BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Lov om biblioteksvirksomhed

Transkript

1 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Lov om biblioteksvirksomhed BS

2 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Lov om biblioteksvirksomhed København 2000 Bibliotek, Børn og Kultur 1

3 Lov om biblioteksvirksomhed Redaktion: Ellen Warrer Bertelsen Udgivet i 2000 af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon: Telefax: E-post: bs@bs.dk Hjemmeside: Publikationen er tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Layout: Stæhr Reklame og Marketing Typografi: Times New Roman PS Tryk: D&D Grafisk Oplag: Foto: Tao Lytzen ISBN: ISBN elektronisk: Pris kr. 125 inkl. moms Bibliotek, Børn og Kultur

4 Indhold Forord 5 Lov og bekendtgørelse 6 Lov om biblioteksvirksomhed 9 Bekendtgørelse om biblioteksvirksomhed 17 Lovens vej gennem Folketinget 22 Skriftlig fremsættelse af lovforslag nr. L Forslag til lov om biblioteksvirksomhed 29 Første behandling 79 Spørgsmål til og svar fra kulturministeren 99 Kulturudvalgets betænkning 140 Anden behandling 150 Tredje behandling 160 L 78 (som vedtaget): Forslag til lov om biblioteksvirksomhed 165 Bibliotek, Børn og Kultur 3

5 4 Lov om biblioteksvirksomhed

6 Forord Lov om biblioteksvirksomhed rummer så gennemgribende ændringer og nyskabelser i bibliotekslovgivningen at Biblioteksstyrelsen har fundet det hensigtsmæssigt at samle de væsentligste kilder og udgive dem i bogform. Foruden selve lovteksten og bekendtgørelsen rummer udgivelsen bemærkningerne til loven samt en række tekster der dokumenterer lovens gang gennem Folketinget. Herunder de mange spørgsmål fra Folketingets Kulturudvalg og kulturministerens svar. Biblioteksstyrelsen vil også følge op på lovgivningen ved at offentliggøre relevante spørgsmål og svar vedrørende loven på vores hjemmeside Det er vores hensigt og håb med disse tiltag at etablere gode arbejdsredskaber for de mange parter der har ansvar for implementeringen af loven. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med biblioteksvæsenet inden for disse rammer. Jens Thorhauge Lov om biblioteksvirksomhed 5

7

8 Lov og bekendtgørelse

9

10 Lov om biblioteksvirksomhed VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Folkebibliotekernes formål og virksomhed 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier. Stk. 2. Folkebibliotekerne skal bestræbe sig på at stille videogrammer til rådighed. Stk. 3. Folkebibliotekerne formidler kommunal og statslig information og information om samfundsforhold i øvrigt. 2. Folkebibliotekernes formål opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelse af det materiale, der stilles til rådighed. Ved udvælgelsen må alene disse kriterier, ikke de i materialet indeholdte religiøse, moralske eller politiske synspunkter, være afgørende. 3. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til, eventuelt i samarbejde med andre kommunalbestyrelser, at drive et folkebibliotek med afdelinger for børn og voksne. Kommunalbestyrelsen kan indgå overenskomst med en anden kommunalbestyrelse om hel eller delvis biblioteksbetjening. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt 1)etablere biblioteksbetjening af de børn og voksne, der er afskåret fra selv at komme på biblioteket, 2) tilpasse bibliotekernes åbningstider til brugernes behov og 3)oprette filialer eller iværksætte andre betjeningstilbud, hvor kommunens størrelse og karakter gør det hensigtsmæssigt. Stk. 3. Lederen af et folkebibliotek skal have en relevant faglig baggrund. Stk. 4. Kommunalbestyrelser kan nedsætte et biblioteksråd med henblik på samordning af biblioteksvirksomheden mellem flere kommuner. Lov om biblioteksvirksomhed 9

