108 Slaget ued' Harmaged'on

Transkript

1 108 Slaget ued' Harmaged'on onale triumferede i hans Navn og hans sande hellige lerl haarcle Forfolgelser, har han clog ikko glemt noget-' Nu er den Ticl kommet, om hvilken han talte ved Psalmisten, da han sagde:,men jeg vil straffe- dig og stille tlet frem for dine 0!ne.o - Psalme 50 : 21' ' Latl alle, som vil vpre vaagne og leve paa- den rette Side i clenne vanskelige Tid. give Agt paa disse Ting og se. hvor nojagtigt Profeti og Opfyldelse svarer til hinauden. FEMTE KAPITEL BABYLONS NATIONALE FORVIRRING FOR, DEN HOJESTE DOIISTOL Statsmacternes Uro. - Dommen gaar dem imotl. - -lengstelise" os forlesne soser de Al-lianco mecl hverandre os ser f"orsa;ves hei til Kirken efter Hjalp fra tlens titlligero Mast. - De udvider deres Hrro og Flaader. - Krigsforberidelser til Lands og til Vands, - Forbetlretle Krigsredskaber, nye Opda$blser og Opfindelser, eksplosive Stoffer o. s. v. - Qpvak de va'ldige; smed eders Hakker om til Svarrl - Amerikas forenede Stat r trues al entlnu stsrre Onder enil den Eamle Verden, - Uan raabor "Fretl! Fred!< sksnt der bgen Fretl or. >Thi il,i,sser Hetsnens Dage' i 'a alt, httod d'er er skreaet' skal opfaldes:... Paa Jorilen skal Folkene engstes i For' tui,ulelsd oaer Haaets og Bolgernes Brusen, med,ens Mennesker forsm@qter al Fragt og Foraentning om d'e Ting, som homtner ooei Jorderigb: thi Himmelens Krelter skal rystes, Oo da skal ile se Menneskesonnen komme i SkA tneil' Ktatt ofi rnegen Hertrighed.< - Lukas 2l:22,25-27,,End,nu een Gang ai'i' jeg rgste ikhe alene Jortlen, men og' saa Hirnmelen. a6n A'etie - >endntt een Gang< giuer ti'i Kend.e, at ile Tinq, iler ntstes, skal omshi'ttes, elterd'i' de er skabte. for at de"tino, iier i.khe rystes, skal bliae.... Thi t;or Gid er en lortariinde lld.n - Ilobraerne 12: T Kristenhedens Statsmagter marker, at Dommen gaar dem imotl, og at deres Magt paa ingen Ma,atle er befastet, er meget tydeligt' Metlens Disraeli var Englands Premierminister, uiltalte han den 2. Juli l8i4 - netop vetl Begyntlelsen af tlenne llostperiotle og Domsalag - folgentle over lor tlet engelske Pa.rlament: >Den store Verclenskrise er n&rmele, entl mange tror. Evorfor er Kristenhetlen saatlan truet? Jeg frygter for, at Civilisationen er ved at falcle sammen..., Vi kan venile os. hvorhen vi vil, saa fintler vit at 109

2 110 Slaget oeil Harmagedon der er trosteslos Fslelse overalt: Folkene engstest og Menneskenes Hjerter forsmagter af Frygt" " {ngen kan unclgaa at bemrrke disse Ting' Ingen' som leser Avise"nel kan unclgaa at se clen truentle Stormsky, iler nu tlel<ker oot po'iititk. Ilimmel'... Det maa komme til et frygteligt Utlbrutl. Hvert Kabinet i Europa er foruroligei. Iiver Konge og Regent griber om. Svrerdet,,.."vi staar foran en Tidr da usedva-nlige og skrakkelige Ting vil ske. Vi nermer os Entlen'o Var clette Utlsigterne vetl Dommens Begyntlelset hvor meeet mere truenie er saa ikke Titlens Tegn i Dag! - i;.taer Overskriften: uuroen i Europa,< har >London Spectator< intleholtlt folgentle: ohvatl kan vi t:enke os som Gruntlen til den herskende u.o T'e".6pif vi maa sige, 'den a't sksnt den til Dels. skyldes iir".ti#ii-."1 ttalien, ma"a fornemmelig tilsrive:. den BolEe af Pessimisme, som nu galr ben over ]jxropa' l-'enn Pesiimisme er dels foraarsaget ved okotromrske r orstyrrer- ;;;; A;; "etl'den pludselige Fremkomst a-f 4narkiet -som en MiEt i Vertlen. Det nye Frnomen har haft B.torro lnol"aar? nau Kontinenlet eid i England. Sta'tsmmndJne rundt oirkrins' frveter altid en l'are nedenfra - en 'tl&re' som Bombeitterrtiterne bringer dom til &t trnke paa' ue DetraEter Anarkisterne som Fortrop ior en H?erskare-' der,nu rvlitrier frem til Krig mod Civilisationen. og -som' hvls oon ilke kan blive bosejret, vil tilintetgore al ek-slsterenoe iiia"e". -- f.ettiaen.voe. dem helt i$cnnem usikker' idet de mener. at den nuvxrende Ro alt for -meget- ny er.paa bii"**ii"i""i tu-tgt. -trt"a"o. de ser paa den -intlre Tilstand ;;'d ;;-;i;;. ffiat, er de. naar de' ser paa. den. vdre, tilboieliee til al blive tungsindige og tenke, at det ikke tenge li"" "lautt". som det Er, at"enbver Fo-randrin6.,':.',er."t Tecn paa. at Enden narmer sig burtigt' I Virkelrgheden f"le; d;t art pol;ii*t u Liv en Ailboiel-ighed i Retning ar ili' tt--e-f"*'ti*ismj, som fremtreder-sa"a strerkt -baade ii,-itilifri"i"" 6i:l-Fttoitti"aut. Denne Pessimism.e bliver i Ojeblikket yderiigere udtlybet ved det okonomlske rryk'c I Nummeret for clen gcle Marts 1895 intleholclt tlet samme Tialsskrift under Overskriften: >Den virkelige Fare for Kontinenteto folgende:,de kvndiee oplvser os om, at Spendingel rye.llgm Frankrig bg fysklind ikke er saa alvorlig som fsr; Drplo- Babylons nationale Forai,rrhtg 111 materne paastaar, at a,lt er Freil; Bladene bergmmer Kejserens Hoflighedsbeviser limorl Frankrigll os Itankrig tager Dol i et -Ceremoniel til.lere for TiSi{ta;d d;a;ti Fla,ade; men samtidig bandler Nationen og dens Leder"o. 'mere som om Krigen storl for Dsren. De kunde il<ll<e varo omfindtlige, foruroligede, offervilligo, hrris de bestemt ven. tetle Krig inden en-maaned. Der'ei ikke forefaldet noeet som helst, der kunde gore Skinsygen starkere metlem de to Nationer. Der hai ikke vaieit DoEet SammenstoL ve! Gransen. Kejseren har ikke truet nogen. Ikke en Gang i Paris er dor noeet KrjEsparti. Paris svnos endoesaa ai bave vendt sine hadefukl-e Blikke bort ha ivskland o? retter dem mocl Storbritannien. Og endelig har'der ikl<e" varet noget Tegn til, at den nye Czar onsker, venter eller sarlig bereder sig til Krig. Dog viser deu mindste Hentvdning til Krig, at Tysktind er" beredt til det yderste. "og a-t Frankrig med Uro og Forbitrels soger at'blive ligo- saa berealt. Det er ikke Nvheder. der er Tale om: det ir tlen almi]delige Stilling. soni nfsten tilfaldigt er blevet optaget til Droftelse; og der indrommes samt-idig fra alle ^Sid"er, at denne Stillinq tvineer Tvskjand oe Frankrie til med 24 Timers Varsei at vaie rede til Krig.' Faren e"r kronisk, den ses tydeligt, og den bliver berragiet som noget naturligt i en saa.dan Grad, at man ikke langere lader sie opbitlso doraf. Den er altid for Haanden, og naar deii for koriore Perioder glemmes, er det kun, foidi man bliver lrat af at diskuntere det samme Emne. Hverken i Tvskland eller Frankrig hersker der mere Skrak for Krigens i{aerheil end tler hersker i Torre clel Greco for Vesuvs Nerhed. Man vanner sig til den Tanke. at Vulkanen er der. altid har varet tler 69 altirl vil {orbtive der, in<ltil cler tii sitlst kommer et Udbruil, Men det er godt, at Europa til Tider bliver mindet om, at hverken Fyrster eller Folk garanterer Freden, at Statsskibene krydser mellem Isbjerge, og at man bestandig maa vare paa VaEt, En Times UaEtsomhed kan medfsre et Sammenstod og Undergang for'et at Panserskibene. Det synes at vinre en frygtelig Situation for den civiliserede Del af Menneskeslagten stadig at maatto hsre nye Be- EFringer "BerediilliEhed om stsrr Anstrengelser. stsrro Udleg os storre til at liese n-aa Slaemarken metl' sjiintrede KnoElor, " Men hvor "findbs der"et Middel mod dette? Folkene vikle inderlig gerne finrle et, Statsmantlene viltle gerne hielp dem, hvis do kunde. oe for forste GanE i Bistoriei t'anker 'de reserentle FvrsGr med Ubehas iea en Krig. UtlsiEterne foi en saad-an er ikke l-yse nik- til et kunne opveje den ilermed forbundne uberegleligo Risiko.

