Danmarks skønneste hjem En kærlighedshistorie

Transkript

1 Det blev Sofie Ladefoged og Mikkel Schlesingers parcelhus fra 1966, der vandt vores store jubilæumskonkurrence Danmarks skønneste hjem. Fordi det simpelt hen bare ikke var til at komme udenom. Indrettet tro mod husets stil og fuld af familieliv. Af Stine F. Mathiasen. Foto Andreas Mikkel Hansen. Nr BO BEDRE 115

2 Historien om Danmarks skønneste hjem er en historie om ægte kærlighed. Arkitektparret Sofie Ladefoged og Mikkel Schlesinger forelskede sig pladask i huset, da de så det første gang, og de nærer nu en dyb kærlighed til det deres hjem. Og at te plan, zoneopdelingen, mulighederne i huset og så videre og så videre Før vi fandt det her hus, havde vi alle mulige planer. At vi kunne bo i hus i nogle år og så flytte ind til byen igen og så måske bygge eget hus, men nu er vi bare her. Det giver en ro at finde det sted, man hører til, og jeg føler mig virkelig hjemme her. Jeg glæder mig over det hver dag, og der er mange drømme om, hvordan vi kan bo i huset de det i det hele taget er et hus, som i den grad væk- næste mange mange år, siger Sofie Ladefoged. ker følelser, mærkede parret også, da de over- Og det er ikke kun selve huset, som parret er tog det fra de tidligere ejere. Den ældre mand og blevet vilde med. Det er også det rundt omkring. Sofie Ladefoged stod inde i husets soveværelse. For mig er det blevet et rigtigt hjem, fordi vi Da han rakte mig nøglen til huset, blinkede har fået et godt og nært fællesskab med naboer- han lige, og så faldt der to store tårer, som ramte ne. Vi har fundet glæden ved at være en del af et min hånd. Jeg kan stadig mærke det, siger Sofie parcelhuskvarter. Der er efterhånden en del små Ladefoged og krammer sin hånd der, hvor tårer- børn på vejen, og vi har nærmest et bofælles- ne landede. skab, hvor vi spiser ved hinanden, er til fødsels- Sofie Ladefoged, der er designkoordinator dage og næsten er blevet hinandens familie, ved Hay, og Mikkel Schlesinger, som arbejder siger Mikkel Schlesinger. ved det århusianske arkitektfirma CEBRA, ledte Huset ligger for enden af vejen i det klassiske faktisk slet ikke efter et hus, da de på nettet parcelhuskvarter i Brabrand, og det betyder, at snublede over det særlige parcelhus fra 1966 i den vilde natur er lige ude i baghaven og på den Brabrand. De ledte efter en brugt barnevogn. anden side af hækken, hvor et fredet naturom- Sofie Ladefoged var nemlig gravid med parrets råde breder sig. Da familien vågnede efter den første barn, Anna, men mens Mikkel ringede til første nat i huset, hvor de alle sammen havde barnevognsfolkene, forvildede Sofie sig ind på sovet på madrasser nede i stuen, kunne de ligge boligsiderne, og pludselig var det der. Hun gesti- under dynerne og kigge ud på et lille egern, der kulerede og pegede vildt, mens Mikkel stadig tal- var på morgenbesøg i haven. te i telefon, og de var ikke i tvivl om, at de måtte Så var man virkelig flyttet i hus. Naturen ud og se det hus. Og tiltrækningen var umiddel- betyder helt vildt meget. At man bare skal åbne bar. Men det unge par var også lidt skræmt. havelågen, så er man ude i den vilde natur. Og at Vi var helt vilde med huset, men det virkede vi nærmest har en skov i baghaven af store træ- også voldsomt. Det var jo kæmpestort og ligger i er, der skaber en helt særlig stemning inde i et helt klassisk parcelhuskvarter. Ville vi kunne huset også. Det er noget helt særligt, siger finde os til rette her? fortæller Mikkel Schlesinger. Mikkel Schlesinger. Vi var jo bare et kærestepar uden børn, som kom fra en lejlighed inde i Århus på 70 m². Vi var En rigtig familie Der er god plads til familiehygge i det store parcelhus. Her en rolig eftermiddagsstund med børnene Anna og Johannes, der er klar til at gå om bord i de hjemmebagte muffins. Sofie Ladefoged og Mikkel Schlesinger holder meget af, at deres hus er zoneopdelt i modsætning til de fleste nybyggede huse i dag. Husets værelser ligger i en afdeling for sig i forbindelse med den lange fordelingsgang, køkken og spisestue er midt i huset, og på to lavere niveauer ligger stuen og et lille bibliotek samt husets kælder med arbejdsværelse og opbevaringsrum. Vi har jo fået børn, mens vi har boet i dette hus, så det er det her, der er vores liv sammen. Det her er vores sted. Nu er vi en rigtig familie. jo ikke engang en familie endnu, supplerer Sofie. Så de sagde nej tak og kørte af sted til hver sit arbejde. Huset havde dog gjort noget ved dem begge, og Sofie Ladefoged kunne slet ikke bære tanken om, at andre end hun skulle bo i det hus. Mavefornemmelsen var for stærk, og senere på dagen ringede hun til Mikkel. Jeg har fortrudt. Det har jeg også, var Mikkels svar. Skov og egern i baghaven Og så kunne forelskelsen få frit løb og har nu udviklet sig til en ægte kærlighed. De lyder stadig her fem år efter det første møde med huset som et forelsket teenagepar, hvis man spørger, hvad det er med det hus, som de er så vilde med. De supplerer hinanden og kommer hele tiden i tanke om flere ting: Det er arkitekturen, de gedigne materialer, murene, der kører igennem både inde og ude, det er den lange skabsvæg i gangen, stuen, der åbner op mod haven, indgangspartiet, den tætte forbindelse med naturen, de forskud- Det gule parcelhus i Brabrand har efterhånden 45 år på bagen, men det får ikke arkitektparrets kærlighed til at blegne. Tværtimod. Jeg er lidt forfald-forskrækket, så jeg ville have ret svært ved at flytte ind i et helt nyt hus, hvor alt kun kan blive mere slidt og grimt, når man begynder at bruge det. Jeg kan godt lide patina og smukke gamle ting, der har en historie, men jeg bliver samtidig ærgerlig over de første ridser på nye ting. Vores hus er robust, og det kan tåle at blive brugt. Det betyder meget for mig, at jeg bor i et hus, hvor min datter kan lære at cykle i gangen, og vi kan holde en stor privatkoncert for 80 mennesker nede i stuen, fortæller Sofie Ladefoged. Og som en rigtig kærlighedshistorie ender denne også lykkeligt. For enden af vejen i parcelhuskvarteret lever i hvert fald en familie, der elsker deres hus, deres hjem. Vi har jo fået børn, mens vi har boet i dette hus, så det er det her, der er vores liv sammen. Det her er vores sted. Nu er vi en rigtig familie. Nr BO BEDRE 117

