Rengøringskvalitet System til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet

Transkript

1 Dansk standard DS/INSTA udgave Rengøringskvalitet System til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet Cleaning quality System for establishing and assessing cleaning quality

2 DS/INSTA 800 København DS projekt: M ICS: Første del af denne publikations betegnelse er: DS/INSTA, hvilket betyder, at det er en fælles nordisk standard, der har status som dansk standard. Denne publikations overensstemmelse er: IDT med: INSTA 800:2010. DS-publikationen er på dansk. Denne publikation erstatter: DS/INSTA 800:2006. DS-publikationstyper Dansk Standard udgiver forskellige publikationstyper. Typen på denne publikation fremgår af forsiden. Der kan være tale om: Dansk standard standard, der er udarbejdet på nationalt niveau, eller som er baseret på et andet lands nationale standard, eller standard, der er udarbejdet på internationalt og/eller europæisk niveau, og som har fået status som dansk standard DS-information publikation, der er udarbejdet på nationalt niveau, og som ikke har opnået status som standard, eller publikation, der er udarbejdet på internationalt og/eller europæisk niveau, og som ikke har fået status som standard, fx en teknisk rapport, eller europæisk præstandard DS-håndbog samling af standarder, eventuelt suppleret med informativt materiale DS-hæfte publikation med informativt materiale Til disse publikationstyper kan endvidere udgives tillæg og rettelsesblade DS-publikationsform Publikationstyperne udgives i forskellig form som henholdsvis fuldtekstpublikation (publikationen er trykt i sin helhed) godkendelsesblad (publikationen leveres i kopi med et trykt DS-omslag) elektronisk (publikationen leveres på et elektronisk medie) DS-betegnelse Alle DS-publikationers betegnelse begynder med DS efterfulgt af et eller flere præfikser og et nr., fx DS 383, DS/EN 5414 osv. Hvis der efter nr. er angivet et A eller Cor, betyder det, enten at det er et tillæg eller et rettelsesblad til hovedstandarden, eller at det er indført i hovedstandarden. DS-betegnelse angives på forsiden. Overensstemmelse med anden publikation: Overensstemmelse kan enten være IDT, EQV, NEQ eller MOD IDT: Når publikationen er identisk med en given publikation. EQV: Når publikationen teknisk er i overensstemmelse med en given publikation, men præsentationen er ændret. NEQ: Når publikationen teknisk eller præsentationsmæssigt ikke er i overensstemmelse med en given standard, men udarbejdet på baggrund af denne. MOD: Når publikationen er modificeret i forhold til en given publikation.

3 Indholdsfortegnelse Side Forord... 4 Indledning Anvendelsesområde Normative referencer Termer og definitioner urenheder samlinger af urenheder tilgængelige steder (Tg) svært tilgængelige steder (Stg) objektgruppe inspektionsenhed (IE) kvalitetsprofil tilfredsstillende kvalitetsniveau (AQL) parti partistørrelse (N) stikprøvestørrelse (n) godkendelsestal (Ac) afvisningstal (Re) stikprøveplan aftale Principper og processer Hovedprincipper for visuel kontrol Beskrivelse af systemet baseret på visuel kontrol Systemets opbygning Vurdering af rengøringskvalitet Fremgangsmåde ved vurdering af rengøringskvalitet Fremgangsmåde og betingelser for kontrol Udførelse af kontrol Systemets anvendelse til kontrol af den opnåede rengøringskvalitet Krav til udformning af tilbagemeldinger til kunde Anneks A (normativt) Påberåbelse af overensstemmelse Anneks B (normativt) Nødvendige kompetencer til anvendelse af INSTA Anneks C (informativt) Anbefalinger vedrørende kontrol Anneks D (informativt) Måling med instrumenter D.0 Kontrol med måleinstrumenter D.1 Måling af støv på overflader D.2 Måling af hygiejniske forhold D.3 Måling af friktion D.4 Måling af glans D.5 Måling af statisk elektricitet D.6 Måling af overflademodstand (punkt-til-punkt-modstand) Anneks E (informativt) Kvalitetsprofiler Anneks F (informativt) Vurderingsskema Anneks G (informativt) Rapportskema til kontrol af rengøringskvalitet (da)

4 Forord Denne standard er udarbejdet i et samarbejde mellem repræsentanter for rengøringsselskaber, offentlige og private bygningsejere, arbejdsgiverorganisationer, forskningsinstitutter og fagforeninger i Danmark, Finland, Sverige og Norge. Interessen for at udarbejde en fælles nordisk standard for et system til at beskrive og vurdere rengøringskvalitet opstod, efter at den europæiske standardiseringskomité CEN/TC 328, Standard Measurement System for Cleaning Performance, besluttede at udarbejde en rammestandard. Sammenlignet med den tidligere udgave af standarden omfatter de væsentligste ændringer i denne tredje udgave: Vejledning om, hvordan rengøringskvaliteten kontrolleres straks efter endt rengøring (pkt samt anneks C). Vejledning om, hvordan rengøringskvaliteten kontrolleres i rum med arealer over 100 m², som ikke kan deles op i mindre, naturlige enheder (pkt ). En ny og mere fleksibel statistisk metode til gennemførelse af kontrollerne (pkt ). Muligheden for at anvende standarden som grundlag for certificering (anneks A og B). Forbedrede registreringsskemaer. Denne standard er ens i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. I tilfælde af uoverensstemmelser med hensyn til fortolkning af oversættelser af standarden til andre sprog end engelsk skal den engelske version være den gældende. Indledning Denne standard beskriver et system til fastlæggelse og vurdering af rengøringskvalitet. Denne standard angiver et fælles rengøringssprog. Det letter samarbejdet og kommunikationen mellem aktørerne på rengøringsområdet. Dermed mindskes risikoen for misforståelser. Standarden giver mulighed for entydig dokumentation af det på forhånd fastlagte kvalitetsniveau. Standarden giver leverandøren mulighed for at kontrollere, at det aftalte kvalitetsniveau er nået. Standarden giver medarbejderen mulighed for at kontrollere eget arbejde efter fastlagte kvalitetsprofiler. Dermed får medarbejderen gennem standarden større mulighed for at vurdere sin egen arbejdsindsats. Standarden giver kunden mulighed for entydigt at specificere sine kvalitetskrav. Standarden giver mulighed for at informere brugerne af lokalerne og faciliteterne om, hvilken rengøringskvalitet de kan forvente. Standarden indeholder objektive målekriterier, så der ikke er tvivl om, hvilken kvalitet der er valgt. Standarden gør det lettere for kunden at foretage sammenligninger af tilbud, hvilket gør det lettere for leverandøren at udforme tilbud, fordi kvalitetskravene er defineret entydigt. I forbindelse med bestilling af eller tilbud om rengøringsydelser kan denne standard bruges i sammenhæng med INSTA 810, Krav og anbefalinger til udbud af rengøringsopgaver. 4 (da)

5 1 Anvendelsesområde Denne standard beskriver et system til fastlæggelse og vurdering af rengøringskvalitet. Standarden bygger på overordnede krav fastsat i EN 13549:2001. Standarden beskriver to hovedprincipper: visuel kontrol, se pkt. 4, og kontrol med måleinstrumenter (instrumentelle målemetoder), se anneks D. For et konkret rengøringsarbejde kan det være aktuelt at benytte det ene eller det andet princip eller begge. Enkelte af de instrumentelle målemetoder vil være et supplement for specielle typer lokaler inden for fx elektronik, lægemiddelfremstilling, levnedsmiddelfremstilling, laboratorier m.m., hvor kunden stiller særlige kvalitetskrav, eller hvor der er lovkrav, der skal overholdes. Indeklimaet påvirkes i særlig grad af støv. For at opnå et acceptabelt indeklima kan det være aktuelt at opstille særlige krav til støv. Dette kan bedst gøres ved at anvende støvmålinger. Kunden kan definere støvmålinger som beskrevet i anneks D.1 alene eller som et supplement til den visuelle kontrol. Kunden skal definere, hvornår målingen skal foretages, og hvilket støvniveau der accepteres i henhold til tabel D.1. Systemet kan anvendes på flere forskellige måder: som kontrol af den opnåede rengøringskvalitet til vurdering af belastning og/eller genbesmudsning som udfaldskrav i forbindelse med at udføre, bestille og/eller udbyde en rengøringsydelse, se INSTA 810, Krav og anbefalinger til udbud af rengøringsopgaver til vurdering af den rengøringsaktivitet, der er nødvendig for at opnå et givet kvalitetsniveau som konstatering af det opnåede kvalitetsniveau i forhold til rengøringsaktiviteten. Denne standard beskriver udelukkende systemets anvendelse til at fastlægge en ønsket kvalitet samt til at kontrollere den opnåede rengøringskvalitet. Standarden kan anvendes i alle typer bygninger og lokaliteter, fx alle typer lokaler i kontorbygninger, sygehuse, skoler, børnehaver, indkøbscentre, butikslokaler, produktionslokaler, skibe, busser, tog, fly, hoteller og serveringssteder uafhængigt af hvilke rengøringsmetoder, hvilken frekvens eller hvilket system der anvendes. Standarden beskriver det resultat, som er opnået umiddelbart efter udført rengøring. NOTE Standarden omfatter ikke måling og kontrol af rengøringsrelaterede serviceopgaver såsom opfyldning af toiletartikler, tømning af papirkurve, genbrugshåndtering etc. Hvis disse opgaver skal udføres, skal det fremgå af rengøringsaftalen, herunder det anvendte system til fastlæggelse og bedømmelse af kvaliteten af denne del af ydelserne. 5 (da)

6 2 Normative referencer I denne standard henvises der til følgende standarder: INSTA 810:2010, Requirements and recommendations for the provision of cleaning services EN 13549:2001, Cleaning services Basic requirements and recommendations for quality measuring systems ISO :1999, Sampling procedures for inspection by attributes Part 1: Sampling schemes indexed by acceptable quality limit (AQL) for lot-by-lot inspection EN ISO/IEC 17021:2006, Conformity assessment Requirements for bodies providing audit and certification of management systems EN ISO/IEC 17024:2003, Conformity assessment General requirements for bodies operating certification of persons DSF : 2010, Infection control in the health care sector Requirements for cleaning 1). 1) Dette forslag til standard forventes at blive udgivet som standard tidligt i (da)

7 3 Termer og definitioner I denne standard gælder følgende definitioner: 3.1 urenheder affald <rengøring> urenheder, der kan samles op EKSEMPLER Papirstumper, blade og cigaretskod. NOTE I standarden behandles "affald" og "løst snavs" samlet som én urenhedstype, se løst snavs mindre partikler, som ikke let kan hvirvles op EKSEMPLER Grus, sand, jord, aske, fibre, hår, spindelvæv, insekter og krummer. NOTE I standarden behandles "affald" og "løst snavs" samlet som én urenhedstype, se støv fine, mindre partikler, der kan danne et lag på objektoverfladen, og som kan hvirvles op pletter tørre fastsiddende eller våde urenheder, som ikke skyldes skader eller manglende bygningsmæssig vedligeholdelse EKSEMPLER Enhver form for spild (blod, sekret, ekskreter, kaffe, sodavand, olie m.m.), skjolder, rande, nedtrådt tyggegummi, streger, skridmærker og fingermærker fladesnavs tørre, fastsiddende eller våde urenheder på ikke-afgrænsede områder af en flade, som ikke skyldes skader eller manglende vedligeholdelse EKSEMPLER Ophobede eller nedtrådte urenheder, kalk- og rustbelægninger, fedtfilm, pleje- eller rengøringsmiddel og -vand, nikotin, skrid- og fingermærker i større omfang samt ujævnheder i overfladebelægninger. NOTE Spild eller støv er ikke fladesnavs. Større forekomster af spild tælles altid som samlinger af pletter. Ophobet kalk og rust er altid fladesnavs. 3.2 samlinger af urenheder forekomster af samme urenhedstype inden for afgrænsede områder på 0,5 m 0,5 m på en objektgruppe NOTE 1 Såfremt der er tale om urenheder af samme urenhedstype på et større areal på et enkelt objekt, skal urenhederne tælles som en samling pr. 0,5 0,5 m på objektet. EKSEMPLER Støv eller spild på en overflade. NOTE 2 Urenheder på lange smalle flader, der udgør en naturlig enhed, fx skal fodlister regnes som én samling dog må længde bredde maksimalt udgøre 0,25 m² (fx 1 cm x 25 m eller 10 cm x 2,5 m). 7 (da)

8 3.3 tilgængelige steder (Tg) umiddelbart frie flader uanset størrelse 3.4 svært tilgængelige steder (Stg) steder, der ikke er umiddelbart frie NOTE Se tabel 1 i objektgruppe gruppe af forskellige rengøringsoverflader NOTE Se tabel 2 i inspektionsenhed (IE) lokale eller del af et lokale med en størrelse til og med 100 m² NOTE Lokaler større end 100 m² opdeles i mindre inspektionsenheder, se kvalitetsprofil den aftalte kvalitet for en givet inspektionsenhed NOTE Se 5.1 for de to urenhedsgrupper i hver af de fire objektgrupper. 3.8 tilfredsstillende kvalitetsniveau (AQL) kvalitetsniveau i forbindelse med stikprøvekontrol, som er grænsen for et tilfredsstillende procesgennemsnit NOTE AQL angiver det acceptable kvalitetsniveau, defineret som den nedre grænse for, hvilken kvalitet rengøringsydelsen skal have for at kunne godkendes. AQL 4 % betyder, at det er acceptabelt, hvis maksimalt 4 ud af 100 inspektionsenheder i en tilfældigt udvalgt stikprøve i gennemsnit ikke opfylder den aftalte kvalitetsprofil. 3.9 parti en samling inspektionsenheder eller undergrupper af inspektionsenheder, som er omfattet af aftalen NOTE Et parti kan bestå af alle inspektionsenhederne i aftalen eller dele af aftalen inddelt i undergrupper, dvs. bygninger, gulve, kvalitetsprofiler, lokaletyper osv partistørrelse (N) antal inspektionsenheder (lokaler eller dele af et lokale) i et parti 3.11 stikprøvestørrelse (n) det antal inspektionsenheder (lokaler eller dele af et lokale) fra et parti, der skal kontrolleres 8 (da)

9 3.12 godkendelsestal (Ac) det størst tilladte antal afvigende enheder, dvs. antal inspektionsenheder, der tillades ikke at overholde den aftalte kvalitetsprofil EKSEMPEL Hvis der skal kontrolleres 13 lokaler og Ac = 1, så må der kun være ét af de kontrollerede lokaler, der ikke består kontrollen, for at den samlede stikprøvekontrol er bestået afvisningstal (Re) det mindste antal afvigende inspektionsenheder i stikprøven, som vil føre til afvisning af stikprøven 3.14 stikprøveplan en specifik plan, der angiver antallet af inspektionsenheder i et parti, som skal kontrolleres (stikprøvestørrelse) og de tilknyttede kriterier for fastlæggelse af godkendelse af partiet (godkendelses- og afvisningstal) 3.15 aftale aftale i såvel privat som offentligt regi, der indgås mellem udbyder (kunde) og leverandør, om rengøring og eventuelle rengøringsrelaterede serviceopgaver 9 (da)

10 4 Principper og processer 4.1 Hovedprincipper for visuel kontrol Standarden bygger på følgende hovedprincipper: Beskrivelse af 6 forskellige kvalitetsniveauer, hvor niveau 0 er det laveste kvalitetsniveau og niveau 5 det højeste. Inddeling i 4 objektgrupper: inventar, vægge, gulve og lofter. Beskrivelse af kvalitetsprofiler med op til 8 kvalitetskrav og eventuelle tillægskrav. Inddeling i 4 urenhedstyper: affald og løst snavs, støv, pletter og fladesnavs. Urenhederne grupperes i 2 urenhedsgrupper: 1. affald, løst snavs, støv og pletter og 2. fladesnavs. Urenhedsgrupperne vurderes på tilgængelige (Tg) og svært tilgængelige (Stg) steder. Lokalestørrelser bestemmer det tilladte antal urenheder, 4 størrelser (lokaler til og med 15 m², større end 15 m², til og med 35 m², større end 35 m², til og med 60 m² og større end 60 m² til og med 100 m²). Kontrol efter rengøring, inden lokalet tages i brug. Ved kontrol registreres forekomst af urenheder for hver af de 4 objektgrupper. Rengøringen af et lokale godkendes, hvis mængden af urenheder på hver objektgruppe er mindre end eller lig med det tal, som tillades for det respektive kvalitetsniveau. NOTE Hvert kvalitetsniveau defineres ved et antal tilladte urenheder, som må findes inden for de respektive objektgrupper efter udført rengøring. Der tages hensyn til, om urenhederne findes på et tilgængeligt eller et svært tilgængeligt sted. Kunden vælger den kvalitetsprofil, som passer til det respektive lokale se følgende processkema 1. Kontrollen skal udføres mindst en gang i kvartalet i form af stikprøvekontrol se følgende processkema 2. Resultaterne af kontrollerne skal altid dokumenteres og oplyses til kunden. Et eksempel på en blanket er vist i anneks G. 10 (da)

