Appendix. Group 12, House Autumn Group members: Christian Korf Wøldike, Jakub Droppa, Mads Gustav Grene. Supervisor: Nalle Kirkvåg

Transkript

1 Appendix Group 12, House Autumn 2015 Group members: Christian Korf Wøldike, Jakub Droppa, Mads Gustav Grene Supervisor: Nalle Kirkvåg Study programme: HIB

2 Table of Contents 1. Transcription of Focus Group Interview Transkribtion af Fokusgruppe Interview Quotes from Food and Aesthetics (2011) Quotes from Klassisk og moderne samfundsteori (2005)...18

3 1. Transcription of Focus Group Interview Video accessable through this link: Interview 1 (A1) I1 = Christian I2 = Mads I3 = Jakub I1: We will just ask again, I know that we have already asked you, but what are your names? E: My name is Ellen. S: Storm. L: Liam. I1: Ellen, Storm, Liam, and? K: Klara. I1: And Klara. And how old are you? E: Five. S: Five and a half. L: Five. K: Five and a half I1: Five and five and a half. You see, we come from a university where we are writing a project, so therefore we would like to ask you some questions about food and what you are eating.!1

4 I2: What do you think about insects? I1: Do you know insects? I2: Are they a bit disgusting or scary? Or what do you think about them? L: Disgusting. I2: They are disgusting. Do you think so too? E: Yes. S: Yes. I2: Is it because they are a bit creepy or? Do you know why you think they are disgusting? I1: Is it because they are slimy or because they crawl around? L: Slimy. S: Slimy. E: Because they are slimy. I2: Would you consider eating insects? I1: Have you ever eaten insects? I2: Do you think they taste well?!2

5 I3: Why would you not eat them? Because they are alive? L: Yes. E: Yes. S: Yes. I2: Do you think they are tasty? I2: Okay. Is it maybe a bit cool to eat insects? If you eat insect then you are not really afraid? L: Nah. I2: Oh well, it is just a bit disgusting. I3: Do you know anyone who has eaten insects? L: I do not remember in what country, but there are someone in a country who eats insects. I1: That is correct! I3: What do you think about that? Is it a bit weird or is it just how it is? L: Disgusting. S: Yes.!3

6 I1: Do you think that it is dangerous to eat insects? K: No. I2: If you became big and strong of eating it - would you then do it? If you got bigger muscles? L: Hmm yes. I1: Well, maybe. I2: Yes. Okay. If it was really healthy to eat insects - would you then do it? L: Hmm Yes I2: If you were told that it was really good for the body and that you would get good energy from eating them? And if you became in a better mood from eating them? L: Hmm yes. I1: We have brought some food. I2: We have brought a little food for you guys. I2: Do you see what this is? E: It is bread. I1: Bread.!4

7 I2: Do you see what this is? E: An apple. I1: That is an apple. I2: What is this? L: Spaghetti with meat sauce. I2: It is spaghetti with meat sauce. And what is this? E: Salad. I2: Exactly. Can you see what is in the salad? L: Carrots. S: And insects. I2: Right, there are insects in it. Can you see which insects? S: Crickets. I2: That is exactly what it is. Can you see what this is? E: Snail. S: Snail. L: Snail. K: Snail. I2: You are correct. Could you consider eating all of these things?!5

8 I1: What would you not eat? L: Those. This one (points at the salad) and that one (points at the snail). I1: These two? Because there are crickets and it is a snail? E + S + L + K: Nods. I2: But this one (points at the spaghetti with meat sauces) and this one (points at the apple) and this one (points at the bread) - you would eat? E + S + L + K: Nods. I2: Interesting. What if there were insects in this bread? Would you eat it then? I2: Okay. What if there were - sometimes there are worms and larvas in apples. Would you then consider it okay to eat apples? I2: Okay - there cannot be any insects in apples. What if there were insects in this one? (Displays the spaghetti with meat sauce). K: No.!6

9 I2: Okay. And you would not like to eat this at all? (Displays the salad) K: No. I2: Okay - why would you not like to eat it? L: Crickets. I2: The crickets. Are they a bit creepy or disgusting? S: Disgusting. E: Yes. Disgusting. I2: Okay. And the snail is also a bit disgusting? E: Yes. S: Yes. L: Yes. My younger brother loves snails. I2: Your younger brother loves snails? I1: Really? I2: Snails which you eat? L: No, he is just playing with them. I2: Oh, okay. I1: But did you know that some snails are edible? I1: In some countries.!7

10 I1: They eat snails. In France - do you know where that is? L2: There is a little snails there. (Points at the snail) I1: There is a little snail there - that is true. What if your parents served a salad like this would you eat it? E + S + K + (Shake their heads) I2: Not even if you mom and dad ate it? I1: What do you say if I do like this? (Eats a cricket from the salad) S: Ew. I1: Ew? Is it ew? E: Nods. I1: They are really tasty. I2: Are they? I1: Yes. Would you like to taste? I2: Yes. E + S + K + L: All looks with great interest. I2: Mmmmm. I1: You are laughing a bit? (Points at S) S: Mmmm. (Nods.) I1: Is is a bit interesting? S: Nods.!8

