DANSK MUSIK TIL UDGIVELSE ET IDEKATALOG TIL MUSIKEDITION

Transkript

1 DANSK MUSIK TIL UDGIVELSE ET IDEKATALOG TIL MUSIKEDITION

2 Forside: Værker af Gerson, Heise, Horneman, Klenau, Glass og Valentini Dansk Center for Musikudgivelse 2014

3 indledning Det foreliggende idekatalog er tænkt som en inspirationskilde for udgivere af praktisk-videnskabelige nodeudgaver. Kataloget er resultatet af en undersøgelse foretaget af Dansk Center for Musikudgivelse (DCM) på Det Kongelige Bibliotek som et led i centerets langsigtede planlægning. De præsenterede ideer er dog ikke at forstå som en udgivelsesplan, men som forslag til områder og værker, der kunne prioriteres i centerets fremtidige arbejde eller i forskningsbaseret udgivelsesvirksomhed andetsteds. I det følgende gøres først rede for baggrunden for undersøgelsen, herunder en kort redegørelse for allerede igangværende eller afsluttede større praktisk-videnskabelige udgivelsesprojekter. Derefter præsenteres en række lister med forslag til repertoire, der kunne overvejes udgivet. Dermed er ikke sagt, at der ikke er masser af andet materiale, som kunne være lige så relevant at udgive. Ikke mindst blandt de mange glemte værker i danske musikaliesamlinger kan der i sagens natur gemme sig oversete perler. Da det ikke har været muligt at se et så uhyre stort og uoverskueligt materiale igennem i detaljer, er de værker og områder, der nævnes i kataloget, langt hen ad vejen også baseret på de ønsker og interessetilkendegivelser, som centeret har indsamlet tidligere eller i forbindelse med undersøgelsen. digitalisering, dels ved egentlig udgivelsesvirksomhed. Digitaliseringen giver nem og fri adgang også fjernadgang til værdifulde musikmanuskripter, der tidligere kun kunne studeres på bibliotekets læsesale eller i fotokopi. Ofte er manuskripterne imidlertid ikke umiddelbart egnede til opførelsesbrug, f.eks. fordi de indeholder mange rettelser, er svært læselige for en nutidig bruger, ufuldstændige eller på anden måde ikke tilstrækkeligt entydige. Samtidig kan der være en hel række kilder til det samme værk, som alle er forskellige og delvist modsiger hinanden f.eks. autografe partiturer i forskellige stadier (skitser, kladder, renskrifter), afskrifter foretaget af andre, orkesterstemmer, arrangementer eller klaverpartiturer samt i nogle tilfælde en eller flere trykte udgaver af partituret. Hertil kommer, at trykte udgaver fra samtiden kan være af en kvalitet, der ikke lever op til nutidige musikeres forventninger. Som en konsekvens heraf har Det Kongelige Bibliotek været involveret i eller initiativtager til en række udgivelsesprojekter, der skulle resultere i pålidelige, veldokumenterede nodeudgivelser på et metodisk forsvarligt grundlag. For de seneste årtiers vedkommende skal i den forbindelse især nævnes Carl Nielsen Udgaven (publiceret ) og J. P. E. Hartmann Udvalgte værker (2002-). Afslutningen af den samlede udgave af Carl Nielsens værker blev den direkte anledning til baggrund Det Kongelige Bibliotek rummer omfattende samlinger af musikalier, som dels afspejler danske komponisters produktion, dels repertoiret i store dele af det danske musikliv gennem flere århundreder. En stor del af musikken foreligger kun i manuskript og derfor kun i få og i nogle tilfælde svært læselige eksemplarer. Andre værker blev trykt allerede i samtiden, og en mindre del foreligger i nyere udgaver. Det Kongelige Bibliotek arbejder aktivt på at tilgængeliggøre så store dele af disse samlinger som muligt, så de kan benyttes og studeres af nutidens musikere, forskere og andre med interesse for musik. Det sker dels ved omfattende Det Kongelige Biblioteks magasiner 1

4 endnu et tiltag i denne retning, nemlig oprettelsen af Dansk Center for Musikudgivelse (DCM), som har til formål dels at gøre musikalske værker og musikhistoriske kilder af interesse for musikforskningen og det praktiske musikliv tilgængelige i pålidelige, veldokumenterede udgaver og dels at udvikle metoder og udbygge kompetencer inden for musikfilologi. Centerets nodepublikationer er praktisk-videnskabelige udgaver. Praktisk betyder i denne sammenhæng, at de er tilrettelagt således, at de umiddelbart egner sig til opførelsesbrug: For at give et så rent nodebillede som muligt er rettelser og kommentarer til nodeteksten ikke markeret på selve nodesiden, men samlet i den medfølgende kritiske beretning. Udgaverne er videnskabelige i kraft af, at de omhyggeligt og systematisk beskriver kilderne og gør rede for de afvigelser (varianter), der findes i de forskellige kilder, ligesom de foretagne redaktionelle indgreb er fortegnede. De generelle principper for det redaktionelle arbejde er beskrevet i DCMs Retningslinjer for nodeudgivelser, 1 mens særlige forhold vedrørende det enkelte værk beskrives i publikationens kritiske beretning. Allerede ved centerets start i sommeren 2009 forelå der ønsker om videnskabelige udgivelser af langt flere værker, end centeret har ressourcer til. Ikke desto mindre har erfaringerne fra centerets første femårsperiode forstærket ønsket om en mere generel kortlægning af behovet for nodeudgivelser af musik fra danske musikaliesamlinger. Det Kongelige Bibliotek bevilgede derfor i sommeren 2013 midler til en sådan undersøgelse. formål og kriterier Formålet med undersøgelsen har først og fremmest været at kunne præsentere en repertoireliste, der kan fungere som inspiration og idekatalog til fremtidige nodeudgivelsesprojekter, enten i regi af DCM eller andre steder, og allerhelst som samarbejdsprojekter, der kombinerer f.eks. nodeudgivelse, opførelse og indspilning. Det ville imidlertid ikke bare være umuligt, men også uhensigtsmæssigt at stræbe efter en komplet fortegnelse over samtlige danske musikalier. Den største udfordring bestod derfor i at reducere antallet af mulige værker til et overskueligt antal. Det siger sig selv, at der med denne udvælgelse er truffet en række valg og foretaget prioriteringer, som andre kan være uenige i. En sådan liste kan imidlertid ikke opstilles ud fra fuldstændig objektive kriterier, især ikke når det gælder en vurdering af værkernes kunstneriske kvalitet. Samtidig vil listen afspejle de spørgsmål, vi i dag stiller til musikhistorien og dermed nødvendigvis også være udtryk for sin egen tid, men ved at inddrage et bredt udsnit af institutioner, ensembler og andre med interesse for musikken i Danmark gennem tiden er det tilstræbt, at listen trods alt giver et så repræsentativt billede som muligt af, hvilke nodeudgivelser der er interesse for i det danske musikliv. Før høringen udarbejdede DCM et udkast til en række værk- og komponistlister. Listerne blev udarbejdet i to tempi: Først en omfattende liste over danske komponister og komponister med en vis tilknytning til Danmark. Listen medtager af flere grunde kun komponister, som er døde før Bl.a. ophavsretligt og filologisk byder nyere musik typisk på andre udfordringer end dem, der gør sig gældende for det ældre repertoire, og det er desuden DCMs opfattelse, at kommercielle forlag i højere grad beskæftiger sig med den nyere musik, hvorfor den er ladt ude af betragtning i denne sammenhæng. Denne bruttoliste, som omfatter over 300 komponister, blev så i anden omgang reduceret til en liste på knapt 20 udvalgte komponister, som der fokuseres særligt på. Desuden blev der udpeget en række genrer og emner, der kunne danne udgangspunkt for udgivelsesrækker eller antologier på tværs af komponister og således give et bredere billede af bestemte aspekter af dansk musik gennem tiden. Ved udvælgelsen af komponister og deres værker er der lagt vægt på, at de opfylder mindst ét af følgende kriterier: kendte værker, hvortil det eksisterende materiale er mangelfuldt eller svært tilgængeligt virkningshistorisk vigtige, men i dag mindre kendte komponister eller værker hidtil ukendte værker af høj kvalitet 2 1