3 712 Staget uo'd flarmaged'on Men tle er alle -1"* ude 'uil" ai Stand til at forbetlre -den Stiiling' som i.1ii i,ii"g* -'norudoeg *ut" Moje, mere Ubebeg.og storre eii"ii. en-este Trssf 6r den' at -det ikko gaar dem meeet v rre end oe-res Brsdre i Ame-rika' lvor.man ;iltid;?"i*.kl-n har a'lmintlelig v-arnepligt' Krigstrygt '"itdi"giit"iui"et, men hvor alliievel Statskasien er'rrge saa anstrfngt som nogen europa"isk, og hvor-folket lider iffi Hffi;;";?ed Feiie.ua'aiins siigen "g" kl$:-i"-iit ileioit" riig, ia, hv,or-tlle.er saa plagede ar-.be kyxolt'l99l' Bom om tle bvert rl"oun ^uodu iigpte 3t blive''kaldt, til V-aabff f6i at -torsv"are Landet' Historien r+1e.r',opvis ^r-.o;" An-;;.enl!r1-es.. med. den -nuv:rrende--eur^op rsxe sif' i"t'tt\ i tvsrt ni,ta ikke siden BorEerkrigens 'age' -" vi titi,,u, i,\k e.nos9*. F.rf ''li'tlfttdtlig SiiT',"l Ti ilfi ilir itj'rtfll tro paa noget Utopi. AItIge' tzenke. at Verden er or"ot-t gal'.irg;t,h11a ll* i,tr.i -" siio 'i*sr.ranas eiiei nron'tirigs, A{staaelse af bisass-iothringen -'vlldg vare bedre entl. denne end lo-se."ii- r* iti E. bragen Veksler paa Fremtiden. 9c' -,qti-l" iirni.'ijii: iu", "b;n <IEr opererer meil den, enstemmigt erkl&rer i;iirhfi;. - "iitt" ugrundetr'tle grser kun sa"a--tor ;T ";1;';;"tiis". iin.o i."oa"!i' tu-olnne Fivgt blive bandfy.t,"t* -"- den-iorer til en virkelig Kata'strofe?o Under Overskriften 'Follienes Fortvivlelseu har nf"i"ilfnu Chrirtiuo Statesman' incteholilt folgentle *r"i. ' - Sdatiog af vor vanskelige, oprorte*tid: "Vort Aarbrildretle. so-m begyndte med Tor'lenen-'tra N*ooiJi".'-f<n"oner pa"a Marenfos'qletter' oc., 'oii[' :9*' ^1lo"t f<-*ooototaen baade -i-bst'og vest' har ikke-haft et 6ir""it" -rija Jii,;. Sitlen 1800 har -Engtanh fort.5'4' Frankris #: ill.uil" za; gsi"-iiis l+ og Preissen I.Krise', Delte ria'""i- taz for - iem Natibner, it hvilke i,det mindste trre ;8;li;,i;t KtiGntlommen som sta'tsreiigion'- ved. tleffiii;6;- ai tlen kristno -Tidsregning talle - B-omerrigeis 3ir?lid"- rtippt. iroqe cltnon -onfi'tine 400'000 Mantl' som var fordotte over et meget stort Omraade- -lige tra i;*fr";;il t..."o. I Dag overstiger Europas staaen-de Ar- ""riiir "+loi0o,ooo u"ntl. -p-"j ofr uag disse staar.'ler yderlrgere ffi;;";i;;"i;,;; lop'oopod' Mantl' som i l*ns re erler kortore Tid er blevet ono"*i*f i B'og"n - a.'! Vat}'en' pi fi""i"a.i-rt Duropas arbejdsdygt'ige M:Pn'l liener llerene r ii.ii!ifr,'""'e..iehel at a'iti iifin8er urlfsrei tungt Mands-,.t"ia"'or" Marken og i l'abrikkerne --kan.man da'ikke ;H' u*, i'ff ra1""1", - lnia.i"it i gb e tte n s. Tidsa I d er e r- f orb i! frriio*i-,o." ui forsyundet!' I de sidste Aa'r har t"qropa i";efift'#; ii"i".- l.ut Grltl' der hovetlsagelig stiftes i Ba@1lons nati,onale Foruirring 113 Krigsojemed. og som forrenled ved Pengo, tlor blivsr presset ud af Folk t, har naaet den utrolige Sum 86,020 Millioner Kroner. Om mrn skal bedsmme et Menneskes Interesser efter dete Udgifter, Baa, maa ma,n slutte, at alee 6om mest af alt interesserer det civiliseredo Europa i Slutninsen af det nittendo Aarhundrede, er Krig; thi eir Trediedel ;f alle Stat8indtFgter medgaar til Forreitning af Gmld, som hidrorer fia Krigene I Iorgangne Tider, en Trediedel til Forberedelser til fremtirlige Krige og en Trediedel til Dakning af alle de ovrige Stalsudgiiter.- Spyd, Lanse, Sverd o! Stridsskse har Nutidsmennesket lagt til Siale som Legetoj fra sin Barndomstid. I Stedet for biueer man nu Ildvaaben', med hvilke man kan drabe Daa ling Afstanal. oe hvis nikkelpansrede Spidskugler kan goro dei af metl tie Menncsker. for de standser i deres Lob. Det roefri Krutlt Eor Ratlillerne endnu stsrre. end de for var."idet Soldaien rammes ligesom af et Lyn, uden at man kan se, hvorfra Kuglen kommer. Disse Vaabens Trafsilkerhed har gjort Kavallerianfald umujigo. 'Et glimrende Angreb' som det, der fandt Stetl vetl Balaklava, horer nu Fortiden til; og Picketts Mencl vilde, tlersom de i Dag skulde gentage deres vitlundorlige Angreb, blive tilintstgj6ll, for de kom over EmmitsbuiE-Veje-n. De moderne Ildvaabens Odelaggelsesevne overstigei alt, hvad man hidtil bar kunnet forestille sig. Erfaringerne har Eodtgjort, at et Skud kan forvandle Muskler til en blsd Masie oe knuse Ben til Pulver. Et Lem. som r&mmes a{ et saadant Skutl, maa amputeres, og et Skutl i Hovodet eller Brystet virker absolut drrebende. Ds modsrne Masl<inkanoner kan levere 1,860 Skud i Minuttet, altsaa 30 nr. Sekund. En saaclan Kanonade er som en uafbrudt Blyitrom, og dons Torden er en djnvelsk Musik. Et titanisk Vaaben ei d6n moderne Tolvtommers Kanon, som kan slynge et Projektil 8 engelske Mil bort og sentle det igennen en 18 Tommer tyk Staalplade, selv naar tlenne or saaledes hrrdet, at den modsta,ar det skarpeste Bor. Om Nutidens Flaadbr bebover vi ikke eneane ai tale. Et enkelt Krigsskib koster Miilioner Kr. -oe kan med sine 18 Tommer tvkke Staalplader tilbaeela'sse 24 ens. Mil i Tinen, hvilket niuliggores ied Maskine"r pdi" ttpm Eestekrefter, Et eneste saadant Skib vikle i Slaget ved Trafalgar have kunnet sprede de forenerle spanske, franske og engelske Flaatler (over 100 Skibe) som en Flok Duer, naar en Hog slaar netl iblandt dem; og tlog kan en enoste Torpedo i et Ojeblik totalt odelegge et saadant Souhyre. Dersom disse Krigsforberetlelser har noget at betyde, saa vidner tle om, at den civiliserede Del af Menneskeberlen staar iige foran en frygielig Katastrofe, om hvilken den dog ty<ieligvis

4 174 Slaget ued Hurmaged'on il,]:rij,i',,hiis'bx"d,it*."""trn?i'$.1tij,iil"#"i3'.yl{ liti''+*'*;*--.:ji""'&t'*i1"."*1f'igi3jii&ffi; side_n _Kristi $ri"r:p,:*-.xt*r.'.'"t"-h1,,11-,'."$"".,),"\}.i,lll'g,1,tli ad,bi{rlto "B;;rt:" A;;;;tL, at det er d'enne lietning, i hvilken tlisse llt*ll-;'*"lr$:i.1":";,,i;.fj,ueut:,"1i#!i,f,..1]]#i: varende soiskin. hvor man n'j.,.iiitofil';i""lil$n&"ff t $3'i:H"*3i,3F,'i1lllliLS"T:'f ment, forstotl at bruge dem,-e x*n';_.1"n,*:';d,f*zu ld,t$nt"x',t,1'.,t.'t"rl',1nff pi"3-"''y-',.,i'$::'f#*;;.i-oeti leo umuligt at tlanne sig en nojagtjg.t orestlllllg 9m netti ae1 scene, s6m tl-entiioil,l*r[ u*""',il.t'3]",1'if*,'.t en forvinet og skelvende v( #;;ii'il;;6fi"ge-oisse n*astet, men vi kender kun Redslerne '"''ii"ti'"i-l*tter teoretisk'' paa, at Mitrailleusen i et-at Slagene Yed u"t,-iia'rliii-6,0-00' riskere i Lobeh" i,l *;;if,?;; ii,l: ili{{i'm,1fffu s.{',},l1t'fi.{f'}:i''j;*dr"k[r*; b"",?;,h1.'i*:t1"tg's;;."h1-{::?i:i:"6f,-xjir'},.e'"te}'l?? siee. at tle 'dtore Strateger i Europa tror, at den tromtlolgc iiba'eiienea i KriEene vii blioe saa stor. at det blive-r-umulrgt il,,'tf," j":"f "'i"'yiif.lji: ;Tffi l;"f f '*o'fj'";1$."""':ff ;G - medfore et transpoitabelt Krematorium, bestemt iit'at opbra'lde dem, som laltler i Krigett'... Nosle haaber maaske, at det fredelige -Amerika vrt-bllve torska'anet for denne trygietige }ljemsoge-lse' llgesom rsraelitternes forstelotlte blev torskaanet af Herrens Eng-el' oer sroe.4eevpte rnes {orsr rodt e. "&qhi,l',i! hacli.ru?p i;ii Ei*;"1"If;"1.',lfi #f blt"j os Er ektri crtel toruu ttu e! t ul- [;"';;J h";i;dre i Anokuelser. Interesser- og P)aner, at ilet er muliqt, at bvis en kontinental K-!ig s5u.ld.g.udbryoe' i ri""utiri-'iir?t"no nod"endigvis maa bliva indviklet, vilde hele den civiliseretlo Yerclen vpre et eneste I lammenav, itiii"-iiiiqr" var endt. Bortset fra d tte, er cl,er nu.en i{*}#ieift :iil$i:{:.t*$iirrrth.?drr# Babylons nalionale Foroimingl forenede Folkemangde udgor 500 Millioner. Eidtil har disse Tnmlende Myretuer varet ubekenalte med Krigskunst,: thi det or markeligt nok Bandt, at alo eneste Nalioner.'som Fstlsel i noget Maal har erfaret Opfukielser af Ordet:- 'Fred paa Jorden', er disse to, som nar'nbtai sjs l?: alle andre. Og for bvem Kristendommens Lyi rl(fie bar Bklnnet. Ior snart 40 Aar siden skaffede en Skaie pngland-ere.og Franskmand sig Adgang til poking ved Hjrlp af Bajonetten. Siden tlen Tia ei ati'blevet for;ndr;i. Den vestlige Civilisation har bra"qt Orienten Bibler os Kunler, Bispehuer og Mitrailleuser. Gudelisbed op Gltlin;- {anoner. Xors o[ _Krupp-Kanoner, St. Peter o! Salpote"r. Urrenlen 'l)en.kan en uag komme til at sige med Shvlock: Skrnrlighed, I lnrer mig, vil joe udfire: det vil'holde haartll.: men jeg vil la're def bedre.'- De bar allerede lrrt tilstr*kkelig-t til at kunne ivprksatte en regelret, clodbringen_d Kanorr?de. Skulde engang den K ri"gslidenskab, som utlmmrker Vestens Nationei, srine den iise Orieni elter dens mange Aa.rbuntlreders Sovn, hvem kin da sarantere for, at en ny Tschingis-Khan i Spidsen for MiUioier a.f barbariske Krigere ikke falder ind oier Europa metl en Lavines knusend Vaed? Man kan svare, at disss Rustninger int t betvtler. a,t de sikrer Freden, snarere end de tilslvndor til KriE.'oE at selve de moderne Vaabens frvgteljee VirkninE eoi'kr'ieen usandsynlig. I\{edens der tilwneiadende liseii noee"t i denne Tan-ke, bliver den doe modsagt af K ends'eernineerno: thi de Nationer. som bar de mindste Hx're. hai mest"l'red. hvorimod de, der har de storste Stridskrrcfter, skalver oai, Atgrundens Rand Scbweiz, Ilolland, Belgien. Norse. Sveiise og De forenede Stater lever v:esentlig i god Forstalelse mdd Verden, medens Frankrig. Rusland. Tvskland. Osterric oe Illlien, der er vrbnet til- Tanderni; oi vakler under bvrl den af deres Rustninger, altid ser skmvt til hverandre. De er i stor UdstrrkninE behersket af en krigerisk Aand og et internationalt Had. til bvis Udbrud def kun fordref en Onist, en ubetydelig Hpndelse. Da Kejserinde Augusta besogte Paris for siu Fornojelse, blev hele Verden alarmeret vetl henrles Nrcrvmrelse der, som {oraarsaaede Kursfald paa Borserne og en ivrig oe newos RaadslagninE ved allo de europaiske Xabinelter. -Endog den ubei.,deli-este Fornrcrmelse mod hende af selv den mest uansvarlise Pariser vilde have bevirkct. at bendes Son. den unse tvslie Keiser. havde grebet til Svrerdet. Det havde Baal;des staaet selv i den mest dovne Cadeslrvgers MaEt at forstvrre Verdens Ligevagt. Evilken frvstelii "Kommeitar til dei civiliserede Veldens Stilling, at-rlet a"lmindelig Velfard. ja endogsa:r, llb

