Spor i byrummet efter det ældste Aarhus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spor i byrummet efter det ældste Aarhus"

Transkript

1 Spor i byrummet efter det ældste Aarhus Af Connie Jantzen Både Aarhus Domkirke og Vor Frue Kirke og -Kloster er mid delalderlige bygninger; men derudover findes der vidnesbyrd om både vikingetidens Aros og middelalderens Aarhus i gadenettet og terrænet i den indre by. Museumsinspektør, cand.mag. i mid delalderarkæologi og historie Connie Jantzen udgav 14. juni 2013 bogen Middelalderbyen Aarhus, og hun fortæller her om emnet. Aarhus er en af Danmarks ældste byer. Det ældste spor i området er ca. 20 m af en grøft, der blev etableret i begyndelsen af 800-tallet langs Aarhus Å. Grøftens fulde udstrækning eller funktion kendes ikke, men da der ikke er fundet spor efter en bebyggelse i forbindelse med grøften, har den muligvis afgrænset en handelsplads, hvor de handlende kunne slå deres telte op. Omkring midten af 800-tallet sløjfedes grøften, og på ste- En rekonstruktion af et af de grubehuse, der er fundet på hjørnet af Immervad og Skt. Clemens Torv. Vikingemuseet Aarhus. Foto Asger Christian sen. 61

2 På kortet er voldens formodede forløb indtegnet med gråt. Der har sandsynligvis også været en vold langs kysten, men dens forløb kendes ikke. Med rødt er markeret de steder, hvor der er fundet spor og bebyggelsesrester efter 800-tallets bosættelse. 1. Pustervig Torv; 2. Skt. Clemens Stræde 10 12; 3. Bispetorvet; 4. Mejlgade 8; 5. Kannikegade 14. Kortet er tegnet af Karin Poulsen, Moesgård Museum. Møllen Borrebækken meter 250 det opførtes to grubehuse, det vil sige små delvist nedgravede huse. Det vides ikke, om grubehusene var beboede hele året eller kun i handelssæsonen. Derimod var de huse med jordgravede stolper og vægge af træ, der i slutningen af 800-tallet afløste grubehusene, formentlig helårshuse og repræsenterede indledningen til en bebyggelse af mere bymæssig karakter. Husene blev i begyndelsen af 900-tallet revet ned for at give plads til den søndre del af den befæstningsvold, der blev etableret omkring et ca. 6 ha stort areal. Da der er fundet kulturlag under den vestre vold og bebyggelsesspor under den nordre, må den ældste bymæssige bebyggelse have omfattet arealet inden for volden sammen med det areal, som volden var anlagt på. Hvordan og hvor tæt bebyggelsen har været, vides ikke på nuværende tidspunkt, da arkæologerne indtil videre kun et enkelt sted på Bispetorvet har fundet et grubehus, der kan være fra 800-tallet. 800-tallets Aros har ikke direkte afsat sig spor i dagens byrum. Følger man de arkæologiske fund af den befæstningsvold og -grav, der blev anlagt omkring byen i begyndelsen af 900-tallet, får man et indtryk af størrelsen af det areal, 62

3 hvorpå Aarhus voksede frem. Da volden blev udvidet første gang i anden halvdel af 900-tallet og igen i 12/1300-tallet, og da nedlæggelsen af volden først tog sin begyndelse i slutningen af 1400-tallet, fik den på flere måder indflydelse på byens topografiske udvikling. Befæstningen af Aros Det første stykke af Skt. Clemens Stræde ned mod Immervad ligger på en del af den søndre vold. Ved et kig ned mod åen ved Stentrappen kan man få en fornemmelse af voldens yderside og højde efter den sidste udvidelse. Det samme er tilfældet længere mod syd ved Hans Skaarups Gade. I området lige før Maren Smeds Gyde drejede den søndre vold mod nord og fortsatte i den vestre vold. Den nuværende gade Volden løber langs denne volds inderside og følger dens krumning hen til Volden nr , hvor befæstningsvolden svingede mod øst og fortsatte i den nordre vold. Gaden Graven, der er anlagt dels over og dels langs den nordre voldgrav, følger voldens forløb ud mod kysten. Langs kysten kendes voldens forløb ikke. Voldens skråning ned mod åen under Skt. Clemens Stræde 10. Selvom det ikke er voldens oprindelige overflade, der ses på billedet, giver det alligevel et indtryk af, hvor stejl den var. Moesgård Museum. Ældste gadenet Igennem de sidste ca. 20 år har det i forbindelse med renovering af kloak-, vand- og fjernvarmeledningsnettet i gaderne og på torvene i den indre by været muligt for arkæologerne fra Moesgård Museum at følge arbejdet i de maskingravede grøfter og at registrere de bevarede kulturlag og gadebelægninger. Det viste sig, at flere af de nuværende gader i den indre by har deres rødder i middelalderen, og at de stort set har deres oprindelige forløb. Det drejer sig især om gaderne inden for volden: Kannikegade, hvor den ældste gadebelægning, der var fra 1100-tallet, bestod af et tyndt lag af småsten, hvilket var karakteristisk Snit gennem volden og voldgra ven på Pustervig Torv. Tegning Louise Hillman, Moesgård Museum Øst Nutidig overflade Vest Udhus 1500tal Vejlag Vold III meter 55 meter Kælder 1500tal Vold II Vold I Vold II Voldgrav o Vold III Kulturlag før vold I Voldgrav til vold III Voldgrav til vold II 63

