Klynger og innovationsnetværk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klynger og innovationsnetværk"

Transkript

1 Klynger og innovationsnetværk I forbindelse med den kommende klynge- og netværksstrategi har Styrelsen for Forskning og Innovation sammen med Netmatch påbegyndt en kortlægning af de danske klynger og innovationsnetværk. Nærværende samling giver et overblik over de mange klynger og netværk i Danmark. De har selv bidraget med beskrivelsen af deres virkeområde og aktiviteter. Tilsammen dækker deres aktivitetspalet bredt en lang række fagområder. Fælles for de beskrevne klynger og netværk er, at: de har et formål om at skabe vækst og videnbaseret udvikling for en erhvervsgruppe med et fagfællesskab de har en aktiv og central deltagelse af triple helix aktører, dvs. både virksomheder, videninstitutioner og offentlige aktører/civilsamfundet de har etableret en organisering af klyngen/aktiviteterne, der har ressourcer til at udbyde services og aktiviteter for deltagerne, og der sigter på en langsigtet/vedvarende indsats Ud over de beskrevne heri eksisterer mange andre netværk i Danmark samt mange spirende klynger og netværk, der bliver interessante at følge de kommende år. Dermed er nærværende samling ikke udtømmende, men en oversigt der løbende kan opdateres og føres ajour.

2 ENERGI BIOREFINING ALLIANCE... 4 EnergyVision... 6 FleksEnergi... 8 Hub North Innovationsnetværket Offshore Center Danmark Innovationsnetværket VE-Net Innovationsnetværket for Biomasse - INBIOM ipower Køleklyngen KVCA Lean Energy Cluster BYGGERI InnoBYG - Innovationsnetværket for energieffektivitet og bæredygtigt byggeri SmartCity Nordjylland MILJØ Copenhagen Cleantech Cluster Danish Water Services Danish Water Forum Innovationsnetværk for Miljøteknologi - Inno-MT Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark Partnerskabet Vand i byer FØDEVARER FoodNetwork inspire VIFU - Videncenter for fødevareudvikling INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Animation Hub BrainsBusiness ICT North Denmark InfinIT Innovationsnetværk for it SERVICE CFIR - Copenhagen Finance IT Region Innovationsnetværk for Marked, Kommunikation og Forbrug Service Platform

3 OPLEVELSESØKONOMI OG TURISME InViO - Innovationsnetværk for Videnbaseret Oplevelsesøkonomi PRODUKTIONSTEKNOLOGI, NYE MATERIALER OG DESIGN CenSec DAMRC Innovationsnetværket AluCluster Innovationsnetværk for Dansk Lydteknologi Innovationsnetværket Dansk Lysteknologi - DANSK LYS Innovationsnetværket Livsstil - Bolig & Beklædning Innovationsnetværket PlastNet Innovationsnetværket Robocluster Mechatronics Cluster Denmark (MCD) Stålcentrum SUNDHED/MEDICO BioMed Community Innovationsnetværket for biosundhed - Biopeople Medico Innovation Medicon Valley Alliance (MVA) MedTech Innovation Center, Fonden MTIC Partnerskabet Lev Vel UNIK Innovative løsninger til kronisk syge Welfare Tech TRANSPORT Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) Green Ship of the Future Insero E-Mobility Transportens Innovationsnetværk

4 BIOREFINING ALLIANCE Det er foreningens formål som ideel forening for samarbejdspartnere og medlemskredsen af virksomheder, organisationer og offentlige institutioner m.fl.: At medvirke til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark gennem udvikling af nye teknologier til bioraffinering At accelerere udviklingen af de løsninger, der kan styrke Danmarks position inden for bioraffinering og dermed bidrage til en bæredygtig transformation fra det fossilbaserede til det fossil uafhængige samfund At udvikle Danmark som centrum for udvikling og demonstration af ny jordbrugsteknologi, bioraffineringsteknologi samt produktion og anvendelse af nye materialer At medvirke til at gøre danske virksomheder til foretrukne samarbejdspartnere for andre virksomheder og forskningsinstitutioner indenfor bioraffinering At varetage danske politiske interesser inden for bioraffinering i Danmark, Europa og globalt i samarbejde med andre organisationer At være omdrejningspunkt for danske aktører inden for bioraffinering gennem kommunikation og netværksskabende aktiviteter Konferencer og arrangementer I juni 2012 lancerede BioRefining Alliance den første danske strategi for det biobaserede samfund: Danmark i det Biobaserede Samfund vil vi være kunder eller producenter? Fremadrettet vil alliancen arrangere, deltage i og være partner ved forskellige arrangementer og konferencer om det biobaserede samfund og biobaserede produkter. Dialog mellem politikere Dialog mellem danske og europæiske politikere om fremme af bioøkonomi og integreret bioraffinering. Analyser og rapporter BioRefining Alliance faciliterer og deltager som partner i analyser og rapporter om det biobaserede samfund. Senest +10 mio. tons planen fra juli 2012, som belyser mulighederne for øget dansk produktion af bæredygtig biomasse til bioraffinaderier. Netværk BioRefining Alliance fungerer som samlingspunkt for netværk mellem relevante danske og internationale stakeholdere, både stat og kommercielle partnere, inden for bioraffinering og produktion af biomasse. Alliancen arbejder desuden med at knytte virksomheder og offentlige videninstitutioner sammen. Kommunikation BioRefining Alliance sikrer kommunikation og branding af danske styrkepositioner indenfor bioraffinering og den fælles vision om at optimere den samlede værdikæde på grundlag af bæredygtighed og respekt for biodiversiteten. 4

5 AKTØRER/SAMAREBJDSPARTNERE Relevante danske virksomheder og brancheforeninger, grønne organisationer, offentlige videninstitutioner, stat og kommuner samt forskningsfonde. ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER Foreningen BioRefining Alliance består af de fire stiftere DONG Energy, Novozymes, HaldorTopsøe og Landbrug & Fødevarer. I den kommende periode vil alliancen optage flere medlemmer. Det biobaserede samfund, bioraffinering, bioøkonomi, biomasse, 2G biobrændstoffer, biobaserede materialer, bæredygtighed, grøn omstilling, fossilfrit samfund. Direktør Anne Grete Holmsgaard Tlf E mail: Sekretariat Direktionssekretær Sidsel Washuus Tlf Læs mere på: 5

6 EnergyVision EnergiVision er en nordjysk energiplatform med deltagelse af Aalborg Universitet, Region Nordjylland, de nordjyske kommuner samt en lang række nordjyske virksomheder beskæftiget inden for energiområdet. Vidensopbygning Kortlægningsaktiviteter En udtømmende kortlægning af Nordjyllands erhvervsliv samt forsknings- og udviklingsenheder på energiområdet skal danne basis for en lang række af EnergyVisions øvrige aktiviteter. For at muliggøre flere vidensopbyggende aktiviteter har EnergyVision endvidere fået udarbejdet energiregnskaber for hver af de nordjyske kommuner samt regionen. Kompetenceopbygning I samarbejde med Aalborg Universitet, PlanEnergi og Samsø Energiakademi har EnergyVision gennemført kurser i strategisk energiplanlægning for de nordjyske kommuner. Kursusrækken fokuserede på at kompetenceudvikle kommunale energiplanlæggere, dels i forbindelse med udarbejdelse og håndtering af energiregnskaber, dels i forbindelse med implementering af energiplaner i kommunerne Omstillingsscenarier Der iværksættes en analyse af omkostninger og effektivitet af en bred vifte af eksisterende muligheder til nedbringelse af CO 2 -udledninger fra husholdninger, industri, handel, transport og det offentlige. Analysen undersøger de dermed forbundne investeringsbehov, det finansielle afkast, CO 2 -besparelser og konsekvenser for økonomien og beskæftigelsen. Innovation Fokusnetværk EnergyVision medvirker til at opstarte værdikædebaserede (ofte triple helix-organiserede) fokusnetværk inden for energisektorer, hvor disse ikke findes, og supplerer eksisterende netværk inden for de udpegede fyrtårne med praktiske ressourcer. I regi af netværkene afholdes workshops og events med fokus på innovation på tværs af værdikæden. EnergyVisionaries EnergyVision udpeger et panel af nøglepersoner i den nordjyske energibranche, personer med særlige visioner for energiområdet, EnergyVisionaries. Nøglepersonerne mødes til forskellige sessions, hvor de på udfordrende og udviklende vis stilles over for problemstillinger, som de finder innovative løsninger på. Åbent Universitet EnergyVision afholder branchespecifikke Åbent Universitet-arrangementer, hvor virksomheder fra en bestemt energibranche præsenteres for mulighederne i forskellige samarbejder med AAU. Dette kan fx foregå i samarbejde med eksisterende netværk, klynger eller brancheforeninger. 6

7 Branding Brandingstrategi I samarbejde med Conexia PR og en række nøglepersoner indenfor energiområdet i Nordjylland har EnergyVision udarbejdet en strategi for branding af nordjyske energikompetencer. I kommunikationsstrategien er planlagt forskellige konkrete profilerings-initiativer, der løbende vil blive realiseret. Fyrtårne I brandingstrategien er udpeget en række særlige nordjyske styrkepositioner indenfor energiområdet. For hver af disse styrkepositioner vil der blive udarbejdet en fyrtårns -strategi, der udstikker retningen for en række forskellige kommunikationsaktiviteter. Hvert enkelt fyrtårn vil tage udgangspunkt i et nyt eller det eksisterende netværk omkring styrkepositionen. AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE Aalborg Universitet, Region Nordjylland, Nordjyske Kommuner, virksomheder inden for energiområdet, erhvervsfremmeorganisationer INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE University of Oslo, OREEC, Oslo Teknopol, Forskningsparken Oslo Innovation Center, Stavanger University ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER 74 Vindenergi, Solenergi, Geotermi, Bølgekraft, Biogas, Biomasse, Energioptimering, Energineutralt byggeri, bæredygtige energisystemer, bæredygtig transport For yderligere information, kontakt venligst: Projektkoordinator Esben Ahlmann Hjuler Tlf Projektkoordinator Lene Horn, Tlf Læs mere på: 7

8 FleksEnergi - Innovativt netværk for fleksibel fjernvarme FleksEnergi er et nordjysk netværksprojekt inden for fjernvarmesektoren, der også driver udviklingsprojekter. Region Nordjylland er verdensledende på områder som fjernvarmerør, biogasanlæg, solvarmeanlæg, geotermiske varmeanlæg og fjernkøling samt inden for forskning, undervisning, softwareudvikling og rådgivning på det kollektive varmeforsyningsområde. Disse kompetencer skal styrkes og skærpes, så Nordjylland også fremover kan forblive i førertrøjen. FleksEnergi har som målsætning, at designprojekterne og forskningsindsatsen genererer erfaringer og ny viden inden for det kollektive varmeforsyningsområde. Viden og erfaringer, der forankres i den nordjyske region ved netværksaktiviteter, forskning og undervisning. Det overordnede mål på klima- og forsyningssiden er nemlig en udfasning af de fossile brændsler og dermed en reduktion af CO 2 -udledningen. Det nordjyske fjernvarmesystem skal optimeres på produktionssåvel som på distributionsområdet, bl.a. gennem inddragelse af lokale og vedvarende energikilder. På erhvervssiden er målsætningen en skærpelse af den nordjyske konkurrencedygtighed på området, en styrkelse af eksportmulighederne og en profilering af de nordjyske kompetencer, der skal skabe vækst og flere arbejdspladser. FleksEnergi er et nordjysk projekt, der har til formål at skabe forudsætningerne for udvikling og realisering af fremtidens kollektive varmeløsninger og dermed skabe vækst og arbejdspladsen inden for sektoren. Overordnet omfatter projektet tre indsatsområder, der sammen skal skabe grundlaget for, at målsætningen kan opfyldes: Som et skridt på vejen til at opnå den nævnte optimering er der etableret fem designprojekter, forankret i fem nordjyske kommuner, der involverer 39 fjernvarmeværker. Til hvert designprojekt er der afsat ressourcer til at undersøge de bedste lokalt baserede alternativer til de energikilder, der anvendes i dag, med henblik på en udfasning af de fossile brændsler. Projekterne skal være med til at opdyrke ny erfaring og ny viden om kollektiv varmeforsyning, som skal deles gennem netværksaktiviteter, forskning og undervisning. Derudover igangsættes en målrettet forskningsindsats, der omfatter test af designprojekterne og oprettelse af en relevant PhD-stilling på Aalborg Universitet. Endelig er der etableret et netværk for nordjyske virksomheder, der beskæftiger sig med energiområdet, som skal være med til at styrke samarbejdet for at optimere virksomhedernes konkurrencedygtighed og eksportmuligheder samt skabe vækst og dermed generere nye arbejdspladser 8

9 AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE Aalborg Samarbejdet, Aalborg Kommune, Erhvervsafdelingen, Fjerritslev Fjernvarme, Brønderslev Varme, Thisted Varmeforsyning, Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningen, Institut for samfundsudvikling og planlægning, Aalborg Universitet, Institut for energiteknik, Aalborg Universitet, Morsø Kommune, Nykøbing Mors Fjernvarmeværk, Brønderslev Forsyning A/S, ARCON Solar, DESMI A/S, R & H Rørbyg og EMD International INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE Norsk Fjernvarme ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER FleksEnergi-netværket har 135 personlige medlemmer, der repræsenterer de forskellige interessenter i fjernvarmesektoren: Forskningsinstitutioner, rådgivere, producerende virksomheder, kommuner, energiselskaber, fjernvarmeværker m.fl. Nøgleordret for projektet er fjernvarme med særlig henblik på udviklingen af fremtidens fjernvarmeløsninger baseret på vedvarende og lokale energikilder. Vidensudveksling og -generering på tværs blandt fjernvarmesektorens forskellige interessenter er lige ledes væsentlige nøgleord. Projektleder Jonas Kromann Tlf Læs mere på: 9

10 Hub North - udvikling af den nordjyske vindmølleindustri Hub North er et norddansk netværk med målrettet profilering indenfor vindenergi. Aktørerne er virksomheder, der producerer til vindmølleindustrien, direkte eller som underleverandører til større producenter. Nordjylland står stærkt som et af Danmarks og Nordeuropas førende centre for vindmølleindustrien. Arbejdskraften er skræddersyet til en klynge af virksomheder med vindenergi. Viden og erfaring fra landsdelens mange værfter og store industrier er bygget op gennem generationer og er også tilgængelig for nuværende og nye aktører. Den kommende arbejdskraft, der skal sørge for nyudviklingen, er også sikret. Aalborg Universitet er allerede storleverandører af ingeniører og forskere indenfor vindenergi og vedvarende energi generelt. Tech College og andre læreanstalter tager sig af uddannelsen af den øvrige nødvendige arbejdskraft til det nordjyske kraftcenter indenfor vindenergi. Erhvervsnetværket Hub North har som mål at synliggøre, forene, udvikle og styrke den nordjyske vindmølleindustri. Netværket skal samtidig ses som en integreret del af den danske vindmølleindustri og i videst mulige omfang lægge op til samarbejde på tværs af landsdelene. Hub North vil med udgangspunkt i fokusering på det regionale og nationale også anlægge et globalt udsyn. Målet er at skabe grundlag for at udvikle eksisterende virksomheder og tiltrække udenlandske investorer og virksomheder og dermed være med til at skabe fremtidens arbejdspladser. Aktørerne i Hub North tæller virksomheder, der producerer til vindmølleindustrien, direkte eller som underleverandører til større producenter. Andre naturlige medlemmer af netværket er uddannelses- og videninstitutioner og interesseorganisationer. Hub North vil løbende synliggøre alle medlemsvirksomhedernes kompetencer og på den måde gøre det enklere for virksomhederne at samarbejde. Erhvervsnetværkets mål er også at udpege de rette erhvervsfremmemidler, som kunne være interessante for netværkets medlemmer, og at hjælpe med at skrive ansøgning til rette sted. Hub North vil arbejde for at forbedre rammevilkårene for vindmølleindustrien i det nordlige Danmark. Det betyder, at netværket vil samle og synliggøre de forhold og problemstillinger, som kræver politisk stillingtagen. AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE Aalborg Havn, Region Nordjylland, Aalborg Universitet (6 institutter), Dansk Industri i Nordjylland, Invest in Denmark, erhvervskontorerne i de 10 nordjyske kommuner, FORCE Technology samt Aalborg Kommunes Erhvervsafdeling udgør netværkets bagland. INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE Klyngeekspert Rodin Genoff, Australien 10

11 ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER Ca. 150 Netværk, underleverandører, forskning, udvikling, innovation, vindenergi, vindmøller, grøn energi, smart grid, bæredygtigt samfund Projektleder Henrik Wadmann Tlf Projektkoordinator Alex Søgaard Moreno Tlf Læs mere på: 11

12 Innovationsnetværket Offshore Center Danmark Offshore Center Danmark er det nationale innovationsnetværk for offshore industrien. Centeret arbejder for at forankre, koordinere og videreudvikle den viden og kompetence, der findes i den danske offshore olie & gas, havmølle, bølgeenergi og maritime offshore industri. Offshore Center Danmark er en medlemsdrevet organisation, hvis formål er at forstærke og understøtte den danske offshore industris bestræbelser på til stadighed at være konkurrencedygtig. Offshore Center Danmark er som et innovationsnetværk både en klyngeorganisation med stærke regionale forankringer og et nationalt triple helix partnerskab med deltagelse af private virksomheder og organisationer, forsknings-, uddannelses- og andre videninstitutioner samt offentlige myndigheder, offentlige virksomheder og andre offentlige organisationer fra hele landet. Netværket opererer med en række udviklingsprojekter inden for offshore området, eksempelvis: Danish offshore oil and gas goes international part II The project will accurately identify the knowledge export opportunities for Danish offshore technology for five oil and gas markets: Norway, Greenland, Angola, Brazil and the Middle East. Small and Medium sized Offshore Wind Enterprises (SMOVV) The project works with a range of activities aimed at Danish SME s, including a handbook for new companies, network opportunities. Danish sustainable offshore decommissioning The project aims to develop a Danish concept and consortium for the sustainable elimination of obsolete offshore installations. DSF Network Through active networking, the goal is to define Danish offshore Windpower development- and research projects with related engaged partners. South Baltic OFF.E.R South Baltic OFF.E.R aims to bring together offshore wind regions from Denmark, Germany, Poland, Lithuania and Sweden. Offshore Energy The aim of the project is to contribute to further develop the offshore sector and thus create renewed employment growth. Offshore Supply The sub-project has its focus at development of small and medium-sized companies within offshore oil and gas. Substitution of materials This sub-project has its focus at substitution of materials offshore. 12

13 Coordination of offshore educations The sub-project concentrates at organizing an education evironment in the area that may support the companies. Based on the needs of the companies a collaboration across educational institutions is established. Recruitment and marketing The sub-project focuses at recruitment of member of staff of the future for the offshore industry. Education teams, focus at municipal primary and lower secondary schools and the upper secondary educations, virtual learning etc. are some of the focus. The offshore wind industry The sub-project has its focus on development of the offshore wind industry. Documentation of macro financial conditions, possibilities and barriers in correlation with knowledge transfer in and between clusters, analysis of value chain etc. AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE FORCE Technology, Ramboll Oil, Siemens Wind Power, A2SEA, Aalborg Universitet, Semco Maritime, Esbjerg Kommune, Region Syddanmark, Sydvestjysk Udviklingsforum SVUF, Syddansk Universitet, Erhvervsakademi SydVest, Maersk Drilling, Ocean Team Scandinavia A/S, Valtor Offshore A/S INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE Offshore Center Angola, Offshore Center Brasilien, Stavanger Business Forum, Grønlands Arbejdsgiverforening, East of England Energy Group, German Wind ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER Offshore Center Danmark har 240 betalende medlemsvirksomheder og videninstitutioner. Offshore olie & gas, havmøller, bølgeenergi og maritim offshore industri. Kontaktperson: Peter Blach Tlf Læs mere på: 13

14 Innovationsnetværket VE-Net Innovationsnetværket VE-Net er den nationale platform på energiområdet. For universiteter og videninstitutioner er netværket en ideel platform til at få anvendt deres forskning i virksomhederne og få opbygget tætte bånd til erhvervslivet og dermed kunne bistå i innovationsprocessen i virksomhederne. For virksomhederne er netværket en mulighed for at få den anvendte forskning og innovation ind i virksomheden og få udviklet tekniske kompetencer, der kan føre til øget vækst, beskæftigelse og eksport. VE-Net er som et innovationsnetværk både en national klyngeorganisation og et triple helix partnerskab med deltagelse af private virksomheder og organisationer, forsknings-, uddannelses- og andre videninstitutioner samt offentlige myndigheder, offentlige virksomheder og andre offentlige organisationer. Netværket har syv udviklingsgrupper: Affald som ressource Affald er en ressource, der gennem bedre sortering kan opnå en større energiudnyttelse. Affald kan også gøres flydende og anvendes i biogasanlæg, til elproduktion eller i transportsektoren. Gruppen henvender sig til transportører og forhandlere af affaldsfraktioner, leverandører af SRO-systemer, rådgiverbranchen og el og varme- handelshuse samt udviklere af nye former for energiudnyttelse. Bioenergi Formålet med denne aktivitet er at sætte fokus på bioraffinering som en del af bioenergien i et fremtidigt dansk energisystem. Gruppen henvender sig til bioenergi vækstindustrier samt forskning og udvikling inden for bioenergi og VE. Gasformige energibærere Emnerne er integration af biogas og andre VE-gasser i energisystemet, hvordan gasnettet kan fungere som energilager og om opgradering/rensning af biogas til naturgasnettet. Gruppen består af virksomhedsrepræsentanter, driftsledere på biogasanlæg, forskere og andre interessenter inden for produktion, opgradering og anvendelse af VE-gasser. Intelligent energi omkostnings effektivisering Energiforbruget til industrielle processer herunder tørring, ventilation og køl/frys udgør i størrelsesordenen 20 % af den danske industris totale forbrug. Der er store optimeringsmuligheder, og gruppen vil fokusere på intelligente systemløsninger, så energien bruges internt i produktionssystemet eller i elnettet. Gruppen henvender sig til industri, landbrug og servicevirksomheder. Fjernvarme og køling Formålet med aktiviteten er at fremme fjernvarmen som en fordelagtig energi- og omkostningseffektiv løsning til udnyttelse af vedvarende energikilder og overskudsenergi, herunder især el-systemet og overskudsvarme fra industrien. Gruppen henvender sig til fjernvarmeværker og producenter af komponenter til fjernvarmesystemer samt til rådgivende ingeniører, kommuner og leverandører. 14