5 Formålet med at udgive sådanne værker i praktisk-videnskabelige udgaver kan således både være en udvidelse af koncertrepertoiret, formidling af centrale værker fra den danske musikarv i en form, der er solidt baseret på og dokumenterer de primære kilder, og en udvidelse og nuancering af vores viden om musikkens historie i Danmark. De komponister, der helt eller delvist allerede er eller har været genstand for større, videnskabelige udgivelsesprojekter, som dækker hele eller de vigtigste dele af deres produktion, er dog udeladt, dvs. Niels W. Gade, J. P. E. Hartmann og Carl Nielsen (nævnes bør også Rued Langgaard, som dog netop falder uden for undersøgelsens tidsmæssige afgrænsning). DCMs foreløbige materiale blev sendt til høring hos konservatorier, universiteter, større orkestre og ensembler samt enkelte musikere og dirigenter, som DCM samarbejder med. Hertil kom centrale institutioner som DR, Det Kongelige Teater og det statslige pladeselskab Dacapo. Tilbagemeldingerne indgår sammen med de tilkendegivelser, som DCM i forvejen har registreret, i den prioritering, som fremgår af det foreliggende katalog. I vurderingen er dog også andre hensyn inddraget, f.eks. materialets tilgængelighed og de ressourcer, som en eventuel udgivelse vil kræve. Paul von Klenaus 9. symfoni Som et af sine sidste værker skrev den i dag forholdsvis ukendte danske komponist Paul von Klenau ( ) en ambitiøs symfoni i otte satser for orkester, kor og vokalsolister. Denne hidtil ukendte symfoni dukkede op i en stor samling af efterladte papirer, som Det Kongelige Bibliotek erhvervede i DCMs udgivelse af partitur, klaverpartitur og orkesterstemmer til værket knyttes sammen med uropførelse af symfonien med DR Symfoniorkestret ved en torsdagskoncert (marts 2014) og indspilning på pladeselskabet Dacapo. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium har desuden bidraget i form af konsulentbistand i forbindelse med udgivelsen af klaverpartituret. Peter Heises strygekvartetter I foråret 2014 danner Peter Heises seks strygekvartetter som ikke tidligere har været trykt rammen om et frugtbart samarbejde mellem Københavns Universitet, Arild-kvartetten, pladeselskabet Dacapo og DCM. Udgivelsen af noderne sættes i gang af DCM i forbindelse med et undervisningsforløb i musikedition på Københavns Universitet. Parallelt hermed arbejder Arild-kvartetten med indstuderingen, som skal munde ud i en indspilning af kvartetterne og en koncert i Dronningesalen på Det Kongelige Bibliotek. Forløbet giver bl.a. mulighed for en interessant dialog om udgiverens og musikerens forskellige perspektiver på opførelsesmaterialet. centerets videre arbejde Det skal understreges, at der ikke er nogen forpligtende sammenhæng mellem det foreliggende idekatalog og DCMs fremtidige arbejdsplan. DCMs konkrete udgivelsesplan vil i høj grad også afhænge af de forhåndenværende ressourcer og de konkrete samarbejdsmuligheder om enkelte projekter. Kataloget er derfor først og fremmest tænkt som en inspirationskilde og i givet fald hjælp til prioritering af projekterne. Især vil DCM med kataloget gerne invitere musikere, ensembler og institutioner til nye samarbejdsprojekter, som udover nodeudgivelsen f.eks. kan omfatte opførelse og indspilning af værkerne, ligesom udgivelserne kan tænkes at indgå i større forsknings- og undervisningsprojekter. DCM har allerede gennemført en række sådanne samarbejdsprojekter, både store og små, som med deres synergieffekt har vist sig at være udbytterige for alle involverede institutioner. Et par eksempler er nævnt i tekstboksene her på siden. Det er håbet, at der bl.a. på baggrund af det foreliggende idekatalog kan opstå lignende samarbejdsprojekter i fremtiden, som sikrer en optimal udnyttelse af DCMs forskningsindsats og kortest mulige vej fra forskning til anvendelse. DCMs nodeudgivelser kan downloades på 3

6 samlede udgaver og større udgaver i udvalg Der er i de seneste årtier igangsat og i nogle tilfælde afsluttet en række større komponistudgaver i Danmark, hvoraf nogle er samlede udgaver ( Gesamtausgaben ), mens andre omfatter et væsentligt udvalg, men ikke alle komponistens værker. De er opstået og organiseret på vidt forskellig vis og kan i varierende grad kategoriseres som videnskabelige eller i hvert fald kritiske. De væsentligste initiativer skal nævnes kort her (kronologisk efter komponisternes fødselsår): C. E. F. Weyse ( ) Det første bind i den nationale monumentudgave Dania Sonans udkom allerede i 1933, og udgivelsesfrekvensen har været meget varierende. Som led i serien Dania sonans er siden 1997 udgivet en række bind med C. E. F. Weyses klavermusik og de syv symfonier. Hertil kommer Weyses sange, som er udgivet af Edition S på foranledning af Weyse Fonden. Friedrich Kuhlau ( ) The International Friedrich Kuhlau Society med hjemsted i Tokyo har siden 1999 udgivet værker af Fr. Kuhlau. Hidtil er partiturer og klaverpartiturer til fem større værker udkommet, bl.a. Elverhøj og operaerne Røverborgen og Lulu, samt fem hæfter med instrumentalmusik. J. P. E. Hartmann ( ) Serien J. P. E. Hartmann Udvalgte værker er udkommet siden 2002 i Det Kongelige Biblioteks regi. Der er indtil nu udkommet seks bind i serien, omfattende de to symfonier, to bind med klavermusik, Vølvens Spaadom for kor og orkester og operaen Liden Kirsten. Hertil kommer balletten Et Folkesagn, som er udgivet i samarbejde med Gade-udgaven. Siden 2012 publiceres udgaven af DCM, men det er endnu uvist, om der vil udkomme flere bind og i givet fald hvilke. Niels W. Gade ( ) Udgaven af Niels W. Gades værker Niels W. Gade: Works er en af de få samlede udgaver af en dansk komponists værker. Siden 1996 er 18 af udgavens i alt ca. 40 bind udkommet. Serien udgives af Fonden til Udgivelse af Niels W. Gades Værker. Carl Nielsen ( ) Carl Nielsen Udgaven er den hidtil eneste afsluttede samlede komponistudgave i Danmark. Udgavens 29 hovedbind plus en række supplerende bind blev udgivet i årene 1998 til 2009 af Det Kongelige Bibliotek. Udgaven var den direkte forløber for og anledning til oprettelsen af Dansk Center for Musikudgivelse i Rued Langgaard ( ) Rued Langgaard falder ganske vist netop uden for denne undersøgelses tidslige afgrænsning, men skal alligevel nævnes her som et vigtigt bidrag til dansk musikedition. Udgaven blev påbegyndt i år 2000 og omfatter p.t. tre bind med Langgaards sange samt godt 40 andre værker. 4

