Korstogene og middelalder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Korstogene og middelalder"

Transkript

1 2015 Korstogene og middelalder DHO OPGAVE 1 HISTORIE NAVN OG EFTERNAVN KLASSE SILKEBORG GYMNASIUM Vejleder: Navn Efternavn Afleveringsdato:

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Magt i flere betydninger... 2 Fanatisme fremmer forståelsen... 4 Fra tro til korstog..5 Delkonklusion... 6 Hvorfor fandt korstogene sted?... 7 Konklusion... 8 Litteraturliste... 8 Side 1 af 9

3 Indledning Om vi vil det eller ej, så har korstogene sat sit præg på vores verden. Under korstogene mistede tusindvis af mennesker livet som følge af blodige kampe. Kristendommen blomstrede og falmede under korstogene. Handelsforbindelser blev oprettet, og befolkningsgrupper udvekslede kulturer. Men hvordan så baggrunden egentlig ud for korstogene? Hvorfor drog tusindvis af almindelige borgere og adelsfolk ud i krig og med hvilket formål? For at finde svar på disse spørgsmål vil jeg først og fremmest gøre rede for samfundets opbygning i middelalderen, hvor jeg vil inddrage feudalsystemet. Denne viden kommer til nytte, når jeg senere vil undersøge menneskesynet og religionens betydning i middelalderen, hvor jeg vil benytte kilderne: John af Salisburys værk om mennesket samt Pave Urban 2 s tale i Clermont i Til sidst vil jeg diskutere årsagerne til korstogene, og hvorvidt de var en succes eller ej. Magt i flere betydninger Under højmiddelalderen i Danmark fra var samfundet især præget af kirkens magt. Dette kunne bl.a. ses ved, at kirken ejede ikke mindre end 30% af den danske landbrugsjord, imedens de fik 1/10 af landbrugets produktion 1. Samtidig var det kirken, der bestemte, hvad der var rigtigt, og hvad der var forkert rent etisk. Hvis folket gjorde noget forkert, kunne kirken påpege deres opførsel, og de blev nødt til at betale aflad, hvis de ville have deres synder tilgivet. Det var kun kirkens mænd, der kunne forstå og dermed tolke biblen, som dengang hovedsageligt var skrevet på latin, hvilket gjorde dem i stand til at sætte linjerne for den kristne tro. Kirken benyttede ikke militær til at understrege dets magt 2. I stedet stod kirken for en række arrangementer, som den almene borger ønskede at være en del af. Disse arrangementer eller højtideligheder kunne fx være dåb, begravelse og bryllup 3. Kirken stod altså for mange af de centrale elementer i den almene borgers liv, hvilket skabte magt. Grundet, at kirken havde så meget jord og så mange indtægter, havde de selvfølgelig også en stor økonomi. Det var dog ikke 1 McGuire, Brian: interview om kirkens rolle: min.: 0:30-1:00. (Besøgt ) 2 McGuire, Brian: interview om kirkens rolle min.: 0:40-1:10. (Besøgt ) 3 McGuire, Brian: interview om kirkens rolle min.:1:00-2:20. (Besøgt ) Side 2 af 9