15 Intelligent integration af VE For at elsystemet kan optage den stigende mængde af energi fra vedvarende energikilder er det nødvendigt, at forbruget i industrien og private hjem kan spille sammen med nettet til markedet og nettet. Derfor arbejder denne gruppe bl.a. på definition af udviklings- og testplatform til produkter og systemer til intelligente huse. Gruppen henvender sig til virksomheder, institutioner og andre der forsker i, udvikler, producerer eller markedsfører produkter og systemer til intelligente huse. Sol-el Elproduktion fra solceller vil i de kommende år blive stadigt mere populært. For at sikre at de mange nye solelsystemer fungerer tilfredsstillende og at markedet fungerer optimalt, er der behov for en række hjælpeværktøjer. Gruppen arbejder bl.a. på en certificeringsordning (KSO) for solcelleudstyr, VE-direktiv kvalificering, udvikling af store solelparker og vurdere tilslutningsproblemstillinger. Gruppen henvender sig til solcelleteknologivirksomheder, der ser en interesse i at bearbejde tværgående problemstillinger, samt arkitekter og installatører. AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE Dansk Energi, DI Energibranchen, Dansk Fjernvarme, DS Håndværk & Industri, TEKNIQ Installatørernes Organisation, Foreningen for Danske Kraftvarmeværker, DONG Energy, DTU, FORCE Technology, Teknologisk Institut, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Udenrigsministeriet. INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE Forschungsgesellschaft für Energiewirtschaft mbh, Tyskland, Energie Impuls, Tyskland, Modell Hohenlohe, Tyskland, Fraunhofer Gesellschaft, Tyskland. University of California, Berkeley, USA, Innovationscentrene i München, San Francisco og Shanghai samt Udenrigsministeriets repræsentationer i Europa. ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER Godt 1400 Energi, energiteknologi, energiproduktion, energidistribution, energilagring, vedvarende energi, affald som ressource, bioraffinering, fjernvarme og -køling, intelligent energi, smart grid, energieffektivisering, gasformige energibærere, solceller og photovoltaics (PV). Eva Ryberg Tlf Grete Bech Nielsen Tlf Læs mere på: 15

16 Innovationsnetværket for Biomasse - INBIOM INBIOM er fundamentet for et dansk kraftcenter inden for teknologi til produktion, håndtering, konvertering og anvendelse af biomasse. Det enorme potentiale, der eksisterer både nationalt og internationalt inden for denne sektor, skal udnyttes til gavn for danske virksomheder samt forsknings- og vidensinstitutioner. Netværket fokuserer på at udvikle processer, produkter og virksomheder via demonstrationsprojekter, videndeling samt aktiv iværksætteri- og internatonaliseringsvejledning. Det drejer sig bl.a. om behandlingsteknologi, produktion, håndtering, lagring, efterbehandling og produktudnyttelse. INBIOM er som et innovationsnetværk både en klyngeorganisation med stærke regionale forankringer og et triple helix partnerskab med deltagelse af private virksomheder og organisationer, forsknings-, uddannelses- og andre videninstitutioner samt offentlige myndigheder, offentlige virksomheder og andre offentlige organisationer. Netværket arbejder med projekter inden for seks temaer: Biomasse Projekt(er) der omhandler dyrkning/driftsstrategi, indsamling/ høst, planlægning/database af biomasse til energiformål Teknologi Projekt(er) der omhandler separering/forbehandling af biomasse, konverteringer, bioraffinaderier og luftkvalitet/emissioner Energi-tema Projekt(er) inden for pyrolyse, forbrænding, forgasning, biogas, bioliquid, energibalancer, mv. Miljø Projekt(er) omkring næringssalte, genanvendelse af fosfor, gødningsproduktion, udvaskning, miljøfremmede stoffer, mv. Rammebetingelser Projekt(er) inden for lovgivning, certificering, test og økonomi Tværgående tema Spænder over virksomhedsudvikling, internationalisering, iværksætteri og markedsudvikling AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE Konsortiet bag INBIOM består af Agro Tech, Ingeniørhøjskolen i Aarhus, Teknologisk Institut, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Aarhus Universitet og Agro Business Park. INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE INBIOM har samarbejdspartnere i de fleste Europæiske lande samt Brasilien og Kina. 16

17 ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER 574 medlemmer pr fra 304 organisationer, heraf mere end 200 danske SMV er. Biomasse, bioenergi, miljøteknologi, biogas, miljø, biobrændstoffer. Netværksleder Jacob Mogensen Tlf Læs mere på: 17

18 ipower logo indsættes ipower er en strategisk platform for innovation og forskning i intelligent el. Platformen har til formål at bidrage til udvikling af et intelligent og fleksibelt elsystem, der kan håndtere en stor andel vedvarende elproduktion, hvor produktionen varierer med energi fra både sol, vind og vand. Fokuset er således omstillingen fra forbrugsstyret elproduktion til produktionsstyret fleksibelt elforbrug. ipower fremmer forskning og udvikling af intelligent styring af elforbrugs- og produktionsenheder, værktøjer til styring af millioner af fleksible forbrugsenheder i husholdninger og virksomheder samt metoder til drift af elnet med fleksibel elproduktion. ipower ledes af DTU Elektro ipower arbejder med syv arbejdspakker også kaldet work packages (WP). En række af parterne er udenlandske aktører, og derfor er engelsk valgt som fælles sprog i samarbejdet: WP1: Domestic Demand Response The aim is to develop application configurable control schemes that with a minimal computational complexity can support intelligent power utilization. WP2: Industrial Demand Response The main aim of this work package is to develop application-configurable control schemes that can support intelligent power utilization with minimal computational complexity. WP3: Distribution Grid Operation The purpose of this work package is to examine the challenges to the distributions grids introduced by fluctuating RES and a large number of EVs and HPs in the consumption. WP4: Control and Market Operation The research objectives of WP4 consists of analysing, designing, testing, and evaluating different control policies that are able to mobilize a large number of flexible consumers. WP5: Socio-economic and Investor Evaluation The innovative objective is to understand the market situation for flexible demand side units through the analysis of a number of exemplary business cases. WP6: Consumer Behavior The WP has the purpose of uncovering end user behavior and preferences related to smart grid and smart home technologies, as the mobilization of the consumption-flexible prosumers is of vital importance for the realization of a future flexible energy system based on renewables. WP 7: Information Sharing Platform The work package focuses on matchmaking activities such as to organize workshops, matchmaking-, networking- and knowledge sharing events across two or more WP s in order to ensure commercialization of the ipower platform results. 18

19 AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE Balslev, COWI, Danfoss A/S, Danish Energy Association, Danish Technological Institute, Develco Products, DONG Energy Power A/S, DTU, Electronic Houskeeper, ENFOR A/S, Greentech Solutions ApS, Greenwave Reality ApS, Gridmanager, Grundfos A/S, IBM Denmark ApS, KPMG, Kolding School of Design, Lodam Electronics, NeoGrid Technologies ApS, Nilan A/S, Nordjysk Elhandel A/S (NEAS), Vestas Wind Systems A/S, Vestfrost Solutions, QEES ApS, Saseco ApS, Zense Technology, Aalborg University INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE University of California Berkley, Lund University, University College Dublin, University of Illinois, National Consumer Research Centre Finland ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER I alt 26, se listen under Aktører/Samarbejdspartnere. Smart Grid, intelligent el, el-produktion, elforbrug, vindenergi, distributionsnetværk, forbrugsenheder, forbrugeradfærd, innovation, forskning. Kontaktperson: Anders Troi Tlf: Læs mere på: 19

20 Køleklyngen KVCA KVCA, i daglig tale kaldet Køleklyngen, er et medlemsbaseret klyngeinitiativ, der er sat i verden for styrke den danske køleindustri. Formålet med stiftelsen af KVCA i august 2006 var i korte vendinger, igennem videndeling og fælles projekter, at fremme udviklingen af den danske køleteknik samt at fastholde og vækste den danske konkurrenceevne. Klyngens medlemmer kommer fra hele Danmark og har alle en interesse for køleteknik. Klyngen består af store og små virksomheder, universiteter og uddannelsesinstitutioner og rådgivere og GTS'er. Køleklyngen er en del af klyngeinitiativet Lean Energy og har sin rod i Region Syddanmark, mere specifikt omkring Sønderborg. Køleklyngeudvikling, Regionalfondsprojekt Køleklyngeudviklingsprojektet har til formål at udvikle Køleklyngen fra en spirende klynge til en moden klynge. Projektet har siden opstarten resulteret i et højt fagligt aktivitetsniveau og et stærkt netværk mellem medlemmerne. Smart&Cool, Regionalfondsprojekt Projektet har til formål igennem forskning, at udvikle og eftervise metoder og modeller, til at udnytte en mulig fleksibilitet i elforbruget til køleanlæg med en termisk kapacitet, til at balancere et stadigt mere fluktuerende el-net. Fagrådet KVCA faciliterer et mødested for køleklyngens kontaktpersoner som kaldes Fagrådet. Rådet virker som fagligt netværk og Advisory board for klyngens aktiviteter. Netværk og Videndeling KVCA arrangerer netværksmøder og faglige seminarer med national og international deltagelse. Kompetenceudvikling KVCA hjælper medlemmerne med at opkvalificere ansatte inden for køletekniske fag. AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE Køleklyngens aktiviteter er både af og for medlemmerne (se kvca.dk), som stiller med en aktiv deltagerskare både foran og bag talerstolen. Andre relevante partnere kan blandt andre nævnes: Dansk Køleforening, Selskab for køleteknik, DS Håndværk og Industri, Udviklingsråd Sønderjylland og REGX. 20

21 INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE Køleklyngen har ingen formaliserede samarbejder med internationale partnere men holder kontakt igennem personlige netværk med kølefaglige organisationer, som ex. Karlsruhe universitet, Tyskland, og Shecco, Belgien. ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER Klyngen har 25 betalende medlemmer og et stort antal tilknyttede interessenter. Klynge, køl, køleteknik, varmepumper, A/C, Air Condition, ventilation. Lean Energy Sekretariatet Alsion 2, 6400 Sønderborg Tlf Læs mere på: 21

22 Lean Energy Cluster Lean Energy Cluster ønsker at skabe de bedste rammer for, at udviklingen af energieffektive teknologier og løsninger kan finde sted. Danske virksomheder skal have endnu bedre betingelser for at fremme innovationen, skabe nye markeder, jobs og økonomisk udvikling inden for dette område. Lean Energy Cluster understøtter cleantech forretningsudvikling inden for energi- og klimateknologi. Derfor er klyngen koncentreret om at udvikle teknologier og løsninger inden for områderne energieffektiviseringer og intelligente energisystemer. Det er afgørende, at vi i Danmark evner at skabe forretning på vores energibevidsthed og udvikle energieffektive teknologier og løsninger, der kan styrke vores konkurrenceevne på det internationale marked. Lean Energy Cluster er en primært virksomhedsdrevet klynge med meget tætte bånd til universiteter, vidensinstitutioner og offentlige myndigheder. Klyngen er national med internationale ambitioner. Lean Energy Cluster har aktiviteter indenfor tre hovedområder: 1. Innovativ teknologi- og projektudvikling 2. Uddannelse og opkvalificering aktiviteter, der skal medvirke til at sikre, at klyngens aktører har mulighed for at beskæftige og rekruttere medarbejdere med de rigtige kvalifikationer 3. Lobbyvirksomhed der skal medvirke til at sikre, at klyngens medlemmer har de bedst mulige rammebetingelser for at sikre vækst og nye jobs. AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE Lean Energy Cluster arbejder tæt sammen med Syddansk Vækstforum. INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE Lean Energy Cluster har i rammerne af det internationale ECO-Cluster projekt tætte forbindelser til en lang række europæiske klyngeorganisationer ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER I klyngerelaterede projekter og aktiviteter indgår ca. 80 virksomheder, universiteter, vidensinstitutioner og myndigheder. Der er 35 direkte medlemmer. Cleantech, Energieffektivitet, Smart Grid, Innovation, Teknologiudvikling, Produktudvikling, Uddannelse, Opkvalificering, Forretningsudvikling Direktør Peter Gedbjerg Tlf Projektleder Helena Pedersen Tlf Læs mere på: 22

23 InnoBYG - Innovationsnetværket for energieffektivitet og bæredygtigt byggeri InnoBYG er byggebranchens innovationsnetværk, som samler branchen på tværs af faglighed og har fokus på videndeling, netværk og udvikling i branchen og hos medlemmerne, både inden for landets grænser og internationalt. InnoBYG faciliterer udviklingen af byggebranchen ved at adressere en række samfundsmæssige udfordringer, som alle har relation til energieffektivitet og bæredygtighed i byggeriet. InnoBYG er som et innovationsnetværk både en klyngeorganisation med stærke regionale forankringer og et triple helix partnerskab med deltagelse af private virksomheder og organisationer, forsknings-, uddannelses- og andre videninstitutioner samt offentlige myndigheder, offentlige virksomheder og andre offentlige organisationer. Netværket arbejder inden for forskellige områder i byggeriet, som alle ligger inden for rammerne innovation, energieffektivt og bæredygtigt byggeri. Af emner kan nævnes den bæredygtige byggeplads, bygherrens værdier i forbindelse med bæredygtigt byggeri, anvendelse af LCA data, bæredygtige forretningsmodeller og aktivering af bygningers konstruktion. Med fokus på videndeling, netværk og innovation i byggeriet, nationalt som internationalt, initierer InnoBYG ud over udviklingsprojekterne matchmaking og videndelings- og formidlingsarrangementer, så som to årlige konferencer, on-site besøg og gå-hjem-møder m.v.. Netværket arbejder aktivt for at sikre, at allerede udviklede løsninger og/eller samarbejdskoncepter bliver bragt aktivt i spil, fx ved videreudvikling i forbindelse med større projekter, bistand til, at virksomhederne kan byde på nye og større opgaver samt etablering af kontakt til erhvervsudviklingsfora med adgang til risikovillig kapital eller iværksætterstøtte samt opstartshjælp i forbindelse med eksport. InnoBYG faciliterer desuden en LinkedIn gruppe. Alle kan melde sig ind i gruppen, og har mulighed for at lægge diskussioner op, fx søge projektpartnere, få input og henvisninger eller lign., under overskriften energieffektivt og bæredygtigt byggeri. AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE Dansk Byggeri, BAT-Kartellet, Tekniq, DTU Byg, DTU Management, Aalborg Universitet, Statens Byggeforskningsinstitut (SBI), Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, Teknologisk Institut, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Danske ARK, DI Byggematerialer, VKR-Holding, C.F. Møller, NCC, Carlsberg Ejendomme, Københavns Ejendomme, Region Sjælland, Erhvervs og Byggestyrelsen. INTERNATIONALE SMARBEJDSPARTNERE Wood Cluster Tyrol, Østrig og Green Building Cluster, Østrig 23

24 ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER 232 ikke-betalende medlemmer medlemmer af LinkedIn gruppe 450+ modtagere af nyhedsmail Byggebranchen, innovation, energieffektivt og bæredygtigt byggeri. Sekretariatet Tlf Læs mere på: 24

25 SmartCity Nordjylland SmartCitys formål er at virke som et omdrejningspunkt for netværk/klyngedannelse inden for udvikling og produktion af byggeri i primært Region Nordjylland, og hermed skabe vækst og arbejdspladser inden for byggeerhverv og dertil relaterede erhverv. SmartCity sekretariat har igangsat og gennemført 32 netværksmøder, seminarer og workshops siden Ligeledes er fire afklaringsprojekter, målrettet specifikke udfordringer og muligheder gennemført. I perioden fra og frem til gennemførte SmartCity Projektprogram 1 - forretningsudvikling. 15 målrettede virksomhedsprojekter med deltagelse af 40 virksomheder blev igangsat og gennemført med et samlet budget på 12,5 mio. kr. I periode fra og frem til gennemfører SmartCity Projektprogram 2 - energirigtigt byggeri. 10 nordjyske demonstrationsprojekter med deltagelse af ni kommuner og Region Nordjylland, uddannelsesinstitutioner samt det nordjyske byggeerhverv igangsat. Samlet budgetramme er 13,5 mio. kr. AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE Byggeklyngen SmartCity bygger på et stærkt netværk af virksomheder og uddannelsesinstitutioner inden for byggebranchen, der aktivt samarbejder om at realisere ovenstående mål og visioner. SmartCity består af 20 førende industrivirksomheder, fem uddannelsesinstitutioner og ni kommuner i Nordjylland. Se hjemmeside for information om samarbejdspartnerne. INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE Internationalt samarbejde foregår via University College Nordjylland og Aalborg Universitet ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER 34 Partnerskabelse, forretningsudvikling, netværk til viden, projektinitering og gennemførelse i relation til byggebranchen Sekretariatsleder Jesper F Carstens, Hjulmagervej 55, 9000 Aalborg Tlf Læs mere på: 25

26 Copenhagen Cleantech Cluster Copenhagen Cleantech Cluster (CCC) har som vision at udvikle en af verdens førende og mest anerkendte cleantech klynger, der skaber markant værdi for klyngens virksomheder og forskningsmiljøer ved at binde cleantech-teknologier og miljøer sammen på tværs af brancher og værdikæder. CCC er startet i 2009 som et partnerskabsbaseret projekt støttet med i alt 142 mio. DKK af Region Hovedstaden og Region Sjælland samt EU s Strukturfonde. CCC er i dag etableret som en non profit forening, og er på kort tid blevet én af verdens mest markante cleantech klyngeorganisationer. Projektet Copenhagen Cleantech Cluster har fem fokusområder, hvorigennem cleantech aktører i klyngen inddrages: Facilitering, Matchmaking, Test & Demonstration, Innovation & Iværksætteri og International Outreach. Facilitering Information og analyser Markedsanalyser, undersøgelser, rapporter og informationsaktiviteter som giver et overblik over klyngens aktører, samfundsøkonomisk udvikling inden for cleantech, cleantech markedet samt danske kompetencer inden for specifikke industrier som fx smart grid, affald og vand. Adgang til information - One Stop Shop One Stop Shop giver interessenter et overblik over den danske cleantechklynge. One Stop Shop er videnscentret som bringer partnerne sammen ved at sikre adgang til relevant information, de seneste rapporter, materialer, kommende aktiviteter og meget mere. Online promovering af dansk cleantech StateofGreen s website(www.stateofgreen.com) har til formål at promovere danske virksomheder internationalt hver gang Danmark omtales som en grøn nation. Websitet giver virksomheder muligheden for at fremvise deres kernekompetencer, samt at tage direkte kontakt til hinanden. Matchmaking Matchmaking aktiviteter CCC driver en lang række events, præsentationer, workshops, m.m., hvor aktører bringes sammen om et relevant tema. Herunder drives branchespecifikke netværk inden for smart grid, sustainable biofuel og smart cities The Business Collaboration Portal Formålet er at tilbyde forskere fra Københavns Universitet assistance til at finde relevante virksomheder til samarbejde, samtidig med at virksomheder er tilbudt hjælp til at lokalisere forskere fra KU. Cleantech Partnership Cleantech Partnership har til formål at fremme udvikling og vækst blandt cleantech virksomheder ved at befordre øget partnerskab mellem store danske virksomheder og mindre vækstvirksomheder, samt at levere ideer, forretningsmodeller og andre typer service. Partnerskab for brint og brændselsceller Formålet er at generere og implementere nye projekter inden for området, der skaber vækst og skaber nye investeringer 26

27 Test & Demonstration Test og Demonstrations Værktøj Virksomheder og organisationer som søger test- eller demonstrationsfaciliteter kan bruge denne test&demowebsite til at lokalisere virksomheder og organisationer som tilbyder disse faciliteter. Test og Demonstrationsfacilitet hos DHI Projektet tilbyder danske producenter og leverandører af vand og spildevandsteknologier en testfacilitet af høj standard for at bidrage til accelerationen af udvikling og testning af nye vand- og spildevandsteknologier. Copenhagen Cleantech Park Byudviklingsprojekt i Frederikssund, der giver optimale etableringsbetingelser for cleantechvirksomheder inklusive bygninger, infrastruktur, grøn energiforsyning, full scale test- og demonstrationsfaciliteter mv. Villa Watt Projektet viser i praksis hvad IT-branchen og byggebranchen kan inden for IT- og klimaløsninger for derigennem at udvikle og udbrede brugen af intelligente løsninger til styring og reduktion af energiforbrug i eksisterende bygninger. Innovation & iværksætteri Accelerace Målet med Accelerace programmet er at hjælpe lovende danske nystartede virksomheder med at udvikle en international og action-orienteret forretningsplan ved at assistere med viden, teknologier, ressourcer og markedsindblik. Mentoring program Programmet er designet til at få virksomheder til at realisere deres fulde vækstpotentiale ved at tilbyde disse råd og vejledning gennem en tilknyttet mentor. Gap-funding Formålet med gap-funding er at tilbyde lovende cleantech forskning ekstra kapital og ressourcer for at kunne forcere Valley of Death mellem forskning og kommerciel finansiering. International outreach International Cleantech Network(ICN) ICN har til hensigt at skabe internationale samarbejder mellem cleantech klynger fra hele verden, og derved åbne op for tværregionale partnerskaber, uddannelse og forretning. Udstilling hovedstaden som grønt vækstlaboratorium Formålet er at synliggøre klyngens løsninger internationalt ved at skabe et udstillingsvindue for grønne byløsninger. Udstillingen bruges ifbm. større events. I tillæg til disse projektaktiviteter arbejder CCC kontinuerligt på at lancere nye initiativer, der støtter udviklingen af en dansk cleantech klynge i verdensklasse. Det drejer sig bl.a. om: Complex Cleantech Solutions(CCS) Formålet er at danske virksomheder gennem CCS bliver præsenteret for nye internationale kunder og markeder og derved kan være med til at udvikle komplekse cleantech løsninger til det internationale marked. Projektet er støttet af Industriens Fond. Øresund Smart City Hub Formålet er at opbygge en permanent innovationsplatform for cleantech i Øresundsregionen med fokus på såkaldte Smart Cities-løsninger for hele Øresundsregionen. Projektet er støttet af Interreg. 27

28 COOLSWEEP COOrdinating and Leveraging regional knowledge for initiating a Sustainable and optimised EU Waste to EnErgy Programme forventes støttet af EU kommissionen ultimo Projektpartnerne er 6 europæiske cleantech klynger samt FORA AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE Tilsagnsmodtager og overordnet ansvarlig er Copenhagen Capacity, der også huser CCC sekretariatet. CCC projektet drives af 11 partnere: DI, Scion DTU, DTU, Københavns Universitet, Copenhagen Capacity, Stateofgreen, Frederikssund Erhverv, Symbion, DHI, Væksthus Sjælland og Væksthus Hovedstadsregionen samt Københavns Kommune. Dertil kommer 50 netværkspartnere som inkluderer forskningsinstitutioner, kommuner og forskellige store nationale samt internationale virksomheder. INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE CCC prioriterer internationalt samarbejde højt, og har dialog med mange cleantech klynger, virksomheder, universiteter mv. over hele verden. CCC driver to større internationale projekter: The International Cleantech Network (ICN) og Complex Cleantech Solutions (CCS). CCC samarbejder med alle relevante cleantech spillere i Danmark. ICN partnere: Copenhagen Cleantech Cluster, Denmark; Aclima, Spain; Colorado Clean Energy Cluster (CCEC), Colorado U.S.; Eco World Styria, Austria; Lombardy Energy Cluster, Italy; Oslo Renewable Energy and Environment Cluster (OREEC), Norway; Singapore Sustainability Alliance (SSA), Singapore; Research Triangle Cleantech Cluster (RTCC), North Carolina U.S.; Tenerrdis, France og Renewable Energy Hamburg, Germany. CCS: Masdar Institute, Abu Dhabi i de Forenede Arabiske Emirater; Marilia kommune, Sao Paulo i Brasilien; Miljøministeriet i Hong Kong; Krasnodar kommune i Rusland; Regional udviklingsmyndighed, Anatolien i Tyrkiet; Bratislava kommune i Slovakiet samt en række kontakter og projekter i Indien og Kina. ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER Copenhagen Cleantech Cluster har 248 medlemmer. Cleantech; Energi; Grøn energi, Energi infrastruktur, Energieffektivitet, Energilagring Miljø; Bæredygtige materialer, Vand og Spildevand, Luft og Miljø og Affald og Genbrug For definition af cleantech og faglige fokusområder, se desuden CCC Sekretariatet Rune Rasmussen Tlf Læs mere på: 28