4 Kort med kendte middelalderlige gader og torve. Tegning Karin Poulsen, Moesgård Museum. Fig. 6: Kort med kendte middelalderlige gader og torve De røde er arkæologisk påviste gader og torve. 1 Kannikegade 2 Domkirkeplads 3 Rosensgade 4 Mejlgade 5 Skolegade 6 Studsgade 7 Lille Torv 8 Immervad 9 Vestergade 10 Guldsmedgade 11 Store Torv 12 Klostergade 13 Gl. Munkegade 14 Graven 15 Volden 16 Badstuegade De grønne er forsvundne men arkæologisk påviste gader. 17 Frue Kirkerist 18 Tangen 19 Rosensgade De sorte er gader der kendes fra skriftlige kilder. 20 en kørevej 21 Stræde langs åen meter 250 for de ældste gadebelægninger i byen. Gaden Domkirkeplads nord for Domkirken synes at være anlagt omkring 1100, og gaden har stadig sit oprindelige forløb og den oprindelige længde. I en skriftlig kilde fra 1501 omtales Rosensgade, men de arkæologiske undersøgelser viste, at gaden var anlagt samtidig med Domkirkeplads. I Rosensgade afløste belægninger af mindre sten hinanden frem til 1330-erne. Herefter bestod gadebelægningerne af mere regulære brolægninger af større sten lagt i afretningslag af sand. Det viste sig også, at den nuværende Rosensgade har samme forløb, som da den blev anlagt; men i senmiddelalderen fortsatte gaden fra Mejlgade og ud mod kysten. Både Domkirkeplads og Rosensgade munder ud i Mejlgade, der i middelalderen blev kaldt Medelgade. På stræknin- 64

5 gen fra Domkirkeplads og hen til nr. 7, hvor gaden gennem en port i volden fortsatte mod nord, stammede det ældste gadelag af ral og småsten ligeledes fra 1100-tallet. På strækningen kan ældre gadelag være gravet væk, da det ældste stenlag flere steder lå direkte på undergrunden. Uden for volden fortsatte Mejlgade, men på strækningen hen til Nørreport syntes de ældste gadelag at være yngre, men også her kan de ældre gadebelægninger være gravet af. Fra Skolegyde fortsætter Mejlgade ned til åen i Skolegade. Strækningen ned til Kannikegade har i dag det oprindelige forløb og blev anlagt i eller 1100-tallet. Derimod havde fortsættelsen af gaden ned til åen tilsyneladende et andet forløb end i dag. Nord for volden hører Studsgade også til 1100-tallets gadenet. Det nuværende Klostertorv var indtil 1930 erne bebygget, og syd for bebyggelsen løb gaden Frue Kirkerist. Gadens ældste belægning af småsten og dyreknogler var formentlig udlagt i 1100-tallet. Frue Kirkerist, der mundede ud i den nuværende Guldsmedgade, fortsatte sandsynligvis oprindeligt mod øst til en port i vestvolden og videre ad Rosensgade inden for volden. Mod vest førte Frue Kirkerist hen til Skt. Nikolaj Domkirke, byens første domkirke, hvoraf krypten endnu er bevaret under Vor Frue Kirke. Gaden fortsatte muligvis mod vest og var den ældste indfaldsvej til byen fra vest. Boligkarreén med gaderne Frue Kirkerist til venstre og Tangen til højre ligger på nuværende Klostertorvet. Foto omkring Den Gamle By. 65