11 Angiv omfang i forhold til lokalerne og rengøringsobjektet Opdel lokalerne i grupper med samme kvalitetskrav, se Specificer kvalitetskrav kvalitetsprofiler tillægskrav, hvis det er relevant instrumental måling, hvis det er relevant Specificer, hvor ofte kvalitetskravene skal opfyldes for hvert enkelt lokale Specificer hyppigheden af kvalitetskontrol Specificer, hvem der skal udføre kontrollen AFTALE Processkema 1 Specificer kvalitetskravene Kvalitetsprofiler og andre krav 11 (da)

12 AFTALE Specificer kontroltidspunktet: dato og tidspunkt Ny normal kontrol (i overensstemmelse med aftalen) Tabel 5 Tabel 4 Kvalitetsprofiler Ja Enkelt stikprøveplan Godkendt? Specificer omfanget af kontrollen og partistørrelsen (N) Specificer stikprøveplanen (enkelt/dobbelt), stikprøvestørrelsen (n), godkendelsestallet (Ac) og afvisningstallet (Re) Gennemfør en visuel kontrol, og registrer samlinger af urenhedsgrupper pr. objektgruppe Registrer det opnåede kvalitetsniveau for de to urenhedsgrupper for hver objektgruppe Registrer resultatet for hver inspektionsenhed (godkendt/ikke godkendt) Nej Dobbelt stikprøveplan 1. kontrol godkendt? Ja Vurderingsskema (anneks B) Nej Udfør yderligere kontrol ved anvendelse af samme fremgangsmåde. Hvis resultatet ikke kan godkendes: tiltag i henhold til aftale Gennemfør korrigerende handlinger til forbedring af kvaliteten, og udfør yderligere kontrol inden for en måned Nej 2. kontrol godkendt? Ja Processkema 2 Bedømmelse af opnået rengøringskvalitet 12 (da)

13 5 Beskrivelse af systemet baseret på visuel kontrol 5.1 Systemets opbygning Systemet bygger på en beskrivelse af seks forskellige kvalitetsniveauer, der hver er defineret ved en række udfaldskrav. Udfaldskravene udtrykker den mængde af urenheder, der må forefindes efter endt rengøring på såvel tilgængelige (Tg) som svært tilgængelige steder (Stg) (se tabel 1) inden for de 4 forskellige objektgrupper (se tabel 2). Tabel 1 Svært tilgængelige steder (Stg) Eksempler Vandrette flader, hvor de tilgængelige flader er mindre end 20 cm x 30 cm (ca. A4-størrelse eller tilsvarende areal) Steder, som har uhensigtsmæssig placering af inventar eller høj møbleringsgrad Flader, hvor højden er over 180 cm (arbejde, der foregår med armene i eller over skulderhøjde, steder, der kræver, at rengøringspersonalet står på noget) Steder, hvor arbejdet udføres med mere end 1 meters afstand fra kroppen, eller arbejde med ryggen foroverbøjet og vredet Steder, hvor arbejdet uanset metode ikke kan udføres uden at bøje mere end 90 i knæ- og hofteled Lofter NOTE 1 De angivne afstande, mål, bøjninger og vinkler er ikke fastsat på et ergonomisk grundlag. NOTE 2 Ben og hjul på borde, stole, stande og senge er altid svært tilgængelige steder (Stg). Objektgruppe Inventar Vægge Gulve Lofter Tabel 2 Objektgrupper Eksempler Borde, stole, papirkurve, lamper, herunder nedhængte loftslamper, sanitet, hvidevarer, lamelgardiner, persienner, radiatorer, tavler og kridtrender, flytbare skillevægge, reoler, skabe, billeder, løse spejle og vindueskarme Vægflader, rør på vægge, døre (inkl. sparkeflader), internt glas/indvendige glasvægge, dørkarme, vinduesrammer, elkontakter, ventilationsriste, væglamper, lister, rækværk, gelændere, håndtag, paneler og radiatorkabinetter Gulvflader, gulvriste, konvektorgrave, dørtrin og trapper, både lodrette og vandrette flader Loftsplader, lyskasser og rammer i loftsvinduer, bjælker, udvendig del af ventilationskanaler, rør under lofter, spær, loftsriste, lemme og lamper i/på loft og undersiden af indvendige trapper Urenhedsgrupper Urenhederne inddeles i to urenhedsgrupper og 4 forskellige urenhedstyper: Gruppe 1: Affald og løst snavs Støv Pletter (våde og tørre). 13 (da)

14 Gruppe 2: Fladesnavs (vådt og tørt) Opdeling på inspektionsenheder Rengøringsområdet opdeles i inspektionsenheder som følger: Lokaler til og med 15 m² Lokaler større end 15 m², til og med 35 m² Lokaler større end 35 m², til og med 60 m² Lokaler større end 60 m², til og med 100 m². Et lokale kan opdeles i flere separate inspektionsenheder, hvis de enkelte inspektionsenheder udgør en naturlig enhed. Fx kan hvert enkelt toilet i større sanitære rum udgøre en inspektionsenhed. Lokaler på mere end 100 m² opdeles i mindre inspektionsenheder. Opdelingen foretages ved at opdele lokalet i lige store enheder så store som muligt indtil hele lokalet er omfattet af opdelingen. NOTE 1 Nye inspektionsenheder, der opstår som følge af en opdeling af store lokaler (over 100 m²) eller andre lokaler (fx sanitære rum opdelt i toiletter/skabe) i to eller flere separate inspektionsenheder, skal have en unik identitet. De nye inspektionsenheder tilføjes til partiet på en sådan måde, at de kan udvælges til kontrol. NOTE 2 Store lokaler, der ikke kan inddeles i mindre, naturlige enheder (fx gulvet i en sportshal), kan opdeles i et antal mindre, teoretiske inspektionsenheder (så store som muligt og op til 100 m²), som hver gives en unik identitet. Hvis én eller flere af disse inspektionsenheder udvælges til kontrol, kontrolleres hele området. Før vurdering af resultatet skal antallet af forekomster af urenheder i gruppe 1 deles med antallet af teoretiske inspektionsenheder. Dette gennemsnitlige antal forekomster pr. inspektionsenhed skal anvendes til vurdering af overensstemmelse med kravene (det tilladte antal samlinger af urenheder i henhold til kvalitetsniveauet angivet i tabel 4). Se eksempel 1 og 2. For at undgå uacceptable lokale forekomster af urenheder i gruppe 2, anbefales det også at specificere særlige krav for urenhedsgruppe 2, se eksempel 3. EKSEMPEL 1 En sportshal med et gulvareal på 520 m² kan deles op i 6 teoretiske inspektionsenheder med hver et areal på 86,67 m². Kvalitetsniveauet for gulvet er niveau 3, hele området er tilgængeligt, og en enkelt inspektionsplan skal anvendes ved kontrol. Partistørrelsen er 6. I henhold til tabel 5 skal 5 inspektionsenheder udvælges til kontrol. Ved inspektion af hele gulvarealet registreres et samlet antal på 60 forekomster af urenheder i gruppe 1. Det gennemsnitlige antal forekomster er 60/6=10. Alle 5 inspektionsenheder godkendes (se tabel 4), og resultatet af inspektionen for dette parti "godkendes (forudsat at resultatet for urenhedsgruppe 2 også godkendes ). EKSEMPEL 2 Et sportscenter med to gulve ét areal på 520 m² og ét på 750 m². Det mindste kan deles op i 6 teoretiske inspektionsenheder med individuelle arealer på 86,67 m², og det største areal kan deles op i 8 teoretiske inspektionsenheder med et areal på 93,75 m². Kvalitetsniveauet for gulvet er niveau 3, hele området er tilgængeligt, og en enkelt inspektionsplan skal anvendes ved kontrol. Partistørrelsen er 6+8=14. I henhold til tabel 5 skal 5 inspektionsenheder udvælges til kontrol. 3 inspektionsenheder udvælges fra den mindste sportshal, og 2 fra den største. Ved kontrol af det samlede gulvareal registreres et samlet antal på 60 forekomster af urenheder i gruppe 1 i den mindste sportshal, og et samlet antal forekomster på 100 i den største sporthal. Gennemsnitligt antal forekomster er 60/6=10 i den mindste hal og 100/8=12,5, rundet op til 13, i den største hal. Alle 3 inspektionsenheder i den mindste hal godkendes, men de 2 inspektionsenheder fra den største godkendes ikke" (se tabel 4). I henhold til tabel 5 er godkendelsestallet 1, og afvisningstallet 2. Det samlede resultat af kontrollen for dette parti er "ikke godkendt". EKSEMPEL 3 Kvalitetsniveau for urenhedsgruppe 2 på sportsarealer skal være niveau 4. Kravet er opfyldt, hvis procentdelen af urenheder i gruppe 2 er lig med eller mindre end 10 % på et vilkårligt område af gulvet med en størrelse på op til 10x10 m Kvalitetsniveauer Kvalitetsniveauerne er udtryk for den rengøringskvalitet, som kunderne ønsker at opleve visuelt. De 6 niveauer er beskrevet i tabel (da)

15 Tabel 3 Kvalitetsniveauer Kvalitetsniveau Beskrivelse 0 Antallet af samlinger af urenheder er højere end anførte urenheder i niveau , 3, 4, 5 Urenhedsgruppe 1: Samlinger af urenheder må kunne konstateres i ubegrænsede mængder på svært tilgængelige steder (Stg). På tilgængelige steder må der konstateres op til X samlinger af urenheder. Urenhedsgruppe 2: Fladesnavs op til X %. Urenhedsgruppe 1: Op til X samlinger af urenheder må konstateres på svært tilgængelige steder (Stg). På tilgængelige steder må der konstateres op til X samlinger af urenheder. Urenhedsgruppe 2: Fladesnavs op til X %. X = antal tilladte samlinger af urenheder respektive fladesnavs inden for samme objektgruppe. Se tabel 4. Kvalitetsniveauet fastsættes på objektniveau. Inden for urenhedsgruppe 1 (affald og løst snavs, støv og pletter) angives antallet af tilladte samlinger af urenheder inden for det respektive kvalitetsniveau. Inden for urenhedsgruppe 2 angives fladesnavs som en procentdel af den tilladte samling af urenheder på den rengørbare flade inden for de respektive objektgrupper. Tabel 4 angiver for hvert kvalitetsniveau og hver objektgruppe det højeste antal samlinger af urenheder (affald og løst snavs, støv og pletter) samt den højest tilladte procentdel af fladesnavs. Antallet af samlinger af urenheder for de forskellige kvalitetsniveauer betragtes i relation til størrelsen af inspektionsenheden. Kvalitetsniveau Tabel 4 Kvalitetsniveauer Tilladt samling af urenheder Lokaler (IE) til og med 15 m² 5 Tg: 1 Stg: 1 4 Tg: 2 Stg: 3 3 Tg: 5 Stg: 6 2 Tg: 7 Stg: 8 1 Tg: 10 Stg: ubg Urenhedsgruppe 1 Urenhedsgruppe 2 Lokaler (IE) > 15 til og med 35 m² Tg: 1 Stg: 2 Tg: 3 Stg: 5 Tg: 6 Stg: 8 Tg: 8 Stg: 10 Tg: 12 Stg: ubg Lokaler (IE) > 35 til og med 60 m² Tg: 2 Stg: 4 Tg: 5 Stg: 6 Tg: 9 Stg: 12 Tg: 13 Stg: 15 Tg: 18 Stg: ubg Lokaler (IE) > 60 til og med 100 m² Tg: 4 Stg: 6 Tg: 7 Stg: 8 Tg: 12 Stg: 18 Tg: 18 Stg: 20 Tg: 24 Stg: ubg Lokaler (IE) fra 0 til 100 m² Tg: 0 % Stg: 0 % Tg: 10 % Stg: 10 % Tg: 25 % Stg: 25 % Tg: 50 % Stg: 50 % Tg: 75 % Stg: 75 % 0 > Niveau 1 > Niveau 1 > Niveau 1 > Niveau 1 > Niveau 1 ubg: Ubegrænset Tg: Tilgængelige steder Stg: Svært tilgængelige steder IE: Inspektionsenhed 15 (da)

16 5.1.4 Tillægskrav Tillægskrav kan anvendes til at opstille specielle krav til forekomsten af enkelte snavstyper. EKSEMPEL 1 Ingen forekomster af støv på inventar og lofter i rum med høje krav til godt indemiljø. EKSEMPEL 2 Ingen forekomster af rester efter kropsvæsker i sanitære rum, operationsstuer og andre steder med høje hygiejnekrav Kvalitetsprofil De enkelte typer lokaler beskrives med en kvalitetsprofil, som består af maksimalt otte kvalitetskrav (krav til maksimumniveauer for to urenhedsgrupper af snavstyper på fire objektgrupper) samt eventuelle tillægskrav, se (da)

17 6 Vurdering af rengøringskvalitet 6.1 Fremgangsmåde ved vurdering af rengøringskvalitet Rengøringskvaliteten skal vurderes på grundlag af data indsamlet ved kontroller udført i henhold til pkt Vurdering af urenheder i gruppe 1 Ved vurderingen foretages en optælling af antal samlinger af urenheder inden for de forskellige snavstyper på såvel tilgængelige som svært tilgængelige steder på de forskellige objektgrupper. Antal samlinger af urenheder inden for grupperne affald og løst snavs, støv og pletter slås sammen, før resultaterne sammenlignes med kravene til kvalitetsniveauet. Kvalitetsniveauet er opnået, når det totale antal samlinger af urenheder pr. objektgruppe er mindre end eller lig med antallet af tilladte samlinger af urenheder for det aftalte niveau og størrelsen af inspektionsenheden. Se tabel 4. Hvis kravene til niveauet overskrides på enten tilgængelige eller svært tilgængelige steder, falder resultatet til det niveau, hvor begge kravene indfries Vurdering af urenheder i gruppe 2 Ved vurderingen foretages et overslag over, hvor stor en andel i % af objektgruppens rengørbare overflade som er dækket af urenheder. Kvalitetsniveauet er opnået, når procentandelen af fladesnavs på objektgruppen er mindre end eller lig med procentandelen angivet for niveauet i tabel 4. Hvis kravene til niveauet overskrides på enten tilgængelige eller svært tilgængelige steder, falder resultatet til det niveau, hvor begge kravene indfries Vurdering af inspektionsenheden Kvalitetsvurderingen foretages på lokaleniveau, og en inspektionsenhed godkendes eller afvises på baggrund af en sammenligning af det opnåede kvalitetsniveau i forhold til kvalitetsprofilen. Lokalet godkendes, når de fastlagte kvalitetsniveauer for alle objektgrupperne og eventuelle tillægskrav (se 5.1.4) er opnået Vurdering af stikprøven Vurderingen skal foretages, når alle inspektionsenhederne i stikprøven (n) er blevet kontrolleret. Stikprøven godkendes, hvis antallet af afviste inspektionsenheder i stikprøven er mindre end eller lig med godkendelsestallet. Se og (da)

18 7 Fremgangsmåde og betingelser for kontrol 7.1 Udførelse af kontrol Visuel kontrol ved at gå rundt Kontrol foretages visuelt ved almindelig færdsel rundt i lokalet/inspektionsenheden med besigtigelse af alle overflader, der er omfattet af aftalen, og under forhold, der er så tæt som muligt på de normale betingelser, der er under rengøring. Ved almindelig færdsel rundt i et lokale forstås, at man går rundt i de naturlige gangbaner for at vurdere lokalet. For at undgå genbesmudsning af fladerne i et lokale anbefales det at begynde kontrollen med gulvet og herefter videre til inventar, hvor der begyndes med de nederste dele og herefter kontrol af vægge og lofter. Det er tilladt at kigge lige eller skråt på de overflader, der kontrolleres. Det er tilladt at bøje sig ned for at se efter urenheder under inventar og trække stole ud. Ved vurdering af højtliggende flader er det tilladt at anvende stige eller lignende. Det er ikke tilladt at bruge hjælpemidler såsom fingre, penne, klude, ekstra belysning og lignende i forbindelse med gennemførelse af kontrollen. Dog er det i tvivlstilfælde tilladt at bruge en egnet metode, fx finger, klud eller lignende, til at vurdere, hvorvidt pletter eller fladesnavs skyldes manglende bygningsmæssig vedligehold Registrering af resultater Ved optællingen af data kan et vurderingsskema anvendes, se anneks F. NOTE Udfyldelsen af skemaet kan foregå i hånden eller ved brug af edb-baseret system Hvem udfører vurderingen/kontrollen? Kontrollen og vurderingen kan udføres af: Rengøringspersonalet selv som kontrol af udført arbejde Rengøringspersonale og arbejdsledere alene eller i samarbejde med kunden Kunden eller en person, der er udpeget af kunden. Aftalen skal beskrive, hvem der udfører de regelmæssige kontroller, se og Systemets anvendelse til kontrol af den opnåede rengøringskvalitet Når systemet anvendes som kontrol af den gennemførte rengøring i henhold til aftalen, skal nedenstående procedurer følges Forudsætninger for anvendelse af kontrolsystemet For at sikre en ensartet kvalitet over tid skal der foretages mindst én kontrol pr. kvartal. Når systemet anvendes til kontrol af den opnåede rengøringskvalitet, skal kontrollen af lokaler foretages: umiddelbart efter udført rengøring eller senest inden lokalet tages i brug igen. Hvis den valgte inspektionsenhed allerede er blevet taget i brug, skal nærmere procedurer for udvælgelse af en ny inspektionsenhed aftales med kunden inden for følgende alternativer: Forlængelse af kontrolperioden, fx opdelt over flere dage og/eller på forskellige tidspunkter af døgnet, indtil det udtagne antal lokaler er kontrolleret. Hvis den udvalgte inspektionsenhed er taget i brug, udvælges en anden, nærliggende inspektionsenhed inden for samme parti til kontrol. 18 (da)