7 Herudover skal også nævnes den igangværende samlede udgave af den norske komponist Johan Svendsens værker. Johan Svendsen ( ) var i en årrække kapelmester for Det Kongelige Kapel i København og satte i årtierne omkring århundredskiftet sit præg på det københavnske musikliv. Udgaven er påbegyndt inden for rammerne af det norske Musikkarvprosjektet. Det er DCMs vurdering, både på baggrund af tidligere erfaringer og af de svar, der er indkommet i forbindelse med undersøgelsen, at der ikke er grundlag for at igangsætte yderligere udgaver af nogen dansk komponists samlede værker. Selv om samlede udgaver kan danne baggrund for forskningsprojekter, der ønsker at belyse f.eks. en komponists samlede produk tion eller stilistiske udvikling, og for ny- eller genopdagelse af værker, der uberettiget ikke er at finde i nutidens koncertrepertoire, er det DCMs vurdering, at dette udbytte ikke modsvarer de betragtelige ressourcer, som en sådan udgave kræver. Der kan efter DCMs opfattelse opnås et væsentlig bedre forhold mellem ressourcer og effekt ved fremover at fokusere på et udvalgt repertoire, som der er særlig interesse for i det udøvende musikliv og i forskningen. forslag til udgivelsesprojekter I det følgende nævnes de konkrete forslag til udgivelsesprojekter. Værker eller serier, som på baggrund af undersøgelsen bør prioriteres, er markeret med en asterisk. Markeringerne er baseret på de tilkendegivelser, som DCM har modtaget i forbindelse med undersøgelsen, samt DCMs eget skøn. I den samlede vurdering indgår aspekter som efterspørgsel, herunder konkrete projektplaner, hvorvidt værkerne er musikhistorisk interessante, bl.a. på baggrund af deres virkningshistorie eller fordi de kan korrigere eftertidens forestilling om deres samtid, en vurdering af ressourcebehovet i forhold til den forventede effekt af udgivelsen, herunder værkernes opførelsespotentiale, en alsidighed i det samlede felt af anbefalede værker til udgivelse, hvorvidt eksisterende materiales omfang og art kan retfærdiggøre en kritisk-videnskabelig (ny-)udgave. Carl Nielsen Udgaven 5

8 genrebestemte serier og antologier Det kunne tænkes at fokusere på en eller flere genrer eller kategorier og udgive en række udvalgte værker, enten i form af en udgivelsesrække eller især i forbindelse med mindre værker som antologier. Ud for de forskellige kategorier nævnes nedenfor en række komponister, som kunne være repræsenterede (i alfabetisk rækkefølge). Ved henvisning til biblioteker og arkiver anvendes RISMsigler. Violinkoncerter Klaverkoncerter Andre koncerter Symfonier/sinfoniaer Ouverturer Kadencer Klaverværker August Enna Johannes Frederik Frøhlich Georg Gerson Emil Hartmann P. E. Lange-Müller Peder Mandrup Lem Édouard du Puy Claus Schall Victor Bendix Emil Hartmann Paul von Klenau Friedrich Kuhlau Johan Gottfried Palschau (cembalo) Ludvig Schytte August Winding Christian Frederik Barth (obo) Emil Hartmann (cello) Franz Keyper (kontrabas) Franz Neruda (cello) Édouard du Puy (fløjte, fagot) Claus Schall (fagot) Giuseppe Valentini (jagthorn) Victor Bendix Simoni Dal Croubelis Georg Gerson Louis Glass Johann Ernst Hartmann Peter Heise Fini Henriques Johann Christoph Kaffka Paul von Klenau F. L. Ae. Kunzen P. E. Lange-Müller Claus Schall Johannes Frederik Frøhlich Georg Gerson Claus Schall Louis Glass (vl.) Fini Henriques (vl.) Franz Neruda (vl.) August Enna Georg Gerson Louis Glass Peter Heise Fini Henriques H. O. C. Zinck 6

9 Orgelværker Kvartetter Anden kammermusik Kor a cappella Sange og romancer Lejlighedskantater Syngespil og skuespilmusik Anden vokalmusik Camillo Carlsen Gustav Helsted Johan Adam Krygell Otto Malling Gottfred Matthison-Hansen Hans Matthison-Hansen Johann Adolph Scheibe Andreas Friederich Ursinus Johannes Frederik Frøhlich Georg Gerson Louis Glass Emil Hartmann Peter Heise Fini Henriques Paul von Klenau Friedrich Kuhlau Johan Adam Krygell Édouard du Puy Georg Gerson J. P. E. Hartmann Friedrich Kuhlau Franz Neruda C. E. F. Weyse H. O. C. Zinck Georg Gerson Friedrich Kuhlau Mogens Pedersøn C. E. F. Weyse Udvalgte værker fra Cæciliaforeningens og Rungs arkiver Johan Bartoldy Rudolph Bay Johanne Fenger Peter Casper Krossing Johann Adolph Scheibe Johannes Frederik Frøhlich Peter Heise Johann Adolph Scheibe J. A. P. Schulz C. E. F. Weyse Édouard du Puy F. L. Ae. Kunzen J. A. P. Schulz C. E. F. Weyse Tematiske samlinger efter tekstforfattere: H. C. Andersen Ludvig Holberg Adam Oehlenschläger William Shakespeare Dagmarteatrets musiksamling Tobias Enicellius Kaspar Förster Henrik Ernst Grossmann Johann Friedrich Ruhe C. E. F. Weyse 7

10 andre serier Kvindelige komponister Musikalske subkulturer Militærmusik Specielle samlinger Maria Theresia Gräfin von Ahlefeldt Nancy Dalberg Johanne Fenger Ida Henriette da Fonseca Emma Hartmann Frederikke Løvenskiold Hilda Sehested Clara Winding Jødisk musikkultur i Danmark Odense-stadsmusikanternes brugsmusik ca Polskdans-melodier i kilder fra Danmark ca Marchmusik Signalmusik Brødremenigheden i Christiansfeld (18. og 19. årh., DK Ch) H.E. Grosmanns musikaliesamling (18. årh, DK A) Herlufsholmsamlingen (16. og 17. årh., DK Ou) Nykøbing Slot (17. årh., D Lr) Prinsesse Charlotte Amalies nodesamling (18. årh, DK Kk) Aalholm Slot (18. årh., DK Kk) enkeltværker Den følgende liste indeholder forslag til konkrete enkeltværker af udvalgte komponister, som kunne udgives. Udvalget af komponister er sket under hensyntagen til deres betydning i samtiden, først og fremmest for at udvide vores kendskab til dansk musikhistorie. Formålet har også været at fremdrage værker, der kan sætte den mere kendte musik fra samtiden i perspektiv. For eksempel: For at få et mere nuanceret billede af dansk musik fra Carl Nielsens tid er det væsentligt at kunne sammenholde Nielsens produktion med andre komponisters som eksempelvis Fini Henriques, August Enna, Louis Glass og Hilda Sehested. Betydningen af de enkelte værker i samtiden kan for eksempel måles på hyppigheden af opførelser i de forskellige musikforeninger (Musikforeningens koncerter ( ); Koncertforeningen ( ); Dansk Koncertforening ( ); Cæciliaforeningen ( ); Kammermusikforeningen (1868-) m.fl.), ligesom den receptionshistoriske betydning ofte vil være afspejlet i samtidige anmeldelser. En række ukendte og/ eller unikke værker og samlinger er også medtaget, da de også vil kunne bidrage til en mere alsidig forståelse for mere særegne træk i dansk musikhistorie. Derudover er der taget hensyn til værkernes tilgængelighed, det vil for eksempel sige kildernes beskaffenhed, om værket/værkerne er trykt eller findes i moderne udgaver, herunder om der foreligger opførelsesmateriale. Verificeringen af kilder skete ved opslag i Det Kongelige Biblioteks kataloger samt for det tidlige materiale RISM (Répertoire International des Sources Musicales). Derudover undersøgtes danske forlags musikudgivelser indtil ca Aktuelle forskningsprojekter kan løbende afdække andre relevante værker, f.eks. inden for dansk musikdramatik i 1800-tallet, lejlighedsmusik i Østersøregionen , Kasper Försters musik eller musica religiosa omkring Dertil kommer fremtidige markeringer af bestemte årstal som for eksempel fejringen af 500-året for reformationen i 2017, som kan give anledning til konkrete udgivelsesprojekter. FORKORTELSER afskr. kl.part. ms. ouv. part. rep. rev. st. suff. udt. afskrift klaverpartitur manuskript ouverture partitur repetitørparti revideret stemmer sufflørparti udtog 8

