Bihuset Roesskovsvej 127, 5200 Odense V Tlf.: Fax: Afdelingsleder: Sussi Juul Kjølby. sussi.juul.kjoelby@rsyd.

Transkript

1 Bihuset Roesskovsvej 127, 5200 Odense V Tlf.: Fax: Afdelingsleder: Sussi Juul Kjølby sussi.juul.kjoelby@rsyd.dk Hjemmeside: Bihusets autismecenter@rsyd.dk En servicedeklaration kan ses som en udvidet varedeklaration. Servicedeklarationen fortæller om det sociale tilbuds målgruppe, ydelser, pædagogiske metoder, fysiske rammer, samarbejdspartnere m.m.. Deklarationen giver mulighed for at danne sig et godt overblik over det sociale tilbud. Herunder finder du servicedeklarationen for Bihuset. På kan du finde en oversigt med samtlige servicedeklarationer for de tilbud, der drives af Region Syddanmark. Indhold 1. Målgruppe 2. Lovgrundlag 3. Ydelser 4. Idégrundlag og målsætninger 5. Typisk dagsforløb 6. Personale 7. Pædagogiske metoder 8. Fysiske rammer 9. Samarbejde med kommunen 10. Øvrige relevante samarbejdspartnere 11. Sundhedsydelser 12. Madleverancer 13. Pårørendesamarbejde 14. Brugerindflydelse 15. Øvrigt 1. Målgruppe Bihuset Roesskovsvej er et behandlingssted, der som døgntilbud giver behandling og udviklingshjælp til børn og unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelser indenfor det autistiske spektrum, herunder infantil autisme, atypisk autisme og asperger syndrom. Bihuset modtager børn og unge i alderen op til 18 år. 2. Lovgrundlag

2 Døgntilbuddet Bihuset er omfattet af Servicelovens 67 stk. 2. Læs mere i Lov om Social Service. 3. Ydelser Bihusets døgntilbud på Roesskovsvej har 18 døgnpladser fordelt på 3 grupper. Timer Timer Timer i 2013 Pladser Takst dag/aften nat alt Roesskovsvej ,7 0,4 4,1 Ovenstående tabel angiver ansigt-til-ansigt-tid eller direkte tid som antal timer pr. borger pr. døgn. Ansigt-til-ansigt-tid eller direkte tid er i Region Syddanmark defineret som, de timer hvor omsorgspersonalet er sammen med borgerne. Den andel af personalets tid, der ikke er direkte tid bruges blandt andet på: Overlap, dokumentation, pauser, møder, supervision, kurser og temadage, ferie, sygdom og andet fravær. Den direkte tid indeholder kun omsorgspersonale, herudover er der administrativt personale, ledelse og servicepersonale. Taksten dækker døgnophold med vågen nattevagt samt pædagogisk støtte i de timer beboeren ikke er i skole eller anden beskæftigelse. Beboerne har alle eget værelse, der traditionelt er møbleret med seng, skrivebord, reol, klædeskab og lænestol. Det traditionelle inventar omfatter ikke personlige ejendele så som computer, TV apparat, telefon og stereoanlæg. Det forventes, at beboeren eller beboerens forældre selv erhverver, opgraderer og vedligeholder disse ting. Beboeren gives udviklingshjælp i forhold til visuel og verbal kommunikation, sociale og følelsesmæssige færdigheder, adfærdsforstyrrelser, kostforhold og spisevanskeligheder, motion og stereotype bevægelsesmønstre, praktiske færdigheder, huslige gøremål, personlig hygiejne, omverdensbevidsthed og selvforståelse.