6 På det ældste prospekt over Aar hus fra o ses Borgporten som en teglstensbygning med tårn og trappegavle i alle fire verdens hjørner. Portbygningen blev stående efter at vestvolden blev nedlagt i begyndelsen af 1500-tallet og blev først revet ned i Den Gamle By. 66 Udbygning af gadenettet I 1200-tallet finder der en markant udbygning af infrastrukturen sted. Det indledes med, at det sumpede område, der tjente som voldgraven mod vest, og som strakte sig helt hen til Vestergade 6, blev tørlagt. Herefter blev et torv anlagt med en form og udstrækning, der svarer til det nuværende Lille Torv. Med torvet som udgangspunkt blev Immervad, der førte ned til åen, og Vestergade, der blev det nye hovedstrøg mod vest, anlagt. Guldsmedgade, der forbandt det nye torv med Klostergade, synes først at få en belægning af småsten omkring 1300-tallet. Den næste etape var anlæggelsen af Store Torv, der i anden halvdel af 1200-tallet fik den udformning, det har den dag i dag. Som ovenfor nævnt blev befæstningsvolden udbygget endnu engang i 12/1300-tallet, så for at skabe forbindelse mellem de to nye torve blev der opført en portbygning i volden. Bygningen lå ud for den arkade, der går gennem det store bygningskompleks fra 1915, der bærer navnet Borgporten, et navn, der kan følges tilbage til en kilde fra Efter anlæggelsen af Vestergade og efter opførelsen af fløjene til Dominikanernes kloster, det nuværende Vor Frue Kloster, i anden halvdel af 1200-tallet afskar Frue Kirkerists videre forløb mod vest, mistede gaden sin betydning. I stedet blev der tilsyneladende anlagt en ny gade, Tangen, som løb langs det nuværende Klostertorvets nordside. Ved anlæggelsen af Klostertorvet indgik Tangen sammen med

7 Frue Kirkerist i torvearealet, og gaderne kom på den måde til at bestemme torvets form. Tangen fortsatte mod vest i Klostergade, der mod øst fortsatte hen til den nuværende Graven. Klostergades ældste gadebelægning synes at være fra 1300-tallet. Samtidig med Klostergade synes Guldsmedgade, der forbandt Klostergade med det nye torv, og Gl. Munkegade at få en belægning af småsten. Gader efter voldens nedlæggelse Der opstod flere nye gadeforløb, efterhånden som befæstningen blev opgivet, og de sidste voldgrave blev fyldt op med affald og gødning fra byens stalde. Det vides ikke med sikkerhed, hvornår gaden Graven blev anlagt. I en række skriftlige kilder fra nævnes paa Graffuen i forbindelse med angivelsen af beliggenheden af et hus, en grund og en gård, hvilket betyder, at det er gaden og ikke voldgraven, som Graven skylder sit nuværende navn. I Badstuegade kunne de registrerede gadelag ikke dateres. Da den ældste belægning var anlagt på den opfyldte voldgrav, kunne gaden først være anlagt efter at befæstningen var nedlagt i slutningen af 1400-tallet eller begyndelsen af 1500-tallet. Navnet Badstuegade kan ikke føres tilbage til middelalderen, men henviser til den middelalderlige badstue, der lå i gården til hjørneejendommen Lille Torv 2. De ældste gadelag i gaden Volden, der løb langs befæstningsvoldens inderside, har desværre ikke været mulige at datere. Men belægningen syd for Rosensgade var anlagt direkte på undergrunden og havde samme karakter som i Rosensgade, hvilket kunne indikere, at denne strækning af Volden havde sluttet sig til Rosensgades ældste gadebelægning fra 1100-tallet. På strækningen nord for Rosensgade lå gadelagene på et tykt lag fyld fra volden, hvilket kunne tyde på, at belægningen først er lagt ud efter, at volden er nedlagt. Volden langs åen blev i 1477 inddraget i gadenettet, da Christian I gav byens borgmestre og råd lov til at bebygge den søndre vold ud mod åen fra broen ved Immervad til den søndre port. Dog skulle der gives plads til en kørevej mellem den eksisterende og den nye bebyggelse, ligesom der også skulle anlægges et stræde langs åen. Den omtalte kørevej er formentlig den gade, der i dag kendes som Skt. Clemens Stræde og som oprindelig fortsatte mod øst parallelt med Et udsnit af den smukt bro lagte senmiddelalderlige del af Rosensgade, der løb øst for Mejlgade. Til højre ses den rendesten, der løb midt i gaden. Foto Moesgård Museum. 67

