GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil.

Transkript

1 GIM 3543 Højbro Å Beretning fra overvågning Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2006

2 Resume: Anlægsarbejdet omkring udvidelse af Højbro Å blev overvåget, da det kunne berøre en tidligere registreret stenalderlokalitet med genstande fra Maglemose-kulturen, Ertebølle-kulturen, den grubekeramiske kultur og dolktiden, som ligger i umiddelbar nærhed af arbejdsområdet. Ligeledes var det muligt, at der ved åen kunne påtræffes spor af gamle overgangs- og vadesteder. Ved den arkæologiske overvågning blev der i åbrinken påvist spor af grøfter og afløb, som kan genfindes på udskiftningskortet fra Der blev også fundet kulturlag fra stenbrugende tid (stenalder/bronzealder) med tilhuggede flintstykker og dyreknogler. Deltagere: Liv Appel, museumsinspektør, mag.art., ansvarlig. Søren Skriver Tillisch, mag. art, daglig leder. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil., overvågning og opsamling. Jannie Olsen, cand. mag., arkæologisk assistent. Ved undersøgelsen anvendtes entreprenørens maskine og maskinfører. Undersøgelsens forløb: Den arkæologiske overvågning fandt sted i perioden september Forhistorie: Grundet oversvømmelse af enge og parceller i sommerhusområdet ved Højbro Å, udvidede Frederiksborg Amt åen i bredden i over et forløb af 550 meter. Dertil etableres der jordvolde langs en del af åens forløb. Gilleleje Museum overvågede afrømningen af muldlaget og nedgravningen igennem tørvelagene. Topografi og geologi: Højbro Å løber igennem hvad der i dag fremstår som en mindre fossil fjord i til Kattegat. Denne fjord har oprindeligt haft sit udløb i langs Højbro Å og mødt havet hvor Rågeleje i dag ligger. Den fossile fjords forhold er ved Heather Hill uafklarede p.g.a. tilsanding og sandflugt, men det kan ikke udelukkes, at fjorden har haft et yderligere et udløb gennem hvad der i dag er Hanebjerg Mose, langs Studebjerg og gennem Heather Hill. Åen fremstår tydeligt som rettet ind, dog blev der ikke påtruffet, hvad der kunne tolkes som et tidligere forløb under denne undersøgelse. På et kort stillet rådighed af Cand. Theol. Inge-Lise Wagner fremgår det, at Højbro Ås oprindelige løb har ligget meter vestligere i sit sydlige forløb i undersøgelsesområdet. Højbro å løber i dag fra syd langs parcellerne i sommerhuskvarteret Stokkebro rundt om en mindre, men markant bakke (oprindeligt kaldet Hesselbjerg eller Hæstbakke i dag kaldet Stokkebjerg), hvorefter den svinger mod øst og forlader undersøgelsesområdet. Denne del af Højbro Ås forløb fra drejningen rundt om Hesselbjerg og til den forlader undersøgelsesområdet er uændret siden Det undersøgte område langs fjordens sydside fremstår med svagt stigende skrænter på åens sydlige forløb, mens langs dens østlige forløb er terrænet mere markant og skrænterne kraftigere og mere stejle. I selve fjordbunden er flere mindre holme stadig erkendbare, primært på nordsiden af den fossile fjord, hvoraf den mest markante er Store Brunebjerg hvorfra der allerede kendes to Sb. Registreringer ( og 57). Sb 57 er en registrering af 2 kerneøkser og en skiveøkse fra Svend Åge Jørgensens privatsamling. Disse fund er ikke nærmere dateret, men Inge-Lise Wagner har på samme lokalitet opsamlet 2

