Udgravningsberetning for KHM 2298 Hald Ved museumsinspektør Ernst Stidsing

Transkript

1 Udgravningsberetning for KHM 2298 Hald Ved museumsinspektør Ernst Stidsing Figur 1. Avers af x1 Hald sogn Nørhald herred Randers amt Sted nr KUAS j.nr. FOR

2 Beretning for udgravning af skattefund fra Udført af museumsinspektør cand. mag. Hanne Schaumburg Sørensen og museumsinspektør cand. mag. Ernst Stidsing i perioden november Indholdsfortegnelse Abstract...2 Undersøgelsens forhistorie...3 Administrative data...3 Øvrige data...4 Topografi, terræn og undergrund...4 Målesystem...4 Udgravningsmetode...5 Undersøgelsens resultater...7 Anlægsliste og beskrivelse...11 Fundliste og -beskrivelse...12 Bilag Tegningsliste Fotoliste Abstract Undersøgelse af nedgravet sølvskat bestående af 14 dalere og en ske indpakket i et stykke stof og nedgravet i en grube, formentlig i forbindelse med Kejserkrigen og Wallensteins besættelse af Jylland i 1627 og

3 Undersøgelsens forhistorie Den 30.juni 2004 afleverede landmand Ole Johnsen, Hald en sølvmønt til Kulturhistorisk Museum Randers. Ole Johnsen havde tidligere solgt jorden fra sin gård, men havde tilbagelejet nogle marker for at kunne dyrke foder til sine kreaturer. Under roelugning havde han fundet mønten. Den 2. juli blev fundstedet besigtiget. Det blev besluttet at få detektorafsøgt området nær stedet, hvor den afleverede mønt var opsamlet. Forholdene var på fundtidspunktet ikke optimale for en detektorafsøgning, da roeplanterne var så store, at der kun var en smule jord frit mellem roerækkerne. Ikke desto mindre blev der ved detektorafsøgningen d. 3. juli fundet yderligere tre mønter samt en sølvske. Der blev derefter indgået den aftale med Ole Johnsen, at der skulle foretages en egentlig arkæologisk undersøgelse, når roerne var blevet fjernet fra marken om efteråret. Eftersom roerne ville blive trukket op med håndkraft, ville risikoen for at der ville forsvinde eventuelle flere mønter, være særdeles lille. Figur 2. Ole Johnsen med mønten x16 Administrative data Den 1. september 2004 blev der sendt en ansøgning til Kulturarvsstyrelsen på kr. til at foretage en egentlig arkæologisk undersøgelse af fundstedet jf. museumslovens kapitel 8, 27. Den 5. oktober 2004 blev der givet en bevilling på det ansøgte beløb. Den 14. november 2004 blev der sendt en afregning til Kulturarvsstyrelsen på kr. Efter at have fået tilladelse af Nationalmuseet til at udstille fundet midlertidigt, blev det afleveret d. 6. oktober 2005 til Den Kongelige Mønt og Medaillesamling til danefæbestemmelse og registrering. Den 12. marts 2008 blev fundet, på nær én mønt (2298-x17), uddeponeret til Kulturhistorisk Museum Randers til udstilling. Originaldokumentation befinder sig på Kulturhistorisk Museum. 3

