SYDHAVNEN SYDER. Mangfoldighed / Kontraster / Sammenbinding / Stedsskabelse / Social kapital

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SYDHAVNEN SYDER. Mangfoldighed / Kontraster / Sammenbinding / Stedsskabelse / Social kapital"

Transkript

1 SYDHAVNEN SYDER Mangfoldighed / Kontraster / Sammenbinding / Stedsskabelse / Social kapital SIF HORNBECH SCHØNEMANN: METTE NYMARK KOFOED: ANSLAG: (med mellemrum) NORMALSIDER: 105. KANDIDATSPECIALE I DIGITAL DESIGN OG KOMMUNIKATION 2015 VEJLEDER: EMILIE MØLLENBACH IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN 2015

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Abstract 1 1.Indledning 2 2.Problemformulering 3 3.Motivation og afgrænsning 3 Det, som hjertet er fuld af 4 4.Designprocessen & 5 Specialets opbygning Visuel indholdsfortegnelse 6 Afsøgning 7 Processen - retrospekt 8 5.Videnskabsteori og metode 10 6.Grounded theory 11 Critical design 12 7.Research: Sydhavnen 13 Desk research 13 Sydhavnen - mere end open data 14 Gammel og ny bydel 15 Et samlet Sydhavnen 16 8.Analyse 18 Observationer & interviews 18 På opdagelse i Sydhavnen: Vol Analyse-disposition 22 Den gamle bydel 23 Sluse- og Teglholmen 26 Åbenhed og modvillighed? 32 Hvorfor sammenbinding? 37 Stedsskabelse: Hvordan sammenbinding? 39 Re-framing 42 At forstå hvad vi har set og hørt 44 Fra SV til SD 45 9.Related work SV$ proposal 51 SV$ Pitch 51 Brugerscenarie 51 Kanaler 56 App 56 ATM & Pengeseddel 58 Website 58 Elementer i SV$ 59 Interaktion mellem naboer 59 Handel 60 Hvordan sammenbinder SV$? Nudging 61 Social kapital 62 Det, der udveklses 63 Service Blueprint 63 Markedsføring og kommunikation 64 SV$: Økonomi i valutaen 65 Impact 65 Test: borgere, handel 67 og Lokaludvalg 11. Diskussion og refleksion 71 SV$ s sammenbinding 71 Publics 72 Nudging og threshold 73 Infrastructuring 76 Vision 76 Værdi? 78 Kritiske overvejelser Perspektivering Konklusion Litteraturliste 84 Bilag

3 ABSTRACT Copenhagen is a large city - and every day more and more people move to the Danish capital. With urbanisation a global reality, the inevitable question arises; which is the best way to organise ourselves in the large cities? Can a service design enable the nurturing or facilitation of inter human relationships in a large city where the individual is merely one out of thousands and thousands?? Can a service design facilitate a local identity? And in the affirmative - how? The vision of this thesis and our service design proposal is a blend of an optimistic naïveté, a curiosity for exploring local communities and a firm belief that a service design can make a positive difference for the well-being of people and their relationships with each other. With a geographical foundation in and around Kongens Enghave (or Sydhavnen as people call it) we have designed a service design proposal that we call SydhavnsDollar. The SydhavnsDollar is a social currency. Its value derives from local advice that is exchanged between local citizens in the community. Our solution - to propose a social currency as a means to foster and nurture stronger human relationship - is based and grounded (Charmaz, 2006) in our empirical research. We collected and interpreted empirical data through observations (with a defined strategy to obtain insights by the direct interaction with the local community) and through semi-structured (Kvale, 2007) interviews with local citizens in Sydhavnen. In addition, our findings which informed our design proposal and conclusions also emerged from the design work (and through our mental process of considering problems and possible solutions) when we attempted to translate the insights from the local community members into a specific service design proposal. The defining fact about the community is that it is characterised by several internal contrasts. It is home to a working-class area, allotment communities, luxury apartments, waterfront, industrial parks as well as green areas. The contrasts are most pronounced, when you look at Sydhavnen as an entity, and this is why we have tried - throughout the process through which we conducted the research for this thesis - to apply a holistic approach to all the different components that we have seen, heard and analysed in our work with Sydhavnen and the people living there. This holistic approach has been challenged by the dividing line in Sydhavnen that is the big road, Sydhavnsgade. It separates Sydhavnen into an old Sydhavn with working-class areas and allotment communities, and the new Sydhavn with the waterfront luxury apartments. The separation between the new and old part of Sydhavnen is not only a result of city planning. It is also largely due to the fact that the citizens of the two separate parts of the community do not have a strong wish to get to know or interact with each other. This finding from our research, however, has forced us to challenge whether it is or should be possible to knit together diverse communities?. It is not perfectly OK if the different groups of Sydhavn citizens want to live more secluded in their own of part the community? Is it not perfectly fine to be different? However, the observational studies in both parts of Sydhavnen showed that the groups could benefit from living in a closer knit community - at least from our point of view-, to accommodate each other s differences and live in a community inclusive for both groups on each side of the dividing line, the big road. We have therefore - through our vision of diversity attempted to challenge the gap between the citizens of Sydhavnen with the SydhavnsDollar in the hope that the community as a whole - despite of its differences - can make Sydhavnen a better place to live for all its citizens. 1

4 1.INDLEDNING Vi har faktisk haft café latte i Sydhavnen i 10 (bilag 1, s.90 ) år. Sådan svarer en mor, der sidder med sin mødregruppe til åbningen af Wolfie på Mozarts Plads en fredag i februar, da en ivrig journalist spørger hende, om åbningen af den nye smarte cafe kan være med til at forny Sydhavnen og trække flere fra København K og Vesterbro ud på disse kanter. Det er tydeligt på scenen, der udspiller sig, at moderen bliver irriteret over spørgsmålet. Måske hun har fået det stillet før og er træt af den evige snak om byfornyelse i Sydhavnen. Måske hun er glad for sin bydel. Uanset årsag til moderens irritation, så er det ikke én journalisten med det samme opfatter, hvilket giver sammenstøddet en højde, som selv nabobordet hvor vi sidder mærke i luften. Journalisten er for optaget af at lave en opfølger til en historie, som en af kongeriget Danmarks største aviser Politiken en uge forinden Wolfie-åbningen bragte under overskriften Figur. 1: Grød-bagmand vil sælge latte i Sydhavnen Grød-bagmand vil sælge latte i Sydhavnen, (Camara, 2015, figur.1) - som om det var en nyhed - fristes man i tråd med moderens reaktion at udbryde. Ikke at det ikke er til at forstå Politikens positionering af Sydhavnen som en bydel, der er lidt bagud på latte-kontoen. Da vi valgte at koncentrere specialet omkring Sydhavnen som afsæt for et service design, var en af grundene bl.a., at vi gerne ville arbejde med et fokusområde, hvor vi umiddelbart troede, at en service kunne transformere noget til det bedre og gøre en forskel. Sagt med andre ord; afsættet var spækket med fordomme om Sydhavnen som et sted med mange sociale problemer, der muligvis kunne have godt af at blive smittet en smule af sin nabo, Vesterbros, hipness (som VisitCopenhagen beskriver nabo-bydelen) ( Hippe Vesterbro, 2015). At Sydhavnen kunne have brug for et løft, er Københavns Kommune (KK) efter alt at dømme enig i. KK har nemlig øremærket et tocifret milliardbeløb (!) til en såkaldt områdefornyelse i bydelen ( Vi er ikke ude på at lave en Nørrebroløsning, Cramon, 2015 & 2 x Områdefornyelse til Kgs. Enghave, 2014) I løbet af blot en periode på mindre end et halvt år har Sydhavnens omdømme taget et ryk i en anden og mere trendy retning. Måske er årsagen til dette de mange penge, der bliver investeret i området, måske Politikens artikel har været årsag til et skift i folks syn på Sydhavnen, eller måske er det endnu en historie om en grim ælling, der skal vokse sig til en smuk svane. Uanset hvad er Sydhavnen pludselig blevet genstand for en masse medieomtale. Selvsamme Politiken har for nylig både lavet et tema om Sydhavnen i deres ibyen-sektion under overskriften Københavns røvhul svarer igen (bilag 2, s. 92) Københavns røvhul svarer igen, Andersen, 2014) med en artikel, hvor de kalder bydelen for En af byens sidste lommer (bilag 2, s. 96) Københavns røvhul svarer igen, Andersen, 2014) præget af citater som Endnu en af byens parenteser slutter (bilag 2, s. 96) Københavns røvhul svarer igen, Andersen, 2014). Også Metroens Magasin har været på barrikaderne med en Sydhavnen buldrer afsted på forsiden (bilag 3, s. 97) Sydhavnen buldrer afsted, Dam & Hauberg, 2015). 2

5 I et kontrastfyldt grænseland mellem røvhul og mange skjulte skatte ( Lær den gamle Sydhavn at kende Camara, 2015) befinder Sydhavnen sig på en og samme tid et sted mellem bybevarelse og byfornyelse - mellem grim ælling og smuk svane, alt efter øjnene, der ser. For når moderen i mødegruppen på Wolfie bliver provokeret og reagerer på journalistens i en eller anden grad positionerende spørgsmål, skal det ses i lyset af, hvad vi forstår som en lurende identitetskrise, der er ved at ramme en bydel af København, der er præget af byfornyelse, urbaniseringstypisk befolkningsvækst og en higen efter at holde fast i sig selv med den, af de lokale, højt skattede historie og kultur, der allerede findes i Sydhavnen. 2.PROBLEMFORMULERING Kan man udnytte kontraster og mangfoldighed i en bydel til et samlende service design? Det er dette speciales formål at undersøge, hvordan man ved hjælp af researchog service design-metoder og -værktøjer kan forstå og omsætte viden om et afgrænset område i København - nærmere betegnet Sydhavnen - til en service, der er til for lokalsamfundet og de mennesker, der bor der. Vi vil ydermere undersøge, hvordan man med en reflecting-in-action-tilgang (Schön, 1984, s. 141) finder et ståsted og et balancepunkt i vekslingen mellem en designbundet empiri og empirisk bundet (service) design. Der er dermed i specialet en ligelig stor vægt på rejsen hen mod et service design som selve udformningen og designet af servicen. Specialet er således en kortlægning af en research- og designproces foretaget i og kredsende om Sydhavnen. Specialets empiri bygger på feltstudier med borgere fra forskellige dele af Sydhavnen og Kongens Enghave Lokaludvalg i kraft af kvalitativ data fra interviews, ligesom det også bygger på observationsture og desk research. Specialet består både af brug af videnskabelig metode og teori, analyse og proces samt diskussion og refleksion hvilket vil afspejle afhandlingens fremstillingsform og struktur. 3.MOTIVATION OG AFGRÆNSNING Servicedesign handler altså om at planlægge og formgive serviceydelser og -tjenester [...] så den opfylder kundens behov på en tilfredsstillende måde (Wisler-Poulsen, Ian, 2015, s. 37). [...] Det kan være svært at forklare, hvad service design-disciplinen egentlig går ud på til uindviede. Ovenstående citat stammer fra en grundbog i service design, hvor forfatteren forsøger grundlæggende at definere det faglige område - og illustrere sin tilgang til faget. Det er et udbredt synspunkt, at feltet har bevæget sig fra at fokusere på det designede til at fokusere mere på brugeren og brugerens forhold til det designede - i alle brugerens kontekster. Når vi skriver det designede, er det vigtigt at understrege, at man ikke skal forveksle service design med produkt design. Forskellen er, at services skaber værdi, kun når vi bruger dem (Polaine, Løvlie & Reason, 2013, s. 23). At brugen er et fokus for service designeren vil blive illustreret i Service design proposal-afsnittet senere i specialet, hvor vi bl.a. udarbejder et brugerscenarie. Netop definitionen er en noget subjektiv størrelse, da man kan argumentere for, at det i nogen grad også afhænger af service designerens syn på, hvad disciplinen indebærer. Derfor tillader vi os også at tage aktivt stilling til, hvad vi som service designere synes, disciplinen service design indebærer. 3

6 Vores tilgang til service design er, at det er en fremtidsorienteret handling (Koskinen, Zimmerman, Binder, Redström, Wensveen, 2011, s. 42), hvor definitionen knytter sig til designerens vision med en service og øjnene, der ser dem, der skal designes til, og den kontekst, service designet skal indgå som en del af. For os som service designere er service design dermed en science of the imaginary (Koskinen et al., 2011, s. 42), altså en disciplin, der peger frem mod noget. Men det er også en videnskab, som tager afsæt i at forstå det studerede; det, der er - i denne forbindelse Sydhavnen - for at kunne omsætte denne forståelse til en service, der kunne blive. I denne sammenhæng kommer visionen bag service designet i spil: Designers are people who are paid to produce visions of better futures and make those futures happen (Koskinen et al., 2011, s. 42). Designerens rolle er altså at få visionen med, i dette tilfælde; en service i spil. Visionen bag specialet var som udgangspunkt, intet mindre, end en vision om at redde verden med et service design. Eller hvis man skal være mere realistisk - og måske også lidt mere ydmyg; en vision om at gøre verden til et bedre sted at være. Vi tror nemlig på, at et vellykket service design kan ændre menneskers adfærd og/eller trivsel til det bedre - eller som Löwgren og Stolterman (2004) siger det om design-disciplinen, at den kan transformere: [...] the conditions and potentials for human action [ ] (Löwgren & Stolterman, 2004, s. 9). Dermed er vores (subjektive) definition og tilgang til service design noget mere værdibaseret end at opfylde kundens behov på en tilfredsstillende måde (Wisler-Poulsen, 2015, s. 37). Vi har en vision om at transformere noget til det bedre for Sydhavnens borgere og lokalsamfund med en service. Det, som hjertet er fuld af Med en værdibaseret vision bag er det nærliggende at skue mod noget, der berører en selv, og som har indflydelse på den verden, man indgår som en del af. Derfor var byen som ramme og samlingspunkt for borgere som en levende organisme også motivationen bag fokusområdet i dette speciale. Man kunne vælge at kalde det område, vi har valgt som genstandsfelt for et service design, for en stabil kontekst eller ramme. Men byen er foranderlig. Og i denne tid især Sydhavnen, der, som beskrevet, lige nu er midt i en brydningstid, hvor byfornyelse er et stort tema for bydelen og borgerne. Derfor er vi, i stedet for at kalde Sydhavnen for en stabil ramme, i højere grad tilbøjelige til at kalde området for et slags antropologisk sted med the possibility of the journeys made in it, the discourses uttered in it, and the language characterizing (Augé, 1995, s. 81). Men vi læner os også op ad Dourish s kontekst-begreb i en interaktionsdiskurs (Dourish, 2004). Han argumenterer nemlig for, at kontekst er en dynamisk størrelse og noget, der knytter sig til interaktion og handling. Kontekst er situeret; det er noget, der sker - ikke noget, der er, og det er noget, der er oppe til forhandling og redefinition mellem mennesker. Og det er i denne forhandling, at mening bliver skabt. Begrebet kontekst spiller i dette speciale en rolle som noget, der er opstået på observationsture rundt i Sydhavnen i interaktionen med og mellem borgerne, hvilket bliver afspejlet i fortællingerne fra bydelen. Vigtigst af alt er byen, i denne sammenhæng København og nærmere bestemt Sydhavnen, så åbent et scope, at vi har kunnet tillade os at lade empirien og oplevelsen af området, guide os mod det, der muligvis og i bedste fald kunne vise sig som et punkt, hvor et service design kunne gøre en forskel. Visionen om at gøre en forskel har også spillet en rolle i forhold til, at valget faldt på netop denne del af København. Som bosiddende i København og bruger af byen får man hurtigt et forhold til byen og de forskellige bydele, der er i byen. 4

7 For vores vedkommende er Amager der, hvor vi går på universitetet, indre by (eller midtbyen, hvis man, som mange i byen, er jyder) er stedet, hvor man shopper i highstreet-kæderne, Nørrebro er forskellige kulturers højborg, Østerbro er hjemsted for speltmødre, ligesom Vesterbro er det for hipsterne. Hvis man altså taler i fordomme (figur. 2, Fordomme, 2015). Og det kan de fleste jo i en eller anden grad ikke se sig fri fra. Figur. 2: Definition, fordomme. På samme måde har vi som udgangspunkt haft en referenceramme for, hvad Sydhavnen i vores øjne repræsenterer på de mangefacetterede Københavnerkort: Nemlig et område med et sammensurium af psykisk syge, børnefamilier, alkoholikere og studerende, der ikke kunne få plads på de overbookede kollegier andre mere centrale steder i København. (figur. 3, Fordomskort, 2014) Med de fordomme var for det - for os som service designere med en vision og en værdi om at gøre en forskel - derfor oplagt netop at vælge et sted som Sydhavnen at tage afsæt i. For hvor kan man bedre imødekomme denne vision, end ved at tage udgangspunkt i et sted, som umiddelbart synes præget af sociale problemer, hvor der dermed som udefra set kunne være brug for at blive gjort en forskel? Der er sket meget, siden vi stillede dette spørgsmål - efter researchen, der har gjort os mere informerede og dermed mere nuancerede omkring Sydhavnen end til en start, hvor vi stillede os selv dette indledende spørgsmål i forbindelse med en motivationsafklaring Et mere aktuelt spørgsmål nu er mere, om vi har fundet balancepunktet i vekslingen mellem en designbundet empiri og empirisk bundet design, og om vi er lykkedes i forsøget på at opfylde den vision og de værdier, vi fra start har sat op i vores tilgang til udarbejdelsen af vores service design. Det må være op til læseren og andre, der kommer i kontakt med vores proposal eller dette speciale, at bedømme. Om ikke andet har vi gjort forsøget med alle de proces-afstikkere, det indebærer. 4.DESIGNPROCESSEN OG SPECIALETS OPBYGNING Vi tager forskellige hatte på i forsøget i forskellige dele af designprocessen: Vi er forskere, når vi researcher og behandler og omsætter data til indsigter, vi er designere, når vi bruger disse indsigter til at forme et service design, og vi er konsulenter, når vi på baggrund af vores research-indsigter giver et bud til lokaludvalget på, hvordan man kunne imødekomme nogle af de udfordringer, de har identificeret i lokalområdet. Figur. 3: Fordomskort København. 5

8 Visuel indholdsfortegnelse - 100m dash for people with no sense of direction? Vi gør os ingen forestillinger om, at vi kan nå at give et fyldestgørende procesoverblik over rejsen gennem Sydhavnen, men til gengæld kan vi give et procesindblik for at give et indtryk af vejen. Vi har udarbejdet en proces-illustration (figur. 4) for at visualisere vejen til vores service design-proposal, SydhavnsDollaren, og for samtidig at give et overblik over måden, hvorpå vi har struktureret specialet som en repræsentation af processen fra research, til erkendelser, til proposal, test og og til refleksioner. Lokalmedie Byg din by Sammenbinding Brainstorming Kodning Mindmapping Sketching Lokaldemokratisk service Borgerinvolvering ANALYSE Temaer, der har været i spil Skattejagt rundt i byen Stedsskabelse Kontraster Mangfoldighed Lokalhistorisk audiowalk Mobil kontrastformidling Specialet er overordnet inddelt i fire afsnit: Research, analyse, proposal med test og diskussion og refleksion. I alle fire faser er der forskellige temaer, metoder og værktøjer, der har været i brug løbende. Nedenfor kan man se de fire faser, som specialet er struktureret i med test som en del af tredje fase. Ud fra de overordnede dele er metoder, værktøjer, temaer og interessenter - alt efter, hvilket stadie, man kigger på. Gennem processen har vi, som beskrevet haft en masse ideer og løsningsmuligheder til eventuelle services i spil, men som af forskellige årsager ikke er dem, der er blevet til det endelige service design-proposal. Disse fremgår fra analyse-delen af illustrationen, hvor vi har koblet dem til de temaer, som er affødt af researchen, som har været årsag til, og som kan give et indblik i, hvorfor det er lige netop sådan en idé, der blandt andre har været relevant på det stadie af rejsen. Det er nogle af de samme temaer, der er i spil i SydhavnsDollaren. Det speciale, du skal til at læse, kære læser, er dermed overordnet dispositioneret på en måde, som man til tider som designer ville ønske designprocessen var det - struktureret i tre rå faser: Med en start, en midte og en slutning. Det, i stedet for at afspejle den virkelige proces, som i højere grad har været en vekselvirkning mellem start-slutning eller problem-solution. Observationer Interviews RESEARCH Empiri Desk research Mangfoldighed Kodning Sketching Kontraster Brainstorming Mindmapping DESIGN SV$ Sammenbinding Stedsskabelse Storytelling User-scenarie Figur. 4: Visuel indholdsfortegnelse. TEST Borgere Handel Lokaludvalg DISKUSSION REFLEKTION The problem is connected to the design situation and how to proceed is called the solution. (Löwgren & Stolterman, 2004, s. 24). Procesillustrationen kan give et billede af bevægelsen i processen fra divergens, hvor vi eksplorativt har afsøgt flere muligheder (Löwgren & Stolterman, 2004, s. 44) til konvergens, hvor vi gradvist har valgt elementer ud fra disse ideer og 6

9 muligheder (Buxton, 2010, s. 147), som så er blevet stykket sammen til SydhavnsDollaren. Det, der dog er vigtigt at understrege i denne sammenhæng er, at det ikke er løsningsideerne, der har været den største udfordring at finde gennem processen, men derimod at identificere det rigtige problem til at give en service en funktion og berettigelse: [...] with this emphasis on problem solving, we ignore the problem setting, the process by which we define the decisions to be made, the ends to be achieved, the means which may be chosen. (Schön, 1984, s. 40). Det er i søgningen efter den Schön ske problem setting (Schön, 1984), at disse temaer informeret af løbende små og store research-erkendelser, illustreret i procesillustrationen, især er kommet i spil. Når man har en vision om at lade de erkendelser og indsigter, man får i løbet af sin opdagelse omkring et genstandsfelt vise vejen, kunne man frygte, at designprocessen ville være som en komisk Monty Python-sketch. (figur. 5, 100m dash for people with no sense of direction, Monty Python, 1971) Afsøgningen af designprocessens mulighedsrum i en kort bemærkning Vi har været forbi forskelligartede ideer til service design på vejen hen mod SydhavnsDollaren - den sociale kapital i postnummeret Disse ideer ville kunne have overskrifter som; at få borgere til at bygge deres egen by med materialer fra lossepladsen, lokalhistoriske audiowalks og skattejagt rundt i byen, et mobilt lokalt medie, en mobil kunstinstallation til formidling i byen af byens kontraster og en lokaldemokratisk service, der skulle gøre borgerne aktive i beslutningstagningen omkring fx byfornyelsen. (figur. 6) Lokalmedie Byg din by Sammenbinding Lokaldemokratisk service Borgerinvolvering Skattejagt rundt i byen Stedsskabelse Lokalhistorisk audiowalk Brainstorming Kodning Mindmapping Sketching ANALYSE Temaer, der har været i spil Figur. 6: Afstikkere Kontraster Mobil kontrastformidling Mangfoldighed Figur. 5: Monty Python, 100m dash for people with no sense of direction. Og sådan har det da til tider også kunnet føles. Ikke desto mindre ligger der altså en beslutning til grund for alle de designmæssige til- og fravalg, vi har foretaget i forløbet. Disse mange afstikkere vidner Kodning også om, hvor stort et designfelt det er, når man Observationer RESEARCH Empiri Mindmapping designer med udgangspunkt i en hel bydel, og hvor mange retninger de erken- Lokaludvalg delser, man gør sig gennem researchfasen til en designproces, kan stikke i. Interviews Storytelling DESIGN SV$ TEST User-scenarie Den allerførste Desk research retning, vi var i, var et startpunkt, der handlede om at få borgerne til at tage medejerskab over bydelen i samarbejde med Kongens Enghave Lokaludvalg for på den måde at fostre et fællesskab i byen DISKUSSION med borgerinvolvering Mangfoldighed Sketching Brainstorming - alt sammen på baggrund Kontraster af socioøkonomisk big data om by og borgere, som Stedsskabelse Borgere bl.a. er tilgængelig på Københavns Sammenbinding Kommunes hjemmeside ( KK, socioøkonomisk københavnerkort ) for gud og hvermand. Handel REFLEKTION 7

10 Da vi dog rent faktisk begyndte, ikke blot at gå på opdagelse i data i world wide web, men også i den virkelige verden at indsamle vores egen data, blev det hurtigt klart, at Sydhavnen som område groft kan opdeles i to; hvad vi gennem afhandlingen kalder for en ny og en gammel bydel, hvor den nye bydel består af Sluse- og Teglholmen, og den gamle af resten af Sydhavnen. (figur 7). Sydhavnen. Faren for uintentionelt at komme til at understøtte kontrasterne på en måde, der kunne få områderne i området til at lukke sig endnu mere om sig selv, skabte dog endnu et fokusskifte: Vi rettede endnu en gang vores fokus mod sammenbindingen. Hvorfor vi ser denne holden-sig-for-sig-selv i hver sin del af byen som ærgerlig og dermed arbejder for en sammenbinding, er bl.a. det, vi i vores analyse af empirien i specialet, vil udrede. Specialet er én argumentation og diskussion for og imod denne omstridte sammenbinding mellem to bydele. Og så er det ikke mindst en forklaring for, hvorfor vi alligevel er endt med at designe en service, der i nogen grad forsøger sig med at sammenbinde by og borgere imellem - på tværs af bydelsgrænser og forskelligheder - og ikke mindst hvordan rejsen frem til SydhavnsDollaren har udviklet sig. At bevæge sig fremad i en designproces betyder at møde problemer, behov eller erkendelser om det researchede og samtidig løbende også mange mulige løsninger, før man lander på et service design proposal. Vi har bygget specialet op efter modellen på en ordentlig og ikke-kaotisk designproces med erfaringen om, at det ofte først er retrospekt, når man bliver refleksiv omkring designet og processen, at man som designer kan begynde at systematisere, hvad der rent faktisk er sket. Figur. 7: Uddrag fra udarbejdet Kontrastkort, som vil blive uddybet sernere i specialet. Denne opdeling i bydelen gav os stof til eftertanke. Der var nemlig et umiddelbart paradoks i, at Kongens Enghave Lokaludvalg ytrede et klart ønske om en sammenbinding mellem de to bydele og borgerne imellem, men at borgerne på hver sin side virkede for forskellige til at have interesse i alt blive bundet sammen. Derfor gik vi for en stund væk fra et sammenbindingsfokus og brainstormede i stedet på service, der skulle agere som en mobil kontrast-leg i byen for i stedet at understøtte mangfoldigheden og forskellighederne mellem bydelene og samtidig undgå, at borgerne blev nødt til - gud forbyde - at krydse skellet i Processen - retrospekt De fleste designere kender det; den kaotiske designproces (Kolko, 2010). Uanset, hvor refleksiv, man er, omkring de metoder, man bruger og arbejder med, er processen aldrig snorlige. Faktisk kan refleksiviteten nærmere have den omvendte effekt og lede designere ud i helt nye retninger. Således også i dette tilfælde. Det eneste faste holdepunkt, der har været gennem designprocessen, er Sydhavnen som ramme for et service design. Som den ramme, man på en eller anden facon - med en service - ville kunne forbedre for borgerne. 8

11 I følge Blomberg, Burrell og Guest (2009) i An Ethnographical Approach to Design er kernen i en succesfuld research en gennemtænkt plan til, hvilken strategi og metode man vil lægge for dagen. Blomberg et al., (2009) understreger her, at hvis man ikke gør dette ordentligt, kan hele researchen lide under det (Blomberg et al., 2009, s. 968). Denne etnografiske tilgang til design er blot et ønske-scenarie for en designer som indgang til et research-projekt. Sådan var vores intention også i forhold til research og empirien. Vi havde nøje gennemtænkt og planlagt, hvordan vi skulle gå til den opgave, det er, at lære et nyt område at kende, og den opgave, det er at forsøge at se verden gennem andres øjne, ligeså vel som at forstå en egen praksis i forhold til det. Først ville vi foretage desk research, dernæst ville vi tage på observationsture i Sydhavnen, vi ville interviewe, og vi ville workshoppe med et formål om at inddrage brugerne ad flere omgange for slutteligt at være i stand til at kunne teste vores service design proposal. De fleste af de ting gjorde vi sådan set også, men som dette afsnit vidner om, viste virkeligheden sig også at blive en lidt anden. For når man i en refleksiv praksis lader sin data vise vejen for, hvilken retning, man skal gå i, kan man i sagens natur ikke forudsige vejen og rækkefølgen. My uncertainties may be a source of learning for me and them. (Schön, 1984, s. 300). Vi tager ikke et ekspert-mindset i tilgangen til vores data, tværtimod omfavner vi de usikkerheder, der er opstået i mødet med det studerede, fordi de har været medvirkende til, at vi har fundet nye informerede designretninger at bevæge os i. Löwgren og Stolterman (2004, s. 31) beskriver designprocessen som en pendlen mellem ideas and the concrete design situation, hvor man samtidig som designer er social og ligeledes refleksiv omkring, hvad man gør og hvorfor. Uanset hvor meget, vi på forhånd har haft planlagt research-processen, som jo har informeret service designet, så er vores mindset samtidig et andet end etnografens. Vi er service designere. Det betyder, at vi er teoretisk informerede og har en teoretisk referenceramme allerede, når vi går til data, der er anderledes end etnografens. Vi er i en eller anden grad vant til den kaotiske designproces, der kører sideløbende med researchen. Vi er vant til, at man ikke kan planlægge alt på forhånd, fordi empirien er designbundet - vi pendler konstant mellem at blive informerede omkring genstandsfeltet, skifte retning og fokus (Schön, 1984, s. 40), og forsøge at omsætte den viden til design. At stadier i data-indsamlings- og -beskrivelsesprocessen er afhængige af hinanden med etnografens øjne, kan dermed være en hård nød at knække for designeren, fordi processen kan ende med at stikke i tusinde retninger. Det betyder, at der for designeren er mere fokus på, at navigere i disse mulige retninger, hvor fokus for etnografen i højere grad er på at forstå og dokumentere den indsamlede data via en længere participant observation -forløb (Polaine et. al., 2013). Der, hvor vi dog godt kan relatere og trække noget ud fra etnografien - udover observationsmetoderne - er i princippet om, at elementer hænger sammen, og at dele ikke nødvendigvis kan forstås uafhængigt af hinanden. Som service designer er begrebet holistik nemlig helt centralt. En klar vision er, at se de mennesker i en større sammenhæng; nemlig byen, de er en del af, og den verden, der er deres virkelighed. Det rejser næste spørgsmål: For hvordan finder man så ud af, hvilken verden, der er deres virkelighed? Dette spørgsmål giver vi et bud på i videnskabsteori og -metode-afsnittet. 9