4 kirkens nederste folk, der nød godt af disse indtægter. Sognepræsterne havde lige til dagen, mens de øverst rangerende folk i kirken besad den største del af kagen 4. Frankrig var det første land i Europa til at udvikle feudalismen, selvom der er spor af feudalismen langt tilbage i tiden 5. Dengang var der ingen decideret stat, der kunne tage hånd om nogle af de mange opgaver, der forekom i samfundet. Derfor kom feudalsamfundet ind i billedet. Feudalsamfundet var kendetegnede ved et klassedelt samfund og ved den gensidige afhængighed og tillid, forskellige befolkningslag havde til hinanden. Det fungerede på den måde, at kongen lånte jorden ud til sit folk. Folket fik jorden som et len og blev samtidig en vasal - en lejer. Vasallerne måtte ikke selve eje selve jorden, men de dyrkede den blot og høstede afgrøderne. Selvom kongen havde en masse jord, ønskede han, at godsejerne, der i forvejen ejede en del jord, skulle hoppe med på vognen. Derfor fremlagde kongen et forslag om, at godsejernes bønder ikke behøvede at betale skat - han tilbød immunitet. Derved blev den samlede gevinst, som godsejerne fik, større. Til gengæld skulle godsejerne stille riddere klar til kamp for kongen, hvis dette blev nødvendigt 6. Hermed blev der dannet en pyramide, hvor man i toppen havde kongen og kirken, der til tider kæmpede om magten, i midten godsejerne og adlen og i bunden bønderne og købmændene samt tyende. Dette var et billede på det stærke hierarki, der forekom i samfundet. Samtidig skal man dog også have med, at dette samtidig skabte en stabilitet i samfundet. Godsejerne var altså en vigtig del af feudalsystemet. Et gods var først rigtigt et gods, hvis det indebar 250 tønder land. Her kan man samtidig opdele de feudale gods i henholdsvis domænejord og fæstejord. Domænejorden var herregårdens egen omkringliggende jord. Fæstejorden var en masse små gårde, hvor fæstebønderne arbejdede. Fæstebønderne skulle udover at passe deres egen gård også hjælpe til med domænejorden. Til gengæld fik fæsterne beskyttelse, hvilket kunne være livsnødvendigt 7. Arbejdet på gårdene var hårdt, og der var næsten ingen social mobilitet. Hvis man var født som bonde, blev man det som regel også gennem hele livet, hvilket gjorde livet meget ensformigt for bønderne. Redskaberne for disse bønder blev dog en smule forbedret under den industrielle revolution. Her begyndte man at benytte hjulplove, som var 4 McGuire, Brian: interview om kirken i middelalderen: 1:40-2:05. (Besøgt ) 5 Hansen, Lars Peter Visti Hansen (2004): side Nielsen, Niels Kayser (1988): side Nielsen, Niels Kayser (1988): side Side 3 af 9

5 blevet lavet til Nordens muld- og lerjord i modsætning til sydens svage plove. Disse hjulplove blev trukket af okser og hjalp fæsterne med deres arbejde. Samtidig blev vandmøller også en del af arbejdsredskaberne, hvilket igen hjalp fæsterne 8. Fanatisme fremmer forståelsen Selve menneskesynet i middelalderen giver stor indblik i, hvordan middelalderens samfund og kultur fungerede. Gud betød utrolig meget for det enkelte individ. Dette skriver den lærde engelske teolog John af Salisbury om i sit filosofiske værk fra tallet 9. Værket omhandler selve menneskets sjæl i forhold til Gud, og teksten er tydeligt farvet af en kristen tendens, hvilket hænger sammen med, at John of Salisburys senere hen bliver biskop og før var sekretær for en anden engelsk ærkebisp. Da kirken havde enorm indflydelse på, hvordan mennesket skulle forstå sig selv og sin plads i verden kan John af Salisburys kristne værk bruges som levn til at undersøge, hvilket menneskesyn, der prægede middelalderens kultur. John af Salisbury beskriver mennesket som en sjæl. Sjælen er udrustet med fornuft 10, men samtidig ejer mennesket ikke sjælen helt, da sjælen må dø uden Gud. 11. Uden Gud kan sjælen simpelthen ikke overleve i den barske verden. Sjælen bør lære og undre sig gennem hele livet: Lær, I elendige tingenes orden og love at kende. 12 Samtidig stiller John af Salisbury en række retoriske spørgsmål om, hvorfor mennesker er, som de er. Hvis man skal drage noget ud fra John af Salisburys tekst, er det selvfølgelig menneskets stærke tilknytning til Gud i middelalderen samt den fokus på synd og etik, mennesket havde. Det var vigtigt for befolkningen, uanset hvor du kom fra, at være på god fod med kirken og derved Gud. Almene borgere kunne ikke selv læse biblen, så det var i høj grad de kirkelige, der fortalte befolkningen om kristendommen, hvilket formentligt har givet et meget farvet billede af biblen og Gud. Som borger betalte man for afladsbreve, hvis man havde syndet, hvilket bare er et billede på det skræmmende syn, man havde af helvede Nielsen, Niels Kayser (1988): side John af Salisbury: Om mennesket (ca ) John af Salisbury: Om mennesket (ca ) John af Salisbury: Om mennesket (ca ) John af Salisbury: Om mennesket (ca ) Nielsen, Niels Kayser (1988): side ) Side 4 af 9

