PEER STRANDE. St. Torv Hobro

Transkript

1 PEER STRANDE St. Torv Hobro 11. juni - 3. september 2016

2 2 PEER STRANDE Udgivet i forbindelse med udstillingen Peer Strande 11. juni - 3. september 2016 Udgivet af Mariagerfjord Kunstforening Kunstetagerne Store Torv 9500 Hobro Postadresse: Birgitte Nissen, Skovbrynet 5, 9500 Hobro Tryk: Reklamehuset Hobro Oplag: 300 Omslagsillustration: STOL BORD, Gengivelser: kunstnerens arvinger samt nævnte fotografer Tekst: forfatterne ISBN:

3 PEER STRANDE 3 PEER STRANDE Malerier - fortrinsvist fra 1990erne

4 4 PEER STRANDE Peer Strande fotograferet i atelieret 2013 Foto: Grete Dahl

5 PEER STRANDE 5 FORORD af Finn Thybo Andersen, billedkunstner tidl. lektor på Kunstakademiet, København Da jeg sidst i halvtredserne mødte Peer Strande, maler, var han en sømand, der var gået i land. Han havde sejlet på de syv have og var fyldt med alskens forunderlige historier, så man spurgte sig selv om det virkeligt kunne passe? Men tuberkulosen havde tvunget ham på land og på sanatoriet var han begyndt at tegne og male. Jeg har stadig tegninger fra den tid. En farvekridtstegning, hvor han sidder på bagdækket på et skib og kigger ind over Aalborg havn. Det var jo pointillisme, kendte han til det? Men det er også lige meget, den var vildt talentfuld, uanset om han et eller andet sted havde set eller læst om pointillismen. Han var altid åben for nye indtryk og absorberede hurtigt på sin egen helt uakademiske måde ind i sit eget univers, både hvad han så og læste. Som f.eks. popkunsten, som var helt ny og meget kontroversiel den gang: Skulle det virkeligt være kunst? disse kopier af tegneserier og konsumvarer? Men Peer lavede hurtigt sine egne versioner af popkunst, som f.eks. et lagkagebillede, jeg også er i besiddelse af. Det er da klart nok inspireret af Claes Oldenburg, javel, men det er også Peers helt egen version af popkunst. Og sådan gik det slag i slag. En vejs billeder, baggårdsbilleder med skraldespande og murpissere. Billeder, der afslørede Peers proletariske baggrund, som han aldrig forsøgte at skjule og som også ses tydeligt på billederne på denne udstilling her i Hobro. Altid var han på vej. Aalborg Havn, 1959 Foto: Finn Thybo Andersen Lagkagebillede, 1960erne Foto: Finn Thybo Andersen Altid undersøgende. Altid dybt engageret.

6 6 PEER STRANDE Røg som snor, snor som røg, 2000 Foto: Grete Dahl Mit ønske kunne være at der engang kunne arrangeres en retrospektiv udstilling, der viste alle facetterne af dette vilde uskolede malertalents vej gennem livet. Men det ville kræve meget plads, for han var utroligt produktiv, lige til det sidste hvor han trods svær sygdom fortsatte med at komme og arbejde på atelieret og bevægede sig ind i stadig nye universer. Jeg håber den dag vil komme.

