Rengøringskvalitet System til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet

Transkript

1 Dansk standard DS/INSTA udgave Rengøringskvalitet System til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet Cleaning quality System for establishing and assessing cleaning quality

2 DS/INSTA 800 København DS projekt: M ICS: Første del af denne publikations betegnelse er: DS/INSTA, hvilket betyder, at det er en fælles nordisk standard, der har status som dansk standard. Denne publikations overensstemmelse er: IDT med: INSTA 800:2010. DS-publikationen er på dansk. Denne publikation erstatter: DS/INSTA 800:2006. DS-publikationstyper Dansk Standard udgiver forskellige publikationstyper. Typen på denne publikation fremgår af forsiden. Der kan være tale om: Dansk standard standard, der er udarbejdet på nationalt niveau, eller som er baseret på et andet lands nationale standard, eller standard, der er udarbejdet på internationalt og/eller europæisk niveau, og som har fået status som dansk standard DS-information publikation, der er udarbejdet på nationalt niveau, og som ikke har opnået status som standard, eller publikation, der er udarbejdet på internationalt og/eller europæisk niveau, og som ikke har fået status som standard, fx en teknisk rapport, eller europæisk præstandard DS-håndbog samling af standarder, eventuelt suppleret med informativt materiale DS-hæfte publikation med informativt materiale Til disse publikationstyper kan endvidere udgives tillæg og rettelsesblade DS-publikationsform Publikationstyperne udgives i forskellig form som henholdsvis fuldtekstpublikation (publikationen er trykt i sin helhed) godkendelsesblad (publikationen leveres i kopi med et trykt DS-omslag) elektronisk (publikationen leveres på et elektronisk medie) DS-betegnelse Alle DS-publikationers betegnelse begynder med DS efterfulgt af et eller flere præfikser og et nr., fx DS 383, DS/EN 5414 osv. Hvis der efter nr. er angivet et A eller Cor, betyder det, enten at det er et tillæg eller et rettelsesblad til hovedstandarden, eller at det er indført i hovedstandarden. DS-betegnelse angives på forsiden. Overensstemmelse med anden publikation: Overensstemmelse kan enten være IDT, EQV, NEQ eller MOD IDT: Når publikationen er identisk med en given publikation. EQV: Når publikationen teknisk er i overensstemmelse med en given publikation, men præsentationen er ændret. NEQ: Når publikationen teknisk eller præsentationsmæssigt ikke er i overensstemmelse med en given standard, men udarbejdet på baggrund af denne. MOD: Når publikationen er modificeret i forhold til en given publikation.

3 Indholdsfortegnelse Side Forord... 4 Indledning Anvendelsesområde Normative referencer Termer og definitioner urenheder samlinger af urenheder tilgængelige steder (Tg) svært tilgængelige steder (Stg) objektgruppe inspektionsenhed (IE) kvalitetsprofil tilfredsstillende kvalitetsniveau (AQL) parti partistørrelse (N) stikprøvestørrelse (n) godkendelsestal (Ac) afvisningstal (Re) stikprøveplan aftale Principper og processer Hovedprincipper for visuel kontrol Beskrivelse af systemet baseret på visuel kontrol Systemets opbygning Vurdering af rengøringskvalitet Fremgangsmåde ved vurdering af rengøringskvalitet Fremgangsmåde og betingelser for kontrol Udførelse af kontrol Systemets anvendelse til kontrol af den opnåede rengøringskvalitet Krav til udformning af tilbagemeldinger til kunde Anneks A (normativt) Påberåbelse af overensstemmelse Anneks B (normativt) Nødvendige kompetencer til anvendelse af INSTA Anneks C (informativt) Anbefalinger vedrørende kontrol Anneks D (informativt) Måling med instrumenter D.0 Kontrol med måleinstrumenter D.1 Måling af støv på overflader D.2 Måling af hygiejniske forhold D.3 Måling af friktion D.4 Måling af glans D.5 Måling af statisk elektricitet D.6 Måling af overflademodstand (punkt-til-punkt-modstand) Anneks E (informativt) Kvalitetsprofiler Anneks F (informativt) Vurderingsskema Anneks G (informativt) Rapportskema til kontrol af rengøringskvalitet (da)

4 Forord Denne standard er udarbejdet i et samarbejde mellem repræsentanter for rengøringsselskaber, offentlige og private bygningsejere, arbejdsgiverorganisationer, forskningsinstitutter og fagforeninger i Danmark, Finland, Sverige og Norge. Interessen for at udarbejde en fælles nordisk standard for et system til at beskrive og vurdere rengøringskvalitet opstod, efter at den europæiske standardiseringskomité CEN/TC 328, Standard Measurement System for Cleaning Performance, besluttede at udarbejde en rammestandard. Sammenlignet med den tidligere udgave af standarden omfatter de væsentligste ændringer i denne tredje udgave: Vejledning om, hvordan rengøringskvaliteten kontrolleres straks efter endt rengøring (pkt samt anneks C). Vejledning om, hvordan rengøringskvaliteten kontrolleres i rum med arealer over 100 m², som ikke kan deles op i mindre, naturlige enheder (pkt ). En ny og mere fleksibel statistisk metode til gennemførelse af kontrollerne (pkt ). Muligheden for at anvende standarden som grundlag for certificering (anneks A og B). Forbedrede registreringsskemaer. Denne standard er ens i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. I tilfælde af uoverensstemmelser med hensyn til fortolkning af oversættelser af standarden til andre sprog end engelsk skal den engelske version være den gældende. Indledning Denne standard beskriver et system til fastlæggelse og vurdering af rengøringskvalitet. Denne standard angiver et fælles rengøringssprog. Det letter samarbejdet og kommunikationen mellem aktørerne på rengøringsområdet. Dermed mindskes risikoen for misforståelser. Standarden giver mulighed for entydig dokumentation af det på forhånd fastlagte kvalitetsniveau. Standarden giver leverandøren mulighed for at kontrollere, at det aftalte kvalitetsniveau er nået. Standarden giver medarbejderen mulighed for at kontrollere eget arbejde efter fastlagte kvalitetsprofiler. Dermed får medarbejderen gennem standarden større mulighed for at vurdere sin egen arbejdsindsats. Standarden giver kunden mulighed for entydigt at specificere sine kvalitetskrav. Standarden giver mulighed for at informere brugerne af lokalerne og faciliteterne om, hvilken rengøringskvalitet de kan forvente. Standarden indeholder objektive målekriterier, så der ikke er tvivl om, hvilken kvalitet der er valgt. Standarden gør det lettere for kunden at foretage sammenligninger af tilbud, hvilket gør det lettere for leverandøren at udforme tilbud, fordi kvalitetskravene er defineret entydigt. I forbindelse med bestilling af eller tilbud om rengøringsydelser kan denne standard bruges i sammenhæng med INSTA 810, Krav og anbefalinger til udbud af rengøringsopgaver. 4 (da)