12 5.VIDENSKABSTEORI OG METODE I tilgangen til det studerede; Sydhavnen, læner vi os op ad nogle forskellige videnskabsteoretiske tilgange. Af dem er et kort overblik herunder, som løbende gennem afhandlingen vil komme i spil. Vi læner os op ad etnografiens fokus på mennesker og kultur og etnografiske metoder i vores beskrivelser af det observerede. I data-indsamlingsfasen har vi nemlig ladet os inspirere af etnografiens deskriptive tilgang til data, hvor især observationer kommer i brug som metode til at beskrive kultur, samfund og mennesker i dem. Ifølge John W. Creswell (1998) studerer etnografer a group that shares the same culture (Creswell, 1998, s. 64). Her bliver vi dog udfordret i etnografien, da det den gruppe, vi har studeret i Sydhavnen, ikke er én gruppe med én kultur, men i stedet en mangfoldig masse, der blot deler postnummer, men ikke nødvendig kultur. Vi læner os op ad Paul Dourish s kontekst-begreb (2004), hvor kontekst er noget situeret og ikke-statisk, der opstår i interaktionen mellem mennesker. Vi ser byen som værende en art kontekst, hvis man ser på den med Dourish ske øjne; som foranderlig, og som noget, mennesker skaber. Men kontekst-begrebet kommer også i spil i de situationer, vi i Sydhavnen har bevidnet, og som har oplyst vores designproces. Med disse opståede situationer mellem mennesker - eller denne kontekst, om man vil - kan man sige, at vi også i en gradbøjning læner os op ad narrative analysis (Creswell, 1998), fordi vi gør brug af re-storying og storytelling som metode til at genfortælle og give læseren et billede af de situationer, vi har været vidne til i Sydhavnen (Creswell, 1998). Det er dog ikke individers historie, der bliver genfortalt, men vores oplevelse af opståede situationer eller kontekster i Sydhavnen som agerer som substitut for firsthand experience (Schön, 1984, s. 161). Vi læner os op ad Schöns reflection-in-action-tilgang (1984), som beskriver en dialektisk tilgang til design, hvor designeren er i en slags samtale med med de situationer, der opstår i søgen på fænomener eller problem setting (Schön, 1984, s. 40). Det er netop det at finde problemet eller identificere fænomener, der i Schöns øjne er essentielt for designprocessen - endda mere end at finde løsningen - for at man kan frame the context (Schön, 1984, s. 40 og s. 79). Det er dog vigtigt at understrege, at den kontekst, som Schön beskriver, er en anden, end den, Dourish (2004) taler om. Schöns kontekst knytter sig til den, designeren skaber (i dette tilfælde med en service), og ikke den, der opstår i det studerede. Hvis designeren lytter til situationen i samtalen og reflekterer over fænomener bliver praksissen refleksiv, fordi det giver mulighed for at konstruere nye forståelser af det studerede (Schön, 1984, s. 63), som kan føre til et retningsskifte. Sådanne nye forståelser er altså bl.a. nogle, der er kommet til udtryk gennem vores tidligere beskrevede procesafstikkere. Vi læner os op ad den fænomenologiske tilgang, som handler om at udforske og forstå essensen af fænomener og experience, og hvordan borgernes physical and social environments har en betydning for både de fænomener, vi identificerer som tematikker i mødet med Sydhavnen samt det oplevede (Gallagher, 2014). Fx forsøger vi at undersøge, hvilke tanker, der ligger til grund for at borgerne i Sydhavnen ikke vil komme hinanden ved. Derforuden læner vi os op ad tilgange som grounded theory og critical design, som bl.a. vil blive uddybet i dette afsnit. 10

13 6.GROUNDED THEORY I slutningen af sidste afsnit stillede vi spørgsmålet; hvordan man får indblik i de menneskers verden, som man studerer? For at kunne svare på det spørgsmål trækker vi inspiration fra andre tilgange til data, nemlig grounded theory og critical design. Vores eksplorative tilgang til empirien læner sig nemlig i højere grad op ad grounded theory. Denne tilgang til research er - helt anderledes fra etnografens - én, hvor man ofte tager udgangspunkt i et stillet spørgsmål eller at indsamle (kvalitativ) data - uden på forhånd nødvendigvis at have planlagt, hvor man skal hen. Man konstruerer teorier og trækker mening ud af sin data gennem dataanalyse (Charmaz, 2006). Når vi kan relatere til denne metode, handler det især om, at det ikke kun er empirien, der er designbundet, men i høj grad også designet, der bygger på data. Gennem løbende analyse af den indsamlede kvalitative data, har vi konstrueret teorier og trukket en mening ud af data, som vi har kunnet bruge som en slags kompas gennem designprocessen. Det er altså vores analyse af data, der fortæller os, hvilken verden, der er vores informanters virkelighed. Det er ifølge Charmaz (2006) ikke nok, at vedkende sig diverse metoder. Det interessante er: How researchers use methods matters (Charmaz, 2006, s. 15) Så hvordan har vi så trukket mening ud af data? Vi har analyseret ved hjælp af kodning. I kodningen af vores data har vi været groundede på den måde, at vi har skrevet memos i form af analyserende noter og ideer (Charmaz, 2006) på baggrund af observationer, interviews og billeder, for derved at analysere, sammenligne og ordne disse i kategorier. Kategorierne har derfra været basis for ny teori i kraft af de temaer, der er kommet i spil, nemlig: Mangfoldighed og kontraster, sammenbinding, stedsskabelse og social kapital i Sydhavnen. Det har kunnet hjælpe os til at udvikle vores ideer (Charmaz, 2006, s. 11) og identificere, hvilken mening interviews ene indeholder. Måden, vi har udarbejdet disse memos på, har været enkel. Vi har især ladet os inspirere af IBM s måde at analysere deres data på ( Smarter Cities, Lange, 2015) og Polaine et al. s levels of insights (2013). Polaine s levels of insights består af spørgsmål, designeren kan stille sig selv, i databehandlingsprocessen for at identificere, hvad data betyder. Polaine har inddelt denne metode i tre niveauer med hvert sit spørgsmål: Et lavt niveau, hvor man spørger; what do they say? Et mellemniveau, hvor man spørger; what did we see? Og et højt niveau, hvor man stiller spørgsmålet what does it mean? (Polaine et. al., 2013, s. 49). Polaine s metode til at kode og analysere data læner sig op ad førnævnte IBM s metode og tilgang til data. Den går i sin enkle form ud på, at spørge sig selv: What? (Deskriptivt). Why? (Diagnosticerende). What will? (Forudsigende). How can we? (Preskriptivt). Spørgsmålene, inspirerede af Polaine et al., (2013) og IBM ( Smarter Cities, Lange, 2015), har været vores kodningsmetode til at forstå den rige data, vi har indsamlet via observationer, interviews og ved at indgå i vores participants, altså Sydhavnernes, verden (figur 8). Figur. 8: Kodning af data 11

14 Ifølge Charmaz (2006) er rich data nemlig en kvalitativ data, der kan afsløre participants verdenssyn, intentioner og handlinger (Charmaz, 2006, s. 14). På den måde har vi været i stand til både at skrive memos, såvel som narrativer ud fra vores oplevelser af Sydhavnen, som har kunnet hjælpe os til - ikke blot at indsamle data - men rent faktisk forsøge at forstå den data, vi har indsamlet. The flexibility of qualitative research permits you to follow leads that emerge. (Charmaz, 2006, s. 14) Disse metoder til databehandling har hjulpet os med at forsøge at svare på spørgsmål om fortiden, nuet og fremtiden, men dog med fokus på at være preskriptive - som i grounded theory-tilgangen - i håbet om at kunne omsætte data til et fremtidigt og transformativt service design. Et service design, der skal bygge på indsigter trukket ud af den kvalitative data. We can share the journey but the adventure is yours (Charmaz, 2006, s. 1) Helt konkret er koblingen af disse metoder blevet brugt i bestræbelsen på at møde Sydhavnerne der, hvor de er. Til en start var den forudindtagede forventning, at vi ville komme til at arbejde med et ildeset område af København, hvorved vi ligeledes faldt i den positioneringsfælde, ligesom journalisten gjorde til åbningen af Wolfie. Med en vision om at observere og lytte til de mennesker, der rent faktisk bor der, hvor en service skulle kunne forvandle noget til det bedre, blev vi nødt til at finde et balancepunkt til et service design i et område, der på den ene side bobler med byfornyelse, og på den anden side forsøger at holde fast i det, der er. Næste afsnit vil give et indblik i forsøget på at finde et standpunkt i denne balancegang ved hjælp af de opdagelser, vi gjorde, i og omkring Sydhavnen. Critical design Uden rent faktisk at have gjort brug af cultural probes (Gaver, Dunne & Pacenti, 1999) i data-indsamlingen, som er en yndet critical design-metode, ligger der en ideologi og et værdisæt til grund for denne tilgang til design, som vi i høj grad har kunnet lade os inspirere af og spejle i. Som Dunne og Raby i Speculative everything (2013) slår et slag for, så er vi mere interesserede i [...] how things could be [...], end [...] how things are now [...] (Dunne & Raby, 2013, s. 12) i tilgangen til service design. Vi tillader os, som Dunne og Raby, at være værdibaserede og drømme om en bedre fremtid som fundament for designaktiviteten. Det vil især vise sig slutteligt i specialet, hvor vi vil diskutere og være refleksive på baggrund af SydhavnsDollaren i forhold til, hvilken fremtid og impact ( Circlesofsustainability ) servicen kunne have. 12

15 7.RESEARCH: SYDHAVNEN Hårde facts om 2450 Sydhavnen (SV) Sydhavnen har i dag lidt over indbyggere ( Fakta om sognet ). Bydelen blev opført omkring 1900-tallets begyndelse omkring store industrivirksomheder i havne-området og skulle være det ideelle boligkvarter for arbejderfamilier ( Bag om bydelen ) I 1960 erne var Sydhavnen præget af psykisk syge, førtidspensionister, tidligere kriminelle og misbrugere ( Vi er ikke ude på at lave en Nørrebro løsning, Cramon, 2015) Københavns Kommune vil bruge 10 mia. kr. på byfornyelse i Sydhavnen frem til 2022 ( Vi er ikke ude på at lave en Nørrebroløsning, Cramon, 2015) Sydhavnen betegnes i dag som et af de fattigste og mest udsatte boligområder i København ( Socioøkonomisk københavnerkort ) Den nye bydel i Sydhavnen; Sluse- og Teglholmen er et gammelt erhvervsog industrikvarter, hvor der nu også er luksuslejligheder med havneudsigt. De første beboere flyttede ind i 2006 ( Fakta om Sluseholmen og Teglholmen, figur 9) Figur. 9: Kort over Sydhavnen, Teglholmen og Sluseholmen i den nye bydel. Desk research I denne del af specialet (og processen, der ligger til grund for specialet) tager vi nu førnævnte forsker-hat på i forsøget på at blive dus med Sydhavnen (herfra også betegnet SV). Desk researchen tog sin start fra København Kommunes website (kk.dk), hvor vi hurtigt fandt en masse data om borgerne i forskellige områder af byen. Især var der en side, der fangede vores interesse, nemlig en side med et socioøkonomisk københavnerkort ( KK, socioøkonomisk københavnerkort ). 13

16 Dette kort bekræftede i nogen grad nogle af de fordomme, som vi til en begyndelse mødte Sydhavnen med. Ifølge Københavns Kommunes data er Sydhavnen nemlig den del af København, hvor der er flest små lejligheder, bor flest med laveste uddannelsesniveau, og hvor der er flest, der er uden for arbejdsmarkedet. Med Berlingskes ord er Sydhavnen Københavns fattigste postnummer ( Københavns fattigste postnummer får nyt liv, Bloch, 2013). Til gengæld viser det socioøkonomiske københavnerkort også, at Sydhavnerne har grund til at være ligeså trygge som fx på Østerbro - og mere trygge end fx dele af indre by, Nørrebro og Amager. (figur. 10, Socioøkonomisk københavnerkort ) Sydhavnen er andet og mere end, hvad open data kan fortælle Kgs. Enghave/Sydhavnen er en mangfoldig og rummelig bydel. ( Bag om bydelen ) Sådan skriver Kongens Enghave Lokaludvalg på deres website. Generelt er der nogle gennemgående temaer om bydelen, hvis man klikker sig rundt på lokaludvalgets website: Mangfoldighed, rummelighed, kontraster, skel og sammenbinding. Bydelen betegner sig selv som værende én, der både har plads til de skæve eksistenser, såvel som studerende, pensionister og børnefamilier ( Bag om bydelen ). Det er især i de mangefacetterede befolkningssegment, at mangfoldigheden og rummeligheden med lokaludvalgets øjne kommer i spil. Men mangfoldigheden kommer også til udtryk i kraft af den byggede by. Både i de forskelligartede boligområder, men også fordi der, i modsætning til mange andre bydele i København, på et forholdsvist lille område både er vand med strand, havnebad og fiskeri og grønne områder, industri, luksuslejligheder, haveforeninger og arbejderkvarterer. (figur. 11) Figur. 10: Socioøkonomisk københavnerkort, tryghedsindeks Københavns Kommune og Københavns Politi dokumenterer hvert år, hvor man vurderer, at der er mest behov for, hvad de kalder for en kriminalpræventiv indsats ( Velkommen til tryghedsindekset ). I Sydhavnen vurderer de, der er brug for en minimal indsats - som altså er det laveste. Det vidner om, at der med politiets og kommunens øjne er grund til, at borgerne kan føle sig trygge i SV - på trods af de sociale udfordringer, der også er kendetegnende for bydelen. Figur. 11: Kort over Sydhavnen. Begge bydele 14

17 Gammel og ny bydel Når et tema på lokaludvalgets website er skel og sammenbinding, så er det, fordi SV, som tidligere beskrevet, er inddelt i to bydele; en ny og en gammel, som beskrevet. (figur. 12) Den gamle bydel består hovedsageligt af tre gamle arbejderkvarterer, haveforeninger med helårs-beboelse, vand og grønne områder. Der er både Sydhavnstippen, som er et stort grønt område, hvor der engang var losseplads, så er der Lorterenden og Guldkysten, som er en strækning ned til vandet, præget af gamle fisker-skure og klondike-byggeri og så er der i øvrigt et stort, blomstrende foreningsliv med Karens Minde Kulturhus som forløber, hvor lokalradioen, Radio Karen, har holdt til. En radio, der næsten er blevet en kulturinstitution i sig selv i kraft af ZULU s satireprogrammer over den virkelige radio, hvor de skæve eksistenser, som radio-programmet er i kontakt med i sendefladen, både bliver hyldet og udstillet. ( Radio Karen ) Kært barn har mange navne, og de mangefacetterede boligformer og foreninger tegner et billede i sig selv, der vidner om, hvad lokaludvalget mener, når de bruger ord som skæve eksistenser og mangfoldighed på deres website til at beskrive en del af SV ( Bag om bydelen ). (figur. 13) Figur. 13: Den gamle bydel, kreativitet og boligformer. Figur. 14: Den nye bydel, luksuslejligheder. Figur. 12: Kort over Sydhavnen. Områder rundt i bydelen påskrevet. Men postnummeret rummer også en anden, helt anderledes kulisse, nemlig de nye luksuslejligheder, der ligger side om side med industri og havnebad. Dette område hedder hhv. Sluse- og Teglholmen (figur. 14). Det er to områder, der minder meget om hinanden i den forstand, at de ensartede i deres bydningsudtryk. Det er nybyggede luksuskomplexer, og så er det industri. 15

18 Sluseholmen betegner sig selv som værende en kanalby på deres website ( Sluseholmen.dk ), og af arkitekterne som en slags Københavns Amsterdam ( Arkitema ), hvilket kommer af, at arkitekterne har forsøgt at designe lejlighederne med hvert deres særpræg - ned til vandet. Der er ikke meget skæve eksistenser over denne del af SV. Lokaludvalget kalder borgerne i denne del for nye borgere ( Bag om bydelen ), og at dømme på boligpriserne på Sluseholmen, som typisk ligget et stykke over de 3 mio. kr. for 90 kvm, så er det næppe i dette område, de socialt udsatte, som det socioøkonomiske københavnerkort har udpeget i SV, bor. der kunne tale til beboere i den nye dels fordel. Selvom intentionen med den bæredygtige beboersammensætning hviler på en vision om at tage hånd om de svageste borgere i SV ( Bæredygtig beboersammensætning ), så kan det virke som en (ufrivillig) positionering af svage borgere i den gamle del og borgere, der skal redde i den nye. Et samlet Sydhavnen, med plads til nyt og gammelt Når lokaludvalget på deres website skriver om skel og sammenbinding, så er det i kraft af en stor befærdet vej, der opdeler den gamle og nye bydele. (figur. 15) Sydhavnen er fuld af gode initiativer ( Aktører og initiativer ) Det, man udover sammenbindingsfokusset kan læse ud fra de projekter, lokaludvalget har fokus på, er, at de gør en indsats i forhold til: Sundhed (fx arrangementet lungetjek og morgenmad), kultur, handel, vedligeholdelse af grønne områder og det, de kalder for bæredygtig beboersammensætning. Sidstnævnte betyder ifølge deres website, at man har et ønske om at udnytte menneskelige ressourcer til at hjælpe den store andel socialt udsatte borgere og til at trække andre befolkningsgrupper til bydelen ( Et godt hverdagsliv ). Dette vil de bl.a. opnå ved at forsøge at booste det lokale handelsliv. Hvis man med udgangspunkt i lokaludvalgets fokusområder og beskrivelser skal kaste sig ud på dybt vand, hvor man kan risikere ufrivilligt at positionere segmenter, så er det - med to så forskellige bydele - nærliggende at placere lokaludvalgets fokus på rygestop og kultur, som noget der i højere grad vedrører beboere i den gamle del, og fokus på bæredygtig beboersammensætning, som noget, Hvordan skabes der en form for Sydhavnsidentitet på tværs af Sydhavnsgade [...]? ( Sammenbinding ) Sådan spørger lokaludvalget ud i plenum på websitet. Foreningen Realdania har bl.a. været på banen med og søsat en analyse, der skal kunne generere forslag til sammenbindingsprojekter i målet om at løse denne opgave ( Ny og gammel Sydhavn skal forbindes, 2014). Figur. 15: Det åbne sår, opdeling af gammel og ny bydel. 16

19 #5 December/januar BEBOERBLADET 1 Men det er ikke kun udefrakommende, der forsøger at løse sammenbindingsopgaven. Sydhavnen forsøger sig også selv med at sammenbinde bydelen via lokale medier. Af dem kan nævnes: Sluseholmen-online.dk ( Sluseholmen-online ) og tilsvarende teglholmen-online.dk ( Teglhomen-online ), der, som navnene antyder, udelukkende henvender sig til disse områder i den nye bydel. SeniorNyt, der er en forening, der hovedsageligt arbejder for at nedbringe ensomheden blandt beboere ( Kvartershuset ) og oplyse om aktiviteter. Kgs. Enghave Bladet, der er et lokalblad. Beboerbladet, der udgives på print en gang hver 2. måned under Sammen om Sydhavnen, som er bydelens helhedsplan ( Sammenomsydhavnen ). Sidstnævnte Beboerblad betegner sig selv som værende hele Sydhavnens beboerblad. Med sydhavnere ved roret, der selv producerer indhold til bladet, er det et lærerigt indblik i området. I Beboerbladets December-14/Januar og Februar/Marts 2015-nummer har man (figur. 16), ligesom på lokaludvalgets hjemmeside, også haft en del fokus på førnævnte sammenbinding og byfornyelse. Det fremgår af bladet, at ekstern konsulent Område- og Byfornyelse, Emilie Falk Frederiksholm Karréerne 2015 bliver Beboerbladets år #5 December/januar Figur. 16: Beboerblad dec/jan og feb/mar forsider. Barkved, ser en masse muligheder i byfornyelsen, bl. a. for at undgå tendensen om at butikkerne lukker på stribe (bilag 4, s. 100) Områdefornyelse Sydhavnen - Plads til dig og mig, Barkved, , dec-jan). Redaktør, Jakob Mathiasen spørger samtidig kritisk ind til, om der også kan være plads til de såkaldt skæve eksistenser, i det nye toplækre Sydhavn? (bilag 4, s. 101) Hvorhen nu, lille Sydhavn?, Mathiassen, 2015, feb-mar). Han ser altså disse skæve eksistenser som nogle, der symboliserer mangfoldighed i SV, hvortil han stiller næste spørgsmål: Skal Sydhavnen være endnu en Københavnsk ghetto for de velbjærgede? (bilag 4, s. 101) Hvorhen nu, lille Sydhavn?, Mathiassen, 2015, feb-mar). Mangfoldigheden kommer i redaktørens øjne dermed først i spil, når bydelen ikke kun rummer enten-eller, men i stedet både-og.gennemgående for disse to numre af Beboerbladet er, at de vidner om, at der blandt Sydhavnens borgere, ligesom der har været det for os som service designere, hersker en bekymring for, hvordan man finder balancen mellem byfornyelse og bybevaring. Redaktøren stiller spørgsmål ved, hvorfor øl-drikkerne på Mozarts Plads ikke fik en læ-skærm, da pladsen blev renoveret (bilag 4, s. 101) Hvorhen nu, lille Sydhavn?, Mathiassen, 2015, feb-mar). Der er altså et klart fokus på at bibeholde alt det, man som udefraseende i mødet med Sydhavnen kan synes skal gemmes væk og samtidig en bekymring for, om man i iveren i at trække nye til Sydhavnen (for den bæredygtige beboersammensætnings skyld) kan miste det, der er, og afholdt af mange. Vi ved nu, at SV er mange ting som bydel. Den er mangfoldig, rummelig, fattig, rig, socialt udsat og opdelt i to. I hvert fald hvis man lader lokaludvalget i SV, Københavns Kommune og Beboerbladet tegne et hurtigt billede af området. Med dette overbliksgivende spadestik i form af en desk research om Sydhavnen informeret af især Københavns Kommune, Kongens Enghave Lokaludvalg og Beboerbladet, er det ligeså vigtigt, som læser, at forstå, hvad vi selv på opdagelse i bydelen har oplevet - og ikke blot læst os til. Spørgsmålet er, om disse tematikker som byfornyelse, mangfoldighed, sammenbinding og bybevarelse også kan ses og høres i Sydhavnens landskab? 17

20 8.ANALYSE Observationer og Interviews Dette afsnit har til en begyndelse til formål at forklare, hvordan vi er gået til vores egen indsamlede data, og ikke mindst hvordan vi har sorteret i de indtryk, data har givet os. Data er indsamlet i og om SV - og i modsætning til i tidligere afsnit, hvor det var Københavns Kommune, lokaludvalget og Beboerbladet, der skulle informere os om, hvilket sted, vi havde med at gøre - så er det herfra os som forskere (med en designintention), der i en eller anden grad stadfæster stedet, Sydhavnen, i kraft af observationer, interviews og ikke mindst vores egne opdagelser. På den måde kan man i tråd med Dourish s definition af kontekst (2004); som noget, der opstår, sige, at Sydhavnen i denne sammenhæng i en eller anden grad bliver til fra det punkt, hvor vi går på opdagelse i bydelen. [...] context is particular to each occasion of activity or action. [...] context [...] is actively produced, maintained and enacted in the course of the activity at hand (Dourish, 2004, s. 22). Konteksten, Sydhavnen, er herfra noget, vi producerer i kraft af empiriske metode-aktiviteter - altså med den indsamlede data, som igen stammer fra opståede situationer, interaktioner og handlinger i byen. Konteksten er dermed både blevet til i vores interaktioner med byen og de mennesker, der er der, men også i kraft af interaktionerne borgerne imellem i byen, som vi har været vidne til. På opdagelse i Sydhavnen: Vol Sydhavnen har meget at byde på: Borgbjergsvej, som er den lokale handelsgade, der kæmper for overlevelse, Sluse- og Teglholmen, Guldkysten, Tippen, Lorterenden, Karens Minde Kulturhus, Haveforeningerne, Havnebadet, Den lokale Genbrugs, Parken, Vestre Kirkegård, arbejderkvartererne og i den lokale Pølsevogn ved Morten Madøre. Kært barn har mange navne, og vi har været på besøg alle stederne. (figur. 17) Figur. 17: Kort over Sydhavnen med pins over områder. På turene rundt har vi forsøgt at holde øjne og ører åbne i både observationer og interviews i data-studiet og -konstruktionen. Designarbejdet tager nemlig sit startpunkt i data: We would attend to what we hear, see, and sense (Charmaz, 2006, s. 3). Det, vi ser Fra desk researchen var der især en problematik, som har spillet en rolle for måden, vi har gået til empiri-indsamlingen på, nemlig frygten for at positionere sydhavnerne ufrivilligt i kasser som fx ressourcestærke og ressourcesvage i mødet med dem. For hvad betyder de ord egentlig? Hvem bestemmer, hvad der gør dig stærk og svag på ressourcer? Med denne angst for at stigmatisere har det været nærliggende at forsøge at møde Sydhavnen og Sydhavnens borgere så nøgne på forudindtagethed som muligt. Ifølge Blomberg et al. (2002) handler etnografens tilgang til det observerede også om the lens through which human activities are viewed (2002, s. 965). Således også i dette tilfælde. Derfor har observationer også været en kærkommen metode i målet om at være en flue på væggen 18

21 på sydhavnernes præmisser - i deres omgivelser - i så høj grad, som det nu en gang kan lade sig gøre at være det. Strategien har været grounded på den måde, at vi har forsøgt at indgå i vores research participants naturlige setting (Charmaz, 2006, s. 3). Et eksempel på denne strategi kommer til udtryk i historierne, der bliver fortalt; fx da vi mødte en sydhavner til åbningen af Wolfie, eller da vi fik en hotdog med et bredt udsnit af de lokale ved Morten Madøre, efter han havde overtaget den lokale pølsevogn. Alt sammen i målet på (som etnografen kan nikke genkendende til) at få insider s view of a situation (Blomberg et al., 2002, s. 967). Altså i forsøget på at se verden, i dette tilfælde nærmere bestemt Sydhavnen, med sydhavnernes øjne - dog uden at spille er særlig aktiv rolle i disse observerede situationer. Vi har i denne aktivitet taget en rolle på os som værende observerende, der indgår i lokale situationer, uden at participere aktivt for ikke at forstyrre, scenen, der udspiller sig (Blomberg et al., 2002, s. 969) - udover når vi i dette speciale genfortæller dem ud fra vores oplevelse af situationerne. Det, vi hører Vi har dog ikke udelukkende haft en strategi som fluen på væggen. Observationerne bliver nemlig koblet til semi-strukturerede interviews som en forudsætning for at give sydhavnerne en chance til aktivt at tage stilling til deres egen bydel via reaktioner på spørgsmål fra os. Vi har designet interviews ene som semi-strukturerede med henblik på at få respons på bestemte temaer, som har afsløret sig selv gennem researchen, og samtidig åbne muligheden for, at nye temaer og indsigter kan komme i spil. Vi har valgt både at interviewe en informant (repræsentant fra lokaludvalget), såvel som et lille udsnit på 5 borgere fra forskellige dele af Sydhavnen: (Sisse, Jean, Ditte, Pia og Lars) for at få et bredt udsnit af informationer. Interviewguiden fremgår af bilagene, hvor de fulde interviews er (bilag 5 & bilag 5a, s ). Da interviews ene i samtalen i en eller anden grad tog andre retninger, end først planlagt, fordi vi løbende fornemmede, hvad informanten gerne ville tale om - og bevidst lod dette ske - (Kvale, 2007), har vi sat den udarbejdede interviewguide øverst i bilagene. På den måde kan læseren se, hvad der har været planlagt på forhånd, og hvad der er sket undervejs i interviewet. Arten af spørgsmål er dermed open-ended for at opmuntre den interviewede til at sætte så mange ord som muligt på sine egne tanker og holdninger (Charmaz, 2006, s ). Udover at udarbejde interviewguides, har vi gjort meget ud af at sætte alle interviewees godt ind i, hvilket formål, interviewet er stillet op med - uden at afsløre tematikker på forhånd, så de har en fornemmelse for, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvad det vil sige, at være service designer. Det har skulle tjene et formål om at opbygge trust mellem os som interviewere og de interviewede (Blomberg et al., 2002, s ), fordi interviewet i sig selv er en mellemmenneskelig situation (Kvale, 2004). Vi har sat de interviewede i stævne i deres naturlige ramme; repræsentanten fra lokaludvalget blev interviewet på hendes kontor, og sydhavneren på hendes stam-cafe lige ved siden af hendes hjem og de resterende i deres eget hjem i Sydhavnen. Disse strategisk udvalgte fysiske rammer tjente det formål at gøre den i nogen grad unaturlige interviewsituation så behagelig og bekendt som muligt (Blomberg et al., 2002, s. 971) i håbet om at få så meget indblik og indsigt i deres tanker som muligt. At sortere i indtryk Både observationer og interviews har afsløret forskellige tematikker i forbindelse med vores opdagelse i Sydhavnen. Disse tematikker er kommet frem i lyset i kraft af kodningen af både observationer og interviews. En kodning, der som tidligere nævnt er foretaget med inspiration fra især IBM s tilgang til at kode deres data. Denne tilgang går groft sagt ud på at stille sig selv spørgsmål til data. Ved hjælp af denne fremgangsmåde og samtidig en udarbejdelse af memos (Charmaz, 2006), har vi kategoriseret vores data i nogle tematikker og geografiske kategorier, som der i analysen og gennemgangen, der følger herunder, vil blive taget op. (figur. 18) 19

22 Figur. 18: Kodning af data De geografisk bundede kategorier indeholder noter, tankestrømme, beskrivelser og billeder af de steder, vi har været i SV og kan fungere som et supplement til desk researchen - altså som et ekstra overblik over, hvad SV er for et område - set gennem vores øjne i kraft af opdagelsesture og observationer. Ud fra disse geografiske kategorier har vi lavet, hvad vi kalder for et kontrastkort (figur. 19), hvor empiri er samlet. På den måde er kontrastkortet en slags komprimering af observationsture i SV, hvorfor disse kategorier kan blive brugt som et slags opslag, således læseren kan følge med på rejsen rundt i Sydhavnen. For os har kontrastkortet gennem processen fungeret som et slags samlingspunkt for data og egne indtryk, så vi løbende kunne slå op og sammenligne nye indsigter. Kortet bærer dermed altså også nogen steder præg af, at det også har fungeret som et internt arbejdsdokument, som et opslagsværk og som en slags virtuel hukommelse for at kunne huske umiddelbare indtryk af de forskellige steder. Figur. 19: Kontrastkort, eksempel på Borgbjergsvej Kontrastkortet findes i world wide web her: goo.gl/fdlejz Vi trækker desuden billeder og beskrivelser ud fra dette kontrastkort løbende gennem specialet for at give det bedst mulige indblik i situationer, oplevelser og interaktioner i SV. På kortet kan man se den vej, der skiller SV i ny og gammel bydel - det hedder Det åbne sår (figur. 20), sådan som Kommunikations- og sekretariatsmedarbejder i Kgs. Enghave og Vesterbro Lokaludvalg, Christine Hovgaard Jensen (Christine) fra Lokaludvalget har døbt det. (bilag 6, s. 111) 20