8 Kannikegade ned til Skolegade. Det omtalte stræde langs åen blev til den senere Ågade, der er den nuværende Åboulevard langs nordsiden af den genåbnede å. 1 På trods af at der gennem årene efter middelalderens slutning er sket mange forandringer i Aarhus, så har de mange arkæologiske undersøgelser vist, at det overordnede gadenet med de centrale torve, Lille Torv og Store Torv, stort set er uforandret siden dets anlæggelse i middelalderen. Noter 1. For yderligere læsning henvises til Connie Jantzen: Middelalderbyen Aarhus, English summary In the centre of Aarhus there are still signs of the Viking town of Aros and the mediaeval Aarhus in the terrain and the street plan. Skt. Clemens Stræde runs along the top of the southern part of the earth fortifications, which were built early in the 10th century around the urban development that began in the 9th century. The positions of the western and northern embankments are reflected in the streets called Volden (the earthworks) and Graven (the moat). Archaeological studies of the street system have shown that Kannikegade, Domkirkeplads, Rosensgade, the southern section of Mejlgade and Studsgade existed in the 12th century, and to a large extent follow the same routes today. Lille Torv and the adjoining streets, Vestergade, Immervad and Guldsmedgade, and Store Torv took on the extent and the courses that can be seen today during a major expansion of the street plan in the second half of the 13th century. Finally, the northern section of Åboulevarden and the streets Volden and Graven were laid out as the earth fortifications were removed at the end of the 15th century and beginning of the 16th. 68

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier Forelæsning den 14. februar 2013 Lektor Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv Rom - byarkæologi tolkning af spor

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

KBM 2366 Vestergade 29-31

KBM 2366 Vestergade 29-31 KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber

Læs mere

FJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard

FJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Museums

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid ROM 2265 Foldager Glim sogn Sømme herred Københavns amt Stednr. 020402 I forbindelse med at firmaet Kongstrup

Læs mere

EXNER VIKINGERNES AROS NYT VIKINGE OPLEVELSESCENTER OG IN-SITU MUSEUM UNDER SKT. CLEMENS TORV MOESGÅRD MUSEUM IDEOPLÆG NOVEMBER 2009

EXNER VIKINGERNES AROS NYT VIKINGE OPLEVELSESCENTER OG IN-SITU MUSEUM UNDER SKT. CLEMENS TORV MOESGÅRD MUSEUM IDEOPLÆG NOVEMBER 2009 MOESGÅRD MUSEUM VIKINGERNES AROS NYT VIKINGE OPLEVELSESCENTER OG IN-SITU MUSEUM UNDER SKT. CLEMENS TORV IDEOPLÆG NOVEMBER 2009 EXNER EXNERS TEGNESTUE A/S AROS betyder Åens munding, og er vikingetidens

Læs mere

I N D L E D N I N G O G F O R S K N I N G S O V E R S I G T 2. Indledning 3. Forskningsoversigt 4

I N D L E D N I N G O G F O R S K N I N G S O V E R S I G T 2. Indledning 3. Forskningsoversigt 4 Indhold I N D L E D N I N G O G F O R S K N I N G S O V E R S I G T 2 Indledning 3 Forskningsoversigt 4 1. DEL M I D D E L A L D E R E N S B Y P L A N E R 6 Indledning til middelalderens byplaner 7 Den

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.

Læs mere

1. Hus fra yngre stenalder

1. Hus fra yngre stenalder . Hus fra yngre stenalder ca. 400 før Kristus Dette hus er det ældste, der blev fundet i. Det er fra overgangen mellem enkeltgravstid og dolktid, ca. 400 f. Kr. Huset er ca. m langt og m bredt. Det er

Læs mere

KBM 4002 Torvegade. Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.: 2012-7.23.02-0095

KBM 4002 Torvegade. Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.: 2012-7.23.02-0095 KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT KBM 4002 Torvegade Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.: 2012-7.23.02-0095 C.W. Eckersberg.