5 1 Anvendelsesområde Denne standard beskriver et system til fastlæggelse og vurdering af rengøringskvalitet. Standarden bygger på overordnede krav fastsat i EN 13549:2001. Standarden beskriver to hovedprincipper: visuel kontrol, se pkt. 4, og kontrol med måleinstrumenter (instrumentelle målemetoder), se anneks D. For et konkret rengøringsarbejde kan det være aktuelt at benytte det ene eller det andet princip eller begge. Enkelte af de instrumentelle målemetoder vil være et supplement for specielle typer lokaler inden for fx elektronik, lægemiddelfremstilling, levnedsmiddelfremstilling, laboratorier m.m., hvor kunden stiller særlige kvalitetskrav, eller hvor der er lovkrav, der skal overholdes. Indeklimaet påvirkes i særlig grad af støv. For at opnå et acceptabelt indeklima kan det være aktuelt at opstille særlige krav til støv. Dette kan bedst gøres ved at anvende støvmålinger. Kunden kan definere støvmålinger som beskrevet i anneks D.1 alene eller som et supplement til den visuelle kontrol. Kunden skal definere, hvornår målingen skal foretages, og hvilket støvniveau der accepteres i henhold til tabel D.1. Systemet kan anvendes på flere forskellige måder: som kontrol af den opnåede rengøringskvalitet til vurdering af belastning og/eller genbesmudsning som udfaldskrav i forbindelse med at udføre, bestille og/eller udbyde en rengøringsydelse, se INSTA 810, Krav og anbefalinger til udbud af rengøringsopgaver til vurdering af den rengøringsaktivitet, der er nødvendig for at opnå et givet kvalitetsniveau som konstatering af det opnåede kvalitetsniveau i forhold til rengøringsaktiviteten. Denne standard beskriver udelukkende systemets anvendelse til at fastlægge en ønsket kvalitet samt til at kontrollere den opnåede rengøringskvalitet. Standarden kan anvendes i alle typer bygninger og lokaliteter, fx alle typer lokaler i kontorbygninger, sygehuse, skoler, børnehaver, indkøbscentre, butikslokaler, produktionslokaler, skibe, busser, tog, fly, hoteller og serveringssteder uafhængigt af hvilke rengøringsmetoder, hvilken frekvens eller hvilket system der anvendes. Standarden beskriver det resultat, som er opnået umiddelbart efter udført rengøring. NOTE Standarden omfatter ikke måling og kontrol af rengøringsrelaterede serviceopgaver såsom opfyldning af toiletartikler, tømning af papirkurve, genbrugshåndtering etc. Hvis disse opgaver skal udføres, skal det fremgå af rengøringsaftalen, herunder det anvendte system til fastlæggelse og bedømmelse af kvaliteten af denne del af ydelserne. 5 (da)

6 2 Normative referencer I denne standard henvises der til følgende standarder: INSTA 810:2010, Requirements and recommendations for the provision of cleaning services EN 13549:2001, Cleaning services Basic requirements and recommendations for quality measuring systems ISO :1999, Sampling procedures for inspection by attributes Part 1: Sampling schemes indexed by acceptable quality limit (AQL) for lot-by-lot inspection EN ISO/IEC 17021:2006, Conformity assessment Requirements for bodies providing audit and certification of management systems EN ISO/IEC 17024:2003, Conformity assessment General requirements for bodies operating certification of persons DSF : 2010, Infection control in the health care sector Requirements for cleaning 1). 1) Dette forslag til standard forventes at blive udgivet som standard tidligt i (da)

7 3 Termer og definitioner I denne standard gælder følgende definitioner: 3.1 urenheder affald <rengøring> urenheder, der kan samles op EKSEMPLER Papirstumper, blade og cigaretskod. NOTE I standarden behandles "affald" og "løst snavs" samlet som én urenhedstype, se løst snavs mindre partikler, som ikke let kan hvirvles op EKSEMPLER Grus, sand, jord, aske, fibre, hår, spindelvæv, insekter og krummer. NOTE I standarden behandles "affald" og "løst snavs" samlet som én urenhedstype, se støv fine, mindre partikler, der kan danne et lag på objektoverfladen, og som kan hvirvles op pletter tørre fastsiddende eller våde urenheder, som ikke skyldes skader eller manglende bygningsmæssig vedligeholdelse EKSEMPLER Enhver form for spild (blod, sekret, ekskreter, kaffe, sodavand, olie m.m.), skjolder, rande, nedtrådt tyggegummi, streger, skridmærker og fingermærker fladesnavs tørre, fastsiddende eller våde urenheder på ikke-afgrænsede områder af en flade, som ikke skyldes skader eller manglende vedligeholdelse EKSEMPLER Ophobede eller nedtrådte urenheder, kalk- og rustbelægninger, fedtfilm, pleje- eller rengøringsmiddel og -vand, nikotin, skrid- og fingermærker i større omfang samt ujævnheder i overfladebelægninger. NOTE Spild eller støv er ikke fladesnavs. Større forekomster af spild tælles altid som samlinger af pletter. Ophobet kalk og rust er altid fladesnavs. 3.2 samlinger af urenheder forekomster af samme urenhedstype inden for afgrænsede områder på 0,5 m 0,5 m på en objektgruppe NOTE 1 Såfremt der er tale om urenheder af samme urenhedstype på et større areal på et enkelt objekt, skal urenhederne tælles som en samling pr. 0,5 0,5 m på objektet. EKSEMPLER Støv eller spild på en overflade. NOTE 2 Urenheder på lange smalle flader, der udgør en naturlig enhed, fx skal fodlister regnes som én samling dog må længde bredde maksimalt udgøre 0,25 m² (fx 1 cm x 25 m eller 10 cm x 2,5 m). 7 (da)

8 3.3 tilgængelige steder (Tg) umiddelbart frie flader uanset størrelse 3.4 svært tilgængelige steder (Stg) steder, der ikke er umiddelbart frie NOTE Se tabel 1 i objektgruppe gruppe af forskellige rengøringsoverflader NOTE Se tabel 2 i inspektionsenhed (IE) lokale eller del af et lokale med en størrelse til og med 100 m² NOTE Lokaler større end 100 m² opdeles i mindre inspektionsenheder, se kvalitetsprofil den aftalte kvalitet for en givet inspektionsenhed NOTE Se 5.1 for de to urenhedsgrupper i hver af de fire objektgrupper. 3.8 tilfredsstillende kvalitetsniveau (AQL) kvalitetsniveau i forbindelse med stikprøvekontrol, som er grænsen for et tilfredsstillende procesgennemsnit NOTE AQL angiver det acceptable kvalitetsniveau, defineret som den nedre grænse for, hvilken kvalitet rengøringsydelsen skal have for at kunne godkendes. AQL 4 % betyder, at det er acceptabelt, hvis maksimalt 4 ud af 100 inspektionsenheder i en tilfældigt udvalgt stikprøve i gennemsnit ikke opfylder den aftalte kvalitetsprofil. 3.9 parti en samling inspektionsenheder eller undergrupper af inspektionsenheder, som er omfattet af aftalen NOTE Et parti kan bestå af alle inspektionsenhederne i aftalen eller dele af aftalen inddelt i undergrupper, dvs. bygninger, gulve, kvalitetsprofiler, lokaletyper osv partistørrelse (N) antal inspektionsenheder (lokaler eller dele af et lokale) i et parti 3.11 stikprøvestørrelse (n) det antal inspektionsenheder (lokaler eller dele af et lokale) fra et parti, der skal kontrolleres 8 (da)

