Mediefag B Stx Undervisningsvejledning Juli 2008

Transkript

1 Mediefag B Stx Undervisningsvejledning Juli 2008 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Det er derfor hensigten, at den ændres forholdsvis hyppigt i takt med den faglige og pædagogiske udvikling. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. 0. INDLEDNING 2 1. IDENTITET OG FORMÅL Identitet Formål 3 2. FAGETS INDHOLD OG FAGLIGE MÅL Faglige mål 4 Teori og analyse 5 Praksis Kernestof Supplerende stof 10 Praksis TILRETTELÆGGELSE Didaktiske principper Arbejdsformer It Samspil med andre fag EVALUERING Løbende evaluering Prøveform 16 Karakterbeskrivelser: Bedømmelseskriterier Indledning Stx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 38 1

2 Det har været vigtigt at fastholde og udvikle den centrale didaktiske kerne i mediefaget, nemlig at faget fungerer som en sammenhæng mellem teori og praksis. Formålet med faget er, at eleverne opnår en række kompetencer gennem en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk arbejde med medieproduktioner. Eleverne analyserer medieproduktioner og de laver medieproduktioner, og derved opnår de den erkendelse og de kompetencer, som er fagets særkende. Denne didaktiske forståelse af mediefaget ligger til grund for både læreplan og vejledning. Sammenhængen mellem fagets teoretisk-analytiske og den praktisk-produktionsmæssige del gælder for både gymnasiet og hf. Selv om faget i stx er kategoriseret som et kunstnerisk fag og i hf som et praktisk-musisk fag, så er kernen og grundkonceptet det samme. Det afspejler sig i både læreplan og vejledning. - Direkte citater fra læreplanen er sat i citationstegn og skrevet med kursiv - Vejledningen følger dispositionen i læreplanen - Eftersom vejledningen er placeret på nettet, har den enkelte lærer mulighed for at vælge at printe de sider og afsnit ud, som han/hun finder mest relevant. Derfor er der bevidst tale om en vis redundans, hvor bestemte informationer kan forventes at stå flere steder. 1. Identitet og formål 1.1 Identitet - Mediefagets genstandsfelt er levende billeder (film og tv) i en æstetisk, kommunikativ, og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang til levende billeder. Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i form af professionelle og elevproducerede film og tv-produktioner. Ved film forstås alle former for film, eksempelvis kortfilm, dokumentarfilm, spillefilm, eksperimentalfilm og animationsfilm, uanset distributionsform. Tilsvarende omfatter tv alle kendte tv-formater, eksempelvis dokumentarprogrammer, tv-serier, underholdnings- og sportsprogrammer, nyheder, musikvideoer og reklamer, ligeledes uafhængigt af distributions-formen. Det er et krav, at man skal arbejde både teoretisk-analytisk og praktisk-produktionsmæssigt med fiktion, fakta og blandingsformer, ligesom både film og tv skal behandles, men hvis disse krav er opfyldt, kan man i øvrigt frit vælge forløb. Det enkelte forløb kan indeholde eksempler på både film og tv og/eller fiktion og fakta samt blandingsformer. Der gennemføres 3 længere teoretisk-analytiske forløb, og der udarbejdes 3 større produktioner. Det er vigtigt, at der foregår en vekselvirkning mellem fagets teoretisk-analytiske dimension og den praktisk-produktionsmæssige, således at begrebsapparat og analytisk indsigt kan overføres til det praktiske arbejde med produktion, og omvendt således at erfaringerne fra det praktiske arbejde med produktion kan inddrages i forbindelse med det teoretisk-analytiske arbejde. Analysen af film og tv-produktioner anlægger tre overordnede synsvinkler på materialet: En æstetisk synsvinkel: Hvilket formsprog benyttes (f.eks. en finkulturel æstetik, reklamefilmsæstetik eller rå reportageæstetik)? Hvordan giver det sig udslag i klipning, lydlægning, billedudsnit, kamerabevægelser, lyssætning etc.? Hvilket formål tjener den valgte æstetik? En kommunikativ synsvinkel: Hvem henvender filmen/tv-produktionen sig til (målgruppe/segment)? Hvordan giver det sig udslag i udformning og valg af medie? Hvordan opleves filmen/tv-produktionen af publikum/seerne? En kulturel synsvinkel: Hvilken samfundsmæssig, historisk og kunstnerisk sammenhæng indgår værket i? Hvilken betydning har det for værkets udformning og indhold? Hvordan hænger f.eks. ekspressionistisk film sammen med situationen i Tyskland og Europa efter 1. Verdenskrig, hvordan afspejler Stx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 38 2

3 en typisk Hollywood-produktion amerikansk livsform og selvforståelse, og hvordan kan dogmefilmen relateres til den internationale og den danske filmproduktion i 1990 erne? Fremstillingen af egne medieproduktioner giver eleverne praktisk indsigt i og erfaring med film og tv s forskellige udtryksformer. De erhverver en række kompetencer gennem samarbejdet om forskellige projekter, og de lærer at arbejde målrettet med fremstillingen af færdige produkter. De opnår en række mediefaglige, logistiske og kommunikative kompetencer ved at lære, hvordan man tilrettelægger og gennemfører de forskellige faser i en produktion. De kommer i besiddelse af en række redskaber, der sætter dem i stand til at udtrykke sig nuanceret og selvstændigt i levende billeder, og de bliver bevidste om, hvordan man mest hensigtsmæssigt kommunikerer i et audiovisuelt medie og målretter en produktion til et bestemt publikum. Desuden udvikler de evnen til at forholde sig kritisk-analytisk til produktionsprocessen og det færdige produkt. De nødvendige redskaber til at analysere levende billeder og fremstille praktiske produktioner fremgår af læreplanens afsnit 2. Faglige mål og fagligt indhold. 1.1 Formål - Undervisningen udvikler elevernes evne til at analysere, perspektivere og vurdere danske og internationale medieproduktioner inden for fiktion, fakta samt blandinger mellem disse former. Samtidig skal undervisningen udvikle elevernes evne til at udtrykke sig selvstændigt og nuanceret i levende billeder, således at de bliver aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Der er to sideordnede formål med undervisningen i mediefag. Det ene formål er at udvikle elevernes evne til analyse, perspektivering og vurdering af medieproduktioner, herunder egne produktioner. Analysen redegør for valg af genre, dramaturgi og øvrige filmiske virkemidler og for hvad valgene betyder for tolkningen af indstillingen, scenen, sekvensen og det samlede produkt. Perspektiveringen består i at sætte analyseobjektet i relation til andre medieproduktioner mht. udformning og/eller tilværelsestolkning, at anbringe det i en tidsmæssig sammenhæng historisk, kulturelt og samfundsmæssigt og evt. at henvise til parallelle eksempler i andre medier. Vurderingen forholder sig til analyseobjektets valg af æstetiske og kommunikative løsninger. Er formsproget sammenhængende og konsekvent og i overensstemmelse med valg af genre/format. Er formsproget nyskabende og originalt eller konventionelt og/eller klichépræget? Kommunikerer analyseobjektet optimalt i forhold til målgruppe/segment eller er der eksempler på løsninger, der forstyrrer kommunikationen? Det andet formål med undervisningen er at udvikle elevernes evne til at udtrykke sig selvstændigt og nuanceret i levende billeder, således at de bliver aktive, kreative og reflekterende brugere at film og tv. Det teoretisk-analytiske arbejde giver dem indsigt i en række dramaturgiske, fortælletekniske og æstetiske valgmuligheder, som de kan anvende i forbindelse med fremstillingen af egne produktioner, og det praktisk-produktionsmæssige arbejde forsyner dem med en række redskaber og arbejdsmetoder, der sætter dem i stand til at udtrykke sig selvstændigt og nuanceret i levende billeder. Derved bliver de aktive brugere, der selv kan fremstille gennemarbejdede og sammenhængende fiktions- og fakta-medieproduktioner. Det gør dem desuden til kreative brugere, fordi de udvikler deres evne til at skabe uortodokse løsninger i forbindelse med alle faser i produktionsarbejdet, og det gør dem endelig til reflekterende brugere, fordi de udvikler deres bevidsthed i forhold til medi- Stx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 38 3

