Organkirurgisk Afdeling. Mavesår. Patientinformation.

Transkript

1 Organkirurgisk Afdeling Mavesår Patientinformation

2

3 Hvad er et mavesår? Sår i mavesæk eller tolvfingertarm. Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og uden sår, fordi den er modstandsdygtig overfor mavesyren. Hvis slimhindens modstandskraft svækkes, kan mavesyren ødelægge slimhinden og fremkalde et sår, enten i selve mavesækken eller i tolvfingertarmen. Årsagen til mavesår Langt den hyppigste årsag til mavesår er betændelse i maveslimhinden med bakterien Helicobacter pylori. Man smittes i barnealderen, og bakterierne tager derefter permanent ophold i slimhinden. I langt de fleste tilfælde er bakteriernes tilstedeværelse helt symptomløs, men den kan medføre kronisk betændelse, som svækker slimhindens modstandskraft over for mavesyre. Det kan give anledning til mavesår. Et mavesår kan tillige opstå som følge af indtagelse af medicin indeholdende acetylsalicylsyre (f.eks. Albyl, Magnyl, Aspirin, Treo, Idotyl) eller de såkaldte NSAID-præparater, som man indtager mod gigtsmerter (f.eks. Ibumetin, Diclon, Brufen, Naprozyn). Tobaksrygning øger risikoen for udvikling mavesår, mens f.eks. alkohol og stærkt krydret mad ikke synes at have betydning for mavesårssygdommen. Man har i mange år udnævnt stress som mulig årsag til mavesårs-sygdom, men der synes ikke at være sammenhæng mellem stress og mavesår. Symptomer I mange tilfælde er symptomerne helt fraværende eller svage og ukarakteristiske, og de fleste med ondt i maven har slet ikke mavesår. En komplikation til mavesårssygdommen (blødning eller per-foration) kan vise sig, uden at man forudgående har haft mavesårs-symptomer.

4 Diagnose Det er for usikkert at stille mavesårsdiagnosen på symptomer alene. Slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm undersøges bedst med mavekikkert (gastroskop), og gastroskopi er derfor den vigtigste undersøgelse ved mistanke om sygdom i mavesæk og tolvfingertarm. Samtidig kan man tage vævsprøver. Vævsprøver kan tages for at udelukke ondartet mavesår (cancer), eller for at undersøge for bakterien Helicobacter pylori. Behandling Behandling af ukompliceret mavesårssygdom er medicinsk. Kirurgi spiller kun en rolle ved komplikationer til mavesår. Princippet i behandlingen er dels at tilstræbe hurtig opheling af såret, dels at sikre mod tilbagefald af nyt sår. Den mavesårsmedicin som anvendes i dag virker ved at nedsætte produktionen af mavesyre. Behandlingen er så effektiv, at næsten alle mavesår bringes til heling. Hvis årsagen er infektion med bakterien Helicobacter pylori, og man kun behandler med mavesyreblokkerende medicin, vil såret komme igen. Dette kan forebygges ved at udrydde bakterien med en kombinationsbehandling bestående af et effektivt mavesyreblokkerende middel samt 2 forskellige antibiotika. Behandlingen gives i 7 dage. Bivirkninger ved behandlingen er beskedne. De hyppigste er diare, kvalme og mavekneb, men de fleste klarer sig igennem behandlingen med kun lette eller ingen bivirkninger. I nogle tilfælde skal man efter en uges kombinationsbehandling fortsætte i nogle uger med mavesyreblokkerende medicin. Selv om man har bivirkninger er det vigtigt at gennemføre hele kuren ved at tage samtlige tabletter. Ellers er kuren virkningsløs.

5 Gode råd Følg behandlingen til punkt og prikke. Anvend kun acetylsyreholdig medicin og NSAID-præparater når det er strengt nødvendigt og så kortvarigt som muligt. Skift så vidt mulig acetylsyreholdig medicin og NSAID ud med panodil/pinex. Hvis dette ikke er muligt, tilrådes samtidig behandling med mavesyreblokker. Stop tobaksrygning. Kontrol Det er ikke nødvendig at kontrollere ukompliceret sår på tolvfinger-tarmen. Sår i mavesækken vil vi altid følge med 4-6 ugers intervaller med gastroskopi og vævsprøvetagning, indtil komplet opheling. Komplikationer til mavesårssygdommen Blødende mavesår Ved mistanke om blødende mavesår, vil vi undersøge mavesæk og tolvfingertarm med en kikkert (gastroskopi). Denne undersøgelse gennemføres oftest akut. Blødningsstedet lokaliseres, og blødningen behandles med indsprøjtning af karsammentrækkende medicin omkring det blødende kar, evt. kombineret med anden form for blødningsstandsende behandling. Vi vil observere tilstanden de følgende timer eller dage og påbegynde medicinsk mavesårsbehandling. Udskrivning kan forventes, når der ikke længere er tegn på blødning. Det vil ofte dreje sig om 1-4 dages indlæggelse, afhængig af mavesårets udseende. Den medicinske mavesårsbehandling fortsætter efter udskrivelsen. I nogle tilfælde vil der blive planlagt ambulant gastroskopi 4-6 uger efter udskrivelsen. Som regel kan man behandle blødningen effektivt via mavekikkerten, men i nogle tilfælde må man ændre indgrebet til operation, som i de fleste tilfælde indebærer en underbinding af det blødende kar i mavesåret, men som i sjældne

6 tilfælde kræver et mere omfattende kirurgisk indgreb, evt. med fjernelse af en del af mavesækken. Perforeret mavesår Et mavesår kan blive så dybt, at det perforerer igennem væggen af mavesæk eller tolvfingertarm. Surt maveindhold siver ud i bughulen og giver bughindebetændelse. Tilstanden kræver akut operation, hvor perforationsstedet syes sammen. I sjældne tilfælde kræves et mere omfattende kirurgisk indgreb, evt. med fjernelse af en del af mavesækken. Der behandles i nogle dage med antibiotika, og medicinsk mavesårsbehandling påbegyndes, når man kan indtage tabletter. Efter operationen holdes mavesækken tom i nogle dage via sug på en mavesonde. Indtil man kan spise almindeligt, ernæres man via en ernæringssonde. Man skal regne med en indlæggelsestid på gennemsnitligt 1 uge. Den medicinske mavesårsbehandling fortsætter efter udskrivelsen. I nogle tilfælde vil der blive planlagt ambulant gastroskopi 4-6 uger efter udskrivelsen. Med venlig hilsen Organkirurgisk Afdeling

7

8 Kolding Sygehus Skovvangen Kolding Telefon: Organkirurgisk Afdeling Folder nr. 14 marts Rev. 30. maj 2008