23 Den nye bydel Industri er gråt Sluse- og Teglholmen er lyseblåt Figur. 20: Det åbne sår Kortet er inddelt i (i nogen grad symbolske) farvekoder således: Den gamle bydel Dollartegnet er Borgbjervej, som er handelsgaden Bogen symboliserer de opslag, der hænger rundt i SV Lokaludvalget og Karens Minde Kulturhus har en bourdeau pin Mozarts Plads er lilla Guldkysten og Lorterenden er gul Arbejderkvarter og området ved Sydhavn Station er røde Haveforeninger og Tippen er grønne Pølsevogn, BK Frem Bar og Wolfie er lyselilla Figur. 21: Kontrastkor, det åbne sår / skellet. I udarbejdelsen af kontrastkortet, gik det bl.a. op for os, hvor meget skellet mellem ny og gammel egentligt skiller. Skellet består af en kæmpe vej uden smuthuller. (figur. 21) Så når Realdania, der er en forening med fokus på at støtte det byggede miljø økonomisk, giver penge til en fysisk sammenbinding ( Ny og gammel Sydhavn skal forbindes, 2014), så er det også, fordi der reelt er brug for at retænke byplanlægningen i SV, hvis de to bydele skal hænge sammen i én, i en fysisk forstand. Derudover førte kortet nogle erkendelser med sig om forskellen mellem det nye og gamle SV, ligesom det gjorde det nemmere at sætte ord på de karakteristikker, de to bydele, har, hvilket desuden har affødt de symbolske farvekoder i kontrastkortet. Af disse karakteristikker kan nævnes, at der er meget mere grønt i den gamle del, og at der er markant forskel på arten af skilte og (plakat)opslag i byens rum - alt efter om man er det ene eller andet sted. (figur. 22) 21

24 Kontrasterne er dermed både i sammenligningen bydele imellem og mellem mennesker og steder næsten hvert sted, vi har besøgt i SV. Det har givet anledning til at have skærpede sanser de forskellige steder for at kunne identificere kontrasterne, men samtidig også at bibeholde en holistisk tilgang til området i sammenligningen. Figur. 22: Opslag/skilte i hhv. gammel bydel (tv) og ny bydel (th) Udover at kode i geografiske inddelte områder, så kodede vi ligeledes empirien i temaer, som så alligevel også i en eller anden grad var geografisk bundet. Nogle temaer gør sig mere gældende for den nye bydel - og andre for den gamle. Når vi har døbt kortet kontrastkort, så bunder det i en erkendelse af, at det i udarbejdelsen af selvsamme empiriske kort rummer nogle kontraster - både fra sted til sted i SV (eller pin til pin, hvis man kigger på kortet), men også på selve pins ene. Et eksempel herpå kan ses til venstre på Lorterenden-nedslaget (figur. 23), hvor der er kontraster mellem arkitekttegnede huse, blikskure og klondike-byggeri. Det følgende afsnit består af brikker i et puslespil sat sammen som en komprimering af feltnoter, observationer, interviews og memos - i kraft af en tematisk og geografisk kodning. Alt fotomateriale repræsenterer vores oplevelse af Sydhavnen og skildrer ikke SV på én bestemt dag, men sammenfatter indtryk fra researchen og turene rundt. Formålet er at forsøge at give et indblik i den rejse, vi har været på med de indtryk af SV, som vi gennem en researchfase på ca. 4 måneder har samlet sammen. Lige præcis kontrastkortet adskiller sig fra den Dourish ske kontekst (2004) i den forstand, at det på kortet fungerer som beskrivelser af en kontekst udarbejdet på baggrund af observationer, hvorimod de historier, læseren vil læse i nedenstående afsnit er repræsentationer for en mere dynamisk kontekst med fokus på det, der udspiller sig frem for beskrivelsen af en setting. Analyse-disposition I analyseafsnittet som følger kommer forskellige tematikker, som er indsigter fra opdagelsesturene i Sydhavnen, i spil. Hvorfor det netop er disse tematikker, er det, analysen er en forklaring og et argument for. Overordnet set er dette afsnit struktureret således: (figur. 24) Karakteristikker af den gamle bydel: Mangfoldighed og landsbyfølelse. Karakteristikker af den nye bydel: Luksuslejligheder og mangel på samme landsbyfølelse. Hvad mener vi med mangfoldighed og kontraster? Figur. 23: Kontrastkort, Lorterenden pin. 22

25 Skellet i SV: Hvordan hænger åbenhed og modvillighed for at blandes på tværs af bydele sammen? Angsten indefra: Byfornyelse Fordomme om SV udefra Sammenbinding: Hvorfor sammenbinding? Stedsskabelse: Hvordan sammenbiding? Re-framing: At se SV s kendetegn som en ressource Social kapital At forstå, hvad vi har set og hørt Fra SV til SD (service design) Den gamle bydel: Mangfoldighed og landsbyfølelse Mangfoldighed er det første, jeg tænker på (bilag 5a, s. 107 ), siger Sisse, der har boet i SV i 9 år, da vi spørger hende, hvad hun synes kendetegner SV. Vi spurgte også Jean, hvad hun synes, kendetegner hendes lokalområde (den gamle del af SV): At jeg både møder transvestitten foran Netto, alkoholikerne, børnefamilierne og mig selv, den yngre del, der har bosat sig tæt på Vesterbro, i den ende, hvor det stadig er til at betale. (Jean, bilag 5, s. 103). Mangfoldighed er også et af de mest brugte adjektiver, Christine fra lokaludvalget bruger, da vi stiller hende samme spørgsmål. Christine fortæller, at der i SV især er ældre, enlige, studerende, bedre borgerskab, kreative, socialt udsatte og børnefamilier repræsenteret. Mange af borgerne i den gamle del har boet i Sydhavnen i år, men de seneste år er der kommet flere og flere til SV i takt med, at København bliver større og større, og i kraft af at der er blevet bygget boliger på Sluse- og Teglholmen (bilag 6, s. 109). Den gamle bydel Hvorfor sammenbinding Den nye bydel Hvordan sammenbinding mangfoldighed og kontraster Re-framing Social kapital Figur. 24: Visuel disposition af analyse Skellet i sydhavnen At forstå hvad vi har set og hørt Byfornyelse Fordomme Fra SV til SD Mangfoldighed er dog ikke det eneste, der kendetegner bydelen ifølge de tre. De nævner nemlig også det rige kultur-, havne-, og natur-liv, som ligger side om side med de også mangeartede beboelsesformer. Man flytter dertil, fordi man gerne vil tæt på vandet, siger Christine (bilag 6, s. 111). Med andre ord synes de begge, at Sydhavnen har utroligt meget at byde på - især for børnefamilier, hvis det da ikke lige var for de for små 2-værelses lejligheder, som der er så mange af. Men man kan også bo på andre måder i SV end lige ved vandet. På den måde kommer mangfoldigheden også til udtryk gennem bredden i beboelsesformer. Går man en tur i Haveforeningerne, på Guldkysten eller i Lorterenden (med den så flatterende titel), er der ikke langt fra Christiania-associationerne i klondike-byggeri-stilen og til Sydhavnen. (figur. 25) 23

26 Og så er der, ikke at forglemme, de lidt gammeldags arbejderkvarterer med en Irma i midten, der i modsætning til resten af Københavns Irma er ikke har opdateret sit logo i en årrække, hvilket er med til at give en følelse om at være hensat til tidligere tider. (figur. 27) Figur. 25: Klondike-byggeri-stil. Figur. 27: Irma-skilt Tager man derimod til det nye SV, Tegl- og Sluseholmen, så er det derimod strømlinet luksusarkitektur med forskønnelsespriser plastret til væggen, havnebad og parallelparkerede kajakker ved kanalen, der karakteriserer området. (figur. 26) Landsbyfølelse Figur. 28: Ladcykel udlånes-opslag Hvis man kan få en følelse af at være ført 30 år tilbage i tiden, hvis man går en tur i den gamle bydel, så bliver den følelse blot forstærket af den landsbyfølelse, som også hersker mange steder i SV. Der er naboer, der hilser på hinanden, der er borgere, der køber på klods i kioskerne, og der er opslag rundt omkring med tilbud om at man kan låne ladcykler, hvis man har brug for det. (figur. 28) Da jeg flyttede til Sydhavnen, oplevede jeg, at man hilste på hinanden i brugsen - det var helt vildt. Jeg får helt kuldegysninger. Og der er klods mange steder, tror jeg. Har en nabo, der lige sendte en sms, om vi skulle have en pose med fra Fødevarefællesskabet. (Sisse, bilag 5a, s. 108). Figur. 26: Luksuslejligheder og kanaler 24

27 Sisse har boet med sin mand i SV i 9 år og bliver, at dømme fra ovenstående udtalelse, nærmest rørt, når hun husker tilbage til hendes første tid i bydelen. Også Jean og Ditte (Ditte, bilag 5, s. 104), som ligeledes bor i den gamle del, kan nikke genkende til landsbyfølelsen: Alle hilser på hinanden - som en lille landsby. Godt nabofællesskab. Den lille lokale kiosk på hjørnet kender alle og råber hej, når man suser forbi. (Jean, bilag 5, s. 103). Det tyder på, at landsbyfølelsen i SV er noget særligt. Dermed ikke sagt, at den ikke findes andre steder i København, men det er klart, at jo større by, jo sværere er det at opbygge en landsbyfølelse, som i ordets forstand bygger på noget intimt - at man i en eller anden grad kender hinanden. Landsbyfølelsen har ligeledes været én, som vi mærkede på turene rundt i SV. Først kom den til udtryk gennem den hilse-adfærd, vi bevidnede på især Borgbjergsvej - den lokale handelsgade i den gamle bydel. (figur. 29) Figur. 29: Gul streg: Borgbjergsvej Figur. 30: Pølsevogn, Borgbjergsvej Dernæst viste landsbyfølelsen sig for os i kraft af den anderledes oplevelse, det var, da vi i den lokale kiosk tæt på Sydhavn Station, bevidnede den tillid, der var mellem en lokal borger og kiosk-ejer, da borgeren betalte sin månedlige regning på næsten 1000 kr. og i samme ombæring bad om at få oprettet en ny til indeværende måned. Der, hvor landsbyfølelsen blev allermest eksemplificeret for os, var dog på selvsamme Borgbjergsvej i pølsevognen. (figur. 30) Fortælling fra en (ikke så) almindelig onsdag formiddag i pølsevognen på Borgbjergsvej hos Morten Madøre: Thi kende for ret af mine pølser blir du aldrig træt. Sådan lyder skiltet over pølsevognen, som lokkede os indenfor i varmen hos Morten Madøre en kold onsdag formiddag sidst i februar for at få en fransk og en ristet. Morten Madøre, som havde et tatoveret øre, bowlerhat, en noget bordeaux ansigtskulør og en københavner-dialekt, som ikke var til at tage fejl af, havde lige overtaget pølsevognen. Så der var feststemning: Udenfor stod der et allerede ivrigt brugt fadølsanlæg med gratis øl under en lille pavillon, og indenfor kom lokale i en lind strøm for at give et klap på skulderen og ønske tillykke med gaver under armen i form af port- og rødvine. Det var helt tydeligt, at alle, der kom ind og ønskede tillykke, kender Morten godt. Vi ønskede også tillykke - for det gjorde de andre jo, og pølsevognen var tilpas intim i størrelsen til, at det ville virke uhøfligt blot at spise sin pølse i fred. Da hans datter også aflagde besøg, fik hun et kram af først sin far - og dernæst resten af de besøgende i pølsevognen. Det virkede som om, alle der var der, var stamgæster, og vi kom hurtigt til at føle os som fremmedlegemer i den lille pølsevogn. Det var næsten som om, det var en almindelig onsdag - den eneste forskel var vores tilstedeværelse, de gratis fadøl og de lokales gaver. Bagefter var vi opløftede og kom - da vi var i sikker afstand til pølsevognen - til at snakke om, hvor rørende det var, at kunderne havde købt vin-gaver for deres sidste penge. Det gik op for os, at det måske var lidt positionerende - vi kan jo ikke vide, om det var deres sidste penge. 25

28 Ovenstående fortælling er et stemningsbillede på blot én af mange oplevelser, vi fik i SV på vores ture rundt. Stemningsbilledet er en komprimering og viderebearbejdning af vores observationsbeskrivelser, der er udarbejdet via brainwriting (Schroeer, Kain, Lindemann, 2010), og feltnoter. Det, som pølsevognsoplevelsen eksemplificerede, var især to ting: Det lokale sammenhold, som Sisses nabo-sms også illustrerer, da den tikker ind med et: vil du have noget med fra Fødevarefællesskabet? (bilag 5a, s. 108). At vi var tilbøjelige til at falde fluks i fordomsfælden om sydhavnerne - og at det var en ting, vi blev nødt til at være kritiske overfor i vores oplevelse af SV. Vi blev efter frokosten i pølsevognen konfronterede med en tilbøjelighed til at være fordømmende over for nogle af borgerne i den gamle bydel. At vi blev bevidste om den tilbøjelighed gav os anledning til at reflektere over dette fænomen (Schön, 1984, s. 62) for dermed fremover at kunne være bevidst og opmærksom på disse umiddelbare fordomme over for borgerne. Ifølge Charmaz (2006) må man guard against forcing our preconceptions on the data we code (2006, s. 67). Det var lige præcis disse preconceptions, som Charmaz (2006) her beskriver, der med denne oplevelse blev klar for os. At vi gjorde os denne erkendelse, gjorde, at vi vendte blikket ikke mod det segment, vi tror, bor forskellige steder i SV, men i stedet mod det, vi hører eller ser ske. Fortællingen gav os mulighed for at forsøge at bevæge os væk fra at konstruere roller til os, som en slags eksperter, der kigger udefra og ind. Situationen er et eksempel på et punkt i processen, hvor vi har været refleksive in-action omkring vores egen praksis (Schön, 1984, s. 62). Efter vi blev bevidste om fordommene, omformulerede vi denne indledende beskrivelse af oplevelsen ved pølsevognen fra et billede på en borger-segmentering i denne gamle bydel til et billede på den landsbyfølelse, der hersker i området. Fokusskiftet er samtidig et udtryk for det førnævnte kontekst-begreb (Dourish, 2004), som opstår i situationer - frem for at være noget uomskifteligt. Kortslutninger eller ej, så er det lokale sammenhold til at se og mærke i den gamle del af SV - især hos Morten Madøre - hvilket kun fortstærker landsbyfølelsen i bydelen. Men hvis landsbyfølelsen mest er kendetegnende for den gamle bydel, hvad kendetegner så den nye; Sluse- og Teglholmen? Sluse- og Teglholmen: Bastard eller luksus? Hvis man forestiller sig at gå en tur fra Morten Madøres pølsevogn i hjertet af det gamle SV og ned til det nye SV, så venter der sig lidt af en forandring. Den første, mest tydelige, forskel mellem den nye og gamle bydel er forskellen i byggestilen. Sluse- og Teglholmen er præget af store ensartede lejligheder med panorama-udsigt og terrasser ned til de kunstigt anlagte kanaler (figur. 31), hvor den gamle bydel til sammenligning er præget af små murstensbyggede lejligheder. Figur. 31: Sluse- og Teglholmen 26

29 Der er ligeledes en tydelig forskel i måden borgerne italesætter bydelene. Da vi spurgte sydhavnerne i den gamle del, hvad der kendetegnede deres lokalområde, svarede de enstemmigt; landsbyfølelse (bilag 5 & 5a, s ), som det første de kom til at tænke på. Til sammenligning var det første, borgerne fra den nye bydel svarede, da vi stillede dem samme spørgsmål; Primært vandet (Pia og Lars, bilag 5, s. 104) - som en indikator for den bydelen. Det er ligeledes vandet, der for dem er baggrunden for, at de er glade for at bo på Sluseholmen (Pia og Lars, bilag 5, s. 104). Deres glæde ved lokalområdet knytter sig altså i høj grad til beliggenhed, hvor det til sammenligning for sydhavnerne i den gamle var det levede liv i kraft af landsbyfølelse og mangfoldighed. Altså noget, der i højere grad knytter sig til noget menneskeligt end beliggenhed. Denne forskel mellem, hvad der kendetegner ny og gammel bydel italesætter Pia og Lars fra Sluseholmen også: Sammenlignet med det gamle sydhavnen, så er det ikke mangfoldigt! (Pia og Lars, bilag 5, s. 105) Men det er ikke kun i fænomener som mangfoldighed og landsbyfølelse, der er forskel mellem de to bydele. Hvis man kigger lidt nærmere på denne nye bydel, kan man også se en betydelig forskel i arten af butikker og skilte: Der er en Irma, der, da vi var der, havde tilbud på alt økologisk, der er en Sund juice-bar, en sushi-restaurant, et galleri og en Riccos Kaffebar. Til sammenligning består det, der ligger på handelsgaden i den gamle bydel, bl.a. af et Apotek, en pølsevogn, tre (!) genbrugsbutikker, den nyåbnede kaffebar og op til flere bodegaer. Pia og Lars fra Sluseholmen betegner forretningsmiljøet som dårligt på Sluseholmen (bilag 5, s. 105). Med det mener de, at valgmulighederne er for få, supermarkedet er for lille, og at cafemiljøet er for snævert. Figur. 32: Butikker, Sluseholmen Arten af forskelligheden i butikker, kan få én til at tænke på, om det ikke kun er i arkitekturen og byggestilen, ny og gammel er forskellige fra hinanden, men også i borgerne, der bor der. Når Christine fra lokaludvalget fortæller, der kommer flere og flere til SV, fortæller hun samtidig, at de fleste nytilflyttere flytter til den nye bydel, og at det er en anden type tilflyttere en dem, der ellers er flest af (Christine, bilag 6, s. 111). Denne anden type er ifølge data og vores observationer et noget mere velstillet segment, end dem, der er flest af i det gamle sv i fx arbejderkvartererne. Man kan selvfølgelig ikke generalisere om grupper og sige, at alle på Sluse- og Teglholmen er mere velstillede end borgerne i den gamle bydel, men ifølge Chrobot-Mason og Ernst (2011), der har med grænser mellem mennesker at gøre i organisationskontekster, har mennesker, som er organized by location i mange tilfælde en high degree of similarity (Chrobot-Mason & Ernst, 2011, s. xv). Og dette er ligeledes indtrykket fra denne nye bydel. At det overordnet set er forskellige typer mennesker, der bor i hhv. den gamle og nye bydel, kan desuden understøttes med big data. 27

30 Ifølge Københavns Kommune bor nemlig mellem 33-48% borgere med en lav indkomst i den gamle del af SV, hvor der bor markant færre (under 26%) i den nye bydel med en lav indkomst ( Socioøkonomisk københavnerkort ). Sådan en opdeling kan man ligeledes lave på uddannelsesniveau; der bor færre end 14% med et lavt uddannelsesniveau i den nye bydel mod mere end 34% med lavt uddannelsesniveau i den gamle del af SV ( Socioøkonomisk københavnerkort ). Manglen på liv i den nye del (i kraft af mennesker på gaden) kontra i den gamle blev understøttet af, at Sluse- og Teglholmen er gamle industriområder, der ligger klods op af luksusboligerne. En dårlig ting ved Sydhavnen er at der stadig bliver bygget meget så det stadig bærer præg af en byggeplads (Pia og Lars, bilag 5, s. 105). Der er områder af bydelen, der er belejret af gamle grå og slidte lagerhaller, der er ude af funktion, og så er der nybyg, som stadig er under opbygning, som får lokalområdet til at virke ufærdigt eller under stadig opbygning (figur. 33). Dem, der kommer dertil er mere ressourcestærke og har ikke samme engagement i lokallivet. (Christine, bilag 6, s. 111). Data viser, at det altså er mere velstillede borgere, der generelt bor i den nye del af SV. Det er sjældent, at man inden for samme bydelsgrænse kan opdele bydelen så skarpt i forskellige segmenter, hvilket kan have noget med byplanlægning at gøre. Sluse- og Teglholmen ligger nemlig afskåret fra det gamle Sydhavnen i kraft af den store vej. Det gør, at bydelen nærmest virker som en lille ø, der hverken hører til SV eller Vesterbro. Så når Christine fra Lokaludvalget kalder skellet i SV for en Både trafikal division, men også demografisk (Christine, bilag 6, s. 111), kan det altså også ses, når man tager ud i SV. Fra vores observationsture kunne vi se en forskel, ikke blot i typen af mennesker, men også i det levede liv i den nye kontra den gamle del. Der var generelt mange mennesker på gaden i den gamle del. Det var der til sammenligning ikke i den nye del. På gaden på Sluse- og Teglholmen var det liv, der til gengæld var der, Irma-handlende, børnefamilier på vej fra A-B og løbeklubber. Det var altså et slags ærinde-liv, der var i gaden, hvor der i den gamle del virkede til at være en tendens til at bruge byen mere til at snakke med sin nabo, der også var ude at gå med hunden, snakke med den lokale kiosk-ejer, med én fra mødregruppen eller med en anden stamgæst ved pølsevognen. Figur. 33: Byggeplads og industri, Sluseholmen Noget, der kommer til at stå i kontrast til, at der er op til flere forskønnelsespriser på de bygninger, der så til gengæld er beboede. På den måde kan man, som Nicola Bacon (en af stifterne bag Social Life i England - a social entreprise - der har med stedsskabelse i sociale boligområder at gøre), gør det, i en eller anden grad sige, at vores experience of local places is shaped by the built environment ( Who we are ). Selvsamme Nicola Bacon udtalte på DANSIC-konferencen, 2015 ( Dansic ), at borgernes trivsel i lokalområdes hænger sammen med det liv, der er der ( Nicola Bacon presentation to DANSIC Urban Uplift , Bacon, 2015). Til samme konference knytter hun også en kommentar til, at der er mange nybyggede nabolag, der ikke trives - simpelthen pga. manglen på liv i gaderne. Det ville være forhastet at drage den konklusion, at sluse- og teglholmerne ikke trives, fordi der er færre mennesker på gaden end i den gamle bydel, men det giver ikke desto mindre stof til eftertanke. 28

31 Kontrasterne mødes Jeg ville have lidt mere divergens i menneskerne omkring mig. Østerbro blev for kedeligt og ensartet. Sydhavnen er lidt mere skæv, og du møder alle typer, på alle niveauer i samfundet. (Jean, bor i den gamle del af SV, bilag 5, s. 103). Jean har tidligere boet i bydelen Østerbro i København, men syntes, at bydelen blev for ensartet, hvorfor hun flyttede til SV. Jean beskriver mangfoldigheden som værende eksisterende som fænomen i kraft af forskellen i mennesker, der bor i SV - kontra Østerbro. Netop Østerbro var også en bydel, som for os stod i kontrast til SV, i mødet med den gamle del af SV. De indtryk af forskellene mellem den gamle del af SV og Østerbro blev også startskuddet til det førnævnte kontrastkort, da vi her sorterede, hvad vi så i en service økologi (figur. 34, bilag 11, s. 124) for at skabe et overblik over det observerede (Wisler-Poulsen, 2015). Vi lavede både en økologi for den gamle del af SV og Østerbro for at blive klar over de forskelle, som vi fornemmede, men havde svært ved at sætte ord på - og ikke mindst for at se dem i sammenhæng med noget, vi tænkte, de kunne stå i kontrast til. Figur. 34: Service økologi, Sydhavnen og Østerbro, bilag 11, s. 124) Det, de to økologier klargjorde for os, var dog mest af alt en forskel i tilbud i byen; i Sydhavn er der fx flere grønne lommer end på Østerbro - og polerethed i byen; det er svært at finde samme eksempler på klondike-byggeri på Østerbro, som man kan finde i SV. Sammenligningen med Østerbro som bydel gjorde det klart for os, at vi kunne ordne indtryk i et rumligt og geografisk SV-kort, for derefter også at kunne sammenligne dele af Sydhavnen med sig selv. Forskellene i mennesker og segmenter i bydelen har vi ladet vores interviewees og resterende empiri sætte ord på for os, ligesom Jean gør det ovenover (bilag 5, s. 103). Dette, for ikke at komme udefra og kigge ind, som vi gjorde det i besøget på pølsevognen hos Morten Madøre på Borgbjergsvej, og generalisere og positionere uden belæg, som var vi et slags objektive sandhedssyn på mennesker. Har I overtaget fra David? Nu er priserne forhåbentlig ikke forandret? Jeg skal bare have en kaffe - ikke noget fancysmansy noget. Hvad koster det? (bilag 1, s. 91) Ovenstående citat stammer fra førnævnte cafe Wolfies åbningsdag. Kontrasterne mødes i den grad i kraft af cafeens placering, der ligger på Mozarts Plads i den gamle del af SV - en plads, der af Christine bliver beskrevet som stigmatiseret (bilag 6, s. 111) og af Sisse som et sted, hvor Grønlænderne fylder for meget (bilag 5a, s. 108). Pladsen er kendt som én, hvor de lokale fuldebøtter har til huse. På åbningsdagen blev kontrasten mellem cafeen på den ene side af pladsen og drankerne på den anden eksemplificeret ved parallelparkerede barnevogne på den ene side og klirrende ølflasker på den anden. Ovenstående udtalelse overhørte vi, da en mand stiller spørgsmålet, idet han kommer ind på den nyåbnede cafe, mens han skuler op til menukortet, der bl.a. indeholder ufiltreret æblemost med havtorn, hjemmelavet citron-ingefær 29

32 lemonade, og hvor en sort kaffe ikke hedder sort kaffe, men i stedet en Americano. Den nye ejer af cafeen på pladsen tager med venlighed imod den noget skeptiske kunde og beroliger ham med, at han godt kender David, og at han faktisk selv havde boet i SV i 20 år. Når Christine fortæller, at borgerne i den nye del af SV ikke engagerer sig i lokalmiljøet, så er det ikke just samme prædikat, man kan sætte på borgerne i det gamle SV, hvad denne episode vidner om. Episoden kan også tyde på, at der er en vis modvillighed mod forandringen, ligesom den i en forsigtig sidebemærkning giver anledning til at gisne om, at denne kunde ikke hører til et klassisk Riccos-segment, hvor kaffen heller ikke hedder kaffe, men i stedet er opkaldt efter det land, som kaffebønnen kommer fra: Nicaragua, Ny Guinea, osv. ( Riccos ). Gad vide, om kunden ville sætte samme forbehold op ved et besøg i Riccos på Sluseholmen og bede om en kaffe, der ikke var for fancy-smansy? Eller om selvsamme kunde alligevel aldrig ville befinde sig på Sluseholmen, fordi han synes, det er en bastardbydel af SV. Det kan man kun gisne om. Ifølge Christine fra Lokaludvalget er det alt andet lige netop sådan (som en bastardbydel (bilag 6, s. 111), mange i denne gamle bydel tænker om det nye SV. Opsummering: Mangfoldighed og kontraster Fra turene både i den nye og gamle bydel i SV står det altså klart, at der er nogle forskelle mellem de to, som hvis man ser SV som én samlet bydel bliver kontrastfyldte (figur. 35, Kontrast 2015). Figur. 35: Definition, kontrast Tager man et holistisk syn på SV, rummer bydelen nemlig nogle af de fattigste, nogle af de rigeste, nogle af de lavest uddannede, nogle af de højest uddannede, og så har vi ikke engang nævnt de mange forskellige boligformer. Slår man mangfoldighed på sproget.dk op, får man denne definition af begrebet: det at indeholde mange forskellige sider og aspekter; det at være varieret i sit indhold ( Mangfoldighed ). Så når både Sisse og Christine uafhængigt af hinanden beskriver Sydhavnen som værende en mangfoldig bydel, kan det have noget at gøre med Sydhavnens forskellige sider og aspekter. Når mangfoldighed ifølge sproget.dk betyder at indeholde forskellige sider, kan man med ro i sindet give både Sisse og Christine ret i, at det nok kunne være et passende adjektiv at sætte på byen. Sydhavnen er altså mangfoldig, kan vi altså nu slå fast - men kun i kraft af de forskellige sider og aspekter af bydelen. Kigger man udelukkende og isoleret set på den ene eller anden del af SV, kan man risikere, at homogeniteten kommer snigende - især i den nye bydel, hvor alene de ensformige luksuslejligheder kan gøre, at man farer vild. For dermed at kunne blive ved med at slå sig op på at være en mangfoldig bydel, bliver bydelen nødt til at blive ved med at være én bydel. Det er nemlig især i samspillet og i kontrasterne mellem bydelene, at mangfoldigheden for alvor bryder frem i lys lue. Mangfoldigheden findes dermed bl.a. i kraft af kontrasterne. Nogle kontraster, som især bliver til i sammenligningen med faktorer eller forhold, som fremstår modsatte ( Kontrast ), hvilket blot er endnu en årsag til at tage en holistisk tilgang til SV. Hvis man altså er fortaler for mangfoldigheden. Og det er vi. Men hvad kræver det af borgerne at fostre en mangfoldighed i lokalsamfundet? Den mangfoldighed, som bl.a. Jean beskriver, når hun fortæller om diversiteten i mennesker, hun møder i SV (Jean, bilag 5, s. 103), kræver en rummelighed fra borgerne. Specielt fordi man kan dele de to befolkningsgrupper så groft op, inden for (på papiret) samme postnummer, som Christine gør det med divisionen eller skellet i SV (bilag 6, s. 111). 30