11 4. Kulturministeren kan efter forhandling med de kommunale parter fastsætte nærmere regler om folkebibliotekernes materialer og benyttelsen af disse. Reglerne kan blandt andet vedrøre indholdet af bibliotekernes materialesamlinger, bibliotekernes mulighed for i særlige tilfælde at opkræve depositum for udlån samt deres mulighed for at begrænse udlån af materiale. 5. Folkebibliotekerne står til rådighed for enhver for benyttelse på stedet og for udlån af materialer. Forpligtelsen til udlån vedrører de materialer, der er nævnt i 1, stk. 1. Stk. 2. Folkebibliotekerne skal gennem deltagelse i det almindelige lånesamarbejde søge at skaffe brugerne det materiale, som biblioteket ikke selv råder over. 6. Folkebibliotekerne kan oprette og drive afdelinger i virksomheder og institutioner eller træffe aftale om biblioteksbetjening af sådanne. Stk. 2. Udgifter til biblioteksbetjening af statslige, amtskommunale og andre institutioner, der ikke henhører under kommunerne, afholdes af institutionerne. 7. Kommunens folkebiblioteker samarbejder med kommunens skolebiblioteker. Der benyttes de samme katalogiseringssystemer m.v. inden for folke- og skolebiblioteksområdet. Kapitel 2 Statslige opgaver på biblioteksområdet Statens opgaver 8. Staten fremmer samarbejdet i biblioteksvæsenet og virker for, at brugerne gennem folkebiblioteket har adgang til de statslige og statsstøttede bibliotekers materialer, jf Centralbibliotekerne 9. Centralbibliotekerne virker som overcentral for folkebibliotekerne ved at søge at fremskaffe materiale, i det omfang folkebibliotekerne ikke selv råder over materialet, jf Kulturministeren afgør efter forhandling med de kommunale parter, hvilke folkebiblioteker der tillige skal virke som centralbiblioteker. Stk. 2. Ved afgørelsen skal der tages hensyn til, at bibliotekets materialer, personale og lokaler er af en sådan standard, at den særlige centralbiblioteksopgave kan løses på en forsvarlig måde. 11. Kulturministeren indgår aftale om centralbiblioteksvirksomheden med den kommune, hvis folkebibliotek skal varetage denne funktion. Stk. 2. Aftalen skal omfatte en beskrivelse af de opgaver, som centralbiblioteket varetager for den kreds af folkebiblioteker, som betjenes. Aftalen skal indeholde en beskrivelse af de ydelser, som centralbiblioteket stiller vederlagsfrit til rådighed. Aftalen kan blandt andet vedrøre opgaver, der tager sigte på regional samordning inden for et afgrænset geografisk område og på at styrke den faglige kompetence i bibliotekerne. 12. Staten afholder udgiften til centralbiblioteksvirksomheden. Stk. 2. Statens bevilling til centralbibliotekerne fastsættes på de årlige finanslove. 10 Lov om biblioteksvirksomhed

12 De statslige biblioteker 13. Staten driver en række biblioteker med henblik på betjening af læreanstalter, institutioner og forskningen. Stk. 2. Et statsligt bibliotek står til rådighed for enhver for benyttelse på stedet samt udlån af materialer og deltager i bibliotekernes almindelige lånesamarbejde, såfremt opgaven indgår i forudsætningen for bevillingen til biblioteket. Stk. 3. Et bibliotek, der modtager tilskud fra staten, står til rådighed for enhver for benyttelse på stedet samt udlån af materialer og deltager i bibliotekernes almindelige lånesamarbejde, såfremt opgaven indgår i forudsætningen for tilskuddet til biblioteket. Stk. 4. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med vedkommende ministre nærmere regler om de statslige og statsstøttede bibliotekers forpligtelser, der er nævnt i stk. 2 og 3. Reglerne kan blandt andet vedrøre bibliotekernes mulighed for i særlige tilfælde at opkræve depositum for udlån samt deres mulighed for at begrænse udlån af materiale. Ved regelfastsættelsen vil der kunne tages hensyn til særlige forhold ved de enkelte biblioteker. 14. Statsbiblioteket virker som overcentral for folkebibliotekerne ved 1) at stille bøger, tidsskrifter og andre egnede materialer til rådighed for folkebibliotekerne, 2) at formidle lån fra ind- og udland, 3) at fremskaffe materiale med særligt henblik på flygtninges og indvandreres behov til folkebibliotekerne og andre relevante institutioner samt 4) at varetage en central depotbiblioteksfunktion for folkebibliotekerne. 15. Danmarks Blindebibliotek virker som overcentral for folkebibliotekerne ved at fremskaffe materiale til bibliotekerne med særligt henblik på informationsformidling til blinde, svagtseende, ordblinde og andre, der på grund af handicap er ude af stand til eller har vanskeligt ved at læse trykt tekst. Danmarks Blindebibliotek formidler lån fra ind- og udland i tilknytning til folkebibliotekernes betjening af den omtalte gruppe af brugere. Stk. 2. Danmarks Blindebibliotek kan rådgive biblioteksvæsenet om forhold af betydning for betjeningen af gruppen af brugere, der er nævnt i stk. 1. Øvrige statslige opgaver 16. Staten afholder udgiften til udarbejdelse af nationalbibliografien, der indgår i den nationale fælles bibliotekskatalog. Stk. 2. Staten bidrager til, at den nationale fælles bibliotekskatalog i videst muligt omfang stilles til rådighed for enhver ved adgang via Internet. 17. Staten yder tilskud til det tyske mindretals biblioteker i Sønderjylland. Stk. 2. Staten kan yde tilskud til biblioteksbetjening af andre særlige grupper. Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskabsaflæggelsen, revisionskompetencen og revisionens udførelse for tilskud, der udbetales i henhold til stk. 1 og 2. Kulturministeren kan indhente yderligere materiale fra tilskudsmodtagere til brug for Rigsrevisionen til en nøjere regnskabsgennemgang. 18. Staten yder tilskud til udvikling inden for folke- og skolebiblioteksområdet. Lov om biblioteksvirksomhed 11