29 Danish Water Services Danish Water Services er en dansk klynge, som fokuserer på eksportprojekter inden for vandsektoren. Danish Water Services er finansieret af EU s regionalfondsmidler, Region Syddanmark og klyngens medlemmer. Klyngen arbejder med at udvikle og afprøve modeller for konsortiedannelse, markedsadgang, og finansiering, der kan sikre, at klyngens virksomheder får øget deres deltagelse i projektsalg i udlandet. Klyngen består af komponentproducenter, rådgivere, entreprenører og offentlige forsyningsselskaber, som alle har interesse i at indgå i eksportsamarbejder. Danish Water Services arbejder således for at få en gruppe af små og mellemstore virksomheder inden for både det private og det offentlige til at indgå i tætte og forpligtende samarbejder omkring dansk teknologieksport. Vores erfaring er, at der er stor efterspørgsel efter samlede danske systemløsninger koblet med finansiering. Klyngen er forankret i Region Syddanmark og har således kontor i Odense. Danish Water Services arbejder med at generere projektsamarbejder mellem danske virksomheder på udvalgte markeder. Over de seneste år har fokus været på Asien og Rusland: Bl.a. har Danish Water Services gennemført renovering af pumpestationer på Filippinerne. På nuværende tidspunkt har Danish Water Services to projekter under opstart: Hanoi, Vietnam (3GF) Totalløsning inden for NRW (Non Revenue Water) for vanddistrikt med tilkoblinger Yangon, Myanmar Totalløsning inden for NRW (Non Revenue Water), hvor GIS lekagesøgning, reparation og træning af lokalt personale er centrale elementer AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE Aktører/Partnere i Danish Water Services projektet: Danfoss, DHI, Grontmij, Grundfos, Envidan International, Influx, Københavns Kommune, MJK, Middelfart Spildevand, Naturstyrelsen, Picca, Stjernholm, TRE-FOR, VandCenterSyd. Uddannelsesinstitutioner: Syddansk Universitet og Tietgen Skolen INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE Danske Ambassader, Konsulater, Internationale rådgivningsvirksomheder indenfor både det teknisk faglige og det finansielle, samt lokale entreprenører ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER 14 partnere i projektet Vandteknologi Drikkevand & Spildevand, Projektudvikling, Eksportsamarbejder, Konsortiedannelse, Energioptimering og Finansiering Danish Water Services, Sanderumvej 16B, 5250 Odense SV Att: Carsten Møller Tlf Læs mere på: 29

30 Danish Water Forum Danish Water Forum (DWF) er en samlende organisation for den dansk vandsektor, der har til formål at øge vidensdeling indenfor sektoren, mellem den danske og den internationale vandsektor og at fremme spredning og eksport af danske vandkompetencer. DWF har mere end 50 institutionelle medlemmer fra alle områder af vandsektoren. DWF arbejder med vidensdeling gennem møder og workshops og med en række konkrete projekter til fremme af systemeksport af dansk miljøteknologisk viden gennem partnerskaber i bl.a. Indien og Kina. Danish Water Forum arbejder pt. med følgende projekter: Innovativ Grøn Systemeksport Arbejder for at fremme partnerskaber til eksport af systemløsninger indenfor vandsektoren, særligt omkring spildevand, grundvand, urban vand-effektivitet og lokal afledning af regnvand. Dansk Indisk Spildevandspartnerskab Partnerskab til etablering af demonstrationsprojekter for forbedret spildevandsrensning i Indien Dansk Indisk Slampartnerskab Partnerskab for fremme af eksport af teknologi til forbedret håndtering af slam i Indien Forsknings- og Innovationsplatformen Vand Forsknings- og Innovationsplatformen Vand (Danish Water Research and Innovation Platform) blev stiftet den 12. december Formålet med platformen er at identificere behov, muligheder og udfordringer for dansk forskning, innovation og teknologiudvikling inden for vandsektoren. FIP-V har udarbejdet en vision for Dansk Vandforskning og den danske vandsektor frem imod år Vision Visionen vil løbende blive revideret og opdateret. Danish Water Forum fungerer som sekretariat for platformen. ReThink Water Projektet Rethink Water understøtter en vision om at udvikle Danmark til en global water hub, og ambitionen er at brande dansk ekspertise internationalt som frontløber inden for bæredygtige vandløsninger, og gøre Danmark til et omdrejningspunkt for udvikling og fremme af intelligente løsninger. Derudover har DWF netop afsluttet SPLASH EUWI Era-Net og Vidensnetværk for Vand og Udvikling se mere på AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE Medlemmer såsom Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Dansk Industri, forskningsinstitutioner og enkelte virksomheder, derudover er der samarbejdsaftaler med Eksportrådet og Eksportforeningen. DWF i samarbejder også med lokale ambassader, Innovationsnetværk for Miljøteknologi, Københavns Kommune, Copenhagen Clean-Tech Cluster, Region Midt og en række andre aktører i vandsektoren. 30

31 INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE Danish Water Forum er medlem af: World Water Council, European Water Association, European Water Partnership, International Water Association, Water Supply and Sanitation Technology Platform. DWF samarbejder derudover med Tata Group Indien, Global Water Partnership, Nownet, nationale vandpartnerskaber (primært europæiske) ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER 50 institutionelle medlemmer Vidensdeling, netværk, miljøteknologi, eksportfremme, vand og miljø, vandforskning, vand og udvikling, clean-tech Danish Water Forum Agern Allé 2970 Hørsholm Tlf Læs mere på: 31

32 Innovationsnetværk for Miljøteknologi - Inno-MT Innovationsnetværk for Miljøteknologi (Inno-MT) arbejder for at finde nye og innovative produkter og services på tværs af sektorerne jord, vand, luft og affald. Alle netværkets aktiviteter bliver sammensat for at realisere en mission om at fremme miljøteknologisk innovation i den danske miljøteknologiske sektor, med særligt fokus på at øge eksporten, væksten og beskæftigelsen i danske SMV'er. Virksomheder, universiteter og uddannelsesinstitutioner kan via Inno-MT udveksle viden og indgå i samarbejdsprojekter med andre virksomheder og forskere i den danske miljøteknologiske sektor. Inno-MT har stærke regionale forankringer og et triple helix partnerskab med deltagelse af private virksomheder og organisationer, forsknings-, uddannelses- og andre videninstitutioner samt offentlige myndigheder, offentlige virksomheder og andre offentlige organisationer. Inno-MT udvikler de faglige aktiviteter løbende baseret på medlemmernes interesser og ønsker, og har således ikke faste faglige spor, der løber igennem hele projektperioden. Aktiviteterne er struktureret omkring Inno-MT s faglige fokus på jord, luft, vand og affald samt tværgående aktiviteter. Netværkets primære aktiviteter er: Faglige arrangementer Temadage, workshops og konferencer. Alle Inno-MT s arrangementer har et element af matchmaking og fokuserer på muligheden for at møde mulige samarbejdspartnere. Status medio 2012 var en samlet deltagelse på 536 personer til Inno-MT s arrangementer, heraf 198 repræsentanter for SMV er. Projekter Både Inno-MT finansierede bobleprojekter og hjælp til partnersøgning og søgning af relevante puljer. Inno-MT s medlemmer har løbende mulighed for at udvikle projekter inden for rammen af Inno-MT s bevilling og få tildelt kr. til teknologiudvikling. Disse såkaldte bobleprojekter skal have minimum 4 fire og seks videninstitutioner deltager i projekter under Inno- MT. Analyser Analyser af teknologier og udviklingsområder af særlig interesse for netværkets medlemmer. Gennemføres af Inno-MT partnere, med deltagelse af virksomhederne. Analyserne skal resultere i anbefalinger til konkrete teknologiudviklingsprojekter, som videreføres i medlemskredsen. AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE INNO-MT er initieret af de fire teknologiske serviceinstitutter: AgroTech, DHI, FORCE Technology og Teknologisk Institut, i samarbejde med Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. Inno-MT's sekretariat er placeret hos Copenhagen Capacity, i samme hus som Copenhagen Cleantech Cluster, for at sikre bedst mulig synergi. INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE Eco World Styria, Østrig og Singapore Sustainability Alliance 32

33 ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER Inno-MT har i dag 82 medlemmer, fordelt på virksomheder, GTS-institutter, universitets- og forskningsinstitutter, organisationer og myndigheder. Teknologiudvikling, serviceinnovation, miljøteknologi, vand, luft, jord og affald. Netværksleder Rosa Klitgaard Andersen Tlf Læs mere på: 33

34 Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark (NBE) har til formål at fremme og sikre arbejdet med bæredygtighed i erhvervslivet i Nordjylland. Netværket består af et offentligt-privat samarbejde mellem kommuner, forskning og udvikling samt private virksomheder. Gennem en kombination af miljøforbedringer og erhvervsudvikling har virksomheder i Aalborg og Hjørring Kommune mulighed for at for styrke deres konkurrenceevne. Udveksling af viden og konkrete indsatser på virksomhederne danner rammen for virksomhedernes arbejde med bæredygtig udvikling. Som partner i NBE får virksomhederne bl.a. gennemført en bæredygtighedsscreening af deres produktion og produkter samt mulighed for erfaringsudveksling med andre virksomheder, som også prioriterer grøn vækst. Netværket giver således de deltagende virksomheder mulighed for at forbedre deres klima- og miljøpræsentation og skabe innovative løsninger. Netværket har fokus på følgende aktiviteter: Netværksmøder Fire gange om året afholdes netværksmøder hos en af de deltagende virksomheder. I 2012 blev der blevet afholdt netværksmøder hos Fibertex Personal Care A/S, Skallerup Klit Feriecenter A/S, Aalborg Havn A/S og Siemens Wind Power A/S med følgende temaer: Netværket nu og fremover, Energi, Genanvendelse og upcycling og Miljøkommunikation. Temaerne afhænger af virksomhedernes ønsker og behov. Morgenmøder Morgenmøder afholdes ca. en gang om måneden afhængigt af virksomhedernes efterspørgsel. Morgenmøderne tager et af de emner op, som er diskuteret til det foregående netværksmøde. Morgenmødet afholdes hos en af de deltagende virksomheder. Spotting Miljøsagsbehandlerne i Aalborg og Hjørring Kommuner spotter de virksomheder, der kan have interesse i at deltage i netværket. På miljøtilsynet præsenterer sagsbehandleren virksomheden for netværket og dets muligheder. Bæredygtighedsscreening Når virksomhederne har sagt ja til at deltage i netværket, får de foretaget en bæredygtighedsscreening af deres produktion og produkter. Til bæredygtighedsscreeningen udnyttes de kompetencer, som NBE s parter har, hvor alle kan bidrage med forskellig viden og erfaring. På den måde dækkes mange aspekter af virksomheden i bæredygtighedsscreeningen. Virksomheden gennemgås, og der opstilles en række mulige projekter, som virksomheden kan fokusere på. 34

35 Projekter NBE samarbejder med virksomhederne omkring de forskellige projekter, der skal igangsættes. Baseret på bæredygtighedsscreeningen identificeres de indsatsområder, som prioriteres i første omgang. Projektets parter støtter virksomheden i at påbegynde projekterne og finde de nødvendige ressourcer. Plan for Bæredygtig Forretningsudvikling Virksomhedens deltagelse i NBE medfører udarbejdelsen af en "Plan for bæredygtig forretningsudvikling". Planen er et strategisk værktøj, der beskriver den fremadrettede indsats inden for bæredygtighed både ift. produktion og produkt. Planen skal give værdi for virksomheden og indgår som en del af virksomhedens forretningsstrategi. AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE NBE er et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Hjørring Kommune, Aalborg Erhvervsafdeling, Hjørring Erhvervscenter, Aalborg Universitet, Energi Nord og de deltagende virksomheder. INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE Aalborg Commitments ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER 40 virksomheder i Aalborg og Hjørring Kommuner Bæredygtighed, erhvervsudvikling, grøn omstilling, miljøforbedringer, grøn vækst, klima, Cradle2Cradle og innovation Projektleder Lene Mariane Nielsen Tlf Læs mere på 35

36 Partnerskabet Vand i byer Formålet med partnerskabet Vand i byer er at tilpasse danske byer til de øgede nedbørsmængder og samtidig udvikle nye kommercielle løsninger med stort eksportpotentiale. En af ambitionerne er at udvikle løsninger, så fremtidens store nedbørsmængder anvendes som ressource frem for at udgøre et problem. Partnerskabet har igangsat følgende projekter: Permeable befæstelser Projektet afprøver forskellige permeable befæstelser med det formål at få belyst deres permabilitet og anvendelighed i en urban kontekst. Udvikling og dokumentation af nedsivningsløsninger med filterjord Det er projektets overordnede formål at afprøve og videreudvikle nedsivningsløsninger med filterjord, som kan håndtere regnafstrømning fra vej- of parkeringsarealer under danske forhold, samt at udforme vejledninger til design og anlæggelse af sådanne systemer. Branding af LAR Formålet med projektet er at fremme videndeling omkring LAR blandt danske aktører, samt at præsentere danske LAR-kompetencer nationalt og internationalt. Videndeling sker primært via hjemmesiden der er udviklet i projektet. Fra kontrol til styring - Risikovurdering i vandforsyningen Formålet med projektet er at udvikle og implementere risikostyring som en del af klimatilpasning i vandforsyningen. Lad det regne med frøer Kan klimatilpasning af byer til et ændret nedbørsmønster samtidig styrke byernes biodiversitet Formålet med projektet er at udvikle strategier og fysiske metoder til håndtering af nedbør i byens landskab, der samtidig forbedrer naturindholdet i urbane biotoper og reducerer byernes barriereeffekt for omkringliggende biotoper. Desinfektion af kloakoverløb (DesiCSO) Formålet er at udvikle systemer til kemisk desinfektion efter samme princip som desinfektion med hypoklor, men ved at anvende andre desinfektionsmidler, som er mindre miljøskadelige. Kan grønne tage tage vand? Hydrauliske egenskaber for grønne tage Formålet med projektet er at undersøge grønne tages hydrauliske egenskaber som et led i klimatilpasning af afløbssystemer. Undersøgelsen består i litteraturgennemgang, udarbejdelse af måleprogram samt opstilling af vandbalancer for forskellige typer grønne tage. Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Projektets formål er at styrke borgernes aktive deltagelse i en innovativ klimatilpasning med vand i byer. Integreret forvaltning af vand i byer- analyse af institutionelle, lovgivningsmæssige og finansielle aspekter 36

37 Projektet har to overordnede formål: 1) At gennemføre af en analyse af metoder, som har været anvendt i integreret vandforvaltning i byer, herunder at analysere ansvars- og rollefordeling, barrierer og resurser og finansiering af aktiviteterne. 2) Bidrage til en indledende diskussion af og formulering af anbefalinger til fremtidig organisering af integreret vandforvaltning i byer, herunder håndtering af kraftige regnhændelser og oversvømmelser i byområder. Regn med kvalitet Bedre styr på afstrømningens kvalitet er en forudsætning for bæredygtig og innovativ klimatilpasning Formålet med projektet er gennem en række aktiviteter og produkter at løfte hele sektoren, inklusive de centrale myndigheder, på området håndtering af regnafstrømningens kvalitet, i forhold til vurdering af risiko, overblik over metoder til rensning, og grundlag for udlednings- og nedsivningstilladelser. Klimaskole. Konceptudvikling af den klimatilpassede folkeskole Formålet med dette projekt er at udvikle et koncept til lokal håndtering af regnvand herunder håndtering af ekstremregn - på en folkeskole (Lindebjergskolen) samt tilhørende sportshal (Gundsølillehallen) i Roskilde Kommune, der kan overføres til alle andre skoler i landet. Nordhavn en bydel i vandbalance Projektets udviklingsmål er at demonstrere hvorledes man med ny teknologi kan etablere en bydel, hvor vandkredsløbet er tilrettelagt efter principper om bæredygtighed, så bydelen er i vandbalance og minimerer påvirkningen af vandressourcen. AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE Agrotech, DHI, DTU Management, DTU Miljø, GEUS, KU Life, Syddansk Universitet, Teknologisk Institut, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet DMU INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE Der deltager p.t. følgende internale virksomheder i partnerskabet: Innovationcenter Denmark (ICD), Californien, Geldof c.s.holprijp, Holland samt AM Landskab, Holland. De internationale samarbejder styrkes desuden gennem projektet Rethinkwater (http://danishwaterforum.dk/rethinkwater/), som Vand i Byer er med-initiativtager til, og via tur til Stockholm, Oslo og Malmö sommeren 2011 samt via tur til USA, der udføres efteråret På turen besøges offentlige og private firmaer i områderne San Francisco, Portland og Seattle. Det forventes, at turen i 2013 går til Europa. ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER Der er p.t. 125 aktører fordelt på vidensinstitutioner, private (forsyninger, rådgivere, producenter, entreprenører samt interesseorganisationer) og offentlige (kommuner) virksomheder Klimatilpasning, Lokal Afledning af Regn (LAR), regnafstrømning, regnvandshåndtering, vandteknologier, vandressourceforvaltning, bæredygtighed, klimarobusthed, skybrud. Kontaktperson: Hanne Kjær Jørgensen Tlf Læs mere på: 37

38 FoodNetwork - Fødevaresektorens Innovationsnetværk Netværkets logo indsættes FoodNetwork har til formål at skabe vækst og udvikling gennem dannelse af netværk, projekter og aktiviteter på tværs af erhverv, forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt gennem offentligt og privat samspil. Netværket er den samlende og koordinerende enhed, der skaber overblik og synlighed omkring relevante samarbejdspartnere for alle aktører i fødevaresektoren. FoodNetwork er som et innovationsnetværk både en klyngeorganisation med stærke regionale forankringer og et triple helix partnerskab med deltagelse af private virksomheder og organisationer, forsknings-, uddannelses- og andre videninstitutioner samt offentlige myndigheder, offentlige virksomheder og andre offentlige organisationer. FoodNetwork opererer med følgende aktiviteter og projekter: NETVÆRKS OG MATCHMAKINGAKTIVITETER Vidensberedskab Vidensberedskabet hjælper med at udvikle virksomheders ideer og med at finde de rigtige videnleverandører til virksomhederne. ProjektAcceleratoren Et innovations- og erhvervsudviklingsprojekt der, ved at formidle kontakt mellem fødevarevirksomheder og studerende på alle uddannelsesniveauer og fagområder, bidrager til at SMVer kan fastholde og udvikle kompetent arbejdskraft. International procesudstyrsgruppe EHEDG Projektet har til formål at skabe kontakter til virksomheder og videninstitutioner, samt påvirke guidelines for design af udstyr. Smagen af Danmark Målet med Smagen af Danmark er at forbedre små fødevareproducenters muligheder for innovation og vækst via en fælles national platform for samarbejde og erfaringsudveksling. Foreningen fungerer som fødevarenetværkenes politiske talerør og synliggør fødevareproducenternes vilkår og potentiale. Nordjysk fiskeriklynge Det primære fokus i fiskeridelklyngen er at iværksætte tiltag, der følger op på sektorplanen for den danske fiskeindustri herunder bl.a. opsøgende netværksarbejde (lokalmøder mv.) og etablering af tværgående projektinitiativer på tværs af fødevareklyngen Emballagenetværk Emballering, materialeteknologi og design ligger ofte i udkanten af målgruppens uddannelses- og erfaringsområde, så netværket skal løfte deltagernes kompetencer inden for feltet med henblik på udvikling af mere hensigtsmæssige emballageløsninger. INTERNATIONALISERING Erhvervsdelegation til international messe FoodNetwork organiserer ture til internationale fødevare-/procesudstyrsmesser med indlagt mulighed for deltagelse i matchmaking. 38

39 Individuel assistance Der tilbydes specialiseret assistance og matchmaking til individuelle fødevarevirksomheder mht. identificering af udenlandske samarbejdspartnere, agenter, underleverandører og rådgivning om forsknings- og innovationsmidler m.v. UDVIKLINGSPROJEKTER Fødevareinnovation Fødevareinnovation er et vækstkoncept målrettet små og mellemstore fødevarevirksomheder i hele landet. Konceptet bygger på målrettet videnbrobygning, netværksaktiviteter og kompetenceudvikling. Forretningsgørelse af innovationsprocessen Projektet beskriver og søger at fremme forretningsplaner for virksomhedspar, der består af en mindre og en større virksomhed, der arbejder sammen i symbiose og skaber gensidig merværdi. Innovativ udnyttelse af materialer og overfladeteknologier Formålet er at industrien skal inspireres til formulering af fremtidens materialeønsker og -krav og derved nye forskningsområder Andre projekter og aktiviteter: Værdikædeforum Salgskompetenceklynge for små producenter Fødevaresikkerhedsnetværk Kortlægning af uddannelseskompetencer Innovation i procesudstyr evalueringsteam Udnyttelse af vegetabilske restprodukter til konsum Kurser, temadage og workshops om aktuelle emner AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE FoodNetwork er et samarbejde mellem VIFU Videncenter for fødevareudvikling (administrator), Center for Fødevareteknologi fiskeviden.dk under Teknologisk Institut og Stålcentrum - Videncenter for Procesudstyr til Fødevareindustrien. Projekterne i FoodNetwork løftes i et samarbejde mellem de tre aktører og Aalborg Universitet, Agro Business Park, Agro Tech, DTU, FORCE Technology, Københavns Universitet - Institut for Fødevarevidenskab (IFV), Nordsøen Forskerpark, Nupark, Syddansk Universitet, Teknologisk Institut, Uddannelsescenter Holstebro, Aarhus Universitet - Institut for Fødevarer og MAPP Centret. INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE Aquimer, national fiskeriklynge i Frankrig, EHEDG European Hygienic Engineering & Design Group og EEN Enterprise Europe Network ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER Ca. 400 virksomheder deltager årligt i FoodNetworks aktiviteter. Fødevarer, fiskeri, fødevareudvikling, produktudvikling, procesudstyr. Netværksleder Britt Sandvad Tlf Læs mere på: 39