9 3.12 godkendelsestal (Ac) det størst tilladte antal afvigende enheder, dvs. antal inspektionsenheder, der tillades ikke at overholde den aftalte kvalitetsprofil EKSEMPEL Hvis der skal kontrolleres 13 lokaler og Ac = 1, så må der kun være ét af de kontrollerede lokaler, der ikke består kontrollen, for at den samlede stikprøvekontrol er bestået afvisningstal (Re) det mindste antal afvigende inspektionsenheder i stikprøven, som vil føre til afvisning af stikprøven 3.14 stikprøveplan en specifik plan, der angiver antallet af inspektionsenheder i et parti, som skal kontrolleres (stikprøvestørrelse) og de tilknyttede kriterier for fastlæggelse af godkendelse af partiet (godkendelses- og afvisningstal) 3.15 aftale aftale i såvel privat som offentligt regi, der indgås mellem udbyder (kunde) og leverandør, om rengøring og eventuelle rengøringsrelaterede serviceopgaver 9 (da)

10 4 Principper og processer 4.1 Hovedprincipper for visuel kontrol Standarden bygger på følgende hovedprincipper: Beskrivelse af 6 forskellige kvalitetsniveauer, hvor niveau 0 er det laveste kvalitetsniveau og niveau 5 det højeste. Inddeling i 4 objektgrupper: inventar, vægge, gulve og lofter. Beskrivelse af kvalitetsprofiler med op til 8 kvalitetskrav og eventuelle tillægskrav. Inddeling i 4 urenhedstyper: affald og løst snavs, støv, pletter og fladesnavs. Urenhederne grupperes i 2 urenhedsgrupper: 1. affald, løst snavs, støv og pletter og 2. fladesnavs. Urenhedsgrupperne vurderes på tilgængelige (Tg) og svært tilgængelige (Stg) steder. Lokalestørrelser bestemmer det tilladte antal urenheder, 4 størrelser (lokaler til og med 15 m², større end 15 m², til og med 35 m², større end 35 m², til og med 60 m² og større end 60 m² til og med 100 m²). Kontrol efter rengøring, inden lokalet tages i brug. Ved kontrol registreres forekomst af urenheder for hver af de 4 objektgrupper. Rengøringen af et lokale godkendes, hvis mængden af urenheder på hver objektgruppe er mindre end eller lig med det tal, som tillades for det respektive kvalitetsniveau. NOTE Hvert kvalitetsniveau defineres ved et antal tilladte urenheder, som må findes inden for de respektive objektgrupper efter udført rengøring. Der tages hensyn til, om urenhederne findes på et tilgængeligt eller et svært tilgængeligt sted. Kunden vælger den kvalitetsprofil, som passer til det respektive lokale se følgende processkema 1. Kontrollen skal udføres mindst en gang i kvartalet i form af stikprøvekontrol se følgende processkema 2. Resultaterne af kontrollerne skal altid dokumenteres og oplyses til kunden. Et eksempel på en blanket er vist i anneks G. 10 (da)

11 Angiv omfang i forhold til lokalerne og rengøringsobjektet Opdel lokalerne i grupper med samme kvalitetskrav, se Specificer kvalitetskrav kvalitetsprofiler tillægskrav, hvis det er relevant instrumental måling, hvis det er relevant Specificer, hvor ofte kvalitetskravene skal opfyldes for hvert enkelt lokale Specificer hyppigheden af kvalitetskontrol Specificer, hvem der skal udføre kontrollen AFTALE Processkema 1 Specificer kvalitetskravene Kvalitetsprofiler og andre krav 11 (da)

12 AFTALE Specificer kontroltidspunktet: dato og tidspunkt Ny normal kontrol (i overensstemmelse med aftalen) Tabel 5 Tabel 4 Kvalitetsprofiler Ja Enkelt stikprøveplan Godkendt? Specificer omfanget af kontrollen og partistørrelsen (N) Specificer stikprøveplanen (enkelt/dobbelt), stikprøvestørrelsen (n), godkendelsestallet (Ac) og afvisningstallet (Re) Gennemfør en visuel kontrol, og registrer samlinger af urenhedsgrupper pr. objektgruppe Registrer det opnåede kvalitetsniveau for de to urenhedsgrupper for hver objektgruppe Registrer resultatet for hver inspektionsenhed (godkendt/ikke godkendt) Nej Dobbelt stikprøveplan 1. kontrol godkendt? Ja Vurderingsskema (anneks B) Nej Udfør yderligere kontrol ved anvendelse af samme fremgangsmåde. Hvis resultatet ikke kan godkendes: tiltag i henhold til aftale Gennemfør korrigerende handlinger til forbedring af kvaliteten, og udfør yderligere kontrol inden for en måned Nej 2. kontrol godkendt? Ja Processkema 2 Bedømmelse af opnået rengøringskvalitet 12 (da)

13 5 Beskrivelse af systemet baseret på visuel kontrol 5.1 Systemets opbygning Systemet bygger på en beskrivelse af seks forskellige kvalitetsniveauer, der hver er defineret ved en række udfaldskrav. Udfaldskravene udtrykker den mængde af urenheder, der må forefindes efter endt rengøring på såvel tilgængelige (Tg) som svært tilgængelige steder (Stg) (se tabel 1) inden for de 4 forskellige objektgrupper (se tabel 2). Tabel 1 Svært tilgængelige steder (Stg) Eksempler Vandrette flader, hvor de tilgængelige flader er mindre end 20 cm x 30 cm (ca. A4-størrelse eller tilsvarende areal) Steder, som har uhensigtsmæssig placering af inventar eller høj møbleringsgrad Flader, hvor højden er over 180 cm (arbejde, der foregår med armene i eller over skulderhøjde, steder, der kræver, at rengøringspersonalet står på noget) Steder, hvor arbejdet udføres med mere end 1 meters afstand fra kroppen, eller arbejde med ryggen foroverbøjet og vredet Steder, hvor arbejdet uanset metode ikke kan udføres uden at bøje mere end 90 i knæ- og hofteled Lofter NOTE 1 De angivne afstande, mål, bøjninger og vinkler er ikke fastsat på et ergonomisk grundlag. NOTE 2 Ben og hjul på borde, stole, stande og senge er altid svært tilgængelige steder (Stg). Objektgruppe Inventar Vægge Gulve Lofter Tabel 2 Objektgrupper Eksempler Borde, stole, papirkurve, lamper, herunder nedhængte loftslamper, sanitet, hvidevarer, lamelgardiner, persienner, radiatorer, tavler og kridtrender, flytbare skillevægge, reoler, skabe, billeder, løse spejle og vindueskarme Vægflader, rør på vægge, døre (inkl. sparkeflader), internt glas/indvendige glasvægge, dørkarme, vinduesrammer, elkontakter, ventilationsriste, væglamper, lister, rækværk, gelændere, håndtag, paneler og radiatorkabinetter Gulvflader, gulvriste, konvektorgrave, dørtrin og trapper, både lodrette og vandrette flader Loftsplader, lyskasser og rammer i loftsvinduer, bjælker, udvendig del af ventilationskanaler, rør under lofter, spær, loftsriste, lemme og lamper i/på loft og undersiden af indvendige trapper Urenhedsgrupper Urenhederne inddeles i to urenhedsgrupper og 4 forskellige urenhedstyper: Gruppe 1: Affald og løst snavs Støv Pletter (våde og tørre). 13 (da)