13 Kapitel 3 Særlige bestemmelser Folkebibliotekerne 19. Lån af materialer fra folkebiblioteket og betjening på biblioteket er vederlagsfrit for brugeren, jf. dog 20 og Kommunen kan opkræve vederlag af brugerne for særlige serviceydelser, der er knyttet til folkebibliotekernes betjening, men som har en mere vidtrækkende karakter end benyttelse på stedet, udlån af materialer og almindelig vejledning. Kommunen kan desuden sælge viden, som er oparbejdet i folkebiblioteket i forbindelse med løsning af de almindelige biblioteksopgaver. Kommunen kan forarbejde og videreudvikle denne viden med henblik på salg. Salget skal tilrettelægges på en sådan måde, at det ikke påvirker varetagelsen af de almindelige biblioteksopgaver i et urimeligt omfang. Stk. 2. Ydelser, der er nævnt i stk. 1, skal være udtrykkelig rekvireret af brugeren. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af og opkrævningsformen for vederlaget for de ydelser, der er nævnt i stk. 1, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Såfremt ydelserne, der er nævnt i stk. 1, udbydes i konkurrence med private, skal priserne på ydelserne fastsættes på markedsmæssige vilkår, således at de ikke medfører urimelig konkurrence. Stk. 5. Kommunens salg af ydelser, der udbydes i konkurrence, må ikke over en treårig periode give samlet underskud. Stk. 6. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med indenrigsministeren nærmere regler om prisfastsættelse efter stk. 4 og regnskabsaflæggelse i forbindelse med kommunernes salg af ydelser, der er nævnt i stk. 1, jf. stk. 4 og Kommuner kan opkræve et gebyr for overskridelse af lånetiden. Gebyret kan højst udgøre 20 kr. for materialer, som en bruger har lånt samtidig, som har samme lånetid, og som afleveres samlet, dog højst 10 kr. for børn og unge under 14 år. Såfremt overskridelsen er mere end 7 dage, vil gebyret kunne forhøjes til 110 kr., dog højst 55 kr. for børn under 14 år. Såfremt overskridelsen er mere end 30 dage, vil gebyret kunne forhøjes til 220 kr., dog højst 110 kr. for børn under 14 år. Stk. 2. Beløbene, der er nævnt i stk. 1, reguleres pr. 1. januar, første gang den 1. januar 2001, med satsreguleringsprocenten, idet der afrundes til beløb, der er delelige med Ved deltagelse i lånesamarbejdet kan en kommune opkræve betaling fra en anden kommune for lån, dog ikke for lån, der formidles som led i varetagelse af centralbiblioteksfunktionen. Betalingen kan ikke pålægges brugeren. Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale parter nærmere regler om den betaling, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre betalingens størrelse og opkrævningsformen, herunder varsel for opkrævning. 23. Kommunen kan med et rimeligt varsel opkræve betaling, såfremt en bruger fra en anden kommune låner materiale fra folkebiblioteket. Betaling opkræves hos brugerens bopælskommune og kan ikke pålægges brugeren. Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter 12 Lov om biblioteksvirksomhed

14 forhandling med de kommunale parter nærmere regler om den betaling, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre betalingens størrelse og opkrævningsformen, herunder varsel for opkrævning. 24. Kommunen kan opkræve et gebyr af brugeren for udstedelse af erstatningslånerkort. De statslige biblioteker 25. De statslige og statsstøttede biblioteker, der har forpligtelser i henhold til 13, stk. 2 og 3, udlåner materiale og yder betjening på biblioteket vederlagsfrit for brugeren, jf. dog stk. 27, stk. 1 og De statslige og statsstøttede biblioteker, der har forpligtelser i henhold til 13, stk. 2 og 3, formidler lån til folkebibliotekerne uden betaling. 27. De statslige og statsstøttede biblioteker, der har forpligtelser i henhold til 13, stk. 2 og 3, kan opkræve vederlag af brugerne for særlige serviceydelser, der er knyttet til biblioteksbetjeningen, men som har en mere vidtrækkende karakter end benyttelse på stedet, udlån af materialer og almindelig vejledning. Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med vedkommende ministre nærmere regler om de statslige og statsstøttede bibliotekers ydelser, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre, hvilke ydelser der kan opkræves betaling for, herunder størrelsen af betalingen. 28. Et statsligt bibliotek kan opkræve et gebyr for overskridelse af lånetiden. Gebyret kan højst udgøre 5 kr. pr. materialeenhed. Såfremt overskridelsen er mere end 7 dage, vil gebyret kunne forhøjes til højst 25 kr. Såfremt overskridelsen er mere end 30 dage, vil gebyret kunne forhøjes til højst 50 kr. Beløbene reguleres pr. 1. januar, første gang den 1. januar 2001, med satsreguleringsprocenten, idet der afrundes til beløb, der er delelige med 5. Stk. 2. Statsstøttede biblioteker kan opkræve et gebyr for overskridelse af lånetiden i medfør af stk. 1. Fælles bestemmelser 29. En aftale mellem et bibliotek og en leverandør eller rettighedshaver om levering af materiale til en afgrænset brugerkreds kan omfatte bestemmelse om, at materialelevering til brugere uden for kredsen sker mod betaling af et særligt forbrugsbestemt licensgebyr. Et bibliotek kan bestemme, at et sådant gebyr pålægges brugeren. 30. Kulturministeren kan efter forhandling med de kommunale parter og vedkommende ministre bestemme, at bibliotekerne skal opkræve gebyr for bestilling af materiale via internetadgang til bibliotekernes fælles bibliotekskatalog. Stk. 2. Opkrævningen foretages af det bibliotek, som ekspederer bestillingen til brugeren. Stk. 3. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale parter og vedkommende ministre nærmere regler om opkrævning af gebyret, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre gebyrets størrelse, opkrævningsformen samt undtagelser fra betalingsforpligtelsen. Lov om biblioteksvirksomhed 13