19 En kombination af ovenstående 2 valgmuligheder. Se også anneks C for eksempler og oplysninger om, hvordan en kontrol udføres i særlige tilfælde Krav til aftalen Det skal klart fremgå, hvad der er omfattet af kontrollen. Derfor skal følgende forhold fastlægges i aftalen: Hvilke bygninger, lokaler og opdeling af inspektionsenheder der er omfattet af aftalen Omfanget af rengøring inden for de enkelte objektgrupper Kvalitetsprofiler for lokaletyper og objektgrupper (anneks E kan anvendes til fastlæggelse af kvalitetsprofiler) Eventuelle tillægskrav vedrørende én eller flere urenhedstyper (se 5.1.4). EKSEMPEL Der kan være kunder, som af indeklimahensyn vil stille specielle krav til støv, eller som af andre æstetiske eller hygiejniske hensyn vil stille specielle krav til pletter. Eventuel opdeling af lokaler i flere separate inspektionsenheder, se Fastlæggelse af type stikprøveplan (enkelt, dobbelt, samlet), se Hvem der foretager kontrollen, og tidspunktet for kontrollen Omfang og hyppighed af kontrollen Fastlæggelse af metode til udvælgelse af inspektionsenheder og lagdeling, hvis det er relevant, se Hvilke handlinger der skal iværksættes, i tilfælde af at kontrollen afbrydes, se Når instrumentelle målemetoder anvendes, skal arten, omfanget, hyppigheden og ønskede niveauer fremgå. NOTE Omfanget af rengøringsrelaterede serviceopgaver og kriterier for måling af disses kvalitet skal aftales særskilt Statistiske forudsætninger for gennemførelse af kontrol Der er valgt prøveudtagning i klynger til denne standard, se EN Klyngen består af alle de objekter inden for objektgruppen, der er omfattet af kvalitetsprofilen for et givet område (inspektionsenhed, generelt et lokale). Alle objekter (se eksempler på objekter i 5.1, tabel 2) i en klynge kontrolleres. Kontrollerne kan enten gennemføres som en totalinspektion eller som en stikprøveinspektion af samtlige bygninger eller dele heraf. Hvis stikprøvestørrelsen ved stikprøveinspektionen er større end antallet af lokaler, skal der foretages en totalinspektion. Stikprøveplaner for stikprøveinspektion og totalinspektion er angivet i tabel 5 og 6. Når totalinspektion anvendes, beregnes godkendelsestallet (Ac) som (AQL x N)/100. Resultatet afrundes til nærmeste hele tal. Afvisningstal (Re) beregnes som: Ac + 1. Se også tabel 6a og 6b. Stikprøveplanen beskrevet i denne standard overholder ISO :1999, normalt inspektionsniveau II. Der er valgt en AQL-værdi på 4 % for samtlige stikprøveplaner. NOTE Andre AQL-værdier kan vælges, hvor det er nødvendigt. Stikprøveplaner for andre AQL-værdier kan findes i ISO :1999. Hvis der vælges forskellige AQL-værdier, skal der udføres en separat stikprøveinspektion for hver ny AQL-værdi. Lavere AQL-værdier kan være nødvendige i visse miljøer for at sikre en højere grad af overenstemmelse med kvalitetskravene (> 96 %). EKSEMPLER Operationsstuer, medicinalindustrien, renrum, lokaler til førevareproduktion. Formålet med kontrollen er at vurdere rengøringskvaliteten i lokaler med en givet kvalitetsprofil som enten godkendt eller ikke-godkendt. 19 (da)

20 En forudsætning for at anvende stikprøveinspektion er, at blandt det samlede antal lokaler er der kun en mindre del, som ikke lever op til det aftalte kvalitetsniveau for rengøringen. Endnu en forudsætning er, at rengøringspersonalet udfører rengøringen på en ensartet måde og i henhold til samme anvisninger. Det betyder, at alle objekters renhed har lige stor sandsynlighed for at afvige fra det fastsatte niveau for kvalitetsprofilen. Med andre ord skyldes usikkerheden i kontrollen hovedsageligt, at kun en del af det samlede antal lokaler kontrolleres i stikprøveinspektionen. Observeres flere samlinger af urenheder i et lokale/inspektionsenhed, end kvalitetsprofilen tillader, godkendes lokalet ikke Inspektionsmetode Et parti kan bestå af samtlige inspektionsenheder i bygningen eller af dele af inspektionsenhederne, fx alle inspektionsenhederne på en bestemt etage, alle inspektionsenhederne med en bestemt kvalitetsprofil, eller alle inspektionsenhederne på en bestemt etage med en bestemt kvalitetsprofil, eller samtlige lokaler af en specifik type. Når totalinspektion anvendes, udvælges samtlige af partiets inspektionsenheder til kontrol. Når stikprøveinspektion anvendes, udvælges inspektionsenhederne (lokaler eller dele heraf) fra partiet som anvist i tabel 5, se ligeledes Inspektionsenheder kontrolleres ved at vurdere alle objekter fra samtlige objektgrupper i inspektionsenheden. Se eksempler på objekter i 5.1, tabel Udvælgelse af inspektionsenheder til kontrol Lokalerne udvælges ved simpel tilfældig udvælgelse eller stratificeret udvælgelse Simpel tilfældig udvælgelse Inspektionsenhederne (lokalerne) til kontrol udvælges ved simpel tilfældig udvælgelse fra partiet. Hver inspektionsenhed har en lige stor sandsynlighed for udvælgelse Stratificeret udvælgelse Stratificeret udvælgelse betyder, at partiet (samtlige inspektionsenheder) deles op i et antal ikke-overlappende lag (grupper), fx kvalitetsprofiler, etager i en bygning eller forskellige former for lokaler. En fastlagt del af hvert lag udvælges til kontrol ved simpel tilfældig udvælgelse Enkelt eller dobbelt stikprøveinspektion Stikprøveinspektion kan udføres ved hjælp af enten enkelte stikprøveplaner eller dobbelte stikprøveplaner. Tabel 5 angiver stikprøveplaner for både enkelt og dobbelt stikprøveinspektion Enkelte stikprøveplaner Antallet af inspektionsenheder, der kontrolleres, skal være lig med stikprøvestørrelsen (n) angivet i planen, se tabel Dobbelte stikprøveplaner Antallet af inspektionsenheder, der først kontrolleres, skal være lig med den første stikprøvestørrelse (n 1 ) angivet i planen, se tabel 5. Hvis antallet af afvigende inspektionsenheder i den første stikprøve ligger mellem det første godkendelses- og afvisningstal, skal endnu en stikprøvestørrelse (n 2 ) angivet i planen kontrolleres, se tabel 5. Antallet af afvigende inspektionsenheder i den første og anden stikprøve skal samles, når resultatet vurderes. 20 (da)

21 Den anden stikprøve skal være en forlængelse af den første stikprøve, hvilket betyder, at det ikke er tilladt at udvælge allerede kontrollerede lokaler til den anden stikprøve. NOTE For at undgå spild af rejsetid og for at sikre en ordentlig, sammenhængende kontrol anbefales det, at inspektionsenhederne til både første og anden stikprøve udvælges, før kontrollen indledes Ikke-godkendte partier Supplerende kontrol Hvis resultatet af stikprøveinspektionen ikke opfylder godkendelseskriterierne, afvises partiet, og det betegnes som ikke-godkendt. Det skal straks meddeles samtlige parter, hvis et parti ikke godkendes. Hvis et parti bedømmes som ikke-godkendt, skal der udføres en supplerende stikprøvekontrol inden for 1 måned efter adviseringsdatoen og under samme betingelser som den første stikprøveinspektion. Stikprøveinspektion skal udvælges fra samme parti og have samme stikprøvestørrelse. Hvis det er nødvendigt, er det tilladt for leverandøren at gennemføre korrigerende handlinger i tiden fra advisering til den anden stikprøveinspektion Afbrydelse af kontrollen Hvis et parti bedømmes som ikke-godkendt efter den anden stikprøveinspektion beskrevet i , skal kontrolprocedurerne i henhold til denne standard afbrydes. Kontrollen skal ikke genoptages, før de tiltag, der er fastlagt i aftalen mellem kunden og leverandøren, er iværksat Praktisk anvendelse af stikprøvemetoder Til løbende kontrol af rengøringen anvendes nedenstående metode til bestemmelse af en stikprøveplan se processkema Antallet af inspektionsenheder i partiet (se ) tælles og angives som partistørrelsen (N) a. For stratificering opdeles antallet af inspektionsenheder med samme stratificeringskriterier i separate lag, og antallet af inspektionsenheder i hvert lag tælles. 2. Bestemmelse af stikprøvestørrelse, godkendelses- og afvisningstal a. Hvis totalinspektion vælges: i. Stikprøvestørrelsen (n) er lig med partistørrelsen (N). Tabel 6a anvendes til bestemmelse af stikprøvestørrelsen (n), godkendelsestallet (Ac) og afvisningstallet (Re). (For AQL 2,5 kan tabel 6b anvendes). b. Hvis enkelt stikprøveinspektion vælges: i. Tabel 5 anvendes til bestemmelse af stikprøvestørrelsen (n), godkendelsestallet (Ac) og afvisningstallet (Re). c. Hvis dobbelt stikprøveinspektion vælges: i. Tabel 5 anvendes til bestemmelse af den første stikprøvestørrelse (n 1 ), det første godkendelsestal (Ac 1 ) og det første afvisningstal (Re 1 ). 3. Det fastlagte antal (n) af inspektionsenheder udvælges tilfældigt fra partiet a. Hvis stratificering anvendes, skal samtlige grupper være repræsenteret i stikprøven proportionalt med deres størrelse (antal inspektionsenheder i en gruppe divideret med partistørrelsen (N)). 4. Efter endt kontrol sammenlignes antallet af afviste inspektionsenheder med godkendelsestallet a. Hvis totalinspektion eller enkelt stikprøveinspektion vælges: i. Hvis antallet af afviste enheder er mindre end eller lig med godkendelsestallet (Ac), godkendes rengøringen. Hvis ikke, godkendes rengøringen ikke. b. Hvis dobbelt stikprøveinspektion vælges: i. Hvis antallet af afviste enheder er mindre end eller lig med godkendelsestallet (Ac 1 ), godkendes rengøringen. ii. Hvis antallet af afviste enheder er lig med eller større end afvisningstallet (Re 1 ), godkendes rengøringen ikke. 21 (da)

22 iii. Hvis antallet af afviste enheder ligger mellem godkendelsestallet (Ac 1 ) og afvisningstallet (Re 1 ), skal endnu en stikprøve kontrolleres. Den anden stikprøve skal udvælges fra det samme parti, og kontrollen skal udføres straks efter den første stikprøve. Tabel 5 anvendes til bestemmelse af den anden stikprøvestørrelse (n 2 ), det andet godkendelsestal (Ac 2 ) og det andet afvisningstal (Re 2 ). 5. Dobbelte stikprøveplaner hvis en yderligere stikprøve er nødvendig: Efter endt kontrol sammenlignes antallet af afviste inspektionsenheder med det andet godkendelsestal (Ac 2 ) i. Hvis det samlede antal af afviste enheder (fra første og anden stikprøve) er mindre end eller lig med godkendelsestallet (Ac 2 ), godkendes rengøringen. Hvis ikke, godkendes rengøringen ikke. Tabel 5 Stikprøveinspektion. Enkelte og dobbelte stikprøveplaner til normal og supplerende kontrol AQL = 4,0 % Partistørrelse Enkelte stikprøveplaner N 1-15 n 5 Ac 1 Re 2 n 1 3 Ac 1 0 Re 1 2 n 2 3 Kumul. 6 Ac 2 1 Re ) ) NOTE 1 ) AQL = 10 % 2 ) AQL = 6,5 % Første stikprøve Dobbelte stikprøveplaner Anden stikprøve Tabel 6a Stikprøveplan for totalinspektion Table 6b Stikprøveplaner for totalinspektion AQL = 4,0% AQL = 2,5% Partistørrelse N Stikprøveplaner for totalinspektion n Ac Re Partistørrelse N Stikprøveplaner for totalinspektion n Ac Re (da)

23 8 Krav til udformning af tilbagemeldinger til kunde I rapporten fra kontrol af rengøringskvalitet skal følgende generelle oplysninger fremgå: Formålet med kontrollen Navnene på de personer, der har foretaget kontrollen, og på de ansvarlige Hvor kontrollen er foretaget: virksomhed, adresse, etage Dato og tidspunkt for kontrollen Eventuelle særlige forhold for kontrollen, se 5.1.2, samt anneks C. Følgende oplysninger omkring kontrollen skal fremgå: Antallet af inspektionsenheder i de forskellige partier (N). Antallet af inspektionsenheder udvalgt til kontrol (n). Godkendelsestal (Ac) Afvisningstal (hvis dobbelt stikprøveplan) Inspektionsresultatet skal som minimum bestå af følgende: Resultat for alle stikprøver (godkendte/afviste) Antallet af godkendte/afviste inspektionsenheder inden for hver stikprøve Konsekvenserne af ovenstående oplysninger, sandsynligvis yderligere kvalitetskontrol eller en afbrydelse af kontrollen. Rapporten kan beskrive antallet af samlinger af urenheder i de enkelte objektgrupper for hver urenhedstype. Det skal noteres, hvor de enkelte afvigelser optræder, så resultatet kan anvendes til korrigerende handlinger. Eksempel på rapportskema er vist i anneks G. 23 (da)

24 Anneks A (normativt) Påberåbelse af overensstemmelse Denne standard beskriver et system til fastlæggelse og vurdering af rengøringskvalitet. Kunder til rengøringsydelser kan kræve en uafhængig vurdering af kompetencerne hos leverandører af rengøringsydelser eller rengøringskonsulenter for at sikre, at leverandøren/konsulenten har de nødvendige systemer og den nødvendige viden til at udarbejde rengøringsinstruktioner/udbudsdokumenter til kvalitetsbaseret rengøring i overensstemmelse med INSTA 800 samt til at anvende systemet til opfølgning af kvalitetsbaseret rengøring og vurdering af rengøringskvaliteten. Overensstemmelse kan kræves på virksomhedsniveau (certificering af virksomheder) eller personniveau (certificering af personer). Leverandører af rengøringsydelser eller rengøringskonsulenter eller deres ansatte, som påberåber sig overensstemmelse med denne standard, skal behandle samtlige relevante krav og bestemmelser i standarden. Disse krav omfatter kravene fastlagt nedenfor. A.1 Certificeringsorgan og certifikater For at kunne påberåbe sig overensstemmelse med denne standard skal leverandøren eller konsulenten eller deres ansatte ansøge om en vurdering fra et uafhængigt organ, der udfører tredjepartscertificeringer. Tredjeparten skal være i stand til at påvise overensstemmelse med EN ISO/IEC (virksomheder) og/eller EN ISO/IEC (personer) samt have certificering efter disse standarder inden for det pågældende anvendelsesområde. Certifikater, der dokumenterer overensstemmelse, kan udstedes med gyldighed i op til 5 år fra udstedelsesdatoen. A.2 Krav virksomhedsniveau Leverandører af rengøringsydelser eller rengøringskonsulenter skal være i besiddelse af systemer, værktøjer, den nødvendige viden og kapacitet til at levere de relevante ydelser i henhold til INSTA 800. Leverandørerne skal være i stand til at dokumentere deres viden om principperne og kravene i denne standard, herunder de praktiske implikationer ved at gennemføre kvalitetskontrol baseret på standarden og at udføre kvalitetsbaseret rengøring eller udarbejde udbudsmateriale til kvalitetsbaseret rengøring på grundlag af denne standard. Dette omfatter at sørge for uddannelse og træning af personale i forhold til det nødvendige vidensniveau, jf. anneks B. Leverandørerne skal også kunne dokumentere, at de er i besiddelse af relevante systemer og værktøjer til at udføre og følge op på deres ydelser. Ledelsen i virksomheder, der leverer rengørings- eller konsulentydelser, skal oprette og vedligeholde en manual, der omfatter dokumentation eller procedurer for: niveauer i organisationen, se anneks B leverandører af rengøringsydelser) (kun konsulenter) 800 handlinger. 24 (da)

