Surroundings Surrounded & Light Extension

Transkript

1 I N S P I R A T I O N S M A T E R I A L E Surroundings Surrounded & Light Extension Olafur Eliasson Esbjerg Kunstmuseum INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Esbjerg Kunstmuseum præsenterer to nyerhvervelser: installationerne Surroundings Surrounded (2001) og Light Extension (2002), skabt af Danmarks for øjeblikket mest omtalte og efterspurgte kunstner, Olafur Eliasson. Med sine værker genererer Olafur Eliasson rumlige oplevelser, der både er fremmede og genkendelige. Han blotlægger omgivelsernes elementære fysiske love og aktiverer samtidig os som beskuere - vi må involvere os og træde ind i værkerne og sande, hvordan vores egne bevægelser og positioner har indflydelse på, hvordan vi sanser og erfarer vores omgivelser. Eliasson skaber ikke så meget billeder på verden, som han blotlægger allerede eksisterende udsnit af den. Ved at iscenesætte og omskabe udstillingsrum med lys, spejle, passager og tekniske maskiner skaber han forudsætningerne for, at vi som beskuere kan få øjnene op for og erkende de elementære fænomener i omgivelserne. Når museets rum forandres, flettes omgivelser og værk ikke alene sammen. Vi aktiveres og iscenesættes også som en del af det rumlige og værkmæssige forløb, når vi bevæger os ind i værkerne og næsten bliver ét med dem. Når man træder ind i Olafur Eliassons værker kan man mærke, at vores sanseapparat både er formet af vores eget perspektiv på verden og af sociale og kulturelle normer for, hvordan man ser. Med sine værker viser Eliasson netop, hvordan vores omgang med verden er en kulturel konstruktion - hvordan tid, sted, erindring og vane spiller ind, når vi sanser og oplever. I mødet med Eliassons værker har vi mulighed for at mærke og reflektere over, hvad det vil sige at sanse, hvad det vil sige at se. Hans værker får os på en enkelt måde til at opleve os selv se - til at blive opmærksomme på noget så fundamentalt, som at vi er til stede her og nu. Olafur Eliasson kan i løbet af sommeren også opleves i den danske pavillon på Venedig Biennalen. Til efteråret er han aktuel med en stor soloudstilling på Tate Modern i London.