14 Gruppe 2: Fladesnavs (vådt og tørt) Opdeling på inspektionsenheder Rengøringsområdet opdeles i inspektionsenheder som følger: Lokaler til og med 15 m² Lokaler større end 15 m², til og med 35 m² Lokaler større end 35 m², til og med 60 m² Lokaler større end 60 m², til og med 100 m². Et lokale kan opdeles i flere separate inspektionsenheder, hvis de enkelte inspektionsenheder udgør en naturlig enhed. Fx kan hvert enkelt toilet i større sanitære rum udgøre en inspektionsenhed. Lokaler på mere end 100 m² opdeles i mindre inspektionsenheder. Opdelingen foretages ved at opdele lokalet i lige store enheder så store som muligt indtil hele lokalet er omfattet af opdelingen. NOTE 1 Nye inspektionsenheder, der opstår som følge af en opdeling af store lokaler (over 100 m²) eller andre lokaler (fx sanitære rum opdelt i toiletter/skabe) i to eller flere separate inspektionsenheder, skal have en unik identitet. De nye inspektionsenheder tilføjes til partiet på en sådan måde, at de kan udvælges til kontrol. NOTE 2 Store lokaler, der ikke kan inddeles i mindre, naturlige enheder (fx gulvet i en sportshal), kan opdeles i et antal mindre, teoretiske inspektionsenheder (så store som muligt og op til 100 m²), som hver gives en unik identitet. Hvis én eller flere af disse inspektionsenheder udvælges til kontrol, kontrolleres hele området. Før vurdering af resultatet skal antallet af forekomster af urenheder i gruppe 1 deles med antallet af teoretiske inspektionsenheder. Dette gennemsnitlige antal forekomster pr. inspektionsenhed skal anvendes til vurdering af overensstemmelse med kravene (det tilladte antal samlinger af urenheder i henhold til kvalitetsniveauet angivet i tabel 4). Se eksempel 1 og 2. For at undgå uacceptable lokale forekomster af urenheder i gruppe 2, anbefales det også at specificere særlige krav for urenhedsgruppe 2, se eksempel 3. EKSEMPEL 1 En sportshal med et gulvareal på 520 m² kan deles op i 6 teoretiske inspektionsenheder med hver et areal på 86,67 m². Kvalitetsniveauet for gulvet er niveau 3, hele området er tilgængeligt, og en enkelt inspektionsplan skal anvendes ved kontrol. Partistørrelsen er 6. I henhold til tabel 5 skal 5 inspektionsenheder udvælges til kontrol. Ved inspektion af hele gulvarealet registreres et samlet antal på 60 forekomster af urenheder i gruppe 1. Det gennemsnitlige antal forekomster er 60/6=10. Alle 5 inspektionsenheder godkendes (se tabel 4), og resultatet af inspektionen for dette parti "godkendes (forudsat at resultatet for urenhedsgruppe 2 også godkendes ). EKSEMPEL 2 Et sportscenter med to gulve ét areal på 520 m² og ét på 750 m². Det mindste kan deles op i 6 teoretiske inspektionsenheder med individuelle arealer på 86,67 m², og det største areal kan deles op i 8 teoretiske inspektionsenheder med et areal på 93,75 m². Kvalitetsniveauet for gulvet er niveau 3, hele området er tilgængeligt, og en enkelt inspektionsplan skal anvendes ved kontrol. Partistørrelsen er 6+8=14. I henhold til tabel 5 skal 5 inspektionsenheder udvælges til kontrol. 3 inspektionsenheder udvælges fra den mindste sportshal, og 2 fra den største. Ved kontrol af det samlede gulvareal registreres et samlet antal på 60 forekomster af urenheder i gruppe 1 i den mindste sportshal, og et samlet antal forekomster på 100 i den største sporthal. Gennemsnitligt antal forekomster er 60/6=10 i den mindste hal og 100/8=12,5, rundet op til 13, i den største hal. Alle 3 inspektionsenheder i den mindste hal godkendes, men de 2 inspektionsenheder fra den største godkendes ikke" (se tabel 4). I henhold til tabel 5 er godkendelsestallet 1, og afvisningstallet 2. Det samlede resultat af kontrollen for dette parti er "ikke godkendt". EKSEMPEL 3 Kvalitetsniveau for urenhedsgruppe 2 på sportsarealer skal være niveau 4. Kravet er opfyldt, hvis procentdelen af urenheder i gruppe 2 er lig med eller mindre end 10 % på et vilkårligt område af gulvet med en størrelse på op til 10x10 m Kvalitetsniveauer Kvalitetsniveauerne er udtryk for den rengøringskvalitet, som kunderne ønsker at opleve visuelt. De 6 niveauer er beskrevet i tabel (da)