25 tetskontrol trol Procedurerne kan være en del af virksomhedens generelle kvalitetssystem. Hvis dette er tilfældet, skal manualen udarbejdes som en liste over dokumenter, som er relevante for overensstemmelse med denne standard, herunder de oplysninger og systemer, som er nødvendige for let at få adgang til dokumenterne. A.3 Krav - personniveau Der kan for personer, der arbejder med INSTA 800, påberåbes overensstemmelse for videnniveau 3 og videnniveau 4 som beskrevet i anneks B. Personer, der angiver overensstemmelse, skal være i stand til at dokumentere, at de har relevant praktisk erfaring med at anvende denne standard samt have den viden, der er beskrevet i F.2.3 eller F.2.4. Juridisk dokumentation kan være beviser fra eksamensrelaterede kurser eller lignende dokumentation, der kommer fra et vurderingsorgan som tredjepart. A.4 Opfølgning og fornyelse Tredjepartscertificeringen kan fastlægge mellemliggende opfølgningshandlinger, fx årlige rapporter/oversigter over INSTA 800-relevante ydelser eller besøg/kontroller på stedet med henblik på bekræftelse af fortsættelse af certifikatets gyldighed. Ved fornyelse af certifikater skal kravene ovenfor behandles. Desuden skal relevant erfaring fra levering af ydelser relateret til INSTA 800 dokumenteres. 25 (da)

26 Anneks B (normativt) Nødvendige kompetencer til anvendelse af INSTA 800 Dette anneks er kun normativt, når det anvendes til certificeringsformål, se anneks A og B.5. B.1 Generelle kvalifikationer Kunderne, leverandørerne og brugerne af de lokaler, som INSTA 800 anvendes til, har forskellige behov, hvad angår viden om og kvalifikationer inden for standarden. De forskellige vidensbehov er baseret på, hvilken position den pågældende har i organisationen. B.2 Vidennniveauer Der er defineret 4 videnniveauer, hvoraf de to højeste niveauer kan danne grundlag for, at aktører kan påberåbe sig overensstemmelse: Personer med højere videnniveauer vil altid have den nødvendige viden til at leve op til de laveste niveauer. Nødvendig viden på forskellige niveauer for medarbejdere hos leverandør og kunde: PART Leverandør Kunde Konsulenter Rengøringsassistenter FUNKTION Arbejdsleder/tilsynsførende Planlægger Ledelse Køber B.2.1 Videnniveau 1 Kontaktperson/rengøringsansvarlig Udfører inspektioner Udarbejder udbudsmateriale, planlægger rengøringsydelser VIDENNIVEAU Videnniveau 1 omfatter viden om objektgrupperne, de to målemetoder (visuel og med instrumenter) samt de kvalitetsprofiler, som kan opstilles for lokalerne, med forskellige krav til objektgrupper i henhold til målbare kriterier. Ledelsesteamet hos leverandøren er målgruppen for dette videnniveau. X X X X X X X X B.2.2 Videnniveau 2 Videnniveau 2 omfatter viden om termer og definitioner i INSTA 800 og disses mening, fx termerne Tg og Stg, objektgrupper, urenhedsgrupper, samling af urenheder og kvalitetsprofiler. Det er nødvendigt at have et vist kendskab til pkt. 5-8 om måling og vurdering samt viden om, hvordan et lokale opnår den aftalte kvalitetsprofil. Rengøringspersonalet bør have dette videnniveau. 26 (da)

27 B.2.3 Videnniveau 3 Videnniveau 3 omfatter dybdegående viden om indholdet af pkt. 5-8 i INSTA 800 om visuel kontrol samt viden om instrumentelle målemetoder, som er angivet i anneks D. Herudover omfatter videnniveau 3 dybtgående viden om de statistiske betingelser for kvalitetsmåling. I praksis indebærer dette, hvor ofte en kontrol skal foretages, måleskemaet, stikprøvemetode osv. Dette videnniveau er for personer, der udfører inspektion, fx teamledere, inspektører og konsulenter, der er ansvarlige for vurderinger. B.2.4 Videnniveau 4 Videnniveau 4 omfatter dybtgående viden om hele standarden for således at kunne udarbejde indkøbsdokumenter og tilbud, foretage vurderinger visuelle og med instrumenter indberette resultaterne og anvende disse til at tilpasse rengøringsindsatsen osv. Planlæggere hos en leverandør af rengøringsydelser; indkøbschefen for rengøringsydelser hos kunderne; eller konsulenten, der anvendes af kunden til udarbejdelse af indkøbsdokumenter, bør have dette videnniveau. B.3 Opnåelse af viden Viden om standarden kan opnås gennem selvstudium eller et kursus. Videnniveau 3 og 4 kan kun opnås ved at deltage i et kursus eller gennem grundigt selvstudium og praktisk anvendelse af hele INSTA 800. B.4 Opretholdelse af viden Videnniveau 3 og 4 skal opretholdes gennem praktisk anvendelse af INSTA 800 eller gennem supplerende kurser. B.5 Dokumentation af viden Videnniveau 3 og 4 kan dokumenteres ved beviser fra eksamensrelaterede kurser eller lignende dokumentation, der kommer fra et vurderingsorgan som tredjepart. Opretholdelse af videnniveauet skal dokumenteres regelmæssigt. 27 (da)

28 Anneks C (informativt) Anbefalinger vedrørende kontrol For at undgå genbesmudsning af netop rengjorte flader skal kontrollen af inspektionsenhederne udføres straks efter endt rengøring, eller senest før lokalet tages i brug igen. Dette kan være svært at opnå, hvis områderne uafbrudt er i brug (fx hospitaler), eller hvis rengøringen foretages i løbet af almindelig arbejdstid på arbejdspladsen. Følgende punkter angiver nogle eksempler på særlig tilrettelæggelse af en inspektion. Ved at anvende disse fremgangsmåder eller en blanding af dem bør det være muligt at omfatte flest mulige tilfælde af særlige omstændigheder. NORMATIVT: Enhver særlig tilrettelæggelse af en kontrol som fx nogle af de fremgangsmåder, der er beskrevet nedenfor, skal beskrives i kontrolrapporten. C.1 Rengøring i almindelig arbejdstid For områder, som ikke uafbrudt anvendes (fx enmandskontorer, hotelværelser), vil det normalt være muligt at finde andre lignende inspektionsenheder i nærheden, som kan kontrolleres, hvis inspektionsenheden er taget i brug. I sådanne tilfælde kan fremgangsmåden i anvendes. For områder, som anvendes mere eller mindre uafbrudt (fx toiletter, møde- og konferencelokaler, receptioner, gangarealer og andre fællesområder), anbefales det at organisere rengøringen på en sådan måde, at disse områder rengøres tæt på starten/slutningen af dagen, idet der begyndes/afsluttes med de områder, der har størst sandsynlighed for genbesmudsning. Hvis inspektionsenheden er blevet udsat for genbesmudsning på kontroltidspunktet, er det normalt muligt at finde andre lignende inspektionsenheder, som ikke er genbesmudset, og bruge fremgangsmåden i I store fællesområder, fx den primære gangrute, må dele af området gerne være genbesmudset. I sådanne tilfælde kan de dele, der er genbesmudset, udelades fra kontrollen, og resten af området kan kontrolleres. Hvis udeladelsen forårsager ændringer i inspektionsenhedens størrelsesgruppe (se tabel 4), skal dette tages i betragtning, når resultatet bedømmes. For kontorlandskaber anbefales det at dele området op i mindre inspektionsenheder og give hver inspektionsenhed en unik identitet, som kan udvælges til kontrol. For eksempel kan hver arbejdsstation udgøre en separat inspektionsenhed. Hvis den inspektionsenhed, der er udvalgt til kontrol, er blevet udsat for genbesmudsning på kontroltidspunktet, er det normalt muligt at finde andre lignende inspektionsenheder, som ikke er genbesmudset, og bruge fremgangsmåden i Hvis det er umuligt at finde en inspektionsenhed, som ikke er taget i brug (fx et kontor, der rengøres, mens medarbejderen opholder sig i lokalet), kan fladerne, som tydeligvis er taget i brug, udelades fra kontrollen. For meget trafikerede områder eller en stor mængde folk på et mindre område, fx skoler, anbefales det at anvende fremgansmåden i C.2. C.2 Områder i uafbrudt brug I områder, som er mere eller mindre i brug uafbrudt, eller hvor genbesmudsning sandsynligvis finder sted næsten lige efter rengøring, skal kontrollen foretages straks efter rengøring. Eksempler er: Indgange, toiletter og fællesområder i lufthavne, togstationer og busholdepladser, hospitaler osv. Sengestuer på hospitaler Skoler Vagtstuer. 28 (da)

29 Kontrollen skal udføres i tæt samarbejde med rengøringsassistenten og dennes tilsynsførende og udføres, straks efter at rengøringsassistenten har forladt lokalet. I sådanne tilfælde er det vigtigt at informere rengøringsassistenten om, at rengøringen skal udføres som sædvanligt (inden for den normale tid afsat til opgaven), og at inspektionen er en kontrol af kvaliteten af de samlede rengøringsydelser og ikke specielt hans/hendes arbejde. Lokaler/områder, der er lukket på grund af rengøring, kan forblive lukkede, indtil kontrollen er gennemført. I andre områder (fx store fællesområder) kan dele af området (fx en inspektionsenhed) forblive lukket for brugerne/offentligheden, indtil kontrollen er gennemført. Sengestuer på hospitaler kan være lukket for andre end de sengeliggende på stuen under kontrollen (kan åbnes i nødsituationer), og de sengeliggende kan blive bedt om at blive i sengen, indtil kontrollen er gennemført. I vagtstuer, sengestuer eller andre lokaler, hvor det er svært at undgå, at nogle af fladerne tages i brug af brugerne før kontrollen, kan de flader, der tydeligvis er taget i brug, udelades fra kontrollen. 29 (da)

30 Anneks D (informativt) Måling med instrumenter Indholdsfortegnelse D.0 Kontrol med måleinstrumenter D.0.1 Generelt D.0.2 Måling af støv D.0.3 Måling af hygiejniske forhold D.0.4 Måling af friktion D.0.5 Måling af glans D.0.6 Måling af statisk elektricitet D.0.7 Måling af overflademodstand D.1 Måling af støv på overflader D.1.1 Anvendelsesområde D.1.2 Referencer D.1.3 Termer og definitioner D personnære flader D tilgængelige flader, inventar D svært tilgængelige flader, inventar D tilgængelige flader, gulv D svært tilgængelige flader, gulv D støvdækningsprocent D støvindeks D støvfaldsrate D.1.4 Metode D Princip D Fremgangsmåde ved prøvetagning D Måleinstrumenter D.1.5 Kvalitetsniveauer D.1.6 Udførelse D Målehyppighed D Måleobjekter D Inspektionsenheder D Udvælgelse af inspektionsenheder D Antal prøver pr. inspektionsenhed D Måletidspunkt D Måling D.1.7 Vurdering af måleresultater D.1.8 Rapportering D.1.9 Anbefalinger D.2 Måling af hygiejniske forhold D.2.1 Anvendelsesområde D.2.2 Referencer D.2.3 Termer og definitioner D kimtal D.2.4 Metode D Princip D.2.5 Kvalitetsniveauer D Måling af kimtal D.2.6 Udførelse D Målehyppighed D Måleobjekter D Inspektionsenheder D Udvælgelse af inspektionsenheder D Antal målepunkter pr. inspektionsenhed D Måletidspunkt (da)

31 D Måling D.2.7 Vurdering af måleresultater D Måling af kimtal D.2.8 Rapportering D.2.9 Anbefalinger D.3 Måling af friktion D.3.1 Anvendelsesområde D.3.2 Referencer D.3.3 Termer og definitioner D dynamisk friktionskoefficient D glider D.3.4 Metode D Princip D Måleinstrumenter D.3.5 Kvalitetsniveauer D.3.6 Udførelse D Målehyppighed D Måleobjekter D Inspektionsenheder D Udvælgelse af inspektionsenheder D Antal målepunkter pr. inspektionsenhed D Måletidspunkt D Måling D.3.7 Vurdering af måleresultater D.3.8 Rapportering D.3.9 Anbefalinger D.4 Måling af glans D.4.1 Anvendelsesområde D.4.2 Referencer D.4.3 Termer og definitioner D glans D.4.4 Metode D Princip D Måleinstrumenter D.4.5 Kvalitetsniveauer D.4.6 Udførelse D Målehyppighed D Måleobjekter D Inspektionsenheder D Udvælgelse af inspektionsenheder D Antal målepunkter pr. inspektionsenhed D Måletidspunkt D Måling D.4.7 Vurdering af måleresultater D.4.8 Rapportering D.4.9 Anbefalinger D.5 Måling af statisk elektricitet D.5.1 Anvendelsesområde D.5.2 Referencer D.5.3 Termer og definitioner D elektrostatisk opladningstilbøjelighed D.5.4 Metode D Princip D Testsandaler D Måleinstrumenter D.5.5 Kvalitetsniveauer D.5.6 Udførelse D Målehyppighed D Måleobjekter D Inspektionsenheder (da)

32 D Udvælgelse af inspektionsenheder D Antal målepunkter pr. inspektionsenhed D Måletidspunkt D Måling D.5.7 Vurdering af måleresultater D.5.8 Rapportering D.5.9 Anbefalinger D.6 Måling af overflademodstand (punkt-til-punkt-modstand) D.6.1 Anvendelsesområde D.6.2 Referencer D.6.3 Termer og definitioner D overflademodstand D.6.4 Metode D Princip D Måleinstrumenter D.6.5 Kvalitetsniveauer D.6.6 Udførelse D Målehyppighed D Måleobjekter D Inspektionsenheder D Udvælgelse af inspektionsenheder D Antal målepunkter pr. inspektionsenhed D Måletidspunkt D Måling D.6.7 Vurdering af måleresultater D.6.8 Rapportering D.6.9 Anbefalinger (da)

33 D.0 Kontrol med måleinstrumenter D.0.1 Generelt Såfremt der ønskes anvendt instrumentelle målinger til vurdering af rengøringskvaliteten, skal typen af målinger og hyppighed for gennemførelsen af disse fastlægges i aftalen. Følgende forhold kan kontrolleres ved hjælp af måleinstrumenter: Støv på overflader Hygiejne Friktion Glans Statisk elektricitet Overflademodstand. Principper for de instrumentelle målinger er kort beskrevet nedenfor. D.0.2 Måling af støv Måling af støvniveauet på overflader giver et instrumentelt mål for støvmængden på overflader. På tæpper måles, hvor meget støv der frigøres ved prøvetagning (støvindeks). Der skal således fastlægges entydige grænser for, hvor meget støv der maksimalt må forekomme på de forskellige typer overflader. For at sikre et godt støvmæssigt indeklima bør målinger foretages umiddelbart før rengøring som en kontrol af rengøringsaktiviteten (hyppighed og udførelse), og støvniveau 4 benyttes. Måling af støv på flader anbefales benyttet i lokaler med en jævn og kendt besmudsning som kontorer, mødelokaler, klasseværelser, sengestuer, laboratorier, gange og lignende. Måling af støv på flader bør ikke benyttes i vådrum, køkkener, indgangspartier og tilsvarende steder med stærkt aktivitetsafhængig genbesmudsning. Måling af støvniveauer på hårde/halvhårde gulve anbefales kun benyttet til kvalitetskontrol på gulve med gulvpolish eller andre hårde overfladebehandlinger. Måling af støv på overflader og tilhørende kvalitetsniveauer er beskrevet i D.1. D.0.3 Måling af hygiejniske forhold Denne standard beskriver kun måling af totalkim. Hvis man ønsker at fastslå typer og måleantal af bestemte mikroorganismer, skal metode og kvalitetsniveau fastsættes i aftalen. Ved måling af hygiejniske forhold kan følgende kontrolleres: 1. Antal totalkim 2. Type og antal af en given mikroorganisme. NOTE Hygiejnemålinger anvendes primært i forbindelse med kontrol af rengøring i levnedsmiddelproduktion. Måling af hygiejniske forhold og tilhørende kvalitetsniveauer er beskrevet i D (da)