40 inspire inspire er en strategisk platform for fødevaresektoren. Platformen har til formål at forbedre den danske fødevaresektors produktivitet og globale konkurrencedygtighed. inspire er en åben og fleksibel platform, der fokuserer på at initiere og koordinere aktiviteter inden for industrirelevante områder, hvor universiteter, GTS institutter, fødevarevirksomheder og disses leverandører og brancheorganisationer kan gøre en forskel ved at samarbejde om forskning, innovation, uddannelse og effektiv formidling af resultater. Via inspire kan virksomheder få adgang til forskere, ny viden og mulige samarbejdspartnere inden for industrien. Det vil være muligt at deltage i en lang række innovationsaktiviteter: temamøder, konferencer og samarbejdsprojekter. Samtidig vil virksomhederne få hjælp til forretningsudvikling, med udgangspunkt i den generede viden og de etablerede samarbejdsprojekter. inspires projekter er inddelt i de tre områder: Produktion - Udvikling af fremtidens fødevareproduktionskæde Ud fra teoretisk håndtering af komplekse produktionsdata udvikler inspire simple modeller. Modellerne styrer produktionsprocesser med henblik på at øge fleksibiliteten samt øge kvaliteten af slutprodukter og optimere ressourceforbruget. Herunder har inspire fem projekter: o Integrated Modelling of Food Production Chains o Control & Surveillance of Automated Production Steps o Integrated Modelling of Large Scale Hospital Food Service Production o o Improved Cutting Operations in Food Processing Optimising Product Quality throughout the Distribution Chain for Fresh & Semi-processed Fruits and Vegetables Proces - Procesanalytisk teknologi til optimering af kvalitet, energi og vandforbrug. Gennem design af produktionsprocesser, og typisk ved brug af sensorer, skabes en real-time processtyring. Herigennem opnås en sikkerhed for slutproduktkvalitet, som traditionelt er blevet styret af retrospektiv proceskontrol og dermed risioko for spild. Herunder har inspire tre projekter: o Exploration of high-throughput FTIR-based solutions as an effective tool for correlating economically important milk quality characteristics with genetic markers o Applying PAT for optimization of water management o MicroPAT - Metabolic profiling of food protective cultures by NMR spectroscopy Produkt - Forbedring af fødevarekvalitet ved kontrol af molekylær funktionalitet inspire forbedrer fødevarekvaliteten ved kontrol af molekylær funktionalitet. Ud fra en forståelse og kontrol af mikrostrukturer i fødevarer kan nye og forbedrede funktionaliteter udvikles, bl.a. som functional foods eller clean label. Herunder har inspire seks projekter: o Techniques for evaluations of microstructure in food o Novel Approaches to investigate Structure, Aggregation, and Practical Implications of Casein and Casein Micelles o Effect of individual proteins and pre-processing on the mechanism of heat inactivation of indigenous milk enzymes o Mathematical modelling of vegetable oil crystallization o Use of protein hydrolysates obtained from meat by-products as natural and healthy ingredients for food products o Improving texture of dairy products through high-intensity ultrasound processing 40

41 Tværgående projekter i inspire - Matche industriudfordringer med forskningsviden samt forbrugerperspektiv ved design af fødevareproduktionskæder I inspire er kunde- og forbrugerpræferencer integreret som en horisontal aktivitet i projekterne, bl.a. med henblik på at afdække etiske forhold ved introduktion af ny teknologi og nye fødevarer. Heri skabes viden om konsumenter, forbrugerønsker, opfattelse af fødevarer og fødevareteknologi, trends inden for etiske parametre, bæredygtighed m.v. På den måde er inspire med til at sikre høj grad af værdiskabelse hos forbrugeren og en accept af den teknologi, der benyttes til nye produktionsmetoder, processer og produkter. Herunder har inspire to projekter o The inspire industry-research Brokering Community o Communicability and Impression Management in the Design of Food Production Chains AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE AgroTech, Danish Meat Research Institute, Delta, DHI, FORCE Technology, Teknologisk Institut, DTU, Københavns Universitet, Århus Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE BCH Ltd., Spring Place, Millfold, Whitworth Lancashire OL 12 8DN ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER + 40 tilknyttede virksomheder Fødevarer, produktionskæder, fødevarekvalitet, procesteknologi. Kontaktperson: Jakob Neimann Tlf / Læs mere på: 41

42 VIFU - Videncenter for fødevareudvikling VIFU er stiftet som en forening med det formål at skabe og formidle et samarbejde mellem erhvervsvirksomheder og uddannelses-, rådgivnings- og forskningsinstitutioner og dermed styrke den samlede mængde af viden og kompetence på fødevare- og relaterede områder i Danmark. Bag VIFU står et konsortium af 11 aktører se under samarbejdspartnere. Formand for VIFU er Bent Claudi Lassen. VIFU har fokus på fødevarer, fødevareudvikling og fødevareinnovation. Inden for den branche er VIFU med til at skabe vækst og udvikling ved at danne utraditionelle alliancer og kombinere viden fra forskningen med erfaring fra fødevareerhvervet og dermed opnå resultater, som alle kan have gavn af. I VIFU kalder medarbejderne sig selv for brobyggere de bygger nemlig bro mellem forskning, udvikling og praktisk erfaring. I alle projekter, netværk og aktiviteter forsøger VIFU at bidrage til samarbejde og erfaringsudveksling mellem fødevareforskningen og fødevareerhvervet og ligeledes mellem den industrialiserede og den håndværksbaserede fødevareproduktion. Alle medarbejdere i VIFU har projektledelse og netværksdannelse som sine spidskompetencer, og er ildsjæle inden for hvert sit felt. VIFU fungerer som igangsætter i forbindelse med en række netværk, og forsøger at sætte de mennesker sammen, som kan have glæde af hinandens erfaring og viden. VIFU arrangerer konferencer, workshops, messer, studieture og flere aktiviteter for både store og små fødevareproducenter og virksomheder samt relaterede erhverv. Administrator af FoodNetwork Fødevaresektorens Innovationsnetværk FoodNetwork er et nationalt netværk, der tæller universiteter, GTS er, udviklingsparker, erhvervsskoler og vidensmiljøer. FoodNetworks formål er at skabe vækst og udvikling gennem matchmaking, videnspredning, netværksfacilitering og udviklingsprojekter. Desuden er der i FoodNetwork en række internationale aktiviteter, bl.a. erhvervsdelegationer til større internationale messer og samarbejde med franske og tyske fødevareklynger. Se de aktuelle aktiviteter på Sekretariat for Smagen af Danmark Smagen af Danmark er en paraplyorganisation for en række lokale og regionale fødevarenetværk. Smagen af Danmark arbejder for at forbedre de håndværksbaserede fødevareproducenters muligheder for vækst og udvikling. Smagen af Danmark kører i øjeblikket to GUDP-projekter med VIFU som projektleder: Nationalt Resursecentrum for små fødevareproducenter, innovative udviklere samt madhåndværkere og A-Doc, som skal sikre at danske fødevareproducenter fortsat kan differentiere sig ved hjælp af videnskabelig dokumentation af egenartede kvaliteter og autenticitet. Konsortiemedlem af Future Food Innovation Future Food Innovation er et innovationsmiljø, der skal varetage Region Midtjyllands satsning på fødevareområdet. VIFU er her en aktiv partner i udvikling af miljøet og har bl.a. medvirket til at understøtte regionens fødevarenetværk og arrangeret workshops og konferencer. VIFU er desuden projektleder på to Differentieringspuljeprojekter, Dansk And og GOLocal samt et Innovationspuljeprojekt, Ready2Cook. Begge puljer er en del af Region Midtjyllands fødevaresatsning. 42

43 Operatør på FØDEVAREmidt I samarbejde med Væksthus Midtjylland, er VIFU operatør på programmet FØDEVAREmidt - et virksomhedsudviklingsprogram, særligt rettet mod fødevarevirksomheder, som har til formål at øge innovationskompetencerne i de små og mellemstore fødevarevirksomheder. Programmet screener fødevarevirksomheder i Region Midtjylland, udarbejder udviklingsplaner for virksomheder med udviklingsbehov og -potentiale og yder tilskud til køb af rådgivning. VIFU er desuden involveret i forskellige lokale aktiviteter på fødevareområdet herunder bl.a. Madlandet i vest og Spejderlejren AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE VIFUs konsortium: EUC Nordvest, UCH - Uddannelsescenter Holstebro, Teknologisk Institut, MAPP ved Aarhus Universitet, FoodDTU, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, VIA University College, Hedens og Fjordens Landsbrugscenter, Nupark, Institut for fødevarer ved Aarhus Universitet, Regional kommunal repræsentation v/holstebro Kommune Partnere i FoodNetwork: Aalborg Universitet, Agro Business Park, AgroTech, EUC Nordvest, DTU, FORCE Technology, Københavns Universitet, Nordsøen Forskerpark, Nupark, Stålcentrum, Syddansk Universitet, Teknologisk Institut, Uddannelsescenter Holstebro, Aarhus Universitet, VIFU VIFU samarbejder med alle fødevarenetværk i hhv. Smagen af Danmark og Region Midtjylland INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE Aquimer fransk akvakulturklynge Kompetenznetzwerk Ernährungswirtschaft Schleswig-Holstein tysk fødevareklynge ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER 15 A-medlemmer (vidensinstitutioner/aktører) 30 B-medlemmer (betalende virksomheder) 1707 netværksmedlemmer (ikke betalende virksomheder) fødevareudvikling, fødevareinnovation, fødevarenetværk, småskala produktion, madhåndværk, fødevarekvalitet, fødevaresikkerhed, fødevareemballage, kvalitets- og autencitetsdokumentation, lokale råvarer, forretningsgørelse af innovationsprocessen, bæredygtighed, udnyttelse af restprodukter Direktør Dorte Storper Læs mere på: 43

44 Animation Hub Animation Hub er et netværk, der eksperimenterer med animation i udviklings- og formidlingssammenhænge, primært med sigte på aftagere uden for underholdsningsindustrien. Med udgangspunkt i animationskompetencer inden for idéudvikling, visualisering, cinematografi, interfacedesign og simulering, bidrager netværket til at skabe og dele ny viden, skabe innovation samt fremme eksport, vækst, beskæftigelse - både inden for animationsfeltet og bredt for dansk erhvervsliv. Netværket bidrager til øget gennemslagskraft for virksomheder, hvor det er en kritisk udfordring at finde nye veje til forståelse, accept og involvering - i innovationsprocesser, konceptudvikling, markedsføring, samt inden for læring, vejledning og interaktionsdesign. Netværket er tæt forbundet med den accelererende udvikling inden for IT og medier, herunder aktører inden for fx gaming, e-læring mv. Animation Hub er som et innovationsnetværk både en klyngeorganisation med stærke regionale forankringer og et triple helix partnerskab med deltagelse af private virksomheder og organisationer, forsknings-, uddannelses- og andre videninstitutioner samt offentlige myndigheder, offentlige virksomheder og andre offentlige organisationer. Animations Hubs aktiviteter relaterer sig til animation som pædagogisk udviklings-, visualiserings- og formidlingsværktøj. Faglige projekter Netværket gennemfører udviklingsprojekter, der kobler animationskompetence med kommercielle og faglige problemstillinger inden for udvikling, markedsføring og formidling af produkter og services, med særligt fokus på virksomheder, der arbejder med højteknologi i international kontekst. Faglige projekter gennemføres både som forsknings- og udviklingsprojekter. Eksempler på faglige projekter: Medico / Visualisering af molekylære strukturer, design af medicin, diagnosticering mv Health Care / Patient Education, procedurer ved hofteoperationer Undervisning / Videnskabformidling, samarbejder mellem forlag, vidensinstitioner og animationvirksomheder Interface / Animationsbaseret interaktion på små skærme (fx mobile devices) Matchmaking Netværkets matchmakingaktiviteter sigter mod at øge kendskabet til de særlige kompetencer, som er knyttet til animationsbranchen. Ofte resulterer netværkets matchmaking i opstart af "faglige projekter", hvor ideer og prototyper kan udvikles og afprøves. En del matchmakingaktiviteter fortsætter som kommercielle aktiviteter. Regionalt Klyngeprojekt Projektet Visuelle Veje er målrettet midtjyske virksomheder, der ønsker at udnytte det potentiale for formidling og produktudvikling. Projektet er sponsoreret af Region Midtjylland og har et samlet budget på ca 8 mio kr (16 mio kr, inklusive medfinansiering). Projektet er udviklet af Animation Hub, og forventer at realisere ca samarbejdsprojekter inden udgangen af

45 AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE The Animation Workshop, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Aalborg Universitet INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE Imaginove, AudioVisual Cluster, Frankrig, samt en række animationsorienetede uddannelsesinstitutioner i både EU, USA, sydamerika og Afrika ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER Animation, (data) visualisering, 2D/3D, design, markedsføring, produktudvikling, innovation, cross media, serious gaming, computer grafik, rendering, pipeline design, pædagogik, e-læring, træning, instruktion, web, app-udvikling. Netværksleder Viggo Johannes Jensen Tlf Læs mere på: og 45

46 BrainsBusiness ICT North Denmark BrainsBusiness ICT North Denmark er et regionalt erhvervsklyngeinitiativ, der fokuserer på nordjyske virksomheder og vidensinstitutioner inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Det nordjyske IKT-miljø er det tredjestørste IKT-miljø i Danmark med godt jobs og en samlet omsætning i erhvervet på 15,1 mia.kr. Det langsigtede mål for BrainsBusiness ICT North Denmark projekt er at bidrage til, at den nordjyske IKTklynge anerkendes som en af de mest attraktive og konkurrencedygtige IKT-klynger i Europa. Denne vision er styrende for den samlede indsats på den måde, at BrainsBusiness ICT North Denmark konkret har defineret tre hovedopgaver for samarbejdet: Styrke konkurrencedygtigheden af de nordjyske IKT-virksomheder igennem styrket innovation og udvikling i hele forretningen Øge anerkendelsen af den nordjyske IKT-klynge gennem branding og synliggørelse af klyngen og klyngens styrkepositioner Skabe attraktive rammebetingelser for IKT-virksomheder i Nordjylland ved at forbedre adgang til viden, kompetencer, relevant infrastruktur og ressourcer. BrainsBusiness ICT North Denmark arbejder på grundlag af en forretningsmodel med fire niveauer af services og aktiviteter: Open service hvor der arbejdes med PR/synlighed, analyser og tiltrækning af investeringer/talenter Community hvor der arbejdes med netværksdannelse for at styrke det indbyrdes kendskab, tilliden og relationerne mellem virksomhederne indbyrdes og virksomhederne og vidensmiljøer. Community+ - hvor der arbejdes med skræddersyede og værdiskabende services til grupper af virksomheder og specifikke IKT-fagmiljøer Co-creation hvor virksomhederne og vidensmiljøerne finder sammen i nye innovative partnerskaber, der kan generere en styrket konkurrenceevne. AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE Klyngeinitiativet er baseret på et partnerskab mellem erhvervslivet, Aalborg Universitet, Region Nordjylland, Aalborg Kommune og Aalborg Samarbejdet. INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE Internationale organisationer: European Cluster Collaboration Platform, TCI (The Competitiveness Institute), European Cluster Managers Club 46

47 Klynger/netværk: Cluster 55 (S), IKT Grenland (N), Mobile Heights (S), Hermia (SF), Visorial Information Technology (Litauen), Latvian IT Cluster (Letland), Trådlös Framtid/Oslo Teknopol (N), Forum Virium (SF), Future Position X (S), Mobkom.net (D), ICT West Pomerania (PL), Wielkopolski Klaster Teleinformatyczny (PL), Pomerania ICT Cluster (PL), Oslo Medtech (N), Culiminatum Centre for Expertise in Living Business (SF), Skåne Food Innovation Network (S), Triple-Steelix (S), Airport Cluster Finland (SF), GöteborgBIO (S), NCE Subsea (N), NCE Culinology (N), ICT Cluster Bern (Schweiz), BICCNet (D), DSP Valley (B) ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER 135 betalende medlemsvirksomheder Teknologiske kerneområder: Trådløs & mobil kommunikation, indlejrede software systemer, dataintensive systemer, human-computer interaction Kommercielle fokusområder: Telekom, Digital sundhed, Intelligent transport og logistik, Smart Grid, IT-services, Digitale oplevelser og indhold. Projektleder Lars H. Jensen Tlf Læs mere på: 47

48 InfinIT Innovationsnetværk for it InfinIT har til formål at skabe og dele ny viden, skabe innovationer samt fremme eksport, vækst og beskæftigelse ved at bygge bro mellem virksomheder og forskere, som arbejder med udvikling af produkter med it i; såvel som innovativ anvendelse af it på mere traditionelle platforme. InfinIT har fokus både på udvikling af nye teknologianvendelser og udvikling af selve teknologien. Kontakten kan dreje sig om alt fra uformel videnudveksling til etablering af større eller mindre forskningsprojekter. På teknologisiden spænder InfinIT over indlejrede systemer, mobilteknologi, pervasive teknologier, fremtidens internet m.v. og på domænesiden beskæftiger InfinIT sig med så forskellige brancher som livsstil, transport, byggeri, kommunikation, energi, fødevarer m.v. InfinIT er som et innovationsnetværk både en klyngeorganisation med stærke regionale forankringer og et triple helix partnerskab med deltagelse af private virksomheder og organisationer, forsknings-, uddannelses- og andre videninstitutioner samt offentlige myndigheder, offentlige virksomheder og andre offentlige organisationer. InfinIT har organiseret sig i en række domænespecifikke interessegrupper: Softwaretest Formålet med aktiviteterne i gruppen er at sikre et forum til videnoverførsel og innovation virksomheder imellem samt mellem industri og forskning med henblik på effektiv kvalitetssikring. Højniveau sprog til indlejrede systemer Formålet med gruppen er at sikre et forum til videnoverførsel og innovation, både virksomhederne imellem og mellem forskning og industri med henblik på håndtering af den stærkt øgede kompleksitet af systemer. Mobil og pervasive læring Formålet med gruppen er at styrke samarbejdet mellem virksomheder og videnmiljøer på området for udvikling af services og kommunikationsløsninger på mobile og pervasive platforme og gennem specifikke samarbejder at styrke forsknings- og udviklingsmæssige spydspidskompetencer og skabe konkurrencedygtige nicher. Usability og interaktionsdesign Gruppen ser nærmere på design af kommunikationsløsninger til internet, mobile og pervasive platforme; hvordan man kommer godt fra start, sikrer at usability er rigtig, hvornår man skal inddrage brugerne, og hvilke værktøjer, der kan hjælpe. Intelligente tekstiler Gruppen samler danske og udenlandske forskere, virksomheder og brugere med det formål i fællesskab at udvikle it-tekstiler til brug på en række domæner som fx plejesektoren, livsstilsområdet, træning m.v. Sporings- og positioneringstjenester Gruppen samler danske og udenlandske forskere, virksomheder og brugere, som arbejder med produktudvikling eller er underleverandører til produkter, hvor sporings- og positionstjenester er central i løsningen; det kan fx være på så forskellige domæner som flytrafik og spil. Gruppen arbejder både med indendørs og udendørs sporings- og positioneringstjenester, samt samspillet imellem dem i forbindelse med udvikling af tjenester, der virker på forskellige platforme. 48

49 Smart Grid & Intelligente Bygninger Gruppen fokuserer på intelligent anvendelse og udnyttelse af energi i bygninger. Emner kan fx være hvordan man kombinerer og integrerer forskellige it-systemer for at opnå energioptimeringer, og hvordan brugere af bygninger forholder sig til - og bruger - teknologi. Sikkerhedskritiske systemer Målet for interessegruppen er at samle de interesserede aktører på området og at afholde regelmæssige arrangementer, der kan understøtte en bedre forståelse for de teoretiske begreber og praktiske metoder, der anvendes i udviklingen af sikkerhedskritiske systemer. Processer og it Gruppen skaber en national ramme for udveksling af viden og erfaringer inden for både tekniske og organisatoriske aspekter af arbejdsprocesser og ikt-understøttelsen af disse. Der fokuseres på, hvorledes processer og arbejdsgange i komplekse sammenhænge kan analyseres, modelleres og teknologiunderstøttes. AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE Aktørerne bag: Alexandra Instituttet; Center for Indlejrede Software Systemer - Aalborg Universitet; Center for SoftwareInnovation - a part of DELTA; Datalogisk Institut - Aarhus Universitet; Institut for Informatik og Matematisk Modellering - Danmarks Tekniske Universitet; IT-Universitetet i København og Knowledge Lab - Syddansk Universitet Samarbejdspartnere: Videncenter for Intelligente Tekstiler INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE Bavarian IT Security & Safety Cluster, Tyskland, DSP Valley Cluster, Belgien, Wielkopolska ICT Cluster, Polen, Textilhögskolan i Borås/Smart Textiles initiativet, Sverige og Peking Universitet, Kina. Informationsteknologi, indlejrede systemer, mobile og pervasive systemer, fremtidens internet, interaktionsdesign, kommunikationsteknologi, positionering, tracking, it-tekstiler. Aalborg - Susan Kragelund Tlf E- mail: eller København - Rikke Koch Tlf Læs mere på: 49

50 CFIR - Copenhagen Finance IT Region CFIR er et klyngeinitiativ med det mål af fremme København som finanscentrum og skabe innovation og vækst i krydsfeltet mellem finans og it. CFIR er finansieret af partnerkredsen nedenfor og finansieret af Vækstforum Hovedstaden og EU Regionalfonden. CFIRs projektperiode er Stærke netværk mellem finans og it og mellem virksomheder og forskning på finans it området. Skabes bl.a. gennem afholdelse af møder, workshops, netværk og konferencer. Forsknings- og udviklingsprojektet Fremtidens Penge et samarbejde mellem CFIR og IBM, Cellpoint Mobile, Nets, Danske Bank, Innovation Lab og CBS om at afdække forudsætninger og konsekvenser for et kontantløst Danmark. Styrket forskning og innovation i finans it virksomheder og styrket forskningssamarbejde. Analyse af kompetencebehov og -forudsætninger på finans it området, og udvikling af initiativer. Styrket internationalt samarbejde på finans it området samt tiltrækning af virksomheder til København og styrket eksport. AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE Partnerkredsen består af 13 organisationer: (Aarhus Universitet, CBS, Copenhagen Capacity, Danske Metal, DI-ITEK, DJØF, Finansforbundet, Finansrådet, HK Privat, It Branchen, ITU, KU, Prosa). Herudover samarbejder CFIR med øvrige finansielle organisationer og universiteter samt en række andre organisationer. INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE Der er ikke internationale partnere i selve CFIRs partnerkreds. CFIR samarbejder med internationale virksomheder og universiteter som led i aktiviteterne ovenfor. Herudover kontakt til en række international klynger på finans it området. ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER Partnerkredsen er på 13. Ca. 40 virksomheder er pt. knyttet til CFIR gennem deltagelse et VirksomhedsForum. Finans it; netværk, forskningssamarbejde, innovation, kompetence, internationalisering. Direktør Anette Broløs Tlf / Læs mere på: 50

