Betjening af rendegraver

Transkript

1 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri Betjening af rendegraver Undervisningsministeriet, marts Materialet er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Steffen Skou Pedersen, Byggetek/Mercantec. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmateriale for Betjening af rendegraver, marts 2011, udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Steffen Skou Pedersen, Byggetek/Mercantec..

2 Dette kompendium er udviklet til brug for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI, med støtte fra Undervisningsministeriet. Dette undervisningsmateriale er udarbejdet for at understøtte målet i følgende uddannelse: Betjening af rendegraver, uddannelsesmål nr Mål Deltagerne kan varetage jobbet som maskinfører på en rendegraver i forbindelse med udførelse af arbejdsopgaver inden for bygge- og anlægsområdet. Dette indebærer at deltagerne kan udføre læsse-, afretnings- og udgravningsopgaver med dertil egnet skovludstyr, herunder kasse- og grøfteprofiler, byggegruber og fundamentsrender udfra tegninger og anvisninger. Deltagerne kan udlægge og planere forskellige typer af sten- og grusmaterialer og kan anvende en arbejdscyklus og en grave- og læsseteknik, der er sikkerhedsmæssig og økonomisk optimal. Deltagerne kan foretage daglig pasning og vedligeholdelse af en rendegraver samt inddrage kvalitetssikring, sikkerhed, arbejdsmiljø og ydre miljø som en naturlig del af arbejdet og herunder have kendskab til forholdsreglerne i forbindelse med fund af forurenet jord. Målgruppe Uddannelsen henvender sig primært til faglærte og ufaglærte bygningsarbejdere der har eller ønsker beskæftigelse inden for entreprenørområdet. Deltagerne skal have kørekort til traktor eller personbil. Varighed 5 dage. Udvalget takker faglærere og andre, der har medvirket i udarbejdelsen af dette materiale. Herudover takker vi branchen for ideer til og konstruktiv kritik af materialet. 2

3 Forord Rendegraveren er en meget udbredt maskine inden for bygge og anlægs branchen Maskinen er også meget anvendt inden for landbruget. Anvendelses mulighederne er mange, da maskinen både kan grave og læsse. Rendegravere udstyres ofte med ekstraudstyr, efter behov til den enkelte opgave, pallegafler, kost, sneplov, rotortilt, hydraulikhammer, jordbor, er blot nogle af de redskaber der kan monteres, dette er med til at øge anvendelses mulighederne Formålet med dette kursus er at gøre dig bekendt med sikkerheds forskrifter og hvordan maskinen betjenes, anvendelse af grave og læsse tekniker samt daglig pasning og vedligeholdelse. Oplysninger om anvendelse pasning og vedligeholdelse er altid at finde i instruktionsbogen for den enkelte maskine. Det er derfor vigtigt at læse instruktionsbogen inden du tager en maskine i brug. På kurset gennemgås også sikkerhedsregler for gravearbejde, og regler for jordflytning. Kurset giver dig således en grundlægende viden om det at være maskinfører på en rendegraver. Rutinen i at betjene en rendegraver får man med tiden. Rigtig god fornøjelse! 3

4 Maskinopbygning Siden rendegraveren kom på markedet i midten af 50 erne er der sket en stor udvikling. De første rendegravere var baseret på graveudstyr det blev bygget på en almindelig landbrugstraktor, traktorerne kunne dog ikke holde til de påvirkninger der blev overført fra graveudstyret. Dette medførte mange nedbrud. Billede fra gl. bochure Sidst i 60`erne kom de første maskiner, der fra bunden var bygget op som rendegravere. 4