4 Øvrige data Den 9. november 2004 blev undersøgelsen igangsat og den 15. november 2004 blev den afsluttet. Den egentlige undersøgelse androg tre dage den og 15. november. Museumsinspektør Ernst Stidsing var leder af undersøgelsen, som assistenter deltog museumsinspektørerne Hanne Schaumburg Sørensen og Lene Sørensen, samt detektorafsøger Ove Madsen d. 10. november. Sidstnævnte blev afløst af Ernst Jørgensen d. 15. november. Som fotograf deltog Hans Grundsøe. Maskinarbejdet stod entreprenør Erik Pedersen, Ørsted for. Maskinen var en 2,5 tons minigraver på larvebånd med en ca. 1 meter bred rabatskovl med Peer Madsen som maskinfører. Lodsejer er Frits Lynggård Iversen, Tvedevej 55, Hald 8983 Gjerlev. Finder og forpagter er Ole Johnsen, Tvedevej 39, Hald, 8983 Gjerlev. Vejret var under dele af undersøgelsen regnfuldt og stærkt blæsende, under resten af undersøgelsen tørt, men stadigvæk med stærk blæst. Temperaturen lå på 5-7 grader C. Såvel TV2 Øst samt TV Danmark foretog optagelser under undersøgelsen. Der var større artikler i Randers Amts Avis og Jyllandsposten samt mindre notitser i Midtjyllands Avis, Din Avis, Berlingske Tidende, Politiken, Århus Stiftstidende, Nordjyske Tidende, Kristeligt Dagblad, Jyske Vestkysten, Holbæk amts Venstreblad, Dagbladet Holstebro-Struer, Ringkjøbing Amts Dagblad, Thisted Dagblad, Viborg Stifts Folkeblad, Kalundborg Folkeblad, Skive Folkeblad, MetroXpress og Urban. Topografi, terræn og undergrund Fundstedet er et større plateau omkring kote 81 DNN der mod vest stiger jævnt, og mod nord, øst og syd falder jævnt til stærkt. Jordbunden er klassificeret som grov/fin sandblandet lerjord, hvilket blev bekræftet ved undersøgelsen. Muldlaget på lokaliteten havde en tykkelse på cm. Historisk topografisk ligger fundstedet én kilometer øst for sognebyen Hald der har en romansk stenkirke. Hald er første gang nævnt i de skriftlige kilder i I dag ligger fundstedet 200 meter nord for landevejen mellem Hald og sognebyen Tvede, men på Videnskabernes Selskabs kort fra 1789 kan det ses, at der, umiddelbart syd for fundstedet, har løbet en vej mellem Hald og herregården Gjessinggård. Målesystem Fundstedet for den første mønt blev indmålt efter finderens hukommelse. Fundstederne for de næste tre mønter og skeen blev markeret, og om efteråret, op til udgravningen start, blev de indmålt med GPS af Ib Radoor, Moesgård Museum. Et udgravningsfelt på 25 x 25 meter blev defineret og afsat af udgravningslederen og indmålt med GPS af Ib Radoor. Udgravningsfeltet havde UTM hjørnekoordinaterne / , / , / og / I det lokale målesystem med stigende x-værdier mod øst og stigende y-værdier mod nord fik det sydvest hjørne koordinatsættet 0/0. Ved den vertikale opmåling blev der brugt en kikkertopstilling med fikspunktet 1,12 på toppen af den nedbankede pæl i det sydvestlige hjørnepunkt. Fikspunktet blev, af Ib Radoor, målt til kote 81,80 DNN. 4

5 Figur 3. x7 in situ Udgravningsmetode Forud for den egentlige udgravning blev der foretaget en intensiv detektorafsøgning af det 25 x 25 meter store udgravningsfelt. Der blev endog foretaget detektorafsøgninger i en bræmme udenfor det afstukne felt. Detektoren gav udslag for metaller af såvel jern som af ædelmetal. Hvor der var udslag af jern blev genstanden, hvis den ikke lå meget dybt, straks gravet frem. I alle tilfælde drejede det sig om søm og andre relativt recente jerngenstande. Hvor detektoren gav udslag for sølv, som i alle tilfælde lå relativt dybt, blev udslagsstedet markeret. Herefter blev muldlaget maskinafgravet i ganske tynde lag blot et par centimeter af gangen. Hver skovl afgravet jord blev derefter afsøgt med detektor, og den afgravede flade blev ligeledes afsøgt. Når der var afgravet så meget jord, at detektorudslaget viste, at genstanden lå umiddelbart under overfladen, blev udslagsstedet forsigtigt afgravet med graveske og træspatel. 5