51 Innovationsnetværk for Marked, Kommunikation og Forbrug Innovationsnetværk for Marked, Kommunikation og Forbrug (IMKF) samler spidskompetencer inden for den brede vifte af forskningsfelter, som er nødvendige for at kunne forstå og håndtere fremtidens marked og forbrugere. Netværket har til formål at skabe og dele viden om markedet og forbrugerne samt skabe innovationer, der kan bidrage til at fremme dansk eksport, vækst og beskæftigelse. Igennem netværket samarbejder forskere fra en klassisk erhvervsøkonomisk tradition med forskere, der har en humanistisk eller kunstnerisk/designmæssig baggrund. Denne kombination er ualmindelig i dansk sammenhæng, men helt essentiel for at matche et marked, hvor symbolske og emotionelle dimensioner ved produkter og services bliver stadigt mere vigtige. IMKF er som et innovationsnetværk både en klyngeorganisation med stærke regionale forankringer og et triple helix partnerskab med deltagelse af private virksomheder og organisationer, forsknings-, uddannelses- og andre videninstitutioner samt offentlige myndigheder, offentlige virksomheder og andre offentlige organisationer. Netværket arbejder med seks projekter: Fremtidens kommunikations- og innovationsbureau Projektet holder reklame-, kommunikations- og designbranchen ajour med dansk og international forskning inden for forbrugerkultur, kommunikation og medier. Implementering af innovation i reklamebranchen Inspireret af DRRBs tidligere reklameskole er målet at etablere et tidssvarende forum, der i form og indhold matcher de vilkår og udfordringer, som branchen står overfor i dag. Nye metoder til kvalitative analyser af det kommercialiserede marked Et samarbejde, hvor forskere og praktikere udvikler kvalitative metoder, der både gør bureauerne i stand til at gennemføre bedre undersøgelser af markedet og forbrugerne og giver nye ideer til deres anvendelse. Affektiv design og kommunikation Udvikling af bedre kompetencer hos såvel produktionsvirksomheder som reklamebureauer til at integrere emotionelle dimensioner i produktudvikling og markedsføring. Den glokale virksomhed Forbedring af virksomheders muligheder for at agere strategisk på markeder, hvor globale og lokale værdier er vævet sammen på komplekse måder, der udfordrer den traditionelle opfattelse af globalisering. Sound Branding Udvikling af virksomheders evne til at opdage og udnytte deres akustiske brandingpotentiale og kompetencer til at formulere og håndtere en strategisk akustisk identitet. 51

52 AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Handelshøjskolen Aarhus Universitet, Copenhagen Business School og Designskolen Kolding. INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE School of Management, University of London ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER Vi har i alt 543 medlemmer. Dvs. private medlemskaber. De 543 fordeler sig således: 414 personer fra private virksomheder (heraf 326 forskellige private virksomheder) 26 personer er studerende (heraf fra 9 forskellige vidensinstitutioner) 52 personer fra videns-/forskningsinstitutioner (heraf 35 forskellige institutioner) 51 personer fra andre offentlige institutioner (heraf 44 forskellige institutioner) Kommunikation, design, reklame, branding, forbrugerkultur. Netværksleder Per Østergaard Tlf Læs mere på: 52

53 Service Platform Visionen for Service Platform er at bidrage til vækst og konkurrenceevne blandt de mange tusinde servicevirksomheder i Danmark og skabe et stærkt knudepunkt for aktiviteter, der kan øge innovation i virksomheder. Et knudepunkt, som skaber nye samarbejdsmuligheder mellem virksomheder og videninstitutioner, styrker forskning og innovation og er en nexus for videnhjemtagning fra udlandet. Service Platform er som et innovationsnetværk både en klyngeorganisation med stærke regionale forankringer og et triple helix partnerskab med deltagelse af private virksomheder og organisationer, forsknings-, uddannelses- og andre videninstitutioner samt offentlige myndigheder, offentlige virksomheder og andre offentlige organisationer. Service Platforms aktiviteter sigter mod, at danske virksomheder fuldt ud bliver en del af et højteknologisk samfund med stor innovationskapacitet. Service Platform sikrer spredning af de nyeste og mest effektive innovationsformer, modeller for fremtidens serviceleverancer og forretningsmodeller, samt ikke mindst introduktion af de nyeste digitale muligheder og løsninger. Service Platform gennemfører løbende workshops, seminarer, konferencer og udviklingsforløb målrettet virksomheders specifikke serviceudfordringer. Den enkelte aktivitet kan være målrettet brancher eller jobfunktioner, men altid med service og serviceinnovation som omdrejningspunkt. Service Platform er organiseret i otte temaer, der samler virksomheder og forskere, deler og formidler viden, afprøver nye innovationsmetoder og skaber nye samarbejdsprojekter. Internationalisering Gennem udvikling af markedsrapporter, strategisk sparring og markedsbesøg understøttes servicevirksomheder til internationalisering. Gennem dialog og samarbejder med udenlandske innovationsnetværk og internationale forskningsmiljøer sikrer Service Platform adgangen til den nyeste viden om serviceinnovation og markeder. Aktuelt arbejder Service Platform med internationalisering for virksomheder inden for af e-handel, videnservice og servicedesign. Forbrugertendenser Fremkomsten af sociale medier og handel på internettet har skabt en ny dagsorden for detailhandlens formidling af oplevelser, services og kundedialog. Gennem forskningsaktiviteter, udviklingsforløb, konferencer og seminarer tilbydes danske detailhandlende og e-handlende ny viden om fx forbrugertendenser og støtte til udvikling af multikanalstrategier. Aktuelt arbejder Service Platform med specialbutikker og e-handelsbutikker. Digitalisering af serviceydelser og processer Digitalisering af serviceydelser og processer har fokus på optimering af forretningsprocesser, dels i e- handelsbutikker med vokseværk og i en række andre brancher, hvor digitaliseringen af kundemødet og salgssituationen byder på vækstudfordringer. Aktuelt arbejder Service Platform med digitale services inden for børnetøj og fødevarer. Serviceinnovation i mindre virksomheder (SMV'er) Gennemfører bl.a. innovationsværksteder målrettet mindre virksomheder inden for håndværk, handel og service, hvor der arbejdes udviklingen af nye services med inddragelse af medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder. Aktuelt udvikler Service Platform en række målrettede seminarer og arbejder med integrering af serviceinnovationsmetoder i udvalgte uddannelsesforløb på erhvervsuddannelser og VEU. 53

54 Innovationsmetoder Her undersøges og demonstreres, hvordan anvendelsen af psykologiske og etnografiske teknologier og metoder kan føre til udvikling og kommercialisering af nye services. Fokus er aktuelt på brugeradfærd og - behov i forbindelse med informationssøgning forud for køb af fx elektronik. Værdikæder og åbne forretningsmodeller Service kan ofte fungere som den lim, der kan styrke et frugtbart samarbejde på tværs af værdikæden. I samarbejde med en række igangværende projekter inden for fødevarer og agroindustri præsenterer Service Platform viden og værktøjer, der kan skærpe servicedimensionen i den enkelte virksomhed og styrke samarbejdet i værdikæden. Her arbejdes også med servicevirksomheders udfordringer med beskyttelse af rettigheder i forbindelse med anvendelse af åbneforretningsmodeller. Offentlig-privat innovation Der er fokus på hvordan private virksomheder kan styrke deres strategiske position og konkurrenceevne ved at udbyde kendte produktleverancer som serviceleverancer. Mulige forretningsmodeller for samarbejdet mellem offentlige og private virksomheder undersøges med fokus på preevaluering af effekter og investeringsbehov. I den kommende tid gennemfører Service Platform to OPI-testcases som afsæt for udvikling af evalueringsværktøj. Grønne og bæredygtige løsninger i detailhandlen Arbejder med systematisk dialog og erfaringsopsamling af detailhandlenes oplevelse af forbrugernes holdninger til bæredygtighed og bæredygtighed som vækstfremmende faktor. Temaet udvikler vidensstøtteværktøjer til, der til brug i fx salgssituation og levering af kundeservices. AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE Service Platform drives af et konsortium, som omfatter Agro Tech, Alexandra Instituttet, Copenhagen Business School - Institut for Afsætningsøkonomi, DELTA, Development Centre UMT, Force Technology, Roskilde Universitet - Center for Servicestudier, Syddansk Universitet Institut for Marketing & Management, Teknologisk Institut, Tænketanken DEA, Aalborg Universitet Center for Communication, Media and Information technologies CMI, Aarhus Universitet Institut for Marketing og Organisation. INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE Service Platform samarbejder med Service Cluster Ireland og har desuden tætte relationer til internationale forskningsmiljøer som Stanford Humanities Lab, UC Berkely Center CITRIS, Manchester Business School og Stenden University. ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER 556 medlemmer af netværket Serviceinnovation, serviceleverancer, serviceydelser, forretningsmodeller, detailhandel, fremstillingserhverv, serviceerhverv. Kontaktperson: Mette Abrahamsen Tlf Læs mere på: 54

55 InViO - Innovationsnetværk for Videnbaseret Oplevelsesøkonomi InViO styrker viden om oplevelsesøkonomi gennem ny forskning, videndeling, matchmaking og samspil mellem virksomheder og videninstitutioner. På den måde skal virksomhedernes evne til udvikling og innovation styrkes, så der i sidste instans skabes øget vækst og beskæftigelse i erhvervslivet. InViO er som innovationsnetværk både et videns- og kompetencenetværk, en klyngeorganisation med stærke regionale forankringer i samtlige danske regioner samt et triple helix-partnerskab med deltagelse af private virksomheder og organisationer, forsknings-, uddannelses- og videninstitutioner samt offentlige myndigheder og andre offentlige organisationer. InViO fokuserer på seks innovationstemaer. Under alle seks innovationstemaer gælder det, at der løbende etableres nye indsatsområder og delprojekter, hvor virksomheder og organisationer kan få noget ud af at deltage. Samtidig vægtes løbende netværksdannelse og vidensformidling inden for de forskellige temaer og netværkets tematikker. De seks innovationstemaer er: IT baserede oplevelser IT-baserede oplevelser vil realisere udviklings- og vækstpotentialet i IT-baserede oplevelser og digital indholdsproduktion. InViO arbejder sammen med virksomheder og videninstitutioner om målrettede strategiske innovationsprocesser, som retter sig mod nye digitale oplevelsesprodukter og tjenester. Mobile oplevelser Mobiltelefonen er i dag platform for en lang række oplevelsesorienterede applikationer og indholdstyper. Der har åbnet sig et nyt og meget stort marked for mobile oplevelsesprodukter, og et nyt vindue af muligheder også for danske SMV ere, hvis de er i stand til at innovere deres produkter, tjenester og forretningsmodeller. InViO igangsætter innovationsprojekter, som understøtter denne udvikling. Erhvervskonference-, konference- og helårsturisme Erhvervsturismen spiller i dag en betragtelig rolle for såvel national som regional turisme. I projektet inddrages turistorganisationer, konference- og kongrescentre samt virksomheder, der fra en oplevelsesbaseret tankegang ønsker at arbejde med fokus på erhvervsturisme. Fra bord til jord Fødevarebranchen har behov for at tænke kreativt og innovativt for at udvikle nye forretningsområder, der kan øge væksten og konkurrenceevnen. Det kan lykkes via samspil og videndeling mellem virksomheder og videninstitutioner om oplevelsesbaseret innovation i fødevarernes værdikæde. Brugeroplevelser på sundheds- og velfærdsområder Med oplevelsesøkonomiske metoder vil projektet bidrage til udviklingen af fremtidens social- og sundhedsområde. Projektet omfatter deltagere fra sundhedsinstitutioner, videninstitutioner, servicevirksomheder, teknologiudviklende virksomheder, herunder robotteknologi og velfærdsteknologi, samt kreative aktører (kunstnere, arkitekter, designere, mv.). 55

56 Oplevelseslandskaber Projektet skal skabe bedre oplevelseslandskaber for at tiltrække flere besøgende til en by, et sted eller en virksomheds oplevelsesrum. Projektet arbejder gennem samarbejde med virksomheder, kulturinstitutioner, byer m.v. med oplevelsesskabende redskaber og designs for at udvikle oplevelsesrumet og oplevelseslandskabet. AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE Partnerne i InViO er Aalborg Universitet, RUC, Teknologisk Institut, og CKO (Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi), som alle sidder med den nyeste viden om oplevelsesøkonomi i Danmark. INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE European Centre of the Experience Economy (Holland), Strategic Horizons LLP (USA), LEO - Lapland centre of Expertise for the Experience industry (Finland), Center for Experience Economy, BI Kristiansand og (Norge), Progress A/S (Norge), EuroITV. ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER Netværket har ca registrerede medlemmer. Heraf er ca virksomhedsrepræsentanter. Oplevelser, turisme, oplevelsesøkonomi, oplevelsesdesign, oplevelsesteknologier, innovation, forretningsudvikling. Netværksleder Jens F. Jensen Tlf E- mail: Netværkskoordinator Søren Smed Tlf Læs mere på: 56

57 CenSec - Center for Defence, Space & Security CenSec er Danmarks førende klyngeorganisation for virksomheder med interesse i defense, security, space, aerospace, railway og andre højteknologiske industrier. CenSec har små 100 betalende medlemsvirksomheder med førende kompetencer inden for mekanik, elektronik og softwareudvikling. Blandt medlemmerne er også de førende danske universiteter og videninstitutioner på området. CenSec hjælper medlemsvirksomhederne med at udvikle nye, innovative forretnings- og underleverandørnetværk med henblik på at styrke virksomhedernes internationale salg inden for CenSecs fokusområder. CenSec tilbyder også medlemsvirksomhederne assistance til at opbygge markedsviden, kompetencer og uddannelse, så de kan deltage i de forretningsmæssige netværk. CenSec tilbyder en række basis netværksaktiviteter med fokus på videnopbygning, afklaring og vejledning inden for følgende indsatsfelter: Market & technology intelligence (nyhedstjenester, tema netværksmøder). Strategiudvikling (individuelle og kollektive afklaringsforløb, screeninger). Produkt- og teknologiudvikling (matchmaking og projektudvikling). Eksport og internationalisering (messedeltagelse, business missions, eksportfremstød). AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE AAU (Institut for Mekanik & Produktion, Institut for Elektroniske Systemer), DTU Space, DTU Transport, DTU Management, KU (Space Science Center, Center for Militære Studier), SDU Counter Terrorism Research Lab, Alexandra Instituttet, Force Technology, DBI, Teknologisk Institut, AluCluster, DAMRC Danish Advanced Manufacturing Research Center, Big Science Sekretariatet, Det Danske Forsvar, Politiet, Udenrigsministeriet m.fl. INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE The University of Sheffield Advanced Manufacturing Research Center og CFK Valley Stade (Hamburg) via DAMRC. ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER 100 Satellitkommunikation, - overvågning og positionering, RFID, software defined / cognitive radio, radar- og antennesystemer, advanced audio systems, autonome systemer, sensorer, overvågnings- og aflytningsudstyr, biometri, kryptering og dekryptering, IP/network security, command control systems, advanced manufacturing, kompositter og intelligente tekstiler. Sekretariatet Tlf Læs mere på: 57

58 DAMRC -Danish Advanced Manufacturing Research Center DAMRC er en industridrevet klyngeorganisation bl.a. bestående af universiteter, offentlige aktører og industrivirksomheder. DAMRC er et forsknings- og udviklingscenter inden for avancerede produktionsmetoder og materialer, der udvikler og omsætter nyeste viden til praktiske løsninger og industrinære uddannelser til gavn for danske industrivirksomheders globale konkurrenceevne. NIMP New Impeller Udvikling af nyt fremdriftsprincip til sø-fartøjer i samarbejde med en dansk virksomhed, Alexandra Instituttet, Twente Universitet og Cambridge Universitet. Projektet er støttet af Genvej til Ny Viden, der administreres af AU CEI. HITCO High-temperature Composites Udvikling af højtemperaturkomposit-materialer til helikopter i samarbejde med en dansk virksomhed, Missouri University of Science & Technology, DLR Deutsches Zentrum für Luft- und Raumfahrt og Aalborg Universitet. Projektet er støttet af Genvej til Ny Viden, der administreres af AU CEI. UREX Udvikling af Range extender Udvikling og test af termiske barrierebelægninger i forbrændingskammer i samarbejde med RadiJet Aps, i forbindelse med udviklingen af virksomhedens produkter: reservedunken til el-biler og mikrokraftvarmeværk. VIBO Vibrationsanalyse under Boring Udvikling af optimeringsudstyr til produktionsindustrien, der kan reducere tidsforbruget i industrielle boreprocesser væsentligt, i samarbejde med DAMRCs industrimedlemmer og Brüel & Kjær Sound & Vibration A/S. OSE Opmåling af Store Emner Projektet søger at afdække mulighederne for at optimere, herunder reducere tidsforbruget, ved industriel opmåling af store emner (Vindmølle- og flydele). Projektet behandler både taktile og optiske måleprocesser. DACS Udvikling af gavlventilator Formålet med projektet er at hjælpe en virksomhed med at udvikle en ny energivenlig og for slutbrugeren rentabel gavlventilator bl.a. til svinestalde og kyllingehuse. Projektet er støttet af Genvej til Ny Viden, der administreres af AU CEI. DMV Industry Udvikling af nye produktionsmetoder I dette projekt arbejder DAMRC sammen med en dansk produktionsvirksomhed for, vha. af forskningsbaseret viden, at udvikle en ny metode og nye procedurer for hvordan virksomheden producerer, for at forbedre virksomhedens konkurrenceevne. Projektet er støttet af Genvej til Ny Viden, der administreres af AU CEI. Cryogenic Milling undersøgelse af kvælstofkøling til bearbejdning af aluminium Forprojekt i samarbejde med AluCuster med henblik på at undersøge, hvorvidt der er produktionsmæssige gevinster ved at erstatte traditionelle køle- smøremidler med flydende kvælstof i forbindelse med bearbejdningen af aluminiumsemner 58

59 AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE DAMRC er etableret som en forening, der er åben for nye medlemmer, som ønsker at bidrage til foreningens idegrundlag. Foreningen tæller i dag følgende 22 medlemmer: Vestas Windsystems A/S, Terma A/S, Kyocera Unimerco A/S, Boeing, Multicut A/S, Danish Aerotech A/S, RadiJet Aps, CenSec, AluCluster, LORC, Region Midtjylland, Erhvervsrådet Herning og Ikast-Brande, Herning Kommune, AU-Herning, Ingeniørhøjskolen i Århus, Aarhus School of Engineering, Dansk Metal Herning, Aalborg Universitet, Aarhus Kommune, Hernings Holm Erhvervsskole Centers of Excellence Vest, Vejle Kommune og Mercantec Virtuelt Videncenter INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE DAMRC er en del af flygiganten Boeings globale viden-netværk GlobalNet, der bl.a. tæller: AMRC Advanced Manufacturing Research Center, University of Sheffield, UK IMAST Polymeric Materials Composites and Structures Engineering District, Campania Region, IT SERC Aerospace Singapore Engineering Research Center in Aerospace, Singapore DMRC Direct Manufacturing Research Center, University of Paderborn, GDR TPRC Thermoplastics Research Center, University of Twente AusAMRC Advanced Manufacturing Research Center Australia, Swinburne University of Technology, Au IVHM Integrated Vehicle Health Management, Cranfield University, UK CAMT Center for Advanced Manufacturing Technology, Missouri University of Science & Technology, USA CCM R&D Canadian Composites Mfg R&D, Inc., Canada AFRC Advanced Forming Research Center, Strathclyde University, UK BR&TE Boeing Research & Technology Europe NCAIR National Center for Aerospace & Research, Mumbai, India CIMRC Canadian Innovative Materials Research Center, Canada Japan AMRC, Japan Advanced Manufacturing Research Center Derudover har DAMRC samarbejde med følgende udenlandske partnere: CFK Valley, Stade Tyskland (Komposit-klynge) DLR, Tyskland (forskningsorganisation) Twente Universitet, Holland Sheffield Hallam University, UK Cambridge University, UK Missouri University of Science Technology, USA ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER Foreningen tæller i dag følgende 22 medlemmer se under Aktører/Samarbejdspartnere Avanceret produktionsteknologi / nye materialer /produktionsoptimering / uddannelse / Forskning & Udvikling, metalindustri, kompositindustri. DAMRC - Danish Advanced Manufacturing and Research Center Birk Centerpark 40, 7400 Herning Tlf Læs mere på: 59

60 Innovationsnetværket AluCluster Gennem sit innovative netværk og partnerskabet i Enterprise Europe Network er AluCluster med til at udvikle og dele ny viden, skabe innovation, fremme eksport, vækst samt styrke danske virksomheders konkurrenceevne igennem udvikling af muligheder for anvendelse af aluminium. AluCluster er som et innovationsnetværk både en klyngeorganisation med stærke nationale forankringer og et triple helix partnerskab med deltagelse af private virksomheder og organisationer, forsknings-, uddannelses- og andre videninstitutioner samt offentlige myndigheder, offentlige virksomheder og andre offentlige organisationer. Netværket arbejder i øjeblikket med seks projekter, der alle har relevans for aluminiums udvikling: Projekt AMAS AMAS er et nationalt projekt om forskning og udvikling af ikke-forurenende og antimikrobielle aluminiumoverflader. Projektet undersøger muligheden for at emner af aluminium, plast og metal, der er belagt med en titandioxid belægning kan belyses med ultraviolet lys for derved at brænde alle organiske bakterier væk. Projekt LEAN ENERGY Lean Energy Cluster er et initiativ, der formår at bringe nye energiteknologier videre til kommerciel forretning og holdbare forretningsmodeller. Klyngen skal derfor fungere som en rugekasse for nye innovative projekter, hvor der satses markant på forskning, udvikling, demonstration og markedsmodning af energi- og klimavenlige løsninger. Projekt Offshore Med projektet føres tankegangen om at sammensætte en mindre klynge af AluClusters tilknyttede virksomheder og bruge deres fælles kompetencer til at trænge ind på et nyt marked og understøtte en stor virksomhed, som den enkelte virksomhed ikke vil kunne understøtte alene. Projektet gennemføres sammen med Mærsk Olie og Gas. Projekt VAILLL Projektet har som mål at forbedre den erhvervsmæssige efteruddannelse gennem internetbaserede, kvalificerede og flersproglige læringsmoduler. E-learning ses som et fremtidigt supplement til AluCluster s mere traditionelle kurser og tilpasset en travl hverdag hos virksomhederne. Projekt VIND I dette projekt videreføres tankegangen fra offshore projektet, hvor en dansk vindmølleproducent præsenteres for nye innovative løsninger i aluminium, hvor virksomheden ikke med fordel anvender aluminium i dag. Tysk InterCluster samarbejde - Autoindustri Projektet retter mod samarbejdet med de stærke tyske klynger indenfor materialer og automotive og skal sikre ny viden og leverancer til en række danske virksomheder. En detaljeret plan baseret på teknologiudveksling og værdikædesamarbejder skal over de næste 1-2 år sikre et meget tættere samarbejde med den bredere tyske industri i specielt Bayern området. 60

61 AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE Aluminium Danmark, ATV-Semapp, Aalborg Universitet, DTU, SDU, Risø DTU, Force Technology, Teknologisk Institut, Kunstakademiet Arkitektskole, DAMRC, WelfareTechRegion, Lean Energy Cluster, UMT, Insero E-Mobility, Censec INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE European Aluminium Association, Svenskt Aluminium, Swerea, TotAl, Bayern Innovativ Cluster Neue Materialen, Bayern Innovativ Cluster Automotive, Network of Automotive Excellence, Aluminium Centrum NL, Clusterland Upper Austria ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER 100 aluminiumsforarbejdende virksomheder har en nær tilknytning til AluCluster. Aluminium, aluminiumteknologi, materialeteknologi, korrosion, uddannelse, proces innovation og overfladeteknologi. Netværksleder Michael Nedergaard Tlf Læs mere på: 61