4 erne ved at blive opmærksomme på manipulationsmulighederne i forbindelse med fremstillingen af egne medieproduktioner. Det er et krav i læreplanen, at der arbejdes med såvel danske som internationale medieproduktioner. Ved internationale medieproduktioner forstås alle andre end danske. Amerikanske film og tv-seriers dominans bevirker, at elevernes medieforbrug altovervejende stammer herfra. Det gør det oplagt at behandle amerikansk medieproduktion, selv om dette ikke er et krav. Samtidig er det vigtigt, at eleverne præsenteres for eksempler på danske medieproduktioner, således at de forskellige produktionsforhold i henholdsvis Europa og USA kan belyses: den auteurbaserede, statsstøttede filmproduktion i Europa over for den producentbaserede, privatfinansierede Hollywood-model. Det er ligeledes et krav i læreplanen, at der arbejdes med både fiktion, fakta og blandingsformer mellem disse. Fiktion kan repræsenteres af eksempelvis spillefilm, kortfilm, novellefilm, tv-serier og musikvideoer. Fakta kan repræsenteres af eksempelvis dokumentarfilm, tv-dokumentarer, nyhedsprogrammer og reklamer. Ved blandingsformer forstås eksempelvis faktion og reality-tv. Også her kan man frit vælge, om man vil benytte eksempler fra film eller tv. Det er ikke nødvendigt at lave selvstændige forløb om hvert af de nævnte emner; nogle emner kan dækkes af et enkelt eksempel eller eventuelt kun behandles teoretisk. 2. Fagets indhold og faglige mål 2.1. Faglige mål De faglige mål er slutmål, der udtrykker de kompetencer, eleverne skal tilegne sig gennem undervisningen i mediefag. De er læreplanens centrum og således sigtepunkter for kernestoffet, tilrettelæggelsen og evalueringen af undervisningen. De faglige mål er opdelt i to hovedpunkter, hhv. teori og analyse samt praksis, som opregner hvad eleverne skal kunne ved afslutningen af undervisningen i mediefag på B-niveau. Det er vigtigt at understrege, at denne opdeling ikke er udtryk for at teori og analyse samt praksis skal opfattes som adskilte dele af faget. Teori og analyse - Eleverne skal kunne anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af film og tvproduktioner. Det er et helt centralt mål for undervisningen, at eleverne bliver i stand til at anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af film og tv-produktioner. Hermed menes der, at eleverne på den ene side skal tilegne sig fagets centrale begreber og terminologi for derved at kunne beskrive og analysere film og tv-produktioner. Det gælder de virkemidler, som knytter sig til film og tv s formside og som f.eks. vedrører billedbeskæring, kamerabevægelser, farver, lyssætning, lyd og klipning; og det gælder de begreber, der knytter sig til film og tv s indholdsside f.eks. centrale karakterer, præmis, tematik og plot. På den anden side er det lige så vigtigt for det analytiske arbejde, at eleverne får forståelse for, hvorledes de filmsproglige virkemidler anvendes i en given sammenhæng. Hvad er effekten af de valg, en instruktør eller tilrettelægger træffer? Hvad er forskellen på valget af et nærbillede og en total? Hvad opnås der ved brugen af håndholdt kamera? Det er først, når eleven formår at kombinere den rigtige terminologi med en forståelse for anvendelsen, at det faglige mål er nået. Stx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 38 4

5 - Eleverne skal kunne redegøre for forskellige dramaturgiske modeller og fortælleforhold. Det er et fagligt mål at eleverne bliver i stand til at redegøre for forskellige dramaturgiske modeller og fortælleforhold. Ved forskellige dramaturgiske modeller forstås dels typiske træk og greb, som anvendes i tv og på film (eksempelvis set up/pay off, cliffhanger og forskellige fremdriftselementer), dels modeller for strukturering af film og tv-produktioner, eksempelvis berettermodellen, treaktsmodellen, plotpoint-modellen, perlekædemodellen, den omvendte nyhedstrekant og bølgemodellen. Med fortælleforhold menes, at eleven skal kunne redegøre for valg af fortæller i en film/tvproduktion: er der tale om en alvidende eller en personal fortæller, om en objektiv eller en subjektiv fortæller, om en implicit eller eksplicit fortæller? Er der evt. flere fortællere? Og hvad opnås der gennem netop dette valg af fortæller/fortællere? - Eleverne skal kunne anvende forskellige analysemetoder. Det er et fagligt mål, at eleverne skal kunne anvende forskellige analysemetoder. Sigtet med dette er at lære eleverne, at film og tv-produktioner kan gribes an på flere forskellige måder og fra forskellige vinkler. Meningen er altså, at give eleverne flere redskaber og strategier til analysen. Eksempler på analysemetoder, som eleverne kan introduceres til er: genreanalyse, analyse af programformat, receptionsanalyse, auteuranalyse, analyse af programflade og shot-to-shot-analyse. - Eleverne skal kunne redegøre for, hvad der karakteriserer fakta, fiktion og blandinger mellem disse former. Eleverne skal endvidere kunne redegøre for, hvad der karakteriserer fakta, fiktion og blandinger mellem disse former. Det betyder, at eleverne skal kunne beskrive, hvilke træk der kendetegner hhv. fakta og fiktion f.eks. disse formers forhold til virkeligheden og deres typiske formål. Det er imidlertid også væsentligt at pointere, at denne adskillelse ikke altid er helt klar og at flere genrer ikke mindst tv-genrer - netop finder både deres publikum og særkende i feltet mellem fakta og fiktion. Derfor skal eleverne også kunne redegøre for karakteristiske træk ved blandingsformer mellem fakta og fiktion. - Eleverne skal kunne redegøre for centrale genrer og programtyper. I forlængelse heraf står det faglige mål, at eleverne skal kunne redegøre for centrale genrer og programtyper. Hermed menes, at eleverne skal kunne beskrive hvad der kendetegner væsentlige filmgenrer og tv-programtyper. For at eleven skal blive i stand til dette, vil en bred og overordnet introduktion til genrebegrebet og enkelte genrer med fordel kunne indgå i det indledende arbejde med faget, ligesom der her vil være oplagte tværfaglige muligheder. Centrale filmgenrer kan være road movies, gangsterfilm, actionfilm, adventurefilm, gysere, westerns, melodrama og kan eventuelt herudover involvere forskellige filmhistoriske retninger. På tv-siden vil programtyper som nyheder, tv-reklamer, dokumentar, blandingsformer (realityformer, dokudrama, dramadok), serier (episodeserie, føljeton, føljetonserie) og tv-film være relevante at inddrage. - Eleverne skal kunne redegøre for basale produktionsforhold i film og på tv. Et fagligt mål er, at eleverne skal kunne redegøre for basale produktionsforhold i film og på tv. Dette indebærer, at eleverne skal kunne beskrive grundlæggende træk i national og international filmog tv-produktion. På filmsiden drejer det sig navnlig om den betydning den økonomiske organisering og lancering har på produktionen af film ikke bare i USA, men også i Europa og Danmark, og på tv-siden om hvad der kendetegner hhv. private og offentlige tv-stationer, kommercielt og ikkekommercielt tv. Stx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 38 5