2 INSPIRATION TIL UNDERVISEREN: KONSTRUKTION AF RUM I KLASSEN: Find et stykke papir og prøv at tegne et 3-dimensionelt rum. Hvordan gør du? Overvej hvilke virkemidler, du skal bruge for at få en 2-dimensionel flade til at se 3-dimensionel ud. Sammenlign din tegning med de andres tegninger. Har I brugt de samme virkemidler? Ser tegningerne ens ud? Er der nogen, der har skabt en helt anden form for rum end dig? Tag de fem farvede brikker (se bilag) og et hvidt stykke A4-papir frem. Læg papiret foran dig (det skal ligge på den brede led - liggende A4). Læg den firkantede (røde) brik på papiret (på samme led) og flyt den lidt rundt. Hvad sker der? Læg brikken på midten af papiret. Læg en af de andre brikker til. Hvad sker der nu? Læg de resterende brikker til én efter én. Hvad ser du, når alle fem brikker er brugt? Adskiller det sig fra det, du så før, da du kun brugte nogle af brikkerne? Fjer nu brikkerne igen én efter én (slut med den firkantede, røde brik). Oplever du noget andet nu? Hvor mange brikker skal der til for, at man kan opleve en rumillusion? Hvad betyder det for din opfattelse af rum og perspektiv, at du kan konstruere det ud fra moduler / brikker? Har du tænkt over det før? PÅ MUSEET: Gå ind i værket Light Extension og brug lidt tid på at se, hvordan værket forandrer sig. Hvad sker der? Kan du genkende noget i værket fra dine eksperimenter hjemme i klassen? Hvordan er forholdet mellem det konkrete rum, du står i og det rum, som projiceres op på væggen? Hvad fortæller det 3-dimensionelle billede på væggen om det faktiske rum, du befinder dig i? Prøv at overveje, hvor tit du egentlig oplever et rum sådan som det, du ser på væggen - hvor tit står man helt stille og oplever sine omgivelser fra ét, centralt punkt? Har din egen position i rummet indflydelse på din oplevelse af det? Normalt er vi vant til at opfatte og gengive verden centralperspektivisk. Men hvordan opstår rum i grunden? Hvordan er vi selv integreret i rummet? Er rum noget vi selv skaber i kraft af vores tilstedeværelse i det? TILBAGE I KLASSEN: I værket Light Extension flyttes den rumlige oplevelse fra det faktiske rum, man befinder sig i, og over i et ikkeeksisterende, men dog optisk virkeligt rum skabt i lys. Værket er bygget op over centralperspektivet, men ved at fremhæve det perspektiviske rum som bestående af moduler eller byggeklodser, viser Olafur Eliasson os, hvordan oplevelsen og gengivelsen af rum i virkeligheden er en kulturel konstruktion. Det er ikke til alle tider og i alle kulturer, at man har opfattet og gengivet rum, som vi normalt gør det i vores samtid, i vores del af verden. Se på billedet på næste side. Hvordan adskiller rummet sig her fra det perspektiviske rum? Hvad fortæller figurernes placering og størrelsesforhold om rumopfattelsen? Er det et fysisk rum, der er gengivet eller måske et mentalt eller guddommeligt rum? Hvordan er forholdet mellem rum og tid? Kan man forestille sig minutter og timer gå i et rum uden udstrækning? Hvordan kan man gengive et uendeligt rum? Hvilket verdenssyn ligger bag hhv. det perspektiviske rum og det rum, du ser på billedet? OPLEV DIG SELV SE! Når vi orienterer os i verden, er vi os det sjældent bevidst - det er først, når vi lytter i stedet for at høre, eller når vi betragter i stedet for at se, at man kan tale om et aktivt eller bevidst valg. Men selv når et sådant valg er truffet, er det en almindelig opfattelse, at vores perception er en objektiv og uforanderlig størrelse.

3 The Consecration of the Tabernacle and its Priests, AD From the Assembly Hall of the Synagogue at Dura-Europos National Museum, Damascus, Syria I KLASSEN: Udvælg et rum, som du kender og er vant til at færdes i, fx dit klasseværelse. Dit klasseværelse er et rum, som du formodentlig ikke rigtig tænker over, at du færdes i. Det ser ens ud hver dag, bordene og stolene står samme sted, du sidder sikkert på samme plads hver dag, og din rolle i forhold til dine klassekammerater og din lærer ændrer sig sikkert heller ikke meget fra den ene dag til den anden. Prøv at forholde dig til de ting, du ved om dit klasseværelse og tænk over, hvad der plejer at ske i det. Skriv en liste. Der kunne fx stå: kateder, matematikbog, engelsktime, vores lærer er skrap, jeg skal sidde stille etc. - du bestemmer selv. Tænk over, hvordan du oplever rummet, og hvordan du selv har det i det. Er du for det meste glad, når du er i klasseværelset eller keder du dig, har du det sjovt, er du nervøs...? Tegn nu en kopi af klasseværelset, så det passer med mål, højde etc. Du skal ikke tegne inventaret. Giv nu lokalet nyt indhold. Du må tegne lige præcis det, som du kunne tænke dig, skulle være i rummet, og du må selv bestemme hvad, der skal foregå i det. Du skal bare huske at tegne dig selv med på tegningen. Rummet er stadig det samme, men prøv at sammenligne den liste, du skrev, med din tegning. Er der overhovedet nogle elementer der går igen? Vil du beskrive din tegning med de samme ord, som dem du brugte til at beskrive klasseværelset? Er det de samme ting som foregår på din tegning som i det rigtige klasseværelse? Hvordan er din egen rolle på tegningen, hvis du sammenligner den med den rolle du har i klassen? Har din umiddelbare opfattelse af klasseværelset ændret sig, efter du har lavet din tegning? Se på dine klassekammeraters tegninger og de lister, de har skrevet. Opdager du måske noget nyt ved dit klasseværelse eller ved det, der foregår i det? Er det stadig det samme rum for dig? PÅ MUSEET: Gå ind i værket Surroundings Surrounded. Giv dig god tid. Hvad er din umiddelbare reaktion? Hvordan virker det i øjnene at befinde sig inde i værket? Hvordan virker det i kroppen? Mærk efter: Hvordan føles din krop i rummet? Hvad er forholdet mellem den opmærksomhed du har rettet mod de rumlige omgivelser og den opmærksomhed, du har rettet mod din egen kropslige tilstedeværelse? Hvornår har du sidst oplevet eller mærket din krop sådan? Hvad betyder det for din oplevelse af den blinkende lysrække, at den reflekteres i spejlene i hver ende af korridoren? Hvad er det for en effekt, der opstår? Hvordan ser du dig selv i spejlene? Hvad betyder det for oplevelsen af din egen tilstedeværelse i rummet, at du ser dig selv spejlet sådan? Rækken af lys danner en horisontlinie, der pga. spejleffekten synes at fortsætte i det uendelige. Vi har alle et forhold til horisontlinien, men har aldrig set den sådan her. Ligesom centralperspektivet er horisontlinien et af de vigtigste, vedtagne pejlemærker i forhold til, hvordan vi forholder os til omverdenen.