33 Skellet i Sydhavnen Det åbne sår vidner om, at der på trods af hele velviljen til at komme hinanden ved på et lokalt plan - også er en grænse for, hvilken del af SV, man vil komme ved. Heri ligger et paradoks, for hvordan hænger den åbenhed, som Christine beskriver, sammen med at borgerne ikke vil blandes? Figur. 36: Skellet, den røde linje Man mærker et sammenhold i den gamle bydel, bl.a. i kraft af de mange frivilligt drevne foreninger, som vidner om et ønske fra borgernes side om at indgå i lokalsamfundet - på et eller andet niveau. Vi skal helt sikkert i haveforeningen. Folk blir båret ud. (Sisse, bilag 5a, s. 107). Denne Sydhavnsloyalitet, som citatet vidner om og den landsbyfølelse, der er så karakteristisk, er det dog mestendels i den gamle del af SV. Christine fra lokaludvalget fortæller, at der: [...] er en landsbyfølelse på den måde, men især i den gamle bydel. Meget åbent. (Christine, bilag 6, s. 111). Christine supplerer med, at det; [...] er en udfordring at få folk fra begge sider over gaden. En hvad-skalvi-i-den-gamle-bydel tendens? Sydhavnsgade skiller det er et åbent sår. (Christine, bilag 6, s. 111) Når man i lokaludvalget beskriver sydhavnsgade-adskillelsen mellem den nye og gamle bydel som et åbent sår, så vidner det om, at der er en klar holdning til, at skellet er betændt - for at blive i terminologien. Men hvorfor er det så vigtigt for Lokaludvalget at blande de noget polariserede borgere? Ifølge Christine fra lokaludvalget handler skellet ikke kun om byplanlægning - men også om indstilling de to dele imellem: Klassisk Sydhavn er ligeglade med den nye bydel (Christine, bilag 6, s. 111). Christine uddyber med, at der er en lille vilje [...] til at blandes, og at der er mange fordomme imellem dem især (Christine, bilag 6, s. 111). In a twist to current thinking about our global, interconnected society, we believe that the world is indeed boundless and flat, but that human relationships are still bounded and confined by powerful (Ernst & Chrobot-Mason, 2011, s. xxi). limits. Sådan siger forfatterne i Boundary Spanning Leadership (Ernst & Chrobot-Mason, 2011), en bog, der inden for en organisatorisk kontekst, behandler hvilken lederstil, man bør lægge for dagen, hvis man leder en segmenteret medarbejderstab. Hvis man sætter en by i relation til en organisation, kan man ligestille ovenstående udtalelse med, hvad der også sker i Sydhavnen. De argumenterer nemlig for, at selvom vi lever i en global verden, så kan mennesker og deres forhold til hinanden stadig være begrænset af powerful limits (Ernst & Chrobot-Mason, 2011, s. xxi). Når Christine siger, at det klassiske SV (hvad vi kalder for den gamle bydel) er ligeglade med den nye, så tyder noget altså på, at der også her er nogle mentale grænser mellem mennesker i byen. 31

34 I SV findes der både mentale og fysiske grænser mellem bydelene. Spørger man Sisse, som borger i den gamle del, om hendes forhold til den nye bydel, er grænsen mellem de to dele (det fysiske skel) noget, hun kan nikke genkendende til. Vi spurgte hende, om hun og hendes familie (mand og to børn) aldrig kommer i den nye bydel, hvortil hun overvejer et sekund for derefter at svare; Nej, nærmest ikke, kører hellere ind til byen. Det er vildt ærgerligt. Havnebadet er vildt fedt, men vil hellere i Bavnehøj-badet (bilag 5a, s. 107). Selvom Sisse er involveret i sit lokalområde i kraft af i høj grad at bruge bydelen, så krydser hun aldrig skellet. Hun tager dog i citatet en positiv indstilling til et besøg ved Havnebadet på Sluseholmen på sig, men vil alligevel hellere i Bavnehøj-badet, der ligger i den gamle bydel. På den måde bliver det meget enten-eller. At bruge sit lokalområde betyder for Sisse altså ikke at gøre brug af Sluse- og Teglholmen. Så vil hun hellere køre ind til byen (bilag 5a, s. 107 ) eller finde tilsvarende alternativer i den gamle bydel. I samme interview med Sisse giver hun ligeledes udtryk for en mental grænse mellem bydelene, da hun siger, at Slusen jo ikke er det rigtige Sydhavnen, og om sluseholmerne, at de sikkert heller ikke vil kendes ved, at de er en del af 2450 (bilag 5a, s. 107). Man er altså ikke rigtig sydhavner, hvis man bor i den nye del ifølge Sisse, og det tror hun heller ikke gør sluseholmerne noget. Beboere fra Sluseholmen er altså ikke inkluderede i det, Sisse betegner som Sydhavnen. (Der er en tendens til at navngive hele den nye bydel som Sluseholmen, selvom den også inkluderer Teglholmen). Dermed optegner hun en tydelig grænse for, hvornår man er inden - og uden for en fysisk og mental bydelsgrænse. Sisse synes som udgangspunkt, at dette skel mellem ny og gammel er ærgerligt og siger: Vil gerne snakke med dem - det er ikke det. Sådan vil jeg ikke være. Men kan godt spotte en fra det nye sydhavnen! (bilag 5a, s. 108). I én og samme sætning erklærer hun, at hun gerne vil forsøge at nedbryde skellet, at hun vil inkludere de nye sydhavnere i den lokale interaktion - samtidig med at hun med det samme kommer til at ekskludere dem - eller i hvert fald sætte en division i kraft af, at hun føler, hun kan spotte, når sluseholmerne bevæger sig ind over bydelsgrænsen. Det illustrerer i hvor høj grad, der også er et segment-skel for sydhavnerne selv, når man ligefrem tror, man kan se det på mennesker, hvor i byen de bor (bilag 5a, s. 108). Selvom Sisse har intentionen om at snakke med de nye sydhavnere, så melder fortællingen intet om, at hun rent faktisk gør det. Angsten for at komme hinanden ved de to bydele i bydelen imellem går begge veje, siger Sisse, da hun citerer, hvad hun har overhørt to kvinder fra Slusen snakke om i forbindelse med baby-rytmik på Karens Minde: turde vi nu at melde os til? Hvad er det her?, spørger den ene den anden ifølge Sisse, da hun genfortæller (bilag 5a, s. 108). Det virker som om, at borgerne fra den nye bydel jævnfør Sisses fortælling deler Sisses holdning til, at de ikke hører til og forsigtige forbehold i kontakten med den anden bydels borgere. Hvordan hænger åbenhed sammen med modvillighed til at blande sig med hinanden? Disse fordomme de segmenterede borgere imellem, som Sisse fortæller om, er også nogen, som Christine fra lokaludvalget har observeret. Men der er et paradoks i, at Christine kendetegner SV som en rummelig og åben bydel (bilag 6, s. 111), når bydelen samtidig er så splittet i to, og der disse to dele imellem er fordomme så markant til stede i bydelen. Vi spørger Christine; hvordan det hænger sammen? Åbenhed og modvillighed går nok på, at man ikke ved så meget om hinanden, og måske ikke har et ærinde der (bilag 6, s. 112). Christines forklaring på skellet og fordommene er altså uvidenhed og mangel på incitament for at bevæge sig over det fysiske skel i byen. 32

35 Uvidenhed tror Christine ligeledes er grunden for omverdenens fordomsfulde syn på SV. Noget, vi jo personligt kan nikke genkendende til, fordi vores i en eller anden grad fordomsfulde indgangsvinkel til SV, i høj grad byggede på uvidenhed omkring, hvad bydelen indeholder og har at byde på. Ligesom den mentale afstandstagen mellem borgerne i den gamle og nye bydel gik begge veje, så fortæller Christine også, at man i lokaludvalget ikke er så interesserede i at få nye til (bilag 6, s. 112). Der er altså ikke kun et skel mellem bydele i bydelen i SV, men der tyder også på at være det mellem SV og København. Fortælling fra åbningen af Wolfie: Et clash mellem sydhavneres syn på sig selv og københavneres syn på sydhavnere. Figur. 37: Åbning af Wolfie Turen gik til åbningen af Wolfie på Mozarts plads (figur. 37). Vi havde denne dag, som så mange andre fået tip om åbningen fra Politiken, som havde skrevet en ibyen-artikel under overskriften Grød-bagmand vil sælge latte i Sydhavnen (Camara, 2015). For uindviede, kan vi fortælle, at Grød er en kæde i København og nu også Holland med et koncept, der med deres egne ord går ud på at redefinere grødbegrebet og vise verden at grød kan være lækkert, delikat og alsidigt ( Bag om Grød ). Det er altså et koncept, der henvender sig til et segment, der ikke føler sig snydt, hvis der ikke er bøf bearnaise eller brunch på menuen. Ejeren af Grød og Wolfie, den nyåbnede cafe på Mozarts Plads i SV, hedder Lasse Skjønning Andersen og har selv boet i Sydhavnen i 21 år. Menukortet på Wolfie er ligesom Grød-menuen heller ikke bestående af klassiske cafe-burgere, og hvad man ellers kan forvente at finde på mange klassiske cafeers menukort. Wolfies menu består i stedet af surdejsboller, tap-selv-olie og tapas, men selvfølgelig også cafe latte. Med andre ord boomede menukortet af gode sager, der kunne få selv de mest inkarnerede Østerbro-fruer til at valfarte til en bydel uden for den trygge Østerbro-ring. Det første, der mødte os på Mozarts plads, var drankerne på den ene side af pladsen, der, selvom uret viste 10 om formiddagen, allerede havde belejret bænke og borde med tomme flasker morgenbajere, og på den anden side hen over vejen et lille blåt hus, med duggede vinduer og barnevogne parallelparkeret ude foran. (figur. 38) På trods af de mange barnevogne så cafeen lidt lukket ud udefra, men der var et vældigt mødregruppe-leben indenfor. Figur. 38: drankerne (tv.) og barnevogne foran Wolfie (th.) 33

36 Vi var ikke de eneste studerende på Sydhavns-turisme denne dag. Der var to studerende, der med det samme de kom, begyndte at sætte videokamera og mikrofon op. Når åbningen af en cafe kan blive en overskrift i Politiken, så er det muligvis, fordi det ikke er cafe latte, de fleste latte-vante københavnere ville forbinde med yderkantsbydelen Sydhavnen. At latte for mange ikke umiddelbart rimer på Sydhavnen var tydeligvis også de (andre) studerendes forhåndsindtryk. Det blev tydeligt, da de fulde af gå-på-mod (med en anden strategi end vores blending in) spurgte mødregruppen ved nabo-bordet i cafeen, om de måtte filme. I den forbindelse fortalte de ivrigt, at de kom fra Medie- og TV-tilrettelæggelsesuddannelsen, og at de ville lave et indslag til skolen om byfornyelsen og det nye i at servere latte i Sydhavnen. Det viste sig at være en noget sprængfarlig tilgang til de inkarnerede sydhavnere i mødregruppen, som tydeligt følte sig positionerede af de naive studerende. Journalist 1: Man har endelig fået øjnene op for, at der skal ske noget herude. Kan café og byfornyelse måske være med til at trække folk fra Kbh K og Vesterbro til Sydhavnen? (bilag 1, s. 90). Journalistens indgangsreplik skulle hurtigt vise sig at være en farlig én af slagsen. Mor 1: Du skal passe på lige nu, du kommer virkelig til at generalisere, og du snakker lige nu med universitetsuddannede. Vi har faktisk haft cafe latte i sydhavn i 10 år. (bilag 1, s. 90) Mor 1 svarede med tydelig irritation - og det blev en noget pinlig scene i den lille cafe, hvor vi med vores speciale-dagsorden krøb mere og mere sammen i hjørnet og håbede, at der ikke var nogen, der havde fået nys om, at vi også var på tur i Sydhavnen, som var vi i zoologisk have. Vi holdte derfra lav profil, alt imens vi diskret forsøgte at skrive samtalen ned i på nogle servietter for at kunne huske ordret, hvad der skete. Da vi havde spist vores surdejsboller og drukket vores cafe latte, fangede vi de to journaliststuderende uden for cafeen og spurgte ind til deres skole-indslag, og hvordan de ville vinkle deres historie. Udover ibyen-artiklen ( Grød-bagmand vil sælge latte i Sydhavnen, Camara, 2015), som i første omgang havde vakt deres interesse for Wolfie-åbningen, nævnte de byfornyelsen og Sydhavns potentialer som motivation for indslaget. Os: Hvad mener du, når du siger potentialer - hvad ligger der i det? (bilag 1, s. 91). Journalist 1: Men fx med byfornyelsen, hvor man har smidt 50 mio efter Sydhavnen for at gøre bydelen mere attraktiv. (bilag 1, s. 91). Os: Vi har på vores ture rundt erfaret, at mange sydhavnere faktisk ikke har den store interesse i en hipsterficering (bilag 1, s. 91). Journalist 1: Det er jo ikke, fordi jeg taler for en hipsterficering, men det kunne da være fedt at få flere fra Vesterbro til Sydhavnen. (bilag 1, s. 91). 34

37 Ovenstående episode er et udtryk for en situation, hvor konteksten (Dourish, 2004) er oppe til forhandling mellem moderen og journalisten. Ifølge journalisten er konteksten den, at latte er en nyhed, hvilket moderen opponerer imod, ved at svare, at der har været cafe latte i SV i 10 år. Der foregår desuden en forhandling (om ikke andet, så i hvert fald fra moderens synspunkt) af roller. Similarly, formal analytic concepts such as power, class, dominance, etc., are themselves linguistic terms whose stability is a matter of appropriate use not of external reality (Dourish, 2004, s. 23). Roller kan nemlig ifølge Dourish (2004) godt forhandles, fordi de handler om brug og ikke om en form for objektiv virkelighed. Så når moderen føler sig positioneret som uuddannet af journalisten i kraft af at bo i SV, hvorfor hun føler det nødvendigt at slå sit uddannelsesniveau fast - selvom det egentlig ikke (indtil da) er et emne, som samtalen mellem de to drejer sig om - så er dét konteksten. Sammenstødet giver et billede af det mismatch, der er mellem sydhavneres blik på sig selv, og det blik, de oplever omverdenen rette mod sig. Men det går begge veje; sydhavnerne har også selv et helt bestemt blik på udefrakommende. Når vi i Wolfie-fortællingen siger til de journaliststuderende, at vores indtryk er, at sydhavnerne ikke er interesserede i en hipsterficering, så er det nemlig på baggrund af Christines udtalelse: Man er ikke så interesserede i at få nye til. Man er bange for hipsterficiering i lokaludvalget. (bilag 6, s. 112). Ifølge oxforddictionaries.com kan en hipster defineres som en person who follows the latest trends [...] (oxforddictionaries.com). Det er altså en trendy person. Hipsterficering er også noget, som Sisse frygter, hvis hun overvejer på, hvor SV er om 10 år: Mange snakker om Vesterbro-udgave. Det er jeg ikke interesseret i, at det bliver. Her er mere roligt herude. Der er også fordomme, men vi behøver ikke hipstere herude. Jeg kan godt lide Vesterbro, men det skal ikke være her. (bilag 5a, s. 108). Hun er altså et borger-eksempel på, det som også lokaludvalget frygter (bilag 6, s. 112). Du hilser på hinanden og hipster -attituden eksisterer (endnu) ikke her. (Jean, bilag 5, s. 103) Jean sætter hipsterficering i modstilling til landsbyfølelsen, hvor folk hilser på hinanden. Ifølge Jean er denne nu så omtalte hipsterficering endnu ikke kommet til SV, hvilket hun italesætter som værende en god ting. Hun er altså enig med Sisse (og lokaludvalget) i, at en hipsterficering ville være en ulempe for SV. Det tyder på, at især Jean forbinder hipsterficeringen med noget, der kan ødelægge det, som både Sisse og Jean forbinder med denne (gamle) del af SV, som de bor i; nemlig landsbyfølelsen. Hipsterficeringen, som Sisse forbinder med Vesterbro får sin berettigelse, da det amerikanske netmagasin Thrillist i 2014 placerede Vesterbro på en fjerdeplads over de bydele i verden, der er mest hipster-agtige ( International hipster-liste: Så højt rangerer Vesterbo, Johansen, 2014) Så når journalisten til vores spørgsmål svarer, at det jo ikke er, fordi hun taler for en hipsterficering, men stadig ser en værdi i at trække flere fra fx Vesterbro til SV (bilag 1, s. 91), er det måske alligevel en hipsterficering, hun taler for som en hjælp til SV. Samtidig kan det, at hun ser en værdi i at få vesterbro ere til SV, tolkes som om, at SV med hendes øjne kunne have brug for at blive mere trendy. Men har de brug for hjælp i SV? Det kunne de mange penge, Københavns Kommune har sat af til byfornyelse tyde på, at kommunen også mener. Måske ikke nødvendigvis på trendyness, som Thrillist ville kalde det ( International hipster-liste: Så højt rangerer Vesterbo, Johansen, 2014), men i hvert fald på fornyelse. 35

38 Stigmatisering Wolfie-episoden er et billede på de forudfattede holdninger, der hersker omkring Sydhavnen og sydhavnere fra udefrakommende. Det er ikke kun københavner-avisen ( Københavneravis er for københavnere - også på nettet, Raun, 2010 ) Politiken, der med Sydhavnsprædikatet Københavns røvhul (bilag 2, s. 93 Københavns røvhul svarer igen, Andersen, 2014), ikke ser SV som værende en attraktiv bydel - det er også journalisten. Når Mor 1 reagerer som hun gør på journalistens indgangsreplik om byfornyelse og håbet om at trække folk fra andre dele af København til SV med den nye cafe latte-cafe, så er det muligvis, fordi hun føler sig talt ned til (jævnfør den selvhævdende kommentar om, at hun er universitetsuddannet), og fordi hun føler sin bydel bliver positioneret som en, der stadig ikke er trendy i kraft af at være kommet med på cafe latte-bølgen (selvom den har været i Dansk Sprognævns ordsamling i 16 år) ( Caffe Latte: Tiårs-fødselar i det danske sprog, Crone, 2009) - og at SV derfor ikke er med på noderne i journalistens øjne - faktisk nærmere 16 år bagud. Vi kan selvfølgelig ikke med sikkerhed vide, at moderen på Wolfie føler sig talt ned til, men det var vores indtryk af situationen, der udspillede sig, og fortællingen fra Wolfie repræsenterer dermed en slags firsthand experience (Schön, 1984, s. 160). Havde journalisten været mere grounded i sin måde at stille spørgsmål på; ikke fordømmende og open-ended, så havde der været Mor 1 sandsynligvis gået med på journalistens præmis, der ligger op til stories to emerge (Charmaz, 2006, s ). I stedet reagerer Mor 1 med provokation og skaber dermed en anspændt stemning i cafeen for journalisten at filme til en ellers glædelig begivenhed. Mor 1 synes tydeligvis ikke, hun skal reddes at vesterbroere og København K ere. Sydhavnere kan klare sig selv. Cafe latten har jo faktisk været der i 10 år, som hun slår fast i det pinlige sammenstød. Der hersker en stigmatisering af sydhavnerne - både udefra, såvel som indefra. Ditte orienterer sig mere mod Vesterbro, end de andre sydhavnere, vi har talt med (bilag 5, s. 104), og da hun skal beskrive mindre gode ting ved hendes egen bydel (den gamle del af SV), kommer det til udtryk, at hun har et helt bestemt syn på sydhavnerne: [...] og de ægte sydhavnere render rundt med deres 10-hestes branderter i vintermørket. (Ditte, bilag 5, s. 104). De ægte sydhavnere er i Dittes øjne alkoholikerne. Selvom Ditte på lige fod med de andre sydhavnere taler godt om bydelen - og også mærker landsbyfølelsen -, så er Sydhavnen i hendes øjne kendetegnet ved at være et sted for de alkoholiserede. Ditte er et eksempel på et stigma, der kommer indefra. You might learn that what outsiders assume about the world you study may be limited, imprecise, mistaken, or egregiously (Charmaz, 2006, s. 14). wrong. Disse fordomme, som journalisten og Ditte kommer til at give udtryk for omkring SV (dvs. både indefra- og udefrakommende fordomme), har vi delt som indgang til området. Gennem sydhavnsturene er vi dog løbende blevet mere nuancerede omkring området og borgerne, og hvad det indeholder på godt og på ondt. Med andre ord kan vi sagtens sætte os ind i journalistens i nogen grad fejlslagne kortslutninger. Vi har dog også fundet ud af, at SV også er andet og mere end drankerne på Mozarts Plads, som Ditte også kender til. Jeg er ikke utryg ved de skæve typer, men det er klart at de sætter deres præg på området, når de hænger ved Netto og Kiosken. Men gør ingen fortræd. (Jean, bilag 5, s. 103). 36

39 Man kan ikke komme udenom, at de skæve eksistenser i SV sætter deres præg på bydelen - og dermed også på det billede, man som udefrakommende får af bydelen, hvis man ikke kender den så godt. Men SV er også landsbyfølelse, mangfoldighed og en bydel, der er afholdt af mange borgere. Som Charmaz (2006) i Constructing grounded theory siger om ens research participants: Although we cannot claim to replicate their views, we can try to enter their settings and situations to the extent possible. (Charmaz, 2006, s. 14). Journalisten glemmer at få øje på nuancen i SV og ser det, man umiddelbart først får øje på i mødet med noget nyt; det, der stikker ud fra normen. I dette tilfælde med scenen på Mozarts plads; drankerne, der sad på den anden side af pladsen, hvor nye latte-cafe, Wolfie, ligger. Det er ifølge Christine ikke kun journalisten, der kommer til at stigmatisere SV. Christine fortæller, at der især hersker en stigmatisering omkring Mozarts Plads (bilag 6, s. 111), som jo netop er der, Wolfie-episoden udspillede sig - og der, der både er latte-cafe og de lokale drankere. Hun fortæller endda, at hun selv var fuld af fordomme, da hun boede i SV, hvilket gjorde, at hun i stedet orienterede sig meget mod Vesterbro (bilag 6, s. 111). Problemet med at sammenligne SV som bydel med nabo-bydelen Vesterbro er dog, at sydhavnerne ikke vil være ligesom Vesterbro - i hvert fald ifølge lokaludvalget (bilag 6, s. 112). Og så kan man være bekymret for, at det, der ligger til grund for, at man udefra set kan tænke om SV med alle dens skæve eksistenser, at bydelen skal løftes med byfornyelse, er uvidenhed omkring, hvad bydelen også indeholder - og måske på grund af fordommene heller ikke sætter sig ind i det. 80% af dem, der besøger mig, aner ikke, at der er vand lige hernede (bilag 5a, s. 108 ), siger Sisse. Også Jean fra SV fortæller med Vestre Kirkegård, der ligger i den gamle del, som eksempel, at Sydhavnen har meget at byde på, men at det ikke er noget udefrakommende nødvendigvis ved. De kunne fortælle om mange ting ved Sydhavnen, som jeg ikke anede. Bl.a. Vestre Kirkegård, som er et kæmpe aktiv for området, men som de færreste, der ikke har et forhold til Sydhavnen, kender. (Jean, bilag 5, s. 103). Noget tyder på, at de fordomme, der er om SV, ifølge sydhavnerne selv kommer af uvidenhed om, hvad bydelen - udover de sociale problemer og skæve eksistenser ( Bag om bydelen ) også har at byde på. Det er dog ikke kun udefrakommende, der vurderer et behov for byfornyelse i SV. Det er også inden for murene - i kraft af Lokaludvalget. Det, som fordomme (og uvidenhed) nemlig kan, er, at skabe en division mellem befolkningsgrupper, og det er det, som vi argumenterer for, er sket i SV. Det vil Lokaludvalget gerne lave om på, hvorfor de - både ifølge interviewet med Christine og ifølge websitet - har et sammenbindingsproblem, de gerne vil have løsningsforslag til. At komme med løsningsforslag til sammenbinding er dog lettere sagt end gjort. Det er nemlig en svær balancegang, man skal finde mellem at vedligeholde det gamle [...] (bilag 6, s. 112) og gøre plads til noget nyt i kraft af nytilflytterne på Sluseog Teglholmen. Hvorfor sammenbinding? Gennem desk research, gennem observationsture rundt i Sydhavnen og gennem interviews med både lokaludvalget og borgere i SV, kan vi altså konkludere, at der er et skel i Sydhavnen, som bl.a. kan bunde i uvidenhed omkring de to borgergrupper på hver sin side af den nye og gamle bydel. Men hvorfor så meget snak om sammenbinding? Hvorfor insisterer lokaludvalget at få borgerne til at krydse bydelen (bilag 6, s. 111), når nu borgerne ikke selv er særligt interesserede i det - og ikke kan identificere sig men hinanden? 37

40 Er det ikke også okay, at en bydel kan rumme så forskellige måder at leve på, uden at de nødvendigvis skal leve sammen og have mere med hinanden at gøre, hvis ikke ønsket er der? Disse spørgsmål er problematiske at svare enkelt på. På dette stadie i (design)processen er vi dog ved at nærme os at have identificeret nogle problemer i SV. They [problems] must be constructed from the materials of problem situations which are puzzling, troubling, and uncertain (Schön, 1984, s. 40). Om ikke andet, har vi i hvert fald nu fået sat ord på et fænomen, som vi kan rette vores fokus mod i målet om at designe denne service, som ligger til grund for researchen, og som fra vores (som designeres) side har til formål at transformere borgerne i Sydhavnens lokalmiljø. Hvad er argumenterne for en sammenbinding? Ifølge Christine fra lokaludvalget er der i den gamle bydel mange sociale og sundhedsudfordringer i Sydhavnen (bilag 6, s. 111), hvor hun til sammenligning betegner sluse- og teglholmerne som en anden type tilflyttere (bilag 6, s. 111). Denne anden type tilflyttere specificerer Information i artiklen Til kamp mod velhaverghettoer som [...]20 pct. akademikere, hvor den gennemsnitlige husstandsindkomst ligger væsentligt nærmere den på Østerbro ( Til kamp mod velhaverghettoer, Flores, 2011). Der er altså et stykke fra social- og sundhedsudfordringer i en del til luksus og høje uddannelser. En helt konkret konsekvens af forskellen mellem befolkningsgrupper og det skel, der skabes i kraft af dem, giver netop sig selv til syne, hvis man retter blikket mod Sluseholmens nye skole. I selvsamme artikel bliver der i modsætning til i vores data fokuseret mindre på fordomme mellem gammel og ny del og mere på vrede de to imellem. Information kalder luksuslejlighederne på Sluse- og Teglholmen for en provokation, fordi de ligger så tæt på et socialt belastet område, og kalder samtidig skellet i SV for en mental Berlinmur ( Til kamp mod velhaverghettoer, Flores, 2011). Det er en hård retorik, der er på spil i Informations artikel. En af årsagerne dertil er, at Sluseholmen har fået bevilget en skole til 400 millioner kroner, som ifølge Information i modsætning til skolerne i det gamle Sydhavnen ser ud til at blive et mindre uddannelsesparadis ved vandet ( Til kamp mod velhaverghettoer, Flores, 2011). Det, der for alvor fik provokeret beboerne i det gamle Sydhavnen på banen, var, at intentionen desuden pludselig var at lukke den ny skole for børn fra det gamle Sydhavnen. ( Til kamp mod velhaverghettoer, Flores, 2011). Filosoffen De Certeau (1990, s. 57) sætter det levede rum op over for det designede rum og forklarer, at der med magt kan skabes et eget rum, hvorfra det omgivende territorie kan administreres (de Certeau, 1990, s. 59). Dette billede læner sig tankevækkende meget op ad, hvad der er på færde med skolen på Sluseholmen. Det er svært at forestille sig, at det man har planlagt med Sluseholmen, når det nu ligger i 2450-postnummeret, er, et ekskluderende sted, som ikke er for sydhavnerne. Intentionen bag det designede rum på Sluseholmen har sandssynligvis aldrig været at demonstrere en magtrelation. Ikke desto mindre viser det sig dog i dette eksempel, at der med magt (i kraft af at lukke skolen for nogle børn) illustreres i det levede rum, at Sluseholmen ikke lægger op til at være et sted for alle sydhavnerne. Sisse, som har to børn og bor i det gamle SV kender også til skole-historien og bringer den på bane, da vi spørger, om hun kan nævne mindre gode ting ved Sydhavnen. Der kommer snart en ny skole på Slusen - Sluseskolen. [...] Det bliver elitens børn - og det er ærgerligt! (bilag 5a, s. 107). Hun mærker altså, som ikke værende en del af Sluse-territoriet konsekvensen af skellet mellem befolkningsgrupper; at områderne langsomt også begynder at lukke sig om sig selv, at der med hendes ord bliver skabt en elite, når der skabes en ny luksusskole, der ikke vil tage børn ind fra de gamle arbejderkvarterer. 38

41 Vi vil i dette speciale ikke gå ind i diskussion om (luksus) ghettoer, og hvordan man kan forhindre boligområder i at lukke sig om sig selv ved hjælp af, hvad lokaludvalget jævnfør deres website, muligvis ville kalde for en bæredygtig beboersammensætning ( Bæredygtig beboersammensætning ). Det gør vi os nemlig ingen forestillinger om, at vi kan finde en løsning på. I stedet vil vi med det samme afsløre, at vores værdibaserede service design-afsæt går ind for mangfoldighed. Vi går også ind for behovsbaseret service design med fokus på mennesket, der skal bruge servicen. Og her er et paradoks. For mangfoldigheden bliver jo netop udfordret, hvis de to dele lukker sig fuldkommen om sig selv, hvis man altså definerer mangfoldighed, som sproget.dk gør det, som værende det at indeholde mange forskellige sider ( Mangfoldighed, figur. 39, 2015). Figur. 39: Definition, mangfoldighed Den største kontrast i SV findes nemlig, hvis man kigger til hver side af det nu så diskuterede skel - eller åbne sår, hvis man skal sætte ord på det, som Christine fra lokaludvalget gør (bilag 6, s. 111). Det er altså bl.a. her - i kraft af kontrasten mellem de to bydele, at SV netop indeholder forskellige sider. Så hvis der ikke er plads til forskellene, så risikerer mangfoldigheden også i en eller anden grad at forsvinde til fordel for et mere homogent SV. Den største årsag for, hvorfor vi dermed koncentrerer os om sammenbinding mellem ny og gammel bydel funderer på, at vi mener, at risici ene med så markant et skel, som der er det i SV, vejer tilpas tungt. Ligeså tungt som behovet for at understøtte mangfoldigheden. Vi går dermed ind til designet af en service i Sydhavnen med en vision om, at der simpelthen skal kunne være plads til alle(s forskelle) i én by. Stedsskabelse: Hvordan sammenbinding? Komplekse kontraster Kongens Enghave Lokaludvalg slår sig op på at være repræsentanter for en historisk rummelig bydel, hvor skæve eksistenser ( Bag om bydelen ) har fyldt i bybilledet helt fra starten af 1900-tallet, da hjemløse og andre udstødte slog sig ned i hjemmelavede boliger. Men det at være rummelig er for borgerne udfordrende. Ligesom det at være mangfoldig også kan være en svær øvelse - for det kræver rummelighed. Og det er ikke kun Sluseskolen, der ikke rummer børnene fra den anden side, manglen på rummelighed kommer også til udtryk, når Sisse fortæller om grønlænderne på Mozarts Plads (bilag 5a, s. 108), der fylder for meget i hendes optik; Jeg ville bruge pladsen meget mere, hvis de ikke var der. [...] Der kan jo være slåskampe. Den anden side af mangfoldigheden. Jeg er splittet - de skal jo ku være her, men de fylder simpelthen for meget! (bilag 5a, s. 108). Både Sluseskole-eksemplet og Sisses udtalelse her viser en holdningstendens om, at man har svært ved at rumme forskellene eller mangfoldigheden, om man vil - og at man godt kan have en vision om mangfoldighed og sammenbinding - bare ikke, hvis mangfoldigheden går ud over én selv. Er ked af at indrømme det, men det skal ikke være mine børn, der skal teste de dårlige skoler i SV. (bilag 5a, s. 107). I Boundary Spanning Leadership (Ernst & Chrobot-Mason, 2011) argumenterer forfatterne for, at det er vigtigt at gøre plads til mangfoldighed i organisationen, for at fremelske innovation. Bogen argumenterer altså for, at den gode leder skal gøre plads til mangfoldighed (Ernst & Chrobot-Mason, 2011, s. xvi). Spørgsmålet er, om dette også gælder for den gode borger? Det tror vi på, at det gør; at man som borger bygger det bedste lokalsamfund, hvis man rummer hinandens forskelligheder. Men for at kunne vurdere, om denne antagelse er rigtig, må vi starte med, hvad der en god kontekst for borgeren; hvad gør et godt nabolag? 39