6 - Eleverne skal kunne foretage en perspektivering til gennemgået stof og kunne anlægge et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv på film- og tv-programmer. Det er også et fagligt mål, at eleverne skal kunne foretage en perspektivering til gennemgået stof. Dette indebærer, at de skal være i stand til at se film og tv-produktioner, der har været arbejdet med i undervisningen, i en større kontekst af f.eks. genremæssig, film- og/eller tv-historisk karakter. Eleverne skal kunne anlægge et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv på film og tvproduktioner. Det betyder, at nogle af de film og/eller tv-udsendelser, der er arbejdet med i undervisningen, skal kunne relateres til en bredere sammenhæng, hvilket indebærer, at man for at finde forklaringer (og evt. stille nye spørgsmål), udvide synsfeltet og forståelsen af de enkelte film og/eller tv-produktioner må vende blikket mod andre vidensområder og tendenser i omverden. Det kan eksempelvis være, at forandringer i film og tv-produktioners form og indhold kan relateres til og måske søges forklaret ved ændringer i (institutions-)historiske, kulturelle, politiske og samfundsmæssige omstændigheder f.eks.: hvilken betydning får det for faktaformidlingen på DR, at der kommer konkurrence fra TV2 i 1988? Hvorfor er der forskel på krigsfilm fra 1950 erne, 1970 erne og i dag? Kan fremstillingen af mænd og kvinder i reklamer forklares ud fra samfundsmæssige forandringer i kønsrollemønsteret? Hvorfor er talkshowet en populær genre? Hvad er årsagen til, at tv-nyheder ser ud som de gør? Kan forståelsen for film noir æstetikken udbygges med også en historisk dimension? - Eleverne skal kunne redegøre for forholdet mellem et medieprodukts udformning og dets målgruppe. Endelig er det et fagligt mål, at eleverne skal kunne redegøre for forholdet mellem et medieprodukts udformning og dets målgruppe. Det betyder, at eleverne skal kunne fremdrage og beskrive indholdsmæssige og formmæssige træk i et medieprodukt (f.eks. en reklame, en musikvideo, en film og/eller en tv-produktion) og sætte disse træk i forbindelse med medieproduktets målgruppe. Med andre ord: hvorfor er medieproduktet udformet som det er på hvilken måde og med hvilke midler henvender produktet sig til målgruppen? Der bør gennemføres 3 større teoretisk-analytiske forløb. Herudover kan man eventuelt arbejde med mindre forløb f.eks. i samarbejde med andre fag eller inspireret af helt aktuelle forhold. Praksis - Eleverne skal kunne anvende optage- og redigeringsudstyrets udtryksmuligheder selvstændigt og nuanceret. I forbindelse med det praktiske arbejde i mediefag skal eleverne være i stand til at anvende optageog redigeringsudstyrets udtryksmuligheder selvstændigt og nuanceret. De skal kende udstyrets muligheder og udnytte dem til at formidle deres historie. Det vil sige, at de skal kunne foretage teknisk vellykkede optagelser som kommunikerer ide og indhold præcist og med en klar dramaturgi til den tiltænkte målgruppe. De skal også kunne arbejde bevidst og reflekteret med billed- og lydsiden og herunder kunne sammentænke valg af udtryksmidler til indhold og målgruppe. - Eleverne skal kunne planlægge og gennemføre en produktion i grupper. De skal også blive i stand til at planlægge og gennemføre tre større medieproduktioner i grupper: Der skal fremstilles én faktaproduktion og én fiktionsproduktion, mens der i forbindelse med eksamensproduktionen kan vælges frit mellem fakta og fiktion. Det skal bemærkes, at det er et eksplicit fagligt mål, at eleverne bliver i stand til at samarbejde om udarbejdelsen af deres produktion. Stx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 38 6

7 - Eleverne skal kunne anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med en medieproduktions faser og kunne redegøre for faserne i arbejdet med en produktion. For at kunne arbejde praktisk med faget skal eleverne have en grundigt kendskab til og kunne beskrive faserne i en medieproduktion, dvs. præproduktion, produktion og postproduktion, og eleverne skal kunne anvende filmsprogets terminologi i alle medieproduktionens faser. Det er vigtigt, at gruppens medlemmer har et fælles sprog til rådighed, både når de skal planlægge stil, indhold og dramaturgi, når de er ude for at optage, og endelig når de i postproduktionen redigerer deres produktion. At kunne anvende en terminologi dækker over mere end det at kende en række faglige begreber. Det indebærer også, at eleverne skal demonstrere deres forståelse for og viden om, hvordan de selv anvender film- sproget i praksis: Hvilke virkemidler skal bruges, hvis man ønsker at opnå en særlig virkning og effekt? Hvordan kan der eksempelvis arbejdes med lyd for at skabe en ønsket stemning? Hvis det er intentionen at lave miljøskildring, hvilke billedudsnit vil da være relevante? Hvilke virkemidler kan tages i brug, hvis formålet er at illustrere uro og ubalance? Og på hvilken måde kan billede og lyd være med til at understøtte tilskuerens indlevelse og identifikation? Grupperne skal arbejde med at planlægge deres udtryksform/stil og indhold ud fra valget af målgruppe. Hvis målgruppen er unge som dem selv, hvordan skal de da forsøge at få dem i tale? Spørgsmål som disse kan overvejes: Hvordan skal klipperytmen være? Hvilke hensyn skal der tages i udformningen af en eventuel voice over? Skal der arbejdes med håndholdt kamera hvorfor/hvorfor ikke, og hvordan passer denne udtryksform til produktionens indhold? - Eleverne skal kunne udarbejde synopsis, manuskript og storyboard og kunne anvende viden om dramaturgi i udformningen af fakta- og fiktionsproduktioner. Grupperne skal endvidere lave synopsis, manuskript og udarbejde storyboard. Ved fastlæggelsen af produktionens struktur skal eleverne kunne anvende deres viden om dramaturgiske modeller og fortælleforhold i udformningen af fakta- og fiktionsproduktioner. De kan også med fordel lave produktionsplaner, således at de får et overblik over den tid, de bruger og har til rådighed. Endvidere skal de introduceres til de forskellige funktioner der er på holdet (tilrettelægger/instruktør, fotograf, lydmand etc.). Det bør understreges over for eleverne, at de i praksis ikke nødvendigvis skal følge disse funktioner slavisk, men godt kan cirkulere og derved få afprøvet flere funktioner/roller på holdet. Eleverne skal kunne anvende og redegøre for principper og arbejdsmetoder i tilrettelæggelsen af fakta- og fiktionsprogrammer. Eleverne skal altså kunne bruge og forklare de redskaber, der knytter sig til arbejdet med de forskellige programtyper: For faktaprogrammernes vedkommende kan dette eksempelvis dreje sig om research, vinkling af historien, interviewteknik, interviewtyper; og for fiktionsprogrammernes vedkommende f.eks. om arbejdet med dramaturgi, valg af locations og karakterer. Eleverne skal altså være bevidste om, at der er tale om forskellige måder at planlægge på, når det gælder produktion af hhv. fakta og fiktion. - Eleverne skal kunne redegøre for forholdet mellem produktionens form og indhold, formidlingssituationen og målgruppe. Det vil sige, at eleverne skal kunne beskrive, på hvilken måde deres medieprodukt med hensyn til valg af genre, indhold og form henvender sig til en given målgruppe. De skal endvidere kunne relatere medieprodukt og målgruppe til formidlingssituation: Til hvilken forevisningssituation er medieproduktet tænkt? Er der f.eks. tale om en kampagnefilm, der har til formål at få unge til at bruge biblioteket mere, og som skal vises i en undervisningssituation? Er det en smal fiktionsfilm, der tænkes forevist på DR2 en sen aftentime? Eller er det en reklame, der skal vises på en kommer- Stx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 38 7