11 Johann Adolph Scheibe ( ) Scheibe boede det meste af sit liv i Danmark. Han var en kendt komponist, teoretiker og skribent, der aktivt tog del i kultur- og åndslivet. De fleste af hans værker er gået tabt; dog findes nogle i udlandet, som også har været opført i København. Især er kantaterne og passionsmusikken værd at udgive. Meget af instrumentalmusikken er udgivet, men ikke som kritisk-videnskabelige udgaver. DCM udgav Scheibes Passions Cantata i Musica per l Eseqvie di Louisa (1752) Der Tempel des Ruhmes (1752) Die Patrioten (1760) Da den højsalige Konge Fr.V [...] (1766) Der Aufstehung und Himmelfahrt Jesu (1760) Kantate Kilde: ms. (part.): 104 s. Kantate Kilde: ms. (part.): 53 s. Kantate Kilde: ms. (part.): 125 s. (D Bds) Kantate Kilde: ms. (part.): 192 s. Kantate Kilder: ms. (part.): 157 s.; ms. (part.): 150 s. (D Bds ) Der wundervolle Tod (1761) Kantate. Opført i København. Kilder: ms. (part.): 125 s.; kilder både i DK Kk og D Bds Festo paschato (1763) Kantate. Opført i København. Kilde: ms. (part.): 12 s. (GB Lbl) Tre magnificat Kilde: ms. (part.): 25 s. Der findes også sanctus. Kammermusik Ariadne auf Naxos og Cephalus, sonater for cembalo og violin Sange Børnesange, frimurersange Orkestermusik Sinfonia; koncerter J. A. P. Schulz ( ) Schulz var komponist og teoretiker, elev af Kirnberger og påvirket af bl.a. Gluck. Han var i København i otte år, hvor han gjorde en stor indsats ved teatret. Hans sange vakte stor opsigt i samtiden og er udgivet. Han skrev desuden en række danske kantater og en del syngespil, som dog er meget tidsbundne. En del kilder findes i udlandet. Det kunne overvejes at udgive uddrag af syngespillene, f.eks. korsatser eller instrumentalstykker. Athalia Tragisk syngespil Kilder: ms. (part.): 251 s.; ms. (st.); tryk (part.): 179 s.; kilder i udlandet. Et mellemspil (Zwischenspiel): ms. (part.), 24 s., samt st., som er udgivet; talrige udt. Maria og Johannes Passionsoratorium Kilder: ms. (part.): 115 s.; ms. (part.): 92 s.; ms. (part.): 90 s.; ms. (part.+st.): 128 s.; kl.part.; talrige andre. Aline (Dronningen af Golconda) (1787) Christi Død (1792) Indtoget (1792) Opera i 3 akter Kilder: ms. (part.): 278 s.;ms. (part.): 443 s.; ms. (st.); suff. Passionsoratorium Kilder: ms. (part.): 161 s.; ms. (part.): 102 s.; ms. (part.): 163 s.; ms. (st.); også kilder i udlandet Opera i 2 akter Kilder: ms. (part.): 259 s.; ms. (st.); suff. Frelserens sidste stund (1794/95) Passionskantate Kilder: ms. (part.): 51 s.; ms. (part.): 92; ms. (part.): 115 s.; også kilder i udlandet Lovsangen Kilde: ms. (part.): 174 s. Vokalmusik En del koraler og motetter samt andre kantater og oratorier. 9

12 Claus Schall ( ) Claus Schall var violinist og en meget anset komponist i samtiden. Han var hovedsagligt balletkomponist og samarbejdede med balletmester Vincenzo Galeotti, men skrev også bl.a. koncerter, en symfoni og en række syngespil. Der findes ingen moderne udgaver af hans musik, men noget af materialet er digitaliseret. Carasel musique (1791) Hesteballet; genremæssig interessant der findes ikke mange af denne type værker. Kilder: ms. (part.+st.) i DK Sa, mikrofilm på KB: 114 opt.; ms. (st.) Violinkoncert i D-dur (1780) Komponeret af J.E. Hartmann & Claus Schall. Kilde: ms. (part.): 72 s. Violinkoncert i G-dur (1786) Kilde: ms. (part.): 66 s. Violinkoncert i C-dur Kilde: ms. (part.): 44 s. Violinkoncert nr. 4 i D dur (1790) Muligvis beslægtet med D-durkoncerten Kilder: ms. (part.): 80 s.; ms. (st.) Violinkoncert nr. 5 i a-mol Kilde: ms. (st.); ms. (vl. solo) Koncert for 2 violiner og orkester i Kilde: ms. (part.): 131 s. E-dur Koncert for violin, cello og orkester Kilde: ms. (part.): 92 s. i D-dur Fagotkoncert Kilde: ms. (part.): 71 s. Duetter for violiner Bl.a. dedikeret til Weyse; forholdsvis nemme at udgive. Kilder: ms. (st.); tryk (st.): 50 s. Seks sonater for violin og continuo, Kilde: tryk (part.): 55 s., trykt i London op. 1 Symfoni i B-dur Kilder: ms. (st.); tryk (part.): 60 s. (i: The Symphony in Denmark, 1983; transskription af st.) Sinfonia til Le Chanoine Syngespil; samme som til Kinafarerne (part.: 440 s.). Kilde: ms. (st.) Syngespil Claudine af Villa Bella; Aftenen Kammermusik Kantater; trioer; violinværker Balletmusik Talrige balletter F. L. Ae. Kunzen ( ) Kunzen kom til København i 1784 ved J. A. P. Schulz hjælp. Han havde et omfattende virke og stor betydning for musikken i Danmark omkring 1800, bl.a. som operakomponist og kapelmester for Det Kongelige Kapel. Stilistisk er hans musik påvirket af Mozart og Schulz. Holger Danske (1789) Opera i 3 akter. Opført i 1789, blanding af grand opera og syngespil; gav anledning til Holger-fejden. En udgivelse vil kræve en større indsats, idet der findes en del kilder. Kilder: ms. (part.): 511 s.; korstemmer; kl.part.; sufflør- og repetitørpartier; talrige kilder i udlandet Erik Ejegod (1798) Opera, populær i samtiden i modsætning til Holger Danske. Kilder: ms. (part.): 504 s.; kl.part.; sufflør- og repetitørpartier; også kilder i udlandet Dragedukken (1797) Populært syngestykke (hittebarnshistorie, borgerligt træk). Kilder: ms. (part.): 357 s.; ms. (st.); kl.part.; sufflørparti; også kilder i DK Sa og udlandet 10