3 Det pædagogiske personale sørger for eventuel medicinhåndtering i samarbejde og efter retningslinjer og vejledning fra læge og psykiater. Det pædagogiske personale udarbejder én gang om året en individuel plan, der beskriver hvordan beboeren trives og udvikler sig. Den individuelle plan indeholder status samt mål og delmål på den fremtidige indsats i forhold til beboeren. Den individuelle plan gennemgås på møde med den kommunale sagsbehandler, beboerens forældre, beboerens kontaktlærer, afdelingsleder fra skolen, Bihusets ledelse, psykolog fra PPR m.fl. med det formål at følge op på mål og delmål og dokumentere den pædagogiske indsats. Kommunen kan på opfordring få tilsendt en skriftlig halvårsstatus på beboeren. Takstprisen omfatter også udgifter til daglig kost, kostpenge til beboerens forældre, såfremt beboeren er hjemme mindst 3 døgn. Ligeledes omfatter taksprisen cirkulærebestemte lommetøjpengebeløb, samt udgifter vedrørende aktiviteter iværksat af Bihuset. Aktiviteter eller kørsel til aktiviteter iværksat af beboerens forældre omfattes ikke af takstprisen. 4. Idégrundlag og målsætninger På Bihuset bygger vores idegrundlag på det, man kunne kalde at skabe god social praksis. Grundlæggende forsøger vi at skabe et godt samarbejde. Vi tænker, at samarbejdet med barnets forældre er vigtigt, idet forældrene og barnet ofte befinder sig i en vanskelig situation. Forældrene ønsker i videst muligt omfang at tage vare på deres eget barns opdragelse, omsorg og velbefindende, men har som regel brug for hjælp. Vores udgangspunkt er, at vi ikke skal overtage forældrenes rolle, men være sparringspartnere i forhold til et godt liv for barnet. God social praksis på Bihuset er tillige at give specifik udviklingshjælp til barnet med autisme i samarbejde med sagsbehandlere, skoler, læger, psykologer, psykiatere, tandlæger, terapeuter m.fl. Vi har en humanistisk anskuelse, - en anskuelse, hvor vi ud fra dagliglivets realiteter samt barnets stærke og svage sider lægger vægt på det enkelte barns værdighed og selvbestemmelse, - hvor vi gennem udviklingshjælp forsøger at reducere barnets afhængighed af den voksne, og hjælper barnet med at forholde sig til det miljø og det kulturmønster, det er omgivet og påvirket af. Vi ser det som et mål, at barnet bedst muligt lærer at tage hånd om sin egen tilværelse, ud fra de evner og det potentiale barnet nu engang har. En målrettet pædagogisk indsats er nødvendig, når vi skal bringe det autistiske barn videre i udvikling, men de mål og den udviklingshjælp vi stræber efter, skal til enhver tid afbalanceres med det barnet magter, og de evner barnet har. Ordentlighed, fælles målsætning, engagement samt viden om det vi foretager os, medfører erfaringsmæssigt et godt resultat, og danner som sådan grundlag for god social praksis. 5. Typisk dagsforløb Personalet møder ind kl Der siges godmorgen, ordnes toilette og spises morgenmad.

4 Kl starter skoledagen. Personalet går tilbage til Bihuset og ordner oprydning, rengøring, praktiske såvel som administrativt prægede opgaver relateret til beboerne. Eftermiddags-/aftenholdet møder ind kl. 13. Der afholdes overlap og personalet forbereder kommunikationstavler, smører madpakker til de beboere, som ikke selv magter dette og forbereder aftensmaden. Kl kommer beboerne hjem fra skole og eftermiddagens aktiviteter påbegyndes. Det drejer sig om fælles såvel som individuelle aktiviteter. Aftensmaden påbegyndes kl. 17 og kl. 18 spises der aftensmad. Efter bad og toilette er der hygge og afslapning i stuen eller på værelserne. Sengetiden er individuel. Nattevagten møder ind kl og holder overlap med aftenpersonalet. 6. Personale På Bihuset er der hovedsagelig ansat pædagogisk uddannet personale, hvoraf en del af stillingerne er deltidsstillinger. Bostøttepersonalet består af: 17 uddannede pædagoger 1 social og sundhedsassistent 2 medhjælpere 2 pædagogstuderende 2 nattevagter Teknisk administrativt personale består af: 1 kontorassistent som dækker begge afdelinger 1 pedel som dækker begge afdelinger 1 rengøringsassistent Ledelsen består af: 1 forstander som dækker begge afdelinger 1 souschef/afdelingsleder (Roesskovsvej) som dækker begge afdelinger Øvrige funktioner der består af: 1 pædagogisk konsulent som en del af tiden arbejder med i husets 3 grupper. 7. Pædagogiske metoder På Bihuset har vi gennem tiden hentet inspiration fra forskellige pædagogiske retninger og modeller, hvoraf TEACCH må fremhæves som den vigtigste og mest omfattende model. Vi bekender os ikke til en bestemt teoretisk retning indenfor pædagogikken, men tager udgangspunkt i viden og observationer omkring det enkelte barn, viden om autisme samt viden om børns udvikling og udviklingshjælp til mennesker, som har autisme. Vi gør os grundige overvejelser over, hvilke pædagogiske elementer der vil være fornuftige at anvende i den konkrete virkelighed, vi og børnene befinder os i. Heraf udspringer den pædagogiske