5 Maskinopbygning Der udvikles stadig på rendegraverne, en moderne rendegraver har en rigtig god førerkomfort. 5

6 Maskinopbygning En moderne rendegraver er bygget op omkring en chassisramme. I rammen ligger motor, transmission og hydraulikpumpe. Opbygningen sikrer tillige god beskyttelse af de enkelte komponenter. Denne opbygning gør at påvirkninger fra grave/læsseudstyret optages i chassisrammen, ligeledes er det med vibrationerne fra motor og transmission. Førerhuset er på mange nyere maskiner monteret på gummiophæng for at sænke vibrationsniveauet. Et lavt vibrations niveau i kabinen er særdeles vigtigt. Den påvirkning man udsættes for (helkropsvibrationer) kan, hvis niveauet er for højt over længere tid, have en meget skadelig virkning for den enkelte maskinfører. 6

7 Mange nyere rendegravere er med lige store hjul og firehjuls træk. Når der arbejdes i terræn, indstilles maskinen til at dreje på alle fire hjul og firehjuls trækket indkobles. Dette sikrer stor manøvredygtighed under vanskelige terræn forhold Ved transport kørsel på vej anvendes kun styring på forhjulene. Dette er et lovkrav, da selv bare en lille bevægelse med rattet giver et kraftigt styreudslag. Mange nyere rendegravere med firehjuls styring er indrettet så kørsel i de høje områder i transmissionen ikke er mulig når firehjuls styring er valgt. Rendegraver med firehjuls styring En anden styre form er knæk-styring En knæk-styret rendegraver drejer over et knækled, knæk-styrede rendegravere er særdeles manøvredygtige i terræn. 7

8 Knæk-styret rendegraver Der er også rendegravere med kun forhjuls-styring, maskinerne er kendetegnet ved at de har små forhjul, dette sikrer et godt udsyn fremad. Rendegravere med små forhjul har som regel også firehjulstræk, disse maskiner er nemme at komme rundt med, de anvendes ofte i byerne, men kan sagtens begå sig i terræn. Rendegraver med små forhjul 8

9 Maskinopbygning Graveudstyrets enkelt dele benævnes ofte som: 1. Graveskovl 2. Graveann 3. Bom 4. Krøjestol (svingkonsol) 5. Støtteben 6. Skovlcylinder 7. Gravecylinder 8. Bomcylinder 9. Støttebencylinder 10.Krøjecylinder 9

10 Graveudstyret kan være enten centermonteret eller sideforskydeligt På en centermonteret rendegraver er støttebenene monteret så de slås ud fra maskinen, hvilket sikrer en bedre stabilitet. Der er dog den ulempe at benene kan være i vejen når man graver hvor der begrænset plads (centermonteret rendegraver) På en rendegraver med sideforskydeligt graveudstyr kan graveudstyret flyttes fra side til side. Sideforskydningen kan være hydraulisk, her kan udstyret flyttes ved at aktivere en cylinder der skubber graveudstyret fra side til side. Ved mekanisk sideforskydning presses udstyret til siden ved at skubbe med graveudstyret. Hydrauliske klemmer sørger for at udstyret sider stabilt når der graves Støttebenene på en sideforskydelig rendegraver går lodret ned, stabiliteten er ringere end på en centermonteret, da støttebenene ikke forøger stabiliteten på samme måde som på en centermonteret. Under arbejdet skal der tages hensyn til udstyrets position, på sideforskydnings rammen når skovlen svinges til samme side som graveudstyret er forskudt til, da det har stor indflydelse på stabiliteten Der er således fordele og ulemper ved begge systemer, fordelene er dog flest ved sideforskydelige rendegravere, da systemet gør at der kan arbejdes tæt ved bygninger m.v. Udsynet til skovlen er formidabelt når armen er skudt til siden, dette fordi man ikke kigger lige ind i armen som hvis den sider midtfor. 10

11 (rendegraver med sideforskydning) En dansk producent af rendegravere har udviklet et system der gør at man har begge ovennævnte systemers fordele, systemet er unikt da det samtidig gør at der kan arbejdes i et område på 280 grader, hvor andre maskiner kun kan arbejde i 180 grader. Systemet kan endvidere betjenes under gravearbejdet (dansk produceret rendegraver med sideforskydning) 11