11 2. Transkribtion af Fokusgruppe Interview Video tilgængelig gennem dette link: Interview 1 (A1) I1 = Christian I2 = Mads I3 = Jakub I1: Vi spørger lige igen, jeg ved godt at vi har spurgt, men hvad hedder I? E: Jeg hedder Ellen. S: Storm. L: Liam. I1: Ellen, Storm, Liam, og? K: Klara. I1: Og Klara. Og hvor gamle er I? E: Fem. S: Fem og et halvt. L: Fem. K: Fem og et halvt. I1: Fem og fem og et halvt. Nu skal I se, vi kommer ude fra et universitet hvor vi er i gang med at lave en opgave, så derfor ville vi godt stille jer nogle spørgsmål om - mad og hvad i spiser.!9

12 I2: Hvad synes I om insekter? I1: Kender I insekter? I2: Er de sådan lidt ulækre eller uhyggelige? Eller hvad tænker i om det? L: Ulækkert. I2: Det er ulækkert. Synes I også at det er ulækkert? E: Ja. S: Ja. I2: Er det fordi de er sådan lidt uhyggelige eller sådan? Ved I hvorfor I synes de er ulækre? I1: Er det fordi de er slimede eller fordi de kravler eller? L: Slimede. S: Slimede. E: Fordi de er slimede. I2: Kunne I finde på at spise insekter? I1: Har I aldrig spist insekter heller? I2: Tror I at de smager godt?!10

13 I3: Hvorfor kunne I ikke finde på at spise dem? Er det fordi de er levende? L: Ja. E: Ja. S: Ja. I2: Tror I at de smager godt? I2: Okay. Er det måske sådan lidt sejt at spise insekter måske? Er man ikke sådan rimelig - så er man ikke så bange vel? Hvis man kan spise insekter? L: Nah. I2: Nå, det er bare sådan lidt ulækkert. I3: Kender I nogen som har gjort det? L: Jeg kan ikke huske hvad det er for et land, men der er nogen ovre i et land som spiser insekter. I1: Det er rigtigt! I3: Hvad synes I om det? Er det sådan lidt underligt eller er det bare sådan det er? L: Ulækkert. S: Ja.!11

14 I1: Tror I at det er farligt at spise insekter? K: Nej. I2: Hvis man nu blev stor og stærk af det - kunne I så finde på at spise det? Hvis I fik store muskler? L: Mja. I1: Nå, måske. I2: Ja. Okay. Hvis det nu var rigtig sundt, at spise insekter - ville I så gøre det? L: Mja. I2: Hvis I fik at vide at det var godt for kroppen og I fik god energi af det? Og man blev i godt humør af det også? L: Mja. I1: Vi har lidt mad med. I2: Vi har nemlig taget lidt med til jer her. I2: Kan I se hvad det her det er? E: Det er brød. I1: Brød.!12

15 I2: Kan I se hvad det her det er? E: Et æble. I1: Det er et æble. I2: Hvad er det her? L: Spaghetti med kødsovs. I2: Det er spaghetti med kødsovs. Og hvad er det her? E: Salat. I2: Lige præcis. Kan I se hvad der er i salaten? L: Gulerødder. S: Og insekter. I2: Der er nemlig insekter i. Kan du se hvad det er for nogle insekter det er? S: Græshopper. I2: Det er fuldstændig rigtigt. Kan I se hvad det her er? E: Snegl. S: Snegl. L: Snegl. K: Snegl. I2: Det er nemlig rigtigt. Kunne I finde på at spise alt det her?!13

16 I1: Hvad for en ville I ikke spise? L: De to. Dét der (peger på salat) og dét der (peger på snegl). I1: De to? Fordi der er græshopper og en snegl? E + S+ L + K: Nikker genkendende. I2: Men den her (peger på spaghetti med kødsovs) og den her (peger på æble) og den her (peger på brød) kunne I godt finde på at spise? E + S+ L + K: Nikker genkendende. I2: Spændende. Hvad hvis der var insekter i det her brød? Kunne I så finde på at spise det? I2: Okay. Hvad hvis der var - der er jo nogengange, så kan der jo være larver eller sådan noget i æbler. Ville I så synes, at det var okay at spise æbler? I2: Okay - det må der ikke være. Hvad hvis der var insekter i den her? (Fremviser spaghetti med kødsovs.) K: Nej.!14

17 I2: Okay. Og den her den ville I slet ikke have lyst til at spise? K: Nej. I2: Okay - hvorfor ville I ikke have lyst til at spise den? L: Græshopper. I2: Græshopperne. Er de sådan lidt uhyggelige eller klamme? S: Klamme. E: Ja. Klamme. I2: Okay. Og sneglen den er også sådan lidt klam? E: Ja. S: Ja. L: Ja. Min lillebror elsker snegle. I2: Din lillebror elsker snegle? I1: Er det rigtigt? I2: Som man spiser? L: Nej, han leger bare med dem. I2: Nå, okay. I1: Men ved I godt, at man spiser snegle? I1: I nogle lande.!15