34 De hygiejniske forhold kan også måles gennem målinger af adenosintriphosphat (ATP), som er energibæreren i alle organiske celler. ATP-målinger giver et mål for mængden af organisk stof på en given flade. Målingerne foretages ved hjælp af enzymer og luminometer, og resultatet angives i femtomol/liter eller i relative lysenheder (RLU). For at kunne sammenligne resultater fra forskellige luminometre skal resultatet angives i femtomol/liter. DSF : 2010, Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren - Del 10: Krav til rengøring angiver en metode til ATP-målinger i sundhedssektoren 2). D.0.4 Måling af friktion Friktionsmåling kan bruges på alle typer hårde og halvhårde gulve for at bedømme, om skridsikkerheden er acceptabel. Målinger af denne type benyttes hovedsageligt i miljøer med høje krav til gangsikkerhed. Friktionsniveau 5 anbefales benyttet i storkøkkener, industrilokaler og andre steder, hvor der spildes fedt og olie. Friktionsniveau 4 anbefales anvendt på sygehuse, plejehjem og andre steder, hvor der færdes gangbesværede personer. Friktionsniveau 4 anbefales som laveste niveau for indkøbscentre, supermarkeder, skoler og andre steder med stor trafik og perioder med fugtige gulve. Friktionsniveau 3 anbefales som laveste niveau i kontormiljø. Niveau 3 kan give dårlig gangsikkerhed ved brug af sko med lille hælflade (fx høje hæle) og glatte sålmaterialer (fx lædersåler). Friktionsniveau 2 anbefales kun benyttet i forbindelse med vedligeholdelse med bløde plejefilm i helt tørre miljøer. Niveau 2 stiller store krav til brug af rigtigt fodtøj. Friktionsniveau 1 anbefales ikke benyttet i lokaler med normal trafik. Friktionsniveau 1 bør kun foreskrives, hvis man af specielle årsager ønsker glatte gulve. Måling af friktion og tilhørende kvalitetsniveauer er beskrevet i D.3. D.0.5 Måling af glans Glansmålinger benyttes for at fastslå blankhed på alle typer jævne, hårde og halvhårde gulve. Sådanne målinger anvendes hovedsageligt i lokaler, hvor der ønskes blanke gulve. Glansmålinger anbefales kun benyttet til kvalitetskontrol i lokaler, hvor aftalen omfatter vedligeholdelse af gulv. Målingerne kan udføres i forbindelse med etablering af et polishsystem eller som kontrol i forbindelse med den løbende gulvvedligeholdelse. Glansniveau 5 anbefales kun benyttet på helt jævne gulve uden overfladestruktur Glansniveau 4 kan benyttes på gulve, som er ujævne og uden overfladestruktur Glansniveau 3 er højeste anbefalede niveau på gulve med lidt overfladestruktur som fx linoleum Glansniveau 1 og 2 er niveauer, der kan anbefales, såfremt der arbejdes med bløde plejefilm (sæbe eller vaskepolish- og voks/glanssystemer) Måling af glans og tilhørende kvalitetsniveauer er beskrevet i D.4. 2) Dette forslag til standard forventes at blive udgivet som standard tidligt i (da)

35 D.0.6 Måling af statisk elektricitet Ved målinger af statisk elektricitet fra gulv bestemmes personladning ved færdsel på gulvet. Sådanne målinger anbefales kun benyttet til kvalitetskontrol i lokaler, hvor aftalen omfatter vedligeholdelse af gulvets antistatiske virkning. Statisk elektricitetsniveau 5 og 4 anbefales benyttet i lokaler med særligt følsom elektronik Statisk elektricitetsniveau 3 anbefales som laveste niveau i kontorlokaler og andre steder, hvor der benyttes elektronisk udstyr Statisk elektricitetsniveau 1 hindrer i tilstrækkelig grad ubehagelige stød og er et rimeligt niveau til hotelgange og lignende steder. Måling af statisk elektricitet og tilhørende kvalitetsniveauer er alene at betragte som øjebliksmålinger og er beskrevet i D.5. D.0.7 Måling af overflademodstand Ved måling af overflademodstand kontrolleres gulvets evne til at bortlede eventuel statisk elektricitet, som dannes ved færdsel på gulvet. Sådanne målinger anvendes hovedsageligt i lokaler med følsom elektronik eller i miljøer med eksplosionsfare. Valg af kvalitetsniveau bør tilpasses gulvbelægningen. Overflademodstandsniveau 4 benyttes kun i helt specielle lokaler, hvor der ønskes elektrisk afskærmning, eller der er høje krav til sikring af personale (jordforbindelse). I sidstnævnte tilfælde kan det være aktuelt at sætte en nedre tillægsgrænse for overflademodstand, fx Overflademodstandsniveau 3 benyttes kun, hvor der er lagt en afledende (dissipativ) belægning, mens niveau 2 kan benyttes på steder, hvor der er lagt en antistatisk gulvbelægning, eller hvor gulvets ledningsevne er forbedret ved brug af antistatisk gulvpolish. Overflademodstandsniveau 3 bør benyttes på operationsstuer, laboratorier og andre lokaler, hvor der arbejdes med brandfarlige væsker, og øvrige steder, hvor der er risiko for eksplosionsfare. Måling af overflademodstand og tilhørende kvalitetsniveauer er beskrevet i D.6. D.1 Måling af støv på overflader D.1.1 Anvendelsesområde Måling af støv benyttes for at få et instrumentalt mål for mængden af støv på alle typer hårde og halvhårde gulvbelægninger samt horisontale inventaroverflader. Disse målinger kan også benyttes til at undersøge mængden af løst støv i gulvtæpper. Formålet med målingerne kan være: kontrol af udført rengøring i forhold til fastsatte resultatkrav (måling foretages umiddelbart efter udført rengøring) kontrol af rengøringssystemet i forhold til fastsatte resultatkrav (måling kan foretages på ethvert tidspunkt) måling af genbesmudsning, støvfaldsrate (overfladen nulstilles og måles derefter foretages målinger med jævne mellemrum). Anvendelsesområder er hovedsageligt miljøer, hvor der ønskes god rengøringskvalitet og lavt støvindhold. Typiske anvendelsesområder er skoler, børnehaver, kontorlokaler, hoteller, elektronikindustri, hospitaler og andre institutioner i sundhedsvæsenet. 35 (da)

36 D.1.2 Referencer For yderligere oplysning om måleinstrument og målemetode henvises der til følgende publikationer: T. Schneider, O.H. Petersen, J. Kildesø, T. Løbner: Design and calibration of a simple instrument for measuring dust on surfaces in the indoor environment. Indoor Air 1996, 6: T. Schneider, T. Løbner, S.K. Nilsen, O.H. Petersen: Quality of cleaning quantified. Building and Environment, 1994, 29, J. Kildesø, P. Vinzents, N. P. Kloch, T. Schneider, A simple method for measuring the potential resuspension of dust from carpets in the indoor environment. Textile Research Journal 1999, 69: D.1.3 Termer og definitioner I denne målemetode gælder følgende definitioner: D personnære flader horisontale inventarflader inden for en cirkel med radius 1 m fra brugeren D tilgængelige flader, inventar synlige og umiddelbart frie horisontale inventarflader, som ikke er personnære D svært tilgængelige flader, inventar flader som beskrevet i standardens 3.4 D tilgængelige flader, gulv flader som beskrevet i standardens 3.3 D svært tilgængelige flader, gulv flader som beskrevet i standardens 3.4 D støvdækningsprocent andel i procent af klæbefoliens areal, som efter optagning af prøver fra hårde og halvhårde overflader er dækket af støv og andet løstsiddende snavs D støvindeks andel i procent af klæbefoliens overflade, som efter udtagning af prøve fra gulvtæppe er dækket af støv og andet løstsiddende snavs D støvfaldsrate øgning af støvdækningsprocent som funktion af tid 36 (da)

37 D.1.4 Metode D Princip Støvaflejringer opsamles med en klæbefolie. De opsamlede partiklers samlede areal (projiceret) udmåles ved reduktion af laserlys (fx Dustdetector-metoden). Alternativt udmåles arealet med optisk mikroskopi. Støvaflejringer på hårde og halvhårde flader måles i støvdækningsprocent. Løst snavs i tæpper måles ved støvsugning med standardiseret mundstykke og sugebetingelser (metode A, fx Carpettester-metode) eller ved standardiseret bankning af tæppet og afsugning af støvet (metode B, fx STEPPtestermetode) og med efterfølgende opsamling af støvet på klæbefolie ved hjælp af standardiseret udstyr. Det opsamlede støv angives som støvindeks. D Fremgangsmåde ved prøvetagning Støvaflejringer opsamles med BM Dustlifters eller klæbefolier med tilsvarende elastiske og optiske egenskaber og klæbeevne. Opsamlingseffektiviteten skal være over 0,95. Til prøvetagning fra hårde og halvhårde overflader benyttes en trykvalse (længde 32 mm, diameter 40 mm) med et tryk på 1 kp mod klæbefolie-overfladen. Foliet presses mod overfladen med trykvalsen, der rulles tre gange over foliet 3). Før prøverne indhentes, skal trykvalsens overflade være ren og uden støv, løst snavs, fedt og olier. Prøvetagning fra tæpper foretages ved hjælp af et standardiseret prøvetagningsmundstykke og en støvsuger efter metode A 4) eller efter metode B 5). Indvendige flader i prøvetagningsudstyret, hvor prøvetagningsluften passerer, skal være rene og frie for støv og fibre. Umiddelbart efter mundstykket opsamles en delmængde af støvet på et klæbefolie med en veldefineret opsamlingseffektivitet 6). Kvalitetsniveauerne fastsat i tabel D.1 forudsætter brug af enten metode A eller metode B. D Prøvetagning med metode A, fx Carpettester En 2,0 m lang målestok lægges på det område, der skal måles, og prøvetagningsudstyret køres med en hastighed på 10 cm/s ud ad den ene side og derefter ud ad den anden side, således at total prøvetagningslængde bliver 4,0 meter. D Prøvetagning med metode B, fx STEPPtester En 2,5 m lang målestok lægges på det område, der skal måles, og prøvetagningsudstyret køres ud ad den ene side og tilbage ad den anden side, således at loddet falder i alt 25 gange (total prøvetagningslængde ca. 5,0 meter). 3) Ved brug af BM Dustlifters er det vigtigt at rulle på tværs af foliet for at opnå god kontakt med overfladen. 4) Mundstykkets længdeakse skal danne en vinkel på 60 i forhold til gulvplanet. Mundstykkets indsugningsåbning skal være afskåret, så kanten liger i et plan, der er parallelt med gulvets overflade. Afstanden mellem dette plan og gulvplanet skal være 10 mm. Mundstykket skal have en rektangulær åbning, som målt i dette plan har sidelængder på 15 mm og 48 mm. Hjørnerne skal være afrundet. Rektanglets lange side skal være vinkelret på det plan, der er defineret af mundstykkets længdeakse og dennes projektion på gulvplanet. Se også illustration i figur D.1.A. Der skal suges med en volumenstrøm på 20 liter s -1. 5) Støvet skal ophvirvles med et lod, der i frit fald rammer overfladen med en hastighed i anslagsøjeblikket på 140 cm s -1. Loddets masse skal i frit fald svare til en masse på 360 g. Den del af loddet, der rammer overfladen, skal have form som en halvkugle med en diameter på 35 mm. Se også illustration i figur D.1.B. Det ophvirvlede støv skal afsuges med min. 95 % effektivitet med en volumenstrøm på 17,7 liter s -1. 6) Effektiviteten skal svare til den, der kan opnås ved opsamling med en volumenstrøm på 20 liter s -1 (ved brug af metode A) eller 17,7 liter s -1 (ved brug af metode B) i en radial impaktor, der er således konstrueret: cylinderformet indgang med indvendig diameter 38 mm, der over en afstand af 40 mm indsnævres til 24 mm efterfulgt af en 90 -udvidelse til en cylinder med indvendig diameter på 38 mm. Støvet opsamles på en klæbefolie placeret på cylinderens indvendige side i en afstand på 15 ± 12 mm (metode A) eller 62 ± 12 mm (metode B) målt nedstrøms fra 90 -udvidelsen. Se også illustration i figur D.1.C. 37 (da)

38 D Måleinstrumenter Foliet måles før og efter prøvetagningen i BM Dustdetector eller lignende instrument eller i optisk mikroskop med tilsvarende reproducerbarhed 7). Instrumentet skal være kalibreret med en glasplade, hvorpå der er placeret sorte skiver med diameter 10 µm, og som i alt dækker en arealprocent på 10 %, eller med en tilsvarende metode. Specifikationen for optiske måleinstrumenter kan ses i figur D.1.D. D.1.5 Kvalitetsniveauer Støvaflejringer vurderes i forhold til fem kvalitetsniveauer som vist i tabel D.1. I et lokale kan der aftales forskellige kvalitetsniveauer for de 4-5 overfladekategorier. Kvalitetsniveauerne beskriver lokalets kvalitetsprofil. Tabel D.1 Kvalitetsniveauer for måling af støvaflejringer, opgivet i støvdækningsprocent for hårde overflader og støvindeks for tæpper Kvalitetsniveau Personnære flader Inventar Hårde gulve Tæpper 8) Tg Tg Stg Tg Stg Metode A Metode B Støvniveau 5 0,7 1,0 3,0 1,5 2,5 3,0 0,15 9) Støvniveau 4 1,0 1,5 5,0 3,0 5,0 5,0 0,25 Støvniveau 3 2,0 2,5 10,0 7,0 10,0 10,0 0,5 Støvniveau 2 4,0 5,0 15,0 12,0 18,0 20,0 1,0 Støvniveau 1 >4,0 >5,0 >15,0 >12,0 >18,0 >20,0 >1,0 Værdier for støvniveau 2-5 er maksimumværdier. D.1.6 Udførelse Måling af støvaflejringer udføres som beskrevet i aftalegrundlaget. D Målehyppighed Kontrol af rengøringen ved hjælp af denne metode bør foretages mindst to gange pr. år. Målehyppighed skal fremgå af aftalegrundlaget. Se D Måleobjekter Hårde og halvhårde overflader skal have et areal på mindst 20 cm x 30 cm. Tæpper skal have en fri tilgængelig længde på mindst 2/2,5 meter og en bredde på mindst 50 cm for at prøvetagning kan udføres. Der skal derfor ikke måles på svært tilgængelige tæppeoverflader. Der kan tages målinger på følgende overfladekategorier: Personnære flader, fx skrive- eller pc-borde Tilgængeligt inventar, fx aflastningsbord, bogreol, skabsoverflade og vindueskarm Svært tilgængeligt inventar, fx højt placeret hylde eller skabsoverflade, overside af nedhængt loftslampe eller ventilationskanal 7) Analysemetoden skal have en variationskoefficient på under 0,01 målt ved en arealprocent på 10 %. 8) De to metoder bygger på forskellige opsamlingsprincipper og er ikke nødvendigvis sammenlignelige. Metode skal aftales i aftalegrundlaget. 9) Denne værdi ligger under detektionsgrænsen for Dustdetectoren. Måleproceduren skal derfor være at køre dobbelt så langt med prøvetagningsmundstykket under en enkelt måling, således at loddet falder 50 gange. Måleresultatet divideres derefter med 2, hvorefter der kan sammenlignes med værdien af støvniveau. 38 (da)

39 Tilgængelige hårde gulve, fx i gangzoner Svært tilgængelige hårde gulve, fx under skriveborde, skabe og reoler Tilgængelige tæpper, fx i gangzoner Det skal fremgå af aftalegrundlaget, hvilke overfladekategorier der skal måles. D Inspektionsenheder Bygningen opdeles i inspektionsenheder som beskrevet i punkt i standarden. Hvert lokale udgør en inspektionsenhed, hvor der kan foretages målinger af støvaflejringer. D Udvælgelse af inspektionsenheder Inspektionsenheder udvælges tilfældigt. Antal inspektionsenheder, som skal måles ved kontrol af rengøringsaktiviteten, fremgår af tabel D.2. Tabel D.2 Antal inspektionsenheder til kontrol (n) som funktion af samlet antal inspektionsenheder (N) N > 50 n D Antal prøver pr. inspektionsenhed Der indhentes 1-3 klæbefolieprøver fra hver overfladekategori. Antal prøver pr. overfladekategori afhænger af inspektionsenhedens areal som følger: Lokaler til og med 15 m² 1 prøve Lokaler større end 15 m², til og med 35 m² 2 prøver Lokaler større end 35 m², til og med 100 m² 3 prøver. Hvis antal inspektionsenheder er mindre end fem, skal det nødvendige antal prøver pr. inspektionsenhed og overfladekategori øges, således at det samlede antal prøver bliver mindst fem for hver overfladekategori. Ekstra prøver fordeles bedst muligt mellem hver inspektionsenhed. D Måletidspunkt Måletidspunkt afhænger af formålet med målingen. D Kontrol af udført rengøring Som beskrevet i 4.3 i denne standard. D Kontrol af rengøringssystemet Måling kan foretages til enhver tid, men helst så tæt på næste rengøringstidspunkt som muligt. D Måling af genbesmudsning Første måling foretages (på tørre flader), umiddelbart efter at overfladen er blevet rengjort. Derefter gentages målingen med jævne tidsintervaller mindst to gange. For eksempel en uge og to uger efter rengøring. 39 (da)