62 Innovationsnetværk for Dansk Lydteknologi Med henblik på at udvikle og dele ny viden samler Netværk for Dansk Lydteknologi mennesker, organisationer og virksomheder, der beskæftiger sig med lydteknologi. På et åbent og engagerende værdigrundlag skabes et nyt forum for innovation, samarbejde og formidling af viden på tværs af faglige områder med henblik på at opfylde netværkets vision. Visionen er, at Danmark er et førende land i verden inden for lydteknologi, når det gælder viden, forskning og uddannelse. Dansk Lydteknologi er indbegrebet af den højeste kvalitet i produkter og services, i det fysiske rum, og i sociale sammenhænge. Det overordnede strategiske mål er, at netværket bidrager til, at den danske lydsektor transformerer sine produkter og services, og derigennem medvirker til at fremme eksport, vækst og beskæftigelse. Netværk for Dansk Lydteknologi er som et innovationsnetværk både en klyngeorganisation med stærke regionale forankringer og et triple helix partnerskab med deltagelse af private virksomheder og organisationer, forsknings-, uddannelses- og andre videninstitutioner samt offentlige myndigheder, offentlige virksomheder og andre offentlige organisationer. Netværket arbejder inden for følgende fem temaområder: Lydoptagelse og reproduktion, herunder: Professionelle livelydsystemer, HiFi-systemer og klasse-d forstærker systemer Diagnose og monitoreringssystemer, herunder: Lydmiljøanalyse, retsvidenskab og overvågning samt målesystemer Digitale mediesystemer, herunder: Organisering og henting af musik og lyd inkl. semantisk audio, professionelle broadcast produktionssystemer og Home entertainmentsystemer inkl. spil Designede lydlandskaber og lydbranding, herunder: Lydkommunikation og lyd til elbiler Hjælpemidler og medicinsk udstyr, herunder: Høreinstrumenter og lyd i hospitalssektoren AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE ASIP-Net, IEEE Denmark Section, AES Denmark Section, Dansk Akustisk selskab, AkuNet, Promus, Roskilde Festival, Connect Denmark, Techtrans, Væksthus Hovedstadsregionen, Innovationscenter Denmark, Shanghai, Invest in Denmark, Danish-Chinese Business Forum INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE China Audio Industry Association 62

63 ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER Flere end 550 enkeltpersoner og 321 virksomheder og organisationer medlem af netværket. Ca. 60 % er medlemmerne er tilknyttet private virksomheder. Lydteknologi, akustik, lydsystemer, lyddesign, målings- og transducerteknologier. Sekretariatet Tlf Læs mere på: 63

64 Innovationsnetværket Dansk Lysteknologi - DANSK LYS DANSK LYS har til formål at skabe og dele ny viden, skabe innovationer samt fremme eksport, vækst og beskæftigelse igennem samarbejde mellem førende forsknings- og videninstitutioner samt udviklings- og innovationsaktive eller -parate virksomheder og andre offentlige aktører inden for lys og belysning. Det overordnede faglige fokus er lys i alle dets former, og derfor er fokus såvel på dagslys som på kunstlys. Dog med det fokus at det skal kunne omsættes til kommercielle produkter og/eller forskning. Netværkets medlemmer tæller aktører, som specialiserer sig inden for følgende kategorier; lyskilder, armaturer, rådgivning & design, kommuner, events og institutioner, som ønsker at deltage i morgendagens udvikling i lys- og belysningssektoren. DANSK LYS er som et innovationsnetværk både en klyngeorganisation med stærke regionale forankringer og et triple helix partnerskab med deltagelse af private virksomheder og organisationer, forsknings-, uddannelses- og andre videninstitutioner samt offentlige myndigheder, offentlige virksomheder og andre offentlige organisationer. Netværket har fokus på følgende projekter, der adresserer innovative udviklingsområder i forbindelse med lys og belysning: DANSK LED - fra forskning til produkt Projektet har til formål at anvende forskning inden for optik, powerelektronik og køleteknologi til at tilvejebringe et kvalitetslyskoncept, der kan erstatte traditionelle lyskilder. Energikonvertering af elektrisk energi Projektet har til formål at udvikle højeffektiv konvertering af elektrisk energi i lysprodukter. Intelligent lysstyring Formålet med projektet er at udvikle hardware og software til energieffektiv og intelligent styring af lysarmaturer. Effektlys Formålet med projektet er at udvikle æstetisk anvendelse af interaktiv belysning i byers og undersøge nye anvendelser for intelligent byrums belysning i forhold til energiforbrug, sikkerhed samt sociale potentialer for et medieret byrum. Lys i byens rum Projektet Lys i byens rum har til formål at opnå et mere energivenligt, sikkert, æstetisk og oplevelsesrigt lys i byens rum, ud fra en holistisk tankegang, hvor byens lys tager udgangspunkt i byens aktiviteter og borgernes behov, i skiftende årstider, i døgnets rytme og i specielle events. Dagslys/kunstlys Formålet med projektet er at udvikle innovative, dynamiske belysningskoncepter, primært baseret på LED og OLED- belysning, der bedre kan tilpasses brugernes præferencer end konventionelle løsninger. Lyset på hospitalet 64

65 Formålet med projektet er at udarbejde en manual for vinduer, dagslys og elektrisk belysning i hospitalsbyggeri for at sikre, at de kvalitative aspekter af belysningsplanlægningen får den nødvendige prioritering, samtidig med at tidens krav om energieffektivitet kan imødekommes. Solcelledrevne LED system design Formålet med projektet er at udvikle fremtidens bæredygtige autonome solcelledrevne LED enheder til det offentlige rum. Uddannelsesudvikling Formålet med projektet er at undersøge fundamentet for igangsættelse af en lysuddannelse i Danmark (på bachelor eller kandidatniveau). Dette skal munde ud i en række anbefalinger til, hvorledes en sådan lysuddannelse skal struktureres og med hvilke(t) fokus. AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE Netværkets konsortium består af DTU Elektro og Dansk Center for Lys i fællesskab med DTU Fotonik, DTU Byg, Aalborg Universitet (Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi), Statens Byggeforskningsinstitut, SDU Mærsk McKinney Møller Instituttet og Arkitektskolen i Århus. INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE Cluster Lumiére, Frankrig, Austrian Lighting Competence Center, Østrig, Light & Lighting Laboratory Catholic University College Gent, Belgien, Wallonia Photonics Cluster, Belgien, Department of Electronics, Aalto University, Finland, Wizzenschaftzentrum Berlin für Socialforschung, Tyskland, Assodel, Italien, Luce in Veneto, Italien, TNO: Netherlands Organization for Applied Scientific Research, Holland, Serbian Lighting Committee - University of Belgrade, Serbien, CICAT: Cluster d il Illuminació de Catalunya, Spanien, CEEBEL- Lund University, Sverige, Ö MIC: Öresund Materials Innovation Community, Lund University, Sverige, Electronics Sensors Photonics Knowledge Transfer Network, UK. ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER Innovationsnetværket DANSK LYS har 330 personlige medlemmer. Belysning, lysstyring, lyskilder, kunstlys Sekretariatet Tlf Læs mere på: 65

66 Innovationsnetværket Livsstil - Bolig & Beklædning Innovationsnetværket Livsstil - Bolig & Beklædning har til formål at fremme vækst og innovation i bolig- og beklædningsbranchen ved at identificere, formidle og forankre ny viden samt være brobygger mellem virksomheder og forsknings- og videninstitutioner. Livsstil Bolig & Beklædning er som et innovationsnetværk både en klyngeorganisation med stærke regionale forankringer og et triple helix partnerskab med deltagelse af private virksomheder og organisationer, forsknings-, uddannelses- og andre videninstitutioner samt offentlige myndigheder, offentlige virksomheder og andre offentlige organisationer. Netværkets aktiviteter er organiseret inden for fire forskellige fagområder:1) Innovation og Design, 2)Nye Materialer, 3)Fremtidens Livsstil og 4)Beklædning / Fashion. De igangværende projekter er: Innovation & Design Brugerdreven innovation (JOIN) JOIN er en online community innovationsplatform, hvor virksomheder, designere og forbrugere sammen systematisk kan udvikle succesfulde produkter. Se mere på Pit Stop Projektet tager udgangspunkt i kreative virksomheders behov med fokus på forretningsudvikling, procesinnovation samt nye produkter og services. Post. doc, Brugen af mellemled i internationalt indkøb Formålet er at skabe viden om den værdi mellemled skaber i handlen mellem danske virksomheder og internationale leverandører. Den viden kan hjælpe danske livsstilsvirksomheder til at forbedre deres value-formoney, når de anvender mellemled. CSR To projekter der sætter fokus på, hvordan virksomhederne kan arbejde med CSR på en måde, der er tilpasset virksomhedens ambitionsniveau og øvrige karakteristika og giver adgang til relevant forskning, professionelt netværk, internationale kontakter og matchmaking. Innovation Cups Flere gange årligt gennemføres et koncentreret innovationsforløb Innovation Cup i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og virksomheder inden for træ- og møbelindustrien. Konsortium for strategisk design Formålet er at skabe forståelse i danske livsstilsvirksomheder for anvendelsen af designkompetencer som et strategisk redskab samt etablere et konsortium. Nye serviceydelser nye konkurrenceparametre Hvordan virksomheder kan udvikle serviceydelser, der støtter op omkring, og giver en øget værdi til deres eksisterende produktportefølje og derigennem tilfører et strategisk, helhedstænkende og konkurrencedygtig element til differentiering på markedet samt øget værdi. Innovation Express III Internationaliseringsprojekt inden for a)strategisk design, b) ekspertviden om nye materialer og c) Mapping the future. Der samarbejdes med clusters og vidensmiljøer i udlandet med henblik på vidensdeling, udveksling, samt workshop, som kvalificerer de deltagende virksomheder til gensidigt samarbejde med tyske virksomheder og fremtidig deltagelse i et større europæisk projekt. Nye Materialer: Materialebibliotek 66

67 Skabe en platform af nye og bæredygtige materialer for virksomheder, forsknings- og videregående uddannelsesinstitutioner i DK. Modificeret træ i udendørsmøbler At undersøge hvorvidt det er muligt at fremstille holdbare udendørsmøbler i varmebehandlet eller furfuryleret træ. Mere funktionalitet i møbler & interiør Tilvejebringe viden om nye muligheder for at indbygge forbedret funktionalitet i møbler og interiør til gavn for virksomheder, der producerer møbler og interiørtekstiler, herunder tæpper og gardiner. Retrokoncepter Formålet er at skabe øget vækst i SMVer via konceptudvikling & story telling fra historiske traditioner til oplevelsesøkonomisk tankegang samt overføre improvisationsteatrets kreative teknikker til nye redskaber i innovationsprocessen i SMVer. Ph.d Materialeforståelse med bæredygtighed i fokus for studerende på designuddannelser. Projektet søger at skabe en bevidsthed om betydningen af materialevalget i produktudviklingen med det formål at gøre udviklere i bedre i stand til at udvikle bæredygtige produkter. Tekstilmølle Afklare grundlaget for etablering af en tekstilmølle som et indsamlings- og genanvendelsesanlæg af tekstiler i organiske fibre. Beklædning, der redder liv Se på muligheden for at produktudvikle beklædning, der kan forhindre tab af menneskeliv i såvel militærsituationer, som situationer hvor nødhjælpsarbejdere/redningspersonale bliver sendt ind i katastrofeområder eller i krigszoner. Fremtidens livsstil: Ph.d Kritisk Design Overførsel og videreformidling af viden fra ph.d.-projektet Design som kritisk praksis til netværkets partnere og interessenter. Digital Map of the Future 12 virksomheder går foran som eksempelvirksomheder og igennem to til tre strategiske spildage internt i hver virksomheds ledelse, med henblik på at vise nytteværdien af spilteknikker som en valid og overskuelig form til at omsætte ellers svær tilgængelig viden og anlægge langsigtede mål, der kan sikre, at virksomhederne er rustede også i et længere tidsperspektiv. Beklædning/ Fashion: Inno-Match Finde og evt. tilpasse en innovationsmodel, som mindre kreative virksomheder har interesse i at benytte til at systematisere og udvikle deres innovationsaktiviteter fremover. Kidz & Tweens konference+ Bæredygtighed til Kidz & Tweens Planlægge og afholde international børnekonference med henblik på at berige danske livsstilsvirksomheder med sidste nye viden om forskellige vigtige aspekter, når man sælger og udvikler til dette segment. Talentudvikling - Vilkår for innovation, kreativitet & læring i modebranchen Dette projekt fokuserer på de potentialer for innovation og kreativitet, der ligger i løbende at udvikle og investere i modebranchens menneskelige kreative ressourcer. Innovation i modens designprocesser og metode Udforske og få indblik i forskellige designprocesser i modebranchen internationalt. Der gives derved nye vinkler på det daglige arbejde for danske designere i modebranchen. 67

68 AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE Konsortiet består af: CBS, Arkitektskolen i Aarhus, Kunstakademiet, Designskolen Kolding, Aarhus Universitet, Innovation Lab, Alexandra Instituttet, Teknologisk Institut / træ og miljø, TEKO design & business/via UC, Development Centre UMT (Sekretariat) INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE Möbel- und Holzbau cluster, Østrig. Cluster Neue Werkstoffe Bayern Innovativ, Tyskland,.TCI Network,The Global practitioners network for Competitiveness, Clusters an Innovation, Spanien. Transplant, Norge. Mikkeli Applied University, Finland. Aegean Exporters' Associations, Tyrkiet. Hasso Platner/D-school, Berlin. Bergische Universität Vuppertal, Kaliningrad furniture Association, IDC West Sweden, Art Academy of Latvia, Modern House Creation Cluster, Lithuania, Poznan University of Life Science, Living Business Cluster Finland m.fl. ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER 52 dialogvirksomheder deltagende virksomheder i projekter og mere end 700 deltagende i arrangementer om året. Bolig, beklædning, design, innovation, matchmaking. Netværksleder Betina Simonsen Tlf Læs mere på: 68

69 Innovationsnetværket PlastNet Innovationsnetværket PlastNet har til formål at skabe og dele ny viden igennem samarbejde mellem en række virksomheder, universiteter og videninstitutioner med interesse for plast og polymere materialer. Netværkets faglige fokusområde er - ud over at øge kendskabet til plast - at fremme og innovere anvendelsen af plast inden for og på tværs af brancher. Formålet med netværkssamarbejdet i PlastNet er, at danske virksomheder fra et plast og polymerteknisk synspunkt skal komme på forkant i den globale konkurrence. PlastNet er som et innovationsnetværk både en klyngeorganisation med stærke regionale forankringer og et nationalt triple helix partnerskab med deltagelse af private virksomheder og organisationer, forsknings-, uddannelses- og andre videninstitutioner samt offentlige myndigheder, offentlige virksomheder og andre offentlige organisationer. Netværket arbejder med 13 projekter: Udvikling af forbedrede teglprodukter ved anvendelse af plastfibre Projektet har til formål at forbedre teglprodukter ved tilsætning af plastfibre. Prøvning og analyse af plast Formålet med dette projekt er overfor såvel brugere som potentielle brugere af plastmaterialer at overskueliggøre omfanget af analyse og prøvningsværktøjer samt deres funktion. Innovative plastmaterialer Formålet med projektet er at holde polymerinteresserede virksomheder såvel inden for som uden for plastbranchen orienteret om nye materialer og nye/ alternative anvendelser af plastmaterialer samt aktivt at bidrage til at de nye og alternative anvendelser finder sted i praksis. Fortsættelse af projektet Fremtidens bolig Projektet fremtidens bolig skal gennem anvendelse af nye - fortrinsvis plastbaserede materialer og andre højteknologiske produkter kombineret med nye konstruktions- og byggeprincipper realisere et koncept for en fremtidsorienteret, energieffektiv boligtype primært til det lave individuelle byggeri. Skade- og havariundersøgelser af plast Formålet med projektet er at udvikle kompetencer til på en hurtig og systematisk måde at finde årsagen til en skade i et plastprodukt. Engangsartikler i bioplast Formålet med projektet er at undersøge mulighederne for produktion og levering af engangsartikler i bioplast til detailhandel og forbrugere. Innovative plastanvendelser for optimering af solcellemoduler En række virksomheder med SunSil fra Toftlund i spidsen arbejder på at udvikle energisystemer, der kan medvirke til en bedre og mere effektiv udnyttelse af den vedvarende energi fra solen til gavn for den enkelte bruger og for miljøet. 69

70 Udvikling af emballage til sund skolemad Formålet med projektet er at udvikle emballage til sund skolemad, som både dækker nutidens emballeringsbehov og søger at imødekomme fremtidens behov. Kompositmaterialer i korrosive miljøer Projektets formål er at udvikle kompositte materialer, der er korrosionsbestandige, specielt i kloridholdige miljøer, og desuden byder på nye designmæssige og arkitektoniske muligheder, så æstetikken samtidig øges. Valg af materialer til fremtidens bolig Projektet skal gennem anvendelse af nye, fortrinsvis plastbaserede materialer og andre højteknologiske produkter - kombineret med nye konstruktions- og byggeprincipper - realisere et koncept for en fremtidsorienteret boligtype primært til det lave, individuelle byggeri. Efteruddannelse af plastindustriens medarbejdere PCD og AMU SYD ønsker i samarbejde med en række virksomheder at udvikle plastrelaterede kurser, der bygger bro mellem AMU SYD s traditionelle kurser og den øgede teoretiske viden, der er behov for hos plastproducenterne. Substitution af materialer offshore Projektet har fokus på substitution af materialer offshore. Polymere materialer er relativt lette, korroderer ikke og kan derfor ved øget anvendelse byde på væsentlige besparelser i offshoresektoren. GenVind Nationalt initiativ omkring genanvendelse af plastkompositter, herunder specifikt vindmølleindustrien. FORCE Technology, Teknologisk Institut, Plastindustrien og Plast Center Danmark, som er konsortieparter i innovationsnetværket PlastNet er på forskellig vis involverede i dette konsortium. AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE Plast Center Danmark, Force Technology, Teknologisk Institut, Aalborg Universtet, DTU, Syddansk Universitet, Sydvestjysk Udviklingsforum, brancheorganisationen Plastindustrien i Danmark, LEGO System A/S, Coloplast A/S, Fiberline Composites A/S, Triax A/S INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE CFK-Valley Stade Hamburg, Tyskland og Kunststoff-Cluster, Østrig. ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER Netværket har 59 medlemmer Plast, polymer, hærdeplast, termoplast, gummi, elastomere, resiner, matrix, fibre, prøvning og analyse af plast, adhæsion, befugtning. Centerleder Dorte Bælum, Plast Center Danmark Tlf Læs mere på: og på 70

71 Innovationsnetværket Robocluster Innovationsnetværket RoboCluster samler de danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket initierer nye samarbejder, netværk og udviklingsprojekter, hvor forskere, erhvervsfolk og borgere mødes om ny intelligent teknologi til anvendelse i det danske samfund. Samarbejdsformen sikrer at teknologi, viden og kompetencer inden for robot- og automationsteknologiske løsninger samles og videreudvikles til nyttig gavn for alle. Målet er gennem udvikling af robotteknologi til læring, pleje & sundhed, produktion og jordbrug at skabe de bedste rammer for udvikling, vækst og innovation og derved øge den nationale og internationale konkurrenceevne. RoboCluster er som et innovationsnetværk både en klyngeorganisation og et triple helix partnerskab med deltagelse af private virksomheder og organisationer, forsknings-, uddannelses- og andre videninstitutioner samt offentlige myndigheder, offentlige virksomheder og andre offentlige organisationer. RoboCluster bidrager gennem netværkets arbejde til løsningen af flere af de samfundsmæssige udfordringer, som Danmark står overfor i fremtiden. Netværkets indsatsområder arbejder for at udvikle Danmark som konkurrencedygtigt produktionsland, for at udvikle en højteknologisk sundhedssektor tæt på borgeren samt for at udvikle fremtidens miljø- og klimavenlige danske landbrug i pagt med naturen. Netværket fokuserer på udvikling, vækst og innovation af robotteknologi inden for fire udvalgte udviklingsområder: Biologisk produktion, Industriel produktion, Leg og læring samt Pleje og sundhed. Herunder et udvalg af igangværende projekter i RoboCluster-netværket: AIM - avanceret automations investerings model Udvikling af benchmarkingværktøj til måling af virksomheders effekt af indføring af avanceret fremstillingsteknologi. ASETA - autonome helikoptere til ukrudtsbekæmpelse Udvikling af autonome helikoptere til bekæmpelse af ukrudt i marker i samarbejde med autonome køretøjer. Bin-Picker I Bin-Picker-projektet udvikles verdens første hyldevare, der kan genkende og opsamle ustrukturerede emner fleksibelt, hurtigt og med høj præcision og sende dem videre i produktionsprocessen. Den fuldautomatiske sterilcentral og procedurepakning Den fuldautomatiske sterilcentral og procedurepakning arbejder specifikt mod udvikling og produktion af relevante robot- og automationsteknologiske hjælpemidler og designelementer til hospitalernes sterilcentraler. Den intelligente sprøjtebom Udvikling af en ny generation af sprøjtebomme til intelligent, miljøeffektiv og stedsspecifik ukrudtsbekæmpelse i landbruget. Mobile robotter til markedet Udvikling og forskning i markedsklare og robuste mobile robotter 71

72 RoBlood Udvikling af en robot, der kan tage blodprøver med fuldstændig sikkerhed til gavn for såvel patienter som sygehuspersonale StaldTek Udvikling af svinestalde med avanceret, integreret robotteknologi. Quad-AV Den førerløse traktor Udvikling af sensorsystem til førerløse traktorer til den grønne sektor Tora Robotics Rådgivning omkring udvikling af nyt firma omkring robotteknologisk sortering af affald Offshore Robotics Udvikling af robotteknologi til vedligehold i offshoreindustrien - Delprojekt med Offshorecenter Esbjerg Offshore Cluster project Klyngeopbyggende projekt i samarbejde med norske offshore-centre AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE RoboCluster er forankret i partnerne Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Designskolen Kolding, Syddansk Universitet og Teknologisk Institut. INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE Robotdalen, Sverige, Panasonic, Japan, Georgia tech, USA, Robot laboratory, Osaka, Japan, Fraunhofer, Tyskland, FIRST Scandinavia, Bodø, Norge m.fl. ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER Dansk Robot Netværk (Industri): 110 medlemmer alle private virksomheder CareNet: ca. 60 medlemmer fra kommuner primært MedicNet: ca. 200 medlemmer fra sygehuse, private, mfl. Agrobotic Network: ca. 30 medlemmer fra landbrug, gartneri, kommuner Skoleteknologisk Netværk: ca. 50 medlemmer, primært fra BogU afdelinger i kommuner Ca. 400 ikke-betalende medlemmer, der ikke er medlem af nogen af de faglige netærk Ca nyhedsbrevsmodtagere Robotter, robotteknologi, automationsteknologi, velfærdsteknologi, sundhedsteknologi, biologisk produktion, leg- og læringsteknologier. Sekretariatsleder Bjarke Nielsen Tlf Læs mere på: 72