15 31. Et bibliotek kan udelukke en bruger fra at låne på biblioteket, såfremt vedkommende i væsentligt omfang har misligholdt sin forpligtelse til at aflevere lånte materialer i ubeskadiget stand. Stk. 2. Udelukkelse fra at låne på biblioteket kan tillige finde sted, såfremt en bruger skylder at betale gebyr, der er fastsat efter 21 og 28. Stk. 3. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale parter og vedkommende ministre nærmere regler om udelukkelse. Reglerne kan blandt andet vedrøre retningslinjer for udelukkelse, varsel og udelukkelsesperioden. 32. Der er udpantningsret for gebyrer, som er fastsat efter 21 og 28, såfremt det skyldige beløb udgør 200 kr. eller derover. 33. Ubetalte gebyrer efter 21 og 28, stk. 1, kan af indrivelsesmyndigheden med tillæg af omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Endvidere indtræder en kommune for et beløb, der svarer til de ubetalte gebyrer med tilæg af omkostninger, i retten til udbetaling af overskydende skat og arbejdsmarkedsbidrag med godtgørelse og renter samt fremskyndet skattetilbagebetaling efter kildeskatteloven. Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse. Stk. 3. Inddrivelsesmyndigheden kan indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Oplysningerne kan overføres elektronisk. 34. I forskrifter om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse for ubetalte gebyrer efter 33, stk. 2, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 35. Bibliotekerne fastsætter et reglement for brugernes benyttelse. Reglementet skal omfatte bestemmelser om låneridentifikation, lånetiden, opkrævning af depositum, misligholdelse af forpligtelsen til at aflevere lånt materiale i ubeskadiget stand, opkrævning af gebyrer og vederlag samt udpantning. Kapitel 4 Afsluttende bestemmelser 36. Loven træder i kraft den 1. juli Samtidig ophæves lov nr af 22. december 1993 om folkebiblioteker m.v. Stk. 2. Retten til at låne musikbærende materialer og multimedier på andre folkebiblioteker end bopælskommunens bibliotek, jf. 5, stk. 1, har dog først virkning fra den 1. januar Stk. 3. Folkebibliotekernes samt de statslige og statsstøttede bibliotekers opkrævning af gebyrer for overskridelse af lånetiden efter reglerne i 21 og 28 har dog først virkning fra den 1. januar Indtil kulturministeren efter denne lov har udpeget de biblioteker, der skal 14 Lov om biblioteksvirksomhed

16 virke som centralbiblioteker, opretholdes de hidtidige centralbiblioteker, jf. 8 i lov nr af 22. december 1993 om folkebiblioteker m.v. Endvidere opretholdes tilskudsordningen til Københavns og Frederiksberg Kommuner til den del af biblioteksvirksomheden, der svarer til centralbiblioteksvirksomheden, jf. 11 i nævnte lov. Stk. 2. Folkebibliotekernes adgang til at opkræve en afgift for overskridelse af lånetiden, jf. 18 i lov nr af 22. december 1993 om folkebiblioteker m.v., opretholdes indtil den 31. december Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne. Givet på Christiansborg Slot, den 17. maj 2000 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Elsebeth Gerner Nielsen Lov om biblioteksvirksomhed 15