5 praksis på Bihuset. På Bihuset anvender vi ingredienser fra Low Arousal, adfærdsterapi og PECS. Vi arbejder med sociale fortællinger, tegneseriefortællinger, desensibilisering, elementer fra kognitiv terapi m.m. Grundlæggende for vores pædagogiske indsats står som nævnt TEACCH, hvilket på dansk kan oversættes til Behandling og undervisning af autistiske samt beslægtede kommunikationshandicappede børn. TEACCH er ikke en pædagogisk retning, men snarere et pædagogisk koncept, - en ramme indenfor hvilken, der kan udvikles specifikke pædagogiske strategier med henblik på at give udviklingshjælp til autister. Udviklingshjælpen betoner aspekter omkring kommunikation, forudsigelighed gennem struktur og visuel information. Der lægges vægt på en dynamisk, medmenneskelig og positiv pædagogisk indsats. På Bihuset er vi enige i og tilstræber, at pædagogikken skal være dynamisk og positiv i sin form. Vi vil med andre ord gerne tage individuelle hensyn, respektere det enkelte barns behov, komme med nye ideer til at udfylde barnets hverdag og forbedre barnets udvikling med respekt og forståelse for de hindringer autismen medfører. 8. Fysiske rammer Døgntilbuddet Bihuset er beliggende i udkanten af Odense ved siden af Enghaveskolen, der fungerer som specialskole for børn med autisme. Bygningen som udgør Bihuset Roesskovsvej ligger på en skrånende grund omgivet af en mindre skov. I husets underetage er der mødelokale og motionsrum for beboerne. Der er tillige vaskerum og diverse depoter. Husets beboelige etage er delt i tre grupper med hver sit køkken, stuer, udestuer, samt badeværelser. Hver gruppe har 6 værelser med ét værelse til hver beboer. Bihusets grund er indhegnet. Der er almindelig legeplads med gynger og legeredskaber samt en skovlegeplads med legehus og balanceredskaber. Foran huset over mod Enghaveskolen ligger en parkeringsplads. 9. Samarbejde med kommunen Døgntilbuddet Bihuset har forskellige samarbejdspartnere, hvoraf barnets hjemkommune er en af de primære. Minimum én gang årligt afholdes der behandlingsmøde, hvor kommunens sagsbehandler, beboerens forældre, skolens ledelse og kontaktlærer, psykologen fra PPR samt Bihusets ledelse og kontaktpædagog mødes og gennemgår punkter, der omhandler beboerens trivsel, udvikling og fremtid. Som udgangspunkt for mødet er der udarbejdet en individuel plan på beboeren. Den individuelle plan, som i nogle sammenhænge benævnes som en udviklingsbeskrivelse, beskriver på en uddybende måde, hvordan beboeren har udviklet sig det seneste år med mål og delmål for fremtidig udvikling og støtte. Der gøres status på, om beboeren trives, og om Bihusets indsats lever op til kommunens og forældrenes forventninger.

6 10. Øvrige relevante samarbejdspartnere Psykologerne i Jernbanegade v/ Klinisk Psykolog Ingrid Hviid. Falck Care. Autismekonsulent Beate Mjaaland. 11. Sundhedsydelser De fleste beboere på døgntilbuddet er tilknyttet Lægehuset Middelfartvej. Hvilken læge, tandlæge, speciallæge eller psykiater beboeren benytter afgøres i samråd med beboerens forældre. Eventuel medicinering og håndtering foregår i samarbejde med beboerens praktiserende læge og Børnepsykiatrisk Afdeling på OUH. Specialtandplejen kommer én gang hvert halve år og gennemgår tænderne på de beboere, hvis forældre har ønsket dette. Her er tale om hovedparten af beboerne. Døgntilbuddet har kontakt til en fysioterapeut, som efter aftale og bevilling fra Bihusets side kan yde råd og vejledning samt begrænset fysioterapeutisk behandling til beboere med specifikke fysiske lidelser. Ordningen omfatter dog ikke bevilling af hjælpemidler eller andre personlige støtteforanstaltninger. 12. Madleverancer Bihuset håndterer selv bestilling, indkøb, leverance og tilberedning af mad. Et af de pædagogiske mål på Bihuset er at gøre beboerne selvstændige i almindelig dagliglivsfunktioner. Derfor indgår indkøb og madlavning i den pædagogiske træning for de beboere som kan magte opgaven. De beboere, som knap er nået så langt i udvikling, deltager omend på et lavere niveau. Maden tilberedes i de enkelte køkkener. Der føres egenkontrol efter gældende regler i forhold til opbevaring, tilberedning, nedkøling, hygiejne, påklædning m.m. Der lægges vægt på en varieret og sund kost, som tilgodeser den enkelte beboers behov, religion og eventuelle spisevanskeligheder. Der er dagligt tilbud om frugt og sund kage, hvorimod slik er begrænset til en lille mængde onsdag og lørdag. Varieret og sund kost suppleres med daglig motion. 13. Pårørendesamarbejde På Bihuset lægges der vægt på et nært, åbent og positivt samarbejde med beboernes forældre. Vores håb og ønske er, at beboernes forældre vil opfatte Bihuset som et andet hjem for deres barn, med personalet som med- og ikke modspillere i opdragelsen og udviklingen af deres barn. Dette kræver gensidig orientering, god kommunikation, forståelse fra begge parter og evne til at sætte sig i hinandens sted, ligesom det kræver overbærenhed i forhold til eventuelle misforståelser, menneskelige fejl eller forglemmelser.