73 Mechatronics Cluster Denmark (MCD) Mechatronics Cluster Denmark (MCD) er en kompetenceklynge, der har til formål at skabe vækst og videnbaseret udvikling inden for mekatronik-området. Mekatronik er ren intelligens. Gennem avanceret teknologi, intelligent styring og innovative løsninger skaber klyngens virksomheder fremtidens kreative og intelligente mekatroniske produkter og løsninger. Mekatroniske produkter er derfor ofte stærkere, mindre, mere brugervenlige, og ikke mindst miljømæssigt mere bæredygtige løsninger. Klyngeinitiativet er opstået på baggrund af de mange virksomheder i Sønderborg, der udvikler, producerer og sælger inden for mekatronik-området. MCD har en aktiv deltagelse af mange virksomheder, på grund af store virksomheder som Danfoss, Linak og Siemens findes der en hel underskov af specialiserede underleverandører som ofte er i toppen af deres felt på verdensplan. Derudover har klyngen central deltagelse af flere videninstitutioner og offentlige aktører. Fire netværks- og erfagrupper inden for mekatronik-området udgør hovedaktiviteten i MCD: Project Management Project Management arbejder bredt med emner inden for projektledelse. Et typisk mødeforløb består af en eller flere præsentationer fra mødets deltagere. Præsentationerne er uformelle, og lægger op til en åbenhjertig, uformel diskussion og erfaringsudveksling. Præsentationen kan også komme fra en gæstetaler, som ikke er fast medlem af gruppen. Effektiv Produktudvikling Effektiv produktudvikling er for enhver der i større eller mindre grad tager ansvar for eller optimerer dele af produktudviklingen. I Effektiv Produktudvikling netværket ser MCD på det, der binder helheden sammen, vha. værdier, principper, processer og metoder: Fx Lean og Agil Produktudvikling, modenhed for produktudvikling, team sammensætning, samarbejdsmetoder, time-to-market optimering, kravsudvikling, kvalitetsstyring, kvalitetsoptimering. LEAN LEAN erfa er for medarbejdere, der er sat i spidsen for et LEAN projekt i deres virksomhed. Gruppen diskuterer konkrete problemstillinger og får ny viden og værktøjer gennem spændende foredrag og erfaringsudveksling. Mekanisk konstruktion Mekanisk konstruktion er en praktisk orienteret netværksgruppe for ingeniører, der arbejder med mekanisk konstruktion. Ofte kan en konkret problemstilling tage langt tid at løse hvis man ikke har erfaring med den pågældende opgave. I gruppen bringes disse problemstillinger på banen og bliver behandlet. Flere end 60 medarbejdere fra medlemsvirksomhederne deltager i MCDs netværk og erfagrupper. 73

74 Herudover arbejder MCD med følgende indsatser: MCD som brobygger Mekatronik har mange sammenfald med forskellige tekniske fagområder og er dermed medvirkende til at skabe fælles interesse og bygge broer mellem forskellige industrier, uddannelse og forskning. MCD vil gerne stimulere den udvikling yderligere og arbejder derfor kontinuerligt på at opbygge et tæt samarbejde mellem klyngens medlemmer og partnere inden for uddannelse og forskning inden for innovativ mekatronik, såvel i Danmark som resten af verdenen. Projekt: The Smart Factory Et PhD-projekt udsprunget af et samarbejde mellem SDU og klyngen som omhandler konsortiedannelse mellem SMV'er. Formålet er at skabe mulighed for øget konkurrenceevne ved sammen at kunne byde ind på større opgaver i konkurrence med store virksomheder. Projektet starter december Turnusordning Mulighed for graduate programmes, der fungerer som en turnusordning mellem klyngens virksomheder. AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE Mekatronisk Selskab (klyngens bestyrelsesformand sidder i bestyrelsen), Syddansk Universitet & Mads Clausen Instituttet, DTU, EUC Syd, Business College Syd, Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter (fungerer som sekretariat for klyngen) og Udviklingsråd Sønderjylland. ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER Mekatronikklyngen tæller i dag 30 medlemmer. Mechatronics, Elektro-mechanics, Electronic Systems, Control Engineering, Control Systems, Digital Control Systems, Computers, Mechanical CAD, Mechanical Systems Mechatronics Cluster Denmark Perlegade 9, 1., 6400 Sønderborg Klyngekoordinator Allan M. Larsen Tlf Læs mere på: 74

75 Stålcentrum Stålcentrum har til formål at skabe et internationalt vækstcenter for markedsdrevet udvikling af innovativt produktionsudstyr til fremstilling, emballering samt distribution af fødevarer og ingredienser. I et offentligt og privat samarbejde på tværs af virksomheder, myndigheder, vidensmiljøer og uddannelsesinstitutioner arbejder Stålcentrum for at styrke innovation og forretningsudvikling i virksomhederne. Det sker igennem videndeling, nyttiggørelse af ny viden og forskningsopbygning, som understøtter medlemsvirksomhedernes orientering mod nye vækstmarkeder. Som partner i Fødevaresektorens Innovationsnetværk - FoodNetwork har Staalcentrum yderligere kontakt til levnedsmiddelproducenter og har herved en kontaktflade til videreudvikling af procesudstyr. Staalcentrum arbejder for at få virksomheder, universiteter, vidensinstitutioner og andre undervisningsinstitutioner til at arbejde sammen i udvikling af nyt udstyr, processer og optimal udnyttelse af nye konstruktionsmaterialer. Stålcentrum arbejder for yderligere internationalisering af virksomhederne og ser på udvikling af fremtidens effektive processer til sikker fødevareproduktion: Internationalisering via samarbejde med EHEDG - European Hygienic Engineering & Design Group Uddannelseskortlægning med fokus på behov for efteruddannelseskurser for de forskellige faggrupper Innovation i procesudstyr søges afprøvet via et formaliseret evalueringsskema, hvor udstyret gennemgås for alle kritiske parametre. Udstyr får en karakter der kan påvirkes ved videreudvikling af et forbedret design. Kendskab til materialet rustfrit stål er afgørende for anvendelse i de meget forskellige produktionsmiljøer, har betydning for hvilken kvalitet der skal anvendes og hvilken overfladebehandling det bør have. Er undergruppe afsøger kontinuerligt ny viden og planlægger temadage og undersøger projektmuligheder. Kontinuerlig videndeling mellem virksomheder og matchmaking mellem virksomheder og vidensinstitutioner. Stålcentrum er en del af FoodNetwork, der er et nationalt netværk, der tæller universiteter, GTS er, udviklingsparker, erhvervsskoler og vidensmiljøer. FoodNetworks formål er at skabe vækst og udvikling gennem matchmaking, videnspredning, netværksfacilitering og udviklingsprojekter. Desuden er der i FoodNetwork en række internationale aktiviteter, bl.a. erhvervsdelegationer til større internationale messer og samarbejde med franske og tyske fødevareklynger. Se de aktuelle aktiviteter på 75

76 AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE Staalcentrum har knyttet sine interessenter sammen i en kontingentbetalende medlemskreds på ca. 90, medlemskredsen består af både virksomheder, universiteter, tekniske skoler, GTS institutter og konsulentvirksomheder. Af interessenter blandt vidensinstitutioner er: DTU Food, IPU, FORCE, Teknologisk Institut, Hansenberg, SDE Vejle og Erhvervsakademiet Lillebælt. INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE EHEDG i Frankfurt, herunder kommer Techniche Universität München, Campden UK, Ainia Valencia, TNO NL, INRA Lille. ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER Ca. 90 medlemsvirksomheder og en person mailliste på ca. 450 modtagere. Hygiejnisk design, fødevaresikkerhed, materialeegenskaber, procesudstyr. Stålcentrum C/O Hansenberg Skovvangen Kolding Tlf Læs mere på: 76

77 BioMed Community BioMed Community er en klyngeorganisation, hvis vigtigste opgave er at udvikle erhvervsklyngen inden for medico- og sundhedsteknologi i Nordjylland. Fokus er erhvervsmæssig vækst og målene er: Flere virksomheder, flere jobs samt større synlighed og branding af Nordjylland som en attraktiv medtech region. Indsatsen for at styrke erhvervslivet inden for medico i Nordjylland sker på flere måder. BioMed Community er opbygget som en viden- eller kompetenceklynge, som består af en gruppe virksomheder og en række relaterede aktører inden for et specialiseret erhverv, som delvist er af samme værdikæde. Virksomhederne deler i et vist omfang marked, teknologi og har en række rammebetingelser og udfordringer til fælles med hensyn til produktudvikling og regulatoriske krav med hensyn til klinisk test og godkendelse, afsætning mv. Modsat en industriklynge er der ikke en stor modervirksomhed i toppen af klyngen. Derimod er der et tæt samarbejde med Aalborg Universitet og Aalborg Sygehus, som begge spiller en afgørende rolle med hensyn til forskningsmæssig og klinisk innovation som kilde til forretningsudvikling. Projektet fokuserer på følgende indsatsområder: 1. Klyngeorganisationens udvikling a. Netværksskabende aktiviteter og projektudvikling b. Nyhedsformidling og markedsføring af klyngen c. Arbejde med klyngestruktur, medlemskaber og klyngeøkonomi d. Udvikling af internationalt klyngesamarbejde MedTech Intercluster 2. Fremme vækst i iværksætteri, virksomheder og arbejdspladser a. Tilførsel af forretningsressourcer til iværksættere og innovative projekter via kvalificeret assistance til forretningsudvikling, herunder økonomisk tilskud til rådgivning b. Tiltrækning af kapital og investorsøgning og opsøgende salg af innovationsprojekter c. Gennemførsel af flere projektbørser og investorpræsentationer 3. Skærpelse af regionens forretningskompetencer: a. Kortlægning af kompetencer og kompetenceudviklingsbehov for virksomhed og klynge b. Tilførsel af forretningsressourcer og kompetenceudvikling c. Workshops, videndeling og sparring vedr. branchespecifikke kompetencer 4. Offentlig Privat Innovation (OPI): a. Opstille modeller for offentlig-privat innovation (OPI), der skal tages i anvendelse for at opnå et succesfyldt samarbejde med virksomheder b. Iværksætte initiativer til at styrke medarbejderdreven innovation i kommunerne c. Medvirke til at kommunerne kan fungere som testsite for innovationsprojekter inden for sundhed og velfærd d. Medvirke til fælles afsætningsstrategi for offentlig sundhedsinnovation i regionen 77

78 AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE Partnerne er Aalborg Universitet, Aalborg Erhvervsråd, Aalborg Samarbejdet og Aalborg Sygehus samt en række virksomheder. Projektet støttes desuden af EU-Regionalfonden. INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE Swedish MedTech, Finnish Health Technology Association (FiHTA), Oslo MedTech ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER BioMed Community netværket tæller 50 virksomheder og 350 personlige medlemmer Sundhedsteknologi, medico udstyr, forretningsudvikling, Offentlig-Privat Innovation, telemedicin, medicinsk informatik, medicinsk beslutningsstøtte, smerteforskning, neurostimulation, motorisk kontrol, diagnosticering, velfærdsteknologi, rehabiliteringsudstyr BioMed Community c/o Erhvervsafdelingen Aalborg Kommune Boulevarden 13 DK-9000 Aalborg Tlf Projektleder Finn Allan Larsen Projektkoordinator Helena Peyron Læs mere på: 78

79 Innovationsnetværket for biosundhed - Biopeople Biopeople er hele Danmarks innovationsnetværk inden for health & life sciences, der skaber mødesteder for private virksomheder og offentlige institutioner og på tværs af fag discipliner. Biopeople medvirker til at øge innovation og vækst til gavn for Danmark og dansk eksport. Biopeople har et internationalt udsyn, der skaber samarbejder på tværs af landegrænser og bidrager med viden, som styrker innovation. Biopeople er som Uddannelsesministeriets innovationsnetværk både en klyngeorganisation og et nationalt triple helix partnerskab med deltagelse af private virksomheder, brancheorganisationer, danske universiteter, GTS og regioner, offentlige myndigheder samt andre relevante offentlige organisationer. Biopeople har derfor både en stærk regional forankring og en stærk national forankring. Biopeople s kerneydelser er matchmaking, videndeling, strategiudvikling og innovationsaktiviteter. Netværket arbejder nationalt og internationalt og faciliterer innovationsaktiviteter på tværs af fagskel og etablerede siloer. Aktiviteterne fokuserer på en række temaer herunder, bl.a., fødevareingredienser, bioteknologiske produkter, forebyggelse og behandling af sygdomme, velfærdsteknologier, innovationsformer, vækstteknologier, innovationsformer, uddannelse og kompetenceudvikling, kommercialisering og Horizon2020. Disse temaer understøtter Biopeople s tre udviklingsmål: 1) Facilitering og udvikling af tværdisciplinære mødesteder og samarbejder, 2) Facilitering og udvikling af offentlig-private samarbejder (PPP) og 3) Internationalisering. Netværkets fire industrisøjler er Medtech, Biotech, Pharma og Food & Health. Eksempler på Biopeople s faglige projekter: SHARE Symposium og Science Dating (share.ku.dk) offentlig-privat forsknings- og uddannelsessamarbejde inden for translational medicin Workshops, rundbordsmøder og symposier, vidensmodning og matchmakingevents inden for stamcelleforskning, klinisk forskning, informeret samtykke, genomforskning, immunologi, IPR, tang som fødevare, fødevareingredienser, sundhedsanprisninger, fødevare-medicin, raske ældre, show-case for ehealth Medicines Research Academy (medicinesacademy.org) offentlig-privat forskeruddannelsessamarbejde mellem danske og svenske universiteter Øge virksomhedssamarbejde med internationale klynger o Tyskland Samarbejde med tyske klynger i forberedelse til Femern Bælt forbindelsen, Biotech/Medtech Partnering Mission o USA, Boston, Minneapolis Biotech/Medtech Partnering Mission, Matchmaking workshops o Singapore Samarbejde med klyngeorganisationen Singapore TCM Organisations Committee om traditionel kinesisk medicin i Europa DIA EuroMeeting 2012 større international konference til Danmark European Patients Academy on Therapeutic Innovation (patientsacademy.eu) Uddannelsesprojekt under Innovative Medicines Initiative 79

80 Udvikle og afholde nye kurser, vinterskoler inden for sikkerhedsvurdering af lægemidler, next generation sequencing, informatics, anti-inflammatoriske substanser Internationale messer BIO (USA), ILSI BioMed (Israel), BioPartnering Future Europe, BIO Europe, Conference Medtech Innovationsbus øge samarbejdet mellem Medtech forskningsmiljøer og virksomheder videndeling og matchmaking on-site AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE Konsortiepartnere: AU, Bioneer, CBS, Dansk Biotek, DHI, DTU, KU, Landbrug & Fødevarer, Lægemiddelindustriforeningen, Medicoindustrien, Region H, Region MJ, Region S, Region SD, RUC, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, Teknologisk Institut, AAU. Associerede partnere: BioMed Community, Copenhagen Capacity, DELTA, Invest in Denmark, Medico Innovation, MTIC, Pharmadanmark. Øvrige samarbejdspartnere omfatter en række andre nationale og internationale aktører inden for Health & Life Sciences. INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE Udenrigsministeriets innovationscentre, udenlandske handelskamre, ambassader og forskerparker, udenlandske institutioner og foreninger, udenlandske virksomheder m.fl. ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER Biopeople oplever vækst og har ca. 100 formelle medlemsvirksomheder og mere end 110 virksomhedsambassadører; 2200 medlemmer af Biopeople Community, og ca medlemmer i Biopeople s LinkedIn gruppe. Life Science, Biosundhed, bioteknologi, Biotech, Medtech, lægemidler, medicinske produkter, medikoteknologi, biopharma, ehealth, nanomedicin, nanoteknologi, fødevareingredienser, fødevareanprisninger, Biobusiness, Horizon2020, kommercialisering, internationalisering, tværdisciplinær, offentlig-privat, uddannelsessamarbejder, strategiudvikling, matchmaking. Netværksleder Per Spindler Tlf Læs mere på: 80

81 Medico Innovation Innovation og Vækst gennem videndeling og netværk Medico Innovations formål er at skabe vækst gennem innovation inden for den medicotekniske branche i Danmark. Det gør vi gennem etablering og facilitering af konkrete offentlige-private innovationspartnerskaber samt gennem netværksaktiviteter, hvor vores målgrupper (industri, forskning og sundhedsvæsen) mødes, udveksler ideer og viden, og ikke mindst antænder gnisten til den næste innovation. Herudover afprøver vi forskellige former for kompetenceudvikling og skaber overblik over tilgængelige test- og laboratoriefaciliteter. På sigt er det planen, at der skabes en decideret medico-teknisk klynge med geografisk afsæt i hovedstadsregionen, men med et nationalt såvel som internationalt virkefelt og udsyn. Medico Innovation er startet som et femårigt projekt med støtte af brancheforeningen Medico Industrien, DTU, forskerparken Scion DTU, DELTA samt Vækstforum Hovedstaden og EU s regionalfond Medico Innovation bygger broer Matchmaking En væsentlig del af Medico Innovations aktiviteter og arbejde består i at matche virksomheder med forskere og sundhedsfagligt/teknisk personale omkring medicotekniske problemstillinger og muligheder, der kræver tværdisciplinært samarbejde. Formålet med matchmaking på tværs af sektorer og discipliner, er at skabe grobund for deciderede udviklingssamarbejder såvel som at knytte bånd til fremtidige samarbejder mellem aktørerne i den medicotekniske klynge. Offentlige-Private Innovationssamarbejder (OPI) Medico Innovation igangsætter fem konkrete innovationssamarbejder mellem offentlige og private parter. Det er målet at private medicotekniske virksomheder, universiteter og hospitaler går sammen om at udvikle nye innovative idéer og koncepter inden for sundhedsområdet. De fem OPI er baserer sig på brugerinddragelse samt tværfagligt samarbejde og skal udvikle nyt og innovativt udstyr samt skabe fundamentet til nye arbejdspladser, enten i start-ups eller i eksisterende virksomheder. Netværk Medico Innovations hovedtemaer danner grundlag for interesse-baserede netværk, som har til hensigt at bygge nye relationer mellem industri, forskning og sundhedsvæsenet. Visse netværk såsom Danish Medical Imaging Network skaber grobund for deciderede udviklingssamarbejder, mens andre arbejder mere med generel videndeling. Vores vision for netværkene er at tætte relationer mellem virksomhederne, hospitalerne og forskningen giver et bedre grundlag for videndeling, innovation, helhedsorienterede løsninger og udnyttelse af forskningsbaseret viden. Øvrige aktiviteter Medico Innovations aktiviteter vil o Øge innovationskraften ved at fremme klyngedannelse inden for medicoområdet o Sikre idé og konceptudvikling o Styrke samspillet om brugerdreven innovation mellem virksomheder, universiteter og hospitaler, bl.a. via Offentlig Privat Innovation (OPI) 81

82 o o o Udbrede anvendelsen af ny teknologi ved at fremme viden og teknologioverførsel fra universiteter til SMV er, eksempelvis inden for fotonik, materialeteknologi og IKT Sikre medicovirksomheder adgang til forskningsbaserede laboratorie og udviklingsfaciliteter Udvikling af de menneskelige ressourcer i medicoindustrien via udvikling og test af kompetenceudviklingsforløb, eksempelvis inden for innovationsledelse og industrielt design AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE Medico Innovation er startet som et femårigt projekt med støtte af brancheforeningen Medico Industrien, DTU, forskerparken Scion DTU, DELTA samt Vækstforum Hovedstaden og EU s regionalfond. Medico Innovation arbejder i tæt samarbejde med følgende netværkspartnere: Center for Sundhedsinnovation DTU Business INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE Medico Innovation arbejder i tæt samarbejde med følgende netværkspartnere: Stockholm Medtech Growth Innovation Center Denmark München, Innovation Center Denmark Siliconvalley, Innovation Center Denmark Shanghai Oslo Medtech ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER Der er ca. 200 aktive deltagere i Medico Innovations aktiviteter. Nyhedsbrevet har omkring 750 læsere. Innovation, medicoteknik, OPI, sundhed, brugerdreven innovation, diagnostik, minimal invasiv kirurgi, telecare, devices and apps, point of care Medico Innovation Diplomvej Lyngby Projektchef Dorthe Kjær Pedersen Tlf Mobil Læs mere på: 82

83 Medicon Valley Alliance (MVA) Medicon Valley Alliance (MVA) er et netværk af virksomheder og organisationer der arbejder med life science i Øresundsregionen. MVA er den samlende kraft bag en fælles vision og strategi for life science, og som non-profit organisation udtænker, initierer og faciliterer MVA initiativer på vegne af life science miljøet i Øresundsregionen til gavn for regionen som helhed. Alt arbejde MVA foretager tager udgangspunkt i regionens udfordringer. MVAs arbejde breder sig over tre sammenhængende kategorier: Strategiske initiativer, netværk/events samt rammevilkår. Strategiske initiativer: Gennem sine strategiske initiativer søger MVA at sikre den fremtidige attraktivitet i regionen. Life Science Ambassador Program Life Science Ambassador Program er et MVA initiativ der assisterer organisationer og virksomheder i Medicon Valley i deres internationalisering. Netværkets ambassadører er lokalt baserede i de mest højt profilerede life scienceklynger i verden, og agerer som opdragsgivernes forlængede arm. På nuværende tidspunkt er der ambassadører til stede i USA, Syd Korea og i Japan. Programmet er i ekspansion. Medicon Valley Beacon project Medicon Valley Beacon projektet søger at sikre Øresundsregionens position i den globale konkurrence inden for life science. I den globale konkurrence er det en afgørende succes faktor at de lokale life science organisationer kan tiltrække og fastholde talent og kapital. Derfor skal vi som region skabe et stærkt og attraktivt forskningsmiljø som kan tiltrække disse. Dette skal projektet sikre ved at identificere og udvikle nogle forskningsområder som bygger på innovative kombinationer af eksisterende styrkeområder og fremtidige behov. Ved at identificere og udvikle disse forskningsfyrtårne (Beacons) kan vi skabe en fælles strategi for life science i Øresundsregionen som kan sikre vækst og placere Øresundsregionen på verdenskortet som en ledende life scienceklynge. Projektet udføres i sammenarbejde med Invest in Skåne og er finansieret af EU Interreg. Drug Delivery Initiative Som pilotprojekt for Beacon projektet og som et konkret eksempel på et forskningsfyrtårn (beacon) har MVA initieret Drug Delivery Initiative. Formålet med projektet er at forbedre drug delivery kompetencerne i regionen eftersom det er et område vi allerede har nogle stærke kompetencer inden for. Drug delivery er en betegnelse for den proces hvorved et medikament bliver leveret til det sted i kroppen hvor det kan have en terapeutisk virkning hos mennesker eller dyr. Målet og det konkrete produkt er et center for forskning inden for området som inden for et årti er anerkendt verden over som et ledende forskningscenter inden for drug delivery. Med et sådan center kan vi ikke bare tiltrække verdens bedste forskere men også midler til regionen for dermed at stimulere væksten og attraktiviteten. Netværk/events: Gennem MVAs netværk og events søger netværket at øge sammenhængskræften, øge muligheden for at skabe ny viden og fremme vidensdelingen i regionen. MVAs netværk og events tager alle afsæt i regionens udfordringer og muligheder inden for life science. Medicon Valley Alliance Annual Meeting MVAs Annual Meeting er en årligt tilbagevendende begivenhed som hvert år tager fat i vigtige emner af interesse for life science i Ørresundsregionen. I år omhandler mødet fastholdelse og udvikling af kliniske studier i Øresundsregionen. 83