17 16 Lov om biblioteksvirksomhed

18 Bekendtgørelse nr. 968 af 24. oktober 2000 Bekendtgørelse om biblioteksvirksomhed I medfør af 4, 13, stk. 4, 20, stk. 6, 22, stk. 2, 23, stk. 2, 27, stk. 2, 31, stk. 3, 33, stk. 2 og 34 i lov nr. 340 af 17. maj 2000 om biblioteksvirksomhed fastsættes: Kapitel 1 Folkebibliotekerne Folkebibliotekernes materialer mv. 1.Folkebibliotekerne skal hvert år under hensyn til virkeområdets karakter anskaffe en passende del af udgivne danske værker. Stk. 2. Forinden der disponeres over materialer, der er udskilt af folkebibliotekernes samlinger, og som skønnes egnet til genbrug, skal disse tilbydes Statsbiblioteket. 2.Kommunen kan opkræve depositum eller kræve kaution af en bruger, som låner materiale på folkebiblioteket, såfremt brugeren ikke har fast bopæl i kommunen. 3.Hvor et folkebibliotek driver en afdeling i en institution eller en virksomhed, betragtes afdelingens materialer som en del af folkebibliotekets materialesamling, medmindre andet aftales. 4.Ved materialernes katalogisering og klassificering anvendes de regler, der er udarbejdet til brug ved fremstilling af den danske nationalbibliografi. Folkebibliotekernes salg af ydelser, der udbydes i konkurrence med private 5.Kommunen skal forinden den afgiver tilbud på og indgår aftale om udførelse af en opgave, der udbydes i konkurrence med private, jf. lovens 20, stk. 1, jf. stk. 4, foretage en kalkulation af de samlede omkostninger, der vil være forbundet med kommunens varetagelse af den pågældende opgave eller den pågældende type af opgave. Stk. 2. Prisen på en opgave fastsættes således, at de med opgaven forbundne kalkulerede samlede omkostninger som minimum dækkes af indtægten ved udførelsen af opgaven. 6.Kalkulationen af en kommunes samlede omkostninger ved udførelse af en opgave i henhold til lovens 20, stk. 1, jf. stk. 4 skal omfatte 1) alle de direkte omkostninger, der er forbundet med opgavevaretagelsen, for eksempel løn incl. pensionsbidrag og andre løndele samt over- og merarbejde, Lov om biblioteksvirksomhed 17

19 tjenesterejser, materialer og specielt anskaffet apparatur, og 2) alle de indirekte omkostninger, der er forbundet med opgavevaretagelsen, for eksempel indirekte lønomkostninger, andel af fællesomkostninger til for eksempel ledelse, administration, husleje, udstyr, udvikling mv. og lovpligtige forsikringer, pensionsforpligtelser, forrentning af driftskapital, forrentning og afskrivning af anlægsværdier samt beregnede omkostninger for faciliteter i øvrigt, der er stillet til rådighed ved opgavevaretagelsen. 7.Kommunen skal for de opgaver, der udbydes i henhold til lovens 20, stk. 1, jf. stk. 4, foretage løbende registrering af de med opgaverne forbundne indtægter og omkostninger, jf. 6. Stk. 2. Hvert år optages i kommunens årsregnskab en regnskabsmæssig redegørelse, hvori der redegøres for de samlede faktiske indtægter og omkostninger, der er forbundet med udførelsen af opgaver efter lovens 20, stk. 1, jf. stk. 4. Redegørelsen skal indeholde en samlet status for årets aktiviteter på området samt oplysninger om status for aktiviteterne for de to seneste regnskabsår. Folkebibliotekernes lånesamarbejde og udlån til brugere med bopæl i andre kommuner 8.Betaling for lån, der formidles som led i folkebibliotekernes lånesamarbejde, jf. lovens 22, stk. 1, fastsættes til 25 kr. pr. materialeenhed. Der kan endvidere opkræves betaling for forsendelsesomkostninger. 9.En långivende kommune kan i henhold til lovens 23, stk. 1 opkræve betaling for udlån til borgere fra en anden kommune, der overstiger 7% af den låntagende kommunes samlede udlån. Såfremt den långivende kommunes bibliotek tillige virker som centralbibliotek, fastsættes minimumsgrænsen til 10%. En låntagende kommune kan kun blive afkrævet betaling fra en långivende kommune, såfremt det mellemkommunale lån andrager mindst 1000 materialeenheder. Stk. 2. En låntagende kommunes samlede udlån omfatter udlånet fra eget biblioteksvæsen til egne borgere, til borgere fra andre kommuner og til andre biblioteker. Såfremt en kommune har etableret samarbejde med andre kommuner om fælles drift af et folkebibliotek eller har indgået overenskomst med andre kommuner om hel biblioteksbetjening, jf. lovens 3, indgår udlånet fra de i fællesskabet eller overenskomsten deltagende kommuner i opgørelsen af det samlede lån. Stk. 3. En långivende kommunes mellemkommunale lån opgøres efter fradrag for den låntagende kommunes mellemkommunale lån til den långivende kommune. Fradraget foretages ved beregningen af minimumsgrænsen på 1000 materialeenheder og ved beregningen af det samlede lån, der kan opkræves betaling for. Stk. 4. Betalingen fastsættes til 10 kr. pr. materialeenhed, der udlånes. Betalingen opgøres på grundlag af låneomfanget over en periode fra den 1. januar til den 31. december i et år og kan først opkræves efter periodens udløb. Der skal gives et varsel på mindst 18 måneder forud for opkrævningstidspunktet. Der kan tidligst opkræves betaling den 1. januar 2003 for perioden 1. januar til 31. december Lov om biblioteksvirksomhed