7 PEER STRANDE 7 Påskebillede, Foto: Forfatteren

8 8 PEER STRANDE det drejer sig jo om at undersøge billedsprogets nonverbale muligheder, om at berige vores begrebsverden, så vi kan få en mere udvidet måde at være sammen på, udvide den mellemmenneskelige forståelse. Peer Strande i folder til Sæhrimners Påskeudstilling 1985 NÅR TANKEN FÅR KROP Om billedkunstneren Peer Strande Af Anne Lie Stokbro, kunsthistoriker Når tanken får krop står der på en lille, krøllet seddel blandt Peer Strandes efterladte papirer. På bagsiden af et maleri er anført dateringen Begge disse små udsagn er vigtige indgange til historien om Peer Strande: Hans filosofiske og tænksomme tilgang til liv og kunst, baseret på bl.a. østasiatisk filosofi, ønsket om at formidle netop dét i kunsten, som optager her og nu, og den ofte lange maleperiode, hvor et motiv skitseres på lærredet, stilles væk, tages frem igen, bearbejdes, stilles væk igen, dukker frem, omarbejdes og forløses i et nyt udtryk for den tanke, der var engang og stadig er. Peer Strande ( ) så kunsten som et sprog uden ord, som et sprog, der ligger nærmere tanken end det sprog, vi bruger til at kommunikere med. Som han formulerede det i 1985: forudsætningen for at forstå nye begreber, er, at man kan sætte ord og idé sammen, så de danner en forståelig helhed. altså, at tanken får krop. I Strandes kunstneriske univers er refleksion og kunstnerisk eksperiment derfor uløseligt krydsforbundet med de æstetiske og eksistentielle spørgsmål og problemstillinger, som optog ham livet igennem. Uden titel, 1969 Foto: Forfatteren Som en konsekvens heraf kredser hans kunst både om mennesket, dets vilkår og relationer i livet og om det rent maleriske, om, hvordan han med farver og former på et lærred kan formidle det, der ligger ham på sinde, samtidig med, at værket lever i sin egen ret, bevarer sin åbenhed og indbyder til, at publikum oplever, reflekterer og perspektiverer kunsten ud i deres virkelighed.

9 PEER STRANDE Gruppebillede med sky, udateret Foto: Grete Dahl 9

10 10 PEER STRANDE Uden titel, 1966 Foto: Forfatteren Peer Strande debuterede på Kunstnernes Påskeudstilling i Forud havde han sejlet på de syv verdenshave, og det var først under en længere sygdomsperiode, at den glæde ved at tegne og udtrykke sig i billeder, som han havde med sig fra barnsben, manifesterede sig som en egentlig kunstnerisk trang. I lighed med mange andre kunstnere tyede Peer Strande i årerne til tegneundervisning på Glyptoteket, efter at han forgæves at have søgt optagelse på Kunstakademiet, og denne stort set autodidakte baggrund fik uden tvivl betydning for hans til stadighed eksperimenterende tilgang til kunstarbejdet. Det legende, undersøgende og selvgroede blev aldrig stækket af akademisk tradition og sådan-gør-man. I stedet måtte ethvert svar på ethvert malerisk spørgsmål arbejdes frem, eksperimenteres frem. Uden titel, 1966 Foto: Forfatteren Materialet bestemmer nu motivet. Jeg ved aldrig, hvad der kommer ud af et maleri. Den ene streg griber den anden med sig. Og er til sidst et udtryk for, hvad der foregår i mit indre. Per Strande i Han maler et værk på 4 minutter eller tyve år, Aalborg Stiftstidende Når man ser de to abstrakt-surrealistiske pasteller fra 1966, forstår man, hvorfor Peer Strande så en parallel mellem sin og den irske forfatter James Joyces metode stream of consciousness, som han udviklede i sit hovedværk Ulysses, I begge tilfælde griber det ene ord/den ene form den anden, motivet veksler mellem flere planer, og både fortællingens lineære tidsbegreb og billedets udstrækning på fladen brydes op og underordnes det strømmende, flydende, ubevidste. Hvor Joyces litterære resultat bliver en indadvendt, springende og intuitiv ordstrøm, bliver Strandes pasteller eksempler på den ureflekterede, spontane abstraktion, som i 1930erne fik tag i dansk kunst med Linien-kunstnere som Vilhelm Bjerke Petersen, Richard Mortensen og Ejler Bille, og som i årene efter 2. verdenskrig blev ført videre af Cobra-kunstnere som Asger Jorn, Carl-Henning Pedersen og Egill Jacobsen. Strandes pasteller har intet centralt motiv, intet fokuspunkt. I stedet ledes øjet rundt på fladen af organiske, bølgede former, billedrummet åbnes af indad førende linjer og lukkes af mødet mellem nære, varme farver og fjerne, kolde. Man zoomer så at sige ind og ud af motivet, netop som man zoomes ind i og ud af Leopold Blooms tanker i Ulysses.