3 genstande, som kan dateres til yngre Maglemose-kultur. Dertil er der registeret en grubekeramisk lokalitet, sb 46 også på St. Brunebjerg. Denne registrering bestyrkes af I-L. Wagners fund af skaftungerne fra to grubekeramiske pile af typen C eller D fra samme lokalitet og en tyknakket økse uden slebne smalsider af typen DO II 231. Sb. 46 og 57 på Store Brunebjerg og Højbro Ås forløb gennem området. I området er der også tre nye, endnu ikke anmeldte lokaliteter, fundet af Inge-Lise Wagner. De er alle fra den vestlig ende af undersøgelsesområdet, udfor Højbro Ås sving omkring Hesselbjerg og fra den østlige ende af Hanebjerg Mose. Af disse tre lokaliteter kan kun den fra Hesselbjerg dateres. Dette er et fund af en usleben senneolitisk økse (lig DO II, 552 el. 553) fundet ved det levende hegn ud for vandværket. I Hanebjerg Mose har I-L. Wagner opsamlet afslag af ukendt datering. S. Å. Jørgensen har haft bronzer herfra i sin privatsamling (nøjagtig findested er kendt), og genstandene har i en periode været i skolesamlingen på Vejby Skole. Højbro Ås forhistorie: Højbro Å danner skel mellem tre sogne og adskillige ejerlaug. I forbindelse med udflytningen i 1784 i de tilstødende sogne, opstod der skænderi i mellem sognene og indbyrdes i ejerlaugene. Da åens forløb tilsyneladende ikke kunne fastlægges klart, blev der enighed om at grave et nyt, udrettet forløb af åen. Dette nye forløb ses på målebladkortet fra

4 Målerbladskortet fra Undergrund: Undergrunden fremstod i undersøgelsens sydlige forløb, som tørv i mere eller mindre omdannet form, hvori der endnu kunne erkendes bevarede plantedele. Over strækningen fra station 3900 til station 4100 (se plankort sidst i rapporten), blev der ikke registreret andet end tørv med enkelte plamager af lys grøn gytje. Sammensætningen af denne gytje er ukendt. Ved st blev den nordvestlige fod af Hesselbjerg påtruffet. Efter st ændrede sammensætningen af undergrunden sig til fint grus, ler og groft sand med mellemliggende vertikale partier af omdannet tørv. Denne sammensætning forblev uændret frem til st Sammensætningen fint grus, ler og groft sand med partier af omdannet tørv tolkes som værende resultatet af gentagne nedskylninger og udløb af kildevæld fra de markante skrænter over denne strækning af åen med tørvevækst i den mellemliggende tid. 4

5 Metode: Eftersom der ikke var tale om en regulær fladeundersøgelse, men derimod en udvidelse af en eksisterende å, blev muldlaget etc. afgravet i godt 50 cm tykke aftræk, og lagt ved siden af feltet indtil den ønskede dybde for nedgravningen var opnået.. Afgravningen, fladerne og den opgravede fyld blev overvåget og undersøgt. Strækningen øst for den nuværende overgang blev benævnt område 1 og strækningen vest her for og frem til knækket mod syd benævnt område 2. Den sydlige strækning benævnes område 3. Anlæg og Fund: I forbindelse med denne undersøgelse blev der påtruffet anlægs- og kulturspor fra forhistorisk og nyere tid. Kulturlagets placering indsat på 1788 kortet. Et anlæg af forhistorisk oprindelse blev erkendt, og det lå i område 1 ca. 50 meter øst for den nuværende Stokkebro. Anlægget er ikke nærmere bestemt, men fremstod som et kulturlag som kunne følges over ca. 3 meter. Laget bestod af let omdannet tørv. Laget lå direkte på undergrund og var overlejret af et gruslag, dog fremstod det fundførende tørvelag som homogent og uomlejret. Der kunne ikke erkendes selvstændige anlæg indenfor dette lag. 5

6 Kulturlaget under udgravning ved Jannie Olsen. Snit igennem det fundførende tørvelag. Gruslaget er blevet fjernet og tørvelaget frilagt. 6