13 Skabningens halleluja (1797) Hymne for solister, kor og orkester. Partitur udgivet hos Nägeli, Zürich (Das Halleluja der Schöpfung) Kilder: ms. (part.): 216 s.; talrige andre kilder, mange kilder digitaliseret Ouverture i C-dur (1800) Kilder: ms. (part.): 31 s.; tryk (st.). Digitaliseret Ouverture i D-dur (1795) Kilder: ms. (part.): 27 s.; tryk (st.). Digitaliseret Ouverture til kroningskantate Kilder: ms. (part.+st.) (1815) Symfoni i g-mol Kilde: ms. (part.) i D Bsb Opstandelsen Oratorium (Die Auferstehung) Kilder: ms. (part.): 202 s.; ms. (st); ms. (part.): 99 s. Serenader for orkester Kilde i B Bc iflg. Grove Vokalværker Talrige kantater Sovedrikken (1809) C. E. F. Weyse ( ) Weyse var elev af bl.a. Schulz og påvirket i stil af Haydn og Mozart. Han spillede en overordentlig vigtig rolle i det københavnske musikliv. Symfonierne, klavermusikken og sangene er udgivet. Kirkekantaterne (omkring 10 i alt) regnes blandt Weyses bedste værker; hertil kommer også en del verdslige kantater. En del sange fra kantater og syngespil er nyudgivet med klaverakkompagnement af Editions S og Weyse Fonden. Et eventyr i Rosenborg have (1827) Sang til julefesten (1818), julekantate nr. 1 Pinsekantate (1820) Et meget populært stykke, påvirket af Dittersdorfs Doktoren og apotekeren. Kilder: ms. (part.): 595 s.; kl.part.: 212 s.; desuden st., suff.; også kilder i udlandet Populær vaudeville/operette. Kilder: ms. (part.): 284 s.; ms. (st.); kl.part. Kilder: ms. (part.): 106 s.; ms. (part.): 12 s.; ms. (st.); kl.part. Kunne måske kombineres med Weyses to andre julekantater. Kilder: ms. (part.): 120 s; ms. (st.); kl.part. Påskekantate (1821) Kilde: ms. (part.): 128 s. Påskekantate (1829) Kilde: ms. (part.): 83 s. Nytårskantaten (1822) Kilde: ms. (st.) Reformationskantate (1817) Kilder: ms. (part.); ms. (st.); kl.part. De tre reformationskantater kunne udgives i forbindelse med fejringen af reformationen (2017). Reformationskantate (1836) Kilder: ms. (part.); ms. (st.) Reformationskantate (1839) Kilder: ms. (part.); tryk (part.); kl.part. Andre kantater værker i alt inkl. kirkekantater (ca. 150 s. pr. værk) Kammermusik Sonate for 2 fagotter; rondo for fløjte og klaver, begge utrykte; forholdsvis uproblematiske at udgive. 11

14 Friedrich Kuhlau ( ) Kuhlau var en populær komponist i samtiden og en af hovedskikkelserne i dansk musikliv omkring Han skrev talrige kammermusikalske værker, mest for fløjte eller klaver. De betydeligste værker er de dramatiske, som er inspireret af Mozart, Cherubini og Gluck; de fleste heraf, bl.a. Elverhøj og operaen Lulu, er udgivet i Japan inden for de senere år. Trillingbrødrene fra Damask (1820) Hugo og Adelheid (1827) Kammermusik Opera. Forholdsvis ukendt, men skulle indeholde fremragende musik. Kilder: ms. (part.): 229 s.; ms. (st.); ms. (kl.part.); tryk (kl.part.); suff.; rep.; korpartitur; kilder til ouverturen Opera Kilder: ms. (part.+st.); ms. (kl.part.): 247 s.; ms. (part.); tryk (kl.part.) Kammermusik med fløjte; klavermusik Georg Gerson ( ) Gerson skrev over 200 værker, hvoraf omkring en tredjedel blev til i udlandet. Kun få værker opnåede at blive trykt i samtiden. På det Kongelige Bibliotek findes bl.a. fem bind med diverse håndskrevne kompositioner samt Gersons egen kronologiske fortegnelse over sine værker. Meget materiale er blevet digitaliseret, og noget er transskriberet eller udgivet i revideret form. Ouverture for orkester i D-dur (1812, rev. 1814) Ouverture for orkester i Es-dur (1818) Kilder: ms. (part.): 25 s.; rev. version: ms. (part.): 24 s.; ms. (part.): 34 s.; ms. (st.) Kilder: ms. (part.): 23 s.; ms. (part.): 32 s.; ms. (st.) Symfoni for orkester i Es-dur (1813) Kilde: ms. (part.): 61 s.; tryk (part.): 33 s. (i: The Symphony in Denmark, 1983) Violinkoncert i A-dur (1821) Kilde: ms. (part.): 39 s. (i partiturer bd. 5; tilsyneladende ikke nævnt i hans egen værkfortegnelse) Klavertrio (1808) Kilde: ms. (part.): 20 s. Klaverværker Wiegenlied; valse. Olla potrida, sang og klaver (1820) Kilde: ms. (part.): 94 s. Romance for sang og klaver Kilde: ms. (part.): 76 s. Kormusik Paternoster; seks sange; Myris Andre vokalværker Diverse værker for sang og klaver (nogle heraf udgivet i samtiden); kantater Johannes Frederik Frøhlich ( ) Frøhlich var violinist og den første formand for Musikforeningen. Hans violinværker viser en interesse for Spohr og den franske skole. De væsentligste instrumentalværker er komponeret før Frøhlich er i dag nok mest kendt for sin musik til en række Bournonville-balletter. Frøhlichs symfoni i Es-dur blev udgivet af DCM i Introduktion og Rondo for violin, op. 29 (1830) Introduktion og Polonaise for violin, op. 6 Divertissement for violin, op. 9 Tema (Kuhlau, Auber og Rossini) med variationer. Virtuos musik. Kilde: ms. (part.) Kilder: ms. (part.+st.) Kilder: ms. (part.+st.) 12