6 Fra tro til korstog Hvis man spørger sig selv om, hvorfor folk i alverden drog ud på korstog, skal vi have flere faktorer med. Her kunne man inddrage Pave Urban II s tale i Clermont i til at søge svar. Talen siges at have været startskuddet til det første korstog - dog uden at dette kunne være den eneste årsag. Pave Urbans II s tale er blevet gengivet af mange, men jeg har valgt at benytte Fulcher af Chartes udgave til min besvarelse. Fulcher af Chartes var til stede under selve talen og begav sig senere ud på det første korstog. Fulchers krøniker, der indeholder talen, menes at være skrevet mellem 1101 og altså et godt stykke tid efter den oprindelige tale i Der er tale om en førstehåndsberetning, da Fulcher selv er til stede under talen samtidig med, at kilden er præget af tendens, da Fulcher selv drager ud på et korstog grundet religiøse årsager og dermed må betragtes som en tilhænger af korstogene. Den kan således bruges som levn til at forstå sammenhængen mellem den kristne tro, den stærke kirke og interessen for korstogene. Pave Urban II modtog i 1095 et råb om hjælp fra kejseren af Byzans. Byzans var et kristent østromerske rige ledet af kejser Alexios Kommenos. Alexios rige var i fare grundet de mange muslimske tyrkere, der pressede på 15. Muslimerne besad stadig Jerusalem, der ikke havde været under kristent herredømme i utilgivelig lang tid. Pave Urban II, der havde en udmærket forhold til kejseren 16, tog denne besked til sig og begyndte at forhøre sig rundt omkring i Frankrig for at høre, om der var opbakning at hente hos kirkens folk til et korstog. Den 27. november 1095 holdt Pave Urban II så en tale, der skulle ændre verden. Selve hovedbuskabet med talen var at overbevise befolkningen om, at man som kristen havde pligt til at hjælpe ens brødre i Mellemøsten, som blev slagtet af muslimerne: I må komme jeres brødre i Østen til undsætning. 17 Pave Urban II fremstillede muslimerne som barberer, der har hærget kirkerne og plyndret Guds rige. 18 Og pavens tale må have virket, da flere af lytterne, inden talen endnu var afsluttet, begyndte at knæle og fremlægge deres troskab til selve ekspeditionen 19. Noget, der også fyldte en del i pavens tale, var løftet om syndernes forladelse for en given deltagelse i korstoget: Syndernes forladelse vil blive 14 Pave Urban 2 s tale i Clermont i Hansen, Lars Peter Visti (2004): side Hansen, Lars Peter Visti (2004): side Pave Urban 2 s tale i Clermont i Pave Urban 2 s tale i Clermont i Hansen, Lars Peter Visti (2004): side 47. Side 5 af 9