5 116 Slddet aed Harmagedon Ilillioner Menneskeliv, kan afhang-e. af en enkelt Manils iisiie etter mindro Fredsommel ighetl!,*i*lr"\#.?$"'sf Bf $U$S'fl -"#B%'i'$'?"[k!]. f"rrprr"lt.t af Krigsrustningen er naael I Iurop,a kan ni5ti"'"!:.-ri."ilke -Rustninger Eri'oes l:r'ngere. Italien or allerede paa dfi;d"ii'ai.; Binkerotten.ner oe kan naar."r"i.gi uiiol tt;eto.osl a"f en Revolution' - Mange dybt-- t nkelrde statsretslige Forfattere tror, at tle -europzeiske N"ri?;;;.' ;;i;;-;ai kiige eller afv'rbne'.. Hvor rigtig t"irirj""ga.-it l" jesu.t- npm Jorden skal Folkene lti-8-st5r i-i-oit"';ot"tt",... metlens Mennesker forsmngter af rlygl oe i:o,'uentning om de Ting, som kommer over Jorderige'n -l Lukas 21:25,26. ;;til&rl;g;t, som Socialisterne i Tysklancls' -Beleiens og Frankrigs Parlamenter fremkommer med' er i".""f"iat eenedi til at drmpe Frygten hos dem' der - ha"r }lagten. Socialisterne i den tyske Rigsdag har nreset ai vrre metl til at hylde Kejseren' tla Formantlen" i nigsaagen op{ortlrede dertil: de forblev demon- *toti"t iloa".""a.. De belgiske Socialister - besvarede engane Forslaget om at hylde Kongen' hvis Sympatl ;;T f;'j;t;;r paa Aristokratiets Sitle, merl Raabet: nleve Folket! Necl med Kapitalisterne!o I det franske Deputeretkammer erklarede adskillige tleputered,e' tler var blevet skuffet over' at et af tleres social-poli tiske Antlragender var blevet afslaaet, at Revolutionen endnu engaig vilile komme til at utlrette, hvad man forgrves batl om paa fretlelig Vis. bet er ogsaa betegnencle, at et Lovforslag, som gik ucl oaa at iidskranke Socialismens Yakst i Tysklantl' itke naaede at blive vecltaget som Lov' da det blev forelagt Rigsclagen. Grunden til Forkastelsen at Lovforslaget meddeles i folgencte Presseudtalelser: "Det af RiEstlagen forkastetle Forslag om en 'Anti' n"oo'iiiioi'.-l,o"t -- d"t -.io*t" Midtlel. den tyske Regering bavde grebet til for at bekempe $ociatismen - uo-gor c'' il'd;*.".; K"pitei i aen tvsk6 Nation$ - Eistorie' Pgt,. er oo *nngu Aari siden -Opmarksomheden begyndte at Dtlve hjnledt'rraa d6n mnrkv:mrdige Vakst af tlet socialistiske i"iii-i G.d-"d. Men fors.-t i 18?8, tla der forelaltlt to Bab3llons nationatre lvoruirring 117 Attenta,ter motl Kejserens Liv, besluttede ReEerinEen siq til at vedtage untlerlrykkende Forholdsregler. Den firste Lov imod Socialisterne blev udstedt i 1878 for et Tidsrum af to Aar og blev fornyet i 1880, 1882, 1884 og Verl den Tid ansaa man flere Lovo for nodvendife, os i 188? foreslog Flrst Bismalck Rigsdagen at vetltagc en -ny Lov, som gav Autoritelerne Magt til at indespfrre desocialisti$ke Ledere inden for et givet Omraade, at bersve dem deres Rettigheder som Borfere og at fordrive tlem fra cleres Land. RigsdaEen nedstemte Kanslerens Forslag; den indskrnnkede" sie" til ai forny den Eamle Lov. Nu haabede nran fra nogle Kanter, al- der ikle vilde blive Grund til vderlieere ai fremkomme med undertrvkkende Love. Men ien vedvarende Tilvakst af det socialistiske Parti, den tiltaeende Drislikhed. med hvilken dets Propagantla blev ilr'evet. foruden detle. at der indtraf anarkistiske Volthhandliirger i Tysklanrl og andto Steder i Europa, tvang Reqerinsen til videre IndEriben. I December 1894 tilkendegav Kejseren, at man ha,vde besluttet sig til gennem nye Love at imodegaa deres Handlinger, som sogto at opvakko indre Uro. Inden Slutningen af Aaret blev Anti-Revolulions-Loven forelaet Rigsdtgen Den omfattede en Ra'kke,4ndrinEer i Landets dlmin-delige Straffelov og blev forcslaaet sim et nermanent Led i Strafteloven. I disse.4ndringer blev der fastsat Bsder eller Freugsel for alle, som nra en for den offenllile Fred farlie Maade anereb Religioien, Monarkiet,.rEgteskabet, Familiin eller Ejendomsreiten meal nedsrcttende Utltryk, eller som offentlig forsvarecle eller udsdredte ootlietede eller fordrejede Beretninger, som de vidste eller d[lei Omstpndighedeine maatte sfutte sig ril var opdigtede eller forvrrngte, og som havde til Hensigt at bring6 Foragt over Statens-Instilutioner og Autoriteteines!'oiordninger. Den nye Lov indeholdt o saa Bestemrnelser at lignentle Art) rettetle imod tlen sociaiistiske Propagantla i Halr og Flaade. Havde Motlstantlen alene hitlrsrt fra Socialisterne i og uden for RiEsdagen, ' vilde Regeringen let havo faaet denne Lov sat is-ennem. Men Karakteien af de specificerede Overtradeller tiilige med den Uristmkning, i hvilhen [-ovens FortollininE var overladt til Politi-Dommerne, vakte Mistillid, ja IIro- blandr store Dele af Befolkningen, som i tlenne Lbis Bestemmelser saa en Trusel imod Tale-, Lareoe Forsamlingsfriheden. Da Rigsdagen optog Sagen til O-verveielse. b6svndte der folselis en -Bevagelse, hvie Lige aldris ior Lar l*ret. set i T'-ysk'[and. Fra Forfattero, Ridakts.-rer, Kunstnere, Universiiets-Professorer, Studenter og Borgere strommedo tler ind til Rigsdagen Petitioner, son

6 118 Slaqet ued, Harmaged'on man pa:rstaar irtleholdt mere end I % Million Protcstunrierdt rifter. Store Aviser som )Berliner Tagedlatt< befortlrede fra sitte L:PSere til Rigsdagen Begaringer' sltt var underskrevet med fra til 100,000 N ayne' 45u tvske L&reansl:rlter nedlagde Protest imoal Lovlorsiag t,r"ed et Masse*rde af delegeredo i Eovedstaalen' Forkastelsen a{ en Forholdsregel, som i den Grad va'kt.e fuoasiana, uai nundgaaelig, og iei s-ocialistiske Parti vil upaatvivlelia tlrage den mest mulige lytte at Ke.g rlngens Nederla.g. Rigsdagen {orkaslede Lovfo-rslaget. lkke roror <Iet var'rettet imod Socialisterne, men fordl man - skor'rt tlet var rettet imod anarkistiske Tilboielighede-r- - troede, at det kunde lrne t'olkcts Rettigheder som et Hele'( I Lonclon vintler Socialismen statlig Inclgang' Det uafhangige Arbejtlerparti, tler er den storste Arbejrler- Organisatlon i Englancl, er nu aabenlys s6gialiltsk' DeI venter, at en blotlig Revolution vil komme intlen lange, hvilken vil have til Folge, at der oprettes en Boci;listisk Republik oven paa Ruinerne af tlet nuvaerentle Monarki. Naar rnan iargger llarke til disse Kenclsgerninger og Tendenser, er ttet ikke til at uudres over' at man sjr Kouger og regerende gribe til ekstra Forsigtig' hedsreglei for at beskytte sig selv og deres Interesser mod Faren fra tlen truentle Revolution og fra tlet verdensomfattentle Anarki. De soger Alliance metl hverantlre, sksnt tleres gensitlige Mistillicl er saa stor, at tle kun kan haabe iitlet gotlt af deres Alliancer' Enhver Nation staar over for tlen anden metl Forbitrelse, Skinsyge, Havnfolelse og Hatl, og naar ale -fo-rhanrlier metl -hverandte, er tlet kun for selv at vintle Forilele. Derfor kan cleres Alliancer kun bestaa, saa hnge cleres selviske Planer synes at lobe parallelt. Der er ingen Karlighetl eller Velvillighed i tleres Forhancllingei, og Dagspressen brrer bestandig Vitlnesbyrtl om, at clet ikke er muligt at fintle en Politik, som kan bringe alle Nationer til harmonisk Samarbejtle' Forfmngeligt er ilerfor tlet Haa,b, som Magterne satter til deres Alliancer. Babylons nationale Forai,nino KIRKEV,IESENET ER IKKE LANGERE ET BOLVTORK 11S Da Magterne i det mindste i nogen Uclstraekning inilser, at de il<ke kan stole paa hverandre, skuer cle angsteligt hen til Kirhen - ikke den sanile Kirke, hvis faa Medlemmer er kendte og anerkentlte af Gutl, men clen store Navnkirke, som er rlen eneste, Vertlen kentler til. De spejder for at se, hvorvidt dens mora.lske Intlflydelse, tlens gejstlige Autoritet kan bringes til at tjene de regerende i tleres Strid metl Folket. Ogsaa Kirken er ivrig efter at treale frem i Forgruntlen og vilcle med Ghde hjalpe til at genoprette det venskabelige Forhold mellem Fyrsterne og Folket; thi tlet gejstlige og rlet borgerlige Aristokratis Interesser er knyttet sammen. Men forgaves spejder man efter Ejalp fra tlen Kant; thi Masserne har ikke langere megen Respekt hverken for Prastemagt eller Statsmagt. Imidlertitl prover man clenne Nodhjalp. Saalecles har f. Eks. rlen tyske Rigstlag, tter i 1870 ved Fyrst Bismarcks Inrlflyrlelse lantlsforviste Jesuitterne fra Tysklantl som ska.delige for Lantlet, nu tilbagekalclt Forvisningsordren i Ilaab om paa tlenne Maacle at kunne forsone sig mecl det katolske Parti og vintle tlets Inclflyclelse til Fortlel for Varnepligtsloven. Da dette Sporgsmaai tlebatterecles, blev der gjort clen Bemmrkning, at det ikke kuntle vare farligt at lade Jesuitterne komme tilbage' cla rlen forestaaende Syntlflocl (den social-demokratiske Revolution) sikkert snart vilde komme og ogsaa bortfeje disse. Iluset modtog denne Bemarkning metl stormende Latter; men clet vil komme til at vise sig, at clet var en sand Profeti. Frygten for clet om sig gribencle Anarki og tlen truencle sociale Krig er tlet ogsaa, som har letlet den verdslige Magt i Italien til at gore Forsog paa at forsone sig mecl Kirken. Saaledes maa man forstaa en Tale af Crispi, hvori han sagde, at tlen narvrerencle Samfundsorrlning nermer sig en Krise, og at det er