15 Tabel 3 Kvalitetsniveauer Kvalitetsniveau Beskrivelse 0 Antallet af samlinger af urenheder er højere end anførte urenheder i niveau , 3, 4, 5 Urenhedsgruppe 1: Samlinger af urenheder må kunne konstateres i ubegrænsede mængder på svært tilgængelige steder (Stg). På tilgængelige steder må der konstateres op til X samlinger af urenheder. Urenhedsgruppe 2: Fladesnavs op til X %. Urenhedsgruppe 1: Op til X samlinger af urenheder må konstateres på svært tilgængelige steder (Stg). På tilgængelige steder må der konstateres op til X samlinger af urenheder. Urenhedsgruppe 2: Fladesnavs op til X %. X = antal tilladte samlinger af urenheder respektive fladesnavs inden for samme objektgruppe. Se tabel 4. Kvalitetsniveauet fastsættes på objektniveau. Inden for urenhedsgruppe 1 (affald og løst snavs, støv og pletter) angives antallet af tilladte samlinger af urenheder inden for det respektive kvalitetsniveau. Inden for urenhedsgruppe 2 angives fladesnavs som en procentdel af den tilladte samling af urenheder på den rengørbare flade inden for de respektive objektgrupper. Tabel 4 angiver for hvert kvalitetsniveau og hver objektgruppe det højeste antal samlinger af urenheder (affald og løst snavs, støv og pletter) samt den højest tilladte procentdel af fladesnavs. Antallet af samlinger af urenheder for de forskellige kvalitetsniveauer betragtes i relation til størrelsen af inspektionsenheden. Kvalitetsniveau Tabel 4 Kvalitetsniveauer Tilladt samling af urenheder Lokaler (IE) til og med 15 m² 5 Tg: 1 Stg: 1 4 Tg: 2 Stg: 3 3 Tg: 5 Stg: 6 2 Tg: 7 Stg: 8 1 Tg: 10 Stg: ubg Urenhedsgruppe 1 Urenhedsgruppe 2 Lokaler (IE) > 15 til og med 35 m² Tg: 1 Stg: 2 Tg: 3 Stg: 5 Tg: 6 Stg: 8 Tg: 8 Stg: 10 Tg: 12 Stg: ubg Lokaler (IE) > 35 til og med 60 m² Tg: 2 Stg: 4 Tg: 5 Stg: 6 Tg: 9 Stg: 12 Tg: 13 Stg: 15 Tg: 18 Stg: ubg Lokaler (IE) > 60 til og med 100 m² Tg: 4 Stg: 6 Tg: 7 Stg: 8 Tg: 12 Stg: 18 Tg: 18 Stg: 20 Tg: 24 Stg: ubg Lokaler (IE) fra 0 til 100 m² Tg: 0 % Stg: 0 % Tg: 10 % Stg: 10 % Tg: 25 % Stg: 25 % Tg: 50 % Stg: 50 % Tg: 75 % Stg: 75 % 0 > Niveau 1 > Niveau 1 > Niveau 1 > Niveau 1 > Niveau 1 ubg: Ubegrænset Tg: Tilgængelige steder Stg: Svært tilgængelige steder IE: Inspektionsenhed 15 (da)

16 5.1.4 Tillægskrav Tillægskrav kan anvendes til at opstille specielle krav til forekomsten af enkelte snavstyper. EKSEMPEL 1 Ingen forekomster af støv på inventar og lofter i rum med høje krav til godt indemiljø. EKSEMPEL 2 Ingen forekomster af rester efter kropsvæsker i sanitære rum, operationsstuer og andre steder med høje hygiejnekrav Kvalitetsprofil De enkelte typer lokaler beskrives med en kvalitetsprofil, som består af maksimalt otte kvalitetskrav (krav til maksimumniveauer for to urenhedsgrupper af snavstyper på fire objektgrupper) samt eventuelle tillægskrav, se (da)

17 6 Vurdering af rengøringskvalitet 6.1 Fremgangsmåde ved vurdering af rengøringskvalitet Rengøringskvaliteten skal vurderes på grundlag af data indsamlet ved kontroller udført i henhold til pkt Vurdering af urenheder i gruppe 1 Ved vurderingen foretages en optælling af antal samlinger af urenheder inden for de forskellige snavstyper på såvel tilgængelige som svært tilgængelige steder på de forskellige objektgrupper. Antal samlinger af urenheder inden for grupperne affald og løst snavs, støv og pletter slås sammen, før resultaterne sammenlignes med kravene til kvalitetsniveauet. Kvalitetsniveauet er opnået, når det totale antal samlinger af urenheder pr. objektgruppe er mindre end eller lig med antallet af tilladte samlinger af urenheder for det aftalte niveau og størrelsen af inspektionsenheden. Se tabel 4. Hvis kravene til niveauet overskrides på enten tilgængelige eller svært tilgængelige steder, falder resultatet til det niveau, hvor begge kravene indfries Vurdering af urenheder i gruppe 2 Ved vurderingen foretages et overslag over, hvor stor en andel i % af objektgruppens rengørbare overflade som er dækket af urenheder. Kvalitetsniveauet er opnået, når procentandelen af fladesnavs på objektgruppen er mindre end eller lig med procentandelen angivet for niveauet i tabel 4. Hvis kravene til niveauet overskrides på enten tilgængelige eller svært tilgængelige steder, falder resultatet til det niveau, hvor begge kravene indfries Vurdering af inspektionsenheden Kvalitetsvurderingen foretages på lokaleniveau, og en inspektionsenhed godkendes eller afvises på baggrund af en sammenligning af det opnåede kvalitetsniveau i forhold til kvalitetsprofilen. Lokalet godkendes, når de fastlagte kvalitetsniveauer for alle objektgrupperne og eventuelle tillægskrav (se 5.1.4) er opnået Vurdering af stikprøven Vurderingen skal foretages, når alle inspektionsenhederne i stikprøven (n) er blevet kontrolleret. Stikprøven godkendes, hvis antallet af afviste inspektionsenheder i stikprøven er mindre end eller lig med godkendelsestallet. Se og (da)

18 7 Fremgangsmåde og betingelser for kontrol 7.1 Udførelse af kontrol Visuel kontrol ved at gå rundt Kontrol foretages visuelt ved almindelig færdsel rundt i lokalet/inspektionsenheden med besigtigelse af alle overflader, der er omfattet af aftalen, og under forhold, der er så tæt som muligt på de normale betingelser, der er under rengøring. Ved almindelig færdsel rundt i et lokale forstås, at man går rundt i de naturlige gangbaner for at vurdere lokalet. For at undgå genbesmudsning af fladerne i et lokale anbefales det at begynde kontrollen med gulvet og herefter videre til inventar, hvor der begyndes med de nederste dele og herefter kontrol af vægge og lofter. Det er tilladt at kigge lige eller skråt på de overflader, der kontrolleres. Det er tilladt at bøje sig ned for at se efter urenheder under inventar og trække stole ud. Ved vurdering af højtliggende flader er det tilladt at anvende stige eller lignende. Det er ikke tilladt at bruge hjælpemidler såsom fingre, penne, klude, ekstra belysning og lignende i forbindelse med gennemførelse af kontrollen. Dog er det i tvivlstilfælde tilladt at bruge en egnet metode, fx finger, klud eller lignende, til at vurdere, hvorvidt pletter eller fladesnavs skyldes manglende bygningsmæssig vedligehold Registrering af resultater Ved optællingen af data kan et vurderingsskema anvendes, se anneks F. NOTE Udfyldelsen af skemaet kan foregå i hånden eller ved brug af edb-baseret system Hvem udfører vurderingen/kontrollen? Kontrollen og vurderingen kan udføres af: Rengøringspersonalet selv som kontrol af udført arbejde Rengøringspersonale og arbejdsledere alene eller i samarbejde med kunden Kunden eller en person, der er udpeget af kunden. Aftalen skal beskrive, hvem der udfører de regelmæssige kontroller, se og Systemets anvendelse til kontrol af den opnåede rengøringskvalitet Når systemet anvendes som kontrol af den gennemførte rengøring i henhold til aftalen, skal nedenstående procedurer følges Forudsætninger for anvendelse af kontrolsystemet For at sikre en ensartet kvalitet over tid skal der foretages mindst én kontrol pr. kvartal. Når systemet anvendes til kontrol af den opnåede rengøringskvalitet, skal kontrollen af lokaler foretages: umiddelbart efter udført rengøring eller senest inden lokalet tages i brug igen. Hvis den valgte inspektionsenhed allerede er blevet taget i brug, skal nærmere procedurer for udvælgelse af en ny inspektionsenhed aftales med kunden inden for følgende alternativer: Forlængelse af kontrolperioden, fx opdelt over flere dage og/eller på forskellige tidspunkter af døgnet, indtil det udtagne antal lokaler er kontrolleret. Hvis den udvalgte inspektionsenhed er taget i brug, udvælges en anden, nærliggende inspektionsenhed inden for samme parti til kontrol. 18 (da)