Læs mere

OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005

OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005 OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005 Af Museumsinspektør Karl Brix Zinglersen Opgravningen foregik bag Allégade 73 i det smalle stykke af matriklen op til nabobygningen.

Læs mere

Der er to gader i Slangerup

Der er to gader i Slangerup Ejegod Tidende 1.09, s. 10-16 14/02/09 12:46 Side 2 10 Skt. Nikolaj Kirke og Vor Frue Kloster Stig Colbjørn Nielsen Der er to gader i Slangerup midtby, der er væsentlig yngre end de øvrige. Det er Svaldergade

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr.

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af KLOSTERVANG 20, Roskilde Domsogn ROM 2776 Stednr. 020410-220 KLOSTERVANG 20 Affaldsgrube m.v. Middelalder Matr.nr. 104k af Roskilde Bygrunde Roskilde Domsogn

Læs mere

Arkæologisk Forundersøgelse

Arkæologisk Forundersøgelse Arkæologisk Forundersøgelse KNV00163, Gørslev Voldsted Sogn: Gørslev Herred: Bjæverskov herred Amt: Roskilde Amt, (Tidligere Præstø Amt) Stednr.: 050103 Sb.nr.: 1 Indholdsfortegnelse Abstract Undersøgelsens

Læs mere

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi

Læs mere

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby SIM 5/2010 motorvejen Hårup-Låsby Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Etape 8 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby Deletape:Nyløkkevej SB

Læs mere

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 1 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 3 Perspektivering... 4 Oversigtstegning Tidstavle med

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr.

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr. Beretning om undersøgelse af træstolper fremkommet ved gravearbejde i Salten Å syd for Gammel Rye, i forbindelse med etablering af en ny stibro over åen. Journalnummer: SIM j. nr. 1/2003 Rye Bro Sted:

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

Beretning. FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr. 15.03.11 (RAS P.

Beretning. FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr. 15.03.11 (RAS P. Beretning FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr. 15.03.11 (RAS P.3653/0-000) Indholdsfortegnelse Resumé side 2 Undersøgelsens forhistorie

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Nyborg Slot 1200-1600

Nyborg Slot 1200-1600 Nyborg Slot 1200-1600 Rapport om de arkæologiske undersøgelser 2009-2014 14.01.2015 Claus Frederik Sørensen I forbindelse med projekt Kongen kommer og kommende byggeplaner på Slotsholmen er hermed udarbejdet

Læs mere

Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune

Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune J.nr. HØM 295 KUAS j.nr. FOR 2003-2123-0105 Sb.nr. 010411-83 Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune Den arkæologiske udgravning 2006 Ole Lass Jensen Hørsholm Egns Museum Maj 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rådhuspladsens historie

Rådhuspladsens historie Rådhuspladsens historie I middelalderen løb bymuren med Vesterport omtrent der, hvor vi finder Vester Voldgade i dag. Det er bymurens placering i forhold til byen, der er afgørende for, den plads der senere

Læs mere

Det ældste Århus ca. 770 1200

Det ældste Århus ca. 770 1200 Hans Skov Det ældste Århus ca. 770 1200 Århus eller Aros, som er det gamle navn for Århus, er Danmarks tredje ældste by efter Ribe og Hedeby. Langs Århus Å s nordbred, tæt på åmundingen ud mod Århusbugten,

Læs mere

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 Udkast til rapport fra prøvegravning forud for byggeri af maskinhus Udført d. 14-15.

Læs mere

FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg

FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg Hadbjerg sogn, Galten Herred Stednr. 14.03.02. Bygherrerapport Indhold Indledende tekst... 2 IAbstract... 2 Administration... 2 TTU... 3 Målestystem... 3 Øvrigt... 3 Metode...

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

SIM 50/2008 Motorvejen Pankas/Funder Peter Mohr Christensen

SIM 50/2008 Motorvejen Pankas/Funder Peter Mohr Christensen Staderapport for etape 3 Perioden 18/5 til 15/6 2009 For forundersøgelse af Journalnr.: SIM 50/2008 Sb. nr. 13.03.03-204 KUAS j.nr.: 2008-7.24.02/SIM-0018 Sted: motorvejen Pankas-Funder Matr. nr.: 2s Funder

Læs mere

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996.