12 Rendegravere er ofte monteret med udskydelig gravearm, herved opnås større rækkevidde og gravedybde Man skal dog være opmærksom på at stabiliteten forringes når udskuddet er ude, ligeledes forringes brydekraften, man bør ikke bruge udskuddet i overdrevent omfang under gravearbejde, de skinner udskuddet glider på slides meget når de er hårdt belastede, og som nævnt er både stabilitet og bryde/løftekraften ringere når det anvendes. (rendegraver med udskydelig gravearm) Redskaber/udstyr Der er mange forskellige skovltyper, og udstyr til montering på graveudstyret. Næsten alle nyere rendegravere er monterede med hydraulisk redskabsfæste, der gør at redskabsskift foretages på få sekunder. Ofte ses rendegravere monteret med rotortilt. Et rotortilt har den funktion at skovlen kan tiltes fra side til side og drejes 360 grader rundt, rotortiltet har indbygget hydraulisk redskabsfæste. Fordelen ved rotortilt er at det er nemt at lave skrå sider på udgravningen, når skovlen drejes modsat normal stilling er undergravning af ledninger og rør langt lettere end når skovlen vender normalt. Ved udlægning af materiale over rør og ledninger er det også en fordel at kunne vende skovlen. Rotortiltet fylder en del, dette sammen med vægten gør at kapaciteten/størrelsen på skovlene skal reduceres for at kompensere for dette. 12

13 (rotortilt) Til den enkelte rendegraver er der som oftest et skovlsæt bestående af 3 4 graveskovle i breder fra 30 cm til 100 cm samt en planerskovl med en bredde på ca 180 cm, sammen med muligheden for at skifte redskab hurtigt vha. det hydrauliske redskabsskifte sikres det at man altid kan vælge det rigtige redskab til den enkelte opgave. Mange har en skovlbærer- ramme til opbevaring af de skovle der ikke er i brug. Rammen bruges også når man flytter maskinen fra en arbejdsplads til en anden, rammen gribes med frontskovlen og transporteres så her på. Loven kræver at skovlene og rammen er fastspændt, når der køres på offentlig vej. 13

14 (Forskelligt udstyr til rendegraver) Frontskovl Frontskovlen anvendes ved læsse og planeringsopgaver Der findes forskellige typer front skovle, samt udstyr, såsom kost, pallegafler sneplov m.v. til anvendelse i fronten på maskinen. 14

15 Daglig pasning og vedligeholdelse. Inden opstart foretages kontrol af motorolie stand og kølervæske Maskinen smøres efter anvisning i instruktionsbogen, typisk efter hver 8. time/dagligt, for de fleste smøresteder i grave/læsseudstyret. Kontrol af Transmissionsolie og hydraulikolie udføres efter anvisning i instruktionsbogen. Service interval varierer fra fabrikat til fabrikat, men er typisk timer (for den enkelte maskine findes intervallet i instruktionsbogen) Korrekt dæktryk er særdeles vigtigt, det både af hensyn til dækkets levetid, men også af hensyn til stabilitet og kvaliteten på arbejdets udførelse, ved arbejde med frontskovlen. For lavt dæktryk i den ene side vil medføre at skovlen går længere ned i den side hvor der mangler luft. I instruktionsbogen kan man finde alle relevante oplysninger om daglig pasning og vedligeholdelse, olietyper, med videre. Er du i tvivl om en konkret ting: Søg oplysning i instruktionsbogen!!!! På entreprenørmaskiner skal der udføres lovpligtigt års-eftersyn. Her kontrolleres en lang række punkter af sikkerhedsmæssig betydning. Maskinen skal udstyres med et mærkat der viser hvornår sidste eftersyn er foretaget, og af hvem det er foretaget. 15

16 Betjening/arbejdsteknik. Det er lovpligtigt for maskinføreren at kende de procedurer der er for, sikkerhed, korrekt brug og behandling af maskinen før den tages i brug. Disse oplysninger findes i instruktionsbogen. Ved ud og indstigning anvendes trinbræt og håndgreb. Ind og udstigning må ALDRIG foregå gennem bagruden, da der herved er fare for at aktivere graveudstyret, med klemningsulykke til følge. 16