6 Figur 4. Erkendelse af møntstabel Når genstanden var blevet blotlagt, blev den forsigtigt spulet ren med en vandforstøver, derefter blev den fotograferet in situ, målt tredimensionelt ind i det lokale målesystem, taget op og tildelt et genstandsnummer. Ud over de mønter der blev fundet i det omrodede pløjelag eller i overgangszonen mellem pløjelag og undergrund, blev én genstand knoppen på sølvskeen, fundet ex situ. Fire af de fundne mønter blev fundet in situ i toppen af en lille grube - nedgravningsstedet. Gruben med mønter blev isoleret og medtaget som et gipspræparat til Kulturhistorisk Museums konserveringsværksted, hvor det blev udgravet. Fundstedet for de genstande der lå in situ blev tegnet i M 1:10. Gruben hvori skatten var nedlagt blev tegnet i snit i M1:2. Efter afdækning af godt halvdelen af det afmærkede felt blev det klart, at der ikke var yderligere at finde. Det samlede fund lå indenfor et areal på ca. 3 x 3 meter. Det anses derfor også for sandsynligt, at alle de nedlagte genstande er fundet. Dette understreges af, at den tidligere ejer kun havde bearbejdet marken med en lille traktortrukket plov, og at det kun var inden for de seneste to år før undersøgelse, at marken var blevet pløjet med en dyberegående plov. Det er derfor sandsynligvis inden for denne periode, at fundet er blevet revet ud af sit oprindelige leje. 6

7 Figur 5. X8 in situ Undersøgelsens resultater Der blev foretaget en afgravning til undergrund i tre baner á ca. 3,5 meter i feltets fulde længde på 25 meter i alt godt 260 m2, og lokaliteten anses for totalundersøgt. Ved undersøgelsen fremkom der et splittet skattefund bestående af 14 sølvdalere samt en sølvske, med en vægt på i alt 460 gram. Fire af mønterne lå i en stabel ovenpå et lille stykke tekstil i toppen af en lille grube. De øvrige mønter samt skeen lå alle inden for en radius af maksimalt tre meter fra nedgravningsstedet. Udover mønterne blev der, i nærheden af fundstedet, fundet en kanonkugle af jern. Om denne har noget med skattefundet at gøre, er dog uvist. Mønterne er præget i perioden 1580 til Skeen passer typologisk godt ind i dette tidsspand. 7

8 Figur 6. Afdækning af møntstabel Figur 7. Aftryk af tekstil x20 under møntstabel 8

9 Nedlægningen af skatten skal ses i forbindelse med krigshandlinger i Danmark i tredje årti af tallet. I 1625 gik Christian IV ind i 30-årskrigen, i den del af krigen der er blevet kaldt Kejserkrigen. I begyndelsen gik det godt for den danske konge, men ved slaget ved Lutter am Barenberg i august 1626 vendte krigslykken og kongens tropper måtte flygte forfulgt af den katolske ligas tropper under ledelse af general Tilly. I sommeren 1627 gik de danske tropper i Schlesien ind i endnu et nederlag, denne gang mod den tyske kejser Ferdinand II s tropper under ledelse af Wallenstein. Den danske hær, under ledelse af kongens søn, prins Christian, flygtede op gennem Jylland, forfulgt af Wallensteins tropper. I løbet af efteråret 1627 var hele Jylland besat. I foråret 1629 blev der underskrevet en fredstraktat mellem den danske konge og den tyske kejser, og besættelsen ophørte. Skatten er sandsynligvis nedgravet i perioden 1627 til Anvendt litteratur: Hanne Schaumburg Sørensen, Lene Sørensen og Ernst Stidsing: Sølvskatten fra Hald. Kulturhistorisk Museum Randers årbog 2005, s Kulturhistorisk Museum Randers 19. december 2008 Ernst Stidsing, museumsinspektør. 9

10 Figur 8. Udgravningsholdet 10

11 Anlægsliste og beskrivelse 2298-A0001. Grube, ca. 7 centimeter i diameter og 10 centimeter dyb. Spidsbundet. Fyld af gråbrunt muld. I toppen af gruben lå mønterne x15-x18 ovenpå tekstilstykket x20. 11

12 Fundliste og -beskrivelse 2298-x0001: Sølvdaler. Avers: Kurfyrst Christian med hævet sværd omgivet af årstallet Langs kanten teksten: IPM, ukendt symbol. CHRISTIAN.D:SAXO.ROMA. Revers: Afbildning af det saksiske fyrstehus meget sammensatte våbenskjold. Langs kanten: ARCHIMARS:CHAL.ET.ELEC. Diameter ca. 4 centimeter. Vægt 29,51 gram. Mønt- og Medaillesamlingens nr. FP Figur 9. Revers af x x0002: Sølvdaler. Avers: Kurfyrst August med hævet sværd omgivet af årstallet Langs kanten teksten: IPM.AVGVSTVS.D:DVX.SAXO.ROMA. Revers: Det saksiske fyrstehus våbenskjold. Langs kanten teksten:archimars.chal.et.elec. Diameter ca. 4 centimeter. Vægt 30,24 gram. Mønt- og Medaillesamlingens nr. FP Figur 10. Revers af x2 12