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996. Sorø Amts Museum Al'IuøaIogllkAtlIslng ftiiiundaiii""tt. 5110. 4220Korør M.: 5S Rapport over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og

Læs mere

Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg

Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Kulturmiljø nr. 5 Tema Anlæg ved kysten Emne (-r) Fyr og befæstningsanlæg fra 2. verdenskrig Sted/Topografi Hirtshals ligger på et 15-20 meter højt plateau, der falder

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Skalhøje II Kogegrubefelt samt bebyggelse fra sen stenalder og yngre bronzealder J.nr. ÅHM 5684 Januar 2016 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99

Læs mere

Christianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt

Christianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT 2013 Wildersgade 7 Christianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt KBM 2148 København set fra Amager ca. 1587, inden

Læs mere

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om den arkæologiske udgravning forud for byggemodning af område vest for Københavns lufthavn ved Tømmerupvej

Læs mere

Borret - Kongens Bakker projektet - April 2014

Borret - Kongens Bakker projektet - April 2014 Borret - Kongens Bakker projektet - April 2014 1 Borret - Kongens Bakker projektet - April 2014 Indledning Den 9. juni 2013 henvendte Steen Agersø sig til Øhavsmuseet med et forslag om at foretage en metaldetektorafsøgning

Læs mere

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

Udeservering. live with Aarhus. Aarhus Kommune har en vision om, at vores by skal være en god by for alle.

Udeservering. live with Aarhus. Aarhus Kommune har en vision om, at vores by skal være en god by for alle. Udeservering Aarhus Kommune har en vision om, at vores by skal være en god by for alle. Denne vision når vi bl.a. ved at have et bæredygtigt byrum, som inviterer til et unikt og mangfoldigt byliv. Den

Læs mere

Nibevej blev rettet ud 1969 Skrevet af Niels Nørgaard Nielsen med god hjælp fra Villy Gregersen

Nibevej blev rettet ud 1969 Skrevet af Niels Nørgaard Nielsen med god hjælp fra Villy Gregersen Nibevej blev rettet ud 1969 Skrevet af Niels Nørgaard Nielsen med god hjælp fra Villy Gregersen Fra gammel tid lå gårdene i landsbyerne hvad vi nu om dage nærmest vil kalde hulter til bulter. Ville man

Læs mere

Udgravningsberetning. RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding

Udgravningsberetning. RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding Udgravningsberetning RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding RSM 10.007. Undersøgelsesområdet set fra syd, med igangværende tildækning af søgegrøfter. Foto: Torben Egeberg.

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Dejret Emne: Landsby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Dejret Dejret ligger højt i et frugtbart

Læs mere

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: Damhusengen: Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580340 Damhusengen er beliggende i kommunens nordlige del, mellem Damhussøen og Krogebjergparken. Vestsiden af engen løber i skellet til

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Kommissorium for Gl. Havn

Kommissorium for Gl. Havn Trafik- og Vejafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Dato: 12. maj 2010 Sagsnr.: 201001613-15 Kommissorium for Gl. Havn Indledning I forbindelse med budgetforhandlinger

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse

Læs mere

- Billedanalyse og - Ribes historie som Danmarks ældste by

- Billedanalyse og - Ribes historie som Danmarks ældste by Når I arbejder med billederne her, kommer I både omkring: - Billedanalyse og - Ribes historie som Danmarks ældste by Hvis I går rundt i Ribe i dag, kan I finde alle de steder, som kunstnerne har malet,

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

Søbæk græsmølle, Mørdrup Mellemvang fra år ca. 1550

Søbæk græsmølle, Mørdrup Mellemvang fra år ca. 1550 Søbæk græsmølle, Mørdrup Mellemvang fra år ca. 1550 Af Arkitekt MAA Jan Arnt, juni 2005 Fund af gamle lejesten og akselsten er måske rester fra den gamle Sobechis Mølle og nye undersøgelser af de topografiske

Læs mere

Børn i byen Fire workshops for børn og unge op til 14 år

Børn i byen Fire workshops for børn og unge op til 14 år Børn i byen Fire workshops for børn og unge op til 14 år Uge 28-31: Mandag den 6/7 Fredag den 31/7 2009 2017Aarhus European Capital of Culture 2017 Aarhus European Capital of Culture Børn i byen workshops

Læs mere

Gågade på vej i 1974-kvarteret

Gågade på vej i 1974-kvarteret Gågade på vej i 1974-kvarteret Berit Guldmann Andersen Gågaderne blev almindelige i begyndelsen af 1970 erne, og i 1974 havde de fleste købstæder af en vis størrelse mindst en gågade. Det er baggrunden

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.