7 120 Slaget oed, Harmagledon absolut nstlventligt, at tle borgerlige og kirkelige Mynclighetler forener sig for i Fallesskab at bekampe tlen sa"mfunrtsf jentltligo Bantle, tler paa sin Fano -harskrevet:,ingen Gud' ingen Kongelu og at Samfundet maatte oltage Kampen med Feltraabet: 'For GucI, Konge og Fmclrelantl!< Denoe f'.ygt er tlet, som har bevaget ale ile civiliseretle Landes- Statsmagter til i tlen sidste Tid at indtage en saa forsonlig Holclning over for Paven, at denne nu' Eor sig Haab om at genvinde en stor DeI af sin tabti vertlslige Magt. Dette kuntle han synes at have saa meget mere Gruntl til, som han vecl sit Pmstejubilrum' motltog veerclifulcle Gaver fra alle Navnkristenheclens Overhovetler, untltagen Kongen af Norge og Sverige. Itlet tlisse foler' at de vil vare ucle a't Stantl til at mode tlen opvaagnentle Verdens frygtelige Magt' appellerer tle i tleres Fortvivlelse til tlen Magt' som eneane u.tgvetles af Paven, Tyrannen, tler i sin Tid haide"hele Navnkristenhetlen i sin Volil. Rigtignok hader cte clenne T'yran; men kunde tle blot metl hans IIjaIp holtie cle misfornojede Folk i Tsmme' viltle tle gerne go.e ham store Intlrsmmelser' Mange anerkender tlen romerske Kirkes Berettigelso til at betragte sig selv som alet eneste paaliileligo!olvark motl Socialismens og Anarkismens stigende Flotl' Disse kan have gotlt af at se, hvacl tlen til Protestantismen omvenclte Jesuit, Grev Hoensbrouck' har skrevet i 'Preussische Jahrbiicheru (1895) angaaencle Socia- Iismens Fremgang i clet helt og holtlent katolske Belgien. Han siger: >BelEien har fra Aarhuntlretler tilbage vreret -katolsk og pn"eris='ildui tit tlet ytlersie. Blandt -sin- Eefolkning paa fuere 6nd 6 Millioner felier dot kun 15'000 Prote$ta'ntel og S*.{iid Jrd.t. -i -R"iten er Katolikker. Den katolske Kirko [!n"t.i". n*eien tlet offentlige Liv. Her -fejrer den sine stsrste lriumfer og ro8er sig af dem. Paa faa -Und-tagelser n:er behersker den Landets Skolev:esen' isar de ollenulg Babylons nationale Porairri,ng Iolkeskoler. Hvorledes er det nu Eaaet med Socialismen i dcr katolske Belgien? Det Bidsto Valg har vist, at nesten en Femtedel af alle afgivne Stemmer har vfret til Fordel lor Socialdemokraternes Kanditater, og vi maa huske Daa,, at der iblandt de ik k e-socia listiske er mauge flere. som-hai Itet til at afgive to eller tlere Stemmer, end der'or blandt Socialisterne. De paveligsindede paastaar rigtigrok, at det liberrle Parti er Skvld i det socialistiske Partis Va'kst. Til en vis Grad er dette oesaa Tilfaldet: men de klerikales Paastantl om, at den katolske Kirke er et Bolvmrk imod Socialisme, Religionsloshed og moralsk Fordarvelse, bliver derfor ikke mindre urimelie. Hvorfra kommer da disse liberale, hvis denne Kirke er den Lage, som kan befri Staten os Sarnfundet for alle deres Onder? Katolicismen kan lige-saa lidt beskytte imod ateistisk Liberalisme som imod Socialismen. I 1886 blev der til fremraeenrle Menrl i forah.ellige Livstillinger udsendt en Rundihrivelse med Iroresporgsler angaaende Arbejtlernes Stilling. Tre Fjerdedele af Svarene sik enten ud paa. at Folket i relieios Henseende var blev*et 'udartet'- elldr at det 'holdt- sis helt borte', samt at 'Katolicismens Indflydelse blev mindre og mindre'. Fra Byen Liittich, som har 38 Kirker og 35 Klostre, kom dei et trssteslsst Svar: fra Bryssel kom- tler den Beskecl, at ni af ti Bsrn var fodt urlen for,legteskab, oe at den sa'delige Tilstand trodsede enhver Beskrivelse. Saaledes staar dei til i Belgien, skant ogsaa dets Socialdemokrater. dersom de overhbvedel har taaet noqen SkoleundervisninE. har faaei den i de katolske Folkeskoler - et, Land, hvor *der aarlig bliver holdt mere end eu halv Million katolske Pradikener og Katekismustimer! Det Land, som med rette er blevet kaldt,klostrenes og Prasternes Land<, er nu den sociale Revolutions Eldorado.< DE OVERORDENTLIGE KRIGSRUSTNINGER Frygten for den overhangenrle Revolution tlriver alle,kristenhetlens" Nationer til at foretage overorclentlige Krigsforberetlelser. Et Londonerblarl siger: ufem af Euronas ledende Nationer har tilsammen reserveret 6,525,000,000 I'rance for statlig at kunne vare beredte til at odelagge Mennesker og Ejendom ved Krig. Tyskland var alen forste blandt Nationerne til at samle en saadan Krigsfond. Det har f,500, , Erankrig 2,000, , Ruslanrl 2,125,000,000 - trods Kolera og Hungersnod - Osterrig 750p00,000 og Italien 250,000p00 Francs. Disso uhyre Summer ligger uvirksomme hen. De kan ikke rsros og vil ikke blive rsrt undtagen i Krigstilfakle. Kejser l2l

8 122 Slaqet red Harmagledon \Tilhelm at Tlskland har endog udtalt, al han helle.re ;;[;a;. "i rvil'i"ta ikke skuldd optvlde sine -finansielle i oipigl.l.,it,-dnd at en eneste Mark'af: Krigsfonclen skulde blive lorl < De forenede Staters Krigsclepartement offentliggjorde i Februar 1895 folgencle Statistik over nogte Landcs Stridskr fter: >OsterriE-UnEarn 1.794,175 rlland: Belgien 140'000r- Corr.iii, " :jrjdoo";-en gl a n.l o6z.ooo : Frankrig: 3.200,000 : Tv.sl<iii',i^6.r'o"o1ir"crb; Tiaiien 3,t05,000; Schweii Do for' enede -Stater har 141,846 -ovede Soldater og vrloe Kunne ;;;;;"; os stille faa Krigslod 9,582,806 Maud ovede Tropper.< -- bn Forfatter har i unew-york Heralcl" skrevet folgende: >Den nrste Krig i Europa vil blive, mere voldsom,.og odetrggende entl nogen,.tidlieere kendt' De umaaoelrge llrere er udruslede mec ntultl ukendte Odelzeggelses-Midler' 3S" $f u Jb Jff ",.u :'" t'"'f;l?' i: I "i."i;" fl ' I "'ig''l #. J';:? i"i-.iitio, t.t"4ie i l,algden; thi det.kost-er Nationerne lrd"'-*'3dl%""t;*,$':""i'l*'tf ;*i1'f l:?-ff "fl MODERNE KRIGSVAABEN En Korresponclent til >Pittsburg Dispatch" skriver fra Washington: uutlstiltileen af Krigsmaterialer i Krigs- og Marine-Denartemelret-i Washingion maa kunne faa selv. den m :[ i;"1-ilx;l,ylrru:lli":b"b*,llt'11'os'j,'itf i;s%'. iiiii- tuu'rr.rtrgter alle disse Vaaben,,skllde-Til^-T:i:".liil1hB"u\1iil:tg%?#:"Ji!1 :i*_?:"o",*.*1:.u'j1.,""1'lf ;';f,p"r;d"; i;ijsieaskabe^r. med hvilke en enkelt vil kunne ;ii;ffl.dbb-m;.d i et Ojeblik. lkko alene Sv*rd' Spvtl oe St.jotli, men alle Slags Vaaben. som blev anven-dt.r o n "'-*iii"jl" Boreerkrigl er forlangst fo-raldede' Hvis- der i UorEen skultle-udbryde en ny -tsorgerkrlg etter en rrng med e-rr fremmed Magt, kunde vi lige saa- gerne tsnl{e pa^1 at forsvne os metl Vinger og kampe r irullen (:) suur. al ;;tiil" "fr;; a. V*r.n, ter bte t beriyttet for ei Aar.sid,en' Noele faa Kanoner og Krigsskibe' som alsltattedes r Dor- Baliglons nati,ono,le Forai,rring 123 gorkrigens "at sidste Dage, kunde muligvis omdannes saaledes, de'untler visse Fbrhold kunde benyttes under en rnoderne Krig; men det allermeste af det gamle Mordermaskineri i,ilde blive erstettet med helt nie Oofindelser. sal overlegne, at de gamle sammenlignedo ined dem viltltj v:rre saa Eodt som vbrdilsse. Jeg saa Model og Plan til den nve ariiomatiske Maximkanon. iom automatisk-vil kunne afskvde 600 Skud i tr{inuttel oe som blot skal betjenes af een Mani. ia af en Kvinde ellei e.-t Barn. Et af Malims Gevrrer. en- saakaldt >Onrorskanono. 6r saa let af Konstruktion. rt en enkelt Slivtte forudei Vaabnet ogsaa kan metlfore' tilstrrkkelis Am-munition til at renee en Gade for en oororsk Psbel. -idet er naafaldende. at de moderne Opfihdere af Skvddvaaben synes at have Cadekamp og R-evolution fo'?ie. LiEEei cler noeet profetisk I datte?l Dette Maskinseirr ka*n* aflevere ti Skird i Sekundet, o[ Skvlten kan hele Titlen staa trvst skiult. selv om Psbelen er-bevrbnet med Rifler oe Piitotei. Een LadninE fra dcnne lille Kanon er tilstrekkelig til at rense en hel Gade. oa det paa nogle faa Sekunder.- Den kan ogsaa metl ligc saa stor Virkning opstilles paa en Mur eller i et Vindue. Ved en Drejeintlietning kan man rette Muntlinge-n tij en hvilken som helst Kant, saa at m&n endog kan skytle ret opad eller nedad, utlen af Skytten uds.ptter sig for nogen F-are. Saa fuldkomment tlette Vaaben nu end er, kan man dog slet ikke v:ere sikker paa, a,t ikke flere og enclnu mere doiibringende Mordredskaber fremdeles vil blive optunlet. Snarere kuntle man tro. at tlet ovenomtalte Vaaben kun er BeEyntlelsen til en Serie Opfintlelser af samme Slags. Forea-v'es har man forsogt ai konstruere Beskyttelsesmidt-er imod Skud fra de moderne Skydevaaben. At bygge et KriEsskib. som kan modstaa en eksploderentle Torpedo, er simnelt hen umuliel InEen Nation er tilstrrekl<elig rig til at bve'se Frstninger,'som "ikke viltle kunne odel:egles paa en tidii tia at de nyeste og kraftigste Sprnngprojektiler. Balloner kan nu st\les nasten med samme Letbetl som et Skib paa Vantlet oi vil i den forestaaentle I(rig komme til vicltstiakt Anvende-lse, hvorvetl belo Erre og Fastninger vil kunne otlelagges af en enkelt Mand, som i sin Ballon kan medfsre et dodbringenilo Maskineri. Herefter vil den svagere Magt let kunno blive sterk nok til at odeleg_ge den starl<es1e. Krig vil <la ganske simpelt blive gensitlig Tilintetgorelse. Arnteerne, Krigsskibene og Krigsballonerne vil komhe til at udslette hverandre af Tilva'relsen'. >The New-York Worltlu har incleholdt folgende om Kanoner oe Kruclt:

9 124 Slaget aed flarmaged'on okanonfabrikanten Maxim og Krudtspecialisten ^. Dr' Schunohaus ha-r opfundet en ny Kanon og en:. ny* Dla'gs Toroildokrudt. som- vil kunne slynge en uma-a'dellg rra-nonkueie. fultlt -med Sprangstoffor. 10 eng' Mil boft' N aa'r iii,?'r.o ^"tltiirr"t, - et -ind'en ipnae.et ddn og vit da tul'lbtandig i.-rii"l r.u*i--iit for mere enl 100 Fods opkp.ds iiiriit.iit Tit*-"i,rtadning er saaledes indrettot' at Ttvklet tiltaeer. oftdrbaanden som Projektilet n-:ermer 8r9,, r'anonlsbels i{unding. -.". Detto opnaas ved, &t den Epec.iolte $lags iiiidi. nd"vttes, ligier i Tuber oller Ror' tler er saa' i"al.i"rid*tt,ii1 at'it RE alt Krudtet antantles samlitlig, il;";"eil;6rilnerno torplanter sig lra deq "ire {ldeling iil den anden meo en umaadelii' Hurtighetl' Paa den M"ade bli"er Trykket foroget til omtrcnt det seksten' iotil'urtu.'iri pio]iet titet foilader Mundingen' Projek-tilet t;;?;;"'ftysielifi -fioat Hastighea. Vect Skvdef-orsog m9d, qglie "i.t" " 6o titommois Festningskan-o-n.sig at kunne *=Gie" "t-fioiut til paa 5?1 Pund 8 eng' Mil bort' Anvendt i'i""ito"i iutiio-"if a.""e nye Siags "Krutlt kunne afstedkomme *H; uberoenelie Otlelagg'r"'.#;i{;&,;; fr;;i''"g Schupp-haus har i.sinde at konstruere. vil blive en tyvetommerb Ka'non' sflllg ar' ;;*;t-;il kvstforsvar. Den " bliver omtrent- -30 F-otl lang' ffi"d i'#";'d;;lt t " ut oo". to Tommer tvkke' -Ka-nonens frfi;;ffi,i' "ii-niive torninaret vetl hydrauliske. Stotlpucler' OiiiT" ".iiai" rinon tteo opstillot ved Intllobet til-new Y6rf.J'U""". t ae clen fultlsthndig kunne -beher-ske Eavet i;;b--kt;dt "i-io *e"s. Mil. Den-Trafsikkerh-ecl, som op' il;.;-sii *t"t, at abl rtot vil v-419 nodven'ligt at rette fi'"6"e" motl et hvilket som helst Skib. som nla.atte.l(ommo ;i*b;; i"0"" jo. tlenne -omkreds, for at sikre gig dots iiiaii*tais;bd.ieggelse. Selv om Projektilet.eksploderetle i*#-at.tfr,t *r 56- Fod, vilde det kunne bringo. et Btort kri,-.;ki-b til.ai;vnke; i rin Afstantl af 150 Itod vild,e Ry.stelil;";i';; i;;;;kiit pda roo puna vare tilstrakkellc ltl."t foraarsage -n. failig Lrekage og gore et Skib ukampoy-gugl.c Or. J. Gatling, Opfintleren af den vidunclerlige Maskinkanon, som bbrer hans Navn, siger om tlen nye Opfindelse af rogfrit Krudt:,Folk kan entlnu ikke- go.re- sig noget. Begr"q,.oT,-q"o enor.e *neuotution, som Ofiiinaetdirn ;f. get -rogfri Krudt iii''6-"ir#.'i'ni.tlia""e Kiigsforelse' Allerode nu er 3-4 ililii,-"li^-c.t*-i." i Europa, Evilko var -b919soel-.p.?" sott: krudt-patroner. Eaaet af BruE, oe mangtoldigo MlllloDer ar b;;k*fiat-f;-tld;;i, son Lan?ene- liggei inde rned, er blevet #tdtl;il'ii;;;-;; itor sum ar sp"ildt Kapital; men dette Bab.ylons nationale Forai,rring 12b er det uundgaaelige Resultat af Fremskridtet. Ossaa Kanonerne vil snart-vare foraldctle, og der maa f'abrikeres nys, som passer til det rogfri Krudt, der sender Kuglen d6bbelt sa; lanct bort sod det sorte Krutlt, Endvidere maa den milituere Taktik helt forandres, I fremtidige Slas ;ii ri;pp;;; ;titrg visi iif i trlm'gae over foi rj;na;;: thi det-i,ild betvde fultlstandie Tilintetsorelse. Evis tler var blevet anvendt roefrit Krudt-i clen aoierikanske Boreerkris, vilde den ikke bive varet i 3 Maaneder. tsn l\daskinkanon af Gatling-Typen har {ra 6 til 12 Lob, oe naar tre Mand betjener den, kan den skyde DPSten u"afbrudt. idet den ene Salve folger paa den anden med en llastiahed af 1,200 Skutl pr. Miiut.'Disse tre Mand kan drccbe fl6re. end i:n hel Hai kan, tler er udrustet med do qamle " Gevrerer.u En Korrespontlent skriver i >Cincinnati Enquireru: >Den naste Krig vil komme til at aniage helt nye Forrner oc vit blive saa radselsfuld, at den for bestandig vil efterlade et Brandemmrke paa den civiliserede Verden De nye H*rordninEer, som hai gjorr Ha'rene fire Gange saa store, det rogfri- og frveteliei; Krudt, som intet kan mo<istaa' MaEasiiuevaiarne- os dbt fryglelige moderne Artilleri' gom vil"meid Earene neii. lieeso-rn ed-hvirvelstorm ryster -reblerne "ned af et TrF, Ballon-Observalorierne og Ballon- Batterierne. som vil kiste Mengtler af Sprangstoffer ned over Bver bs Forter os lpeee dern ode i Lobet af kort Tid, meeet "mere" virknings"fuldf -end et almintleligt Bombardcmeiit. de bevaqeliqe Jernbaner til Artilleriet, det olektriske Lvs oe Telefonin d. s. v., vil vende op og ned paa al Krigstdktiki Den nfsto Krig vil blive ledet efter et ganske antlet Svstem. som endnu ikke er forsogt, og som vil vmkke irhvre Forbavselse. Vi ruster os til Forsvar, og ikke til AirEreb, sieer alle Magterne; vor Tryghed sikres ved vort siarke Varn; del, tvinger vore Naboer til at hokle l"red og indgiver alle tilborlig Agtelse for os. Freden skulde altsald, opietholdes vecl selve disse Rustningers!'rvgteligheal Sai ironisk dette end krn lyde, tror jeg dog yiikelir. at tlet forholtler sig saa. Men Rustningerne opslueer -lidt eftor lidt Samfuritlenes Velstantl. De ligner et bundlsst Krater, Bom mar soger at fylde med eksplosjve Stoffer. Saa beiyntlerligt dette encl kan lyde, er det-dog den virkeliee Situation. Europa har gravet sig et uhyre Krater. soni det nu mojsommeligt soger at faa iyldt igen; men som Fylding benytier tlet tle lettest antandelige Stoffer: os da det ved. hvor farliee tlisse er, sorgor det engstelici foi at holde al lld borte fra Krateret' Skulde der dog i -6t ubevogtet Ojeblik ske et Utlbrutl, saa husk tlett, at