7 givet til dem, der drager afsted. 20 Hvis man medtænker, at dengang var det at opnå syndernes forladelse en stor triumf for enhver kristen. Her kunne man få renset hele sin sjæl og samtidig tjene Gud. Pave Urban II nævner også den vanære og bebrejdelse, man måtte forbinde med at blive hjemme fra korstogene, når alle ens landsmænd drog i krig for Gud. En sidste detalje, som Pave Urban II lagde vægt på, var rigdommene: De, der er fattige her vil blive rige dér. 21 De kristne, der drog afsted kunne altså forvente rigdomme, selvom de faktisk selv skulle spare sammen til denne dyre tur. Ifølge Fulchers beretning blev Pavens tale efterfølgende mødt med en mægtig form for begejstring, der satte rammerne for dette første korstog af mange. Fulchers tendentiøse begejstring korstogene har sandsynligvis givet ham lyst til at fremhæve denne del begivenheden og muligvis at overdrive begejstringen. Vi ved dog, at korstogene inspirerede mange til at tage af sted, og at korstogene fandt sted i flere og gentagende versioner efterfølgende, så opbakningen til Pavens idé må have været stor. En krønike beskrev den efterfølgende situation således: Waliserne forlod deres krybskytteri, skotterne deres vante lus, nordmændene deres svælgen i fisk og danskerne deres uophørlige druk, alle for at drage til Jerusalem. 22 Delkonklusion Mennesket kunne ifølge middelalderkirken ikke leve uden Gud, og var dybt påvirket af en stærk tilknytning til kirken i middelalderen, da man som menneske fuldt ud troede på Gud og ikke ønskede at blive udstødt af Kirken og dermed hele samfundet. Denne tro havde stor betydning for korstogene, da Pave Urban II åbnede den frodige og mægtige vej til Jerusalem via sin tale, hvor folk kunne tjene Gud ved at befri Jerusalem. Individet skulle hjælpe dets brødre i Østen og gøre sig pligt som en god kristen. Samtidig ville individet opnå tilgivelse for alle dets synder, mens de, der ikke tog afsted, ville blive udstillet som værende dårlige kristne. Udover dette, lovede Pave Urban II også rigdomme til dem, der begav sig ud på rejsen til landene, der flød i mælk og honning 23. Store dele af befolkningen var fuldkommen ekstatiske over denne mulighed, de blev givet, og sådan begyndte det første af ni korstog. 20 Pave Urban 2 s tale i Clermont i Pave Urban 2 s tale i Clermont i Hansen, Lars Peter Visti (2004): side Nielsen, Niels Kayser (1988): side 118. Side 6 af 9

8 Hvorfor fandt korstogene sted? Hvis man skal prøve at forklare årsagerne til korstogene, så fylder religionen selvfølgelig en stor del. Hvis man anvender et idealistisk historiesyn til at forklare årsagerne, så er det først og fremmest den udbredte kristne tro blandt store dele af den europæiske befolkning, der var drivkraft bag korstogene. Befolkningen blev efter Pave Urban II s tale fanatiske efter at udleve drømmen om at kæmpe for Gud. Selvfølgelig var det ikke kun Pave Urban IIs tale, der alene afgjorde, at befolkningen gik i krig. Det er her vigtigt at tage i betragtning, at samtiden var præget af en frygt for det ukendte, når man snakkede religion. Man betalte ikke afladsbreve for fornøjelsens skyld, men i frygt for, hvad der kunne ske med én, hvis man ikke betalte og ikke blev tilgivet. Troen var simpelthen anderledes, end den er i dag, og det kan være svært helt at sætte sig i befolkningens sted. Det var dog ikke kun religionen, kirken, paven og Gud, som fik tusinder af mennesker til at drage på korstog. Det materialistiske historiesyn kan her bringes på banen. Ved Pave Urban IIs tale blev folket lovet rigdomme, hvis de begav sig ud på korstogene. Levestandarden var i middelalderen ikke specielt god. Hvis man var født dårligt stillet, blev man ved med at være dårligt stillet helt indtil sin død. Den sociale mobilitet i feudalsamfundet var begrænset kun få bønder kunne via kirken få uddannelse og ændre deres skæbne som bønder. Det gav mange dårligt stillet et svært liv. Men med hjælp fra korstogene kunne de få en ny chance i livet og samtidig gøre deres pligt som kristne. Dog skal man have med, at folket formentligt ikke kun kæmpede for rigdom. Hvis man kun kæmpede for rigdomme, kunne man lige så godt blive hjemme, og man behøvede ikke at vandre flere tusinde kilometer, risikere at dø under angreb osv. 24 Når man snakker om, at befolkningen efter pavens tale drog på korstog, er der tale om et folkekorstog. De adelige spillede dog også en rolle. Men hvorfor skulle adelige borgere, der hverken var i nød eller lignende gå i krig? Gennem tallet voksede befolkningen, og der kom derfor også flere adelige. Men for at godserne ikke skulle ødelægges, blev arveretten ændret, så kun den ældste af sønnerne kunne eje godset. Resten af sønnerne måtte selv ud og prøve lykken med at finde ny jord. Her så en stor del af de adelige sønner via korstogene den glamøse mulighed for at drage i krig for og med Gud Nielsen, Niels Kayser (1988): side Nielsen, Niels Kayser (1988): side 116. Side 7 af 9