18 I1: Der spiser man snegle. I Frankrig - ved I hvor det ligger? L2: Den har en lille unge der. (Peger på sneglen) I1: Den har en lille unge - det er faktisk rigtigt. Hvad nu hvis jeres forældre kom og serverede sådan en salat - ville I så spise den? E + S + K + (Ryster alle på hovedet) I2: Heller ikke hvis mor og far selv spiste det? I1: Hvad siger I hvis jeg gør sådan her? (Spiser en græshoppe fra salaten) S: Ad. I1: Ad? Er det lidt ad? E: (Nikker.) I1: De smager ellers godt. I2: Gør de? I1: Ja. Vil du smage? I2: Ja. E + S + K + L: (Kigger alle med meget interesserede blikke) I2: Mmmmm. I1: Du griner lidt? (Peger på S) S: Mmmm. (Nikker.) I1: Er det lidt spændende? S: (Nikker.)!16

19 3. Quotes from Food and Aesthetics (2011) Æstetisk kommunikation er en ikke-logisk, nonverbal kommunikation, der er bundet i tid, rum og materialitet. Kommunikationen opstår mellem de konkrete genstande (her: maden) og subjektet og påvirkes af det rum, de personer og den tid, der danner rammen for kommunikationen. Resultatet er oplevelsen som æstetisk erfaringsform (Carlsen, 2011, P. 42). Vi indfanges i en tidsbegrænset, aktuel historisk, kulturel og social reference, hvor smagsoplevelsen konstrueres i det intersubjektive rum. Det er ikke en privatsag at smage, men noget vi gør, idet vi spejler os i andre. Den værdi, vi sammen tilskriver en etiket, bliver afgørende for vores subjektivt afsagte smagsdom (Carlsen, 2011, P. 51). Den viden om mad generelt eller om enkelte madelementer, som vi besidder eller tilegner os, bliver kun virksom i den æstetiske kommunikation og smagsdom hvis den sættes ind i en symbolsk kontekst. Derved bliver viden en væsentlig faktor, men ikke, som mange fejlagtigt tror, fordi vi overbevises af rationelle argumenter (Carlsen, 2011, P. 66). (...) hvis den bruges digterisk dvs. formidles i en for os meningsfuld sammenhæng eller omformuleres til ord, der virker billedskabende for os (Carlsen, 2011, P. 66).!17

20 4. Quotes from Klassisk og moderne samfundsteori (2005) Empirisk spænder hans undersøgelse bl.a. over følgende områder: [ ] spisevaner, [ ] og - listen kunne gøre endnu længere. (Järvinen, 2005, P. 342). Smag er i Bourdieus forståelse først og fremmest en afsmag fra andre menneskers smag. De priviligerede gruppers smag formes altid i opposition til de underpriviligerede gruppers smag, med arbejdsklassens livsstil som den mindst legitime livsstil, et negativt referencepunkt, som de andre socialgrupper i hierarkisk orden distancerer sig fra. (Järvinen, 2005, P. 347). [ ] er organiseret på basis af to differencieringsprincipper: a) det totale mængde af kapital, som agenterne besidder, samt b) fordelingen mellem økonomisk kapital og kulturel kapital. Den første, vertikale dimension skelner mellem dem, der har et stort samlet kapitalvolumen (den dominerende klasse) og dem, der har et lille kapitalvolumen (den dominerede klasse). Den anden, horisontale dimension skelner mellem dem, der hovedsageligt har økonomisk kapital, og dem, der hovedsageligt har kulturel kapital. Den dominerende klasse kommer dermed til at bestå af to hovedfaktorer: de, der besidder store mængder af økonomisk kapital (fx eliten i erhverslivet) og de, der besidder store mængder af kulturel kapital (fx eliten i den akademiske verden). (Järvinen, 2005, P. 349). Kapital eksisterer i Bourdieus sociologi i tre primære former: økonomisk kapital, kulturel kapital og social kapital. (Järvinen, 2005, P. 349) Økonomisk kapital står for penge og materielle ressourcer. Med kulturel kapital sigter Bourdieu del til uddannelse [ ] At besidde kulturel kapital er det samme som hjemme og i skolen [ ] Med social kapital refererer Bourdieu til de ressourcer, en agent har i kraft af, at han/hun er medlem af!18

21 en specifik gruppe. Som eksempel kan her nævnes det at tilhøre en af de magtfulde slægter i Frankrig, at have gået på en af Paris eliteskoler - begge disse tilhørtforhold tilbyder et yderst anvendeligt netværk af forbindelser [ ] Den fjerde type kapital i Bourdieus skrifter er [ ] symbolske kapital, en slags overordnet kapitalform (prestige, ry), som de tre andre kapitalformer (den økonomiske, den kulturelle og den sociale) transformeres til, når de opfattes som legitime på en specifik arena. En bestemt egenskab eller færdighed kan således fungere som symbolsk kapital på én social arena, men behøver ikke at gøre det på en anden. (Järvinen, 2005, P. 349)!19