8 ciel tv-station i prime time? Eleverne skal være i stand til at redegøre for formidlingssituationens betydning for, hvordan man bedst henvender sig til målgruppen. Når det er faglige mål, at eleverne skal kunne redegøre for faserne i arbejdet med en medieproduktion og kunne forholde sig analytisk til produktionsprocessen og deres egen produktion, implicerer det, at de skal lære, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægge og udføre arbejdet med at producere film og tv. Herigennem skal de blive i stand til at se, hvordan man kan optimere resultatet ved at prioritere rigtigt i de forskellige faser af arbejdet. - Eleverne skal kunne forholde sig analytisk til produktionsprocessen og deres egen produktion. Eleverne skal også i den efterfølgende evaluering kunne forholde sig kritisk vurderende til egne produktioner. Dette indebærer, at eleverne skal kunne betragte deres medieproduktion med den analytiske distance, der sætter dem i stand til at påpege svagheder og styrker, samt komme med forslag til ændringer og forbedringer. 2.2 Kernestof - Mediefagets kernestof er filmsprogets terminologi Eleven skal kunne anvende den filmsprogets terminologi og gøre rede for hvert enkelt virkemiddels anvendelse. Eleven skal kende til anvendelsen af billedbeskæringer, perspektiv, de grundlæggende principper for billedkomposition og anvendelsen af linier i billedet. Desuden skal eleven kunne gøre rede for anvendelsen af kamerakørsel, håndholdt kamera og kran. Eleven skal også kende til anvendelsen af farver, og til grundlæggende principper for lyslægning såsom high-key belysning og lowkey belysning og placeringer af forskellige lyskilder til at skabe f.eks. modlys og gyserlys med hovedlyset placeret. Desuden skal eleven kende til anvendelsesmuligheder for optik, med normaloptik, tele og vidvinkel, samt zoomfunktionen. Eleven skal kunne gøre rede for principperne bag redigeringsformerne kontinuitetsklipning, montage, elliptisk klipning, krydsklipning, suspenseklipning, parallelklipning, og matchcut og deres anvendelse i en film eller et program. Eleven skal kunne opdele en film eller et program i dets fundamentale bestanddele: enkeltbillede/ frame, indstilling/shot, scene og sekvens. Eleven skal kende til opbygningen af filmens lydside: den lyd der optages sammen med billedet (100 % - lyd) og de lyde der lægges på/ dubbes på i lydstudiet (effektlyde, cleansound musik). Eleven skal også kunne gøre rede for lydens funktion i forhold til billedet og kende begreber som synkron og asynkron lyd, herunder kontrapunktisk lyd. Elevens beherskelse af filmsprogets virkemidler gælder for både det teoretiske og det praktiske arbejde. - Mediefagets kernestof er forskellige dramaturgiske modeller og fortælleforhold Indenfor dramaturgien skal eleven kunne identificere og gøre rede for fortælleren og dennes funktion som synlig eller usynlig fortæller og for den alvidende fortæller og den personale fortæller, samt om synsvinklen er objektiv eller subjektiv. Eleven skal kende til konstruktion og anvendelse af historiens præmis samt dramaturgiske virkemidler som fremdriftskomponenter og set up/pay of. Elevens skal også kende grundlæggende dramatiske strukturer som berettermodellen, tretaktsmodellen og bølgemodellen. Endelig skal eleven kende de vigtigste karakterfunktioner og disses anvendelse. Eleven skal i forbindelse med det praktiske arbejde kunne fremstille synopsis, manuskript og storyboard. - Mediefagets kernestof er forskellige analysemetoder Eleven skal kunne analysere en film eller en tv-produktion ved hjælp af forskellige metoder, f.eks. genreanalyse, analyse af et programformat, analyse af programflade, auteuranalyse og shot-to-shot Stx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 38 8

9 analyse. Eleven skal kunne forklare en films - eller en tv-produktions tilhørsforhold til en bestemt genre og undergenre og skal kunne indplacere den i en historisk og produktionsmæssig sammenhæng. - Mediefagets kernestof er karakteristika ved fakta, fiktion og blandinger mellem disse former samt centrale genrer og programtyper Eleven skal kunne redegøre for grundlæggende træk ved fakta- og fiktionshistorier og blandingsformer, samt de overenskomster og kontrakter med modtagerne der eksisterer, både på tv og film. Eleven skal således kende til de grundlæggende fakta- og fiktionsformer inden for tv-produktion såsom nyheder, dokumentarprogrammer og tv-serier. Indenfor filmen skal eleven have viden om centrale fiktionsgenrer som eksempelvis roadmovies, actionfilm, gyserfilm, thriller, melodrama, krigsfilm, western og gangsterfilm og til faktagenren dokumentarfilm. - Mediefagets kernestof er produktionsforhold på film og tv nationalt og internationalt Eleven skal have viden om de grundlæggende produktionsbetingelser, der gør sig gældende på filmog tv. Eleven skal kende til de forhold, der gør sig gældende for public service- og kommercielt tv, samt for filmproduktion. Eleven skal kende til de grundlæggende forhold for økonomi, organisering, produktion og distribution for både tv og film. Eleven skal desuden kende til produktionsformer i andre lande, f.eks. USA. - Mediefagets kernestof er grundlæggende træk af filmens og tv-mediets historie Eleven skal have et kendskab til de vigtigste træk i filmhistorien. Eleven skal kende til filmens tekniske udvikling fra de første primitive forevisninger over stumfilmen, lydfilmens fremkomst, farvefilm og bredformater til digitalisering og computeranimation. Eleven skal også have viden om nogle af de vigtige bevægelser indenfor film, f.eks. tysk ekspressionisme, russisk montage, film noir, fransk nybølge, New American Cinema, postmodernisme og dogmefilm. Eleven bør have en overordnet viden om dansk films historie fra stumfilmens guldalder til i Dag. Eleven skal kende til de store træk i tv s historie, både internationalt og i Danmark, herunder f.eks. tv s fødsel, udviklingen af public service-tv og af kommercielt tv. - Mediefagets kernestof er produktionstilrettelæggelse, herunder synopsis, manuskript og storyboard I det praktiske arbejde skal eleven kunne udvikle en ide til en færdig produktion ved at bruge de dramaturgiske principper fra det teoretiske arbejde. Eleven skal kunne formulere en præmis, udarbejde en synopsis, vælge dramaturgi og virkemidler, udarbejde manuskript og storyboard samt styre optagelserne med en produktionsplan. Der skal under præproduktionen gennemføres den nødvendige research. Det kan f.eks. dreje sig at verificere faktahistorier, undersøge forholdene på locations samt at tale med de medvirkende på forhånd. Eleven skal kunne inddrage overvejelser omkring målgruppe og forevisningssituation i arbejdet med ideudviklingen. - Mediefagets kernestof er optageprincipper og optageteknik Eleven skal kunne beherske det optageudstyr, der er til rådighed og producere en billed- og lydside, der kommunikerer det ønskede budskab klart og præcist. Billedsiden skal bestå af skarpe og velkomponerede indstillinger med farve- og lysvalg, som underbygger præmis og tema. Hvorfor er produktionen f.eks. i s/h? Hvorfor er der valgt low-key belysning? Kameraet skal foretage bevægel- Stx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 38 9