20 Stk. 5. I forbindelse med afgivelse af varsel skal en långivende kommune tilbyde en låntagende kommune forhandling om etablering af samarbejde som alternativ til den mellemkommunale betaling. Kapitel 2 De statslige og statsstøttede biblioteker 10. Statslige og statsstøttede biblioteker, der har forpligtelser i henhold til lovens 13, stk. 2 og 3, kan under hensyn til bibliotekets formål i særlige tilfælde prioritere betjeningen af bibliotekets primære brugere. Ved de primære brugere forstås forskere, studerende, ansatte og andre tilknyttet de institutioner, som biblioteket betjener. Stk. 2. Bibliotekerne kan i særlige tilfælde opkræve depositum eller kræve kaution af brugere, der ikke indgår i bibliotekets primære brugergruppe. 11. Biblioteksstyrelsen offentliggør årligt hvilke statslige og statsstøttede biblioteker, der har forpligtelser i henhold til lovens 13, stk. 2 og En særlig serviceydelse, jf. lovens 27, stk. 1, tilvejebringes ved en særlig omkostningskrævende foranstaltning. Stk. 2. En særlig serviceydelse skal være udtrykkelig rekvireret af brugeren. Kapitel 3 Fælles bestemmelser Begrænsning i adgangen til at hjemlåne materiale og udelukkelse af lånere 13. Råder et bibliotek over materiale, der er særlig kostbart, som kun findes i få eksemplarer, eller som af andre grunde er mindre egnet til hjemlån, kan biblioteket fastsætte begrænsninger i adgangen til lån af materialet. 14. Udelukkelse efter lovens 31 kan ske, såfremt en bruger i gentagne tilfælde ikke afleverer lånte materialer eller afleverer lånte materialer i beskadiget stand. Stk. 2. Udelukkelse efter lovens 31 kan endvidere ske, såfremt en bruger skylder at betale gebyr, der er fastsat efter lovens 21 og 28, hvis det skyldige gebyr udgør 200 kr. eller derover. Stk. 3. Udelukkelse af en bruger efter stk. 1 og stk. 2 skal ske med 7 dages skriftligt varsel. Såfremt udelukkelse efter stk. 1 vedrører misligholdelse af det i 13 nævnte materiale, kan udelukkelsen ske uden varsel. Stk. 4. Bringer brugeren mellemværendet med biblioteket til ophør, for eksempel ved at levere materialet tilbage, ved at erstatte beskadiget materiale, eller ved at betale skyldige gebyrer, skal udelukkelsen ophøre. Lønindeholdelse i tilknytning til ubetalte gebyrer for overskridelse af lånetiden 15. Inddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse om indeholdelse i løn mv. efter lovens 33 for ubetalte gebyrer, der opkræves i henhold til lovens 21 og 28, stk. 1, med tillæg af omkostninger. Stk. 2. Afgørelsen træffes efter forudgående vurdering af skyldnerens personlige og økonomiske forhold, jf. kildeskattelovens 73, stk. 3. Stk. 3. Skyldneren skal give inddrivelsesmyndigheden alle nødvendige oplysninger om personlige eller økonomiske for- Lov om biblioteksvirksomhed 19

21 hold af betydning for indeholdelsen og for spørgsmålet om, hvorvidt der kan foretages indeholdelse. 16. Inddrivelsesmyndigheden underretter straks skyldneren om afgørelsen. Underretningen skal være skriftlig og angive gældens art og størrelse, herunder omkostninger. Underretningen skal tillige gengive indholdet af lovens 33 samt denne bekendtgørelses En afgørelse om lønindeholdelse iværksættes ved indberetning til Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf. 3 i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. 18. Den indeholdelsespligtige indbetaler indeholdte beløb til Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Indbetaling skal ske, efterhånden som lønindeholdelse finder sted. Beløbene forfalder til betaling den 1. i den kalendermåned, der følger efter lønindeholdelsen med sidste rettidige indbetalingsdag den 15. i forfaldsmåneden. Er sidste rettidige indbetalingsdag en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges fristen til den nærmest følgende hverdag. Stk. 2. Ved indbetalingen skal den indeholdelsespligtige give skriftlig meddelelse om skyldners CPR-nummer, navn og adresse, størrelsen af det indeholdte beløb og størrelsen af det indkomstbeløb, hvoraf indeholdelsen er beregnet. 19. Den indeholdelsespligtige skal, hvis skyldneren ikke er eller ophører med at være beskæftiget hos den pågældende, eller udbetaling af indeholdelsespligtige ydelser i øvrigt ophører, inden 5 dage give Det Fælles Lønindeholdelsesregister skriftlig underretning herom. Stk. 2. Den indeholdelsespligtige skal efter anmodning give Det Fælles Lønindeholdelsesregister alle oplysninger om skyldnerens arbejdsforhold og økonomiske forhold af betydning for indeholdelsen. Besvarelse skal ske inden 14 dage efter modtagelse af anmodningen. 20. Med bøde straffes den, der overtræder 15, stk. 3, og 18 og 19. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Kapitel 4 Ikrafttrædelsesbestemmelser mv. 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. november Kulturministeriet, den 24. oktober 2000 ELSEBETH GERNER NIELSEN / Claus Hjorth 20 Lov om biblioteksvirksomhed