10 126 Sla,clet aed, Harmagedon tlen ganske Verden vil fole Rystelsen og skalve' Da vil eaibf,riet lpeee saa megen vriilerstyggeiighetl for Pagen' #hj; V.;A;ii;ii'k;.m; til at forba'icie-i{risen, os Fsls n "ir [iiuu. "i Folkene udfinder et vor -Tid more ^vrcrdrgt J[iddel '"-ri"iiii,iir' til Afsorelss - af internationale Anliggender' "rintler Daaleoe8 rie"jii. tii nl blive begravet tle Ruiner' som ilei selv har frembragt" Joels Profeti (3 :14-16) er visselig blevet opfyltlt i l:ution".o.. nuverende Krigsudrustninger' Ptglg' tisk eav ban Ucltryk for dcnne Tids Stemning: >Uo' ruunu-t O.tt" blanilf Ilerlningefolkene, helliger en Krig' opvakker cle valdige, latl alle Krigsmand tr&ds tr- mt A"*" ortl Srnecler eitlers Ilakker om til Svzertl og e'lers Vio"eu*.d*t oiu. til Spyd! Skrallingen sige: Jeg.- er ""-?*faig Krigsmand!- Skyntler ecler og-kommer, alle I Heclningeiolk trindt om fralu Er ikke tlette tlen nzer- """u"a"t Tids Proklamation Vertlen over? Styrker ikke f"ua. O" mregtige og tle svage sig til- tlen kommencle Strirl? Ssrgei ikke ielv Navnkirken for, at rle-unge Skot.dt"ogt biiver opovet i Vaabenbrug, og at Krigs- ".i4"" ur-io"t opvakl hos clem? Ilvor mange Mentl' som ellers viltle folge Ploven og passe FrugttrEerne' sr ikke i Stedet for optagne af at fabrikere eller haancti".. f<tig*"urunene? Og samler ikke alle Nationer ir.tu. *igtigu Hnre og ualtommer tleres finansielle ffaipekila"erl ud over hvatl der ret lange kan taales' io" i"utea.t'at forberetle sig paa Krigsmulighederne - den store Trmngsel, som nsrmer sig hurtigt? DE FORENEDE STATERS SARSTILLING De amerikanske forenecle Staters Stilling ihlantlt Folkene er nasten enestaaentle i enhver Ilenseentle' og clet i clen Gratl, at nogle er tilbojelige til at--betragte itette Lantl som clet gutltlommelige Forsyns Yncllingsbarn, om hvilket tle tanker, at det vil kunne u'dslippe tlen iruende Vertlens-Revolution. Men vor sunile Fornuft siger os' &t en saaalan inatbildt Sikkerhetl ikke er overenjtemmende med Tedernes Tegn og metl tlen Babylons nationd,le Foruirring 727 Gengalclelseslov, hvorefter Nationerne saavel som Inrlivirlerne bliver domt. At cle ejenclommelige Omstrentligherler, hvorunder Amerika blev opdaget og dets Folk bosatte sig paa tlets Jomfrujord for tler at inrlaande dets frie Luft og uclvikle dets vidunderlige Iljalpekilcler, blev ledet af det guddommelige Forsyn, kan den tanl<ende og fordomsfrie ikke tvivle om. Tiden og alle Omstandigherlerne peger hen paa dette. Emerson sagcle engang: nhele vort Folks Historie ser utl som clet guddommelig Forsyns sidste Anstrengelse for at hjalpe Menneskeslmgten.u IIan vilde dog ikke have sagt dette, hvis han havcle forstaaet Gucls Ticlsaiderplan, i Lyset af hvilken vi klart kan se, at det ikke er,forsynets siclste Anstrengelseu, men et let paaviseligt Letl i den Katle af guddommelige Tilskikkelser, som er bestemt til at fultlbyrde Guds Plan. Her er der blevet givet et Tilflugtssted for tle undertrykte fra alle Lande, borte fra det verclslige og gejstlige Tyrannis Despotisme. Her, adskilt. fra den gamle Despotisme vetl det store Ocean, fandt Frihedens Aanil et Stecl, hvor tlen kunde tmkke Vejret, og Forsoget paa Folkestyre blev til Virkelighetl. Uniler clisse gunstige Forholcl er Evangcliealclerens store Arrlejde, den sancle Menighetls Udvalgelse' i hoj Gratl blevet lettet, og vi har ai Gruncl til at trc', at clen storsto Hsst i rlenne Ticlsairler vil blive intlsamlet her. I intet antlet Lantl kunde tlet velsignetle llsstbutl. skab - Titlsaldrenes Plan, clens Tider og Stunder og de Privilegier, den aabenbarer os - v&re blevet for kyndt saa uhindret og utlraabt saa vitlt omkring. I intet andet Lantl er saa mange Sincl blevet tilstrnkkelig frigjorte fra Ovcrtroens og ale religiose Dogmers Lanker, til at de har v:eret i Stantl til at moaltage den nrrvarende Sandhed og bringe clen vitlere utl over Verrlen. Netop cldtte er, tror vi, Gutls Hensigt metl at begunstige clette Lantl paa, en s*rlig Maade. Det var

11 'ii 128 Slaget aed' Harmagedon et Vark, som ma,atte udrettes for hans Folk, o-g som ikke saa gotlt kuncle udfores antletsteds' Da Undersom har vrret gennemtrangt af clets Institutioner-q tryhkelseni llaand sogte at kvale Frihetlsaantlen, blev 'tlerfor Washington opreist til at lede tle fattige, men motlige Frihetlselskere frem til national Uafhangighect. Og tla Unionen truetle med at briste, og TideD var koimet til Befrielsen af fire Millioner Slaver' opreiste Gucl en antlen motlig og mtlel Aantl, Abraham Lincoln, som overhuggetle Slavernes Lrnker og bevarecle Nationes Enhed. Nationen som saatlan har tlog ikke og har altlrig haft Ret til at gore Fordring paa Ouds sarlig-e -Bevaagenhetl. Det gudtlommelige Forsyns SjVrelse i, nogle it d.t. Antig[entler har alene tjent Guds Folks Interesser. Naiionen som saatlan er uden Gud og har ineen UdsiEt til vetlvarentle at besta'a, efter a't Gucl ha"r naaet -sine vise Eensigter metl sit Folk, d' v' s' efter at han har samlet >sine utlvalgteu. Saa skal den store Trrengsels Vincle blase over tlen som over clo antlre Nationer, fordi tlen ligesom tle antlre er '-d-""1' 9!?f Verdens Riger<, som maa givo Plads for Gutls elsketle Sons Rige. De g-unstige Forholtl, untler hvilke tlet store Flertal af Fokef her lever, gor, at cle fattigere Klasser betragter Livets Gotler og tle personlige n'ettighetler i et hjlt antlet Lys encl tle f attige i an<lre Lande,' I dette Lantl er tler fra tle ringeste Borgeres Rakkert Aantl - tl. v. s.- Friheilens, -lergerrigherlens, Arbej- dets oe Intelligensens Aantl - kommet mange af tle kloeesti og bedste Mrnd, Prnsidentert Senatorert retslnide o. sl v. Iutet arveligt Aristokrati har her kunnet glacle sig vecl at have Monopol paa sarlige TillirlspostEr og golile Stillinger; men selv tlen ringeste Mantls bartr hai funnet vincl=e sig,!ere, R'igtlom og en social Stilling. For hvilken ameiikansk Skoletlreng er ikke den Xtuligned blevet fremholclt, at han maaske engang : Ba@/nns nati,onal.e Forairting 725 hunde blive cletto Lands Prnsiclent? I Virkeliqheilen er alt det, som store Illand i enhver Samfundsitilting har kuunet opnaa, blevet betragtet som en fremticlig Mulighetl for enhver ung Amerikaner. Lanclets Institutioner har aldrig i nogen Grad sogt at lagge Baand paa en saadan,ldrgerrighetl, men har tvartimod altid opmuntret den. Denne aabne Atlgang til de hojeste,1eres- og Tillidsposter har svet en hojnentle Inclflytlelse paa hele Folket og fremkaldt Onsker ou Utldannelso og Kultur. Friskolesystemet har i hoj Gnatl imedekommet tlette Onske, irlet tlot gennem Bag r, Aviser og Titlsskrifter o. s. v. har tilvejebragt Forbintlelso mellom allo Klasser og saaletles sat rlem i Stantl til personlig at gore tragtta,gelser og solv tlsmme i alle Sporgsmaal af Interesse for rlerefter ved Stemmesedlen at goro tleres Inclflyrlelse gaklonde i nationale Anliggender. Et hojtstaaende Folk, cler har naaet en saadan Vmrilighed og har lart at vurdere cle mennoskelige R ttigheder, vil ganske naturligt af al Magt motlstaa ethvert Forsog paa at kue dets,tergerrighecl og hinclre tlets Eandlefriherl. Uagtet tle frisintlerle Institutioner og den store Fortlel, tler bytles alle Klasser i Nationen, begynder tle intelligente blandt Masserne tlog nu at oprlago, at visse Krafter gor sig galclende, som gaar ud pa,a inden lange at bringe tlem i Trdtlom, bersve dem deres Rettigheder som frie Borgere og utlelukke dem fra clen gavmiltle Na.turs Velsignelser. Dot amerikanske Folk vekkes op til Forstaaelse af den n'are, sorn truer clets Frihetl, og til at hantlle motl Eenblik paa alenne Fare, og clet metl sammo Energi, som har veret dets betognende Kara.ktsrtrak paa alle industrielle og kommercielle Omraatlor. De egentlige Grunde til Faren skelnes tlog ikke saa klart a'f l[asserne, at tlet kan lede rlem til at biuge tleres Energi paa viseste Ma,atle. De ser kun, at Rigtlommenes Sammenhoben psa faa Ilantler gor Masserne fattigore, at

12 130 Sl,aget a ed, Harmaged,on Millionarerne af al Magt ssgor at indvirke paa Lovgivningen til Fordel for sig selv, og at der paa tlen Maatlo er i Fmrd metl at alanne sig et Pengearistokrati, hvis Magt meal Tiden vil vise sig at vere ligo saa clespotisk og ubarmhjertig som noget Tyranni i clen gamle Verden. Medens dette desvarre er alt for santlt, er tlet dog ikke clen eneste Fare. En religios Despotisme truer ogsaa Landet, og hvad det vil sige, viser Verdenshistorien os klart nok. Denne Fare, som er den romersk-katolske Kirke (se Bind II, Kap. 9), ses dog i Almintlelighed ikke, fortli Romerkirken naan sine Erobringer her igennem List og lav Smiger. Den hykler stor Beundring for De forenerle Staters frie Institutioner og Selvstyre; den bojler til og smigrer rle protestantiske >Kattere<, som udgor en saa stor Del af clen intelligente Befolkning; den kaltler tlem sine >fraskilte Brodre<, til hvem den har en >uforgangelig Knrlighecl<; og samtidig lagger clen sin klamme Haand paa tlet offentlige Skolesystem, som den er ivrig efter at gore til 6it Redskab for at fremme sine Lardomme og utlvide sin Indflydelse. Denne Intlflyclelse markes tydeligt baacle i de politiske og cle religiose Kreilse. Den uafbruclte Strsm af Intlvantlrere til Amerika bestaar da ogsaa for stsrste Delen af tlens Tilhangere. Lafayette, som, skont han selv var Katolik, hjalp metl til at vincle clette Land Friheden og i hoj Gratl beundretle denne, sagtle: >Hvis ilet amerikanske Folks Frihed nogen Sinde bliver tilintetgjort, vil clen faltle ved tlen romerske Gejstlighetls llancler.< Saaleiles ser vi store Farer vetl clenne sammentlyngetle Rigatom, vetl den romersk-katolske Kirkes System og ved Inclvantlringen. Illen clesvrerre vil det Lmgemidtlel, som lllasserne til sitlst kommer til at auvencle, forvrerre Sygciomme,n. Naar ilen sociale Revolutiou kommer her, vil clen brycle lss metl al tlen heftige Uro og Voltlsomhed, som amerikansk Energi og Frihedskerlighetl kan frembringe. Det er derfor paa ingen Babglons,rationale Forai,rri,ng 181 Maade rimeligt at vente, at De forenecle Stater gaa vil und- oen SkEbne, som alle de saakaldte krietne Natio_ d 1,.1.,*i.9.: af.- Ligeson andre er os.* a"no, N att:n- dgmj til Oplosning og Anarki. Ogiaa clen er en D-el af Babylon. Den -Frihedsaana, uoi "" Jiurr"t opelsket he.r i adskillige Generationer, [*e. uti"r.ij no meo ar tobe tobsk med en Heftighetl og Hast, som l)uropa ikko vil kunne fremvise Ma"gen tif d; ;;o Ju, ogsaa bliver holdt tilbage af de meie virksomme Midter, der staar til de monarkiske Regeringers Raarligheil. At - mange rig:e Nfennesker inclser clette og endog frygter for, at de truende Trangsler.""rt.?rr.i.,nit naa-_deres Toppunkt i. Amerika, tilkeudegives vetl forskellige Tegn. Lag f. Eks. Marke til isleende. som u":"t offen"tliggjort,t-be l:t, _i S.ntinelu, frashingtor, under Overskriften: >Udvandringe,l fra De forelnecle Stateru:,,-l9p Ut. JamJs. Gordon B-onnett, Ejer af,new york rlerald(,, siger.>national Watchmano, ui Uar lai-opnolat srg saa lange l -Fjuropa, at han maa betragtes som en Ud_ l*qqg. -ot. ry: purilzer, Ejei ;i -,-ry;;"i";j.*#;.fi"., srger, man, at nan har taget,varigt- Ophold i staalko-ngen, Frankrig. Aqdrew Carnefie, har [obt'et Slot for.at i Sk;,;;? bo der. Henry villaril, 'storaktiooii i lioia-1;iiiri.-.reroanen, har solgt sine Ejendomme og er for flyttet bestandig "W."iil til -pgropa_"ng{ omjiring 8,000,0d0 boih... lsj9r 9r ftyttet _fra New york- til. L6ndon, hvor kott han har _et pragtfuldt Palads, og han har ansrigt om at "Biiiii britisk blive ]t_ndersaat. Mr. Vdn fuen, som- "vlie-r.d*ef p.u"10"1100 Dollars til den demokratiskj"vilsl;;- srg stfiele brxungen som cesandt i Italien, er belt -oe holdent rremmeo err Lgr^ slt,. Land og erklarer, at Airerika ikke egner slg tll Upnoldssted for on Gentlem*n-< Det vil imicllertitl vsere forgreves at soge Beskyttelse og Sikkerhed i noget af denne VerdenJ RiEer. Alle ryster de nu af Frygt og Uro, idet de inds-er. at de savner Evnen til at tage Kampen op med de meetige, men endnu tilbageholdte Krrefter, nned hvilke di iil faa at gore, naar den frygteligo Krise kommer.