42 Placemaking Den amerikanske antropolog Igor Kopytoff argumenterer i artiklen The Cultural Biography of Things (Kopytoff, 1989) for, at steder transformeres gennem sociale sfærer. Det betyder, at et sted ikke er en konstant størrelse, men noget, der forandrer sig i samspil med, at mennesker gør det. Byen er konteksten og rammen for vores liv og står i relation til og virker tilbage på omgivelserne. Byen bliver til en by i kraft af de mennesker, der er der - eller som Dourish (2004) ville sige det: Context isn t just there, but is actively produced, maintained and enacted in the course of the activity at hand (Dourish, 2004, s. 22). Når Politiken kalder SV for En af byens sidste lommer (bilag 2, s. 93 Københavns røvhul svarer igen, Andersen, 2014) giver det grund til undren og muligvis bekymring - alt efter øjnene, der ser. Vi ved nemlig, at der er flere og flere, der flytter til storbyerne verden over ( Frygten for urbanisering ). Nye nabolag skyder op af betonen, hvor der før var industri, gammelt fiskerleje eller losseplads. Gentrificeringen er en realitet. Derfor er der også en overhængende fare for, at det, der før var lokalsamfund lidt uden for storkøbenhavns centrum, i dag med den store tilflytning er på vej til at blive inddraget og opslugt af sydhavnens større nabo - af sin faderkommune - Københavns Kommune. KK ser en masse uudnyttede potentialer i SV, som de måske derfor har kastet byfornyelsespenge efter. For byen som kulisse skal jo følge med tiden - og forvandles som en organisme med plads til endnu flere borgere og endnu mere cafe latte - så yderkøbenhavn lugter lidt mere af Vesterbro - i hvert fald at dømme på de to journaliststuderende fra Wolfie-åbningen (bilag 1, s. 90). Men hvor efterlader det sydhavnerne, der har boet der i 1000 år - og som måske er mere interesserede i en bybevarelse? Hvad sker der med disse lokale eksistenser i den fremadstormende byfornyelse? For service designeren med en tilgang, der læner sig op ad etnografien (i kraft af fokusset på mennesker) og critical theory (i kraft af drømmen om at kunne forandre noget til det bedre), er menneskelig adfærd og forandring en del af det DNA, der konstituerer den faglige disciplin. Men hvordan balancerer man det at følge med tiden - uden at ødelægge det, der over tid er bygget op af menneskene - nemlig deres lokalsamfund? Det er en del af det, specialet undersøger. Det leder os frem til næste spørgsmål; hvordan balancerer man denne vision med en sammenbinding mellem det, der repræsenterer noget allerede opbygget (den gamle del), og det nye (i dette tilfælde Sluse- og Teglholmen). For at kunne tale om sammenbinding mellem steder er det nødvendigt at finde ud af, hvad der skaber et sted. Nicola Bacon siger i artiklen Measuring Social Sustainability in Sutton (2014), at det, der skaber et sted, er Social and Cultural Life (Bacon, 2014, s. 7). En måde at se, hvilket Social and Cultural Life, der er i SV, er gennem de plakater og opslag, der hænger i det offentlige rum rundt omkring i bydelen. På turene rundt i den gamle bydel lagde vi mærke til, at der var rigtig mange opslag af vidt forskellig art. Vi så både reklame for: Grønne områder (Tippen + Børnenes Dyrepark + Naturpleje med får), fastelavnsfest, fritidsjob, frivilligt arbejde (Bliv sundhedsambassadør i SV), koncerter og arrangementer (fx Fortælleskabet på Karens Minde med levende historier for voksne ), cykelværksted (hvor man kunne lave sin egen cykel), fælles løbetræning, morgenmad og lungetjek og én, der gerne ville låne sin ladcykel ud gratis (figur. 40, se også kontrastkort). Figur. 40: Opslag i gammel bydel, Tippen, gå-lunte-løbe træning, fortælleskabet og fritidsjob 40

43 Disse opslag så vi som et udtryk for det liv, der leves i SV, og som et billede på de borgere, der bor der. Der var blandede aktiviteter til mange forskellige segmenter; både den sportslige, den hjælpsomme, rygeren, den kulturelle og børnefamilien, ligesom opslagene også afspejlede landsbyfølelsen i denne del af byen. Det var dog ikke just landsbyfølelse, der prægede den nye bydel. Der var nemlig en markant forskel på de opslag og plakater, vi så hænge i byrummet i den gamle bydel kontra på Sluse- og Teglholmen. For det første var der slet ikke ligeså mange opslag, hvilket understøttede følelsen af et lidt dødt område i en ny bydel, som måske ikke helt har fundet en identitet, fordi borgerne ikke har boet der tilpas længe til at sætte deres præg på byrummet. De opslag, som der dog alligevel var, var alle af adfærdsregulerende art a la Husk at låse døren efter dig (figur. 41), hvilket i modsætning til det gamle SV ikke gav et indtryk af lokalt sammenhold. Figur. 41: Opslag i ny bydel, lås døren, cykelparkering forbudt og affaldsskakt-regler På baggrund af dette kunne man konkludere, at der simpelthen ikke er den samme lyst til at komme hinanden ved naboer imellem. Man kan gisne om, at det kunne have noget at gøre med, at denne nye bydel endnu har til gode at danne et lokalt fællesskab - af den årsag, at den er så ny, som den er. Samtidig kan man måske også overveje på, at der ikke er samme behov for sundhedstjek i det mere ressourcestærke Sluse- og Teglholmen. Man kan også overveje på, om ikke dette segment får deres kulturelle indspark fra andre dele af København, som de relaterer sig mere til. Uanset årsag til de få og adfærdsregulerende opslag i denne nye del, så kan det tyde på, at der kunne være brug for noget identitetsopbyggende i den nyfødte bydel af Sydhavnen: Sluseholmen og Teglholmen. På DANSIC-konferencen (tema: udsatte boligområder) i København d. 12. marts, 2015 ( Dansic ), hvor selvsamme Nicola Bacon fra Social Life i England var taler, fortalte hun, at neighbourhoods will crash without a social life (DANSIC, 2015). Hvis man dermed ser opslagene i byrummet i SV som et udtryk for det levede liv i lokalområdet, så er der altså en risiko for at det nye boligområde vil bryde sammen, fordi sociallivet er så lidt til stede. At Sluse- og Teglholmen vil bryde sammen alene af den årsag, er dog usandsynligt, men ikke desto mindre understøtter manglen på opslag samt manglen på liv i gaden (sammenlignet med den gamle bydel) dog det, at man ikke mærker samme landsbyfølelse som i det gamle SV. Og hvis det er, som Nicola Bacon argumenterer for, at man har det bedst i nabolag, hvor der er et blomstrende (eller i hvert fald eksisterende) socialliv (DANSIC, 2015), så kunne Sluseholmen muligvis godt have brug for at blive en smule smittet af landsbyfølelsen i den gamle mindre ressourcestærke del af byen. Marie Stender argumenterer i Ph.d.-afhandlingen Nye steder med liv og sjæl?: Stedsskabelse i tre danske boligbyggerier (2014) for, at verdens store byer lider under et historie- og identitetstab, fordi de i stigende grad ligner hinanden, hvilket hun beskriver som det stedløse (Stender et. al., 2014, s. 5). Når hun kalder byer for stedløse, skal det understreges, at hun i afhandlingen primært fokuserer på nye boligområder, hvorfor det derfor kan relateres til Sluse- Teglholmen, som jo også er et nyt boligområde. 41

44 Marie Stender fortsætter med, at der på denne baggrund også er en stigende interesse for det at skabe et sted (Stender et. al., 2014, s. 5). Når man derfor har med et kontrastfyldt område som Sydhavnen at gøre, hvor der i en og samme bydel både er en historie og, hvad Stender (2014) muligvis ville kalde for et stedløst område, virker det oplagt at kigge nærmere på, hvordan disse to områder kan supplere hinanden og skabe et fælles sted. Et sted, hvor man bevarer kvaliteterne i den gamle bydel og fornyer ved at inkludere den nye del, som en del af den gamle bydel. Eller omvendt - alt efter om man kigger fra Sluse- og Teglholmen mod den gamle bydel eller fra den gamle bydel mod Sluse- og Teglholmen. Som den opmærksomme læser muligvis har bidt mærke i gennem indførelsen i vores empiri fra SV, så skal det ingen hemmelighed være, at hvor vi startede med at have fordomme omkring Sydhavnen som et sted for socialt udsatte, så har dette mindset løbende gennem vores first hand-opdagelse skiftet. Vi har forelsket os i den gamle bydel på godt og på ondt, hvilket, indrømmet, har gjort, at vi nok i højere grad har kigget fra den gamle bydel mod Sluse- og Teglholmen end omvendt. Så når vi argumenterer for, at Sluse- og Teglholmen kunne blive løftet som område af den gamle bydels landsbyfølelse, så er det vigtigt ligeledes at slå fast, at dette ikke er for at underkende det løft, som den gamle del også kunne profitere af ved at blive smittet af det ressourcestærke Sluseholmen. Dette er dog problematisk, når den nye del sætter en kæp i hjulet for at lade dette ske - som i eksemplet med Sluseskolen, der lukker for adgang for den gamle bydels børn. Re-fraiming: At se Sydhavnens kendetegn som en ressource Nu har vi været igennem noget af det udfordrende i at skulle rumme forskelligheder, men kan man ikke udnytte kontrasterne i stedet for, at nedbryde dem? Kan man se disse sydhavnsfænomener som mangfoldighed, forskellighed og kontrastsammenstød som en ressource? Sammenbinding behøver ikke kun handle om fornyelse (med fare for at miste det gamle, som lokaludvalget også gerne vil vedligeholde (bilag 6, s. 112). Man kan også blande forskellighederne i byen - uden at udligne dem - og omfavne den generiske bys kvaliteter (Stender et. al., 2014, s. 5), som Marie Stender argumenterer for, at der er behov for at gøre i et urbaniseret samfund. Forskellen mellem synergi og fusion er meget vigtig, når man har med et Sydhavnen at gøre, der er så opdelt i hver sin del af bydelen. Ikke mindst, fordi det er så vidt forskellige mennesker, der bor hvert sit sted, som ingen interesse umiddelbart har i at mødes. Og spørgsmålet er, om ikke man skal respektere det som designer? Hvorfor skal man forsøge at forcere et samlende service design ned over nogle mennesker, der ikke er interesseret i at samles? Nøgleordet i denne forstand er sammenbinding og ikke sammensmeltning. De nye og gamle sydhavnere skal ikke fusionere, men stå sammen omkring de forskelligheder, der er i hver sin del - og blive en stærkere bydel. Et sådant scenarie ville Ernst og Chrobot-Mason (2011) i en organisationskontekst kalde for the Nexus Effect (Ernst & Chrobot-Mason, 2011, s. xvi). The Nexus Effect - eller nexus-effekten er ifølge dem de grænseløse muligheder, som en gruppe kan opnå i samspil - og som rækker ud over det, man kan opnå på ene hånd. Det er ifølge Ernst og Chrobot-Mason (2011) bl.a. et sted, hvorfra en business eller community kan transformeres (Ernst & Chrobot-Mason, 2011, s. xxii). I denne sammenhæng ville nexus-effekten være der, hvor det nye og gamle SV mødtes omkring en fælles stedsskabelse. At få skabt en nexus-effekt i SV ville dog kræve, at begge dele af SV først i en eller anden grad transformerede lokalsamfundet til ét, hvor disse dele mødes omkring et eller andet, når de nu ikke gør det i byen, som det er nu. Men for at det kan ske skal mennesker ud af deres comfort zone for at engagere et større og bedre informeret community (Ernst & Chrobot-Mason, 2011, s. xvii) - med dette ord kan man drage en parallel til Sydhavn, som jo også er en form for et community. Et community, der i den grad har brug for at blive bedre informeret - ikke generelt, men om hinanden. 42

45 Gad vide, hvad der ville ske, hvis man kunne skabe sådan en Nexus Effect i SV og få begge dele af Sydhavnen til at skabe en form for samspil. Ville det gøre, at det var okay, at arbejderkvarterets børn gik på den nye skole på Sluseholmen? Tænk, hvis sluse- og teglholmerne betegnede sig selv som Sydhavnere - og ikke mindst tænk, hvis beboerne omkring Mozarts Plads ikke skæver til, når man kalder Sluseholmen for SV. Sammenbinding kan dermed også fokusere på bybevarelse, og fokusere på, at borgerne bør lære hinanden bedre at kende - når nu vi ved, at en af årsagerne til divisionen imellem dem er uvidenhed. Sydhavn er helt unik med de mange kontraster og den mangfoldige befolkning. Det bør man kunne udnytte - måske ved at skabe en nexus-effekt i et møde mellem de adskilte parter i bydelen. Social kapital Når vi argumenterer for, at man må kunne vende Sydhavnens mangfoldighed til noget positivt i stedet for begrænsende, så er det, fordi vi grundlæggende tror på, at sociale netværk mellem mennesker - også på tværs af grænser - er værdifulde. Netop dette er der mangt en lærd, der gennem tiden har diskuteret under begrebet; social kapital. James S. Coleman (1990) siger, at social kapital er et biprodukt af sociale relationer, hvor Robert D. Putnam (2000) definerer social kapital som en størrelse, der knytter sig til normer, tillid og netværk, og Pierre Bourdieu (1986) definerer begrebet som en ressource eller værdi, man har eller kan få i kraft af socialt netværk eller ved at være medlem af en bestemt gruppe. Uanset hvilken tilgang, man læner sig op ad, handler social kapital om noget, der knytter sig til sociale relationer, eller noget positivt, der opstår ved mellemmenneskelighed i en eller anden form. Det betyder også, at vedligeholdes disse sociale relationer ikke i en kontekst, så uddør den (Coleman, 1990, s. 321). Den kontekst, vi har med at gøre her, er byen, som stadfæstes af mennesker (beskrevet i afsnittet om stedsskabelse), men som også er påvirket af den sociale kapital - ligesom den sociale kapital også omvendt er kontekstafhængig. Når vi her taler om kontekst, er det altså stadig Dourish s definition af konteksten, som værende noget, der er actively managed and achieved in the course of interaction (Dourish, 2004, s. 24). Et konkret eksempel på Bourdieus (1986) tilgang til begrebet social kapital kunne være, at en sluseholmer med adgang til den nybyggede skole på Sluseholmen - i kraft af at være medlem af denne gruppe - kunne ses som at have social kapital. Ser man dog sluseholmeren som medlem af Sydhavnsgruppen, frem for Sluseholmsgruppen, kan man omvendt også argumentere for, at sluseholmerne bryder den sociale kapital i kraft af adgangsbegrænsningen på den nye skole for børnene fra den gamle bydel. Ligesom Sisse også gør det, når hun siger: Slusen er bare ikke Sydhavnen (bilag 5a, s. 108). Det går altså begge veje. Dermed ikke sagt, at der ikke er social kapital i den gamle og den nye bydel. Der er det bare ikke på tværs. Putnam argumenterer ligeledes for i Bowling Alone - The Collapse and Revival of American Community (2000), at social kapital kan operationaliseres til at være målbart gennem fx frivilligt arbejde, selskabelighed og foreningsengagement. Når Christine fra lokaludvalget dermed siger, at de nye borgere i SV på Sluse- og Teglholmen ikke har samme engagement i lokallivet (bilag 6, s. 111), så kan det med Putnam ske øjne tolkes som værende skadeligt for den sociale kapital. Putnam eksemplificerer med, at hvor mennesker tidligere bowlede i grupper, så bowler de nu hver for sig, fordi der i det moderne samfund er sket en løsrivelse fra familie, venner, og hvad Putnam kalder for en demokratisering, hvilket kan være med til at nedbryde den sociale kapital (Putnam, 2000, s. 289). Skal man blive i bowling-billedet kunne man på baggrund af det fællesskab, vi mærkede i eksempelvis pølsevognen i den gamle bydel, fristes til at tænke, at borgerne i den gamle bydel ville være mere tilbøjelige til at bowle sammen i stedet for hver for sig - og at dette måske ikke ville gælde for sluse- og teglholmerne. Ligesom man 43

46 også kan argumentere for, at Sluseholmen løsriver sig fra en demokratisering ved at egenhændigt - uden det er i borgere fra den gamle bydels interesse - beslutte at udelukke nogle børn fra den nye skole. Ifølge Putnam er social kapital en slags sammenhængskraft i samfundet; både for økonomien, demokratiet og på individniveau i form af den enkeltes sundhed og lykke (Putnam, 2000, s. 289). Hvis det er rigtigt, er der som illustreret med ovenstående Sydhavnseksempler brug for et boost af den sociale kapital de to bydele imellem - for at Sydhavnen ikke blot kan bryste sig af at være en mangfoldig bydel, men også en bydel med glade og sunde borgere. Putnam inddeler social kapital i to kategorier; en afgrænset og en brobyggende (Putnam, 2000, s. 22). Den afgrænsede sociale kapital knytter sig fx til homogene og ekskluderende grupper. Det kan man jo godt argumentere for, at sluse- og teglholmerne i nogen grad er, men til gengæld karakteriserer Putnam også disse grupper som værende nogle med stærke sociale og loyale bånd til hinanden (Putnam, 2000, s. 25). Det mener vi ikke, at have nok data på sluseholmernes indbyrdes forhold til at kunne udtale os om. Den anden kategori; den brobyggende sociale kapital, er til gengæld med vores øjne én, vi kan bruge som forbillede for borgerne i Sydhavnen. Det er nemlig en slags social kapital, hvor medlemmer i et netværk indgår på lige fod med hinanden - uanset sociale skel medlemmerne imellem. I denne sammenhæng ville dette af Putnam (2000) omtalte netværk være Sydhavnen. Båndene mellem medlemmer er i den brobyggende sociale kapital svagere end i den afgrænsede, men ifølge Putnam mere værdifuld, fordi disse bånd skaber en tilgang til informationer (Putnam, 2000, s. 22). Informationer om hinanden på tværs af sociale skel er netop en af de ting, man kan slå ned på, som der på nuværende tidspunkt ikke er en udveksling af i SV. Mødes borgerne i en brobyggende social kapital, kan der ske en synergieffekt - SV kan blive stærkere hvis borgerne skaber relation til hinanden ved at blive sammenbundet. I hvert fald hvis man spørger L. J. Hanifan (Putnam, 2000), som introducerede social kapital som begreb, og som argumenterede for, at borgeres engagement i lokalsamfundet kan skabe grundlag for en øget mellemmenneskelig kontakt, som vil medføre en større social kapital. Og at det over tid vil føre til en forbedring af levevilkårene i hele lokalsamfundet. Så når vi tidligere i specialet stillede spørgsmålet: Hvorfor skal man forsøge at forcere et samlende service design ned over nogle mennesker, der ikke er interesseret i at samles? Så kan man altså svare på dette, hvis man anskuer spørgsmålet fra en Putnam sk vinkel, med, at hvis de forskellige borgere skaber en brobyggende social kapital (ved at opbygge en relation eller et netværk til hinanden), kan det skabe en synergieffekt - og på sigt skabe bedre levevilkår i lokalsamfundet. Med en værdi om, at der skal være plads til forskelle i et lokalsamfund og en vision om at skabe et service design, der kan transformere byen til et bedre sted for borgerne, rammer social kapital ned som et sted, hvorfra man kunne starte at kigge, i målet på at opnå både denne for os personlige og faglige værdi og vision. Social kapital kan nemlig ifølge Putnam (2000) fungere brobyggende - eller i denne sammenhæng; sammenbindende -, og ifølge Hanifan (Putnam, 2000) fungere som en slags positiv transformator for et lokalsamfund - også til fordel for den enkelte - som følge deraf. At forstå, hvad vi har set og hørt Overvejelsen om, at det kunne være værdifuldt for Sluse- og Teglholmen at få lidt af den gamle bydels landsbyfølelse, er et eksempel på, hvordan vi - for at få en forståelse af, hvad der kendetegner delene af SV - ikke kun har gjort brug af etnografens metode; at opleve for derefter at være deskriptive omkring SV (Blomberg et al., 2002, s. 966), men vi har også været groundede, når vi analyserer på det, vi ser og hører (Charmaz, 2006, s. 20). Til gengæld kommer en etnografisk tilgang til data igen i spil, når vi ser de erkendelser og tematikker, som data har ført med sig, fra et holistisk synspunkt (Blomberg et al., 2002, s. 966). Steder bliver først steder, når de ses i forbindelse med andre steder, 44

47 argumenterer Marie Stender for i sin Ph.d.-afhandling om stedsskabelse (Stender et. al., 2014, s. 25). På samme måde kan man argumentere for, at kontrasterne først bliver kontraster, når de ses i forbindelse med noget, der er anderledes. Det er fx ikke sikkert, at vi havde bidt mærke i manglen på landsbyfølelse, hvis vi ikke så Sluse- og Teglholmen i forbindelse med den gamle bydel. På den måde er en landsbyfølelsen først blevet et tema, fordi vi ikke har set Sluseholmen isoleret fra resten af Sydhavnen, men i stedet har sammenlignet. Det er ligeledes den holistiske tilgang, der har bragt sammenbinding som efterstræbelsesværdigt tema på dagsordenen. Man kan i sagens natur kun sammenbinde, hvis der er et skel mellem to dele, som man med den holistiske tilgang ser som to dele af én stor kontekst. Når man har med kontraster at gøre, ligger det altså implicit deri, at man er komparativ omkring sin data - og således også i dette tilfælde. At oversætte Sydhavnsopdagelsen til et service design Vores opdagelse i Sydhavnen har givet os noget data. Noget data, som vi har kodet i nogle tematikker (figur. 42). Der har været mangfoldighed, kontraster, sammenbinding og social kapital på dagsordenen, og vi har fået en teoretisk forståelse af vores studied experience (Charmaz, 2006, s. 4). Vi er nu et sted, hvor vi går fra at være grounded til at være service designere. Researchen skal omsættes, omformuleres eller oversættes til et service design. Noget af det, vi på rejsen har lært, er, at vi ikke er interesserede i at designe en behovsdækkende service. I hvert fald ikke i traditionel forstand. Borgerne i SV har nemlig ikke et bevidst behov for at blive sammenbundet. Og det har vi sådan set godt kunnet forstå på turene rundt, hvor vi har været a part of the world we study and the data we collect (Charmaz, 2006, s. 10) - for der er ingen tvivl om, at borgerne i de to dele er meget forskellige. Til gengæld har vi også processeret turene i kraft af vores kodning og konstrueret mening ud af det, vi har oplevet, hvilket har vist os, at der kan være noget bremsende for et lokalsamfund i, hvis man begynder at lukke sig om sig selv i boligområder. Det konkrete eksempel, der står klarest for os i denne sammenhæng er Sluseskolen, der forskelsbehandler og adgangslimiterer på baggrund af, hvor børnene bor. At vi ser en mulighed for at skabe en brobyggende social kapital borgerne imellem på tværs af bydele, kan også kaldes for en intention om at dække et behov, borgerne ikke er klar over eksisterer. I virkeligheden kan dette nok mere præcist betegnes som en intention fra vores side om at designe en lokal identitetssamlende service, fordi vi efter at have studeret Sydhavnen ser et behov, som de ikke selv mærker, til at blive en mere samlet bydel. Like a camera with many lenses, first you view a broad sweep of the landscape. Subsequently, you change your lens several times to bring scenes closer and closer into view. (Charmaz, 2006, s.14). Figur. 42: Kodning i tematikker 45

48 Vi har altså, som vi også bedyrede i starten af specialet, været på en opdagelsesrejse gennem et hastigt forandrende landskab - både i kraft af den stigende medieinteresse for SV, men også i kraft af vores eget blik, der - ligesom vi løbende har været gennem en vekselvirkning mellem at kaste blikket mod et problem og en solution (Löwgren & Stolterman, 2004, s. 37) - har ændret sig løbende i takt med, at vi har lært SV bedre at kende. Nu er det tid til at skifte rolle fra forsker til designer og vende linsen og sætte skarpt mod vores service design proposal: SV$ - social kapital i Fra proces afstikkere til SV$ - social kapital i 2450 Som tidligere nævnt har vi, som en del af vores designproces været omkring forskelligartede service design-ideer, som vi har kaldt afstikkere. Men med en reflecting-in-action-tilgang (Schön, 1984), og som en del af turen hen til vores endelige proposal, har disse afstikkere været nødvendige. Vi vil nu kort nævne, hvilke elementer fra disse ideer, der har haft betydning for SydhavnsDollaren (herfra kaldt SV$), og hvilke værktøjer og metoder, der i den sammenhæng har været taget i brug. Sketching & Storytelling Se figur. 43 til højre, der viser et metodisk overblik over nogle af disse design aktiviteter. Når vi bruger sketching som et værktøj (se uddrag ovenfor i billede xx), en slags design thinking, er det for at udforske vores ideer, mere end at bekræfte dem, fordi sketches don t tell, they suggest (Buxton, 2010 s. 113). Derudover finder vi værdi i sketching, fordi sketches ne kan tolkes på forskellige måder, og fordi nye relationer og ideer mellem skitserne kan opstå, da skitser bevidst er tvetydige (Buxton, 2010, s. 113). Vi har dermed også brugt skitserne som en slags ide-udviklingsværktøj. Med denne undersøgende tilgang til et mere specifikt service design proposal har vi forvandlet vores data gennem design aktiviteter som, brainstorming, sketching, storytelling og user scenarier. Med inspiration indhentet som nævnt i related work har vi taget skridtet videre og brainstormet iterativt inden for en række relevante temaer som kontraster, mobilitet og teknologi - både på skrift og med billeder (Osterwalder & Pigneur, 2010). Holistik økologi og mødet mellem sydhavnere: Vi har været omkring ideer, som Byg din by (figur. 44), hvor borgere i Sydhavnen sammen skulle bygge deres egen by med materialer fra lossepladsen på Tippen. Figur. 43: Metodisk overblik over design aktiviteter Figur. 44: Byg din by 46

49 Denne idé udsprang fra ønsket om at skabe en større økologi med et bæredygtigt fundament, hvor alle vinder ved at deltage. En del af afkastet i byg sin by var sammenbinding, fordi borgere fra hele sydhavnen ville mødes og på den måde være medskabere af en fælles identitet - og med det gøre skellet mindre. Når Byg din by ikke er vores endelige proposal, hænger det sammen med, at vi løbende i processen er gået metodisk til værks i forhold til også at have fokus på, hvad der findes af services i forvejen og andre steder (Related work, som vil blive behandlet i næste afsnit). Efter en mini-research omkring mulighederne for en Byg din by -service, blev vi bekræftet i, at det var en god ide. Det efterhånden verdenskendte arkitektfirma BIG ( BIG og Ny standard for genbrugspladser ) har nemlig allerede planer om en lidt for lignende service, til at vi ville gå videre med ideen. Men ud fra ideen kan, der trækkes, elementer som sammenbinding og win/win-situation i kraft en sammenhængende økologi ud, som er draget videre til SV$-proposal. Stedsskabelse: Ideen med lokalhistoriske audiowalks kom af ideen om at gøre Sydhavnens borgere opmærksomme på bydelens historie - og i det hele taget viden og udforskning af egen bydel(figur. Figur. 45: Lokalhistorisk audiowalk 45). Ifølge Stender i Ph.d. en Nye steder med liv og sjæl? (Stender et. al., 2014) dør et (nyt) område uden historie nemlig ofte ud, fordi det er svært for borgerne at opbygge en fælles identitet omkring stedet (Stender et al., 2014, s ). Historierne skulle dermed være med til at skabe en fælles historie på tværs af bydele, hvormed et fokus i forhold til ideen om de lokalhistoriske audiowalks var stedsskabelse. I SV$ er den fælles historie fortalt som audiowalks, skiftet ud med brugergenerede historier, forklædt som tips, og den fælles identitet skabt gennem den sociale kapital SV$. Kontrastformidling: Motivationen for at brainstorme på kontraster i SV er mangfoldigheden, vi har konstateret hersker i bydelen, hvor kontrasterne er et udtryk for den mangfoldighed, som vi godt kan lide. Derfor består Figur. 46: Mobil kontrastformidling dele af denne designaktivitet i at udforske, hvilke muligheder, der er i at bevare de mange kontraster, og den, set med vores briller, positive mangfoldighed. Nogle af de mest relevante områder, vi udforskede herigennem, var en portrættering af forretningerne og mennesker bag for at brande handelslivet, der er identificeret som en af udfordringerne i sydhavnen. Dernæst var et kig på mulighederne for et lokalmedie (identificeret som et behov fra lokaludvalget), der skulle undersøge og dyrke kontrasterne og benytte disse til gode historier med en vision om at kommunikere, at sydhavnen er sin helt egen og på den måde give kontrasterne og mangfoldigheden et positivt take. En anden konkret idé (figur. 46), der kom ud af denne brainstorm, var en mobil form for kunstinstallation, der skulle projetere kontrasterne op på lærred fordelt i bydelen, i både ny og gammel, og vise kontrasterne ved at udstille dem over for hinanden. Et eksempel herpå kunne være, at Sluseholmen blev vist live på et lærred placeret på Mozarts Plads for at gøre borgerne opmærksomme på kontrasterne - og ikke mindst lokke borgerne til at udforske andre dele af SV end deres egen bydel. Her er endnu et sammenbindingsinitiativ. Ideen om en mobil kunstinstallation til formidling af byens kontraster skulle dermed være en måde at gøre sydhavnere opmærksomme på byens forskelligheder, som en positiv ting, og derudover også vise omverdenen, hvad SV har at byde på, hvorved man muligvis kunne nedbryde nogle af de mange eksisterende fordomme og stigma. Kontraster har været et nøgleord gennem dette speciale, da det også er et udtryk for mangfoldighed, hvilket vi argumenterer 47