9 Hvis man skal se tilbage på korstogene og diskutere, om hvorvidt de var en succes eller ej, skal man have flere aspekter med. Hele formålet med det første korstog var at befri Østen og Jerusalem, mens man samtidig udbredte kristendommen. Det lykkedes at befri Jerusalem ved en sand massakre 26 - det blev dog senere generobret af muslimerne, og byen gik var en kampplads mellem kristne og muslimer gennem middelalderen. Noget som dog lykkedes for korsfarerne var handel. Korsfarerne skabte handelsforbindelser gennem handelsbyer i Italien, hvor de udvekslede varer. Disse varer var bl.a. forskellige krydderier, tekstiler og metaller. Udover forskellige varer lærte korsfarerne også en hel del om arkitektur og forskellige måder at slappe af på med hjælp fra bl.a. skak og guitarspil. De begyndte at lære om litteratur, filosofi og kunst, og der foregik generelt en kulturel udveksling 27. Dette fik efterfølgende folk til at ønske at rejse mere rundt omkring i verden. I forhold til kirkens mål om at konvertere den muslimske verden til kristendommen og målet om at erobre og fastholde Jerusalem lykkedes korstogene ikke på lang sigt, men de kulturelle udvekslinger og handelsforbindelser, der blev oprettet som følge af korstogene, må klart siges at være en succes. Konklusion Middelalderen var en tid, hvor kirken havde meget magt. Mennesket blev opfattet som dybt forbundet med Gud, hvorfor kirken var en vigtig del af det feudalsamfund, hvor hierarki, stabilitet og stændersamfund var nøgleord. Man var født ind i en rolle, og det var næsten umuligt at bryde ud fra sin rolle i samfundet. Pave Urban II formåede gennem sin tale i Clermont i 1095 at opildne den troende befolkning til at tage ned gennem Mellemøsten til Jerusalem for at befri deres kristne brødre, som blev angrebet af muslimerne. Turen ville betyde rigdomme, syndsforladelse og ikke mindst bare tilfredsheden i at tjene sin Gud for den enkelte. Store dele af befolkningen - rige som fattige - begav sig ud på rejsen, som skulle koste tusindvis af menneskeliv. Korstogene resulterede kortvarigt i, at Jerusalem blev korsfarernes territorium i ca. 200 år, før muslimerne formåede at tilbageerobre området i middelalderen. Udover kampen om Jerusalem førte korstogene flere gevinster med sig for korsfarerne, bl.a. et møde med forskellige kulturer, hvorfra de sugede viden med sig, som de bragte med hjem til Europa. Samtidig blev handelsforbindelser oprettet, hvilket skabte flere muligheder i Europa - muligheder vi kender i dag. 26 Hansen, Lars Peter Visti (2004): side Nielsen, Niels Kayser (1988): side Side 8 af 9

10 Litteraturliste Bekker- Nielsen, Tønnes & Nielsen, Niels Kayser, m.fl. (1988): Verdens Historie 1. fra Oldtid til Gjellerup og Gad. Hansen, Lars Peter Visti (2004): Korstogene Idé og Virkelighed, Systime. Marianne Toft (2015): historie - metode og teori i gymnasiet. Upubl. ved Silkeborg Gymnasium. McGuire, Brian: Interview om kirken i middelalderen: (besøgt ) Pave Urban 2: tale i Clermont i 1095, in: Frederiksen (1990): Middelalderens kulturmøde, Gyldendal. John af Salisbury (ca ): Om mennesket. (besøgt ) Side 9 af 9