Læs mere

Cykelparkeringsplan for Århus

Cykelparkeringsplan for Århus Forfattere: Pablo Celis, Civilingeniør, Århus Kommune pace@aarhusdk Kresten Madsen, Trafikplanlægger, COWI A/S krma@cowidk Århus Kommune har i samarbejde med COWI A/S udarbejdet en Cykelparkeringsplan

Læs mere

SBM1131 Kalbygård grusgrav

SBM1131 Kalbygård grusgrav SBM1131 Kalbygård grusgrav Kulturhistorisk rapport Figur 1; Vue over udgravningsfeltet og grusgraven. Set fra Ø. Foto: MSB Låsby sogn, Gjern herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.01.06. Sb.nr. 21.

Læs mere

Oversigtskort. Luftfoto med søgegrøfterne omkring Dybdal. Kilde: Muse um, Arkæologi. Kort over Hostrup Strandpark. Kilde: Arkæologisk Afdeling

Oversigtskort. Luftfoto med søgegrøfterne omkring Dybdal. Kilde: Muse um, Arkæologi. Kort over Hostrup Strandpark. Kilde: Arkæologisk Afdeling Bygherrerapport Undersøgelse af diverse gruber og stolpehuller i forbindelse med separatkloakering i området omkring Hostrup Strandpark og Lem. Sagsinfo SMS 1231 Hostrup Strandpark Stednr. 13.10.04-121

Læs mere

Vikingetiden lang udgave

Vikingetiden lang udgave 1 Domkirken Byggeriet af domkirken blev først påbegyndt i 1200-tallet, hvilket var langt senere end vikingetiden, som tidsfæstes fra år 793 til år 1066. Til gengæld var der på området her, hvor i dag domkirken

Læs mere

Der er registreret en del oldtidslevn i området, bl.a. jernalderlandsbyer og gravhøje fra bronzealderen i området (se fig. 1).

Der er registreret en del oldtidslevn i området, bl.a. jernalderlandsbyer og gravhøje fra bronzealderen i området (se fig. 1). Beretning FHM 4330 Højspændingsmaster Trige Nord, Hæst by matr. nr. 9e og 9c, Trige sogn, stednr. 15.06.07 og Spørring by matr. nr. 20a, 19i, 19h, 11a og 52, Spørring sogn, stednr. 15.06.05 begge i Vester

Læs mere

Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20. Holbæk Havn. Visionsplan

Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20. Holbæk Havn. Visionsplan Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20 Holbæk Havn Visionsplan Kontaktgruppen for havnens beboere Visioner, idéer og forslag. Juni 2013 Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 2 af 20 Krags Brygge bør føres igennem.

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Nørregade 25, Aalborg 1500-tals boligindretning J.nr. ÅHM 6483 Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk April 2015 Ved Christian Klinge

Læs mere

Bygherrerapport RSM 10.001, Brejninggård I. Figur 1: Luftfoto af undersøgelserne ved Brejninggård 07/07 2008.

Bygherrerapport RSM 10.001, Brejninggård I. Figur 1: Luftfoto af undersøgelserne ved Brejninggård 07/07 2008. Bygherrerapport RSM 10.001, Brejninggård I. Figur 1: Luftfoto af undersøgelserne ved Brejninggård 07/07 2008. Udarbejdet af Esben Schlosser Mauritsen, Ringkøbing-Skjern Museum 2008 Bygherrerapport RESUME:

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Bjerreskovparken. bo i din egen park i Ribe

Bjerreskovparken. bo i din egen park i Ribe Bjerreskovparken bo i din egen park i Ribe Skovområdet mod øst bliver en god tumleplads for børn i alle aldre. Der er masser af mulighed for, at du kan være med til at skabe et godt oplevelsesmiljø for

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.