13 lg2 El,aget ueil Harmageil'on 'Menneskets Hovmod bliver tla bojot. og Mendsnes Stolthotl bliver ydmyg t.( 'Paa.den U3S lqn99q11s^"lt^5,ol efter ska[ llonneskot kabto sin 'Solvgud r og.uruu- *i4"i...'n.o til Muldvarpene og til Flagermu8ene for at Eir iia i-ni"".inee Ktoft6r og i-tjaldenee Euler for Heriens -.in Gru -"t oe'fbr hans llojhetls Eerlighed' naa'^r -nan rojser "'-"iidil.dna;;-*r.ui iot istt-"i4" jortlen.n - Esajas 2 z 77,20,21' - taat svnke,bg alle Kna skal fly<lo h";'i'v;a:-o;"4"-.['t'biide Sa[ om sis' os.r tlsel.firf iagg" tig oier tlem, o&paa all Ansigtor skal tler v^rere Blusel oe Daa alle deres r:oveder Skalddthed' -De.res Solv iriii"i."i"".f" f"i G"d.tne, gg deres Gultl skal.bliv.o dem i'jiti"rist: d.iit Srt" og tliries Guld skal ikke- fo-rm.aa at retlde -dem pa.a Eerrens Vredes DaE'< - - 'tii;in-fr lrzexlel t i L'-tv frytte vit tlen Beskytielse vare' som Begeringorne ioo yder naar Herrens Domme og Folgerne ^i-l'oit.".t Daarskab styrter intl over clem alle' I Siolthed over deres Magt har tle >ophobet sig Vrede nra Vteaeot Dagn; cle -har egenkrerligt sogt Ophojelse ior de faa og hai veret ligegyltligo over for tle tattiges og nocllitlentles Raab. Disse Raab er naaet t llar-,i"".rou, Gutls Oren, og han har antaget sig 'leres SrS,,.Iug vil hjensogj Jortlen lor tlet oncle og de "to. osia"tieu deres Miigerning, og jeg vil gore Encle nia tle- hovmotliges Stolthetl og netlkue Voltlsmands buermoa. Jeg vil gore Folk sjeldnere end fint Guld og Mennesk; sjrltlnere entt Guld fra Ofir'n - Esaias 13 : 11, 12. Saaletles forsikres vi om, at Herrens Forsyn untler den entlelige Omvrcltning skal bringo tle untlertry.kte Befrielse. fuass"toes Liv vil tla ikke lrengere blivo ofret, heller ikke vil tlen nuvprentle Klasseforskel 'blive opretholtlt. Det er i Santlhetl den Ticl, om hvilken tler er forutlsagt, at Menneskene skal forsmagte af Frygt' De uifif"uatt Massers Rost sammenligues passentle med Havets Brusen' og tronkentle Menneskers MocI svigter clem af Frygt ior tleu skrakkelige Ulykke, som^ aile 13 kan se np6er sig hurtigt; thi Himmelens Krafter (de nuvpreurle regerontle Nlagter) bliver frygtoligt rystet' Babgl,ons national,e Forairri.ng 1Bg NgSl-0, ao-1 lader sig belare af clisse TeEn os som erinclrer Skriftens Ord: >Se, han kommeia.a'sliy_ erne," begynder a,t ane Menneskessnne"" w*ini"t ", sksnt de ikke ret forgtaar Sageu og C"as B""rirt. Profossor Herron holdt for nylig i iuo fr"oriilo'".t o^ >Nationens Ior.A11S,. krisdfig; OpurcU.uf se.,-i"oii nan udtalte: -. TKRISTUS ER HER. OG DOMMENS DAc ER Yort INDET Samfunds Overbevisning on Synrt _-aut, raanq i,t'cii. nerer tungt pa;a, Saqvittigheden _ Mennesker visor dette! og Instlitutioner ltivei Esmi-at n*n.'l?rejl"' Men mldt under Jordens (det organiserede san_ fy{r) gg Eimlenes,(de gejsflige Magters) Rystetse grft^der de Big, som i dette tydeligt ser Gennemfsrelsen Verilensplan, if $91 iclet de er lolrvissetle om, at aenne frygtelige Rystelse vil blive rlen sidste.,0. ;ora* nogen Sinde vil komme til at gennemgaa; thi Aposteie_nforsikrer os om, at de Ting, der -rystes, sf.ui o*_ skiltes (Hebreerne 12 :27) - it hele den nuvaorende Tingenes Orden ska.l kuldkastes _ lor at de Tine. som ikke rystes, Guds Rige, Lysets oe Fredens Riei kan blive. Vor Gud er en-fortarend. ira. i-.i, vi."a,l vil han fortpre alle onde og unclertrvkkende Svstemer og grundfaste Sandherl og Retfardighed paa iorden. MAN RAABER: >FRED! FRED!< SKONT DER INGEN FRED ER Til Trods for Gucls aabenbare Dom over alle Nationer,--til Trods for, at utallige Vidnesbyrtl fra Ska,ror af Vidner med u,imodsigelig Logik havei sig mod bele den nuverende Samfundsordning, og til Tr-ods for, at Dommen og Straffen forventes.ud uo nasten almin_ delig Gru, er der clog nogle, som forsoger at skjule deres Frygt ved at raabe:,frecl! Fred!. n"" der ingen Fred er. Et saadant Raa.b udgik fra den storo Flaailerevy, som fandt Stecl ved Aabningen al bstr.rss- Kanalen, og i dette Raab deltog alle Kristenheclens

14 184 Slaget aed' Harrnageilon Nationer. Ke jser Wilhelm II, hvis Betlstefatler' gav Udkastet til dcnne Kanal, og hvis Fatler begyndte Arbejdet paa tlen, vilde ved Aabningen af tlen fulilentlte Kanal benytte Anletlningen til - i Overensstemnrelse med sin Tio paa Svzerdet som et alclrig svigtendo Middel til Fredens Bevarelse - at tilvejebringe en stor international Freclsproklamation og samtitlig lade &f' holtle en Fremvisning af tle Magtmitller, tler skulde tjene til Gruntllag for Fretlen. Derfor intlbotl han ujle Nation"t til at sentle Krigsskibe (Fretlsstiftere!) som Reprasentanter til clen store Flaadeparacle i Kiel den 20tle Juni Og tle kom, tle flytlende, staalpansrecle Fastninger, i et Antal af over 100, tleriblandt 20 kampemassige,slagskibeu, alle fultlt rustecle og i Stand til, at tilbagelegge mindst 17 eng' Mil i Timen. ol,ondon Spectatoro indeholder folgencle om denne Flaaderevyi,Det er vanskelist at forestille sig en saadan Koncentration af en MaEt. soir i Lsbet af faa-iimer vilde kunne Ieje clen stsrste Slohavn ucl af Tilvmrelsen eller smnke helo Veitlens Eanclelsflaade ned i Eavets Dyb' Ingen Kyst i Verden. om del er nok saa Eodt befestet, vilde kunne modstai en saadan Magt. Europa kan som Enhed betrrgtet ligefrem erkl:rre sig foi ba.ade uangribelig og uigtodstaaelig naa Havet.... Den Flaade, som var samlet i l(rel, var iandsynlisvis tlen valtligsle Krigsmagt, alet er muligt at samle. vel at marke til en Kamp. der ikke varer laengere: end ai Flaadens Ammunitionsforraad strakker til.( Disse Skibe og tleres Uilrustning havale kostet mango Euntlrecle Millioner Dollars. Til en Salut fra 2500 Kanoner medgik aler Krudt for flere Tusintle f)ollars: og Underholtlningen af cle fornemme Gaster kostetle rtet tyske Folk?,500,000 Krouer. Den tyske Kojsers og de fremmetle Representanters Taler tlrejetle sig om,den nye Fretls-.lEra<, som nu skultle intlletles med Aabuingen af tlen store Kanal og metl Nationerncs Metlvirlien i tlenne Demonstration. Men tle sksnne Taler og Kanonernes Dron, ved hvilke Kongerne og Kejsdrne forkyntlte Fretl! Fred! samtidig mecl at tle tortl- Babylons nati,onale Foroi,rring 195 nede utl om Ifavn over for enhver, d.er negter at holds Freclen paa ileres Betingelser, blev ikko t;ket af Fol_ ket som en Opfyklelse af det profetiske Brrilskab: >Fred paa Jorclen og i Menneskeno Velbehag!< Det havdo ingen beroligende Virkninger paa det" sociali_ stiske Element; det indgav ikke noget Haab om, at der her var fundet et Universalmiddel, som kuntle helbrerle alle Samfundsonder eller Iette de fattiges Byrder; heller ikke afgav clet nogen Garanti for Velbehag iblandt Menneskene eller nogen Antydning om, hvoriedes clen gode Forstaaelse kunile sikres mellem Nationerno ind_ byrdes eller mellem Regeringerne og Folkene. Det var derfor alt sammen en stor Komedie - en stor, dristig Nationallogn; og det blev betragtet saalecles af Folkei. Fra "London Spectator< anfsrer vi folgende: _ >Det meningslose i hele StiJl ingen,ligger* klart_ for Dagen. Det var en siorartet Fest for rreo oe rrygeokunst: men solve.glalspunklet var Tilstedeva,relsei at" Fiaade;;;. ;;; var ttlyejebragt ved store Ofre af penge oekraft oealeno!.estert til Kilg og _Odol*,ggelse. Et pr?,$iskit-i,;i"i";; ber.]'dnlng, med mlndre det er et mrgtigt Redskab til lfvr_ deri. om denue "fredeligen Ftaade er"dd'r faldet en uauttis_e, som ttt fulde beskriver dens Majestat. Det er den. ar den paa een.dag kunde otlelagge en hvilken som h-elst #av1 gap Jorden.etler skyde Verdens samledo Handels_ aa{l.e.r Saenk.. Hvilken_ Algrund af menneskeliet Had var oer D(ke.lklu].t uldgt h-ele denne skonne Fremvisning mennesretlg[ af venskabt Otticererne pa,a do fransko Kiirssr(rDo torstede eller HEvn for det Tab, som deres Fa,die_ land_ havde lidt. De russiske Ssfolk tiraa nave vbij sig!_evidste, a_t den Magt, de nu paa en saa io.loeialdend:, Maade erede. var deres store Fjende og Rival. Saa var der t sterigerne, hvis Overhoved er blevef drevet ud af derr Stat, som har lavet Kanalen, og er blevet narret for sin halve Rettighed il den Provinsi gennem loiit en K;;ai;; rsder r._ hele srn LEngde, og de_r var Skibe fra Danmark, fra hvilket. Land Eolsteir ii blevet lssrevet af d;ts ;u_ varencle Besiddere; der var Skibe fra Holland, hvor hvert Menneske frygter, -a-t\skjand en sksnne Dag ved en ny r-rodnng ged _egr stag skal s*tte sig i Besiddelse af detil nororrefj -tiaddel og overssiske Virksombed. Kejseren talto _o_m I.red; Admiralerne baabede paa Fred: Aviserne hele Vel'den over erklarede i Kor. at der er Fred: men alt i