10 ser, der er motiveret af handlingen, og der skal være en sikker og gennemgående stil i valget af billedsidens virkemidler. På samme måde skal lydsiden afspejle en bevidst og optimal udnyttelse af de tekniske muligheder, der foreligger, således at lydsiden understøtter indholdet. Der skal være balance mellem de forskellige lydspor, og lydsiden skal fremstå med ensartet volumen. I redigeringen og lydlægningen skal eleven vise sikker beherskelse og udnyttelse af udstyrets forskellige muligheder. Desuden skal eleven vise forståelse for tempo, rytme og stil, ligesom redigeringen og opbygningen af lydsiden skal vise bevidsthed om fremdrift og dramaturgi. - Mediefagets kernestof er kommunikationsforhold og formidling Endelig skal det færdige produkt vise, at eleven har arbejdet bevidst med målgruppen for produktionen og med den forevisningssituation programmet skal vises i. 2.3 Supplerende stof - Det supplerende stof i mediefaget skal perspektivere og uddybe kernestoffet og i det hele taget udvide den faglige horisont, så eleverne kan leve op til de faglige mål. Historiske, kulturelle, samfundsmæssige og genremæssige perspektiver skal inddrages i undervisningen Supplerende stof defineres som stof, der inddrager andre og/eller nye facetter af fagets genstandsområde. Stof der kan perspektivere og uddybe kernestoffet og udvide den faglige horisont, for eksempel i form af historiske, kulturelle, samfundsmæssige og genremæssige perspektiveringer. Supplerende stof er altså ikke sekundært stof, men en nødvendig uddybning af kernestoffet. Supplerende stof vil derfor have direkte tilknytning til de forløb, som indgår i den almindelige undervisning, og de forløb som tilrettelægges i samarbejde med andre fag i forskellige sammenhænge. Det er derfor umuligt at afgrænse bestemte stofområder som en del af det supplerende stof, fordi det vil omfatte en udvidelse og perspektivering af forløb og af fagligt samarbejde. Det kan derfor heller ikke på forhånd bestemmes, hvor stor en procentdel det supplerende stof skal udgøre af det samlede stofområde. Eksempler på forløb med anvendelse af supplerende stof: I forbindelse med et teoretisk-analytisk genreforløb kan det supplerende stof bestå i en udvidelse af den samfundsmæssige og kulturelle dimension. Et film noir forløb med udgangspunkt i perioden fra 1941 til 1950 og med spring til film fra 1970 erne og afsluttende med det præg genren har afsat på film fra 1990 erne, vil kunne udvide og uddybe analysen med bredere fokus på de samfundsmæssige begivenheder i forbindelse med 2.Verdenskrig, den kolde krig, ideologiernes krise, det filosofiske perspektiv omkring eksistentialismen og den voldsomme anti-kommunisme og MacCarthyisme, som prægede USA i 1950 erne. Den samme perspektiverende vinkel vil kunne anlægges på de to andre perioder, som berøres i forbindelse med analysen af filmene. Tv-nyhedernes udvikling fra monopol-tv til konkurrence-tv er et eksempel, som vil kræve en analyse og diskussion af de samfundsmæssige forandringer, der ligger til grund for denne udvikling. Det kan godt dækkes inden for kernestoffet, men det kan også udvides, så den samfundsmæssige og kulturelle udvikling fremtræder tydeligere: amerikansk tv s indflydelse, globaliseringen, EU s betydning, liberaliseringen af det kulturelle marked i Europa, ændringer i statsmagtens opgaver og underholdningsbegrebets stadig mere dominerende betydning. Stx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 38 10

11 Thomas Vinterbergs film Festen (1998) blev egentlig inspireret af et interview i radioen, hvor en ung mand i programmet Koplevs Krydsfelt fortalte nogenlunde den samme historie, som senere blev til den film, der mere end nogen satte dansk film og dogmekonceptet på det internationale film-landkort. Hele historien fortsatte senere på internettet, i aviserne og igen i radioen, hvor den unge mand blev afsløret som løgner eller måske snarere en ualmindelig god historiefortæller. Denne mediekonvergens kræver en udvidelse af kernestoffet over i supplerende stofområder. Historien om Festen lægger op til et projektforløb med andre fag, men kan også bruges som eksempel på en historie om en film, der kan involvere inddragelse af supplerende stof. Praksis Det supplerende stof kan være redskaber til programudvikling som f.eks. principper for journalistisk arbejde, ikke blot i tv-sammenhæng, men også i forhold til andre medier og mediekonvergens. Supplerende stof kan også bestå i arbejde med forskellige modeller og teoridannelser omkring manuskriptskrivning. I produktionstilrettelæggelsen kan eleverne se en eller flere af de mange film, der handler om tilrettelæggelsen og udførelsen af filmproduktioner med fællestitlen bag kameraet som nærmere beskriver jobfunktionerne under en optagelse, eller eleverne kan se film om anvendelsen af special effects eller computerteknologi som redskab til at skabe illusioner.. I arbejdet med produktionsfasen kan der være tale om øvelser i lyssætning, øvelser med special effects og sminke, ligesom der kan være tale om stilistiske øvelser, hvor optagehold prøver at efterligne forskellige genrer og stilarter som f.eks. film-noir og dogmefilm. I arbejdet med fiktionsfilm kan der samarbejdes med f. eks. dramatik faget eller med hel- eller halvpro-fessionelle skuespillere omkring instruktion og skuespil. I arbejdet med postproduktion kan eleven prøve kræfter med redigeringskurser med præproduceret materiale, som lægger op til avanceret brug af mange lydspor eller til øvelser i forskellige standardklippemåder som f.eks. suspenseklipning og krydsklipning. Øvelserne kan også være af stilistisk/ teknisk art, hvor eleven prøver at arbejde med de avancerede funktioner i computerredigeringsprogrammet og foretage colorgrading, chromakeying eller øvelser med temposkift og spænding. Det supplerende stof kan også omfatte besøg på professionelle mediearbejdspladser, så elever får lejlighed til at se filmproduktion eller tv-produktion i praksis, fx som publikum ved produktion af tv-shows. Der kan også være besøg på lokal-tv-stationer og reklamebureauer, eller der kan arrangeres foredrag med nøglepersoner fra film- og tv-branchen. Endelig kunne suppleringen bestå i arbejde med målgrupper og målgruppeundersøgelser gennem f.eks. Gallups hjemmeside med tv-metermålinger og målgruppesegmenter. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper - Det er et afgørende didaktisk princip i mediefaget at integrere den teoretisk-analytiske undervisning i den praktisk-produktionsmæssige og omvendt. Stx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 38 11

12 Det er vigtigt, at undervisningen fra starten er organiseret således, at eleven oplever et samspil mellem fagets teoretisk-analytiske side og den praktisk-produktive side. Introduktionen til de filmsproglige virkemidler bør derfor organiseres som en vekselvirkning mellem praktiske øvelser og gennemsyn af udvalgte filmcitater, således at eleven ikke blot lærer terminologien, men også forstår hvorledes de enkelte virkemidler udføres i praksis, og hvorledes de virker. Elevens erkendelse og elevens muligheder for at bruge begreberne i både analyse og produktion ligger i, at de oplever den tætte sammenhæng. 3.2 Arbejdsformer - For at udvikle analytiske, kreative, kommunikative og sociale kompetencer hos eleverne anvendes forskellige undervisningsformer fra projektarbejde i grupper til klasseundervisning I det teoretisk-analytiske arbejde kan der i starten arbejdes med lærerstyret klasseundervisning kombineret med kortere, elevaktiverende undervisningsformer som individuelle små, skriftlige shot-to-shot analyser og mindre summegrupper. Efterhånden som eleverne kommer i besiddelse af de nødvendige analyseredskaber, kan en større del af analysearbejdet foregå som gruppearbejde af lidt længere varighed. De ledsagende arbejdsspørgsmål skal sikre en stigende progression i analysearbejdet, således at man starter med at analysere et enkelt aspekt af et kortere citat, eksempelvis brugen af kamerabevægelser, klipningen eller lydsiden, og derefter gradvist inddrager stadig flere aspekter af citatet. Samtidig kan man efterhånden arbejde med længere citater, således at eleverne til sidst vil kunne forholde sig til samtlige aspekter af en analyse i relation til et afrundet værk. På dette tidspunkt kan man med fordel arbejde med matrixgrupper. Når eleverne ser en film eller en tv-produktion, er det vigtigt, at de bliver trænet i at lave nogle brugbare og overskuelige notater under forevisningen, der kan fastholde deres iagttagelser fra både billed- og lydsiden. For eksempel kan læreren udarbejde sekvensoversigter over filmens handling med kolonner, hvor eleverne kan nedfælde deres observationer. Det vil også være naturligt at lade eleverne lave individuelle oplæg om eksempelvis en instruktør, et bestemt værk eller en genre og at lade dem søge efter supplerende materiale på nettet. På samme måde bør læreren på egen hånd inddrage nettet i undervisningen. Det praktisk-produktionsmæssige arbejde organiseres som gruppearbejde i alle faser af produktionen. I starten arbejdes der med enkle, korte øvelser i produktion under lærerens instruktion og vejledning. Det kan eksempelvis dreje sig om udarbejdelse af dele af et storyboard, enkle optagelser af billede og lyd og små redigeringsopgaver. Når eleverne er i stand til at betjene udstyret og kender til basale produktionsmæssige forhold i øvrigt, kan man på baggrund af et givet emne/tema, f.eks.: En date, Kærlighed eller Ensomhed, lade dem udarbejde lidt længere og mere sammenhængende øvelser, der gradvist udvikler sig til en kort, egentlig produktion. Derefter kan eleverne få frie opgaver, hvor de selvstændigt tilrettelægger og gennemfører en hel produktion fra start til slut. På dette stadie er lærerens rolle at hjælpe eleverne med at gennemføre deres projekt ved at pege på forskellige tekniske og fortælletekniske løsninger, de kan vælge imellem, og ved at hjælpe dem til at forholde sig analytisk reflekterende til produktionen. Eleverne skal udarbejde tre større produktioner, hvoraf én skal være en faktaproduktion, én skal være en fiktionsproduktion, mens der frit kan vælges frit mellem fakta og fiktion i den tredje produktion. Desuden kan der eventuelt udarbejdes yderligere én eller flere mindre produktioner. Under planlægningen af produktionerne kan en del af researchen foregå via internettet og fremstillingen af synopsis og eventuelt (dele af et) manuskript udarbejdes på pc og gemmes på internettet, så materialet er tilgængeligt både på skolen og hjemme. Alle optagelser foregår så vidt muligt med digitalt udstyr og lægges ind på en harddisk, hvorefter redigeringen foregår digitalt. Stx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 38 12