19 En kombination af ovenstående 2 valgmuligheder. Se også anneks C for eksempler og oplysninger om, hvordan en kontrol udføres i særlige tilfælde Krav til aftalen Det skal klart fremgå, hvad der er omfattet af kontrollen. Derfor skal følgende forhold fastlægges i aftalen: Hvilke bygninger, lokaler og opdeling af inspektionsenheder der er omfattet af aftalen Omfanget af rengøring inden for de enkelte objektgrupper Kvalitetsprofiler for lokaletyper og objektgrupper (anneks E kan anvendes til fastlæggelse af kvalitetsprofiler) Eventuelle tillægskrav vedrørende én eller flere urenhedstyper (se 5.1.4). EKSEMPEL Der kan være kunder, som af indeklimahensyn vil stille specielle krav til støv, eller som af andre æstetiske eller hygiejniske hensyn vil stille specielle krav til pletter. Eventuel opdeling af lokaler i flere separate inspektionsenheder, se Fastlæggelse af type stikprøveplan (enkelt, dobbelt, samlet), se Hvem der foretager kontrollen, og tidspunktet for kontrollen Omfang og hyppighed af kontrollen Fastlæggelse af metode til udvælgelse af inspektionsenheder og lagdeling, hvis det er relevant, se Hvilke handlinger der skal iværksættes, i tilfælde af at kontrollen afbrydes, se Når instrumentelle målemetoder anvendes, skal arten, omfanget, hyppigheden og ønskede niveauer fremgå. NOTE Omfanget af rengøringsrelaterede serviceopgaver og kriterier for måling af disses kvalitet skal aftales særskilt Statistiske forudsætninger for gennemførelse af kontrol Der er valgt prøveudtagning i klynger til denne standard, se EN Klyngen består af alle de objekter inden for objektgruppen, der er omfattet af kvalitetsprofilen for et givet område (inspektionsenhed, generelt et lokale). Alle objekter (se eksempler på objekter i 5.1, tabel 2) i en klynge kontrolleres. Kontrollerne kan enten gennemføres som en totalinspektion eller som en stikprøveinspektion af samtlige bygninger eller dele heraf. Hvis stikprøvestørrelsen ved stikprøveinspektionen er større end antallet af lokaler, skal der foretages en totalinspektion. Stikprøveplaner for stikprøveinspektion og totalinspektion er angivet i tabel 5 og 6. Når totalinspektion anvendes, beregnes godkendelsestallet (Ac) som (AQL x N)/100. Resultatet afrundes til nærmeste hele tal. Afvisningstal (Re) beregnes som: Ac + 1. Se også tabel 6a og 6b. Stikprøveplanen beskrevet i denne standard overholder ISO :1999, normalt inspektionsniveau II. Der er valgt en AQL-værdi på 4 % for samtlige stikprøveplaner. NOTE Andre AQL-værdier kan vælges, hvor det er nødvendigt. Stikprøveplaner for andre AQL-værdier kan findes i ISO :1999. Hvis der vælges forskellige AQL-værdier, skal der udføres en separat stikprøveinspektion for hver ny AQL-værdi. Lavere AQL-værdier kan være nødvendige i visse miljøer for at sikre en højere grad af overenstemmelse med kvalitetskravene (> 96 %). EKSEMPLER Operationsstuer, medicinalindustrien, renrum, lokaler til førevareproduktion. Formålet med kontrollen er at vurdere rengøringskvaliteten i lokaler med en givet kvalitetsprofil som enten godkendt eller ikke-godkendt. 19 (da)

20 En forudsætning for at anvende stikprøveinspektion er, at blandt det samlede antal lokaler er der kun en mindre del, som ikke lever op til det aftalte kvalitetsniveau for rengøringen. Endnu en forudsætning er, at rengøringspersonalet udfører rengøringen på en ensartet måde og i henhold til samme anvisninger. Det betyder, at alle objekters renhed har lige stor sandsynlighed for at afvige fra det fastsatte niveau for kvalitetsprofilen. Med andre ord skyldes usikkerheden i kontrollen hovedsageligt, at kun en del af det samlede antal lokaler kontrolleres i stikprøveinspektionen. Observeres flere samlinger af urenheder i et lokale/inspektionsenhed, end kvalitetsprofilen tillader, godkendes lokalet ikke Inspektionsmetode Et parti kan bestå af samtlige inspektionsenheder i bygningen eller af dele af inspektionsenhederne, fx alle inspektionsenhederne på en bestemt etage, alle inspektionsenhederne med en bestemt kvalitetsprofil, eller alle inspektionsenhederne på en bestemt etage med en bestemt kvalitetsprofil, eller samtlige lokaler af en specifik type. Når totalinspektion anvendes, udvælges samtlige af partiets inspektionsenheder til kontrol. Når stikprøveinspektion anvendes, udvælges inspektionsenhederne (lokaler eller dele heraf) fra partiet som anvist i tabel 5, se ligeledes Inspektionsenheder kontrolleres ved at vurdere alle objekter fra samtlige objektgrupper i inspektionsenheden. Se eksempler på objekter i 5.1, tabel Udvælgelse af inspektionsenheder til kontrol Lokalerne udvælges ved simpel tilfældig udvælgelse eller stratificeret udvælgelse Simpel tilfældig udvælgelse Inspektionsenhederne (lokalerne) til kontrol udvælges ved simpel tilfældig udvælgelse fra partiet. Hver inspektionsenhed har en lige stor sandsynlighed for udvælgelse Stratificeret udvælgelse Stratificeret udvælgelse betyder, at partiet (samtlige inspektionsenheder) deles op i et antal ikke-overlappende lag (grupper), fx kvalitetsprofiler, etager i en bygning eller forskellige former for lokaler. En fastlagt del af hvert lag udvælges til kontrol ved simpel tilfældig udvælgelse Enkelt eller dobbelt stikprøveinspektion Stikprøveinspektion kan udføres ved hjælp af enten enkelte stikprøveplaner eller dobbelte stikprøveplaner. Tabel 5 angiver stikprøveplaner for både enkelt og dobbelt stikprøveinspektion Enkelte stikprøveplaner Antallet af inspektionsenheder, der kontrolleres, skal være lig med stikprøvestørrelsen (n) angivet i planen, se tabel Dobbelte stikprøveplaner Antallet af inspektionsenheder, der først kontrolleres, skal være lig med den første stikprøvestørrelse (n 1 ) angivet i planen, se tabel 5. Hvis antallet af afvigende inspektionsenheder i den første stikprøve ligger mellem det første godkendelses- og afvisningstal, skal endnu en stikprøvestørrelse (n 2 ) angivet i planen kontrolleres, se tabel 5. Antallet af afvigende inspektionsenheder i den første og anden stikprøve skal samles, når resultatet vurderes. 20 (da)