15 Souvenir de Rome for violin og orkester, op. 31 Kilde: ms. (part.) Ouverture for stort orkester, op. 11 Kilder: ms. (part.+st.) Ouverture for stort orkester, op. 21 Kilder: ms. (part.+st.) Violinkoncert op. 3 Kilder: ms. (part.); ms. (part.+st.) Violinkoncert i E-dur, op. 7 (1825) Kilder: ms. (part.): 44 s.; ms. (st.); ms. (part.+st.) Violinkoncert i d-mol, op. 26 (1829) Fragment; kun første sats. Kilder: ms. (part.): 17 s.; ms. (part.+st.) Violinkoncert i Es-dur, op. 30 ( ) Concertino for violin og orkester, op. 14 (1826) En del af koncerten findes også som Romance for violin. Kilder: ms. (part.): 43 s.; ms. (st.) ; ms. (part.+st.) Kilder: ms. (part.): 37 s. Strygekvartet nr. 1 i d-mol, op. 1 Kilder: ms. (part.): 20 s.; tryk (st.): 22 s. Digitaliseret Strygekvartet nr. 2 i A-dur, op. 2 Kilder: ms. (part.); tryk (st.) Strygekvartet, op. 17 Kilder: ms. (part.+st.) Kantate i anl. af kronprins Frederik[s]... formæling Kilder: ms. (part.+st.) Taffelmusik ved Christian 8.s kroning (1839) Kilder: ms. (st.) Kantate, del af taffelmusikken: ms (part.+st.) Duet for fløjter (1847) Kilde: ms. (part.): 4 s. Nonet for 9 horn, op. 40 (1832) ms. (part.+st.): 42 s. Hornene er i forskellige stemninger. Uproblematisk at udgive. Peter Heise ( ) Heise er mest kendt for sine romancer og for operaen Drot og Marsk. Han skrev en del sange, men især i sine unge år også kammermusik, inspireret af bl.a. Beethoven og Mendelssohn. Mange sange og romancer er udgivet. Drot og Marsk blev udgivet af DCM i Kvartet nr. 1 i h-mol Kilder: ms. (part.): 13 s.; ms. (st.) Kvartet nr. 2 i G-dur (1852) Kilder: ms. (part.): 16 s.; ms. (st.) Kvartet nr. 3 i B-dur Kilder: ms. (part.): 27 s.; ms. (st.) Kvartet nr. 4 i c-mol Kilder: ms. (part.): 21 s.; ms. (st.) Kvartet nr. 5 i A-dur Kilder: ms. (part.): 60 s.; ms. (st.) Kvartet nr. 6 i g-mol (1857) Kilder: ms. (part.): 31 s.; ms. (st.) Kvintet for klaver, 2 violiner, bratsch Kilder: ms. (part.): 101 s.; ms. (st.) og cello i F-dur (1869) Symfoni i d-mol Kilder: ms. (part.): 169 s. Klaversonate i e-mol Kilde: ms.: 26 s. Klaversonate i h-mol Kilde: ms.: 29 s. Anden kammermusik Sonate for cello og klaver; sonater for violin og klaver; salmeforspil Vokalmusik Sange; romancer; korværker; kantater 13

16 August Winding ( ) Winding var elev af Niels W. Gade og en talentfuld pianist. Udover orkestermusik skrev han først og fremmest klaverstykker samt en række kadencer til klaverkoncerter af Beethoven. Han komponerede desuden en del sange og romancer, hvoraf mange blev udgivet i samtiden. Violinkoncert op. 11 ( ) Kilder: ms. (part.-skitse): 112 s.; ms. (part.): 117 s. Klaverkoncert i a-mol op. 16 (1868) Kilder: ms. (part.): 141 s.; tryk (st.) Koncert-allegro i c-mol for klaver og Kilder: ms. (part.): 84 s.; ms. (st.); tryk (kl.st.) orkester op. 29 Koncertouverture i d-mol for orkester Kilder: ms. (part.): 51 s.; tryk (kl.part.) op. 14 Symfoni i c-mol op. 39 Kilder: ms. (part., afskr.); ms. (st.); tryk (kl.part.): 65 s. Klaverstykker Etuder, valse m.m. Emil Hartmann ( ) Emil Hartmann betragtes som et stort talent, der dog levede i faderens skygge. Han er mest kendt for orkesterværkerne (koncerter, symfonier og ouverturer), hvoraf mange blev opført i udlandet. Flere af symfonierne blev trykt i samtiden. Violinkoncert, op. 19 Kilder: tryk (part.+st.); tryk (kl.+vl.) Cellokoncert, op. 26 Kilder: tryk (part.): 76 s.; kl.part. Klaverkoncert, op. 47 Kilder: ms. (st.): 116 s.; ms. (part.): 160 s. Im Mondschein for orkester Kilder: tryk (st.); ms. (part.) m.fl. Symfoni i d-mol, op. 6 Kilder: ms. (part.+st.) Symfoni i e-mol, op. 9 Kilde: ms. (part.) Symfoni nr. 4 i d-mol, op. 49 (1893) Kilder: ms. (part.+st.) Hærmændene på Helgeland, op. 25 Ouverture Kilder: tryk (part.): 61 s.; ms. (part.+st.) Kvartet, op. 10 Kilde: ms. (part.+st.) Kvartet, op. 14 Kilde: ms. (part.+st.) Kvartet, op. 36 Kilde: ms. (part.+st.) Anden kammermusik Klaverværker; kvartetter for klarinet, violin, bratsch og cello; sonater for violin og klaver Vokalmusik korværker; kantater; sange; romancer Emil Hartmann: Klaverkoncert, op. 47. Partitur, orkesterstemme og klaverpartitur. DK Kk, Emil Hartmanns Samling No. 9, C II 14

17 C. F. E. Horneman ( ) Horneman var ofte i opposition til J. P. E. Hartmann og Gade. Han skrev et par strygekvartetter, mens han studerede i Leipzig. Operaen Aladdin, som han arbejdede på i mange år, er at regne blandt hans vægtigste værker. Aladdin (1888) Eventyropera Meget ressourcekrævende at udgive på grund af omfang og kildesituation. Kilder: ms. (part.): 1329 s. (ekskl. ouv.); ms. (st.); derudover et større antal sekundære kilder: stemmer, sufflør-, repetitør- og instruktionspartier, klaverudtog, skitser m.m. samt særskilte kilder til ouverturen. Kampen med Muserne (1908) Opera Kilder: ms. (part.); ms. (st.); derudover trykte kilder, uddrag, sufflør- og instruktionspartier, kl.part. Til ouverturen også: ms. (part.): 56 s. Gurre (1889) Melodrama Kilder: ms. (part.): 101 s.; ms. (part.); kl.part. P. E. Lange-Müller ( ) Lange-Müller var en original og utraditionel komponist, der i høj grad var påvirket af Hartmann, Heise og Schumann, men også Brahms og franske retninger. Musikken til skuespillet Der var engang regnes blandt hans bedste værker, men også violinromancen og stykkerne for violin og klaver samt klavertrioen bør fremhæves. Der var engang, op. 25 (1887) Musik til eventyrkomedie af Holger Drachmann. Kilder: ms. (st.); ms. (st. ny udg.); ms. (part.); tryk (part.): 260 s.; talrige andre kilder Violinkoncert op. 69 Kilder: ms. (part.): 161 s.; ms. (st.); tryk (kl.part.+vl.): 49 s. Symfoni nr. 1, op. 17 Efterår Kilder: ms. (part.); ms. (st.); ikke udgivet. (1881) Symfoni nr. 2, op. 33 (1889/1915) Kilder: ms. (part.): 182 s.; ms. (st.); ikke udgivet. Kammermusik Romancer; værker for violin og klaver; firhændige klaverværker August Enna ( ) Enna var en produktiv komponist. Han er især kendt for sine operaer, og hans musik var meget populær i samtiden. Ikke mindst operaen Heksen (1892) vakte stor opsigt. Han fik også en del værker opført i udlandet. Musikalsk var han især inspireret af Wagner og Verdi, men også af den danske romantiske tradition. Violinkoncert i D-dur (1897) Den lille pige med svovlstikkerne (1897) Kammermusik Orkesterværker Opført i Carnegie Hall. Kilder: tryk (vl.+kl.): 46 s.; ms. (part.): 61 s.; ms. (afskr. part.) Opera Kilder: ms. (part.): 152; talrige andre kilder Værker for violin og klaver (bl.a. romance), kantate, klaverværker, sange. Suite, symfoniske billeder, poeme lyrique. To symfonier, hvoraf den ene er forsvundet, regnes ikke for at være videre interessante. 15