13 Eleverne skal sikres medbestemmelse i forbindelse med valg af stof og arbejdsformer. Det betyder, at de skal præsenteres for forskellige muligheder, når der skal vælges teoretisk-analytiske forløb, og have indflydelse på hvilke film og tv-produktioner, der indgår i forløbet, inden for de rammer som læreplanen anviser. Eleverne skal også have mulighed for at påvirke valget af arbejdsformer og balancen mellem lærerstyret og elevaktiverende undervisning. I produktionsfaserne er gruppearbejde obligatorisk, mens eleverne gradvist skal have mere indflydelse på produktionernes form og indhold. 3.3 It - It har en central placering i faget, både i forbindelse med den teoretiske og den praktiske dimension. I det teoretisk-analytiske arbejde anvendes it til informationssøgning, præsentation og formidling af fagligt stof. I produktionsforløbet benyttes it til tekstbehandling og informationssøgning i præproduktionen og til digital redigering i postproduktionen Både i forbindelse med fagets teoretiske og praktiske discipliner skal anvendelsen af it have en central placering. I forbindelse med de teoretisk-analytiske forløb skal eleverne have kendskab til de vigtigste relevante websider for faget på internettet. Websiderne kan forsyne eleverne med materiale til de valgte undervisningsforløb og til opgaver, som de skal løse på egen hånd. It kan også indgå i undervisningen i forbindelse med præsentation og formidling af fagligt stof f.eks. gennem brug af præsentationsprogrammer. I forbindelse med mediefagets praktiske dimension kan it benyttes til tekstbehandling og informationssøgning i præproduktionsfasen. I postproduktionsfasen kan man, alt efter skolens udstyr, eksempelvis inddrage billedmanipulations-, billed- og lydediterings- samt diverse grafik- og tekstprogrammer. Som et minimum skal eleverne i forbindelse med eksamensproduktionerne arbejde med grafik-/tekstprogrammer, der kan forsyne deres produktion med de nødvendige titelskilte og credits. 3.4 Samspil med andre fag - Mediefaget er omfattet af de generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse ifølge de bestemmelser, som gælder for dette forløb Mediefaget har en karakter, som gør, at faget naturligt rækker ind over flere andre fags kerneområder, og der vil derfor være mange sammenhænge, hvor mediefag kan indgå i et samspil mellem flere fag. Medieområdet er en del af fagene dansk og samfundsfag og til dels også historie, ligesom hovedsprogene skal arbejde med området. Også de naturvidenskabelige fag har grænseflader til medieområdet, og i hvert fald kommunikeres de fleste resultater ud til offentligheden via medierne, så det har betydning, hvordan denne formidling foregår. Mediefag vil både som teoretisk-analytisk fag og som praktisk-produktionsmæssigt fag kunne indgå i samspil med andre fag. Fagets teoretiske side rummer bl.a. en historisk dimension, hvor film- og tv-historie vil være en væsentlig del af 1900-tallets historie og vil kunne belyse flere aspekter i udviklingen, som er centrale for elevernes samtidsforståelse. I forbindelse med fagets praktisk-produktionsmæssige side vil der både kunne være et samspil om filmens og tv-mediets sprog og fortælleformer i forhold til andre sproglige udtryk, lige som det vil være muligt at indgå i samspil om praktiske produktionsmæssige projekter og forløb. Stx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 38 13

14 De kunstneriske fag generelt bidrager med både en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktiv dimension, som er med til at udvide de erkendelsesmæssige potentialer hos eleverne, og de tilføjer en kunstnerisk-eksperimenterende og kreativ side, som spiller sammen med og inspirerer både naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig kompetenceudvikling og tænkning. De kunstneriske fag er således med til at udvide elevernes omverdensforståelse til at kunne omfatte både en fysisk, målelig, naturvidenskabelig, objektiv og en fiktionaliseret, fortolket, æstetisk, subjektiv tilgang til omverden. De kunstneriske fag kan samarbejde med alle fakulteter, idet de kunstneriske fag anvender såvel innovative og kreative metoder som analytisk-historiske metoder. De kunstneriske fag kan indgå i samarbejdet med andre fag på flere måder: i en meget stor del af de emner og projekter, der arbejdes med i Almen studieforberedelse i grundforløbet, dels som et direkte involveret fag, dels som et fag, der bringes ind for at belyse en kunstnerisk-kreativ side af emnet. Det kan altså være et af de bærende fag i projektet eller det kan være som et gæstefag. med en praktisk-produktiv dimension i forbindelse med projekter både i grundforløbet og i studieretningsforløbet i Almen studieforberedelse, hvor en del af samarbejdet indebærer, at eleverne skal udføre eller lave en konkret (musisk) præstation eller et produkt. i samarbejde omkring temadage og studierejser, hvor de vil kunne bidrage med både den analytisk-historiske og med den kreative og produktive dimension. Da de kunstneriske hold kan være sammensat af elever fra flere klasser kræver det særlig fokusering på tilrettelæggelse og skemalægning ved AT-forløb. De involverede klasser må fx beslutte sig for samme overordnede emne, det skal lægges i samme periode, og timerne i de kunstneriske fag lægges parallelt eller i særlige fleksperioder. Det vil desuden være mest hensigtsmæssigt at man ved gruppe/projektarbejde sammensætter arbejdsgrupperne ud fra valget af deres kunstneriske fag. Noget tilsvarende vil gøre sig gældende (dog i få perioder), hvis Almen studieforberedelse lægges som faste ugentlige timer. Som eksempler på overordnede emner, der kan bruges i et samarbejde med en lang række fag, henvises til rapport om De Kunstneriske Fag og Almen Studieforberedelse Evaluering 4.1 Løbende evaluering. - De faglige mål er grundlaget for den løbende evaluering af elevernes standpunkt og undervisningen Den løbende evaluering i det teoretiske arbejde kan have form af mindre tests til konkrete områder af læringen, f.eks. det filmsproglige begrebsapparat. Disse tests kan være udformet som spørgeark, så eleverne ved at gøre observationer og knytte de rigtige begreber hertil kan øve deres terminologi og få umiddelbar respons på deres læring. Tests kan være knyttet til et eller flere filmcitater, som rummer nogle markante eksempler på områder i filmsproget. En test kan udformes som oplæg til besvarelse med korte formuleringer eller som rene afkrydsningsark. Stx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 38 14