13 2298-x0003: Sølvdaler. Avers: Mand med hævet sværd. Langs kanten teksten: DEV ulæselig ORTITVDO+ET+SPSF+NOSTRA. Revers: Våbenskjold bestående af kronet visir omgivet af bladløv. Over og under visiret to løver i kartouche. Langs kanten teksten: MONE+NO+ARDGO ulæselig +WESTFRISIÆ. Diameter ca. 4 centimeter. Vægt 29,81 gram. Mønt- og Medaillesamlingens nr. FP Figur 11. Avers af x3 Figur 12. Revers af x x0004: Sølvdaler. Avers: Mand med hævet sværd i højre hånd og våbenskjold i venstre hånd. Langs kanten teksten: ulæselig O.ARG ulæselig O.CONEOE.BEL.GEL. Revers: Kronet våbenskjold med løve med hævet sværd. Våbenskjoldet er omgivet af årstallet Langs kanten teksten: ulæselig CONCORDIA.RES.PARVÆCRES ulæselig. Diameter ca. 4 centimeter. Vægt 29,96 gram. Mønt- og Medaillesamlingens nr. FP Figur 13. Revers af x4 Figur 14. Avers af x4 13

14 2298-x0005: Sølvske Beskadiget ved overgang mellem skaft og laf. Knoppen fra skaftende mangler (x9). Skeen har dråbeformet laf og rundt kort udsmykket skaft. På bagsiden af laffen op mod skaftet er graveret kartouche med bomærke sammensat af korsform og to vinkler. Over kartouchen er indgraveret et P og et K (beskadiget). Bag skaftet ses to stempler et kronet R med en vandret streg mellem R ets ben (bymærke for Randers) et IM (mestermærke, sandsynligvis for guldsmed Jens Matzen) Længde 15 centimeter. Vægt 37,29 gram. Nationalmuseets j.nr. 46/2005. Genstandsnummer D1785/2005 Figur 15. X5 sølvske og x9 endeknop 2298-x0006: Kanonkugle. Jern. Diameter 6,5 centimeter. Vægt 976,37 gram x0007: Sølvdaler. Avers: Mand med hævet sværd i højre hånd samt våbenskjold med to løver i venstre hånd. Langs kanten teksten: WESTFRI*MOARG PRO CONFIE.BEL. Revers: Kronet våbenskjold med løve med hævet sværd omgivet af årstallet Langs kanten teksten: RES.PARVÆ.CRESCVNT*CONCORDIA. Diameter ca. 4 centimeter. Vægt 29,87 gram. Mønt- og Medaillesamlingens nr. FP

15 Figur 16. Avers af x7 Figur 17. Revers af x x0008: Sølvdaler. Avers: Mand med hævet sværd i højre hånd. Omkring ham årstallet Langs kanten teksten: DEUS*FORTITVDO*ET*SPES*NOSTRA. Revers: Våbenskjold med to løver. Langs kanten teksten MONE.NO*?RG*D?*WESTFRISLÆ. Diameter ca. 4. centimeter Vægt 29,66 gram. Mønt- og Medaillesamlingens nr. FP Figur 18. Avers af x8 Figur 19. Revers af x x0009: Endeknop 2298-x0010: 2298-x0011: 2298-x0012: Sølvdaler Endeknop fra sølvske (x5) udformet med et kerubhoved. Længde 2,4 centimeter. Vægt 7,41 gram. Nationalmuseets j.nr. 46/2005. Genstandsnummer D1819/2005 Udgået Udgået Avers: Mand med hævet sværd i højre hånd samt våbenskjold med to løver på i venstre hånd. Langs kanten teksten: WESTFRI*MOARG*PRO*CONCORDIA. 15