11 PEER STRANDE Ved vandet II, (1997) Foto: Kunstneren Op gennem 1970erne var Peer Strande, samtidig med at han arbejdede som fritidspædagog, optaget af skulpturelle eksperimenter. I skraldeskulpturer undersøgte han materialets indvirkning på form og fortælling, og i installationer undersøgte han det perceptionspsykologiske forhold mellem værk, rum og omgivelser. De skulpturelle undersøgelser ledte i maleriet over i en bevidst vægtning af det kompositoriske og det koloristiske, af rum, flade og farve, og op gennem 1980erne og 1990erne udviklede Peer Strande det ekspressive, energifyldte og farveintense figurmaleri, som blev hans særkende. Billederne er dokumentarisk materiale fra stilhedens valplads. Peer Strande i Larm fra stilhedens valplads, Jyllands-posten

12 12 PEER STRANDE Det 2 x 3 m store maleri Ved vandet II, (1997), er et vigtigt eksempel på Peer Strandes arbejdsform i disse år, hvor konstruktion og ekspression går hånd i hånd og både understøtter og udvider billedfortællingen. Maleriets baggrund består af et grid af ensartede farveflader, der angiver rum/omgivelser/natur, mens en frise af ekspressivt malede figurer befolker mellem- og forgrund. Figurerne er bygget op af rene, klare farver, lagt oven på hinanden med synlige, ekspressive penselstrøg i et på én gang tegnet og malet formsprog, hvis harmoniske og disharmoniske farveklange skaber en meget dynamisk kontrast til den geometriserede baggrund. Noget tilsvarende ses i de to figurmalerier gengivet her på siden. Uden titel, 1990erne Foto: Forfatteren Uden titel, 1990erne Foto: Forfatteren I det store maleri er vi tydeligvis på stranden: To figurer til venstre i billedet leger i havet, kvinden midt i billedet tager solbad med et barn ved sin side, og figuren til venstre leger med sin hund. De klare blå farver fortæller om solskin og varme, og man forstår, hvorfor billedet tidligere har båret titlen Strandglæder. Maleriet henter sin komposition i den italienske middelalder- og renæssancekunst, hvor kunstnerne søgte at knytte bånd mellem idé og realitet ved at skildre den jordiske virkelighed som et tilnærmelsesvist spejlbillede af den perfekte, himmelske verden. I sine figurrige kompositioner placerede f.eks. Sandro Botticelli derfor de enkelte figurer i et friseforløb, der gav hver figur sin egen, selvstændige og ligeværdige placering i fortællingen, og i Ved vandet II gør Strande noget lignende. Billedfladen er delt i tre af smalle, lodrette felter, inspireret af Middelalderens tredelte altertavler, de såkaldte triptykons, og inden for hvert af disse tre felter skaber Peer Strande selvstændige billedrum, som figurerne agerer inden for. I venstre billedfelt udspiller handlingen sig i kompositionens mellemgrund, mens forgrunden ligger hen i skygge. En stående figur danner overlapning fra venstre felt til mor og barn-gruppen i midten. Den gyldne farve, der er malet som baggrund for kvinde og barn, knytter dem til billedets forgrund, mens mand og hund i højrefeltet er placeret i mellemgrunden, igen bag en mørk forgrund. De tre felter på én gang sammenbinder og adskiller figurgrupperne, der derved fremstår som ligeværdige elementer i den samlede skildring af menneskelivet på en solskinsdag. Man kan imidlertid gå et lag dybere ind i værket, og se midterfeltet som en moderne fortolkning af Madonna-fremstillingen, hvor det lille Jesus-barn og Jomfru Maria i rød kjole og blå himmelkåbe ofte skildres på en gylden baggrund, der symboliserer

13 PEER STRANDE 13 scenens guddommelige dimensioner. Tænker man denne reference ind i billedet, åbnes for en langt større fortælling end den om en dejlig badedag ved vandet. Maleriet bliver i stedet en allegori på det store i det hverdagslige. Mine ambitioner for maleriet er at male mig ned i en dybde, som jeg føler mig hjemme i Jeg maler for at finde min egen natur og for at finde nærhed i det, jeg laver. Peer Strande i Østasiatisk inspireret kolorist, Nordjyske Stiftstidende Ro uro euro, 1999 og 2014 Foto: Grete Dahl Peer Strandes interesse ikke kun for billedsprog men også for det verbale sprog viser sig i en række pop- og konceptkunst-inspirerede malerier fra ca og frem, hvor han kombinerer et antydet eller nonfigurativt motiv med stencilerede enkeltord eller billedskabende, underfundige sætninger. Brugen af tekst i maleriet dukkede i 1960erne op som et greb i den amerikanske popkunst, der bl.a. trak på reklameæstetik for at analysere og kritisere det hastigt voksende forbrugssamfund, og sproget som abstraktion eller symbol blev undersøgt i bl.a. den amerikanske konceptkunstner Joseph Kosuths tredelte værk One and Three Chairs,