40 D Måling Klæbefoliets referenceværdi (lysgennemgang i ren tilstand) måles før prøvetagningen. Pas på, at klæbefoliets prøvetagningsoverflade ikke forurenes med fingermærker eller andre uønskede urenheder, efter at referenceværdien er målt. Ved prøvetagning med klæbefolie på hårde og halvhårde overflader skal man vente mindst 30 sekunder mellem prøvetagning og måling. Kontrollér hvert klæbefolie visuelt efter prøvetagning, således at eventuelle høje resultater som følge af skader i materialeoverfladen opdages og kasseres. Målinger foretages fortløbende med registrering af alle enkeltresultater for hver inspektionsenhed og overfladekategori. Pas på, at der ikke indhentes flere prøver fra samme sted på overfladen. Klæbefolie er kun til engangsbrug. D.1.7 Vurdering af måleresultater Ved kontrol af rengøringsaktivitet vurderes resultatet som godkendt, når følgende to krav er opfyldt for hver overfladekategori: 1. Gennemsnitsresultatet for samtlige målinger skal være lavere eller lig maksimumkravet for det aftalte niveau. Gennemsnit skal altid beregnes af mindst fem klæbefolieprøver. 2. Antal overskridelser af en loftsværdi på 1,5 x maksimumkravet for aftalt niveau må ikke være flere end angivet i tabel D.3. Tabel D.3 Antal tilladte overskridelser (for hver overfladekategori) af værdi på 1,5 x aftalt maksimumværdi Antal målinger Højeste antal overskridelser Afvigende resultater som følge af skader i materialeoverfladen skal ikke medregnes ved beregning af gennemsnit og vurdering i forhold til loftværdi. Undtaget er skader som følge af rengøringsaktiviteten. D.1.8 Rapportering I rapporten fra måling af støvaflejringer i forbindelse med kontrol af rengøringsaktivitet skal følgende oplysninger fremgå: Dato og tidspunkt for målingerne Dato og tidspunkt for seneste rengøring af lokalerne Formålet med målingerne (kontrol af udført rengøring eller bedømmelse af rengøringssystemet) Navnet(ene) på den (dem), der har gennemført kontrollen (ansvarlig samt eventuelle andre deltagere) 40 (da)

41 Hvor der er foretaget målinger (adresse, etage, inspektionsenheder) Måleresultater for overfladekategori opgives med én decimal efter komma Aftalt kvalitetsniveau Vurdering af måleresultat i forhold til aftalt kvalitetsniveau for hver enkelt overfladekategori (godkendt/ikke godkendt) Eventuelle kommentarer ved afvigende resultater som følge af skader i overfladen m.v. Måleresultaterne skal præsenteres som: Gennemsnitsresultat for hver overfladekategori Alle enkeltresultater delt op for hver overfladekategori Antal overskridelser af loftsværdi delt op i hver overfladekategori. I rapporten fra målingen af genbesmudsning skal følgende fremgå: Dato og tidspunkt for nulstilling af overfladerne og første måling Dato og tidspunkt for de efterfølgende målinger Formålet med målingerne Navnet(ene) på den (dem), der har gennemført kontrollen (ansvarlig samt eventuelle andre deltagere) Hvor der er foretaget målinger (adresse, etage, inspektionsenheder) Måleresultater for overfladekategori opgives med én decimal efter komma Vurdering af måleresultat i forhold til aftalt kvalitetsniveau for hver enkelt overfladekategori (godkendt/ikke godkendt) Måleresultaterne skal præsenteres som: Ved måling af støvfaldsrate skal følgende yderligere oplysninger opgives: D.1.9 Anbefalinger Måling af støvaflejringer på hårde/halvhårde gulve anbefales kun benyttet til kvalitetskontrol på gulv med gulvpolish eller andre hårde overfladebehandlinger. Metoden anbefales ikke brugt på gulve, som vedligeholdes med bløde plejefilm (sæbe eller vaskepolish og voks/glanssystemer). Kontrol af rengøringssystemet mod fastsatte resultatkrav anbefales kun benyttet i lokaler med jævn og kendt genbesmudsning. Sådanne krav anbefales ikke benyttet i lokaler såsom vådrum, køkkener, indgangspartier og tilsvarende steder med stærk aktivitetsafhængig genbesmudsning. NOTE På sådanne steder bør der kun benyttes resultatkrav for udført rengøring. For at sikre et støvmæssigt godt indeklima bør målinger foretages før rengøring som en kontrol af rengøringsaktiviteten (hvilket vil sige rengøringssystemet - frekvens og udførelse), og støvniveau 4 benyttes. Støvniveau 4 svarer til Indeklimamiljøkvalitet. Henvisning D (da)

42 REGISTRERINGSSKEMA TIL ET AFTALT KVALITETSNIVEAU STØV PÅ OVERFLADER Kunde: Adresse: Rengøringstidspunkt Dato: Tidspunkt: Måletidspunkt Dato: Tidspunkt: Formål med målinger, se D.1.1 Inspektionsenhed (IE) Gennemsnit* Aftalt kvalitetsniveau Krav (støvdækningsprocent) Loftsværdi på 1,5 x kravet Antal resultater, som er højere end loftsværdien Tilladte antal resultater, som er højere end loftsværdien Godkendt/ikke godkendt (Gk/I Gk) Personnære Inventar Hårde gulve Tæpper flader Tg Tg Stg Tg Stg Tg Kommentar Samlet antal IE (N) >50 Antal enheder til kontrol (n) stikprøver skal indsamles pr. overfladekategori, se D * Et gennemsnit på 5 til 33 målinger pr. overfladekategori afhængigt af det samlede antal inspektionsenheder og størrelsen af de kontrollerede enheder. Personnære flader Tæpper Metode A Tæpper Metode B Kvalitetsniveau Inventar Hårde gulve Tg Tg Stg Tg Stg Tg Støvniveau 5 0,7 1,0 3,0 1,5 2,5 3,0 0,15 Støvniveau 4 1,0 1,5 5,0 3,0 5,0 5,0 0,25 Støvniveau 3 2,0 2,5 10,0 7,0 10,0 10,0 0,5 Støvniveau 2 4,0 5,0 15,0 12,0 18,0 20,0 1,0 Støvniveau 1 > 4,0 > 5,0 > 15,0 > 12,0 > 18,0 > 20,0 > 1,0 Værdier for støvniveau 2-5 er maksimumværdier. Dato: Signatur: 42 (da)

43 mm A B 48 1mm A B 10 mm Figur D.1.A Mundstykke til opsamling af støv fra tæpper med metode A 43 (da)

44 En masse på 360 g i frit fald Diameter på 35 mm Til støvsuger 17,7 liter s -1 Erstatningsluft Hus Figur D.1.B Mundstykke til opsamling af støv fra tæpper med metode B Radial impaktor 44 (da)

45 X Y A A 4 38 Metode A Metode B X 40 Y Alle mål er i millimeter B Figur D.1.C Radial impaktor til opsamling af støv på klæbefolie ved prøvetagning af støv fra tæpper med metode A og B B 45 (da)

46 Støvdækket klæbefolie Laser Linse Linse Linse Figur D.1.D Optisk instrument til måling af støvdækningsgrad på klæbefolie Hul og detektor 46 (da)

47 D.2 Måling af hygiejniske forhold D.2.1 Anvendelsesområde Hygiejnemålinger bruges til at måle mængden af biologisk aktivt materiale (organisk materiale og mikroorganismer) på alle typer plane, hårde og halvhårde overflader. Formålet med målingen er at kontrollere, at rengøring af overfladerne er tilfredsstillende i forhold til fastsatte hygiejnekrav. Denne standard beskriver kun måling af kimtal. Denne metode danner grundlag for hygiejnestandarden for overflader, efter at rengøringsprocedurer er gennemført. Dersom man ønsker at bestemme typer og måle antal af bestemte mikroorganismer, skal metode og kvalitetsniveau fastsættes i aftalegrundlaget. Anvendelsesområder for kimtalsvurderinger er på produktionsflader i levnedsmiddelindustrien. I denne målemetode er valgt kvalitetsniveauer og henvisninger taget fra Statens Næringsmiddeltilsyn i Norge, hvor metoder er fællesnordiske, og vurderingsgrundlaget norsk. D.2.2 Referencer For yderligere oplysninger om målemetoder henvises der til følgende vejledning: Nordisk Metodikkomité for Næringsmidler NMKL Method No 5:2001, Aerobic microorganisms and presumptive Enterobacteriaceae. Enumeration on surfaces and utensils. D.2.3 Termer og definitioner I denne målemetode gælder følgende definitioner: D kimtal antal kolonier af mikroorganismer fremkommet ved dyrkning af svaber- eller aftryksprøver på tryptonglukose-gærekstrakt-agar D.2.4 Metode D Princip Prøver fra overfladen, som skal kontrolleres, overføres til et egnet vækstmedie ved direkte aftryk. Prøverne dyrkes i inkubationsskab som angivet i brugsanvisning til vækstmediet. Efter dyrkning tælles antal kolonier af mikroorganismer på vækstmediets overflade. Antallet af præsumptive enterobakterier kan også måles ved hjælp af rød-violetgalde-glucose-agar (RVGGA) efter dyrkning. For yderligere oplysninger om metoden henvises til NMKL nr. 5, 5. udgave:2001. Alternativ metode B (kontaktskålsmetoden). Ved brug af petrifilm henvises til NMKL nr. 146:1993 og 147:1993. D.2.5 Kvalitetsniveauer D Måling af kimtal Kimtal vurderes i denne metode ved brug af karaktererne 1-6, som er vist i tabel D.4. Kravene til kimtal er sat, under forudsætning af at der benyttes vækstmedie med areal 26 cm². Prøver indhentet med vækstmedier med andet areal må omregnes i forhold til dette. Karakterskalaen i tabel D.4 hidrører fra Statens Næringsmiddeltilsyn i Norge. For de øvrige nordiske lande henvises til samme fællesnordiske metoder og det norske vurderingsgrundlag eller til lokale retningslinjer. Betegnelserne for de enkelte niveauer refererer til retningslinjer for rengjorte flader i levnedsmiddelindustrien. EKSEMPEL Se tabel D (da)

48 Tabel D.4 Kvalitetsniveauer for måling af kimtal på overflader i levnedsmiddelindustrien Kvalitetsniveau a) Betegnelse Kolonier pr. skål (kimtal) Karakter 1 Særdeles god < 25 Karakter 2 God Karakter 3 Acceptabel Karakter 4 Mindre god Karakter 5 Dårlig Karakter 6 Særdeles dårlig > 300 a) Karakterskalaen hidrører fra Statens Næringsmiddeltilsyn i Norge. Karakter 1 er bedste kvalitet (i modsætning til niveauskalaerne for andre egenskaber i denne standard). D.2.6 Udførelse Hygiejnemålinger udføres, hvor dette fremgår af aftalegrundlaget. D Målehyppighed Målehyppighed aftales med den enkelte kunde. Der bør måles ofte (for eksempel en gang pr. uge) på steder, hvor dårlig hygiejne kan få store helbredsmæssige og økonomiske konsekvenser (primære flader i levnedsmiddelindustrien). D Måleobjekter Måleobjekter aftales med den enkelte kunde. Aktuelle måleobjekter kan være: Primære flader: Alle flader, som er i direkte kontakt med levnedsmidler, fx skæreborde til kød, transportbånd, indvendige flader i beholdere, maskiner, gryder osv. Sekundære flader: Flader, som kan have indirekte kontakt med levnedsmidler, fx betjeningspaneler eller berøringspunkter for de ansatte. D Inspektionsenheder Normalt regnes hvert enkelt måleobjekt som en inspektionsenhed (objektniveau). Store eller lange måleobjekter (fx transportbånd, skærebræt og ventilationskanaler) bør deles op i flere inspektionsenheder. De forskellige typer af måleobjekter kontrolleres og vurderes hver for sig. D Udvælgelse af inspektionsenheder Inspektionsenheder udvælges tilfældigt. Antal inspektionsenheder (objekter, dele af objekter eller lokaler), der skal måles, fremgår af tabel D.5. Tabel D.5 Antal inspektionsenheder til kontrol (n) som funktion af samlet antal inspektionsenheder (N) N > 50 n (da)

49 D Antal målepunkter pr. inspektionsenhed På små objekter som for eksempel betjeningspaneler osv. indhentes én prøve pr. objekt. På større objekter som gulve, skæreborde og transportbånd tages tre prøver pr. objekt. Fra primære flader i levnedsmiddelindustrien skal der altid tages minimum tre prøver pr. objekt. Der skal indhentes minimum fem prøver for hver type måleobjekt. Ved for få måleobjekter fordeles ekstra prøver bedst muligt mellem hver inspektionsenhed. D Måletidspunkt Måling foretages, efter at rengøring er udført, og før fladerne igen tages i brug. Måling på flader i levnedsmiddelindustrien bør foretages, tidligst 2 timer efter at rengøringen er afsluttet (således at eventuelle aerosoler kan falde til ro). D Måling Målingerne skal foretages på en hygiejnisk korrekt måde på tørre overflader som beskrevet i NMKL nr. 5 (beskriver både brug af svaber og kontaktskåle). D.2.7 Vurdering af måleresultater D Måling af kimtal Gennemsnitskarakter beregnes for hver objekttype, og i levnedsmiddelindustrien også for hvert måleobjekt. Gennemsnitskarakteren er lavere end eller lig aftalt karakter Dårligste resultat skal ikke være lavere end kravet til nærmeste dårligere niveau. For overflader, der kommer i kontakt med levnedsmidler, kræves endvidere: Gennemsnitskarakteren for hvert måleobjekt skal være lavere eller lig aftalte karakter. D.2.8 Rapportering I rapport for hygiejnemålinger skal følgende fremgå: Dato for målingerne Dato for sidste rengøring og eventuel desinficering af overfladerne Metode benyttet ved stikprøve og målinger Navnet(ene) på den (dem), der har gennemført kontrollen (ansvarlig samt eventuelle andre deltagere) Hvor målestederne er (adresse, etage, inspektionsenhed) Antal målinger pr. inspektionsenhed Måleresultater opgivet i kimtal og karakter Aftalt kvalitetsniveau Vurdering af måleresultat i forhold til aftalt kvalitet (godkendt/ikke godkendt). Måleresultaterne skal præsenteres som: Samtlige enkeltresultater Gennemsnitsresultat pr. objekttype. 49 (da)

50 Endvidere opgives for overflader, der kommer i kontakt med levnedsmidler: Gennemsnitsresultat for hvert måleobjekt. D.2.9 Anbefalinger Statens Næringsmiddeltilsyn i Norge anbefaler kimtal på færre end 100 kolonier pr. skål anvendt som dårligste tilladte niveau i levnedsmiddelindustrien. NOTE Denne standard beskriver kun måling af kimtal. Hvis man ønsker at måle typer og antal af bestemte mikroorganismer, skal metode og kvalitetsniveau fastsættes i aftalegrundlaget. 50 (da)

51 REGISTRERINGSSKEMA HYGIEJNEMÅLINGER Adresse: Etage: Dato: Måletidspunkt: Rengøringstidspunkt: Sidste desinfektion: Objekt: Inspektionsenhed og -objekt Aftalt kvalitet Enkeltresultater Måleansvarlig: Gennemsnit Kommentar 51 (da)

52 D.3 Måling af friktion D.3.1 Anvendelsesområde Friktionsmålinger bruges til at måle skridsikkerhed på alle typer tørre, jævne, hårde og halvhårde gulvbelægninger som fx sten, terrazzo, vinyl og linoleum. Formålet med målingen er at kontrollere, om gulvenes rengøring og vedligeholdelse opfylder aftalte krav til skridsikkerhed. Anvendelsesområder er hovedsageligt miljøer med høje krav til gangsikkerhed, fx hospitaler, plejehjem, supermarkeder og indkøbscentre. D.3.2 Referencer For yderligere oplysninger om måleinstrumenter og målemetoder henvises til følgende: Sellmaier Electronic Vertrieb GmbH, Walserstrasse 4, D München, Tyskland. D.3.3 Termer og definitioner I denne målemetode gælder følgende definitioner: D dynamisk friktionskoefficient kvotient af horisontal friktionskraft og vertikal belastning ved konstant bevægelse af en glider over en horisontal overflade D glider måleudstyr med en givet vægt og overflade til at bestemme dynamisk friktionskoefficient D.3.4 Metode D Princip Friktion måles ved at registrere den kraft, som skal til for at trække en glider over gulvbelægningen med en konstant hastighed. Trækkraft divideret med tyngdekraft giver friktionskoefficienten (glidemodstanden) mellem glider og gulvbelægning. Friktion måles på en skala fra 0,00 til 1,00. D Måleinstrumenter Friktion måles med en Sellmaier Floor Slide Control FSC 2000 eller andet instrument med tilsvarende måleprincip 1), måleskala, glider og følsomhed. Glider i plast 2) skal benyttes ved målingerne. Instrumentet skal være kalibreret i henhold til leverandørens/producentens anvisninger. 1) Glider skal trykkes med en kraft på 24 N mod gulvbelægningen og bevæges med en hastighed på 20 cm/sekund i forhold til gulvbelægningen. Målenøjagtighed skal være 2 %. 2) Glideroverfladen skal have en størrelse på 28 x 28 mm, være bøjet, så overfladen dækker 23,6 af omkredsen af en cirkel med en radius på 68 mm, og være belagt med skosålsmateriale i plast med shore-hårdhed (A) 85. Overfladen skal have rifler med vekselvis 1,0 mm og 1,5 mm dybde og rifleafstand på 0,5 og 1,5 mm (bund til bund). 52 (da)

