Københavns klimaprojekter i 2009 Virksomheder Borgere Klimavenlig transport Virtuelt borgermøde
Læs mereEnergirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Energirenovering i Albertslund Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor renovere energirigtigt? Energiforbedringer af eksisterende bygninger er billigst at gennemføre, når bygningen alligevel skal
Læs mereROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER
ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke
Læs mereStamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Biersted Skole Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -handleplan Affaldssortering
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereCO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur
CO2-REGNSKAB 2013 August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur Udvikling i Assens Kommunes CO2- udledning Assens Kommune blev klimakommune i marts 2009. Som Klimakommune er Assens Kommune forpligtet
Læs mereKlimakommune Allerød 2012
Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere
Læs mereGreve Kommune Grønt regnskab 2003
Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80
Læs mereEVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015
EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet
Læs mereSundheds- og Omsorgsforvaltningen. 1000 kr. 2016 p/l Styringsområde 2016* 2017 2018 2019 2020 2021
BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: Fælles materielstyring En samlet og koordineret indsats for kommunens
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereKlima- og miljøregnskab 2015
Klima- og miljøregnskab 2015 Status på vej mod 65% -reduktion Siden lanceringen af Nykredits klima- og miljøstrategi frem mod 2020 er vi i Nykredit nået knap halvdelen af vejen i forhold til den interne
Læs mereForslag til supplerende mål til Roskilde Byråds Kvalitetskontrakt
Forslag til supplerende mål til Roskilde Byråds Kvalitetskontrakt Anj, den 24. november 2010 Fics brevid: 1136240 Indhold 1. Forældretilfredshed i dagtilbud... 2 2. Andel sikre læsere i folkeskolen...
Læs mereGreen Cities fælles mål, baggrund og midler
Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal
Læs merePå vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad
På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt
Læs mereØkologisk omlægning i såvel hoveder som gryder. Om projektets forandringsagenda med muligheder og udfordringer, opgaver og økonomi
Økologisk omlægning i såvel hoveder som gryder Om projektets forandringsagenda med muligheder og udfordringer, opgaver og økonomi Målsætning for Økologisk omlægning i Københavns Kommune Alle kommunens
Læs mereAalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Læs mereDanskerne og energibesparelser adfærd og holdninger
Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser
Læs mereCO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012
CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål
Læs mereCO2 Regnskab for Ikast-Brande
CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereKommunens grønne regnskab 2012
Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereStamblad for Skovsgårdskolen praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Lærer børnene at spare på forbrug Affaldssortering (- kompost) Grønne indkøb (rengørings- og vaskemidler + hårde hvidevarer) Ikke
Læs mereStamblad for Tranum skole, Uglen og Tranen praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøplan og miljøretningslinjer
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mereMILJØREDEGØRELSE 2009
MILJØREDEGØRELSE 2009 Forord Aalborg Kommune indbød i 1997 en række virksomheder til at deltage i en vækstgruppe med henblik på gennem workshops og møder at fokusere på miljøet og de miljøbelastninger,
Læs mereØkonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013
Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet
Læs mereFremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk
Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Energipolitiske milepæle 2035 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan imødegår
Læs mereTil Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget København CO2-neutral 2025 status og udfordringer KBH2025 Klimaplanen blev tiltrådt af Borgerrepræsentationen
Læs mere01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:
Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden
Læs mereLean giver tid til børnene
Lean giver tid til børnene Normeringer kan der ikke lige laves om på. Alderen på børnene, der starter i dagsinstitution er også politisk bestemt og heller ikke noget, som de enkelte daginstitutioner har
Læs mereNy affaldsløsning BRØNDBY KOMMUNE
Ny affaldsløsning BRØNDBY KOMMUNE Velkommen til Skraldetanterne dine nye affaldsbeholdere Brøndby Kommune gør det nu lettere for dig at sortere dit affald, så det kan blive genbrugt. Derfor får alle med
Læs mere1. Indledning. 2. Spørgsmål Æ