3 Jeg er lidt forfaldforskrækket, så jeg ville have det ret svært med at flytte ind i et helt nyt hus, hvor alt kun kan blive mere slidt og grimt, efterhånden som man bruger det. Vores hus er robust, og det kan tåle at blive brugt. Æstetikken er i orden hos arkitekterne Sofie Ladefoged og Mikkel Schlesinger. Her et smukt udsnit i stuen. Sofaen er fra Hay. Sofabordet designede Isam Noguchi for Vitra i 1944, den skulpturelle lampe hedder Octo 4200 og er fra finske Secto Design, mens den pink plaid er fra Hay. Skovbilledet på væggen skaber varme og forholder sig til naturen uden for vinduerne. Det er taget af Sofie Ladefogeds bror Simon Ladefoged, der er fotograf. Huset er meget i sig selv, som Sofie Ladefoged siger, så indretningen har ikke brug for at råbe så meget. Derfor har parret valgt få, men enkle møbler, der er tro mod husets stemningsfulde 60 er-stil. I stuen er hovedmøblet den store Mags-modulsofa fra Hay, hvor hele familien kan flyde her flyder Anna dog på gulvet i stedet... Ved siden af sofaen har Sofie Ladefoged skabt en fin udstilling med et par yndlingsaccessories i fine glasmontre, som hun har fra sit arbejde hos Hay. De mange niveauer gør huset spændende og hyggeligt. Det giver fx en særlig huleagtig fornemmelse, at man skal gå seks trin ned i stuen. 118 BO BEDRE Nr