53 D.3.5 Kvalitetsniveauer Friktion vurderes i forhold til 5 friktionsniveauer som vist i tabel D.6: Tabel D.6 Kvalitetsniveauer for friktionsmålinger Kvalitetsniveau Betegnelse Friktionskoefficient, µ Friktionsniveau 5 Meget skridsikkert 0,60-1,00 Friktionsniveau 4 Skridsikkert 0,40-0,59 Friktionsniveau 3 Betinget skridsikkert 0,30-0,39 Friktionsniveau 2 Usikkert gulv 0,20-0,29 Friktionsniveau 1 Meget usikkert gulv < 0,20 D.3.6 Udførelse Friktionsmålinger udføres, når det er angivet i aftalegrundlaget. D Målehyppighed For at sikre kunden et indtryk af leveret kvalitet over en given periode bør målinger foretages mindst en gang pr. kvartal. Målehyppigheden kan dog være større. I så fald skal dette fremgå af aftalegrundlaget ( i denne standard). D Måleobjekter Der skal kun foretages målinger på tørre, hårde og halvhårde gulvbelægninger. For alle gulve (hele arealet) med samme aftalte kvalitetsniveau beregnes et samlet resultat. D Inspektionsenheder Bygningen opdeles i inspektionsenheder som beskrevet i i denne standard. Hvert lokale udgør en inspektionsenhed, hvor der kan foretages friktionsmålinger. D Udvælgelse af inspektionsenheder Inspektionsenheder udvælges tilfældigt. Antal inspektionsenheder, som skal måles, fremgår af tabel D.7. Tabel D.7 Antal inspektionsenheder til kontrol (n) som funktion af totalt antal inspektionsenheder (N) N > 50 n D Antal målepunkter pr. inspektionsenhed Der foretages målinger på 1-5 tilfældigt udvalgte målepunkter jævnt fordelt over gulvet. Antal målepunkter afhænger af inspektionsenhedens areal som følger: Lokaler til og med 15 m² 1 målepunkt Lokaler > 15 m², til og med 35 m² 3 målepunkter Lokaler > 35 m², til og med 100 m² 5 målepunkter. 53 (da)

54 Hvis antallet af inspektionsenheder er mindre end 5, skal det nødvendige antal målinger pr. inspektionsenhed øges, således at totalt antal målepunkter bliver mindst 5. Ekstra målepunkter fordeles bedst muligt så ligeligt som muligt mellem hver inspektionsenhed. D Måletidspunkt Måling skal foretages, forholdsvis kort tid efter at rengøring og vedligeholdelse er foretaget. D Måling Før målingen foretages, skal gulvet være rent og tørt. NOTE 1 Gulvet skal være uden fedt og olier. NOTE 2 Glideren skal være ren og tør med ubeskadiget plastoverflade. Målingerne skal foretages med glider af plast. NOTE 3 Der kan benyttes andre glidermaterialer, hvis der er behov for dette. Dette skal være fastlagt i aftalen. Ved hver enkelt måling skal der registreres gennemsnitlig friktion over en længde på 2 meter af gulvet. Målinger foretages fortløbende med registrering af alle enkeltresultater for hver inspektionsenhed, således at gennemsnit for inspektionsenheden kan beregnes. D.3.7 Vurdering af måleresultater Resultatet vurderes som godkendt, hvis følgende 2 krav er opfyldt: 1. Gennemsnitsresultatet for samtlige målinger skal være højere eller lig minimumkravet for det aftalte niveau. 2. Dårligste enkeltresultat (gennemsnit for 2 meter gulv) må ikke være mindre end minimumkravet til niveauet under. For niveau 2 accepteres ikke værdier, som er mindre end 0,15. D.3.8 Rapportering I rapporten fra måling af friktion på gulv skal følgende fremgå: Dato og tidspunkt for målingerne Dato og tidspunkt for seneste rengøring og vedligeholdelse af gulvene Type måleinstrument og glider benyttet ved målingerne Navnet(ene) på den (dem), der har gennemført kontrollen (ansvarlig samt eventuelle andre deltagere) Hvor målingerne er blevet foretaget (adresse, etage, inspektionsenhed) Måleresultater, friktionskoefficient med to decimaler Aftalt kvalitetsniveau Vurdering af måleresultat i forhold til aftalt kvalitetsniveau (godkendt/ikke godkendt). Måleresultaterne skal præsenteres som: Gennemsnitsresultat pr. inspektionsenhed Gennemsnitsresultat for samtlige enkeltmålinger Laveste enkeltresultat (for 2 meter gulv). 54 (da)

55 Hvis der måles med flere typer glider, skal resultaterne for hver glider præsenteres separat. D.3.9 Anbefalinger Friktionsniveau bør vælges på baggrund af de funktionskrav, der stilles til gulvet. Friktionsniveau 5 anbefales benyttet i storkøkkener, industrilokaler og andre steder, hvor der spildes fedt og olie. Friktionsniveau 4 anbefales anvendt på sygehuse, plejehjem og andre steder, hvor der færdes gangbesværede personer. Friktionsniveau 4 anbefales som laveste niveau for indkøbscentre, supermarkeder, skoler og andre steder med stor trafik og perioder med fugtige gulve. Friktionsniveau 3 anbefales som laveste niveau i kontormiljø. Niveau 3 kan give dårlig gangsikkerhed ved brug af sko med lille hælflade (fx høje hæle) og glatte sålmaterialer (fx lædersåler). Friktionsniveau 2 anbefales kun benyttet i forbindelse med vedligeholdelse med bløde plejefilm i helt tørre miljøer. Niveau 2 stiller store krav til brug af rigtigt fodtøj. Friktionsniveau 1 anbefales ikke benyttet i lokaler med normal trafik. Friktionsniveau 1 bør kun foreskrives, hvis man af specielle årsager ønsker glatte gulve. 55 (da)

56 REGISTRERINGSSKEMA TIL ET AFTALT KVALITETSNIVEAU FRIKTIONSMÅLING Kunde: Adresse: Rengøringstidspunkt: Dato: Tidspunkt: Måletidspunkt: Dato: Tidspunkt: Inspektionsenhed (IE) Størrelse af inspektionsenhed Gulvbelægning Måleresultat Måleresultat Måleresultat Måleresultat Måleresultat KOMMENTAR Gennemsnit af alle resultater Aftalt kvalitetsniveau Krav (?) Laveste resultat > mininumkravet for niveauet under det aftalte niveau (Ja/Nej) Godkendt/Ikke Godkendt (Gk/I Gk) Antal inspektionsenheder til kontrol (n) som funktion af samlet antal inspektionsenheder (N) Samlet antal IE (N) >50 Antal enheder til kontrol (n) Afhængigt af størrelsen af IE'en skal 1-5 målinger udføres på tilfældigt udvalgte målepunkter jævnt fordelt over gulvet, se D Dato: Signatur: Kvalitetsniveau Kvalitetsniveau Betegnelse Friktionskoefficient, µ Friktionsniveau 5 Meget skridsikkert 0,60-1,00 Friktionsniveau 4 Skridsikkert 0,40-0,59 Friktionsniveau 3 Betinget skridsikkert 0, Friktionsniveau 2 Usikkert gulv 0,20-0,29 Friktionsniveau 1 Meget usikkert gulv < 0,20 56 (da)

57 D.4 Måling af glans D.4.1 Anvendelsesområde Glansmålinger bruges til at måle blankhed på alle typer jævne, hårde og halvhårde gulvbelægninger som fx sten, terrazzo, vinyl og linoleum i de tilfælde, hvor aftalen omfatter vedligeholdelse af gulve. Formålet med målingen er at kontrollere, om gulvenes vedligeholdelse opfylder aftalte krav til blankhed. Anvendelsesområder er hovedsageligt steder, hvor der ønskes blanke gulve, fx supermarkeder og indkøbscentre. D.4.2 Referencer For yderligere oplysninger om målemetoden henvises til følgende standard: EN ISO 2813, Paints and varnishes Measurement of specular gloss of non-metallic paint films at 20, 60 and 85. D.4.3 Termer og definitioner I denne målemetode gælder følgende definitioner: D glans forholdet mellem den lysstrøm, der reflekteres fra et objekt i den spejlende retning for en specificeret kilde og modtagervinkel, og den lysstrøm, der reflekteres fra glas med et brydningsindeks på 1,567 i den spejlende retning NOTE For at definere skalaen for graden af glans tildeles poleret sort glas med et brydningsindeks på 1,567 værdien 100. D.4.4 Metode D Princip Spejlrefleks måles ved at sende lys ned mod gulvet i en 60 -vinkel. Det reflekterede lys i en vinkel på 60 ud fra gulvets retvinkelhed angiver overfladens glans. Glans måles i enheder på en skala fra 0-100, hvor 0 angiver dødmat (ingen refleksion). NOTE En polishbehandlet overflade kan have glans på op til 85 enheder. D Måleinstrumenter Der skal benyttes måleinstrumenter, som tilfredsstiller kravene til glansmålere i henhold til DS/EN ISO Instrumentet skal være kalibreret i henhold til leverandørens/producentens anvisninger. D.4.5 Kvalitetsniveauer Glans vurderes i forhold til 5 kvalitetsniveauer som vist i tabel D.8: Tabel D.8 Kvalitetsniveauer for glansmålinger Kvalitetsniveau Betegnelse Glans i enheder Glansniveau 5 Wet-look > 65 Glansniveau 4 Blank Glansniveau 3 Halvblank Glansniveau 2 Silkemat Glansniveau 1 Mat (da)

58 D.4.6 Udførelse Glansmålinger udføres, når dette er fastlagt i aftalegrundlaget. D Målehyppighed For at sikre kunden et indtryk af leveret kvalitet over en given periode skal der foretages mindst én måling pr. kvartal. Målehyppigheden kan dog være større. I så fald skal dette fremgå af aftalegrundlaget (4.3 i denne standard). D Måleobjekter Der skal kun foretages målinger på hårde og halvhårde gulvbelægninger. For alle gulve (hele arealet) med samme aftalte kvalitetsniveau beregnes et samlet resultat. D Inspektionsenheder Bygningen opdeles i inspektionsenheder som beskrevet i i denne standard. Hvert lokale udgør en inspektionsenhed, hvor der kan foretages glansmålinger. D Udvælgelse af inspektionsenheder Inspektionsenheder udvælges tilfældigt. Antal inspektionsenheder, som skal måles, fremgår af tabel D.9. Tabel D.9 Antal inspektionsenheder til kontrol (n) som funktion af samlet antal inspektionsenheder (N) N > 50 n D Antal målepunkter pr. inspektionsenhed Der foretages målinger på tilfældigt udvalgte målepunkter jævnt fordelt over gulvet. Antal målepunkter afhænger af inspektionsenhedens areal som følger: Lokaler til og med 15 m² 10 målepunkter Lokaler > 15 m², til og med 35 m² 15 målepunkter Lokaler > 35 m², til og med 100 m² 25 målepunkter. Hvis antallet af inspektionsenheder er mindre end 5, skal det nødvendige antal målinger pr. inspektionsenhed øges, således at det samlede antal målepunkter bliver mindst 50. Ekstra målepunkter fordeles bedst muligt så ligeligt som muligt mellem hver inspektionsenhed. D Måletidspunkt Måling skal foretages, umiddelbart efter at rengøring og vedligeholdelse er foretaget, og senest lige før gulvene igen tages i brug. D Måling Før måling foretages, skal gulvet være rent og tørt. Måleinstrumentet kalibreres, før måling påbegyndes og derefter efter behov. Husk, at kalibreringspladen skal være helt ren før brug. Målinger foretages fortløbende med registrering af alle enkeltresultater for hver inspektionsenhed, således at gennemsnit for inspektionsenheden kan beregnes. 58 (da)

59 D.4.7 Vurdering af måleresultater Resultater vurderes som godkendt, når følgende 3 krav er opfyldt: Gennemsnitsresultater for samtlige målinger skal være højere end eller lig minimumkravet for det aftalte niveau Dårligste resultat (gennemsnit af målinger) skal ikke være ringere end minimumkravet til niveauet under I en og samme inspektionsenhed skal forskellen mellem gennemsnittet for de 5 laveste måleresultater og de 5 højeste måleresultater ikke være større end vist i tabel D.10. Tabel D.10 Maksimale glansforskelle, gennemsnit af 5 højeste minus gennemsnit af de 5 laveste værdier Kvalitetsniveau Betegnelse Maksimal glansforskel Glansniveau 5 Wet-look 30 Glansniveau 4 Blank 25 Glansniveau 3 Halvblank 20 Glansniveau 2 Silkemat 15 Glansniveau 1 Mat 10 D.4.8 Rapportering I rapporten fra måling af glans på gulv skal følgende fremgå: Dato og tidspunkt for målingerne Dato og tidspunkt for sidste rengøring og vedligeholdelse af gulvene Type måleinstrument benyttet ved målingerne Navnet(ene) på den (dem), der har gennemført kontrollen (ansvarlig samt eventuelle andre deltagere) Hvor målingerne er blevet foretaget (adresse, etage, inspektionsenhed) Antal målinger pr. inspektionsenhed Måleresultater i hele glansenheder Aftalt kvalitetsniveau Vurdering af måleresultat i forhold til aftalt kvalitetsniveau (godkendt/ikke godkendt). Måleresultaterne skal præsenteres som: Gennemsnitsresultat pr. inspektionsenhed Gennemsnitsværdi for de 5 laveste glansresultater for hver inspektionsenhed Gennemsnitsværdi for de 5 højeste glansresultater for hver inspektionsenhed Gennemsnitsresultat for samtlige enkeltmålinger. 59 (da)

60 D.4.9 Anbefalinger Glansmålinger anbefales kun benyttet til kvalitetskontrol i forbindelse med brug af gulvpolish enten til kontrol af udført opskuring eller polishbehandling eller som overvågningssystem i forbindelse med løbende gulvvedligeholdelse. Glansniveau 5 anbefales kun benyttet på helt jævne gulve helt uden overfladestruktur. Glansniveau 4 kan benyttes på gulve, som er ujævne og uden overfladestruktur. Glansniveau 3 er højeste anbefalede niveau på gulve med lidt overfladestruktur som fx linoleum. Glansniveau 1 og 2 er niveauer, der kan anbefales, såfremt der arbejdes med bløde plejefilm (sæbe eller vaskepolish- og voks/glanssystemer). 60 (da)

61 REGISTRERINGSSKEMA TIL EN INSPEKTIONSENHED GLANSMÅLING Kunde: Adresse: Rengøringstidspunkt Dato: Tidspunkt: Måletidspunkt Dato: Tidspunkt: Inspektionsenhed (IE) Gulvbelægning 5 højeste (H) Gennemsnit* Aftalt kvalitetsniveau Krav (glans-enh.) Godkendt/Ikke Godkendt (Gk/I Gk) 5 laveste (L) H - L KOMMEN- TAR Samlet antal IE (N) >50 Antal enheder til kontrol (n) * Gennemsnit på målinger pr. enhed afhængigt af IE-størrelsen, se D.4.6.5, og gennemsnit af de 5 højeste og 5 laveste resultater, respektive Kvalitetsniveau Betegnelse Glans i enheder Maksimal glansforskel (H - L) Glansniveau 5 Wet-look > Glansniveau 4 Blank Glansniveau 3 Halvblank Glansniveau 2 Silkemat Glansniveau 1 Mat Dato: Signatur: 61 (da)

62 D.5 Måling af statisk elektricitet D.5.1 Anvendelsesområde Måling af statisk elektricitet benyttes for at undersøge graden af elektrostatisk opladning af gulv ved gang på det. Formålet med målingen er at kontrollere, at rengøring og antistatbehandling tilfredsstiller krav til maksimal elektrostatisk opladning ved gang på gulvet. Anvendelsesområder er alle steder, hvor der ønskes lav elektrostatisk opladning af personer eller ved gang på gulv, således at skader på elektronisk udstyr og ubehagelige udladninger kan undgås. Eksempler er kontorer, edb-rum, kontrolrum, hotelgange, elektronikværksteder o.l. Formålet er alene at skabe et øjebliksbillede. D.5.2 Referencer For oplysninger om måleinstrumenter og målemetoder henvises til følgende standard: EN 1815:1998, Resilient and textile floor coverings Assessment of static electric propensity. D.5.3 Termer og definitioner I denne målemetode gælder følgende definition: D elektrostatisk opladningstilbøjelighed statisk elektrisk ladning skabt af en forsøgsperson, som går på et gulv D.5.4 Metode D Princip En gulvbelægning vurderes med hensyn til tilbøjelighed til at få elektrostatisk opladning ved hjælp af et gangforsøg med en person, som bruger et par standardiserede sandaler. D Testsandaler Der benyttes testsandaler med såler af ledende gummi. Modstand mellem metalplade og person, som står på denne iført sandaler, skal opfylde kravene i DS/EN 1815 ( ). D Måleinstrumenter Der skal benyttes måleinstrumenter og måleopsætning som beskrevet i DS/EN Instrumentet skal være kalibreret i henhold til leverandørens/producentens anvisninger. D.5.5 Kvalitetsniveauer I denne standard skal statisk elektricitetsniveau vurderes i forhold til 5 kvalitetsniveauer som vist i tabel D.11. Tabel D.11 Kvalitetsniveauer for statisk elektricitet opgivet i volt Kvalitetsniveau Betegnelse Feltstyrke i volt Statisk elektricitetsniveau 5 Særdeles god antistatvirkning 0-99 Statisk elektricitetsniveau 4 Meget god antistatvirkning Statisk elektricitetsniveau 3 God antistatvirkning Statisk elektricitetsniveau 2 Rimelig god antistatvirkning Statisk elektricitetsniveau 1 Lidt antistatvirkning (da)