21 Den anden stikprøve skal være en forlængelse af den første stikprøve, hvilket betyder, at det ikke er tilladt at udvælge allerede kontrollerede lokaler til den anden stikprøve. NOTE For at undgå spild af rejsetid og for at sikre en ordentlig, sammenhængende kontrol anbefales det, at inspektionsenhederne til både første og anden stikprøve udvælges, før kontrollen indledes Ikke-godkendte partier Supplerende kontrol Hvis resultatet af stikprøveinspektionen ikke opfylder godkendelseskriterierne, afvises partiet, og det betegnes som ikke-godkendt. Det skal straks meddeles samtlige parter, hvis et parti ikke godkendes. Hvis et parti bedømmes som ikke-godkendt, skal der udføres en supplerende stikprøvekontrol inden for 1 måned efter adviseringsdatoen og under samme betingelser som den første stikprøveinspektion. Stikprøveinspektion skal udvælges fra samme parti og have samme stikprøvestørrelse. Hvis det er nødvendigt, er det tilladt for leverandøren at gennemføre korrigerende handlinger i tiden fra advisering til den anden stikprøveinspektion Afbrydelse af kontrollen Hvis et parti bedømmes som ikke-godkendt efter den anden stikprøveinspektion beskrevet i , skal kontrolprocedurerne i henhold til denne standard afbrydes. Kontrollen skal ikke genoptages, før de tiltag, der er fastlagt i aftalen mellem kunden og leverandøren, er iværksat Praktisk anvendelse af stikprøvemetoder Til løbende kontrol af rengøringen anvendes nedenstående metode til bestemmelse af en stikprøveplan se processkema Antallet af inspektionsenheder i partiet (se ) tælles og angives som partistørrelsen (N) a. For stratificering opdeles antallet af inspektionsenheder med samme stratificeringskriterier i separate lag, og antallet af inspektionsenheder i hvert lag tælles. 2. Bestemmelse af stikprøvestørrelse, godkendelses- og afvisningstal a. Hvis totalinspektion vælges: i. Stikprøvestørrelsen (n) er lig med partistørrelsen (N). Tabel 6a anvendes til bestemmelse af stikprøvestørrelsen (n), godkendelsestallet (Ac) og afvisningstallet (Re). (For AQL 2,5 kan tabel 6b anvendes). b. Hvis enkelt stikprøveinspektion vælges: i. Tabel 5 anvendes til bestemmelse af stikprøvestørrelsen (n), godkendelsestallet (Ac) og afvisningstallet (Re). c. Hvis dobbelt stikprøveinspektion vælges: i. Tabel 5 anvendes til bestemmelse af den første stikprøvestørrelse (n 1 ), det første godkendelsestal (Ac 1 ) og det første afvisningstal (Re 1 ). 3. Det fastlagte antal (n) af inspektionsenheder udvælges tilfældigt fra partiet a. Hvis stratificering anvendes, skal samtlige grupper være repræsenteret i stikprøven proportionalt med deres størrelse (antal inspektionsenheder i en gruppe divideret med partistørrelsen (N)). 4. Efter endt kontrol sammenlignes antallet af afviste inspektionsenheder med godkendelsestallet a. Hvis totalinspektion eller enkelt stikprøveinspektion vælges: i. Hvis antallet af afviste enheder er mindre end eller lig med godkendelsestallet (Ac), godkendes rengøringen. Hvis ikke, godkendes rengøringen ikke. b. Hvis dobbelt stikprøveinspektion vælges: i. Hvis antallet af afviste enheder er mindre end eller lig med godkendelsestallet (Ac 1 ), godkendes rengøringen. ii. Hvis antallet af afviste enheder er lig med eller større end afvisningstallet (Re 1 ), godkendes rengøringen ikke. 21 (da)

22 iii. Hvis antallet af afviste enheder ligger mellem godkendelsestallet (Ac 1 ) og afvisningstallet (Re 1 ), skal endnu en stikprøve kontrolleres. Den anden stikprøve skal udvælges fra det samme parti, og kontrollen skal udføres straks efter den første stikprøve. Tabel 5 anvendes til bestemmelse af den anden stikprøvestørrelse (n 2 ), det andet godkendelsestal (Ac 2 ) og det andet afvisningstal (Re 2 ). 5. Dobbelte stikprøveplaner hvis en yderligere stikprøve er nødvendig: Efter endt kontrol sammenlignes antallet af afviste inspektionsenheder med det andet godkendelsestal (Ac 2 ) i. Hvis det samlede antal af afviste enheder (fra første og anden stikprøve) er mindre end eller lig med godkendelsestallet (Ac 2 ), godkendes rengøringen. Hvis ikke, godkendes rengøringen ikke. Tabel 5 Stikprøveinspektion. Enkelte og dobbelte stikprøveplaner til normal og supplerende kontrol AQL = 4,0 % Partistørrelse Enkelte stikprøveplaner N 1-15 n 5 Ac 1 Re 2 n 1 3 Ac 1 0 Re 1 2 n 2 3 Kumul. 6 Ac 2 1 Re ) ) NOTE 1 ) AQL = 10 % 2 ) AQL = 6,5 % Første stikprøve Dobbelte stikprøveplaner Anden stikprøve Tabel 6a Stikprøveplan for totalinspektion Table 6b Stikprøveplaner for totalinspektion AQL = 4,0% AQL = 2,5% Partistørrelse N Stikprøveplaner for totalinspektion n Ac Re Partistørrelse N Stikprøveplaner for totalinspektion n Ac Re (da)