15 136 Slaget aed' flarmagedon Forbinttelse meil denne Revy talor om Krige, som intlen lenge kan kommo. Aldrig hef der veret holdt et Cerenroniel saa storart t i Verden som dette, heller aldrig noget saa holt igennem skammet al Uerlighedens Plottor." New-York-Blatlet "Evening Post" intleholdt folgende: >Selvs den Omstentlighed, at Krigsskibone eamles, aabenbarer lise det modsdtte 'af Fredsk-arlighed' Enhver Nation sondte sino storste Skibo og svareste Kanonor, iklo blot som en Hoflighodsbevisning,- mon ogsaa for samtidig at vise Tander. Den britisko Flaade afsentlte ti af sine stsrste Skibe blot som en Provo paa. hvilke Magtmidler den raatler over. og det mod en Holtlning, son om den vildo sise: >Lad eder a-dvare i Tide!< De iransko og russiske EFkadror Daatoq sig ligeledos dores styggeste Miner, for at ikke V'are Willielm- skulde bliye iridblldsk over Fornoielsen oe eoro alt for venlige Tilnarmelser. De amerikairske SkibeE Officerer os Matioser trenkte uden Tvivl ved sis selv. at det var paa Tide at vise de stolte Europaere, aider riaa den anclen Side af flavet findes en opvoksendo Somagt, som det er bedst for dsm ikke at tlrive Spag metl. Et earlie ironisk Intltryk gjorde tlot, at tlo franske og russiske Fldader skulde tprt til Stedo Bom Frddsvenner os som Tlsklands Venner! Raseriot ovor alette er stort i "noglo Deio af Frankrig. Men den storste Uoprigtighetl laa i selve den Kendsger' ninc, at Kielerkanalen blev aabnet. Efler Forogiventle skuirio den tjene > Verdenshandeleno I dera{ tlens internatiorrale Botydniirg. deraf al denne Glade og Hojtitlelighetl. Men hvad mon Tvii<lantt or Frankrig og de andre kontinental MaEter virk;lis tfnklr om Vordenshantlelen? Jo, paa selie dette Tidlspunkt saavel som for tyve Aar sitlen ansoander de hver'nervo for at binde, hindre oe indskrpnke dit frie Handelssa'mkvem mellem Folkene saa meget som rnuliel lnti.l denne Tendens i Rotning af at hindre Hantle- Ien 69 rlenno Fjentltlighed og,misundelse forsvind,er eiler ta"ber Bie som noget rent meningslost, kan de aadne sai! nanse Kanaler fri det ene Hav 1il det andet, som de be' hage"r: men tle kan ikke overbevise fornuftige Mennesker oml ai deres Tale om disses Betydning lor international god Foista^aelse oe almindelie Fred er antlot enal tomme Ord' som har til Hensigt at skjule deres Tanker.. 'The Chicago Chronicleo siger: >Det var det renegle Evklori, detto Skuespil i Kiol. Dot blev oplsri for at fejre t -Fr dsarbeids, mer antager Skik' Babglons nationcle Forolrrhng lb7 kelse af Krigsforgudeleo. sa.mmen og fromviet-o -- Dotleligo _ Fjen<ler kom der dores ii3li{"r}:-"c'}#*li"st##al:*1 pdsle Fromvisniirgen af llagt, 8om r sanlot Srigsvaabneno.,Din iei.n"aetoioo i Kir t_al.-,,e-td,fjene som et sffi#fl"dfi iih$%-t#h\ffi ardejoe meliem a e eurodeiskg- Tolk for - a:t'udbredo--og.oprethol:qe '{99.i;., Civilisatioaen.i Erfaringen -oa.iiii''ii""u P"o, som har en.kanon. ons-t<-er atlkvde-."d rren Narlon, a-"". som -at 6r duelig. til. Krig,_onsker fore t'lot- Krig. en ste, _som nu alvorlig truer-.den europmieke er Fret, d,e_l,kendsgerning, at de"europaisiij Mnsi6r*;i' ul -Krp. be-;ote ^,_T-y^qllry9-o { Kieter-Kanalen var afgjort en Tjenoste for urvrliea,tionen: men Ma,aden- ;;i'iii-ii$,iti-8,;;';.i;t-''"d.%t"1l,f 'fr ':f P#f, j"i'.'"tf.l for at.lette Sohandelen: men ale fllsij- ai d" Skid. sauledo- ;f;;r. for at fejro dens Fuld.endeise. ;;r-;i-i'e;-h,;", der er kendt som'handelens Odelaggire.. "St, Paul Globen iacleholdt folgenele om Flaadoparaden i Kiel:... 1ryu?g har en Flaado af panserskibe a,t ssre nu til Dass til Civilisationens Fremme? Hvitke S;;;v8;l;d;r*;r*;E; at.utlrytide paa $g slol-e Eave? Hvoi et iist.iu lavlstaaenalo iur*et og vildt Folk, som vi skulde tunno n"lnje -ae" mooerne urvllisation ved rt retto en Krigsoskadrei Lys_ kasiere paa det? Til4e en Strid mellem tle pragtfuklo panserskibe eller et hvilk:q-t som helst par af de'natio.e., aii "iiii"pi"i6iteret i Kiel, paa, nogen Ma,ade kunne tlre.ni*ip" ii"ifii* tionens sag?- Er ilko aisss rigius-tnin,iel"iriiiiiriia.vlonesbyrd om, hvor meget af Barbariot, der er blevet!it!aee?..det mesr- raa Tiak vea ennver''ltaiioo 'u.- d'dou ^rlg"sredski,ber. Hensigten med disse, som Eurooa an_ BKarror ved en saadan Overflodighed af Skatter, der'la,eges p_aa_ ot overbobyrdet -under Folk. er at" bolde aetto i.6tt -i idh."" Underdanighed de uagter,io- niisrir; ;;;. d;;."" >The * Minneapolis Times" freltler en lige saa skarp Dom over Flaade-Revyen i Kiel, som d*et kalder er >Undertrykkelsens Pragtoptogo og,en Anklage.moil Oivilisationen<, forcli Kanalens AabninE, hoved'saeelic paa Grunrl af sin strategiske BetvduinE. Uf"" liir.i vetl Kanonsalutter fra Verdens samtiige Ftaarler.,'Tbi

16 138 Slaget aed' Harmageclon hvis tle saakaltlte civiliseretle Nationer behsver at oprethol<les paa Folkets Bekostning, saa har den-kaukasiske Folkenatur ikke forbetlret sig i mindsto Maatle sitlen Columbus's Ticl, tla han gjorde sin store O$lge-tse' Hvis saatlanne Flaader er nodvenclige, saa er 't'rlheo umulig, og Despotisme er en Livsbetingelse for MenneskeslEgten.( Natioiernes Representanter vetlbliver imidlertitl at raabe: >Freal! Fretlto skont cler ingen Fretl er' Dotte paamintlor os levencle om Helrens Orcl gennem Profeten:,Thi baatle smaa og store, alle sammen soger uretimrdig Vindine: baade Profe[ og Prnst, alle sammen--ov,e-i byjc, os de I'nqer mit Folks Datters Brosl paa letlrrdlg Y ls, loet ;? ;il;"f "di Fr;aT oe der er tlog'ingen Fled'. Dg tfblive-til Skamme, thi tle har ovet Vede-rstyggellgneo' re fr-".t,i".t t-*.j se eitet kender til Blusel: - derfor. skal de faltle blantlr, dem, som falder: paa den 'rld' Jeg njemsoger dem, skal de snuble, siger Herren'( - Jeremlas 6 : 13-15, SJET"IE KAPITEL BABYLONS KIRKELIGE FOR,VIRRING FOR, DEN NOJESTE DOMSTOL Den sande Menighed, som Herren konder. har inson Del i den Dom, der-overgaar Babylon. - Kiistenhedens religiose Stilling frembycler ingen haabefuld Mods:ntning til den politiske Stillins. - Den slore Forvirrins. - ForpliSrilsen at fsre Folsvaret hviler paa GejstliFhetlen. - Dei store Reformations Aand er tlsci. - P#stir os Lasfolk i samme Stillirrg, - De fremfsrte Anklager. J- Foisvaret. - En Sammdnslutning er foreslaaet. -: Det Maal, man soger at odnaa. - De anvendto Midler. - Den almindellge Stemininq for Kompromisset. - Dommen gaar K rist en he-dens religioise Institutioner imotl. ' Han sioer til ham: Ef ter ilin eoen Mund d,stnmer ieo di1r, ilu onde T jener." - Lukas 19:?2. AAR, vi her betragter Dommen over clen store navnkristne Kirke, lad os saa ikke glemme, at der ogsaa fintles en sanil Kristi Kirke, utlvalgt og clpebar, helliget Gutl og hans Sandhed, midt iblandt en forvendt og fortlarvet Slagt. Verden kentler tlen ikke som et Samfuntl; men dens enkelte Medlemmer er kentlte af Herren, tler ikke clsmmer efter, hvad Ojet ser og Oret horer, men som ser og dommer Hjertets Tanker og Ilensigter. Ilvor viilt omkring cle encl maa vare spretlte, hvad onten tle staar alene eller sammen med andre som,hvetle. iblandt >Klinterl< (Ugresset), hviler Guils Oje altid paa dem. De sidder i tlen Hojestes Skjul (de er helligede, helt indvietle til Guil) og bor under den Almagtiges Skygge, meclens Iferrens Domme gaar over de store religiose Systemer, som mecl Uretto barer Kristi Navn. (Psalme 91 : 1, 14-16) De har ingen Del i Dommcn over tlet store Babylon. De er forud blevet oplyst om dets Karakter og er blevet 139