7 Døgntilbuddet har et forældreråd, som p.t. består af tre forældrerepræsentanter en personalerepræsentant samt forstanderen. Forældrerådets medlemmer er valgt for en toårig periode. Der afholdes minimum 4 møder årligt. Rådet orienteres om udviklingen og økonomien i huset. Eventuelle problemstillinger og divergenser tages ligeledes op. På møderne planlægges forældrearrangementer som forældrerådet er initiativtagere til. Den daglige kontakt til beboernes forældre foregår på forskellig og individuel vis. Forældrene har adgang til BOSTED, som er et IT baseret korrespondanceredskab, hvor forældrene dagligt kan læse om deres barns hverdag og give meddelelser. Telefonen bliver gensidigt benyttet til orientering fra begge sider. En del forældre ringer tillige til deres barn og omvendt. Dette foregår ofte via bestemte aftaler, således at beboerne ikke ringer hele dagen igennem. Beboere og forældre afholder selv den samlede udgift til mobiltelefon, Skype o.lign. personlige kommunikationsredskaber. Døgntilbuddet udarbejder et lille nyhedsbrev hvert kvartal. Nyhedsbrevet indeholder orientering fra ledelsen, billeder af personalet, orientering fra grupperne, fortællinger fra hverdagens arrangementer, udflugter m.m. 14. Brugerindflydelse/Brugerstyring Graden af brugernes indflydelse på Bihuset varierer fra ganske lidt til meget, alt afhængig af den enkelte beboers evne til at forstå samt vilje til at tale om og tage del i egne og fælles beslutninger. Den enkelte beboer inddrages mest muligt i daglige valg samt i beslutninger om eget liv. 15. Øvrigt Transport til og fra hjemmet Bihuset yder ikke betaling for transport til forældre eller beboere, når det handler om transport til og fra hjemmet i forbindelse med hjemmebesøg, mødevirksomhed eller personligt arrangerede aktiviteter udenfor Bihusets regi. Lomme-/tøjpenge Hver beboer modtager lommepenge og tøjpenge, som den enkelte kontaktpædagog håndterer og holder regnskab med. Regnskab og Finans fra Region Syddanmark samt ledelsen på Bihuset fører løbende tilsyn med beboernes penge ved stikprøvekontroller. Såfremt beboerens forældre efter aftale og med behørig kvittering handler tøj eller andre genstande for mere end beboerens budget kan rumme, er forældrene selv forpligtet til at kompensere beløbet. Beløbene til tøj, lommepenge og kostpenge er cirkulærebestemte. Følgende beskriver beløbene i 2012 priser: Beklædning 0 10 år (pr. uge) 100 kr år (pr. uge) 117 kr år (pr. uge) 137 kr. 16 år og ældre (pr. uge) 151 kr.

8 Lommepenge 3 10 år (pr. uge) 28 kr år (pr. uge) 58 kr år (pr. uge) 117 kr. 16 år og ældre 236 kr. Kostpenge Kostpenge i forbindelse med hjemmebesøg på mindst 3 døgn (pr. døgn) 46 kr. Såfremt beboeren i forbindelse med manglende voksenplads bliver boende på Bihuset ud over det 18. år, begynder beboeren at modtage pension. Beboeren dækker herefter selv diverse udgifter til tøj, lommepenge, medicin, kørsel, toiletartikler m.m.