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Gruppeopgave til bibeltime 1

Gruppeopgave til bibeltime 1 Gruppeopgave til bibeltime 1 Opgave 1: Johannes pegede på Jesus! Hvordan ser du ham? (individuel opgave) 1. Hvilke af nedenstående ord passer på dit billede af Jesus? Sæt en ring omkring de ord, som passer

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. 02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus

Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus ved skoleafslutninger i Skorup kirke skrevet af Brian Iversen Kejser Augustus (A) er i våbenhuset. Ærkeenglen Gabriel (G) står i koret

Læs mere

Læringsforløb KORSTOGENE

Læringsforløb KORSTOGENE Læringsforløb KORSTOGENE Den digitale Historiebog - Læringsforløb - Korstogene 2013 Meloni Forfatter: Rene Bank Larsen Redaktør: Henning Brinckmann DTP: Tore Lübeck Fotos: Thomas Meloni Rønn og istockphoto.com.

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Opgave 8: Elevoplæg om vinduesmosaik og korsfarermytologi i domkirken i Chartres

Opgave 8: Elevoplæg om vinduesmosaik og korsfarermytologi i domkirken i Chartres Opgave 8: Elevoplæg om vinduesmosaik og korsfarermytologi i domkirken i Chartres Domkirken i Chartes blev bygget mellem 1145 og 1212 og repræsenterer et arkitektonisk højdepunkt for den gotiske stil i

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen? 1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016 Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene Medfølelse som åndelig disciplin! Jeg indleder denne 2. sektion med lidt fra epilogen fra David Benners bog: At vandre sammen - og

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja!

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. oktober 2015 Kirkedag: 20.s.e.Trin/A Tekst: Matt 22,1-14 Salmer: SK: 291 * 416 * 175 * 475,1 * 589 LL: 291 * 612 * 416 * 175 * 475,1 * 589 Har I nogen

Læs mere

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores 6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 2,1-12

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 2,1-12 1 Helligtrekongers søndag I. Sct. Pauls kirke 6. januar 2013 kl. 10.00. Radiotransmission. Salmer: 749/434/138/136//362/439/111/356 Uddelingssalme: se ovenfor: 111 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af

Læs mere

Ikke vores, men Guds frugt!

Ikke vores, men Guds frugt! Ikke vores, men Guds frugt! Luk 14,1-11 Salmer: 16-448-13-54-439/476-731 Kollekt: Seidelin, s. 107 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, Herren

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Lørdag d. 2. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed. DDS 2

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

PÅ SPORET AF VIKINGERNE

PÅ SPORET AF VIKINGERNE RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du

Læs mere

Indledning til 17 20 åringers stævne i Thisted søndag d. 25. maj 1941

Indledning til 17 20 åringers stævne i Thisted søndag d. 25. maj 1941 1 Tale ved KFUM stævne i Thisted 1941 Af Aage Rosendal Nielsen Indledning til 17 20 åringers stævne i Thisted søndag d. 25. maj 1941 Emnet: Hvad får jeg ud af min Bibel? Bøn! Vi takker dig Gud vor Far,

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 Salmer: Vinderslev kl.9: 76-339/ 82-117 Hinge kl.10.30: 76-339- 77/ 82-87- 117 Tekst: Joh 3,25-36 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus

Læs mere

Kundskab vs. Kendskab

Kundskab vs. Kendskab Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At

Læs mere

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21 Prædiken til Pinsedag 15. maj 2016 Vestervang Kirke kl. 10.00 to dåb. V. Else Kruse Schleef Salmer: 290Ialsinglans 448v.1 3Fyldtafglæde 448v.4 6 331Uberørtafbyenstravlhed 291Dusomgårud 725Detdufterlysegrønt

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér?