50 for, er en vigtig del for Sydhavnen at opretholde i forhold til bybevarelse. Men i denne sammenhæng har vi også diskuteret faren ved at gøre skellet endnu større mellem gammel og ny bydel i kontrastformidlingen. Det gik nemlig hurtigt op for os, at vi kunne risikere at designe et koncept, som kunne give det modsatte indtryk: At vi ved at udstille Sluseholmen på Mozarts Plads kunne blive misforståede i vores intention, og at sydhavnerne i stedet kunne føle, at pladsen blev udstillet som en negativ del af byen. Den risiko vil vi ikke tage. Det kunne have meget store konsekvenser for visionen og kunne ende med at have en modsat (end mangfoldig) effekt på bydelen og borgerne og gøre skellet større i stedet for at sammenbinde. Denne risiko er vi ligeledes opmærksomme på i vores SV$, men håbet er, at kontrasterne kommer til udtryk gennem de forskellige tips - uden at blive negativt udstillet. Ved en kontrastformidling (og ikke -udstilling) kan man måske plante et frø hos brugerne om interaktion og derigennem dyrke og opretholde kontrasterne, hvis de blandes i højere grad. Mobilitet: Et andet tema, vi har identificeret relevant i en udforskende brainstorm-sammenhæng og ud fra vores data-behandling, er mobilitet. Vi ved nemlig, at borgerne ikke vil flytte sig fra den ene bydel til den anden. Det var grunden til en brainstorming over, hvordan en eventuel service kunne være flytbar og mobil og på den måde møde borgerne, hvor de nu befinder sig, og gå på tværs af hele byen. Vi brainstormede på teknologier, fordi disse åbner muligheder for mobilitet, som derfor ville kunne imødekomme en menneskelig mobilitet. Her er geolocation, apps, sociale medier, RFID-tags, mobiltelefonen, billede, gps, tællere, live tracking gennem apps, asset-tracking, 3g og 4g værd at nævne, som relevante for den videre designproces - og et indblik i nogle af de teknologier, vi har været omkring og ladet os inspirere af i forhold til mobilitet. Dette er altså set i sammenhæng med sammenbindingsfokuset - og en måde at tænke i sammenbinding på flere forskellige måder. Brainstorming handlede også om, hvilke mobile virkemidler, man kunne benytte sig af, og hvad der allerede findes, der er mobilt, såsom Google-bilen, isbilen, kaffecykel, madbil, busser, pølsevogne, Årstiderne og ikke mindst mobiltelefonen. Sidstnævnte, som endte med at blive et centralt fokus for SydhavnsDollaren - udover den fysiske tilstedeværelse i byen med brugerne som mobilt element. Alt dette kommer vi ind på i næste afsnit, når den nu så famøse service, SydhavnsDollaren, vil blive afsløret og forklaret. Ovenstående er, som beskrevet, et billede på, hvilke fænomener, tematikker og metoder, der, på baggrund af vores research, løbende har været aktuelle, ligesom det er et billede på, hvordan vi har brugt, til- og fra-valgt elementer af de ideer, der løbende har vist sig for os. Det er dog ikke kun vores egne ideer, der har informeret og formet SV$. Vi har også hentet inspiration fra lokale initiativer andre steder fra end SV. 9.RELATED WORK: SOCIAL VALUTA At hente inspiration fra related work og bruge disse til at forme service designet er en disciplin, som den amerikanske videnskabsteoretiker Thomas Kuhn ville kalde for thinking from exemplars (Schön, 1984, s. 183). Ligesom vi har reflekteret in action, som Schön (1984) ville kalde det, gennem researchen, har vi altså også tænkt videre derfra ved at kigge på omverdenen uden for SV s bydelsgrænse. I udviklingen af SydhavnsDollaren, der har bestået af utallige brainstorms og diskussioner, er der altså hentet inspiration fra lignende initiativer (eller exemplars (Schön, 1984, s. 183). Vi har gennem processen været lokalt forankret i sydhavnen som scope. Vi har derfor også fundet det nødvendigt og relevant at kigge lidt længere ud end Sydhavnen, København og Danmark for den sags skyld for at udbrede vores horisont. Derfor deltog vi bl.a. også i en konference i København, DANSIC15, der omhandlede samfundsproblemer og -udfordringer med et økonomisk, socialt, innovativt og bæredygtigt aspekt. 48

51 Figur. 47: Dansic Årets tema på konferencen, der afholdes en gang om året, var Urban uplift - hvordan bliver socialt udsatte boligområder byggesten for fremtidens bæredygtige byer? ( Dansic, figur. 47). På konferencen var der forskellige keynote-speakers fra forskellige dele af verden, herunder NIcola Bacon, som før nævnt. Vi fik der inspiration til konkrete løsningsforslag på en række problemstillinger, som vi gennem egen empiri også har identificeret. Fx i forhold til, hvordan man kan koble to så forskellige segmenter sammen i én fælles bydel. Det var til DANSIC15, at ideen bag SV$ tog sin start med tanken om en sammenbindende, fællesskabsbyggende valuta. Derfor har vi, for at undersøge hvordan, andre har skabt services og koncepter omkring en valuta, kigget henimod alternative valuta, som henter værdi uden for det klassiske økonomiske valuta-system, og udforsket, hvordan en valuta kan skabes på forskellig vis. I den forbindelse er det især relevant at nævne Bristol pounds (figur. 48), der har skabt en større lokal valuta, der hviler på en vision om at støtte lokalt op om det lokale handelsliv. Folkene bag Bristol pounds fortæller om valutaen: Monies circulating Figur. 48: Bristol Pound in the city - and that is where they will stay (Hendicott, 2012, 3:02) so people go shopping but they dont just go shopping, they go to meet people. And in the little casual interactions of the high street community life is actually made (Hendicott, 2012, 3:30). Denne udtalelse er et billede af, hvilke muligheder en lokal valuta giver, og ikke mindst, som citatet vidner om, at denne valuta også har givet afkast i form af interaktion mellem de lokale, hvilket har været medvirkende til at opbygge et lokalt fællesskab både for borgere og for handel. Med vores vision om at designe en service, der kan fungere som en slags brobyggende social kapital er resultaterne fra Bristol pounds dermed bestræbelsesværdige. På den anden side er det ikke hele konceptet, vi kan lade os inspirere af. Udfordringerne i Sydhavnen rækker nemlig ud over en udfordring om at booste det lokale handelsliv - som i Bristol. Til gengæld beretter historierne fra Bristol om lokal succes skabt via et fællesskab gennem en lokal valuta, som identitetssamlende for borgerne i Bristol. En anden spændende social valuta er ECHO (figur. 49), der er amerikansk og bygger på bytteøkonomiske principper i forhold til at give en time og få en time. Om Echo bliver der sagt: theres a whole networking of it, but it is not using cash ( Swapping Ditch-digging for Legal Services, 2010, 01:24), this is a new Figur. 49: Echo kind of community ( Swapping Ditch-digging for Legal Services, 2010, 04:04), a way of building community, that we have lost in our time ( Swapping Ditch-digging for Legal Services, 2010, 04:12). Citaterne siger noget om, hvad en anden form for valuta kan skabe af andre værdier end materielle og økonomiske, hvilket vi er blevet inspireret af i designet af SV$. Vi er inspirerede af ECHO og principperne bag bytteøkonomi, men er opmærksomme på faren ved at tage arbejde fra nogen i samfundet og risikoen for sort arbejde ved en lignende service i Danmark. Derfor er det, der udveksles i SV$, lokale tips i stedet for eksempelvis arbejdskraft/ydelser. Et dansk initiativ, der kalder sig for Artmoney (figur. 50), er en global alternativ valuta, der består af kunst. Tanken er, at kunstnere selv skaber deres penge gennem kunst, at forretninger accepterer artmoney som betaling, og at samlere køber Figur. 50: Artmoney artmoney som billig original kunst. Welcome to a world of imagination and real human relations through creativity! ( What is artmoney? ). Artmoney er altså en større økologi, hvor alle interessenter får værdi af servicen på forskellige planer. 49

52 Figur. 51: Equality Dollars En anden måde at skabe valuta med en større økologi er gjort i Pennsylvania, hvor der er skabt et koncept og en valuta, der hedder Equality Dollars ( Equal Dollars )(figur. 51). Man kan optjene valuta gennem frivilligt arbejde i forskellige sammenhænge. Der er 150 lokale forretninger med i konceptet, som modtager den lokale valuta. Det inspirerende i denne service er, at valutaen optjenes igennem en ydelse af en art, og at valutaen, ligesom Bristol pounds kan bruges i et lokalt handelsliv, hvilket bliver en kilde til inspiration i denne sammenhæng, fordi vi ved, at SV (både fra borgere og lokaludvalgs synspunkt) kunne have godt af et lokalt handelsboost. som inspiration til, hvordan man kan gøre gode gerninger ( Random Acts of Kindness-ideas ). Det er disse kategorier, der er interessante at tænke videre i, i forhold til udviklingen af SV$-appen, som bliver beskrevet senere, der indeholder tips-kategorier. Ligesom SV$ som service også er en form for act of kindness i vidergivelse af tips til andre. Ovenstående uddrage fra related work indeholder nogle aspekter, der har fungeret som inspiration for udviklingen af vores design af en lokal social kapital, SV$ - i forhold til værdi og afkast for at både givere, tagere og forretninger. Det er dog ikke kun i et boost af lokalt handelsliv, der er initiativer, der er spændende i forhold til SV$. Vi ser, som beskrevet tidligere også et fællesskabsbehov i SV. Og for at brugere kan få værdi af en valuta er det nødvendigt, at de bliver ydet til fællesskabet. Figur. 52: FFlink Vi har i den forbindelse hentet inspiration fra FuckingFlink (figur. 52), der fungerer som en social bevægelse, der arbejder for, at vi i Danmark skal være flinke mod vores medmennesker og gøre gode gerninger - uden det nødvendigvis tjener et selvisk formål. ( Fucking Flink ). Figur. 53: Traok Et dertil relateret og lignende initiativ er en amerikansk non-profit organisation, der kalder sig for The Random Acts of Kindness Foundation (figur. 53). Dette initiativ er skabt i troen på, at venlighed og dedikation kan skabe ressourcer, der videre opmuntrer og opfordrer til acts of kindness, hvorved den positive medmenneskelighed kan vokse. ( Random Acts of Kindness ). Måden de opfordrer til at gøre gode gerninger er ved at opstille en række forskellige kategorier på deres website 50

53 10.SERVICE DESIGN PROPOSAL: SV$ - SOCIAL KAPITAL I X KAFFE HOS RICCOS PAA SLUSEHOLMEN Kulturhus i SV. Borgerne kan altså bruge den sociale kapital (SydhavnsDollars) i lokale butikker rundt omkring i bydelen. Til gengæld får det lokale handelsliv med denne investering branding og mersalg, fx fordi butikkerne/foreningerne pr. gratis produkt, de udbyder, får en gratis annonce bag på den printede SydhavnsDollar-pengeseddel, hvilket kan øge handelslivet i det lokale butiksmiljø i Sydhavnen. SV$ er altså en social kapital der skal skabe større sammenhæng (både blandt borgere og handelsliv) på tværs af forskelligheder og geografiske afstande mellem gammel og ny bydel. Brugerscenarie: Et billede af, hvordan servicen kan fungere Figur. 54: SV$-seddel SV$ PITCH - det hurtige overblik SV$ - social kapital i 2450 er en fælles valuta, hvor borgerne kan handle med tips til lokalområdet i Sydhavnen. De lokale tips kan bestå af alt fra den gode kyssebænk, det flotteste hus, den bedste kaffe, fuglekiggeri eller det bedste badested - men kun tips til Sydhavnen. Tips-udvekslingen foregår på SV$-app en, hvorfra man kan se og søge i tips ud fra en række parametre. Man kan rate tips, og man kan både tjene og tildele SydhavnsDollars (SV$)(figur. 54), som kan hæves i en SydhavnsDollar-ATM steder i bydelen (der skal være én i den gamle og én i den nye). Jo flere, der ser ens tip på app en, jo flere SV$ tjener man. Så tænker du nok; hvad kan SydhavnsDollars ene (i kraft af en alternativ pengeseddel) bruges til? Svaret er: Investeringer i det lokale handelsliv. Sydhavns- Dollaren er nemlig et samarbejde både med borgere og handelslivet i bydelen. En række lokale butikker og foreninger er nemlig med i den sociale kapital ved at udbyde rabatter og små gratis produkter, som fx en kop kaffe i Karens Minde Nedenfor er et brugerscenarie fortalt som en historie for at illustrere, hvad SV$ går ud på frontstage - der hvor brugerne befinder sig (se illustration over servicen på næste side, figur. 55). Proposal step by step med fiktive sydhavnsborgere: Anette bosat på Sluseholmen (den nye bydel) og Poul bosat nær Mozarts Plads (den gamle bydel). 51

54 DET ÅBNE SÅR Får SV-tip 1B Giver SV-tip 1A Siger tak for tippet med SV$ Modtager 1 X SV$ fra nabo Rater tip Anette, nytilflytter i SV Får SV$ Poul, boet i SV i 20 år 2 Hæver SV$ med rabat/ gratis ting til forudbestemt sted i SV. 4 3 Riccos afleverer $ i SV$-ATM Får med SV$ en kaffe hos Riccos på SLuseholmen 1 x SV$ = 1 x annonce på 1 x SV$ på bagsiden til modsat bydel Figur. 55: Proposal, brugerscenarie 52

55 Step 1: (figur. 56) Anette, nytilflytter i SV Hæver SV$ med rabat/ 2 gratis ting til forudbestemt sted i SV. Anette er for nyligt flyttet til Sluseholmen (i den nye bydel). Hun modtager efter 14 dage et Velkommen til Sydhavnen -brev fra Kgs. Enghave Lokaludvalg med informationer om SV$-servicen, hvori der er vedlagt 1 SV$ til pølsevognen i den ovenfor, 4 hvor hun i samme omgang giver information om, hvor i SV, hun bor Riccos afleverer $ i SV$-ATM (man skal have bopæl i Sydhavnen for at tilmelde sig). Hun klikker af i de forskellige kategorier, som hun godt kan lide og interesserer sig for, og tilmelder sig funktionen med SV$ push-beskeder, sådan at hun kan modtage tips, mens hun er på farten. Får SV-tip Siger tak for tippet med SV$ Rater tip Får SV$ 1B DET ÅBNE SÅR gamle bydel, 3og info Får med SV$ om en kaffe hvordan hos hun kan tilmelde sig. Hun bliver nysgerrig og Riccos på SLuseholmen 1 x SV$ = 1 x annonce henter app en; SydhavnsDollar - social kapital i Hun opretter en profil, på 1 x SV$ på bagsiden til modsat bydel Hun er nu klar til at søge efter tips med hendes startsaldo på 5 SV$ (figur. 57). Giver SV-tip Modtager 1 X SV$ fra nabo 1A Poul, boet i SV i 20 år Figur. 56: Step 1 Figur. 58: Opret tip Figur. 59: 4 muligheder Poul bor lige ved Mozarts Plads (i den gamle bydel), og her har han boet i 20 år. Han har for en måneds tid siden hentet SV$-appen, efter han læste om den i lokalavisen. Han fik nemlig med det samme lyst til at dele ud af sit lokale kendskab med nogle af alle de mange gode oplevelser og tips, han har til Sydhavnen. Han opretter et tip under kategorien sulten (figur. 58) med et tip om de bedste pølser i SV; hos Morten madøre i pølsevognen på Borgbjergsvej, sammen med et billede af den gode ristede hotdog. Derudover sætter han en nål på kortet med et Tippen-tip om den bedste udsigt i SV med vand og får omkring. Anette kigger de forskellige tips igennem og søger efter tips under sulten. Hun lægger mærke til et tip med ordene hyggelig, lokal og mad på farten. Hun klikker på Ja til at se tippet, og med det sender hun 1 SV$ til Poul, som tak for tippet. Lokale tips er nemlig værdifulde. Hun gemmer tippet og ved nu - med hjælp fra Poul - hvor hun skal have sin næste hotdog - i den gamle bydel på Borgbjergsvej. Herefter har hun 4 muligheder (figur. 59): Hun kan rate tippet, komme i kontakt med Poul, se flere tips eller oprette et tip selv. Da hun endnu ikke kender lokalområdet godt nok til at give tips til andre, vælger hun at bedømme det tip, Poul har givet hende. Figur. 57: Find tip 53

56 Får SV-tip 1B Giver SV-tip 1A Siger tak for tippet med SV$ Modtager 1 X SV$ fra nabo Step 2: (figur. 60) Anette, nytilflytter i SV 3 Rater tip Får SV$ Får med SV$ en kaffe hos Riccos på SLuseholmen 1 x SV$ = 1 x annonce på 1 x SV$ på bagsiden til modsat bydel Hæver SV$ med rabat/ gratis ting til forudbestemt sted i SV. Anette 4 Riccos afleverer $ i SV$-ATM rater tippet fra Poul med 4 ud af 5 stjerner og modtager for ratingen 1 SV$ (fordi selv nye tilflyttere skal kunne få noget ud af servicen). Annettes nyoptjente dollar kan indløses til en kop kaffe i Karens Minde Kulturhus i den modsatte bydel. Fordi Poul bor i den gamle bydel (i modsætning til hende) (figur. 61) kan hun nu vælge, om hun vil udveksle nabo-info og tage kontakt til Poul for at sige personligt tak for tippet eller eksempelvis se hans andre tips igennem. SAMMENBINDING - NABO INFO UDVEKSLES 2 Poul, boet i SV i 20 år Figur. 60: Step 2 Poul har nu modtaget 1 SV$ for sit tip til pølsevognen. Næste dag går han ned til SV$-ATM en, der ligger på Mozarts Plads, hvor han indtaster en kode og på den måde hæver hans SV$. Den SV$, han modtager, kan indløses til en kop kaffe hos Riccos på Sluseholmen (figur. 62) (den modsatte bydel) (figur. 63) På den anden side af pengesedlen er trykt en annonce for pølsevognen (figur. 64). Det er tilfældigt bestemt, hvilke annoncer, der er, på hvilke sedler. 1 X KAFFE HOS RICCOS PAA SLUSEHOLMEN Figur. 62: SV$ til Riccos, forside SAMMENBINDING - LOTTERI-RABAT FEATURE BRUG DINE SV$ HOS MORTEN MADORE PAA BORGBJERGVEJ Ti kendes for ret, af MINE PØLSER bliver du aldrig træt Figur. 64: SV$, annonce, bagside NABO INFO UDVEKLSES 90% AF SV$ SKAL BENYTTES I MODSAT BYDEL 90% AF SV$ SKAL BENYTTES I MODSAT BYDEL DET ÅBNE SÅR DET ÅBNE SÅR NY BYDEL GAMMEL BYDEL NY BYDEL GAMMEL BYDEL Figur. 61: Naboinfo-mulighed ved modsatte bydel Figur. 63: SV$ til modsatte bydel 54

57 Rater tip Anette, nytilflytter i SV Får SV$ Poul, boet i SV i 20 år Step 3: (figur. 65) 2 Hæver SV$ med rabat/ gratis ting til forudbestemt sted i SV. Ekstra features 3 4 Riccos afleverer $ i SV$-ATM Poul går en tur til Sluseholmen, hvor DET han ÅBNE SÅR endnu ikke har været. Han synes nemlig ikke rigtig, han har 1B haft et formål i bydelen. Alle han kender 1A i SV, bor nemlig i samme bydel Siger som tak for tippet ham med selv. SV$ Med SV$ får han nu et ærinde i den modsatte Rater tip bydel. På Sluseholmen indløser han en kop kaffe hos Riccos med sin SV$. Anette, nytilflytter i SV Step 4: (figur. 66) 4 3 Da Riccos har modtaget SV$ fra Poul, går bestyreren til SV$-ATM på Sluseholmen og indsætter valutaen. For hver SV$, butikkerne giver tilbage til genbrug for andre borgere, der optjener dollars, modtager de 1 x annonce på bagsiden af SV$. Får med SV$ en kaffe hos Riccos på SLuseholmen Får SV-tip Riccos afleverer $ i SV$-ATM Får SV$ Får med SV$ en kaffe hos Riccos på SLuseholmen 1 x SV$ = 1 x annonce på 1 x SV$ på bagsiden til modsat bydel 1 x SV$ = 1 x annonce på 1 x SV$ på bagsiden til modsat bydel Giver SV-tip Modtager 1 X SV$ fra nabo 2 Figur. 65: Step 3 Poul, boet i SV i 20 år Hæver SV$ med rabat/ gratis ting til forudbestemt sted i SV. Figur. 66: Step 4 En ekstra feature er de geografisk bestemte push-beskeder, der fortæller om tips i nærheden (bestemt efter brugers GPS-position i Sydhavnen). Når beskederne kommer, mens man er på faten, kan man vælge, om man vil se tippet og tildele SV$ eller ej. Dette er en måde at yde en service for brugeren, der ikke nødvendigvis ved, hvad de søger efter, men bare gerne vil udforske SV on the go. Derudover er det en måde at minde om appen og dens funktioner. Design as storytelling Vi har valgt at kommunikere vores design proposal, SV$, ved brug af storytelling gennem et brugerscenarie af flere årsager. Dels er det en måde for fortælleren (os) i selve storytelling-processen at opdage nye sider af designet for på den måde at kunne sikre os, at vi har tænkt på alle steps i brugerens kontakt med en service. Værktøjet giver os desuden mulighed for at identificere eventuelle huller i historien/designet. Storytelling er også en måde for os at få en fornemmelse for et nyt terræn, der kan afsløre en brugers point of view i dette nye landskab (Erickson, 1996). På den måde er selve udarbejdelsen af en user experience en slags test for os selv som designere (Parrish, 2006, s. 73). Storytelling er dermed en metode, vi bruger til at samle alle elementerne i en opdigtet historie til at udforske potentialerne elementerne imellem - og derigennem formulere designet, SV$ (Parrish, 2006, s. 73). Som førnævnt har en række forskellige designaktiviteter været med til at skabe det endelige design proposal. Vi har brugt brainstorming og sketching, som en måde at uddybe en mere detaljeret gennemgang af servicen (set fra brugerens point of view), hvorefter vi har kortlagt et user scenarie med to (på baggrund af empirien opdigtede) borgere fra SV. I denne sammenhæng er det mindre relevant, hvilken type borgerne er, end det er relevant, hvor i SV, borgerne bor (med henblik på at kunne få borgerne til at krydse skellet). Når vi ikke har lavet personaer, er det for ikke selv at falde i en 55

58 stigmatiserende fælde omkring vores brugere. Vi synes ikke, vi har tilpas dækkende antropologisk data til, med ro i sindet, at kunne udarbejde to personaer som fuldstændigt repræsentative for Sydhavnen. Ikke mindst, fordi vi jo har fundet ud af, at SV er så mangfoldig på borgere, som den er. Så for at opretholde den mangfoldige tilgang har vi designet med publics (Dantec & DiSalvo, 2013) som omdrejningspunkt, fordi servicen skal kunne fungere for mere end to typer fra Sydhavnen. Disse publics beskriver vi nærmere senere i specialet. Storytelling-teknikken, illustreret løbende gennem research og analyse-afsnittet i kraft af fortællingerne fra SV, og som også er det værktøj, vi bruger i ovenstående brugerscenarie, har vi desuden brugt som et mere eksternt kommunikationsværktøj i vores test af SydhavnsDollaren. Noget af styrken ved at fortælle en historie til potentielle brugere er den uformelle form, som storytelling er, og som kan gøre det lettere for brugerne/borgerne/handelslivet i SV at sætte sig ind i historien og designet (Erickson, 1996). Stakeholder map Stakeholder map et kan fungere som et interessent-overblik, idet det illustrerer de interessenter, som er medvirkende til SV$ s eksistens. Servicen er på forskellig vis afhængig af alle stakeholders. Hvis interessenterne ikke bidrager eller involverer sig i service designet, ville der nemlig ingen service være - og dermed ingen sammenbinding. Alle giver noget til servicen, og får ligeledes noget tilbage, hvad bliver uddybet i dette afsnit. Det er ligeledes et udtryk for den holistiske tilgang, vi har taget, ikke blot til researchen, men også Figur. 67: Stakeholdermap til udarbejdelsen af et service design. Kanaler SV$ består af 4 byggesten eller kanaler, hvorfra servicen kommer i spil(figur. 68). Figur. 68: 4 byggesten / kanaler APP App en og den fysiske pengeseddel er de bærende elementer i SydhavsDollaren. App en er det sted, hvor interaktionen sker, idet det er her, selve udvekslingen af tips og SV$ sker. Grunden til valget af en app i modsætning til eksempelvis en mere analog løsning eller website, som primær kanal, er erkendelsen af, at en applikation på en smartphone efterhånden er blevet en del af vores højre hånd. Den er med på farten, imødekommer enkelthed, og har en række tekniske funktioner, der er nødvendige for SV$; såsom GPS-tracking i forhold til både at oprette og modtage tips og push-beskeder. Og så er den ikke mindst mobil, som vi har skrevet om tidligere, var et fokus i forhold til at kunne krydse grænser. Ifølge Chrobot-Mason og Ernst (2011) kan man ophæve grænser mellem mennesker re-tænke grænserne med noget mobilt, og derved udvikle et community. App en skal dermed, som en mobil teknologi, forsøge at ophæve dette skel, der er mellem SV s borgere. 56

59 For at illustrere nogle af appens funktioner og visuelle univers er der nedenfor et udpluk af en række skærmbilleder af appen. Figur. 69 Her vises app ens ikon, når den er downloadet til telefonens forside. Ikonet er holdt i skrift for at sikre enkelthed og for at sikre en tydelig kommunikation. Borgerne skal ikke være i tvivl om, at vi har med en valuta ($) i Sydhavnen (SV) og at gøre. Figur. 71 Billedet viser, hvordan et tip oprettes, og hvilke muligheder, brugeren har er, i denne sammenhæng. Figur. 69: SV$ app ikon Figur. 71: Opret tip Figur. 70 Forsiden af app en viser med sin enkelthed og brugervenlige tilgang kun to muligheder; log ind eller opret med startsaldo 5 SV$. Figur. 72 Her kan man se en illustration af, hvordan man som bruger kan finde et tip, og hvilke parametre, der indgår heri. Et eksempel er knappen, hvor man kan udvide sin horisont og kun se tips fra den modsatte bydel (nudging mod sammenbinding). Figur. 70: Forside, app Figur. 72: Find tip 57

60 Figur. 73: Giv SV$ Figur. 73 Her ses de mest vigtige muligheder, man præsenteres for, når man har givet SV$ til en nabo; såsom rating af det aktuelle tip og mulighed for at kontakte tip-giveren/naboen, hvis denne er bosat i modsat bydel. Figur. 74 Dette er et billede på enkeltheden i app en. Hvis du vil optjene SV$, kan du rate tips eller skabe tips. Dvs. du kan være med i den sociale kapital både ved at give og få tips. ATM & Pengeseddel Når vi har valgt en service indeholdende en fysisk ATM og en fysisk pengeseddel i modsætning til fx en mobilepay-lignende funktion, så er det for at motivere sydhavnere til at bruge deres fysiske by. Og så er det for at understrege og formidle en større association til en rigtig pengeseddel, men med et lokalt islæt. På den måde bliver pengesedlen næsten et symbol for den værdi, man kender fra et økonomisk system (Bourdieu, 1986), men som kredser om noget socialt og lokalt - nemlig de lokale tips. Pengesedlen bliver med tip ene ligeledes en slags kulturel (og social) kapital, fordi denne kapitalform ifølge Bourdieu (1986) er noget, der knytter sig til informationer, som enkelte individer er i besiddelse af, og som med SydhavnsDollaren bliver udvekslet. Pengesedlen kan med en værdi-association desuden muligvis undgå en association mod billige rabatkuponer (som allerede findes formidlet på app). Med tilvalget af den fysiske artefakt ønsker vi at give brugeren en fornemmelse af at have noget mellem hænderne, der er af værdi, som de kan benytte og bruge som en del af interaktionen mellem borger og handel. Ligesom vi gerne vil give dem følelsen af, helt fysisk, at investere i deres lokalsamfund. Fysiske artefakter har nemlig en betydning for menneskers oplevelse af deres miljø (Gallagher, 2014). Derudover vil den fysiske seddel, der hæves i ATM, også fungere som branding-kanal for handelsparterne. Figur. 74: Tjen SV$ Website SV$-websitet er en af de fire brikker, der sammen skaber SV$. Formålet med websitet er, at det primært skal kommunikere vision og missionen bag servicen. Websitet vil som udgangspunkt ikke have funktioner som sådan, men kun fungere som kommunikations- og markedsføringskanal for selve konceptet, ligesom det vil indeholde en liste med en præsentation af de handelspartnere fra lokalmiljøet, som er med som partnere i den sociale valuta. 58

61 Elementer i SV$: Interaktion mellem naboer / Handel / Sammenbinding og nudging / Det, der udveksles - social kapital SV$ er skabt af 4 temaer som bærende elementer af service designet (figur. 75). Figur. 75: 4 temaer Interaktion mellem naboer SV$ er bygget på interaktion mellem mennesker - nærmere betegnet naboerne i Sydhavnen. Det er ikke tilfældigt, at vi har valgt overskriften mellem naboer. Vi betegner nemlig alle borgere i SV som naboer, uanset om man bor i den gamle eller nye bydel. Retorisk set har det, at vi kalder borgerne for naboer en betydning, fordi vores empiri jo har vist, at netop nabo ikke er den betegnelse de fleste vil benytte sig af, så snart man krydser skellet i SV. I SV$ er det derfor også netop denne interaktion - mellem naboerne i Sydhavnen - der kan bidrage til en sammenbinding mellem de to dele af byen, som tidligere argumenteret for. Det ville være utopi at tro, at vi som designere kunne skabe et service design, der med det samme kunne skabe sammenhæng og interaktion mellem borgerne i Sydhavnen på tværs af bydele og forskelligheder. Men med dette proposal tror vi, at dette kan være starten og et spadestik i den retning. Et virkemiddel mod målet er ikke at presse interaktionen ned over hovedet på borgerne, men i stedet pakke interaktionen (og dermed en slags sammenbinding) ind i en service, nemlig den sociale kapital SV$. Vi ville som designere være nervøse for, at det ville give bagslag, hvis sammenbindingen og interaktionen fik for meget fokus - og at det ville gøre at mulige brugere ville tage afstand fra at deltage. Empirien har nemlig vist en tendens til, blandt borgerne, at tage afstand fra borgere fra den modsatte bydel. I denne sammenhæng kommer nudging ind i billedet, som vi vil behandle senere i dette afsnit. I SV$-app en er også et rating-aspekt. Dette for at borgerne kan tilkendegive deres mening om et tip (både til fordel for tip-giveren og for de andre brugere). Ved tilkendegivelsen bliver det mere synligt, hvilke tip, der er de mest brugte. Derudover er det med formålet at få brugerne af SV$ og borgerne i Sydhavnen til at deltage og skabe liv på app en og i lokalmiljøet - og på den måde fordre mere interaktion mellem naboerne i Sydhavnen både i ny og gammel bydel. En anden side af rating-funktionen er, at man kan tjene SV$ denne vej, hvis man som Anette er nytilflytter, og derfor ikke endnu har så mange lokale tips at give af. Dette er et helt essentielt aspekt af servicen, da vi på ingen måde vil ekskludere nogle borgere (udover dem, der ikke bor i SV; servicen skal jo være så lokal som muligt). En anden måde at udnytte rating aspektet er ved at give en bruger mulighed for at betale x antal SV$ for at se top5-tips, der defineres efter brugergenereret tilkendegivelser. 59