15 Som udgangspunkt for løbende evaluering kan eleven også foretage næranalyse eller en shot-toshot-analyse af et filmcitat. Når det grundlæggende begrebsapparat er på plads, kan man i forbindelse med et emneforløb give eleven nogle spørgsmål, som giver mulighed for at formulere sig omkring filmsprog, fortællemåder, dramaturgi eller specielle stilistiske træk i den bestemte film eller det bestemte tv-produktion. Sådanne spørgsmål kan rettes mod en række konkrete begreber eller lægge op til vurdering og perspektivering. Eleven kan udtrykke sig i form af et mundtligt oplæg eller en præsentation på Power- Point. Endelig vil der være den interne evaluering i form af de samtaler, som finder sted mellem elev og lærer, når der er behov, f.eks. i forbindelse med en fælles evaluering når et forløb er blevet afsluttet. Uanset formen er målet med den løbende evaluering, at eleven sammen med læreren får sat fokus på de områder, der kan styrke læringsprocessen. I forbindelse med det praktiske arbejde er det oplagt, at elev og arbejdsgruppe sammen med læreren gennemgår det materiale, som eleven og arbejdsgruppen fremstiller. I præproduktionsprocessen er det elevens arbejdspapirer i form af f. eks. synopsis, manuskript, storyboard og produktionsplan. I produktionsprocessen kan det være en god ide, at elev/ arbejdsgruppe ser optagelserne igennem sammen med læreren, eller at eleverne forelægger læreren udvalgte optagelser til fælles diskussion. I redigeringsfasen kan det ligeledes være en god ide, at eleverne fremlægger eksempler på en råklippet version til fælles drøftelse med læreren og de øvrige elever, som i den forbindelse giver forslag til ændringer. Endelig er det naturligt, at færdige produktioner, både små øveproduktioner og store projekter, evalueres grundigt i klassen, hvor de bedømmelseskriterier, som gælder for det praktiske arbejde, anvendes så elevernes bevidsthed omkring kvaliteten af deres praktiske arbejde skærpes. I forbindelse med eksamensproduktionen bør lærerens evaluering ikke foregribe bedømmelsen til eksamen. Resultaterne fra den løbende evaluering kan evt. samles op i en elevlogbog/elevportefølje. 4.2 Prøveform - Der afholdes en mundtlig prøve i faget. Prøven består af to dele: en prøve i eksaminandens produktion og en prøve i det teoretisk-analytiske stof Den mundtlige prøve i mediefag på b-niveau er en individuel eksamen, som består af to dele: Dels en prøve i den medieproduktion, som eksaminanden har været med til at lave, dels en prøve i et film- eller tv-citat der ligger i forlængelse af et undervisningsforløb, eksaminanden har gennemgået i forbindelse med den teoretisk-analytiske del af undervisningen. Den tidsmæssige vægtning mellem de to dele er, at der er 15 minutter til prøven i medieproduktionen og 30 minutter, inklusive votering, til prøven i film- eller tv-citatet. Til prøven i film- eller tvcitatet er der en forberedelsestid på ca. 30 minutter. Til den anden del af prøven, hvor der prøves i et film- eller tv-citat, der ligger i forlængelse af et undervisningsforløb, eksaminanden har gennemgået, laver eksaminator et antal spørgsmål, således at der altid vil være 4 citater/spørgsmål at vælge imellem for eksaminanden. Spørgsmålene skal afspejle de gennemgåede forløb. Det betyder, at spørgsmål kan gå igen et antal gange, dog således at alle spørgsmål skal ligge fremme ved begyndelsen af prøvens afholdelse. Stx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 38 15

16 Eksamenscitatets længde må højst være på 7 minutter. Citatet skal ledsages af et ark indeholdende de nødvendige credits samt eventuelle vejledende spørgsmål. Ved citater fra større medieproduktioner kan det desuden være nødvendigt at give et kort resumé. Prøven i eksaminandens praktiske produktion afvikles altid før prøven i det teoretisk-analytiske stof, og således at prøvens to dele altid afholdes samme dag og på en sådan måde at elever fra samme produktionsgruppe eksamineres samme dag. Censor skal have eksaminandernes medieproduktioner og eksamenscitaterne tilsendt senest en uge før prøvens afholdelse. Grundlaget for den første del af prøven er den seneste medieproduktion, eksaminanden har været med til at lave, samt et oplæg fra eksaminanden og en efterfølgende diskussion af produktionen. Eksaminanden skal holde et indledende oplæg på max 5 minutter. Oplægget forberedes hjemmefra. Dette oplæg skal danne baggrund for en efterfølgende diskussion af produktionen. Den resterende del af den praktisk-produktionsmæssige prøve forløber som en samtale mellem eksaminator, censor og eksaminanden. Eksaminandens medieproduktion bør være på maksimalt 10 minutter. I forbindelse med prøven i eksaminandens medieproduktion står fire vurderingsparametre centralt. Et af vurderingsparametrene er en vurdering af, om forholdet mellem formål, indhold, udformning og målgruppe fungerer tilfredsstillende. Her lægges der i vurderingen vægt på, om produktionens indhold og præmis er formidlet i en form, så den er forståelig og hensigtsmæssig i forhold til den tilsigtede målgruppe, og om der er arbejdet bevidst med en fortællemæssig struktur. Der lægges også vægt på, om der er foretaget en selvstændig og nuanceret brug af de udtryksmuligheder, der foreligger i det tilgængelige optage- og redigeringsudstyr, og på hvilken grad af kompleksitet og præcision der fremstår på billed- og lydsiden. Der lægges desuden vægt på, hvordan historien er fortalt visuelt. Ved vurderingen af udformningen af produktionens billed- og lydside lægges der bl.a. vægt på: variation og præcision i klipningen, billedbeskæring, billedopbygning og skarphed, kameravinkler, bevægelser og anvendelse af farver og lys. Endelig indgår en vurdering af om produktionens lydside fungerer hensigtsmæssigt i forhold til indholdet, og om lydredigeringen er udført teknisk korrekt. Eksaminanden skal indledningsvis komme med et oplæg, hvor der redegøres for et enkelt eller et par aspekter af produktionen. Sådanne aspekter kan eksempelvis være: udviklingen af produktionens ide, valget af produktionens dramaturgi, valget af produktionens formsprog, overvejelser vedrørende valg af virkemidler i forhold til produktionens målgruppe, samt forslag til forbedringer af form, udtryk og indhold. Også i denne del af prøven er det vigtigt, at eksaminanden er i stand til at forholde sig analytisk reflekteret til sin egen medieproduktion. Eksaminanden skal være mediebevidst, også når det drejer sig om eget produktionsarbejde. Det er vigtigt, at eksaminanden ikke blot forholder sig beskrivende, men også forklarende til de valg der er foretaget i forbindelse med arbejdet med produktionen. Valg og fravalg skal med andre ord begrundes. Til vurderingen hører: om eksaminanden er i stand til at begrunde valget af filmsproglige virkemidler, om eksaminanden er i stand til at forholde sig til anvendelsen af dramaturgi og fortælleforhold, om eksaminanden er i stand til at redegøre for forholdet mellem produktionens form og indhold, formidlingssituation og målgruppe, samt om eksaminanden kan forholde sig analytisk reflekterende til produktionsprocessen og til egen produktion. Stx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 38 16