63 D.5.6 Udførelse Måling af statisk elektricitet udføres, hvor dette fremgår af aftalegrundlaget. D Målehyppighed For at sikre kunden et indtryk af leveret kvalitet over en given periode skal der foretages mindst én måling pr. kvartal. Målehyppigheden kan dog være større. I så fald skal dette fremgå af aftalegrundlaget (4.3 i denne standard). D Måleobjekter Målinger skal foretages på let tilgængelige flader af gulvet. Der skal kun måles på heldækkende gulvbelægninger. Der kan også måles på mindre gulvinstallationer, såfremt disse er installeret som ESD-tiltag. D Inspektionsenheder Bygningen opdeles i inspektionsenheder som beskrevet i i denne standard. Hvert lokale udgør en inspektionsenhed, hvor der kan foretages målinger af statisk elektricitet. D Udvælgelse af inspektionsenheder Inspektionsenheder udvælges tilfældigt. Antal inspektionsenheder, som skal måles, fremgår af tabel D.12. Tabel D.12 Antal inspektionsenheder til kontrol (n) som funktion af samlet antal inspektionsenheder (N) N > 50 n D Antal målepunkter pr. inspektionsenhed Der foretages målinger på 1-5 tilfældigt udvalgte målepunkter jævnt fordelt over arealet. Antal områder, gulvet skal inddeles i, afhænger af inspektionsenhedens samlede areal som følger: Lokaler til og med 15 m² 1 område Lokaler > 15 m², til og med 35 m² 3 områder Lokaler > 35 m²; til og med 100 m² 5 områder. Hvis antallet af inspektionsenheder er mindre end 5, skal det nødvendige antal målinger pr. inspektionsenhed øges, således at det samlede antal målinger bliver mindst 5. Ekstra målinger fordeles bedst muligt ligeligt mellem hver inspektionsenhed. D Måletidspunkt Måling kan foretages på ethvert tidspunkt. D Måling Målingerne skal foretages på tørre overflader. Testsandaler skal være rene og tørre. Se DS/EN 1815 for egnede rengøringsmetoder. Måleudstyr og den, som udfører målingen, skal før hver enkelt måling være nulstillet (udladet til jord). 63 (da)

64 Gangforsøg udføres som beskrevet i DS/EN Måleperson iføres rengjort fodtøj med en gennemgangsmodstand på /cm², griber om håndelektroden, som udlades mod jord, og går over gulvet med en skridthastighed på 2 skridt pr. sekund, forlæns og baglæns, men altid med kroppen rettet i samme retning. Slæbende eller rullende (hæl til tå) gang skal undgås. Sandalerne løftes 5-8 cm over gulvet ved hvert skridt, og sålen sænkes ned igen mod gulvet i et plan parallelt med gulvet. Målingen fortsættes, indtil spændingen ikke øges længere, dog højst 60 sekunder (120 skridt). Måleresultatet aflæses som gennemsnittet af de fem højeste spændingsminima (spændingen vil have minimum, hver gang foden er i kontakt med gulvet). Måleperson udlades til jord før hver enkelt prøve. Undgå kontakt med andre overflader end gulvet under gang og måling og ved aftagning af sandalerne. I forbindelse med måling af statisk elektricitet skal relativ luftfugtighed også måles med et kalibreret hygrometer eller psykrometer. D.5.7 Vurdering af måleresultater Resultatet vurderes som godkendt, hvis følgende 2 krav er opfyldt: Gennemsnitsresultatet for samtlige målinger skal være lavere eller lig maksimumkravet for det aftalte niveau Dårligste enkeltresultat skal ikke være højere end maksimumkravet til niveauet over og aldrig højere end volt. D.5.8 Rapportering I rapporten fra måling af statisk elektricitet skal følgende fremgå: Dato og tidspunkt for målingerne Dato og tidspunkt for seneste rengøring og antistatbehandling af overfladerne Type måleinstrument benyttet ved målingerne Navnet(ene) på den (dem), der har gennemført kontrollen (ansvarlig samt eventuelle andre deltagere) Hvor målingerne er blevet foretaget (adresse, etage, inspektionsenhed) Antal målinger pr. inspektionsenhed Måleresultater, statisk elektricitet opgivet i hele volt Aftalt kvalitetsniveau Relativ luftfugtighed i lokalerne Vurdering af måleresultat i forhold til aftalt kvalitetsniveau (godkendt/ikke godkendt). Måleresultaterne skal præsenteres som: Gennemsnitsresultat pr. inspektionsenhed Gennemsnitsresultat for samtlige enkeltmålinger Højeste enkeltresultat. 64 (da)

65 D.5.9 Anbefalinger Statisk elektricitetsniveau 5 og 4 anbefales benyttet i lokaler med særligt følsom elektronik. Statisk elektricitetsniveau 3 anbefales som laveste niveau i kontorlokaler og andre steder, hvor der benyttes elektronisk udstyr. Statisk elektricitetsniveau 1 hindrer i tilstrækkelig grad ubehagelige stød og er et rimeligt niveau til hotelgange og lignende steder. 65 (da)

66 REGISTRERINGSSKEMA STATISK ELEKTRICITET Adresse: Etage: Dato: Måletidspunkt: Rengøringstidspunkt: Sidst antistatbehandlet: Objekt: Inspektionsenhed og inspektionsobjekt Aftalt kvalitet Enkeltresultater Måleansvarlig: Gennemsnit (1-5 målinger) Kommentar 66 (da)

67 D.6 Måling af overflademodstand (punkt-til-punkt-modstand) D.6.1 Anvendelsesområde Måling af overflademodstand bruges til at undersøge hårde og halvhårde gulves evne til at bortlede statisk elektricitet. Formålet med målingen er at kontrollere, at rengøring og vedligeholdelse af gulvene tilgodeser aftalte krav til overflademodstand. Anvendelsesområder er alle lokaler, hvor der ønskes lav elektrostatisk opladning af hensyn til elektronisk udstyr og eksplosionsfare, fx edb-rum, kontrolrum, produktionslokaler til elektronisk udstyr, operationsstuer og laboratorier. D.6.2 Referencer For yderligere oplysninger om målemetode, måleinstrument, elektroder og klassificering af overflader henvises der til følgende standarder: EN :2005, Electrostatics Part 4-1: Standard test methods for specific applications Electrostatic behaviour of floor coverings and installed floors EN Corr.:2002, Electrostatics Part 5-1: Protection of electronic devices from electrostatic phenomena General requirements Forsvarets standard (The Standard of the Norwegian Armed Forces, på norsk) FS , Krav til beskyttelse mod statisk elektricitet (Requirements on protection against static electricity). D.6.3 Termer og definitioner I denne målemetode gælder følgende definition: D overflademodstand elektrisk modstand målt mellem to elektroder, som er placeret på den anvendte overflade NOTE I denne standard anvendes termen overflademodstand for punkt-til-punkt-modstand. D.6.4 Metode D Princip To standardiserede elektroder placeres i en bestemt afstand (0,30 ± 0,01 m) og presses ved hjælp af et lod (5 kg) med konstant tryk mod en del af materialeoverfladen. Overflademodstanden i ohm måles ved at tilføre materialeoverfladen elektrisk spænding (10 eller 100 V) via de to elektroder. D Måleinstrumenter Der skal benyttes modstandsmåler og måleelektroder, som tilfredsstiller kravene i henhold til EN :2005, anneks A. Instrumentet skal være kalibreret i henhold til leverandørens/producentens anvisninger. D.6.5 Kvalitetsniveauer Overflademodstand inddeles i tre niveauer som vist i tabel D (da)

68 Tabel D.13 Kvalitetsniveauer for overflademodstand Kvalitetsniveauer Betegnelse Modstand i Overflademodstandsniveau 4 Ledende gulv ** 10 6 Overflademodstandsniveau 3 Dissipativt gulv ** > *** Overflademodstandsniveau 2 Antistatisk gulv * > Overflademodstandsniveau 1 Isolerende gulv * > * Klassificering i henhold til FS ** Klassificering i henhold til EN :2005. *** Den norske Forskrift om elektriske lavspenningsanlegg kræver maksimalt 2, for gulve i rum, hvor elektrostatiske udladninger er forbundet med fare for mennesker og/eller omgivelser, fx i operationsstuer. D.6.6 Udførelse Målinger af overflademodstand udføres, når dette er fastlagt i aftalegrundlaget. D Målehyppighed For at sikre kunden et indtryk af leveret kvalitet over en given periode skal der foretages mindst én måling pr. kvartal. Målehyppigheden kan dog være større. I så fald skal dette fremgå af aftalegrundlaget (4.3 i denne standard). D Måleobjekter Der skal kun foretages målinger på hårde og halvhårde gulvbelægninger. For alle gulve (hele arealet) med samme aftalte kvalitetsniveau beregnes et samlet resultat. D Inspektionsenheder Bygningen opdeles i inspektionsenheder som beskrevet i i denne standard. Hvert lokale udgør en inspektionsenhed, hvor der kan foretages målinger af overflademodstand. D Udvælgelse af inspektionsenheder Inspektionsenheder udvælges tilfældigt. Antal inspektionsenheder, som skal måles, fremgår af tabel D.14. Tabel D.14 Antal inspektionsenheder til kontrol (n) som funktion af samlet antal inspektionsenheder (N) N > 50 n D Antal målepunkter pr. inspektionsenhed Der foretages målinger på 5-20 tilfældigt udvalgte målepunkter jævnt fordelt over gulvet. Antal målepunkter afhænger af inspektionsenhedens areal som følger: Lokaler til og med 15 m² 5 målepunkter Lokaler > 15 m², til og med 35 m² 10 målepunkter Lokaler > 35 m², til og med 100 m² 20 målepunkter. Hvis antallet af inspektionsenheder er mindre end 5, skal det nødvendige antal målinger pr. inspektionsenhed øges, således at det samlede antal målepunkter bliver mindst 25. Ekstra målepunkter fordeles bedst muligt så ligeligt som muligt mellem hver inspektionsenhed. 68 (da)

69 D Måletidspunkt Måling kan foretages på ethvert tidspunkt. Ved kontrol af vedligeholdsfilmens overflademodstand skal målingen foretages forholdsvis kort tid efter rengøring og/eller vedligeholdelse. D Måling Før der foretages måling, skal gulvet være rent og tørt. Målinger foretages som beskrevet i EN :2005. Målespænding 10 V benyttes til måling af gulv, som skal have overflademodstand mindre end eller lig med Hvis den målte værdi er højere end 10 5, skal målespændingen skiftes til 100 V, og resultatet af målinger ved denne spænding opgives. For gulv med krav til højere overflademodstand end 10 5 benyttes altid målespænding 100 V, og måleværdi fundet ved denne spænding opgives, uanset om resultatet er lavere end Elektroderne skal placeres mindst 10 cm fra væg, fodpanel eller anden afslutning ved gulvbelægning. Afstanden mellem elektroderne skal være 30 ± 1 cm. Målingerne fordeles jævnt over gulvet i tilfældigt valgte retninger og sådan, at der foretages ca. 1 måling pr. 2-4 m². Målinger foretages fortløbende med registrering af alle enkeltresultater for hver inspektionsenhed, således at gennemsnit for inspektionsenheden kan beregnes. I forbindelse med målingen skal den relative luftfugtighed også måles med et kalibreret hygrometer eller psykrometer. D.6.7 Vurdering af måleresultater Resultatet vurderes som godkendt, når følgende 3 krav er opfyldt: 1. Gennemsnitsresultater for samtlige målinger skal være lig med eller inden for grænseværdierne for det aftalte niveau. Hvis niveau 2 er aftalt, er enkeltresultater, som ligger inden for kravet til niveau 3, også tilfredsstillende. 2. For overflademodstandsniveau 4, 3 og 2: Højeste enkeltresultat skal være mindre end eller lig maksimumkravet for niveauet. 3. For overflademodstandsniveau 3: Laveste enkeltresultat skal være højere end minimumkravet til niveauet. D.6.8 Rapportering I rapport fra måling af overflademodstand på gulve skal følgende fremgå: Dato og tidspunkt for målingerne Dato og tidspunkt for seneste rengøring og vedligeholdelse af gulvene Type måleinstrument benyttet ved målingerne Navnet(ene) på den (dem), der har gennemført kontrollen (ansvarlig samt eventuelle andre deltagere) Hvor målingerne er blevet foretaget (adresse, etage, inspektionsenhed) Antal målinger pr. inspektionsenhed Måleresultater med én decimal efter komma opgivet i Aftalt kvalitetsniveau Relativ luftfugtighed i lokalerne Vurdering af måleresultat i forhold til aftalt kvalitetsniveau (godkendt/ikke godkendt). 69 (da)

70 Måleresultaterne skal præsenteres som: Gennemsnitsresultat pr. inspektionsenhed Gennemsnitsresultat for samtlige enkeltmålinger Laveste enkeltresultat Højeste enkeltresultat. D.6.9 Anbefalinger Kvalitetsniveau bør tilpasses gulvbelægningen. Overflademodstandsniveau 4 benyttes kun i helt specielle lokaler, hvor der ønskes elektrisk afskærmning, eller hvor der er høje krav til sikring af personale (jordforbindelse). I sidstnævnte tilfælde kan det være aktuelt at sætte en nedre tillægsgrænse for overflademodstand, fx 10 4 (se krav i EN ). Overflademodstandsniveau 3 benyttes kun, hvor der er lagt en afledende (dissipativ) belægning, mens niveau 2 kan benyttes på steder, hvor der er lagt en antistatisk gulvbelægning, eller hvor gulvets ledningsevne er forbedret ved brug af antistatisk gulvpolish. Overflademodstandsniveau 3 bør benyttes på operationsstuer, laboratorier og andre lokaler, hvor der arbejdes med brandfarlige væsker, og øvrige steder, hvor der er risiko for eksplosionsfare. 70 (da)

71 REGISTRERINGSSKEMA OVERFLADEMODSTAND Adresse: Etage: Dato: Måletidspunkt: Rengøringstidspunkt: Vedligeholdelsestidspunkt: Objekt: Inspektionsenhed og gulvbelægning Aftalt kvalitet Enkeltresultater Måleansvarlig: Gennemsnit (5-20 målinger) Kommentar 71 (da)

72 Anneks E (informativt) Kvalitetsprofiler Kunde Adresse/afdeling Dato Signatur Lokalegruppe Kommentar Betegnelse/Profil Kvalitetsniveau INVENTAR Affald og løst snavs, støv og pletter Fladesnavs VÆGGE Affald og løst snavs, støv og pletter Fladesnavs GULV Affald og løst snavs, støv og pletter Fladesnavs LOFT Affald og løst snavs, støv og pletter Fladesnavs Tillægskrav 72 (da)

73 Anneks F (informativt) Vurderingsskema UDFØRT AF: INSTA 800-kontrol Adresse Bygning/etage Kunde Kvalitetsprofil A B C D E F Lokale-nr. Størrelse på inspektionsenhed 0-15m² 15-35m² 35-60m² m² Objektgruppe Inventar Vægge Gulv Loft Affald og løst snavs Støv Pletter Samlet antal samlinger Tg Stg Tg Stg Tg Stg Tg Stg Niveau 0-5 Sæt hak, hvis der er fremtrædende forekomster på/af Højthængende/ højtsiddende lamper Tekstilmøbler Signatur Ujævn gulvbehandling Støv i høje niveauer Kommentar Dato Fladesnavs % Tg Stg Niveau (da)

74 Anneks G (informativt) Rapportskema til kontrol af rengøringskvalitet Kontrolrapport til rengøringskvalitet af enheder med forskellig kvalitetsprofil Virksomhed: Adresse: Formålet med kontrollen: Kontrollen udført af: Ansvarlig for kontrollen: Dato: Stikprøve: (kvalitetsprofil eller andet navn) Antallet af inspektionsenheder i partiet (N) Type kontrol (normal eller supplerende) Stikprøvestørrelse (n) Godkendelsestallet (Ac) Afvisningstallet (Re) Antal godkendte inspektionsenheder Antal afviste inspektionsenheder Stikprøve Godkendt/Ikke Godkendt (G/I Gk) Konsekvenser: (supplerende kontrol, afbrydelse eller eventuelle handlinger) Signatur: Stikprøveplan: Enkelt Dobbelt I alt 74 (da)