62 Handel Uden handelslivet i sydhavnen kan SV$ ikke eksistere, da der så ikke ville være lokale goder at handle sine SV$ med. Derudover er det handelslivet, der tilfører en fysisk værdi til valutaen, og som på den måde kan indgå som en del af motivationen for brugerne til at benytte SV$. Se figur. 76 der viser et overblik over noget af handlen i sydhavnen. Figur. 76: Handelsoverblik Eksempler på forretninger repræsenteret generelt er: pizzeriaer, kiosker, supermarkeder, genbrugsbutikker, blomsterhandler, slagter, pølsevogn, posthus, skobutikker, mad-steder, kaffe-steder og malerforretninger. En del af motivationen for handelslivet til at være partner i SV$ er awareness, som beskrevet senere omkring Service blueprintet. Butikkerne tilbyder en gratis ydelse/produkt eller giver rabat og modtager til gengæld reklame for deres forretning i kraf taf selve SV$-servicen, men også i kraft af de annoncer, der kan printes bag på pengesedlen. Vi ved fra empirien, at netop handelslivet i Sydhavnen kunne forbedres. At inddrage det lokale handelsliv er en måde at imødekomme dette ved at skabe større synlighed omkring de lokale forretninger - og så er argumentet om at tænke i hele økologier omkring vores service design ikke mindst også en motivation for at inddrage det lokale handelsliv. Bourdieu (1986) argumenterer for, at eksistensen af immaterielle og kulturelt betingede former for kapital (her SV$=tips, annoncer) kan resultere i en økonomisk kapital, der her skal forståes som en effekt af SV$ for handelslivet, da sandsynligheden for, at kunder, der benytter 1 SV$ på en gratis kaffe, måske også køber en ostemad - eller i hvert fald vender tilbage en anden dag, fordi de nu er blevet nudget (som vi kommer ind på senere i dette afsnit) til at prøve netop denne café. Ostemaden vil derfra resultere i økonomisk kapital for handelslivet, som deltager i SV$. Her bliver SV$ altså omsættelig, som Bourdieu s (1986) tanke går på, at alle immaterielle kapitalformer (SV$) kan veksles til økonomisk kapital. Man kan argumentere for, at det både er ved ekstra køb fra kundernes side, ligesom når handelslivet veksler deres SV$ til annoncer, at servicen også kan have en omsættelig kapital - selvom det ikke er den primære bevæggrund bag servicen. Når Bourdieu (1986) snakker om værdi i en kapital, argumenterer han for, at den skabes, når individer investerer tid, penge og kræfter i en kapital med målet om en fremtidig profit. Det vil altså sige, at når handelslivet investerer i SV$, så er det også med motivationen om en egentlig økonomisk kapital som resultat og værdi. 60

63 Hvordan sammenbinder SV$? Nudging Vi har truffet en række beslutninger i forhold til designet af funktioner, der imødekommer sammenbindingsønsket. I den sammenhæng gør vi brug af nudging. 90% af alle tjente SV$ vil kun kunne bruges i den modsatte bydel. Dette, for at nudge borgerne til den anden del af Sydhavnen, end den, de bor i - og på den måde forhåbentlig imødekomme en mulig sammenbinding (figur. 77). SAMMENBINDING - LOTTERI-RABAT FEATURE Hvis et tip udveksles mellem to borgere fra hhv. ny og gammel bydel, vil man i app en blive præsenteret for muligheden for at udveksle nabo-info og derigennem kunne skrive til hinanden. Denne funktion er tilvalgt kun, når man er fra hver sin bydel for at gøre sammenbindingen mellem de to stærkere (figur. 78). SAMMENBINDING - NABO INFO UDVEKSLES 90% AF SV$ SKAL BENYTTES I MODSAT BYDEL 90% AF SV$ SKAL BENYTTES I MODSAT BYDEL NABO INFO UDVEKLSES DET ÅBNE SÅR DET ÅBNE SÅR NY BYDEL GAMMEL BYDEL NY BYDEL GAMMEL BYDEL Figur. 77: SV$ til modsatte bydel Figur. 78: Naboudveksling ved modsatte bydel 61

64 Push beskedsfunktion henvender sig til den, der gerne vil udvide sin horisont, og kun modtage push-beskeder fra den modsatte bydel, end den, de lige befinder sig i (figur. 79). Det vil ikke være push-beskeder med alle tips, der dukker op, men være nyeste tips ud fra forudbestemte kategorier. Dette er for at opfordre borgere til at udforske den modsatte bydel og gøre opmærksom på tips fra den anden del af SV. Det lader nemlig til at sydhavnerne afholder sig fra den anden bydel, fordi de ikke mener, at de har et formål og måske heller ikke ved, hvad denne del af byen kan tilbyde dem. Dette kan SV$-app ens push-beskeder fortælle noget om. Push-beskeden er en situeret handling, fordi app en responderer til den setting, altså byen, som den bliver brugt i (Dourish, 2004, s. 20). SAMMENBINDING - GEOGRAFISK BESTEMT PUSH/TIP TIPS PÅ APP TIL MODSAT BYDEL DET ÅBNE SÅR NY BYDEL GAMMEL BYDEL Figur. 79: Push-beskeder til modsat bydel Ved at skabe interaktion mellem borgerne i SV med ovenstående virkemidler kan vi ifølge Chrobot-Mason og Ernst (2011) medvirke til at transformere lokalsamfundet til et, hvor borgerne gentænker deres egen ramme - altså byen - med et udfald som man kan håbe, er et mere samlet SV. Social kapital Betydningen og værdien af valutaen i SV$ er først og fremmest social kapital: Borgerne kan højne deres sociale kapital ved at give naboen SV$. Hvis man ifølge Putnam skal måle social kapital, er det nemlig gennem graden af borgeres deltagelse i lokalsamfundet. I denne sammenhæng ville den sociale kapital dermed kunne måles vi sydhavnernes brug af SV$-app en, brugen af tipsene, sociale aktiviteter og andre kulturelle aktiviteter (Putnam, 2000, s. 23). Ifølge Putnam (2000) er der forskellige niveauer, hvorpå vi kan måle graden af social kapital. Mikroniveauet er omfanget af medlemskab i foreninger, frivilligt arbejde og ikke mindst engagement i lokale projekter. Dermed ville social kapital i SV i en eller anden grad kunne måles i forhold til borgernes engagement i app en og i forhold til udvekslingen af tips. Makroniveau er ifølge Putnam (2000) fx det at stille op til politiske poster og vælgerdeltagelse. Her vælger vi at tolke det som graden af engagement på et samfundsmæssigt plan - i denne sammenhæng; engagement i Sydhavnen. Makroniveauet i SV$ kunne være en afdækning af borgeres deltagelse i lokalsamfundet på et højere plan, fx hvis servicen havde nogle i lokalsamfundet, der var ambassadør for SV$, eller fortaler for valutaen. Det er altså gennem graden af individers deltagelse i SV$, at social kapital skabes, i en eller anden grad måles og også påvirker hele Sydhavnens sociale kapital. Ifølge Chrobot-Mason og Ernst (2011) kan man ved at connecte (2011, s. xvi) mennesker, der befinder sig i en sammenhæng, som er præget af opdelende grænser mellem dem, udligne sådanne grænser ved at skabe en kobling mellem grupperne. Det er den strategi, som strategien bag SV$ i forhold til SV s borgere. Sydhavns-valutaen er dermed ikke rigtige penge (på trods af den metaforiske retorik). Havde valutaen bestået af en værdi, man kunne bruge i supermarkeder over hele landet, ville den sociale kapitals værdi blegne. 62

65 Social kapital har i stedet en slags brugsværdi. Ikke fordi SydhavnsDollaren ejes af borgeren, men ved at borgeren er en del af noget helt lokalt forbundet (Coleman, 1990, s. 315). Derfor kan den sociale kapital heller ikke ud- eller forveklses på lige fod med andre økonomiske kapitaler. Til gengæld kan den sociale kapital danne et grundlag for veksling af goder af høj værdi (annoncer og øget handel) for handelslivet. Med denne valuta-sammenstilling, som vi skaber med SV$, tillægger vi også en form for symbolik til de fysiske pengesedler - både i retorikken og i det visuelle udtryk. Med denne symbolik og association til rigtige penge er målet, at der tillægges en værdi i at tjene så mange SydhavnsDollars som muligt. Jo flere SV$, man har, jo mere symbolsk, kulturelt, lokalt og social kapital har man. I denne symbolske kapital (Jæger, Munk & Ploug, 2003) kan man argumentere for (jævnfør Putnams definition af social kapital (2000)), at man så er endnu mere en del af Sydhavnen. Det, der udveksles En anden form for social kapital i SV$ kan i følge Coleman (1990) være den information, der overføres som en del af sociale relationer. I SV$ er det selve tips-udvekslingen, der foregår fra en borger til en anden borger, altså en social relation, der skaber adgang til værdifuld information borgerne imellem, uden at det har et økonomisk udbytte i kroner. Dette kræver, at borgerne deltager og både giver og tager imod tips (informationerne), før værdien og denne form for social kapital sker (Coleman, 1990). Altså er det også denne form for sociale kapital, der binder involvering af borgere sammen med mangfoldighed (borgerne fra ny og gammel udveksler forskelligartede tips på tværs), der derigennem imødekommer sammenbinding mellem de to bydele - og en slags stedskabelse (Nicola Bacon, DANSIC, 2015), som argumenteret for tidligere, i kraft af de opbyggede sociale relationer. Når vi snakker om sammenbinding handler det om, at borgerne i ny og gammel bydel skal samles. Bourdieu (1986) argumenterer for, at den sociale kapital eksisterer i kraft af de netværk af relationer og forbindelser, mennesker og en gruppe råder over. Derudover kan denne kapital også findes i et fællesskab omkring en fælles identitet i eksempelvis et navn, der i det her tilfælde er en fælles identitet omkring SV$. Altså kan SV$ være identittessamlende, idet at sydhavnerne fra begge dele får én fælles service at identificere sig med, hvorved servicen kan blive skabende for en mulig sammenbinding i Sydhavnen. Når tipsene udveksles omdannes de ifølge Bourdieu (1986) til et symbol for anerkendelse. Altså er det ikke kun en udveksling af tips, men en udveksling af gensidig anerkendelse, der kan foregå gennem SV$-app en, hvilket skal fungere som et skridt mod sammenbindingen. Hvis den sociale kapital skal vokse og reproduceres til anerkendelse mellem brugerne af SV$, forudsætter det, at denne udveksling vedligeholdes. Hvis der ingen tips skabes og modtages, sker der ikke en omdannelse til anerkendelse, som er en del af den samlende effekt, som SV$ skal have, for at kunne gøre det mentale skel mellem ny og gammel bydel mindre, eller hvis man skal være optimistisk; helt fjerne det. Service Blueprint Blueprints help to capture the big picture and interconnections, and are a way to plan out projects and relate service design decisions back to the original research insights. (Polaine et. al., 2013, s. 93) For at kortlægge brugeroplevelsen og træffe valg i forhold til den samlede oplevelse, vi ønsker brugeren skal have med SV$, er et service blueprint nødvendigt. Vi vil her kortlægge frontstage, backstage og de touchpoints (Polaine et. al, 2013), der er nødvendige for den mest optimale samlede oplevelse med SV$- og ikke mindst muligheden for størst mulig værdi. 63

66 Dette blueprint (bilag 7, s. 113) er udarbejdet primært med det formål at validere vores service design, forstået på den måde at vi har brugt netop dette værktøj for at synliggøre brugerens frontstage touchpoints, der viser en slags userjourney (Polaine et. al., 2013) og kontakt med SV$ - og ikke mindst de backstage processer, der er nødvendige for at give brugeren af SV$ en samlet og positiv oplevelse. Service blueprint sikrer, at vi har overvejet detaljerne og de processer, der er nødvendige for at give et afkast til brugeren af størst mulig værdi. Blueprintet er delt op i før, under og efter servicen. En række før-touchpoints, der primært omhandler awareness omkring SV$, og hvordan en potentiel bruger opdager SV$, hvilket bl.a. sker ved at ny-tilflyttere modtager et velkomstbrev fra lokaludvalget om SV$ og agerer på denne markedsføring ved at hente app en og bevæge sig ind i under service-delen. Under service-delen viser selve brugen og de processer, der er essentielle for at servicen kan fungere, men som er under line of visibility fra brugerens oplevelse (brugeren kan altså ikke se disse processer). Efter servicen er i dette blueprint mere værdi-orienteret i forhold til et værdibaseret afkast gennem brugen af selve servicen. Eksempelvis et håb om at brugeren, vil krydse skellet oftere, at der vil opstå mere nabo-interaktion, at horisonten udvides, og at den værdibaserede investering i den sociale kapital, SV$, bærer frugt og inspirerer til endnu mere udforskning af Sydhavnen, både i ny og gammel bydel. Et andet afkast efter servicen kunne eksempelvis være for lokaludvalget. De ville kunne udnytte den data, SV$-appen automatisk vil indsamle om både Sydhavnen og dets borgere. Et eksempel på denne data kunne være de mest populære tips. Dette ville give lokaludvalget indsigt i, hvilke områder af Sydhavnen, der bliver benyttet mere og evt et øget fokus på disse steder fra lokaludvalgets side. Markedsføring og kommunikation af SV$ For at SV$ kan fungere skal den have brugere. Men hvordan opdager borgerne i SV, at SV$ findes? SV$ skal markedsføres og kommunikeres i alle tænkelige kanaler repræsenteret i Sydhavnen, såsom lokalblad, lokalradio (Radio Karen), foreninger, opslagsvægge (kulturhus, haveforeinger etc). Når man lige er flyttet til Sydhavnen, modtager man med posten (velkommen til) eller med sygesikring materiale om SV$ for at gøre opmærksom på initiativet, som en del af det at flytte dertil. I dette brev vil der være vedlagt 1 SV$, der kan indløses i modsatte bydel. Dette gøres for at knytte et fysisk bevis for servicen til markedsføringen af denne. Derudover vil alle partnere fra handelslivet modtage et SV$-kit med merchandise, de kan brande med i butikken. Eksempelvis en plakat, hvor det fremgår, at de også er med i SV$, og at de handler med denne valuta (figur. 80). Figur. 80: Handels-plakat 64

67 Figur. 81: Stakeholdermap Da SV$ indebærer mange forskellige stakeholders (figur. 81), tror vi, at de fleste, som en del af lokalmiljøet, vil være interesseret i at brande netop SV$, da de også kan vinde på at gøre det. En anden approach til at markedsføre SV$ er gennem eksterne kanaler uden for Sydhavnen, men som vil finde en nyhedsværdi i konceptet og derigennem en god historie at videreformidle. Denne strategi er selvfølgelig ikke en proces, man nødvendigvis kan styre. Men vi kan som designere forsøge at skabe et så stærkt proposal med tilpas Unique selling proposition (USP) - der er unikt ved, at der ikke findes services som denne i Danmark. Altså positionere SV$ som unikt i forhold til eventuelle konkurrenter (Andersen, Jensen, Jepsen, Schmalz & Olsen 2011, s ) til, at der er reklame og historieværdi i at fortælle den videre i andre medier uden for Sydhavnen. Ikke mindst for også at gøre servicen attraktiv for de borgere i SV, som måske identificerer sig mere med andre områder af København end måske SV, selvom de bor der (hvad vi jo i researchen så eksempler på). SV$: Økonomi i valutaen Det er ikke økonomien i SV$, der i dette speciale har det største fokus. Men som designere af servicen bliver vi alligevel nødt til at have en vis realitetssans, når det kommer til den egentlige implementering af SV$. Visionen bag servicen er bygget op omkring en økologi, som skal komme alle interessenter til gode på forskellig vis - i et win/win-scenarie - uden de store økonomiske investeringer. Investeringen i SV$ vil primær være i starten, da det er her, der skal udvikles de komponenter, der er nødvendige for at servicen kan få liv; såsom ATM s, app, website og tryk af pengeseddel. Når servicen først er implementeret omhandler økonomien vedligeholdelse, opdateringer, grafisk udarbejdelse af materiale og videreudvikling. Vi vil argumentere for, at investeringen er af en lille størrelse sammenlignet med potentialet i servicen for hele bydelen. I denne sammenhæng er puljemidlerne i lokaludvalget relevante at kigge hen imod, da disse midler er øremærket projekter, der styrker og udvikler bydelens identitet og sammenhængskraft. ( Puljer ). Impact og et bæredygtigt aspekt af SV$ - Circles of Sustainability Som tidligere nævnt, lander vores proposal ned i forskellige kontekster, mennesker og interessenter. Ved at implementere denne service i en by, der er en del af et samfund i et større perspektiv, er servicen en del af en større kontekst. Derfor bør vi ligeledes som service designere overveje og være opmærksomme på, hvilken impact SV$ kan have på et samfundsniveau. Vi vil aldrig med sikkerhed kunne forudsige præcist, hvilken impact, SV$ ville have, men med en critical design og theory-tilgang, tillader vi os retten til at spekulere, vurdere og drømme [...] how things could be [...] (Dunne & Raby, 2013, s. 12). Der ligger et potentiale for en bæredygtig indvirkning ved at implementere SV$ i lokalsamfundet i SV. Til at anskue det bæredygtige aspekt i forhold til kultur, økonomi, politik og økologi ( Profile Circles ), lader vi os inspirere af Circles of Sustainability (figur. 82), der er en del af et større projekt, kaldet: Circles of Social Life. Projektet er bl. a.udviklet i samarbejde med UN Global Compact Cities Programme ( Circlesofsustainability ) og kan benyttes som en metode til at forstå og vurdere, hvordan SV$ er bæredygtig i lokalsamfundet. Derudover benyttes teorien til at styre projekter mod et socialt bæredygtigt afkast ( Circlesofsustainability ). Circles of Sustainability benyttes til at forstå, hvordan byer er bæredygtige, og på hvilke områder. 65

68 Figur. 82: Circles of Sustainability Denne tilgang rammer ned i engaged theory og hører under paraplyen Critical theory, som nævnt tidligere. Engaged theory bliver defineret som en række værktøjer, der involverer sig i verden og samtidig søger at ændre denne verden (Clifford, 1983, s ). Vi anskuer SV$ ud fra de fire opstillede dimensioner, hver med syv sub-domæner, der dertil indeholder syv sub-domæner (figur. 82). Kultur er i denne sammenhæng defineret som, hvordan og hvorfor vi gør ting (her i SV) ( Culture ). SV$ kan have en bæredygtig kulturel impact inden for identitet og engagement i forhold til diversitet og forskelle, da vi med denne service kun ønsker at fordre mangfoldighed og forskelle på tværs af hele byen. Denne mangfoldighed er en del af et større samlet community med større engagement, som også er en af de kulturelle sub-domæner. Altså vil vi styrke den lokale identitet, og derigennem den kulturelle dialog for på den måde at gøre den sydhavnske kultur mere bæredygtig, hvorfor SV$ kan have en impact på kultur. Politik: Generelt vil det være politisk bæredygtigt at engagere borgerne i Sydhavnen i deres egen by. I den sammenhæng er det værd at kigge på domæner som forpligtelser og ansvar i forhold til, at borgerne i Sydhavnen med SV$ kan føle et større ansvar over for deres by, fordi de benytter den mere (Lelieveldt, 2004). Ved større ansvarsfølelse kan man håbe, at ny og gammel bydel bliver mere upartiske over for modsatte bydel og på den måde udviske nogle af de mangler på ligestilling, vi har identificeret. eksempelvis i forbindelse med den ekskluderende skole på Sluseholmen, som nævnt tidligere. Andre domæner værd at nævne, der kan vise sig som bæredygtige i forbindelse med SV$, er kommunikationen i forhold til deling af information om lokalområdet gennem tipsene og også lokaludvalgets (gennem SV$) opnåede viden om, hvordan lokalområdet benyttes. Gennem brugen af byen og større interaktion mellem naboerne i Sydhavnen kan man argumentere for, at det kan få en værdi af mere dialog, derigennem mere tillid og større gæstfrihed borgerne og naboerne imellem - også på tværs af skellet. På den måde kan SV$ have flere politiske domæner, der kan vise sig som bæredygtige for byen, som hele. Økonomi-domænet skal i denne sammenhæng forstås i den bredeste forstand af ordet. I denne sammenhæng reduceres ressourcer til et andet slags middel end penge gennem et bytteøkonomisk aspekt af SV$. Økonomien er bæredygtig på den måde, at den (sociale) valuta, der findes, går i ring og skaber forskellig værdi hos hver enkelt i hele den økonomiske økologi. I Circles of Sustainability kaldes det bl.a. passende brug og genbrug (oversat fra Appropriate Use and Re-use) ( Economics ). Økologi er den tredje og sidste dimension, som defineres med et fokus på menneskelig engagement med og i naturen - ligesom det også knytter sig til en social kontekst og miljømæssige aspekter i forhold til bæredygtighed i byen. SV$ bygger ikke som sådan på en miljø-orienteret tankegang, i hvert fald ikke bogstaveligt talt. Men når vi gennem servicen nudger brugerne til at benytte hele bydelen, kan man argumentere for, at områder, der før ikke har været ligeså besøgt, vil blive det mere med SV$. Dette kan kategoriseres som et bæredygtigt aspekt under økologi dimensionen ( Ecology ). Et relevant sub-domæne er recycling and reuse ( Ecology ) i forhold til selve den fysiske pengeseddel, som bliver genbrugt fra ATM til bruger til handelsforretning - og tilbage til ATM og bruger igen videre i en bæredygtig cirkel. 66

69 Test: Borgere, handel og Lokaludvalg Vi har nu forsøgt at give læseren et overblik, en forståelse og en kort argumentation af den service, vi har designet på baggrund af research og indsigter fra SV. Vi har som forskere tolket på researchen, dernæst har vi som designere tolket på indsigterne og forsøgt at oversætte disse til et service design. Men hvordan fortolker brugerne vores fortolkning? Næste skridt er at give et indblik i, hvad de potentielle brugere af servicen selv siger om SV$. Ligesom man, som tidligere argumenteret for, bør skelne mellem det designede og det levede rum (Stender et. al., 2014, s. 28), er der inden for service design også en forskel mellem intentionen med designet og brugen af designet. Thus Charlie Chaplin multiplies the possibilities of his cane: he does other things with the same thing and he goes beyond the limits that the determinants of the object set on its utilization. (De Certeau, 1984, s. 98). Ovenstående citat giver et billede af, at man kan bruge et og samme artefakt til mange forskellige ting og på mange forskellige måder. Det samme gælder for en service, hvilket understreger vigtigheden af at, om ikke andet så forsøge at sætte sig ind i, i første omgang om, og dernæst hvordan en service ville blive adopteret af brugerne. Vi har designet en intention med en service, men i sidste ende er det, som beskrevet, brugerne/borgerne og interessenterne, der skaber servicen. Sådan har vi testet Som nævnt tidligere under design as storytelling, vil vi anvende samme brugerscenarie, som understøtter pitchen, som et eksternt kommunikationsværktøj til at teste designet af SV$ hos tre interressent-grupper: Borgere i både gammel og ny bydel, handel i SV i både ny og gammel bydel og tilsidst Kongens Enghave Lokaludvalg repræsenteret af Sekretariats- og Kommunikationsmedarbejder, Christine Hovgaard Jensen. Denne metode til test kan nemlig fortælle en historie uformelt, hvilket kan gøre det lettere for testpersonerne at sætte sig ind i historien og designet (Erickson, 1996). [...] a service prototype unlike a product prototype can consist of a user journey as a manuscript to describe the service design. (Polaine et al., 2013, s. 144). Vi bruger historien (brugerscenariet) som en slags prototype for at få indsigt i, hvilken oplevelse potentielle brugere og interessenter får af fortællingen om servicen. Med service designets sammenbindingsfokus og -vision er en essentiel del af testen, at borgere og handel er repræsenteret fra både ny og gammel bydel. Borgere Af borgere i sydhavnen har vi testet SV$ hos seks personer. Fire i den gamle bydel og to i den nye bydel, fordelt på et aldersspænd mellem år, tre kvinder og tre mænd, for at sørge for en spredning i test-respondenter. Selve opsummeringen nedenfor er inddelt efter de tre spørgsmål, der blev stillet med main takeouts under hver. (bilag 8, s. 115 for hele testen) 67

70 Pitch SV$ Den generelle reaktion fra alle seks respondenter var positiv - både fra borgerne i ny og gammel bydel. De fleste svarede noget i retning af: Ej, det lyder sjovt (bilag 8, s ) Der var tre, der nævnte den lokale valuta som en sjov idé, og selve pitchen fik flere smil frem på læberne: Eksempelvis Hans og Kaj fra den gamle bydel foran den lokale kiosk med en øl i hånden og en smøg hængende på læben slog et grin op, som umiddelbar reaktion. To nævnte bytte-aspektet som en god ting, og en enkelt var lidt skeptisk i forhold til, hvor mange der rent faktisk ville benytte appen. Det har faktisk vist sig svært at lave et skarpt skel mellem reaktionerne fra borgerne i ny og gammel bydel. Det tolker vi som et godt tegn, da servicen jo er forsøgt designet sådan, at den henvender sig til begge borgergrupper i bydelen. Skal man dog forsøge at opdele reaktionerne alligevel, kunne det virke som om, der var et større forbehold for, hvorvidt man rent faktisk også ville bruge servicen i den nye bydel; Ja, jeg ville da lige tjekke det ud, helt sikkert. Men jeg ved ikke, om det var noget jeg ville blive ved med. Det, jeg bruger af Sydhavnen er her ved vandet [...] (bilag 8, s. 117, Pia fra ny bydel). Til gengæld også en større motivation fra de nye borgeres side for at booste handelslivet på Sluse- og Teglholmen. Tror du, at du ville bruge konceptet? Alle seks adspurgte svarede her ja. Der var, som beskrevet, to fra den nye bydel, der var lidt tøvende i forhold til, hvor meget de ville få det brugt. De ville dog gerne prøve det. Om konceptet og folk i SV, der i forvejen er involverede i lokalsamfundet, siger Sisse, 29 år: Motivationen er at komme hinanden ved (bilag 8, s. 116). To nævner også, at de ikke helt ved, hvad de dog kan tippe andre mennesker om og to andre siger, at selve pengene ikke er afgørende. Hans, 45 år, fra den gamle bydel formulerer det sympatisk således; Jeg behøver sgu ik nogle penge for det (bilag 8, s. 116). Hvad tænker du om, at det er lokale tips, der udveksles? Svarene på dette spørgsmål var ligeledes overvejende positive. Tre personer nævnte også her en lille bekymring i forhold til, at de ikke vidste, hvad de skulle tippe om. I forhold til brugen af servicen, siger Thilde, 32 år: Det ville fedt med lidt lokal udvidelse (bilag 8, s. 117) og viser altså en lyst til og modtagelighed over for at blive inddirekte sammenbundet i den forstand, at krydse grænsen fra gammel bydel, hvor hun bor, til ny. Tre nævner også tipsene som en fin måde at hente inspiration om Sydhavnen på. Der er altså en lyst til at bruge byen. I forhold til disse tips siger Hans, 45 år (gammel bydel): Vi skal passe på Sydhavnen, det må ikke ændre sig for meget (bilag 8, s. 116). På den måde kommer dette bybevarelsesbehov, som vi identificerede i researchen, også til udtryk i testen af vores fortolkning af omsatte lokal indsigter til SV$. Handel Af handelslivet i både ny og gammel bydel har vi testet hos fire forretninger i den gamle bydel; en kiosk, et pizzaria, en pølsevogn og en blomsterhandler, og to i den nye bydel; en café og en sandwich- og juice-bar. Begge bydele repræsenteret af både etablerede og nyere forretninger. Dem har vi valgt for at ramme bredt i forhold til forskelligartede forretninger - og dermed også forskellige produkter og deri værdi. Nedenstående opsummering vil igen være inddelt efter de samme tre spørgsmål og her også efter ny og gammel bydel. (bilag 9, s. 121 for hele testen) Pitch SV$ Gammel bydel Tre ud af fire var positive og syntes, det lød som en spændende og sjov idé. Kiosken siger eksempelvis: Det er et godt projekt. Det er en sjov idé med en lokal dollar, det er jo ligesom ude på staden, ku vi så ikke være banken? 68