4 Hvilken betydning har det, at horisontlinien her optræder i en ny sammenhæng, isoleret fra de vanlige omgivelser? Tænk på, hvordan du før oplevede spejleffekterne, rummet og din egen tilstedeværelse i det: Hvad betyder det for din normale opfattelse af eller viden om fænomenet horisontlinie? Tænk på dit eksperiment hjemme i klassen med, hvordan rummets betydning kan ændre sig. Overvej, hvilket forhold der er mellem det du ser, når du kigger ud mod horisontlinien og det, du ved om jordkloden, dens form etc. Tænk godt efter: Findes horisontlinien overhovedet?! TILBAGE I KLASSEN: I virkeligheden findes horisontlinien jo ikke! Kan du selv finde andre eksempler på vedtagne konstruktioner, som egentlig ikke eksisterer, men som vi bruger, når vi skal forholdes os til eller gengive vores omgivelser? Tænk dig godt om. (Et eksempel ud over horisontlinien kunne være omridset af et menneske). Når man forholder sig til sine omgivelser, kan man indimellem opleve en uoverensstemmelse mellem det man ser og det, man ved - eller det man troede man vidste! Det er bl.a, hvad Olafur Eliasson peger på gennem de to værker Surroundings Surrounded og Light Extension, hvor vores viden om rummet og horisontlinien pludselig bliver udfordret. Find to målebægre og fyld nøjagtigt én liter vand i hver. Tag derefter en flad glasskål og en høj glasvase. Hæld den ene liter vand i den flade skål og den anden liter vand i den høje vase. Kald på én af dine klassekammerater og bed ham om at sige i hvilken af de to beholdere, der er mest vand. Kan han umiddelbart se, at der er lige meget i hver? Hvad synes du selv? - du ved, at der er én liter vand i både skålen og vasen, men tror du, at du kunne du se det, hvis du ikke vidste det på forhånd? Se godt på figuren nedenfor. Hvilken af de to markerede streger er længst? Er I enige? Tag en lineal og mål efter. Er der overensstemmelse mellem det du umiddelbart så og det, du nu ved efter at have målt de to streger? Gå på jagt i dine omgivelser efter fænomener, der på den ene eller anden måde udfordrer forholdet mellem det, du ser og det, du troede du vidste. Måske kan alle i klassen hver især finde et eksempel til næste gang i mødes?

5 VEJLEDNING TIL UNDERVISEREN: Bilag: Klip fem brikker ud som vist på næste side. Du skal bruge karton i fem forskellige farver. Du kan evt. lave fem skabeloner, så dine elever selv kan klippe brikkerne ud. Blot er det vigtigt, at de ikke ser tegningen på bagsiden. De skal præsenteres for fem uafhængige brikker.

6