22 Lov om biblioteksvirksomhed 21

23

24 Lovens vej gennem Folketinget

25 24 Lov om biblioteksvirksomhed Skriftlig fremsættelse af lovforslag nr. L 78

26 Lovforslag nr. L 78 Fremsat den 3. november 1999 af kulturministeren (Marianne Jelved, fg.) L 78 (som fremsat): Forslag til lov om biblioteksvirksomhed. Kulturministeren (Marianne Jelved, fg.): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om biblioteksvirksomhed. (Lovforslag nr. L 78). Forslag til lov om biblioteksvirksomhed er et væsentligt element i regeringens indsats i tilknytning til udviklingen af informations- og videnssamfundet. Kravene til folkebibliotekerne og de statslige biblioteker er vokset inden for de senere år både med hensyn til at sikre befolkningen adgang til den viden og kultur, der findes i samfundet og kan formidles gennem bibliotekerne, og med hensyn til at vejlede og rådgive brugerne i forhold til den stadig voksende informationsstrøm. Med lovforslaget sigtes der primært mod at give folkebibliotekerne bedre rammer for at løse deres informations- og kulturpolitiske opgaver. Lovforslaget har endvidere til formål at præcisere hovedprincipperne i det samarbejdende biblioteksvæsen, hvor forskningsbiblioteker og specialbiblioteker understøtter folkebibliotekernes opgavevaretagelse. Lovforslaget har følgende hovedpunkter: 1. Det vigtigste element i lovforslaget er en udvidelse af de medietyper, som folkebibliotekerne skal stille til rådighed. Folkebibliotekernes materialeforpligtelse udvides til - udover bøger og andet trykt materiale - også at omfatte Internet, elektroniske informationsbaser samt musikbærende materialer (for eksempel musikcd) og digitale multimedier (for eksempel cd-rom). Efter regeringens opfattelse er det vigtigt, at folkebibliotekerne kan følge med samfundsudviklingen og tilbyde befolkningen de medietyper, som anvendes samfundet. Med den stigende informationsmængde, der i øget omfang stilles til rådighed via Internet og cd-rom, vil behovet for sortering og målrettet formidling af information blive større. Samtidig har folkebibliotekerne fortsat en vigtig kulturformidlende rolle i forhold til litteraturen og de øvrige medier, der er relevante i en kultur- og uddannelsesmæssig sammenhæng. Videogrammer vil ikke blive omfattet af materialeforpligtelsen primært under hensyn til lovforslagets samlede økonomiske ramme. 2. Folkebibliotekernes kerneydelser udlån af materialer og benyttelse af for eksempel Internet på biblioteket skal fortsat være gratis for brugerne. Princippet om vederlagsfrihed er baseret på den opfattelse, at brugerbetaling vil kunne skabe en barriere for brugen af bibliotekernes tilbud. Lovforslaget indeholder dog en mulighed for folkebibliotekerne og de statslige biblioteker til at opkræve brugerbetaling for en Lov om biblioteksvirksomhed 25

27 kerneydelse i særlige tilfælde. Et bibliotek kan således opkræve betaling fra brugerne, såfremt biblioteket betaler et gebyr for benyttelsen af for eksempel en elektronisk ydelse. Betalingsordningen skal medvirke til at sikre, at bibliotekerne kan styre udgifterne inden for de afsatte midler til driften. 3. Med henblik på at øge folkebibliotekernes indtægtsgrundlag vil bibliotekernes mulighed for at tilbyde særlige serviceydelser blive udvidet, og som noget nyt får bibliotekerne mulighed for at sælge kursusog konsulentvirksomhed på markedsvilkår. 4. Det er et hovedsynspunkt i lovforslaget, at der bør etableres økonomiske styringsmekanismer i det mellemkommunale bibliotekssamarbejde. Lovforslaget indeholder således en mulighed for, at en kommune kan opkræve betaling, såfremt en bruger fra en anden kommune låner fra folkebiblioteket, og såfremt et andet bibliotek rekvirerer materiale fra biblioteket som led i lånesamarbejdet. Betalingen kan ikke pålægges brugeren. Formålet med ordningen er først og fremmest at understrege den enkelte kommunes ansvar for biblioteksbetjeningen af egne borgere. Det er endvidere hensigten at tilskynde kommunerne til at indgå samarbejdsaftaler om biblioteksbetjeningen. 5. Staten finansierer en række overbygningsfunktioner med henblik på at sikre, at befolkningen via folkebibliotekerne har adgang til en bredere mængde af videns- og informationsressourcer, end folkebibliotekerne har mulighed for at stille til rådighed. Lovforslaget vil skabe grundlag for en mere fleksibel udformning af centralbiblioteksstrukturen, idet det ikke længere vil være fastsat, at centralbibliotekernes virkeområde følger amtsgrænserne. Med hensyn til indholdet i de ydelser, som centralbibliotekerne leverer til folkebibliotekerne, vil lovforslaget ligeledes give mulighed for større fleksibilitet. Det indgår i lovforslaget, at centralbibliotekernes ydelser fastlægges i aftaler mellem Kulturministeriet og de kommuner, der skal varetage centralbibliotekfunktionen. Aftalen vil blandt andet omfatte en beskrivelse af de ydelser, som centralbiblioteket skal stille vederlagsfrit til rådighed for folkebibliotekerne, samt de øvrige opgaver centralbiblioteket varetager med henblik på samordning og udvikling på området. Endvidere vil der efter lovforslaget vil der blive skabt større klarhed om de statslige og statsstøttede bibliotekers forpligtelser. Det vil således blive præciseret, at et statsligt eller statsstøttet bibliotek skal stå til rådighed for enhver ved personlig henvendelse og i forhold til bibliotekernes almindelige lånesamarbejde, såfremt det indgår i forudsætningen for bevillingen eller tilskuddet til det pågældende bibliotek. Kulturministeren vil efter forhandling med vedkommende ministre fastsætte nærmere regler om de statslige og statsstøttede bibliotekers forpligtelser. 6. Som noget nyt vil bibliotekernes fælles bibliotekskatalog - DanBib blive stillet til rådighed for befolkningen via Internet. Internetadgangen vil betyde, at borger- 26 Lov om biblioteksvirksomhed