71 (bilag 9, s. 121) Og blomsterhandleren siger: Det lyder spændende og som et anderledes projekt. Pølsevognen var lidt skeptisk til en start i forhold til app-delen. Morten Madøre: jeg kan altså ikke finde ud af det der app noget og det vil jeg også gerne fritages fra. (bilag 9, s. 121). Ny bydel Begge forretninger var positive i deres første reaktion. Ricco s siger: Det ku da også være sjovt at være en del af SV$ lokalt (bilag 9, s. 121), hvor Calories siger: Okay, det lyder interessant. (bilag 9, s. 121). I begge dele af byen var en positiv umiddelbar reaktion på SV$. Dog skulle der her lidt mere forklaring til for at få butikkerne til at forstå, hvad de får ud af servicen (mersalg + annonceplads på pengesedlen). Ligesom de havde brug for at vurdere, hvor meget gratis, de skulle budgettere med for at være en del af servicen. Da denne forståelse dog var på plads, var alle butikkerne i mere eller mindre grad (nogle med flere gratis produkter end andre til investering) med på ideen. Ville I være med som handelspartner i SV$? Gammel bydel Generelt var svarende fra den gamle bydel positive. Pizzariaet siger: hvis det foregår her i Sydhavnen, så er vi på (bilag 9, s. 121). Der var, som beskrevet, også en enkelt med forbehold. Pølsemanden siger: Men jeg vil ikke være med. Det er noget med økonomien (bilag 9, s. 121), og derefter - efter lidt uddybende forklaring - siger han Altså jeg vil gerne være med på 10 x hotdogs til at starte med, det er jo et sjovt projekt. (bilag 9, s. 121) Ny bydel Begge forretninger i den nye bydel ville gerne være med, men havde nogle forskellige forbehold i forhold til at deltage. Ricco s siger: Ja da, det ku være sjovt, men jeg ville nok gerne vide hvem der ellers er med i det hvis vi (forretningerne i sydhavnen) bliver sat i en fælles kontekst. (bilag 9, s. 121)Hvor Calories siger: Ja, det kunne vi nok godt, men vi kunne måske godt være en smule bekymrede i forhold til økonomien. (bilag 9, s. 121) Hvilken slags værdi kunne I se for jer i servicen? Gammel bydel Tre ud af de fire forretninger nævnte annonce-delen af servicen som en værdi for dem. Blomsterhandleren siger: Altså det lyder da ret smart med det der annonce (bilag 9, s. 121). Pølsemanden nævnte med lidt forsigtighed her: jeg er altså heller ikke helt afvisende, jeg tror bare at jeg gerne lige vil se det fungere først - og så vil jeg nok gerne hoppe med på vognen. (bilag 9, s. 121). Ny bydel De to forretninger i den nye bydel var generelt positive i forhold til snakken om værdi. Calories siger: Branding ku være rigtig godt for os. (bilag 9, s. 121) Hvor Ricco s nævner en værdi som mer-salgsmulighederne for dem og siger: Vi kunne da klart se et potentiale i mer-salg, hvis folk kommer herind. (bilag 9, s. 121). Handlen kan altså godt - også uden vi behøver helt eksplicit forklare, hvad de kan få ud af det - se en potentiel, også økonomisk, værdi for dem i SV$. 69

72 Lokaludvalget Kgs. Enghave Vi sluttede med testen, hvor vi startede i researchen, nemlig ved Kongens Enghave Lokaludvalg. Service designet og brugerscenariet er blevet testet hos sekretariats- og Kommunikationsmedarbejder, Christine Hovgaard Jensen. Når vi tester lokaludvalgets reaktion og holdning til servicen, er det for at få deres besyv med med viden om, at de kender lokalmiljøet i SV bedre, end hvad en research på et halvt år kan konkurrere med. (Se bilag 10, s. 123 for hele testen ) Nedenfor er opsummering af testen igen inddelt under de tre spørgsmål stillet. Pitch SV$ Til pitchen var Christines første kommentar, Virkelig sjov idé. (bilag 10, s. 123) Herudover nævnte hun tips-delen af servicen som et positivt element og siger: Tænker at ideen om tipsene er god uanset gevinst (bilag 10, s. 123). I forhold til servicen og Sydhavnen siger hun: Det passer generelt godt ind i det landsby-agtige lille samfund. Tror du at borgerne i Sydhavnen ville bruge servicen? Om selve brugen af SV$-servicen nævner hun borgerinvolvering, inklusion og engagement som nøgleord og siger Jeg er ret vild med udgangspunktet med, at man skal involvere sig for, at der sker noget - begge veje. Der bliver et andet engagement, og det bliver inkluderende. Ingen bliver eksluderet, hvilket jeg også rigtig godt kan lide. (bilag 10, s. 123) Christine nævner app en som et centralt element i servicen og ser potentiale i app ens funktion som et lokalmedie i Sydhavnen, da det også er noget lokaludvalget har fokus på at udvikle. Hun siger: Især app-delen ville blive brugt - det kunne jo endda gøre det ud for et lokalt medie, og det ville klart være efterspurgt. (bilag 10, s. 123) I forhold til implementering og økonomi, siger hun: Det ville kræve tid, men man ku måske starte med en light version. (bilag 10, s. 123) Her er hendes økonomiske kommentar især rettet mod de fysiske elementer som ATM og materiale til markedsføring. Hvad tænker du om SV$ i forhold til den diskuterede sammenbinding? Hun nævner de gode intentioner med servicen og det positive i, at denne intention er lidt skjult for brugerne. Hun siger: Jeg kan sagtens se sammenbindingen i konceptet. Det er rigtig godt, at det ikke er over-tydeligt, det antydes kun - det er super fint. (bilag 10, s. 123) Derudover nævner hun selve mobiliseringen af borgerne i forhold til sammenbindingen med ordene: Det er fedt at prøve at få folk mobiliseret på tværs af Sydhavnsgade. Fin subtil måde det bliver gjort på. (bilag 10, s. 123) Til slut siger hun om lokaludvalgets deltagen i servicen: Hvis i har brug for hjælp til puljemidler vil jeg som sagt rigtig gerne hjælpe med det, vi er jo kun glade når folk laver spændende ting i lokalområdet. (bilag 10, s. 123) I testen af SV$ har vi forsøgt at lade responsen fra borgerne og interessenterne stå så nøgent som muligt for at give det mest nøgterne billede af reaktionerne på servicen. Det vigtigste, vi dog vil trække ud af testen af de forskellige potentielle brugere og interessenter, er, at de alle i mere eller mindre grad kan gennemskue dele af intentionen med servicen fra forskellige synsvinkler. Borgerne forstår, at SV$ giver lejlighed til at bruge lokalområdet i højere grad og samtidig lære mere om SV. Handlen ser muligheder i mersalg og branding. Og lokaludvalget ser et potentiale for en sammenbinding. I følgende afsnit vil vi tage mere aktivt stilling til servicen som helhed gennem en diskussion og refleksion på baggrund af service designet og testen af det. 70

73 11.DISKUSSION OG REFLEKSION: ANALYSE + SV$ =? The work of knowledge construction consists of reading and thinking, as well as discussion and debate. (Löwgren & Stolterman, 2004, s. 13). For at konstruere viden er det ikke nok blot at læse og tænke, som Löwgren og Stolterman (2004) siger foroven. Der skal ifølge dem også diskussion til. I vores tilfælde er det dermed ikke nok at have være groundede (Charmaz, 2006) i meningskonstruktionen på baggrund af researchen, at have læst, tænkt og designet. En designer bør også være refleksiv og diskutere processen og det, man har fundet ud af. Således også i dette tilfælde. Dette afsnit vil fungere som en opsamling på de tematikker, der er forsøgt oversat til elementer i service designet, SV$ - social kapital i Altså en slags diskussion og refleksion på baggrund af både research og analyse, såvel som selve service designet. SV$ s sammenbinding SV$ er designet på baggrund af en sammenbindingsintention fra vores side omkring Sydhavnens borgere. Som tidligere beskrevet, hersker der dog et paradoks omkring sammenbindingen i den forstand, at borgerne/brugeren ikke er interesserede i at komme hinanden ved. Når vi så alligevel har designet en service med fokus på sammenbinding, på trods af at borgernes behov er et fokus for os, så er det, fordi vi som udefrakommende med et blik ind i SV har identificeret, hvad vi synes på samfundsniveau er et behov for, at bydelen bliver bundet mere sammen med sig selv, end hvad den er nu. I research-fasen tog vi, som tidligere nævnt, en forskerrolle, hvor vi bl.a. lod os inspirere af etnografien i forhold til ønsket om at gain an insider s depiction of the studied world (Charmaz, 2006, s. 21). Ifølge Charmaz (2006) kan udfaldet af dette, som hun skriver; ironisk nok, være en outsider s report (Charmaz, 2006, s. 21). Således også i dette tilfælde. Vi vil ikke forsøge at foregive en slags videnskabelig neutralitet (Charmaz, 2006, s. 15). Fra vores side side har blikket udefra og ind mod SV på dette stadie været en intentionel handling, forårsaget af et rolle-skifte. I designfasen har vi nemlig skiftet rolle fra forsker til designer, hvilket har gjort, at vi har forsøgt at træde et skridt tilbage, se det hele fra oven og forstå the studied world (Charmaz, 2006, s. 21), for derfra at kunne oversætte indsigter til de behov, vi har identificeret i SV. Vi ser det nemlig som en forpligtelse, ikke blot at være refleksive omkring designprocessen, men også omkring researchen; at identificere både hvad vi ser, og hvordan vi beskuer det studerede (Charmaz, 2006, s. 15). Ifølge (Woolcock, & Narayan, 2000) er der en større risiko for at stærke grupper kommer til at dominere et samfund, og at de svage ekskluderes, hvis der er lav social kapital i et lokalsamfund, altså qua dårlige mellemmenneskelige forbindelser, som der er i SV. Et helt konkret eksempel på sådan en risiko er den førnævnte Slusekole, der ekskluderer borgeres børn fra den gamle bydel. Så når vi skal identificere, hvordan vi beskuer det studerede, SV, så ser vi altså dermed et behov for sammenbinding. At borgerne ikke er enige i sammenbindingsbehovet gør det til en designudfordring, vi har forsøgt at indgå i på forskellig vis. SV$ forsøger at sammenbinde på to niveauer: 1) Mellem borger og service og 2) mellem service og by. Mellem i en eller anden grad modvillige borgere og service. For at borgerne alligevel gider bruge servicen, forsøger vi at gøre sammenbindingsvisionen tilpas skjult, så det ikke er sammenbinding, der skal være borgerens motivation for at bruge service, men derimod borgerens velvillighed til at involvere sig i sit lokalsamfund. 71

74 Niveau 1 er der, hvor vi som designere spiller den største rolle i forhold til designet af touchpoints ene mellem bruger og service, som i den samlede oplevelse skal give skabe værdi for brugeren. I hvert fald ifølge Polaine et. al., (2013), som definerer en services kvalitet ud fra en målestok omkring service-oplevelsen; hvor godt interaktionen mellem bruger og touchpoints fungerer (Polaine et al., 2013, s. 23). Det andet niveau, hvorpå vi arbejder med sammenbinding, er mellem service (sat til livs af borgere) og by. Servicen skal ramme ned i en ramme, der hedder byen og lokalsamfundet. Her forsøger vi med nudging at få borgerne til at komme hinanden ved på tværs af bydelsgrænser ved at trække dem fysisk over i en ny del af byen. Niveau 2 er selve brugen af servicen, og hvordan denne brug smitter af på hele bydelen, hvad vi kommer mere ind på senere i dette afsnit i nudging-aspekterne af SV$. Her det kan vise sig, hvilken impact, de designede touchpoints kan have i et større samfundsperspektiv, som beskrevet tidligere i forhold til circles of sustainability. For service designeren kan niveau 2 være mere kompliceret at kontrollere, da det er under og ikke mindst efter servicen, at nogle af disse impacts vil vise sig. Disse impacts er desuden afhængige af, hvordan brugerne vælger at benytte servicen og dermed også bydelen, da tips ene jo rækker ud over sig selv ved at pege ud mod den fysiske by. Publics Vi kan designe med intentioner om en specifik form for brug, men hvordan servicen rent faktisk bliver benyttet i det fysiske rum, kan vi ikke forudsige. Ligesom vi i researchprocessen har været i en slags dialog med situationen omkring oversættelsen til service designet, i vekselvirkningen mellem problem-solution, som tidligere beskrevet, så ønsker vi også på baggrund af vores design proposal, SV$, at fortsætte denne refleksivitet og lægge strategier for handlingsrummet i servicen (Schön, 1984); hvordan man kunne bruge servicen. I sagens natur rammer SV$ mange forskellige mennesker, idet den ikke blot rammer ned i hvilken som helst bydel, men en bydel, der slår sig op på at være kendetegnet ved sin mangfoldighed. Mangfoldigheden i SV gør, at vi ikke designer til den individuelle bruger, men nærmere til større (i nogen grad - og nogen dele af SV) heterogene grupper med mange stemmer, meninger og positioner. Vi designer til publics, for en social bevægelse (og mod en sammenbinding) (Dantec & DiSalvo, 2013, s. 243). Den public, som vi designer til, består af borgere i gammel og ny bydel, handelslivet og foreningslivet. Med disse mangfoldige brugere og brugsscenarier, er vi nødt til at designe til en åben brugeroplevelse i selve brugen af de udvekslede tips. Når vi designer til publics indebærer det altså, at vi designer til mange forskellige mennesker og brugere. Det kræver derfor også, at vi i design processen ikke er for segmenterende, da vi gerne vil omfavne mangfoldigheden og den blandede skare, der er repræsenteret i SV. Det er også en grund for, hvorfor vi bevidst har valgt at teste servicen på borgere og interessenter - både fra den nye og gamle bydel. I research-fasen har vi i højere grad arbejdet ud fra at fokusere på the whole person and beyond (Grönvall & Verdezoto, 2013), som handler om ikke blot at se borgeren som borger, men også som menneske. Dog handler designet af denne service netop om at anskue mennesker som borgere uanset uddannelsesbaggrund, indkomst, bopæl og andre egenskaber, som kan skille borgerne i den nye og gamle bydel ad, hvorfor det er mennesket som borger, designprocessen har fokuseret på. I designprocessen har vi derfor forsøgt ikke at fokusere på the whole person, men mere på the whole city, som skal agere samler for forskellighederne - uanset hvilke disse er. Når vi taler om the whole city, kommer Dourish s (2004) kontekstbegreb igen i spil som en, hvor konteksten løbende forhandles og defineres (Dourish, 2004, s. 29). Dourish (2004) argumenterer for, at konteksten bliver meningsfuld og relevant for mennesker gennem kontekstens forhold til praksis eller 72

75 interaktionen mellem menneske og artefakt og information (Dourish, 2004, s. 26). Det samme gælder for the whole city, som foranderlig kontekst, hvor praksisformer og interaktion i denne sammenhæng er noget, der foregår mellem borger og SV$. SV$ er ikke et artefakt i den forstand, men en service, der består af (lokale) informationer, og som dog har en pengeseddel som symbolsk artefakt i forlængelse af app en. Hvis en kontekst kan tage form og stadfæstes gennem interaktion mellem borger og SV$, og hvis en service (den Dourish ske artefakt) får betydning for mennesker gennem engaged action, som Dourish (2004, s. 26) argumenterer for, kan man altså ikke adskille servicen fra den måde, hvorpå borgerne ville bruge den. For at kunne agere som en slags choice architects for brugernes oplevelse med SV$, er vi i sagens natur nødt til at forsøge at sætte os ind i borgernes oplevelse af det at skulle krydse skellet. Hvis vi kigger på det mentale skel ud fra et Threshold map (Chipchase & Steinhardt, 2013) kunne man skitsere det således (figur.83 ): Vi bruger nudging som metode i servicen til at håndtere erkendelsen, at vi ikke kan forudsige brugen af servicen, men at vi heller ikke kan adskille brugen af servicen fra SV$. Nudging er en metode, hvor vi alligevel forsøger at tage lidt styring over det ukontrollerbare aspekt af det at designe en service til en eller anden for brug. Nudging og threshold Vores service design proposal forsøger at imødekomme det fysiske skel ved at nudge borgere fra begge bydele over grænsen gennem et ærinde (tippet) til den modsatte bydel. En del af vores designede nudge er nemlig, at 90% af de optjente SV$ kun kan indløses i modsatte bydel. Det er altså her, at vi, som Thaler & Sunstein (2008) beskriver det; påtager os rollen som choice architects. A choice architect has the responsibility for organizing the context in which people make decisions. (Thaler & Sunstein, 2008 s. 6) Figur. 83: Threshold, krydsning af skellet Chrobot-Mason og Ernst (2011) argumenterer for, at nexus-effekten (altså mødet) først kan ske ved, at mennesker kommer ud af deres comfort zone for at engagere et større og bedre informeret community (Ernst & Chrobot-Mason, 2011, s. xvii). Vi har skitseret, hvordan en comfort zone kunne se ud i brugerens interaktion med servicen, som set foroven. Her ses det, at det mentale skel kommer til udtryk gennem borgernes udfald i tryghed (comfortzone). Vi har nemlig erfaret, at der i en eller anden grad hersker en utryghed og frygt forbundet med at skulle krydse skellet til modsatte bydel. Chipchase og Steinhardt (2013) opstiller et hypotetisk scenarie i kraft af en riot som scene, oprindeligt skrevet af Sociologen Mark Granovetter (Chipchase & Steinhardt, 2013, s. 41), til at illustrere en gruppe menneskers forskellige thres- 73

76 holds, og hvad disse betyder for deres beslutninger i forhold til at deltage i denne opstillede riot. Dette scenarie beskriver et mennesk med en lav threshold-værdi (altså under comfort zone), som radikal. En, i denne sammenhæng, radikal person er frontløber i en riot og føler, der er meget at vinde ved at deltage - og en lav risiko for at tabe (blive anholdt). Andre deltagere, også med lav threshold, vil hurtigt følge efter denne frontløber. (også gennem nudging) - uden at dette ville være en bevidst handling, men som et ubevidst nudge. Ambassadørerne kunne smitte med lavere threshold (og også gøre naboerne til frontløbere i forhold til at turde krydse skellet, figur. 84), da vores threshold værdi i den grad påvirkes af vores omgivelser i forhold til at krydse skellet (Chipchase & Steinhardt, 2013 s. 35). Mennesker med en høj threshold (uden for deres comfortzone) vil derimod være mere påpasselige med at deltage i denne riot og vil først gøre det, når størstedelen af den samlede gruppe har gjort det. Deres beslutning er afhængig af, at størstedelen vælger at deltage, da de som udgangspunkt er kritiske og føler en høj risiko ved at deltage, og at de har meget lidt at vinde i modsætning til den førstnævnte radikale deltager. Når vi nævner denne historie er det, fordi vi tillader os at drage en, dog mindre dramatisk, parallel mellem en riot og det mentale skel som scene. Ovenstående er et argument for, at det kan være nødvendigt med nogle first movers i SV$. Dette vil vi imødekomme ved selv at få nogle SV$-ambassadører i SV ved implementeringen af servicen. Figur. 84: Threshold, nudging Da vi har med en stor gruppe af mennesker at gøre, er nudging altså relevant at benytte i forhold til påvirkning i grupperne bydelene imellem. Thaler & Sunstein (2008, s. 57) skriver: Humans are frequently nugded by other humans. Sometimes massive social changes, in markets and politics alike, start with a small social nudge. Humans are not exactly lemmings, but they are easily influenced by the statements and deeds of others (Thaler & Sunstein, 2008, s. 57). Ambassadørerne skulle selvfølgelig være fra begge bydele, så de kunne smitte af på deres tætteste naboer og på den måde mobilisere borgere fra begge sider til at indgå i den lokale service. Det kunne derforuden også være borgere fra det aktive foreningsliv i SV. Ambassadørerne ville altså kunne påvirke andre borgere Threshold can teach us a great deal about the ways people make decisions based on their physical and mental state. (Chipchase & Steinhardt, 2013, s. 32). Sydhavnernes threshold virker høj se figur. 84 ovenfor) at dømme på de fordomme, der hersker i bydelen mellem ny og gammel. Dermed kan man sige, at fordommene bydele og borgere imellem kan gøre, at de er uden for deres comfortzone i forhold til at krydse skellet; at de føler stor risiko ved at krydse og kun lidt at vinde. Så hvordan får vi så folk til at deltage og krydse dette skel? Svaret er ved hjælp af nudging. 74

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 Sociale Medier - kom tættere på kunderne Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 I dag Hvorfor engagerer VELUX Gruppen sig i social media? VELUX Social media strategi Social

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

2. Strategisk Energiplanlægning 2.0 i Kolding og Fredericia og TREFOR kort status

2. Strategisk Energiplanlægning 2.0 i Kolding og Fredericia og TREFOR kort status Konkrete tiltag og erfaringer fra 2 kommuner + lidt mere Kapitler i fortællingen 1. Der var engang fortællingen om fantastiske Føns 2. Strategisk Energiplanlægning 2.0 i Kolding og Fredericia og TREFOR

Læs mere

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575 Mobil Godteposen Det mobile markedet og Ekstra Bladet Status på Ekstra Bladets mobile aktiviteter Strategi og markedsposition Hvem benytter sig af

Læs mere

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 WELCOME TO COPENHAGEN INVITATIONAL It is a great pleasure for me as president of Værløse Basketball Club to welcome you all to for three days filled with

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen. Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support

Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen. Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support Fordi lys skaber liv VELUX Gruppen Etableret i 1941 Mere end 10.000 ansatte globalt heraf 2.600

Læs mere

Vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers Kommune

Vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers Kommune Vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers Kommune (Genberegning) Vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers Kommune 1. Formål og ændringer

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Corporate Enterprise Computing Solutions Denmark. Marketingpakker. arrow.com

Corporate Enterprise Computing Solutions Denmark. Marketingpakker. arrow.com Corporate Enterprise Computing Solutions Denmark Marketingpakker arrow.com Marketing Services Danmark Marketingpakker Arrow ECS marketing har sammensat en række Marketingpakker, som gør det nemt for dig

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

MOBILE STRATEGIER. Anders Bruun, Skybrud.dk abruun@skybrud.dk

MOBILE STRATEGIER. Anders Bruun, Skybrud.dk abruun@skybrud.dk MOBILE STRATEGIER Anders Bruun, Skybrud.dk abruun@skybrud.dk Agenda Tal og facts Mobil strategi Hvad betyder det for jeres organisation/webredaktører Taktiske valg Baby steps and the big picture Hvordan

Læs mere

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2)

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2) Introduktion Vores eksamensprojekt er et re-design af Bøssehusets hjemmeside. Bøssehusets er et kulturhus for bøsser, lesbiske og transseksuelle personer beliggende på Christiania. Huset skaber rammerne

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

IntDesign - Kap 7. Kap 1.6.1 s. 20 - Usability goals

IntDesign - Kap 7. Kap 1.6.1 s. 20 - Usability goals IntDesign - Kap 1 Kap 1.6.1 s. 20 - Usability goals Usability goals are viewed as being concerned with meeting specific usability criteria, e.g. efficiency, whereas user experience goals are largely concerned

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master 1 Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master I Straticator kan man på sin egen konto automatisk følge erfarne investorers handler, så når de handler, så handles der automatisk på ens

Læs mere

Fra User experience -l Fødevarer?

Fra User experience -l Fødevarer? Fra User experience -l Fødevarer? SUMMIT - konferencen København 22 maj 2013 Lars Bo Larsen Lektor, ph.d. Ins-tut f. Elektroniske Systemer Aalborg Universitet Oversigt 1. Hvad er User experience (UX)?

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Erfaringsopsamling fra case

Erfaringsopsamling fra case Erfaringsopsamling fra case s samt læringsteori og læringsstil Midler/program: Erfaringsopsamling fra case s Læringsteori Læringsstiltest Erfaringsopsamling fra case. Case-opstart (trin -). Indsamling

Læs mere

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Autenticitet og integritet Lederne Nordsjælland 6. Juni 2012 - Rikke Hartmann-Bossen Hvor vil du hen med dit Lederskab? Workshop nr. 2: Hvil i dig selv og opnå

Læs mere

FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK

FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK EFFEKTIV ECOMMERCE ER I DAG LANGT MERE END ET OPTIMERET KØBSFLOW OG RELATEREDE TILBUD. I OPLÆGGET SÆTTER KLAUS BUNDVIG FOKUS PÅ TO TENDENSER, SOM SER UD TIL AT FÅ STOR BETYDNING

Læs mere

Internationale borgeres oplevelse af livet i Danmark

Internationale borgeres oplevelse af livet i Danmark Internationale borgeres oplevelse af livet i Danmark Oplæg på temamøde i Internationaliseringsudvalget, Aarhus Kommune Udarbejdet af Seismonaut, Juni 2015 Maria Schwarz, Chefrådgiver Internationale borgere

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Managing Projects across Boundaries

Managing Projects across Boundaries Dansk Projektledelse i andre kulturer Lars Ostenfeld Riemann, Rambøll BEST PRACTICES IN PROJECT MANAGEMENT CONTEXT AND COMMUNICATION MANAGMENT AGENDA Rambøll in brief The Zira Island Project Project Management

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Kolding Kommunes Designsekretariat Ulrik Jungersen Designchef Malene Kjær-Jepsen Design- og management konsulent Anne Schødts Design- og innovationskonsulent

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

Medlemsfastholdelse når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen. - IT-advokatens syn på informationshåndtering i organisationer

Medlemsfastholdelse når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen. - IT-advokatens syn på informationshåndtering i organisationer Advokat Per Mejer ActaAdvokater Medlemsfastholdelse når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen - IT-advokatens syn på informationshåndtering i organisationer 29. oktober 2013 IDA Konferencecenter

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Lisbeth Klastrup Forskningsgruppen Digital Kultur og Mobil Kommunikation IT Universitetet i København Agenda Sociale medier, identitet og (selv)fortælling

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Lejernes prioriteringer og ønsker - vær forberedt på nye krav

Lejernes prioriteringer og ønsker - vær forberedt på nye krav Lejernes prioriteringer og ønsker - vær forberedt på nye krav Ved Claus Asger Olsen, afdelingsdirektør Investeringsejendomme 1 / 28. maj 2015 28. Maj 2015 Hvad skal jeg tale om? Kort om DEAS Hvad fortæller

Læs mere

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed Betjent sendte beredskab ud ved en fejl En betjent fra alarmcentralen fra Aarhus skulle bare øve

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

Design:Lab. En struktureret proces til dialog med brugere. INFORMATIK OSLO 24. September 2009. Eva Brandt, Ph.D. Lektor, Danmarks Designskole

Design:Lab. En struktureret proces til dialog med brugere. INFORMATIK OSLO 24. September 2009. Eva Brandt, Ph.D. Lektor, Danmarks Designskole Design:Lab En struktureret proces til dialog med brugere Eva Brandt Danmarks Designskole Dansk Center for Designforskning 1995-1999 User Centered Design Gr. Industrial Ph.D. Nessie Smart Window Vision

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Udvikling af forskningsorienterede miljøer

Udvikling af forskningsorienterede miljøer Udvikling af forskningsorienterede miljøer - Strategiske valg, hvordan kommer vi i gang og lavthængende frugter Erhvervsakademiernes Rektorkollegium Seminar Nyborg Strand Den 13. jan. 2013 Søren Barlebo

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Store IT-Innovationer TØ2

Store IT-Innovationer TØ2 Store IT-Innovationer TØ2 TØ2 Kontor One minute papers fra sidst Fremlæggelser Øvelse: Strip Sequence Tips og tricks til OO1 Næste gang Kontor Kontor Turing 123 - Rasmus og Kirstine Kontortid? - Evt fredag

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet.

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Fast ekstern konsulent i Seahealth og for Mærsk training. Speciale i ledertræning, stresshåndtering, konflikthåndtering, psykisk

Læs mere

02/10/2014. Sociological methods Introduction and operationalization. Agenda The workshop

02/10/2014. Sociological methods Introduction and operationalization. Agenda The workshop Sociological methods Introduction and operationalization Jesper Lassen Consumption, Bioethics and Governance IFRO ANIMPACT Workshop sept. 2-3, 2014 Agenda The workshop, Tuesday afternoon (the WPs) Presenting

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: The Armish Fag: Engelsk Målgruppe: 8. 10. klasse Titel: The Devil s Playground Djævelens legeplads, 50 min.

www.cfufilmogtv.dk Tema: The Armish Fag: Engelsk Målgruppe: 8. 10. klasse Titel: The Devil s Playground Djævelens legeplads, 50 min. The Devil's Playground - Djævelens legeplads TV2 2002 Tv-udsendelsen handler om Amish-folket og begrebet 'Rumspringer'. Amish-folket er en befolkningsgruppe, som hovedsageligt lever i de nordlige amerikanske

Læs mere

Markedsføring IV e-business

Markedsføring IV e-business Markedsføring IV e-business Målet for 5. lektionsgang Tilgang til udvikling: strategi & implementering Opbygning Fremtiden for EC Opgaven Dias 1 - Markedsføring IV - 5. Lektionsgang - Andy Skovby Hvorfor

Læs mere

Hvilke typer koder findes der?

Hvilke typer koder findes der? Introduktion Hvilke typer koder findes der? Responsmekanismer og benchmark ifht. sms. Øg din ROI på din medieinvestering Hvad er det der bygger bro efter din kunde har scannet kode Payment / Salg Promotion

Læs mere

Find de vigtigste opgaver og giv dem til de rette folk

Find de vigtigste opgaver og giv dem til de rette folk Find de vigtigste opgaver og giv dem til de rette folk Agenda 1. Hvorfor overhovedet beskæftige sig med talent? 2. Hvad er talent potentiale og talentleder potentiale? 3. Hvordan kan vi træne talent? 13%

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk VELKOMMEN The investment in time and energy creating a network will only be worth while if you are genuinely interested in the people in it sustaining it for purely selfish reasons won t work VELKOMMEN

Læs mere

Sundhedsapp.dk. - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet?

Sundhedsapp.dk. - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet? Oplæg til vejledning Sundhedsapp.dk - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet? - Kan man overhovedet forestille sig at udarbejde en prototype uden nogle former for feedback?

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

CASE: Royal Copenhagen

CASE: Royal Copenhagen When Your Website Goes Shopping CASE: Royal Copenhagen v/mads Gustafsen & Line Ghisler, Creuna Sitecoreseminar 6. februar 2008 CASE Royal Copenhagen præsenteret af Creuna Royal Copenhagen Kongelig Hofleverandør

Læs mere

Fra konsensus- til performancekultur

Fra konsensus- til performancekultur Fra konsensus- til performancekultur Erfaringer med at udvikle en organisation November 2012 Forretningsområder Parallelimport af medicin i EU Salg af generiske lægemidler i EU Orifarm - en international

Læs mere

PDFmaps på smartphones

PDFmaps på smartphones PDFmaps på smartphones Kort udbyder - en enkel og (gratis) mulighed for at stille orienteringskort til rådighed på iphone/ipad og Android Bruger - en enkel og (gratis) mulighed for at downloade og anvende

Læs mere

FLYT DIG! ELLER FREMTIDEN KOMMER EFTER DIG

FLYT DIG! ELLER FREMTIDEN KOMMER EFTER DIG KENMAY 07-05-2015 FLYT DIG! ELLER FREMTIDEN KOMMER EFTER DIG VED METTE SILLESEN FREMTIDSFORSKER I FUTURE NAVIGATOR VIL DU HAVE PRÆSENTATIONEN? SÅ SEND EN MAIL TIL: MAIL@METTESILLESEN.COM OG DU VIL MODTAGE

Læs mere

Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forårssolen skinner i Nordjylland og dagene er mærkbart lysere til stor glæde for vores omdelere. Valg til arbejdsmiljøorganisationen,

Læs mere

Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker

Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker The art of developing software cheaper, in good quality and at schedule Software-Pro Agenda Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker Mange har

Læs mere