18 Louis Glass ( ) Glass var jævnaldrende med Carl Nielsen og elev af Niels W. Gade. Han studerede i Bruxelles og havde en stor interesse for musikpædagogik. Han komponerede i næsten alle genrer undtagen opera. Symfonierne regnes for at være hans vigtigste værker. Nyudgivelse af de trykte symfonier er relevant på grund af det eksisterende materiales kvalitet. Symfoni nr. 1, op. 17 Kilder: ms. (part.): 183 s.; ms. (st.) Symfoni nr. 2, op. 28 Kilder: ms. (part.): 181 s.; ms. (st.) Symfoni nr. 3, op. 30 Kilde: tryk (part.): 106 s. Symfoni nr. 4, op. 43 Kilder: ms. (part.): 171 s.; ms. (st.); tryk (part.) Symfoni nr. 5, op. 57 Kilder: ms. (part.): 121 s.; tryk (st.) Symfoni nr. 6, op. 60 Kilder: ms. (part.): 120 s.; ms. (st.) Violinkoncert, op. 65 Kilder: ms. (part.): 104 s.; ms. (kl.+vl.) Kvartet, op. 10 Kilde: ms. (part.): 44 s. Kvartet, op. 23 Kilde: ms. (part.+st.): 44 s. Orkestermusik Koncert for obo, romance for violin og orkester Kammermusik Sonate for cello og klaver, ouverture, klaverstykker, violinsonater, klaversonate, klaverkvintet, trioer, værker for sang og klaver, kontrabas og klaver, sange, sekstet P. E. Lange-Müller: Violinkoncert, op. 69. Partitur, autograf. DK Kk, P. E. Lange Müllers samling: C II, 10 16

19 Fini Henriques ( ) Henriques var en af Carl Nielsens samtidige. Han studerede i Berlin, bl.a. hos Joseph Joachim. Henriques var i en kort periode ansat i Det Kongelige Kapel, men arbejdede hovedsageligt freelance. Værkerne, hvoraf mange er for violin, er skrevet i en senromantisk stil, og en del af dem blev udgivet i samtiden. Langt de fleste skønnes at være uproblematiske at udgive. Vølund smed (1896) Opera (melodrama) Kilder: ms. (part.): 372 s.; tryk (st.); talrige andre kilder, bl.a. klaverpartitur og arrangementer Den lille havfrue (1909) Eventyr-ballet Kilder: ms. (st.); talrige andre kilder: klaverpartitur, ms. Symfoni i C-dur (1896) Kilder: ms. (part.): 125 s.; ms. (part.): 122 s. Nordisk Koncert Ouverture for Orkester Kilde: ms. (part.): 77 s. Festouverture for orkester Kilde: ms. (part.): 78 s. Legende for orkester Kilde: ms. (part.): 47 s. Valse romantique for orkester Kilde: ms. (part.): 12 s. Kvartet i Es-dur, op. 8 Kilde: ms. (part.): 40 s. Strygekvintet Kilde: ms. (part.): 24 s. Kammerkvartet for klaver, fløjte, Kilde: ms. (part.): 9 s. violin og cello Brojgestanz for violin og klaver Kilde: ms. (part.): 7 s. Mazurka for violin og klaver Kilder: ms. (part.); ms. (st.) Hexedansen for violin og klaver Kilde: ms. (part.): 5 s. Etude for violin og klaver, op. 35 Kilde: ms. (part.) Romance grandioso for cello og klaver Kilder: ms. (part.): 12 s.; ms. (st.): 6 s. Paul von Klenau ( ) Klenau flyttede tidligt til Tyskland og vendte først for alvor tilbage til København i Hans senere værker har atonale træk. Klenau skrev en del dramatiske værker, symfonier og andre orkesterværker foruden sange og anden kammermusik, herunder strygekvartetter og klaverstykker. DCM udgav i 2010 to mindre klaverværker og 20 sange til tekster af Ludvig Holstein, og er ved at afslutte udgivelsen af Klenaus 9. symfoni. Symfoni nr. 4 (3 symphonische Dichtungen / Festsymphonie; 1938) Symfoni nr. 8 (Im alten Stil; 1942) Har sandsynligvis aldrig været opført. Kilde: ms. (part.): 178 s.; ms. (part.): 182 s. Uopført. Kilde: ms. (part.): 39 s. Violinkoncert (1941) Kilder: ms. (part.): 101 s.; kl.part (ms.): 17 s. Klaverkoncert (1944) Kilde: ms. (part.): 134 s. Concerto grosso for strygeorkester Kilde: ms. (part.): 24 s.; ms. (st.) og klaver i d-mol (1940) Concerto grosso for strygere og Kilde: ms. (part.): 34 s.; skitser klaver (cembalo) in memoriam Rameau (1940) Strygekvartet nr. 2 (1942) Kilder: ms. (part.); ms. (st.) Strygekvartet nr. 3 (1943) Kilder: ms. (part.); ms. (st.); skitser Kammermusik Sonater for diverse instrumenter; sange 17

20 Appendiks Komponistliste Nedenfor nævnes en lang række komponister med tilknytning til Danmark eller af hvem kilder af en vis betydning findes i Danmark. Listen er selvsagt ikke udtømmende, men har til formål at give et rimeligt overblik over det felt, der har været inddraget i udarbejdelsen af det foreliggende katalog. Den kan samtidig tjene til yderligere inspiration. Ligesom i det foregående medtager listen kun komponister, der døde før Listen er sammenstillet ved at konsultere forskellige opslagsværker og databaser, blandt andet fra Dansk Komponistforening. 1 Disse blev suppleret med for eksempel Nils Schiørrings Musikkens Historie i Danmark ( ), opslag i Grove Dictionary of Music and Musicians og Die Musik in Geschichte und Gegenwart. Foruden navn og årstal er kun nogle af komponistens vigtigste værktyper medtaget samt i enkelte tilfælde henvisning til specifikke værker. Listen er ikke udtryk for en vurdering af hverken komponisternes originalitet eller betydning. FORKORTELSER bal. ballet gui. guitarmusik ins. instrumentalmusik kam. kammermusik kant. kantater kl. klavermusik konc. koncerter ora. oratorier org. orgelmusik ork. orkestermusik ope. opera pæd. pædagogiske værker/skrifter sce. scenemusik generelt str. musik for strygere sym. symfonier syn. syngespil teo. teoretiske skrifter vok. vokal, vokalmusik generelt