Læs mere

E Svenstruplaug Lokal udviklingsplan 2010-2020 Historie Fokuspunkter Handling o

E Svenstruplaug Lokal udviklingsplan 2010-2020 Historie Fokuspunkter Handling o E Svenstruplaug Lokal udviklingsplan 2010-2020 Historie Fokuspunkter Handling o Indledning... 2 Historie... 2 Fokuspunkter:... 4 Handlinger:... 4 Afslutning... 5 Indledning Med denne udviklingsplan ønsker

Læs mere

Byens gulv Byrummets udvikling og layout igennem vikingetid og middelalder, især i Ribe

Byens gulv Byrummets udvikling og layout igennem vikingetid og middelalder, især i Ribe Byens gulv Byrummets udvikling og layout igennem vikingetid og middelalder, især i Ribe Morten Søvsø, museumsinspektør Sydvestjyske Museer Fænomenet BY kom til Norden omkring år 700 med Ribes grundlæggelse

Læs mere

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 21. januar 2015

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 21. januar 2015 Til Informationsmøde om Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet 29. januar 2015 Fra Kvæsthusselskabet og Sankt Annæ Selskabet ddd Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 21. januar 2015 Kvæsthusselskabet

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

SIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard

SIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard Langsø Journalnummer: SIM 22/2011 Sted: Silkeborg Langsø Sted og SB nr. 16.01.08-11 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/SIM-0006 Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Silkeborg Matr. nr.:171a, 173, 175a og 177

Læs mere

Melgaard i Storvorde 500 års gårdshistorie

Melgaard i Storvorde 500 års gårdshistorie Af Christian Klinge Melgaard i Storvorde 500 års gårdshistorie Nordjyllands Historiske Museum udgraver sjældent bebyggelse fra middelalderens landsbyer. Men vinteren 2014/15 var en undtagelse, da museet

Læs mere

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder 1 Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder Martin Mikkelsen, Mikkel Kieldsen, Kamilla F. Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 38 Bygherre: Kristian Kjær ISBN 978-87-87272-80-3

Læs mere

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen.

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. 1 Bækkemonumentet / Klebæk Høje Et spændende og smukt fortidsminde ved

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Sag nr. 12/13699 Tobøl d 26.05.2013

Sag nr. 12/13699 Tobøl d 26.05.2013 1 Sag nr. 12/13699 Tobøl d 26.05.2013 Da sagen nu skal gå om, vil vi udover vores første ansøgning, med de gener, ulemper og groft krænkelse af privatlivets fred, som vi har af vejens brugere, gerne komme

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Transformation af Gl. Estrup vandmølle Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige

Læs mere

ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42.

ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. ØFM 435 K15 ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. KUAS nr. -7.24.02/KTM-0001 Beretning for boreprøver samt efterfølgende forundersøgelse

Læs mere

Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder.

Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er det 48 sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Af Stine A. Højbjerg Budolfi kirkegård og et forsvundet stræde Forbipasserende

Læs mere

PROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort

PROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort PROGRAM 31 Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort Udarbejdet af Uddannelses Udviklings Afdelingen I samarbejde med Forsvarets Gymnastikskole Målbeskrivelse. Efter gennemgang af programmet

Læs mere

Debat. Bodil Møller Knudsen: Boder*

Debat. Bodil Møller Knudsen: Boder* Debat Bodil Møller Knudsen: Boder* Hidtidige definitioner og beskrivelser a f boder I de middelalderlige skriftlige kilder og i den litteratur, som om handler middelalderbyernes topografi, socialtopografi

Læs mere

Forslag til ny bebyggelse bag det Gl. Varmeværk i Odder

Forslag til ny bebyggelse bag det Gl. Varmeværk i Odder Forslag til ny bebyggelse bag det Gl. Varmeværk i Odder Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur samt Miljøforeningen i Odder, marts 2005 Alle byens

Læs mere

FHM 5316 Store Torv 1 Århus købstad, Århus domsogn Hasle herred, Århus amt Stednr.: Bygherrerapport/Beretning

FHM 5316 Store Torv 1 Århus købstad, Århus domsogn Hasle herred, Århus amt Stednr.: Bygherrerapport/Beretning FHM 5316 Store Torv 1 Århus købstad, Århus domsogn Hasle herred, Århus amt Stednr.: 15.03.11 Bygherrerapport/Beretning Grøftens placering på Store Torv. Mod øst ses domkirken, - byens første teglstensbyggeri,

Læs mere

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder 1 Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder Sidsel Wåhlin og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2008 Bygherrerapport nr. 25 Bygherre: Poul Justesen, Randrup Mølle 2 Indledning

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby

Staderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby Staderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby deletape Askhøjvej SB Stednummer: 160105-270 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/SIM-0007

Læs mere

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde.

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde kulturmiljø beskrivelse og fotos 2011 Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde er opkaldt efter kilden, der udsprang tæt ved hovedbygningen (tv). Hovedbygningen er oprindeligt

Læs mere