84 Boost Seminars Boost Seminarer er et koncept hvor MVA i samarbejde med en eller flere medlemmer arrangerer halvdags seminarer med fokus på et emne der er relevant for life science i Øresundsregionen. Det overordnede mål for Boost Seminarer er at bidrage til at øge viden og kompetencer blandt virksomheder og organisationer beskæftiget med life science i Øresundregionen. Medicon Valley Executive Club Medicon Valley Executive Club er et eksklusivt netværk af topledere og beslutningstagere fra Life Science community i MV. Med repræsentanter fra biotek, medtech, pharma, service providers, investor virksomheder, samt forskerparker, videregående uddannelsesinstitutioner og regionale råd er muligheden for videndeling i et uformelt miljø stor. Medicon Valley Outsourcing netværket Formålet med Medicon Valley Outsourcing netværket er at styrke konkurrenceevnen blandt virksomheder beskæftiget med at levere outsourcing services. Rammevilkår: Gennem et proaktivt pressearbejde både på den danske og svenske side samt gennem sit politiske netværk er Medicon Valley Alliance aktiv i den politiske debat. MVA italesætter relevante emner der påvirker attraktiviteten for life science i Øresundsregionen, baseret på analyser og fakta. AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE Alle MVAs initiativer udføres i tæt samarbejde med medlemmerne. MVA arbejder ikke autonomt, bestyrelsen og medlemmerne er dikterende for arbejdet og det strategiske fokus. Nogle af de tætte samarbejdspartnere er: Virksomheder: Novo Nordisk, Lundbeck, LEO Pharma og Gambro. Regioner og regionale aktører: Region Skåne, Region Sjælland, Region Hovedstaden, Invest in Denmark, Invest Sweden og Invest in Skåne. Interesseorganisationer: Swedish Medtech, Medicoindustrien, LIF Sverige, LIF Danmark, Dansk Biotek og SwedenBio. Universiteter: Copenhagen Business School, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Lunds Universitet og Malmö Universitet. INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE BayBio (San Francisco, USA), BioCom (Southern California, USA), MassBio (Massachusetts, USA), One Nucleus (UK), Oslo Cancer Cluster, BioJapan (Japan) samt andre mindre organisationer i Japan og Syd Korea. ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER 270 virksomheder, organisationer og universiteter. Life science, farmaceutiske industri, biotek, medico teknik, Øresundssamarbejdet, netværk, strategisk udvikling, rammevilkår, attraktivitet. Medicon Valley Alliance Tlf Læs mere på: 84

85 MedTech Innovation Center, Fonden MTIC MedTech Innovation Center blev etableret efter ønske fra de sundhedsteknologiske virksomheder i Region Midtjylland. MTIC er finansieret af Region Midtjylland og EU s strukturfond. MTIC sikrer, at virksomhederne får den rette hjælp til deres forretningskritiske udfordringer, så de får deres sundhedsteknologiske produkter hurtigere og bedre på markedet nationalt og internationalt. MTIC bygger bro mellem virksomheder, hospitaler og vidensinstitutioner. På tværs af faggrænser hjælper MTIC med at få skabt de kommercielt interessante produkter. MTIC er etableret som en selvstændig fond med egen bestyrelse. MTIC s aktiviteter er delt i tre dele: MTIC hjælper virksomheder i Region Midtjylland med sparring, vejledning og ekspertbistand til at løse deres forretningskritiske problemstillinger. I de første tre år har MTIC ydet vejledning til mere end 200 projekter og finansieret ekspertbistand til knap 30 projekter/virksomheder MTIC har en person placeret på tre hospitaler i Region Midtjylland, hvor vi er den kommercielle forbindelse/sparringspartner i deres innovationsprojekter, herunder hjælper vi med at udarbejde og implementere hospitalernes innovationsstrategier MTIC afholder Masterclasses og andre netværksmøder med fokus på videns- og komptenceopbygning i Region Midtjyllands sundhedsteknologiske virksomheder, ansatte på hospitaler og universitet og andre, som arbejder med udvikling af produkter til sundhedssektoren. AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE MTIC er etableret som en selvstændig fond med egen bestyrelse. MTIC indgår i samarbejde med alle interessenter i Region Midtjylland herunder virksomhederne, regionen, kommunen og universitetet. INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE MTIC samarbejder med mange forskellige typer af internationale organisationer og virksomheder. Og det er altid med et specifikt formål for øje der handler om at hjælpe en virksomhed med udvikling eller markedsføring/salg af deres produkt på andre markedet end det danske. Det er Danmarks innovationscentre, det er universiteter rundt om i verden og ikke mindst eksperter og virksomheder, der kan hjælpe virksomhederne ude i verden. ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER MTIC har ikke som sådan medlemmer, men MTIC s arrangementer har samlet mere end 800 deltagere i løbet af det sidste 3½ år. I Region Midtjylland vurderes det, at ca virksomheder udvikler og sælger produkter til sundhedssektoren. Forretningskritiske kompetencer inden for udvikling og kommercialisering af produkter til sundhedssektoren. Regulatoriske forhold, patent, klinisk evidens, sundhedsøkonomi, salg- og markedsføring herunder prisfastsættelser af produkter til sundhedssektoren, innovation, produktion og produktudvikling, strategi. Medicoteknisk udstyr, sundheds IT, medical device, service og processer til sundhedssektoren. MedTech Innovation Center, Tueager 1, 8200 Aarhus N Tlf Læs mere på 85

86 Partnerskabet Lev Vel Partnerskabet Lev Vels formål er at bidrage til håndtering af de samfundsmæssige udfordringer, der er forbundet med det aldrende samfund. Dette gør Lev Vel ved at samle virksomheder, kommuner, hospitaler, organisationer og forskere om udviklingen af innovative velfærdsløsninger. Ambitionen er at skabe vækst i virksomheder samtidig med at ressourcerne i det offentlige udnyttes mere effektivt og borgernes livskvalitet øges. Lev Vel tror på, at det kun er gennem partnerskaber på tværs af sektorer, at det er muligt at løse de centrale samfundsudfordringer, der er forbundet med det aldrende samfund. Derfor arbejder Lev Vel med en kombination af innovationsprojekter og netværksaktiviteter, hvor partnere deler deres viden og kompetencer. Partnerskabet arbejder på at igangsætte nye innovationsprojekter, der kan styrke ældres selvhjulpenhed og har allerede succesfuldt igangsat og afsluttet tre stor innovationsprojekter: Mødestedet Formålet med projektet var at udvikle nye typer af mødesteder for selvhjulpne ældre. Mødesteder, der vil virke tiltrækkende og motiverende, fordi de øgede både den mentale og fysiske fitness gennem en kombination af leg, oplevelse, træning og samvær. Forebyggende selvmonitorering Formålet med projektet var at udvikle nye og kommercielle løsninger, der gør ældre til mere informerede og aktive borgere. Løsninger, som giver dem adgang til indsigt i egen sundhed, helbred og behandling, så de selv kan forebygge og handle. Dermed kan de aktivt være med til at bevare deres livskvalitet, funktionsevne og en højere grad af selvhjulpenhed. Borgerrettede add-ons til medicinkortet Formålet med projektet var at udvikle innovative løsninger, der støtter ældre i at tage deres medicin. Løsninger, der giver dem en bedre forståelse for medicineringen og dermed også større handlemuligheder og tryghed. Se resultaterne på AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE Programledere: Væksthus Hovedstadsregionen, Alexandra Instituttet. Konsortium: Væksthus Hovedstadsregionen, Alexandra Instituttet, DELTA, Aarhus Universitet, Center for Sundhedsinnovation, Bispebjerg Hospital, DIITEK, ITU, Danmarks Designskole, DTU, KU Center for Sund Aldring, BioPeople, Pharmakon. INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE Lev Vel har haft og har forsat fokus på nationale udviklingsprojekter, men har hentet international inspiration fra blandt andet UK. ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER 15 virksomheder har deltaget i Lev Vels tre første innovationsprojekter og 145 virksomheder har deltaget i Lev Vels netværksaktiviteter i form af arrangementer og konferencer. Herudover har Lev Vel en Linkedin 86

87 gruppe, hvor der er 275 personer fra blandt andet virksomheder, forskningsinstitutioner og kommuner følger og bidrager til Lev Vels udvikling. Brugercenteret innovation, Offentlig-Privat Innovation (OPI), ældre, selvhjulpenhed, selvmonitorering, mental og fysisk aktivitet, medicinering, brugerindsigter. Projektchef Gunhild Sander Garsdal Tlf Læs mere på: 87

88 UNIK Innovative løsninger til kronisk syge UNIK er et partnerskab blandt universiteter, virksomheder, kommuner, hospitaler og interesseorganisationer, som er dannet for at skabe bedre sundhedsydelser til borgere med kroniske lidelser. UNIK skal afdække brugerbehov med henblik på at skabe nye velfærdsteknologiske koncepter, nye forretningsmodeller og nye behandlingskoncepter samt afprøve disse i kliniske miljøer. Der er to perspektiver i UNIK. Det ene handler om at skabe vækst og innovation inden for velfærdsteknologi. Det andet om at forbedre livskvalitet for borgere med kroniske sygdomme. Partnerskabet har valgt at fokusere sine aktiviteter og projekter på fire store kroniske folkesygdomme: Hjertekarsygdomme; herunder har UNIK ét projekt: o Visionen er at udvikle telerehabiliteringskoncepter og -teknologier, således at hjertepatienter kan tilbydes en bedre individuel telerehabilitering på tværs af sektorer. Diabetes; herunder har UNIK to projekter: o DiaLife: Projektet skal bidrage til er at udvikle løsninger, der indgår i et samspil mellem patient, sundhedsvæsen, forskere og erhvervsliv o DiaApp: Formålet med projektet er at udvikle apps til regulering af kost for yngre diabetikere, der potentielt kan give dem bedre velvære, socialt netværk og vægttab. Muskel- og skeletlidelser; herunder har UNIK fire projekter: o ICURA: Projektets hovedformål er at udvikle et intelligent tekstil med sensorer og tilhørende software, der kan måle, kortlægge og analysere et menneskes bevægelser. Derved kan belastende og uhensigtsmæssige bevægelser identificeres og undgås. o i-space: Projektet fokuserer på motorisk træning til kronikere inden for muskel- og skeletsygdomme og opsamling af digitale data fra forløbene. o Teknologiunderstøttet træning og rehabilitering: Formålet med teknologiunderstøttet rygtræning og -rehabilitering er at udvikle teknologier, der kan understøtte og inddrage borgere i deres træning og rehabilitering med henblik på at øge funktionsevnen i hverdagen. o Fremtidens Træningsplatform: Formålet er nemt og hurtigt at sammensætte et motiverende og individuelt træningsprogram, der har fokus på træning og rehabilitering gennem motivation. KOL (rygerlunger) o Projekt KOL: Projektets hovedformål er at identificere, udvikle og modne teknologier og nye behandlingsmetoder som kan gøre KOL-patienter mere selvhjulpne. o Fremtidens Træningsplatform Herudover har UNIK tre tværgående projekter: Shared Care Platform Den stigende forekomst af kroniske sygdomme stiller sundhedsvæsenet over for store udfordringer med koordinering og udvikling af indsatser, der sikrer sammenhæng, kvalitet og patientinddragelse. Projektet har derfor til formål at etablere forudsætningerne for at udvikle en Shared Care-platform for behandlingen af kronisk syge. 88

Væsentlige klyngeorganisationer og innovationsnetværk

Væsentlige klyngeorganisationer og innovationsnetværk Væsentlige klyngeorganisationer og innovationsnetværk Klyngekataloget giver et overblik over de væsentlige danske klyngeorganisationer og innovationsnetværk. De danske klynger og netværk har selv bidraget

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer Marts 2010 Lean Energy Cluster Lean Energy Cluster er en dansk alliance af offentlige institutioner og private virksomheder der anvender, udvikler og markedsfører løsninger for effektiv energianvendelse.

Læs mere

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Anden pitch-runde INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Innovationsnetværk for Biomasse v/ Anne-Luise Skov Jensen www.inbiom.dk Innovationsnetværk

Læs mere

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til InnoBYG Byggebranchens nye innovationsnetværk

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Sønderborg-områdets ProjectZero

Sønderborg-områdets ProjectZero Sønderborg-områdets ProjectZero -Et levende klima- og energidemonstratorium for innovation, grøn vækst og jobskabelse Orientering for byrådskandidater Alsion 25. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

Offshore Center Danmark Syddansk Universitet Odense den 28. september 2010. Muligheder i OCD regi

Offshore Center Danmark Syddansk Universitet Odense den 28. september 2010. Muligheder i OCD regi 2010 Offshore Center Danmark Syddansk Universitet Odense den 28. september 2010 Muligheder i OCD regi 1 Muligheder i OCD Oversigt over muligheder Innovation Netværk Projekter Kurser Foredrag/ gåhjemmøder

Læs mere

LEAN ENERGY CLUSTER teknologier og løsninger der kan effektivisere vores energiforbrug

LEAN ENERGY CLUSTER teknologier og løsninger der kan effektivisere vores energiforbrug Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 147 Offentligt LEAN ENERGY CLUSTER teknologier og løsninger der kan effektivisere vores energiforbrug Teknologier der kan effektivisere vores

Læs mere

!"#$%$ &'()$&*+,-./0)$ 1'+,)23',430)+5$6.00)/7*38$ 9:$+';)<2)3$9==>$

!#$%$ &'()$&*+,-./0)$ 1'+,)23',430)+5$6.00)/7*38$ 9:$+';)<2)3$9==>$ !"#$%$ &'()$&*+,-./0)$ 1'+,)23',430)+5$6.00)/7*38$ 9:$+';)$ !"#$%&'(')*&+(,+"%-+.++ /+*012345+ 6788904:+ ;

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri Velkommen til InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri Styrelsen for Forskning og Innovation medfinansierer InnoBYG samler

Læs mere

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 VÆKSTHUS SYDDANMARKS TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 SKAB VÆKST MED PROFESSIONEL BESTYRELSE. 5. MAJ 2015. VÆKSTHUSENE Gør udfordringer til muligheder PROGRAM FOR DAGEN 1. 15.00. Velkomst og introduktion til

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

The Danish Cooling Cluster KØLE KLYNGEN

The Danish Cooling Cluster KØLE KLYNGEN 1 The Danish Cooling Cluster KØLE KLYNGEN 2 KVCA members Compagnies Universities Knowledge centers Organisations 3 KVCA members Nye Medlemmer i 2009: 4 Core activities 1 Knowledge sharing / Networking

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling hvilken rolle og organisering kan give den bedste effekt? FINN DISSING Afdelingschef 1 Energibesparende foranstaltninger kommunale bygninger i 30 år 2 Udnævnelse

Læs mere

Copenhagen EU Office

Copenhagen EU Office Copenhagen EU Office Et nyt tilbud for hovedstadsregionens kommuner og virksomheder v. Chefkonsulent Henrik Madsen Region Hovedstaden 4. december 2014 Greater Copenhagen hele Danmarks hovedstad Copenhagen-metropolen

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

PROJEKTANSØGNING fra BrainsBusiness til Aalborg Erhvervsråd Dato: 10-04-2015

PROJEKTANSØGNING fra BrainsBusiness til Aalborg Erhvervsråd Dato: 10-04-2015 PROJEKTANSØGNING fra BrainsBusiness til Aalborg Erhvervsråd Dato: 10-04-2015 Projekttitel BrainsBusiness ICT North Denmark Projektresumé BrainsBusiness ICT North Denmark er et klyngeinitiativ, der samler

Læs mere

How to enhance the level of competences within the maritime sector

How to enhance the level of competences within the maritime sector How to enhance the level of competences within the maritime sector Henriette Dybkær, Projektleder Konference: Maritime competences in the future effects from the Danish Maritime Cluster Project København,

Læs mere

Udviklingsprojekt bestående af fem delprojekter med fokus på vækst og beskæftigelse i offshorebranchen

Udviklingsprojekt bestående af fem delprojekter med fokus på vækst og beskæftigelse i offshorebranchen Udviklingsprojekt bestående af fem delprojekter med fokus på vækst og beskæftigelse i offshorebranchen DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Vi investerer i din fremtid Energi

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen

INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen INBIOM - en del af innovationsfremme-familien Ét af 22 netværk under Styrelsen for Forskning og Innovation Formål at skabe udvikling,

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

DBDH samler energien

DBDH samler energien DBDH samler energien Strategi- og handlingsplan 2013 2015 Fjernvarmeindustrien DBDH Foreningens navn Foreningens navn er fortsat Danish Board of District Heating (DBDH). I Danmark skal brandet Fjernvarmeindustrien

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen , Velkommen Dagsorden 1. Velkomst og præsentation. Offshore Center Danmark ved Allan Christensen 2. Historik og nøgletal. Fiskeri- og Søfartsmuseet ved Morten Hahn-Petersen 3. SMV og offshore. Syddansk

Læs mere

Danish Subsea Network Presentation of Subsea Norway Tour 8 th and 9 th of October 2014

Danish Subsea Network Presentation of Subsea Norway Tour 8 th and 9 th of October 2014 Danish Subsea Network Presentation of Subsea Norway Tour 8 th and 9 th of October 2014 by Allan S. Christensen, Offshoreenergy.dk 2 nd of December 2014 Netværksmøde 2. december 2014 Program Orientering

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM Program Tirsdag den 15. november 2011 kl. 10.00-17.00 Auditorium 38, bygn. 306, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM KAN ET INTELLIGENT ELNET

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

EU s støttemuligheder til cleantech virksomheder

EU s støttemuligheder til cleantech virksomheder EU s støttemuligheder til cleantech virksomheder Miljøstyrelsens projektservice 2010 Hanne Eriksen Civilingeniør Konsulent for Miljøstyrelsen Yderligere information på www.ecoinnovation.dk Hvorfor benytte

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

Væsentlige klyngeorganisationer og innovationsnetværk

Væsentlige klyngeorganisationer og innovationsnetværk Væsentlige klyngeorganisationer og innovationsnetværk Klyngekataloget giver et overblik over de væsentlige danske klyngeorganisationer og innovationsnetværk. De danske klynger og netværk har selv bidraget

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Nye globale krav til virksomheder

Nye globale krav til virksomheder Nye globale krav til virksomheder og regional udvikling Jan Hylleberg Adm. direktør Vindmølleindustrien Omsætning mere end fordoblet fra 2005 2008 Bn Euro 12 10 8 6 4 2 0 2005 2006 2007 2008 Vindmølleindustriens

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Grøn Omstillingsfond v./ Erhvervsstyrelsen

Grøn Omstillingsfond v./ Erhvervsstyrelsen Grøn Omstillingsfond v./ Erhvervsstyrelsen Hub North den 21. januar 2014 v./ Malene Baunsgaard Hvorfor? Derfor! promising opportunity for the Nordic countries to stimulate growth and generate new jobs,

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

EnergyFlexHouse - Baggrund

EnergyFlexHouse - Baggrund EnergyFlexHouse - Baggrund Skærpede krav om lavere energiforbrug medfører større krav til komponenternes funktion og indbyrdes samspil Øgede krav til indeklima og komfort Øgede krav til arkitektur, design

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

Fire årtier med et stabilt energiforbrug

Fire årtier med et stabilt energiforbrug Udbytte og muligheder for kommunerne i et integreret vedvarende energisystem (Smart Energy Systems) Brian Vad Mathiesen bvm@plan.aau.dk GATE 21 - BORGMESTERFORUM KØBENHAVN, APR/29 2014 SUSTAINABLE ENERGY

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Carsten Christensen, Vesthimmerlands Kommune Kvalificeret Arbejdskraft Innovation og vækst Turisme og oplevelse Navn og Kommune: Jammerbugt

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

Velkommen til Årsmøde 2013. Esbjerg, 24. oktober 2013 Årsmøde

Velkommen til Årsmøde 2013. Esbjerg, 24. oktober 2013 Årsmøde Velkommen til Årsmøde 2013 Esbjerg, 24. oktober 2013 Årsmøde 1 09.30 10.00 Indregistrering, kaffe/te og rundstykker 10.00 10.30 Generalforsamling og beretning fra bestyrelsen Bestyrelsesformand Anders

Læs mere

Planning for Low Carbon Cities

Planning for Low Carbon Cities Svendborg besøg 21. juni 2010 Planning for Low Carbon Cities ProjectZero VEJEN MOD NULLET ZEROcarbon Sonderborg/Denmark Peter Rathje Peter Rathje Managing director, ProjectZero ProjectZero program 10.10

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Anbefalinger og strategi for

Anbefalinger og strategi for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 105 Offentligt Dansk Mode Anbefalinger til en fremtidig erhvervsstrategi Eva Kruse, Direktør for Danish Fashion Institute Anbefalinger og

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Fondsmessen 14. Green Living fremtidens grønne projekter Grønne støtteordninger i Miljøstyrelsen

Fondsmessen 14. Green Living fremtidens grønne projekter Grønne støtteordninger i Miljøstyrelsen Fondsmessen 14 Green Living fremtidens grønne projekter Grønne støtteordninger i Miljøstyrelsen Miljøministeriet/Miljøstyrelsen v. Søren Bukh Svenningsen Nykøbing Mors Jyske Bank Mors Arene, 30. oktober

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse

Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse om Spillet skal udvikles som en del af projektet, et projekt støttet af Vækstforum Syddanmark og EU's regionalfond. Projektet Energi

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Center for Logistik og Samarbejde - CLS. Peter Høy, Projektdirektør

Center for Logistik og Samarbejde - CLS. Peter Høy, Projektdirektør Center for Logistik og Samarbejde - CLS Peter Høy, Projektdirektør Aalborg Havn Den intelligente Havn Den intelligente havn har tre roller: 1. Konkurrencedygtig havnevirksomhed Udvikling af logistik og

Læs mere

Grøn omstilling booster væksten. Klimastrategi SYDDANMARK. Klimaproblemer kan blive guld værd for virksomhederne

Grøn omstilling booster væksten. Klimastrategi SYDDANMARK. Klimaproblemer kan blive guld værd for virksomhederne SYDDANMARK Klimastrategi Grøn omstilling booster væksten Klimaproblemer kan blive guld værd for virksomhederne Energi er dyrt. Heldigvis er det nemt at spare på den 1 intro Tekst: Kim Jensen / Foto: Hyldager

Læs mere

Case: In-JeT ApS - En virksomhed udviklet på EU forskning. Væksthus Hovedstadsregionen. 4 December 2014 Jesper Thestrup

Case: In-JeT ApS - En virksomhed udviklet på EU forskning. Væksthus Hovedstadsregionen. 4 December 2014 Jesper Thestrup Case: In-JeT ApS - En virksomhed udviklet på EU forskning Væksthus Hovedstadsregionen 4 December 2014 Jesper Thestrup Hvad skal vi tale om i dag? Fra forskning til innovation kan man være med i forskningsprojekter?

Læs mere