17 Før arbejdet påbegyndes indstilles, sæde og betjeningshåndtag så de passer til føreren. Dette er af stor betydning for den vibrationsbelastning du udsættes for. Anvend sikkerhedssele hvis forefindes. Nyere rendegravere er udstyret med vibrationsdæmpende sæde. Sædet kan være enten mekanisk affjedret eller luftaffjedret. Luftaffjedrede sæder er lettere at indstille og giver den bedste vibrationsdæmpning. Sædet skal indstilles efter førerens vægt, hvis det skal dæmpe effektivt. En forkert indstilling, hvor bump får sædet til at gå i bund forøger vibrationsniveauet væsentligt. Da rygskader fra vibrationer forværres af en dårlig arbejdsstilling er det ligeledes vigtigt at andre justerbare elementer i førerkabinen, så som rat, armlæn, betjeningshåndtag, spejle, også de udvendige, er indstillet så de passer til enkelte fører og den arbejdsopgave der udføres. 17

18 Gravearbejde Inden opstart på et gravearbejde skal det klarlægges om der er rør og ledninger i jorden, dette gøres ved at indhente oplysning ved lednings ejer registret, dagligt kaldet LER, om hvilke lednings-ejere der er i området/arealet hvor der skal udføres gravearbejde. Forholdsregler ang. Gravearbejde i nærheden af eksisterende ledninger er at finde i, vejledning i gravearbejde i nærheden af eksisterende ledninger Ved gravearbejde er det særdeles vigtigt at maskinen står stabilt. Bunden af frontskovlen skal være plan med den overflade der arbejdes på, og sænkes så meget at forakslen aflastes. Støttebenene skal sænkes så meget at bagdækkene aflastes. Ved arbejde på skrånende terræn anvendes støttebenene til at rette maskinen op. 18

19 Ved gravearbejde graves der i lag. På den måde kan man holde de forskellige jordarter og evt. sand og grus materialer adskilt. Dette er af stor betydning for korrekt reetablering/tilbagefyldning. Ligeledes opdages tidligere udgravninger og advarsels bånd over ledninger og kabler i tide. ( Der er helt specifikke krav for gravearbejde i nærheden af eks. Ledninger ) omtales senere! Lagtykkelse ved gravearbejde kan variere alt efter hvad der graves i og hvilken skovltype man graver med, ligeledes er det med vinklen på skovlen. Den optimale graveteknik er vanskelig at lære på kort tid, den forbedres over tid og gennem erfaring, der er dog følgende grundprincipper der er med til at gravearbejde udføres på korrekt vis: 1: Korrekt indstilling af sæde og betjeningshåndtag. 2: Sørg for at maskinen står stabilt, brug støttebenene og frontskovlen. 3: Motoromdrejninger skal tilpasses så passende hydraulik flow er til stede. 4: Grav i passende lag så ophobning langs og ved enden udgravningen minimeres. 5: Udskuddet skal være trukket ind når skovlen løftes op for tømning. 6: Undgå at løfte højre end nødvendigt når skovlen tømmes. 7: Hav så kort mulig afstand mellem opgravnings og aftømnings sted, dog skal opgravet materiale placeres så udgravningen ikke skrider sammen se i DS : Efter tømning af skovlen strækkes armen ud samtidig med at man krøjer tilbage mod renden. 19

20 9: Inden maskinen flyttes frem nedsættes motoromdrejningerne til tomgang. 10: Kør aldrig længere frem end du kan nå der hvor du kom til. Ved at følge ovenstående sikrer man: God kvalitet i selve gravearbejdet, et lavt vibrations niveau, samt god brændstof økonomi. 20