Disposition 1. Indledning 2. Spørgsmål Æ 3. Spørgsmål Ø 4. Spørgsmål Å 1. Indledning I tilknytning til en undersøgelse gennemført af Skole og Samfund har Udvalget bedt mig om at besvare tre spørgsmål om
Læs mereCO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011
CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod
Læs mereStatus på Solrød Kommunes klimaindsats 2010
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere
Læs mereSagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250
Status for energirenoveringer i kommunale ejendomme Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250 Sagsfremstilling Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget orienteres om centrets arbejde
Læs merenationale kampagner om
Kommunikationsfond til nationale kampagner om genanvendelse Julie B. Svendsen og Björn Appelqvist Ressource- og Affaldsplan 2018 Ressourcerne skal udnyttes bedre Kvaliteten af ressourceudnyttelsen skal
Læs mereUdvikling i nye bilers EUtypegodkendte
Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede
Læs mereMiljøredegørelse 2013
1/8 Brødrene A & O Johansen A/S er certificeret efter ISO14001 af Dansk Standard. Følgende adresser er omfattet af certificeringen: Brødrene A & O Johansen A/S, Rørvang 3, 2620 Albertslund. Brødrene A
Læs mereEnergirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre
Livsstil 20.02.2016 kl. 11:10 Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre AF Anita Jensenius Hos familien Simonsen i Albertslund har en ambitiøs energirenovering ført til forbedret indeklima, æstetisk
Læs mereFørst beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser.
NOTAT Dato: 2. marts 2016 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Muligheder for optimering af bringeordninger (kuber) 1 Indledning Dette notat beskriver overordnet resultaterne af forsøgsprojektet med
Læs mereHovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1
Side 1 af 25 Hovedplanen Side 2 af 25 Side 3 af 25 1 Forord 2 Indledning 2.1 Rammerne for affaldsplanen 3 Affaldsplanens opbygning 4 Haderslev Kommunes målsætninger 4.1 Målsætninger for perioden 2009-2012
Læs mereStamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Adfærd omkring forbrug affaldssortering Grønne indkøb Bemærkninger Jetsmark skole har været
Læs mereGrønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus
Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En
Læs mereSagsfremstilling: Nedenfor beskrives de vigtigste mål og indsatser som udvalget forventes at arbejde med i 2015. Beskrivelsen tager udgangspunkt i:
04-02-2015 Side 1 TM - Fokus 2014-2015 og årsplan for 2015 Sagsnr.: 15/972 Resumé: I denne sagsfremstilling forelægges udvalget en oversigt over de vigtigste mål og indsatser, som udvalget - og administrationen
Læs mereBetingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler
Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler v/branchechef Lærke Flader, Dansk Energi TINV den 27. september 2010 2 Danmark har en ambitiøs klimamålsætning frem mod 2020 og 2050 ikke mindst for
Læs mereEnergistrategien ved Energi-, miljø- og klimaudvalget
en ved Energi-, miljø- og klimaudvalget Bæredygtighed energistrategi, indeklima og miljø er udpeget som særligt indsatsområde for Boligkontoret Århus, under det mere overordnede fokusfelt: Din fremtidssikrede
Læs mereEnergirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp
InnoByg Efterårskonference den 9. november 2011 Energirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp KOMMUNE De næste 20 minutter Kort om Københavns Ejendomme Energirenovering i København Overvejelser
Læs mereSF's budgettale ved 1. behandlingen af Budget 2013-2016
SF's budgettale ved 1. behandlingen af Budget 2013-2016 Ved Jan Ravn Christensen, formand for Økonomiudvalget Aarhus Kommune står igen overfor besparelser. Den økonomiske krise er fortsat over byen, landet
Læs mereTænk grønt det betaler sig
Tænk grønt det betaler sig I årtier er bygninger blevet opvarmet og ventileret uden hensyntagen til energiforbrug og CO2-udledning. I dag står verden over for klimaudfordringer, som gør, at måden, hvorpå
Læs mereCO 2 reduktion i affaldsindsamlingen
CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i
Læs mereENERGISTRATEGI IDEKATALOG
ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske
Læs mereProjekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre
SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Projekt 2 "Tidlig opsporing af fysisk svage ældre" Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 17.02.16 Sagsbeh.: Sigrid Rahbek Thorlaksen Sagsnr.: Projekt
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Økologi
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Økologi Indledning...2 Opgørelse...3 Samlet opgørelse...3 Børnehaver...4 Vuggestuer...4 Integrerede institutioner...5 Skolemad...6 Hjemkundskab...6 Fritidsklubber...7
Læs mereEnergihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade
Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1
Læs mereForsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.
Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet
Læs mereStamblad for Gjøl Skole og Fritidscenter praktisk
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Affaldssortering Grønne indkøb Bemærkninger; Vil gerne arbejde med affaldssortering fremover,
Læs mere24-03-2014. Til direktionen KFF. Sagsnr. 2014-0059806. Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation. Dokumentnr.
KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Borgerservice Frontoffice NOTAT Til direktionen KFF Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation Borgerne, brugerne, tilflytterne og turisterne Hver dag har vores
Læs mereUdvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013
Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.
Læs mereStatus for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.
Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i
Læs mereSpar op til 20% på dit brændstofforbrug
Spar op til 20% på dit brændstofforbrug Alt andet t er helt sor Spar op til 20 % på brændstoffet Der er masser af CO 2 og penge at spare ved at ændre sine kørevaner bare en lille smule. F.eks. stiger brændstofforbruget
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/civilingeniør Dorte Kubel TINV Alternative brændstoffer 26. Marts 2010 Program Om Center for Grøn Transport Puljer under Center for Grøn Transport Biodiesel
Læs mereBILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER
BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER Agenda 21- planen er i lighed med kommuneplanen en rammeplan, som indeholder en række indsatser (mål og aktiviteter), hvortil der i forbindelse med planens politiske
Læs mereStrategiplan 2017-2020
Målsætninger for Strategiplan 2017-2020 Aalborg Renovation 1. Målsætninger De overordnede mål for Aalborg Renovation fremgår af de følgende sider. Målene kan sammendrages til, at Aalborg Renovation vil
Læs mereEjerforeningen Vagtelvænget. Bestyrelsens beretning for året 2008
Ejerforeningen Vagtelvænget Bestyrelsens beretning for året 2008 Generalforsamlingen 2008 blev gennemført i en god og konstruktiv dialog mellem generalforsamlingsdeltagerne og bestyrelsen. Bestyrelsens
Læs mereGrøn energi til område fire
Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje
Læs mereMARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1
MARTS 2016 ENERGIPOLITIK Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 Indhold ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Vestergårdsvej 15 8260 Aarhus Telefon 87 406 700 Fax 87 406 701 post@alboa.dk www.alboa.dk CVR 29462518
Læs mereNoterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion!
Noterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion! Karl Sperling - Aalborg Universitet Velkomst og kort introduktion til PRINCIP-projektet. Se flere
Læs mereRAPPORT OM MILJØ- OG SAMFUNDSANSVAR 2012
RAPPORT OM MILJØ- OG SAMFUNDSANSVAR 2012 INDHOLD CSR XL-BYG CF Gruppen - året der gik... 3 XL-BYG CF Gruppen - vi passer på miljø og klima... 4 XL-BYG CF Gruppen - vi har omtanke for og tager hensyn til
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereDagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereGRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri
GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7
Læs mereÅrsplan for miljøarbejdet
Årsplan for miljøarbejdet 2015 Udgivet af miljøgruppen i Valby Lokaludvalg Foto: Dorte Grastrup-Hansen Indholdsfortegnelse 1. Forord side 4 2. Vision og overordnede mål side 5 3. Sådan arbejder vi i Valby
Læs mereEnergimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger
Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan
Læs mereØkonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering
Notat Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Indledning Administrationen fremlagde 12. december 2012 notat
Læs mereAbstrakt. Teknik- og Miljøforvaltningen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereNoter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem
7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,
Læs mereNotat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.
Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn
Læs mere4. Afblegning af hår må kun foretages i striber eller så det ikke kommer i kontakt med hovedbunden
GRØN SALON Drift med miljøhensyn En skal opfylde 6 obligatoriske krav, for at blive godkendt. Salonkravene vedrører kemi i salonen. Herefter skal salonen lave løbende miljøledelse. Det betyder at der hvert
Læs mereByggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge
Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,
Læs mereBeskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008
Beskæftigelsesrådet i Midtjylland Rådets temakatalog September 2008 Beskæftigelsesregion Midtjylland. Søren Frichs Vej 38K, stuen. 8230 Åbyhøj. Tlf. 7222 3700. Mail: brmidt@ams.dk Rådets temakatalog 1.
Læs mereSFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår
SFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår Vi har igen i år indgået et bredt budgetforlig. Det samlede resultat er økonomisk i balance vi respekterer aftalen
Læs mereÅrsplan 2016. Sammen skaber vi et stærkere Herlev
Årsplan 2016 Sammen skaber vi et stærkere Herlev Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Sammen skaber vi et stærkere Herlev... 4 Måltal i årsplanen som aktivt styringsredskab... 4 1. fælles måltal: Herlev
Læs mereVi har brug for DIN hjælp til at sortere affald
Oktober 2015 5. info Vi har brug for DIN hjælp til at sortere affald Hvordan sorterer din nabo? Kære beboer i Lærkeparken Vores pilotprojekt Affald er ressourcer, der skal genanvendes er stadig godt i
Læs mereCO 2 opgørelse 2010. Tårnby Kommune
Tårnby Kommune CO 2 opgørelsen er udarbejdet af Freddy Christensen & Heidi Tiedgen Svejgaard, Tårnby Kommune, Teknisk Forvaltning. Spørgsmål til opgørelsen kan rettes til Heidi Tiedgen Svejgaard på hts.tf@taarnby.dk
Læs mereNOTAT. Sund mad i haller
NOTAT DATO 6. juli 2011 SAGSNR. SAGSANSVARLIG Britt Hesselvig og Cathrine Sinding KULTUR- OG FRITID Sund mad i haller Personlig henvendelse: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 4400 Kalundborg Baggrund På
Læs mereCO2-reduktioner pa vej i transporten
CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete
Læs mereKommunikationsmateriale under forsøg
Affaldsforsøget Bedre sortering i større samlede bebyggelser Kommunikationsmateriale under forsøg Bilag 4 til delrapport 5 om Kommunikation TIL GAVN FOR KLIMA OG MILJØ FORSØG 2015 AFFALD OG GENBRUG Fuld
Læs mereEU's borgmesteraftale om klima.
Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of
Læs mereStamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Miljøretningslinjer Kontrol af forbrug og forbrugsadfærd Grønne indkøb Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn Ordning Papir- og kompostsortering
Læs mereEnergiforbedringer i eksisterende bygninger
Energiforbedringer i eksisterende bygninger Elselskabernes indsats - Muligheder og barrierer Bygge- og Anlægssektorens miljøklub Fyn 24. Maj 2007 Konsulent Dorte Lindholm Dansk Energi Indhold Energispareaftalen
Læs mereVORES GRØNNE RESULTATER. Bæredygtighedsrapport Københavns Universitet Maj 2016
VORES GRØNNE RESULTATER Bæredygtighedsrapport 2015 Københavns Universitet Maj 2016 Introduktion Dette power point fungere som et opslagsværk, der præsenterer hovedresultaterne for bæredygtighedsindsatsen
Læs mere