17 Prøven i det teoretisk-analytiske stof bygger på de film og tv-forløb, der er gennemgået i undervisningen, og det samme skal være tilfældet med prøvecitaterne. I forbindelse med prøven i film- eller tv-citatet står fire vurderingsparametre centralt, nemlig analysen af citatets filmsproglige virkemidlers anvendelse, redegørelsen for elementære dramaturgiske og genremæssige forhold, perspektiveringen til det stof der er gennemgået i undervisningen, samt en perspektivering af citatet til produktionsmæssige, samfundsmæssige og historiske forhold. Udgangspunktet for prøven er derfor, at eksaminanden selvstændigt og sikkert fremdrager væsentlige aspekter i citatet, herunder redegør for hvordan de filmsproglige virkemidler er brugt. Det er vigtigt, at eksaminanden ikke alene beskriver, men også forklarer hvorfor og hvordan de forskellige virkemidler bruges. Det er derfor centralt, at eksaminanden ikke bare kan anvende den fagspecifikke terminologi, men også formår at analysere sig frem til, hvordan de forskellige virkemidler anvendes i en given sammenhæng. Desuden skal eksaminanden komme ind på citatets genremæssige tilhørsforhold, dramaturgi og fortællemæssige forhold og være i stand til at sætte citatet ind i en relevant sammenhæng, der belyser grundlæggende træk ved filmens og tv-mediets historie eller kan inddrage andre samfundsmæssige eller kulturelle forhold, der er af betydning for forståelse af citatet. Det vil sige: Hvilken genre tilhører citatet? Hvilken hovedgenre er der tale om (fakta, fiktion, blandingsgenre), og hvilke genretræk (form- og indholdsmæssige) indeholder citatet? Hvorledes kan man på baggrund af citatet argumentere for genretilhørsforholdet? I forbindelse med spørgsmålet om citatets dramaturgi skal eksaminanden søge at besvare spørgsmål som: Hvorledes er citatet opbygget? Er der særlige dramaturgiske træk, der bør bemærkes (f.eks. anvendelse af set up/pay off, fremdrifselementer og forskellige karaktertyper og deres funktion). Afhængigt af citatet kan spørgsmål som disse søges besvaret: Hvor er citatet - dramaturgisk set placeret: anslag, klimaks eller udtoning? Kan en eventuel dramaturgisk model genkendes? Og hvilke træk i citatet peger i denne retning og kan dokumentere det? Eksaminanden skal desuden kunne forholde sig bevidst til, hvilke analysemodeller, der anvendes bedst i forskellige sammenhænge (f.eks. auteur, genreanalyse, shot-to-shot eller tematisk analyse). Når der desuden stilles krav om, at citatet skal perspektiveres til stof, der er gennemgået i undervisningen, betyder det, at eksaminanden skal kunne henvise til og inddrage primært og sekundært materiale fra de undervisningsforløb, som knytter an til det analyserede citat. Eksaminanden skal kunne perspektivere til de fakta-, fiktions eller blandingsforløb, der er indgået i undervisningen og kunne redegøre for væsentlige sammenhænge. Det er derfor afgørende, at citatet er valgt og udformet på en måde, så eksaminanden kan drage paralleller til film eller tv-produktioner, der er blevet gennemgået i undervisningen, ligesom eksaminanden skal kunne se sammenhænge til det materiale, der er blevet læst i tilknytning til undervisningsforløbene. Meningen med perspektiveringen er altså, at citatet skal ses i en større kontekst. Under prøvens perspektivering skal eksaminanden eksempelvis fremhæve ligheder og/eller forskelle til det primære stof, der er blevet arbejdet med i årets løb (form- og/eller indholdsmæssige og genremæssige). Der skal desuden relateres til sekundære materialer, eksempelvis tekster om en instruktør eller tilrettelægger, til film- eller tv-historiske perioder, til forskellige produktionsforhold og betingelser og til samfundsmæssige og historiske forhold som er blevet gennemgået i tilknytning til forløbene. Eksaminanden skal også kunne perspektivere til forhold, der er blevet gennemgået eller berørt i relation til undervisningen i form af produktionsmæssige, samfundsmæssige og historiske forhold, som kan uddrages af en analyse af citatet. Et eksempel kunne være en perspektivering af et Kubrick-citat i forhold til de politiske vanskeligheder, instruktøren har haft med nogle af sine film. Stx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 38 17

18 Eksaminanden skal endelig kunne perspektivere til de sammenhænge, der er indgået i undervisningen i form af samarbejde med andre fag, hvor fagets enkeltfaglighed er blevet overskredet og nye aspekter er inddraget. Eksempelvis kan der i et fakta-forløb om de seneste 10 års udvikling af nyhedsformidling på tv indgå materiale om terror og krig, som kræver større historisk og samfundsmæssig viden. Denne viden vil indgå i en videre perspektivering ved prøven. Der gives én karakter for den samlede præstation. Den teoretisk-analytiske og den praktiskproduktionsmæssige del, herunder eksaminandens medieproduktion, vægtes ligeligt. I prøvens praktisk-produktionsmæssige del skal hovedvægten lægges på eksaminandens medieproduktion. Der gives karakter efter den nye 7-trins skala, hvor den vejledende beskrivelse af centrale karakterer ser ud som vist i skabelonen nedenfor. Der er meget mere vejledning om brugen af karakterskalaen på Karakterbeskrivelser: Karakter 12 Gives for den fremragende den præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 7 Gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 02 Gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Vejledende beskrivelse Fremragende præstation, der demonstrerer sikker mediebevidsthed og udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Eleven kan selvstændigt og meget sikkert anvende grundlæggende fagterminologi i en analyse af et citat fra en film- eller tv-produktion og kan i redegørelsen for en velfungerende medieproduktion begrunde valget af filmsproglige virkemidler og kan forholde sig analytisk reflekteret til sin egen produktion. Småfejl ændrer ikke ved helhedsindtrykket God præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med adskillige mangler. Eleven viser vekslende sikkerhed i anvendelsen af den grundlæggende fagterminologi i en analyse af et citat fra en film- eller tv-produktion og kan i redegørelsen for en god medieproduktion med nogle mangler begrunde valget af filmsproglige virkemidler og kan til en vis grad forholde sig analytisk reflekteret til sin egen produktion. Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse. Eleven kan kun i mindre omfang anvende den grundlæggende fagterminologi i en analyse af et citat fra en filmeller tv-produktion og kan i redegørelsen for en medieproduktion med alvorlige mangler kun i begrænset omfang begrunde valget af filmsproglige virkemidler og har vanskeligt ved at forholde sig analytisk reflekteret til sin egen produktion. Stx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 38 18

19 4.3 Bedømmelseskriterier - Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1 Ved bedømmelsen af eksaminandens medieproduktion indgår følgende kriterier: Produktionens præmis og budskab skal fremgå tydeligt og produktionen skal kommunikere sit budskab utvetydigt til den målgruppe og den forevisningssituation som den er produceret til. Produktionens ide skal være gennemarbejdet og med den nødvendige research, således at indholdet virker helstøbt og overbevisende. Produktionen skal fungere efter hensigten. Den skal optræde sammenhængende og med konsekvent brug af stilistiske virkemidler. Varigheden af både produktionen og af enkeltscener skal være hen sigtsmæssig, således at tempo og fremdrift er afstemt efter produktionens præmis og formål, og tilskueren involveres efter hensigten. Produktionen skal afspejle, at der er arbejdet med en dramaturgisk model. Valget af udtryksmidler, herunder redigering og lydside skal afspejle bevidsthed omkring arbejdet med produktionens struktur. Produktionen skal vise, at eksaminanden har arbejdet med omhu og sans for detaljer ved optagelse og redigering. Produktionen skal således have skarpe og velkomponerede billeder, der viser et bevidst arbejde med placering af kameraet, lys, farver, rum og bevægelse, samt en lydside hvor lydsiden står i et præcist forhold til billedsiden, og hvor der er arbejdet i detaljer med afstemningen af de enkelte lydspor i forhold til hinanden og med lydens niveau i forhold til billedet. Stx-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 38 19