21 Redskabsskift Skift af redskab på graveudstyret foretages efter behov så man har den rigtige skovl, eller det rigtige udstyr til den pågældende opgave. Hvis maskinen er udstyret med hydraulisk redskabsfæste bruges følgende fremgangsmåde: 1: Sænk frontskovlen og støttebenene så maskinen står stabilt. 2: Hvis der er slanger og ledninger, til udstyret, afmonteres disse, med udstyret hvilende på underlaget. 3: Placer udstyret så det er ca cm over underlaget. 4: Deaktiver redskabsfæstet så udstyret er fri, træk grave cylinderen ind, til udstyret slipper. 5: Grib udstyret der skal skiftes til, vip redskabsfæstet så det har korrekt kontakt til udstyret. 6: Aktiver redskabsfæstet. 7: Vip udstyret fra yder position til yder position for at sikre at det sidder korrekt. 21

22 Arbejde med frontskovl For arbejde med frontskovlen er der ligeledes nogle vigtige grundprincipper: 1: Brug aldrig maskinens fart til at fylde skovlen. 2: Vælg passende lavt gear, 1. eller 2. 3: Kør ind i stakken i bunden, bunden af skovlen holdes parallelt med og helt nede ved underlaget, skovl indikator anvendes for at sikre at skovlen er parallel med underlaget. 4: Når skovlen er inde i stakken løftes lidt op, så der kommer vægt på forhjulene, på den måde udnyttes trækket på forhjulene, fortsæt frem til skovlen er næsten fyldt, vip skovlen bagover. 5: Hold læsset så lavt som muligt, ca cm fra underlaget. 6: Løft ikke læsset op, inden umiddelbar nærhed af aflæsnings sted. 7: Ved aflæsning på høj vogn eller lastbil, vær opmærksom på om skovlen er over siden på køretøjet når du bakker. Tunge materialer som sten og brokker aflæsses med forsigtighed. 8: Hold læssepladsen jævn, kør aldrig hurtigere end forholdene tillader. 9: Placer køretøjet der skal læsses, så tæt på som forholdene tillader. 10: Brug maskinens laststabiliserings system, (hvis maskinen er udstyret med det), det sikrer en roligere kørsel, med færre vibrationer til følge. 22

23 Sikkerhed ved gravearbejde. (Bemærk skovlen er tabt i udgravningen, personen i udgravningen blev ramt af skovlen, mirakuløst slap han med livet i behold) Gennem tiderne er der sket mange alvorlige ulykker ved gravearbejde. Flere af disse ulykker har været med dødelig udgang. De fleste af ulykkerne er sket ved at en udgravning er styrtet sammen om den person der har opholdt sig i udgravningen. Der har også været ulykker hvor entreprenørmaskiner er kommet i kontakt med strømførende ledninger, enten i jorden eller luftledninger. Der er også sket ulykker hvor udgravninger ikke har været korrekt afmærket. Der er helt klare regler for hvordan udgravninger skal afmærkes. Mange bygherrer/ledningsejere stiller ofte krav om at det personale, der er beskæftiget ved arbejdet skal have gennemgået kurset, vejen som arbejdsplads, dette også af hensyn til egen sikkerhed. 23

24 Henvisninger DS Dansk standard 475, norm for etablering af ledningsanlæg i jord, indeholder en række bestemmelser, der tilsigter, at rør og kabler i jord etableres under hensyntagen til omgivelserne Arbejdstilsynets, At-vejledning D Gravearbejde, handler bla. om hvordan man planlægger gravearbejde og afstiver rendegrave, så arbejdet kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Arbejdstilsynets, At-vejledning D.2.23 Arbejde i forurenet jord, oplyser generelt om nødvendige overvejelser og foranstaltninger i forurenet jord så arbejdet kan udføres sikkerheds og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdstilsynets vejledninger er også tilgængelige på Branchearbejdesmiljørådet for Bygge & anlæg, BAR har udarbejdet faktablade om en lang række emner inden for Bygge og anlæg. Til undervisningen på dette kursus gennemgås: Branchevejledning om gravearbejde i nærheden af eksisterende ledningsnet Faktablad om jord og kloakarbejde Vejledningerne er tilgængelige på ded 24