7 I dette lag fremkom X 1, en kraftig flække med en sandsynlig neolitisk datering og to dyretænder. Gennemgravning af laget gav ikke yderligere fund. En mindre jordprøve er optaget fra tørven i laget. Anlægget tolkes som et muligt kulturlag eller udsmidslag fra en beboelse på sydsiden af Højbro Å neden for Yderste Lunde Bakke (se gl. kort). Der er desuden opsamlet et stykke brændt flint fra område 2, ca. 34 meter fra den nuværende overgang. Et løsfund er opsamlet fra overflade; et lille ukarakteristisk afslag med cortex bevaret på dorsalsiden. Dette fund blev gjort under arbejdet på Højbro Ås sydlige ben i undersøgelsesområdet. Fra nyere tid kunne der erkendes grøfter fra dræningen af Hanebjerg Mose. I alt tre grøfter kan ses. Alle tre ligger hvor Højbro Å drejer omkring Hesselbjerg. Placeringen af to grøfter stemmer over ens med grøfter på målebladkortet fra 1786 og den sidste med grøften på generalstabskortet fra Den midterste af disse har været det større afløb fra Hanebjerg Mose, som ses på målebladkortet fra Det sydlige af disse to grøfter har været et mindre markdræn ud i Højbro Å, som ligeledes ses på målebladkortet fra Afløb og grøfter ved Hesselbjerg eller Hæst Bakke. 7

8 Den midterste grøft fra Hanebjerg Mose ved Hesselbjerg. Dette er afløbet fra 1786 kortet. Den sidste af grøfterne (den nordligste) er den seneste grøft fra hanebjerg Mose, som ses på Generalstabskortet. Dette senere afløb er blevet flyttet yderligere mod nord i den mellemliggende tid; denne flytning kan desværre ikke præciseres nærmere, dog tolkes denne flytning som værende sket i forbindelse med udretningen af Højbro Å i mellem 1786 og Generalstabskortet hvor det ses, at afløbet fra Hanebjerg Mose er blevet flytte mod nord. 8

9 Markdrænet ved Hesselbjerg. Denne ses syd for det store afløb på 1786 kortet. De to afløb fra Hanebjerg Mose fremstod som tilsiltede og tilgroede. Markgrøften fra 1786-kortet fremstod dog som oprenset og vedligeholdt uden spor af tilgroning eller tilsiltning afløbet lidt til højre og under for tommestokken, som ses på generalstabskortet. 9

10 Dimensionerne på disse to afløb og grøften kan desværre ikke nærmere bestemmes, idet de er skåret igennem på skrå afløbet fremstod som en spidsbundet grøft, 1809-afløbet som en mere fladbundet grøft og markgrøften fra 1786 fremstod som rundbundet. Resultater: Med antallet af fund fra Maglemose-, Ertebølle- og Grubekeramiskkultur samt senneolitikum på nordsiden af den fossile fjord udfor stationerne 4237 og 4473 på Store Brunebjerg, er de påfaldende at ingen markante kulturspor kunne erkendes ved dette arbejde på sydsiden af fjorden. Dette forhold kunne skyldes, at nævnte bopladser på nordsiden i dag ligger på kote 3-4 DNN, og samme kote i dag på sydsiden ligger mellem 20 til 100 meter bag det undersøgte arbejdsområde. Der blev desuden påtruffet anlægsspor fra renæssance og nyere tid, der tolkes som afløb fra Hanebjerg Mose. Jeppe Boel Jepsen Alle fund og alt dokumentationsmateriale opbevares på Gilleleje Museum. Fundliste: X 1 Kraftig flække. Område 1, lag 4. Datering neolitikum. X 3 Dyretænder, 2 stk. Område1, lag 4. Datering som X1. X 5 Afslag, med partiel cortex på dorsal. Løsfund. X 13 Brændt flint. Område 2, lag 3. Datering ukendt. Følgende fundnumre blev ikke anvendt: X 2,4,6-12. Tegningsliste: T-1. Snittegninger af område 1 og 2 med lagbeskrivelser og fundliste. Fotoliste: F1-F7 Område 1 F8 Gravemaskine på område 1. F9-F31 Område 1. Snit i tørvelag. F32-F33 Gravemaskine på område 2. F34-F44 Område 2. Snit i tørvelag. F45-F60 Profiler med afløb og grøfter ved Hesselbjerg. 10

11 11