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér? Prædiken til 2. påskedag 2014. Salme 16,5-11 - 1.Korinterbrev 15,12-20 - Johannesevangeliet 20,1-18 Er det mon sådan, at en sejr kan ligge gemt i nederlaget? Det har været temaet, som har klinget med i

Læs mere

Juniorark. Bibeltimer 2016 TEMA MED LINK TIL NT. Dette tilhører: danmarks folkekirkelige. soendagsskoler BIBELCAMPING 2016 JUNIORARK

Juniorark. Bibeltimer 2016 TEMA MED LINK TIL NT. Dette tilhører: danmarks folkekirkelige. soendagsskoler BIBELCAMPING 2016 JUNIORARK Juniorark G I P M A C L BIBE Bibeltimer 2016 TEMA KOG DAVID MED LIK TIL T Dette tilhører: danmarks folkekirkelige soendagsskoler Bibeltime 1 Fra fårehyrde til løftet om en kongestol David salves 1. Hvorfor

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive

Læs mere

Kom, sandheds Ånd, og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.

Kom, sandheds Ånd, og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9.FEBRUAR 2014 SIDSTE SØNDAG EFTER HELLIG TRE KONGER VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es.2,2-5; Kol.1,24d-28; Joh.12,23-33 Salmer: 402,601,580,476,59 Kom, sandheds Ånd,

Læs mere

Jer er en vinder -2. Guds fulde rustning retfærdighedens brynje

Jer er en vinder -2. Guds fulde rustning retfærdighedens brynje Jer er en vinder -2 Guds fulde rustning retfærdighedens brynje Mål: Målet med undervisningen er, at børnene må se værdien i retfærdighedens brynje. Retfærdighedens brynje beskytter hjertet fra forkerte

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 29-03-2015 Prædiken til Palmesøndag 2015Bording.docx. Prædiken til Palmesøndag 2015 Bording kl. 8,45. Tekst. Matt. 21,1-9.

Lindvig Osmundsen Side 1 29-03-2015 Prædiken til Palmesøndag 2015Bording.docx. Prædiken til Palmesøndag 2015 Bording kl. 8,45. Tekst. Matt. 21,1-9. Lindvig Osmundsen Side 1 29-03-2015 Prædiken til Palmesøndag 2015 Bording kl. 8,45. Tekst. Matt. 21,1-9. Opstandelsen og livet. Det er den overskrift vi har sat over påskeugen i år. Jesus er opstandelsen

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som

Læs mere

Bruger Side 1 24-01-2016 Prædiken til septuagesima søndag 2016. Tekst. Matt. 25,14-30.

Bruger Side 1 24-01-2016 Prædiken til septuagesima søndag 2016. Tekst. Matt. 25,14-30. Bruger Side 1 24-01-2016. Tekst. Matt. 25,14-30. Troen er en formue. Man kan stille sig det spørgsmål, hvad er den vigtigste ressource vi mennesker har til at klare livet med? Her vil vi nok måske først

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Fastelavns søndag II 2016 Strellev 9.00 745 46 696 164-217

Fastelavns søndag II 2016 Strellev 9.00 745 46 696 164-217 Vi har taget en masse bøger med i dag. Det er meget forskellige bøger. Der er bøger, som er brugs-bøger; det er umiddelbart indlysende, hvad funktionen af dem er. Andre er mere udfordrende for læseren,

Læs mere

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345 1 5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 16,13-26 Bøn. Lad os bede! Ånd over

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731.