23 8 Krav til udformning af tilbagemeldinger til kunde I rapporten fra kontrol af rengøringskvalitet skal følgende generelle oplysninger fremgå: Formålet med kontrollen Navnene på de personer, der har foretaget kontrollen, og på de ansvarlige Hvor kontrollen er foretaget: virksomhed, adresse, etage Dato og tidspunkt for kontrollen Eventuelle særlige forhold for kontrollen, se 5.1.2, samt anneks C. Følgende oplysninger omkring kontrollen skal fremgå: Antallet af inspektionsenheder i de forskellige partier (N). Antallet af inspektionsenheder udvalgt til kontrol (n). Godkendelsestal (Ac) Afvisningstal (hvis dobbelt stikprøveplan) Inspektionsresultatet skal som minimum bestå af følgende: Resultat for alle stikprøver (godkendte/afviste) Antallet af godkendte/afviste inspektionsenheder inden for hver stikprøve Konsekvenserne af ovenstående oplysninger, sandsynligvis yderligere kvalitetskontrol eller en afbrydelse af kontrollen. Rapporten kan beskrive antallet af samlinger af urenheder i de enkelte objektgrupper for hver urenhedstype. Det skal noteres, hvor de enkelte afvigelser optræder, så resultatet kan anvendes til korrigerende handlinger. Eksempel på rapportskema er vist i anneks G. 23 (da)

24 Anneks A (normativt) Påberåbelse af overensstemmelse Denne standard beskriver et system til fastlæggelse og vurdering af rengøringskvalitet. Kunder til rengøringsydelser kan kræve en uafhængig vurdering af kompetencerne hos leverandører af rengøringsydelser eller rengøringskonsulenter for at sikre, at leverandøren/konsulenten har de nødvendige systemer og den nødvendige viden til at udarbejde rengøringsinstruktioner/udbudsdokumenter til kvalitetsbaseret rengøring i overensstemmelse med INSTA 800 samt til at anvende systemet til opfølgning af kvalitetsbaseret rengøring og vurdering af rengøringskvaliteten. Overensstemmelse kan kræves på virksomhedsniveau (certificering af virksomheder) eller personniveau (certificering af personer). Leverandører af rengøringsydelser eller rengøringskonsulenter eller deres ansatte, som påberåber sig overensstemmelse med denne standard, skal behandle samtlige relevante krav og bestemmelser i standarden. Disse krav omfatter kravene fastlagt nedenfor. A.1 Certificeringsorgan og certifikater For at kunne påberåbe sig overensstemmelse med denne standard skal leverandøren eller konsulenten eller deres ansatte ansøge om en vurdering fra et uafhængigt organ, der udfører tredjepartscertificeringer. Tredjeparten skal være i stand til at påvise overensstemmelse med EN ISO/IEC (virksomheder) og/eller EN ISO/IEC (personer) samt have certificering efter disse standarder inden for det pågældende anvendelsesområde. Certifikater, der dokumenterer overensstemmelse, kan udstedes med gyldighed i op til 5 år fra udstedelsesdatoen. A.2 Krav virksomhedsniveau Leverandører af rengøringsydelser eller rengøringskonsulenter skal være i besiddelse af systemer, værktøjer, den nødvendige viden og kapacitet til at levere de relevante ydelser i henhold til INSTA 800. Leverandørerne skal være i stand til at dokumentere deres viden om principperne og kravene i denne standard, herunder de praktiske implikationer ved at gennemføre kvalitetskontrol baseret på standarden og at udføre kvalitetsbaseret rengøring eller udarbejde udbudsmateriale til kvalitetsbaseret rengøring på grundlag af denne standard. Dette omfatter at sørge for uddannelse og træning af personale i forhold til det nødvendige vidensniveau, jf. anneks B. Leverandørerne skal også kunne dokumentere, at de er i besiddelse af relevante systemer og værktøjer til at udføre og følge op på deres ydelser. Ledelsen i virksomheder, der leverer rengørings- eller konsulentydelser, skal oprette og vedligeholde en manual, der omfatter dokumentation eller procedurer for: niveauer i organisationen, se anneks B leverandører af rengøringsydelser) (kun konsulenter) 800 handlinger. 24 (da)

25 tetskontrol trol Procedurerne kan være en del af virksomhedens generelle kvalitetssystem. Hvis dette er tilfældet, skal manualen udarbejdes som en liste over dokumenter, som er relevante for overensstemmelse med denne standard, herunder de oplysninger og systemer, som er nødvendige for let at få adgang til dokumenterne. A.3 Krav - personniveau Der kan for personer, der arbejder med INSTA 800, påberåbes overensstemmelse for videnniveau 3 og videnniveau 4 som beskrevet i anneks B. Personer, der angiver overensstemmelse, skal være i stand til at dokumentere, at de har relevant praktisk erfaring med at anvende denne standard samt have den viden, der er beskrevet i F.2.3 eller F.2.4. Juridisk dokumentation kan være beviser fra eksamensrelaterede kurser eller lignende dokumentation, der kommer fra et vurderingsorgan som tredjepart. A.4 Opfølgning og fornyelse Tredjepartscertificeringen kan fastlægge mellemliggende opfølgningshandlinger, fx årlige rapporter/oversigter over INSTA 800-relevante ydelser eller besøg/kontroller på stedet med henblik på bekræftelse af fortsættelse af certifikatets gyldighed. Ved fornyelse af certifikater skal kravene ovenfor behandles. Desuden skal relevant erfaring fra levering af ydelser relateret til INSTA 800 dokumenteres. 25 (da)

26 Anneks B (normativt) Nødvendige kompetencer til anvendelse af INSTA 800 Dette anneks er kun normativt, når det anvendes til certificeringsformål, se anneks A og B.5. B.1 Generelle kvalifikationer Kunderne, leverandørerne og brugerne af de lokaler, som INSTA 800 anvendes til, har forskellige behov, hvad angår viden om og kvalifikationer inden for standarden. De forskellige vidensbehov er baseret på, hvilken position den pågældende har i organisationen. B.2 Vidennniveauer Der er defineret 4 videnniveauer, hvoraf de to højeste niveauer kan danne grundlag for, at aktører kan påberåbe sig overensstemmelse: Personer med højere videnniveauer vil altid have den nødvendige viden til at leve op til de laveste niveauer. Nødvendig viden på forskellige niveauer for medarbejdere hos leverandør og kunde: PART Leverandør Kunde Konsulenter Rengøringsassistenter FUNKTION Arbejdsleder/tilsynsførende Planlægger Ledelse Køber B.2.1 Videnniveau 1 Kontaktperson/rengøringsansvarlig Udfører inspektioner Udarbejder udbudsmateriale, planlægger rengøringsydelser VIDENNIVEAU Videnniveau 1 omfatter viden om objektgrupperne, de to målemetoder (visuel og med instrumenter) samt de kvalitetsprofiler, som kan opstilles for lokalerne, med forskellige krav til objektgrupper i henhold til målbare kriterier. Ledelsesteamet hos leverandøren er målgruppen for dette videnniveau. X X X X X X X X B.2.2 Videnniveau 2 Videnniveau 2 omfatter viden om termer og definitioner i INSTA 800 og disses mening, fx termerne Tg og Stg, objektgrupper, urenhedsgrupper, samling af urenheder og kvalitetsprofiler. Det er nødvendigt at have et vist kendskab til pkt. 5-8 om måling og vurdering samt viden om, hvordan et lokale opnår den aftalte kvalitetsprofil. Rengøringspersonalet bør have dette videnniveau. 26 (da)