16 Revers: Kronet våbenskjold med løve med hævet sværd omgivet af årstallet Langs kanten teksten: RES.PARVÆ.GRESGVNT*CONCORDIA. Diameter ca. 4 centimeter. Vægt 29,97 gram. Mønt- og Medaillesamlingens nr. FP Figur 20- Avers af x12 Figur 21. Revers af x x0013: Sølvdaler Avers: Mand med hævet sværd i højre hånd. Langs kanten teksten: DEUS*FORTITIVDOEPSPESNOSTRA*1596 Revers: Kornet våbenskjold med to løver. Langs kanten teksten: MONENO*ARGDO.MI*WESTFRISLÆ. Diameter ca. 4 centimeter. Vægt 29,71 gram. Mønt- og Medaillesamlingens nr. FP 7242 Figur 22. Avers af x13 Figur 23. Revers af x13 16

17 2298-x0014: Sølvdaler Avers: Mand med hævet sværd i højre hånd. Langs kanten teksten: FERDINANDVS.DG.ARCHID.AVSTRIÆ. Revers: Kronet våbenskjold med bl.a. en løve. Om skjoldet en ordenskæde og to mindre våbenskjolde med hhv. to fisk og en løve. Langs kanten teksten: DVXB.VR.LAND.ALSA.CON. Ingen prægningsår. Diameter ca. 4 centimeter. Vægt 29,57 gram. Mønt- og Medaillesamlingens nr. FP Figur 24. Avers af x x0015: Sølvdaler Avers: Mand med hævet sværd i højre hånd. Langs kanten teksten: FERDINANDVS.D:G:ARCHIDVX.AVSTRI. Revers: Et kronet våbenskjold med bl.a. en løve. Om våbenskjoldet en ordenskæde: Langs kanten teksten: DVX.BVRGVNDIÆ.COMES.TIROLIS. Ingen prægningsår. Diameter ca. 4 centimeter. Vægt 28,80 gram. Mønt- og Medaillesamlingens nr. FP

18 Figur 25. Avers af x x0016: Sølvdaler Avers: Mur med byport. Bag muren tre tårne. Mellem tårnene står årstallet Langs kanten teksten: MONNOVA.CIVITATIS.HAMBURGENGGENSIS. Revers: En dobbelthovedet ørn med krone og kors. Langs kanten teksten:rvdol II.D.G.ROMIM.SE.AVGVST.P.F.D. Diameter ca. 4 centimeter. Vægt 29,94 gram. Mønt- og Medaillesamlingens nr. FP Figur 26. Avers af x16 Figur 27. Revers af x x0017: Sølvdaler Avers: Mand med hævet sværd i højre hånd. Langs kanten teksten: VIGILATEDE?.CONE.IDENTP? Revers: Et kronet våbenskjold med en løve. Langs kanten teksten: OMONE.NO*ARGDO MI*WESTFRISLÆ. Diameter ca. 4 centimeter. Vægt 29,78 gram. Mønt- og Medaillesamlingens nr. FP

19 Figur 28. Avers af x17 Figur 29. Revers af x x0018: Sølvdaler Avers: Mand med hævet sværd i højre hånd. Langs kanten teksten: DEUS.FOR????PE.S*NOSTR*1597. Revers: Kronet våbenskjold med to løver. Langs kanten teksten: MONENO*ARGDO.MI*WESTFRISL? Diameter ca. 4 centimeter. Vægt 28,64 gram. Mønt- og Medaillesamlingens nr. FP Figur 30. Avers af x18 Figur 31. Revers af x x0019: Sølvdaler Avers: Mand med hævet sværd i højre hånd. Langs kanten teksten: DEUS*FORTITVDO*ET*SPES*NOSTRA*1593. Revers: Kronet våbenskjold med to løver. Langs kanten teksten: MONE.NO*ARGDO MI*WESTFRISLÆ. Diameter ca. 4 centimeter. Vægt 29,84 gram. Mønt- og Medaillesamlingens nr. FP

20 Figur 32. Avers af x19 Figur 33. Revers af x x0020: Tekstilfragment. To små fragmenter (hhv. 0,8 x 2,7 og 3,5 x 4,5 centimeter) af vævet hør fundet i toppen af grube A1 og umiddelbart under møntstakken bestående af x15-x18. Fragmenterne stammer fra samme stykke stof, hvis farve formentlig har været lysegrå. Fragmentet stammer fra det stykke stof eller den pose, som mønterne er blevet deponeret i. 20