19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. 19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. Når man skal tilegne sig noget. Når der sker noget i ens liv, så tilegner man sig det udfra den situation, som man er. Man

Læs mere

Peters udfrielse af fængslet

Peters udfrielse af fængslet Drama Peters udfrielse af fængslet Kan bruges som totalteater før eller efter tekstgennemgangen. Tekst: ApG 12,1-17 1. Forslag Roller: Peter (farvet lagen), to soldater (sorte affaldssække, evt. sværd),

Læs mere

21 s e Trin. 9.nov.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

21 s e Trin. 9.nov.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 21 s e Trin. 9.nov.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 7-308/ 591-599 Vinderslev kl.10.30: 7-500- 308/591-475- 599 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Læs mere

om Jesu liv, kærlighed og kirkekunst

om Jesu liv, kærlighed og kirkekunst Jesu liv, kærlighed og kirkekunst Lektion 5 Julie Sløk Viden om Jesu liv, kærlighed og kirkekunst Jesus blev født julenat. Det er derfor vi fejrer jul. Jesus er Guds søn. Han er sand Gud og sandt menneske.

Læs mere

livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn

livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn 15 livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn 1 »Vi vil leve i bøn«sådan lyder en af kerneværdierne i IMU, og derfor ønsker vi at sætte fokus på bøn. 15 livliner er en opfordring til at

Læs mere

MELLEM TVIVL OG TRO. Prædiken af Morten Munch 2 s i fasten / 16. marts 2014 Tekst: Mark 9,14-29

MELLEM TVIVL OG TRO. Prædiken af Morten Munch 2 s i fasten / 16. marts 2014 Tekst: Mark 9,14-29 Mark 9,14-29 s.1 Prædiken af Morten Munch 2 s i fasten / 16. marts 2014 Tekst: Mark 9,14-29 MELLEM TVIVL OG TRO Spændt ud mellem magt og afmagt Vi hører om en far, der desperat kommer for at få hjælp til

Læs mere

Fra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet

Fra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet Fra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet prædiken til 21. s. e. trin. I: Joh 4,46-53 den 25/10 2015 i Ølgod og Strellev kirker. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG

GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG Prædiken af Morten Munch 3 s e trin / 21. juni 2015 Tekst: Luk 15,1-10 Luk 15,1-10 s.1 GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG Den romerske filosof Seneca har en gang sagt, at sand glæde er en alvorlig sag. Glæde er

Læs mere

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække Salmer DDS 36: Befal du dine veje DDS 62: Jesus, det eneste DDS 508:

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

DET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE. Nytårsdag

DET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE. Nytårsdag DET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE Nytårsdag 2015 har været præget af de fremmede. Tusindvis af flygtninge fra Syrien, Libyen og Afghanistan har oversvømmet Europa. Det har skabt stor bekymring og uro

Læs mere

Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725. Genfødt

Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725. Genfødt Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725 Genfødt Vi har i dag set to små børn blive døbt. Ida og Noelle. De er nu, som det lød i ritualet

Læs mere

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen Lidt om troen Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: Lidt At være en kristen Om Frelse Dåb Helligånden Livet som kristen Evigheden Jesus kommer igen Himmelen Evigheden Gud og dig

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 10. april 2016 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 331:

Læs mere

Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298

Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298 1 Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298 Åbningshilsen Så kom vi ind i forårets første måned. 4. søndag i fasten, midt i fasten, halvvejs

Læs mere

Et godt valg -2. Daniel hører fra Gud

Et godt valg -2. Daniel hører fra Gud Et godt valg -2 Daniel hører fra Gud Mål: Børnene må indse, at de kan ændre situationer, når de tager sig tid til at søge Gud, lytte til ham og hører fra ham. Fremtiden ligger i Guds hænder, og han hjælper

Læs mere

Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20.

Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20. Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20. 1 En sædemand om foråret er en håbets figur noget af det mest livsbekræftende man vel kan se, også hvor vi, som nu om stunder møder ham i maskinens form. Sædemanden

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37 1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 25. august 2013 kl. 10.00. Salmer: 674/639/492,v.6/164//365/439/367/298 Uddelingssalme: se ovenfor: 367 Åbningshilsen Denne søndag er medmenneskets dag.

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Prædiken til Bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække

Prædiken til Bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Fredag d. 26. april 2013 kl. 10.00. Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud En spire voksed frem

Læs mere

Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at

Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at der i en by var et sted, hvor alle var lykkelige. Der

Læs mere