14 14 PEER STRANDE Hegn-stakit, 2012 Hegn-stakit, 2012 Foto: Grete Dahl Foto: Grete Dahl 1965, der består af et fotografi af en stol, en stol og den leksikale definition på ordet stol. Med andre ord tre synliggørelser af begrebet stol. I Peer Strandes malerier indgår tekst som både udsagn, grafiske tegn og symbol, der skaber associationer til fortællinger uden for værket selv. I STOL BORD, , gengivet på katalogets omslag, parafraserer Peer Strande Kosuths ikoniske værk fra 1965: Afbildning og ord er på den ene side én og samme sag vi ser en stol og et bord men på den anden side er billedsproget omkring ordene dekomponeret, antydet, abstrakt, altså mere idé end virkelighed. I RØG SOM SNOR SNOR SOM RØG 2000, side 6, illustrerer ordene en del af billedfortællingen, men de leder også blikket hen til den organiske linje, som i maleriets venstre side bryder dets geometriske baggrund, og i RO URO EURO fra 1999 og viderebearbejdet i 2014 danner de tre ord en trekantet figur, der balancerer på spidsen oven på det forskudte og ubalancerende netværk af lodrette og vandrette linjer, der dækker billedfladen. De politiske implikationer taler for sig selv. I sine sidste år bevægede Peer Strande sig længere og længere hen mod det ikke-repræsenterende maleri, og menneskefiguren gled efterhånden ud af værkerne til fordel for konkret-abstrakte motiver. I en serie farvestærke malerier fra 2012 danner et stakit afsæt for abstraktioner over plan og rum, farve, lys og skygge, og i en nonfigurativ komposition på grøn-blå baggrund danner to lodrette, røde streger på en grøn sokkel kontrapunktisk balance med en svævende, gul halvcirkel. Tanken har fået krop, den maleriske idé er kommet til udtryk i ren form. Uden titel, 2012 Foto: Grete Dahl

15 PEER STRANDE 15 PEER STRANDE Født i København, fra 1972 bosat i Aalborg Tegneundervisning på Glyptotekets Tegneskole, København, derudover selvlært Udstillinger (i udvalg) 1962: Debut på Kunstnernes Påskeudstilling, Aarhus 1964, : Kunstnernes Efterårsudstilling, København 1965, 1968: Trefoldigheden, København (separat) 1966, : Charlottenborgs Forårsudstilling, København 1972: Sæhrimner, Aalborg (gæst, medlem fra 1984) 1982 ff.: Ovalen, Den Frie Udstillings Bygning, København (gæst, medlem fra 1983, her efter talrige udstillinger med gruppen rundt om i Danmark og i bl.a. Sverige, Holland og New Zealand) 1985, 1987, 1999: Frederikshavn Kunstmuseum (separat) 1986, , 1995: Galleri Decó, Aalborg (separat) 1996: International akvareludstilling, Letland 1997: Sørlandsutstillingen, Norge (gæst) 1998: Sapporo, Japan 2000, 2002: Akvarelmaskinen, bl.a. Silkeborg Bad 2005: International udstilling, Krakow, Polen 2006: International akvareludstilling, Bilbao, Spanien 2009: Nordisk akvarel, Dronninglund Kunstcenter 2012: De sætter kulør på Nordjylland, Dronninglund Kunstcenter Rejser 1992: Rejse til Delhi, Indien 1994: Rejse til Rom 1996: Rejse til Cesis, Letland Repræsenteret (i udvalg) 1966: Nordjyllands Kunstmuseum, i dag Kunsten Museum of Modern Art, Aalborg 1966, 1993: København Kommunes Kunstfond 1991: Struer Kommune 1991, 1994: Nordjyllands Amts Kunstfond 1992: Garrhi Artist Village, Delhi, Indien 1992: Aalborg Kommunes Kunstfond 1993: SiD, i dag 3F, København 1996: Cesis Akvarelmuseum, Letland 1999: Tildelt legat fra Statens Kunstfond Uden titel, 1997 Uden titel, 1997 Foto: Forfatteren Foto: Forfatteren

16 16 PEER STRANDE