21 Komponist Hovedgenrer Evt. konkrete værker Abell (Ebel), David? - ca vok. Agerby, Aksel vok., kam., ork. Ahlefeldt, Maria Theresia Gräfin von vok. Allen, Robert William Otto ork., vok., kam. Allen, Georg Frederik Ferdinand vok., kant. Allin, Arthur Ivan sym., str., vok. Amberg, Johan Lauritz Walbom kam. Amberg, Herman vok., org., pæd. Andersen, Johannes Fritz Emanuel kl., vok., kant., ork. Andersen, Carl Joachim kam., ork. Andersen, Sophus Emil ork., vok. Attrup, Carl August org., pæd., vok. Balle, Carl Christian Nicolaj vok. Barnekow, Christian kam., vok. Barth, Christian Samuel Barth, Christian Frederik ork., kam., pæd. Barth, Friederich Philipp Carl August ork., vok. Barth, Wilhelm Herman ork., kam., org., teo. Bartholdy, Johan ope., vok. Bay, Rudolph sce., kant., vok. Bechgaard, Julius ope., sym., kam. Becker, Dietrich kam., vok. Becker, Georg 19. årh. kl., mandolin Bendix, Victor ork., kam., vok. Berendt, Nicolai kant., kl., vok. Berggreen, Andreas Peter kant., vok., Bergh, Rudolph Sophus ork., sym., kam., vok. Berlin, Johan Andreas ork., Bernardi, Bartolomeo kam., ork. Bertouch, Georg von kam. Bielefeldt, Viggo Emil vok., kant., pæd. Birkedal-Barfod, Ludvig Harbo Gote kl., org., pæd. Blom, Friedrich (Friderick) Anthon 1769?-1806? Bohlmann, Georg Carl ork., sym., kam. Boisen, Ane Elisabeth Susette vok., kl. Bondesen, Jørgen Ditleff vok., ork., sce., pæd. Borchgrevinck, Melchior vok. Borregaard, Eduard sce., vok. Brachrogge, Hans 1585?-1620? vok. Braun, Carl Anton Philipp vok., ork. Bredal, Ivar Frederik kant., lied Breitendich, Christian Friedrich org., pæd. Bruhns, Nicolaus ins., vok., kant. org. 19

22 Komponist Hovedgenrer Evt. konkrete værker Bülow, Johan kam., Busch, Volkmar ork., kam., vok. Busch, Carl vok., ork., kam. Buxtehude, Diderich kant., vok., ins. Bøgh, Erik vok. Carlsen, Camillo org., ork., kam. Coclico, Adrian Petit vok., teo. Cohn Haste, Carl vok., kl. Courlander, Bernhard kam. Crome, Fritz vok., ork., kam. Croubelis, Simoni Dal ork., sym., vok. Dahl, Holger Adolph Emil kl., pæd., vok. Dahl, Balduin ork. Dalberg, Nancy ork., kam., vok. Dam, Mads Gregers kam. Danning, Christian sce., ope., ork., sym., kam., vok. Darbes, Johan vok., bal. Degen, Johann Philipp vok., kant. Degen, Søffren vok., kant. Dengel, Nicolaus 18. årh. vok., gui. Diesel, Nathanael gui. Dütsch, Otto sce., ope., kl., vok. Eggers, Adolph Julius sce., ork., kam. Enicellius, Tobias vok. Melismata epostolica (1667) Enna, August sce., ork., kam., vok. Eskesen, Morten vok. Fabricius, Jacob Christian ope., sym., kam., vok. Fenger, Johanne vok., kam. Fibiger, Johann Friedrich gui. de Fine, Arnold?-1586 vok. Foersom, Frederik kl., org., vok. Foersom, Peter Christian kl., kant. Foltmar, Johan vok., ins. Fonseca, Ida Henriette da vok.+kl. Freithoff, Johan Henrik kam. Friling, E.O.?-1835 kl. Frydensberg, Carl Johan sce., ope., ork., vok. Frøhlich, Johannes Frederik sce., ork., sym., kam. Funck, Frederik Christian kam. Funck, Peter Ferdinand kam., ork., sce. Füssel, Carl Gottlob sce. Förster, Johan Bartholomäus?-1818 kam. 20

23 Komponist Hovedgenrer Evt. konkrete værker Förster d. y., Kaspar kant., ora., vok., ins. Förtsch, Johann Philipp ork., kor Gade, Niels W Gade, Axel W ork., kam., ope., vok. Gebauer, J.C vok., pæd., teo., org. Geist, Christian vok. Gerlach, Carl Ludvig kl., vok., sce. Gerson, Georg kam., ork., vok. Giedde, W. H. R. R kam., vok. Gistou, Nicolo?-1609 vok., ins. Glass, Christian Henrik kl., vok., ork. Glass, Louis ork., kam., vok. Gläser, Franz Joseph sce., ope. Gläser (Glæser), Joseph sce., kam., vok. Godske-Nielsen, Svend Otto kam. Gram, Hans vok. Grandjean, Axel vok., sce. Griebel Wandall, Tekla vok., sce., teo. Grose, Michael Ehregott vok., ins., kl., kant. Grossmann, Henrik Ernst kant. Groth, Fredrik Christian kam. Grothe, Georg kl., vok. Grønland, Peter vok. Gurlitt, Cornelius vok., sce., ope., kl. Gaarn, Birger Wøllner vok., kant. Hagen, Sophus Albert Emil vok. Hak, Mads?-1555 vok. Hallager, Andreas vok., kam. Halle, Sophus vok. Hamann, Holger Christian ork., kam. Hamerik, Asger ork., sym., vok., kam. Hamerik, Margaret ork., kam. Hanke (Hancke), Karl (Charles) vok.+kl. Hansen, Christian Julius ork., vok. Hansen, Hans vok. Hansen, Thorvald kam., kant., pæd. Hansen, Nicolaj sce., kam., pæd. Hartmann, August Wilhelm kl. Hartmann, Emil ope., sym., ork., vok. Hartmann, Emma kl. Hartmann, Johan Ernst vok. Hartmann, Johan Peter Emilius Hartmann, Johann Ernst sce., ork. 21

24 Komponist Hovedgenrer Evt. konkrete værker Haskerl, Johann Wilhelm?-1833 str. Heger, August Daniel? vok.+kl., guitar Hegner, Ludvig kam., pæd. Hegner, Anton vok., kam. Heide, Jørgen?-1556 vok. Heis, Frederic ca kl. Heise, Peter ork., kam., sce., vok. Hellmuth, Paul vok. Helsted, Carl Adolph kam., sym. Helsted, Edvard sce., vok. Helsted, Gustav kam., ork., sym., org., vok. Hennings, Henrik vok., Henrichsen, Roger vok., ork., kam. Henriques, Fini ork., kam., vok. Henriques, Robert ork., kam., vok. Hermes, Hermann Daniel vok.+kl. Hillebrandt, Niels Peter vok. Hiller, Johann Adam vok.+kl. Hodermann, Georg Caspar 174?-1802 sym., ork. Holm, Vilhelm Christian sce. Holm, Albert kl., org. Holm, Ludvig kam., kl. Holst, Eduard kam., vok. Hornbeck, Louis vok. Horneman, Christian Frederik Emil sce., kant., ork. Horneman, Johan Ole Emil vok. Høeberg, Georg kam., vok. Iversen, Johannes Erasmus sym., kant. Jacobsen, Hans Hinrich kam. Jensen, Niels Peter kant., sce., kam. Jerichau, Thorald vok., kam. Jespersen, Olfert sce. Juel-Frederiksen, Emil vok., kam., sce. Juul, Asger vok. Jønsson, Karen vok. Jørgensen, Axel kam., ork., vok. Kabell, Johannes kl., vok., sce. Kaffka, Johann Christoph ? sym., ork. Kalhauge, Viggo vok., kam., sce. Keck, Philip Ludvig kam., sce. Keyper, Franz kam., kontrabas+ork. Keyper, Franz kl., pæd. Kirchhoff, Johan Andreas harpe 22