4 Det lille bibliotek ligger for enden af stuen, og i dette rum fornemmer man virkelig husets dimensioner, da der her er fire meter til loftet. Stingraygyngestolen fra Fredericia Furniture udgør en hyggelig lille læseplads og viser parrets mod til at sætte nye møbler ind i det aldrende parcelhus. For mig er det virkelig blevet et rigtigt hjem, fordi vi har fået et godt og nært fællesskab med naboerne. Vi har virkelig fundet glæden ved at være en del af et parcelhuskvarter. Der er efterhånden en del små børn på vejen, og vi har nærmest et bofællesskab, hvor vi spiser hos hinanden, er til fødselsdage og næsten er blevet hinandens familie Fra stuen kan man både komme op og ned. Ned i det lille bibliotek og husets kælder og op til spisestuen, køkkenet og værelsesafdelingen. Her får Johannes hjælp af sin far til at forcere trapperne. Den indbyggede pejs bidrager til hyggen, og akvariet passer perfekt til husets stil. Man kunne nemt tro, at akvariet er en oprindellig del af huset, men i virkeligheden var der en blomsterkumme i hullet mellem pejs og vindue. Sofie Ladefoged og Mikkel Schlesinger ville dog gerne eliminere risikoen for farlige børnestyrt og fandt helt tilfældigt et akvarie, som passede 100 procent i målene. Ved vinduet står en lille Nobody-stol fra Hay. 2. En enkelt velplaceret klassiker får stor effekt i Sofie Ladefoged og Mikkel Schelsingers enkle indretning. Barcelona-stolens hvide læder står flot til den sorte trævæg. Klinkerne er en gammel parcelhus-kendning, som er bevaret. Køkkenet er udskiftet af de tidligere ejere til arkitektparrets store fortrydelse. De har planer om at få ført køkkenet tilbage, så det rammer husets 60 er-stil bedre. 3. En lille opstilling i stuens vindueskarm. Kristian Vedels fugle, designet i 1959, passer godt til husets stil. Lysestagerne hedder Lights og er fra Eno. derfor vandt de kr. til Montana Vinderen af Danmarks skønneste hjem derudover også gode løsninger til får førstepladsen, fordi det er lykkedes opbevaring. Samtidig har de formået Sofie Ladefoged og Mikkel Schlesinger med tidssvarende møbler og lamper at at skabe et moderne familiehus opdatere boligen til et dejligt hjem, hvad med dyb respekt for de mursten, enten man skal leve der som voksen boligen blev bygget af for 45 år eller barn. Parret har ud over retten siden. Respekten for kvalitet og til at kalde deres hjem for Danmarks udnyttelsen af de givne rammer er skønneste også vundet for bemærkelsesværdig, og familien har kr. design fra Montana. Nr BO BEDRE 121

5 I husets kælder har Sofie Ladefoged og Mikkel Schlesinger indrettet et rummeligt arbejdsværelse. Ved de to sammensatte borde fra Hay er der god plads til, at Sofie Ladefoged fx kan sy, og Mikkel Schlesinger kan fylde med sine store arkitekttegninger. Især Sofie Ladefoged holder meget af, at familien kan være hjemme allesammen på én gang uden nødvendigvis at sidde lårene af hinanden, som hun udtrykker det, og arbejdsværelset er et af de steder, hvor man kan trække sig lidt tilbage, men stadig være til rådighed for familien. Den fleksible lampe hedder 265 og er fra Flos, mens Mikkel Schlesinger har haft Hans J. Wegners The Chair i årevis I soveværelset ses et af husets charmerende træk og en af de ting, som Sofie Ladefoged og Mikkel Schlesinger faldt for i form af den gule mur, der kun er brudt af vinduespartiet og får én til at føle, at man nærmest står i gårdhaven. Sengen hedder Loop og er fra Hay, og natbordene er designet af Linde & Linde. 122 BO BEDRE Nr

6 orden og opbevaring Sofie Ladefoged har noget med orden og systematik. Og blandt andet også derfor er parcelhuset fra 1966 og hun et så perfekt match. I husets lange fordelingsgang er hele den ene langside en indbygget skabsvæg, som er bevaret helt fra husets tilblivelse. Væggen er sort, og det betyder, at man nærmest ikke ser skabsfunktionen, men bare ser en flot sort væg. Jeg er helt vild med den skabsvæg. Orden er vigtigt både funktionelt, æstetisk og mentalt. Vi holder orden ved at sørge for, at alting har en plads og ved at lægge tingene tilbage på den plads, når vi er færdige med dem. Vi har et veludviklet system af opbevaringskasser med opbevaringskasser indeni - og så har vi kun de ting, vi har brug for, siger Sofie Ladefoged. Også på Annas værelse ses talentet for orden. Her er en væg indrettet med små reolkasser fra Ilva, hvor hvide kasser holder styr på legetøj og andre gode sager. Anna er vild med sit værelse, og det forstår man egentlig godt. Hun bruger meget tid herinde, og her hygger hun sig i en lille tegnestund ved Nanna Ditzel-møblementet Trisserne med Louis Poulsen-pendel over. De farverige tæpper hedder Pinocchio og er fra Hay. Et kig ned ad den lange fordelingsgang, som ender nede i soveværelset og har adgang til børneværelserne. Den sorte side er én lang skabsvæg, der er bevaret fra husets tilblivelse, mens den hvide side fungerer som galleri for Sofie Ladefoged og Mikkel Schlesingers udvalgte billeder af blandede kunstnere heriblandt også datteren Anna. Den originale indmad i skabene i gangen er en charmerende detalje, der stadig fungerer perfekt og formår at holde orden. 124 BO BEDRE Nr