28 ne via deres hjemmecomputer kan få adgang til at søge, lokalisere og på sigt bestille materialer til hjemlån hos langt de fleste biblioteker i Danmark. Efter lovforslaget bemyndiges kulturministeren til efter forhandling med de kommunale parter og vedkommende ministre - at fastsætte regler om opkrævning af gebyr for bestilling af materialer fra hjemmecomputeren via DanBib-systemet. Gebyret vil ikke blive opkrævet, såfremt bestillingen foretages ved personligt fremmøde på biblioteket. Hensigten er at etablere en adfærdsregulerende mekanisme for borgernes benyttelse af bestillingsfaciliteterne, idet brugerne får adgang til stort set alle bibliotekers materialesamlinger i ét og samme system. 7. Lovforslaget bygger på enighed om lovforslagets økonomiske konsekvenser mellem Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner på den ene side og Kulturministeriet på den anden side. Med henblik på at tilvejebringe midler til folkebibliotekernes udvidede materialeforpligtelse og lovforslagets øvrige tiltag er der på forslag til Finanslov for år 2000 afsat følgende midler: 40 mio. kr. i år 2000, 60 mio. kr. i 2001, 70 mio. kr. i 2002 og 100 mio. kr. fra år 2003 og fremefter. Midlerne skal anvendes til forøgelse af det kommunale bloktilskud som følge af de nye opgaver, som folkebibliotekerne får i medfør af lovforslaget; øget bevilling til centralbibliotekerne, der får nye forpligtelser som følge af lovforslaget; øget bevilling til folkebibliotekernes udviklingspulje med henblik på iværksættelse af et udviklingsprogram, som led i lovens iværksættelse samt en ny bevilling til etablering af Internetadgang til den nationale fælles bibliotekskatalog DanBibbasen. Med disse bemærkninger skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling. Lov om biblioteksvirksomhed 27

29 28 Lov om biblioteksvirksomhed

30 L 78 (som fremsat): Forslag til lov om biblioteksvirksomhed. Fremsat den 3. november 1999 af kulturministeren (Marianne Jelved, fg.) Forslag til Lov om biblioteksvirksomhed Kapitel 1 Folkebibliotekernes formål og virksomhed 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed, så som musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier. Stk. 2. Folkebibliotekerne skal bestræbe sig på at stille videogrammer til rådighed. Stk. 3. Folkebibliotekerne formidler kommunal og statslig information og information om samfundsforhold i øvrigt. 2. Folkebibliotekernes formål opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelse af det materiale, der stilles til rådighed. Ved udvælgelsen må alene disse kriterier, ikke de i materialet indeholdte religiøse, moralske eller politiske synspunkter, være afgørende. 3. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til, eventuelt i samarbejde med andre kommunalbestyrelser, at drive et folkebibliotek med afdelinger for børn og voksne. Kommunalbestyrelsen kan indgå overenskomst med en anden kommunalbestyrelse om hel eller delvis biblioteksbetjening. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt 1) etablere biblioteksbetjening af de børn og voksne, der er afskåret fra selv at komme på biblioteket, 2) tilpasse bibliotekernes åbningstider til brugernes behov, og 3) oprette filialer eller iværksætte andre betjeningstilbud, hvor kommunens størrel se og karakter gør det hensigtsmæssigt. Stk. 3. Lederen af et folkebibliotek skal have en relevant faglig baggrund. Stk. 4. Kommunalbestyrelser kan nedsætte et biblioteksråd med henblik på samordning af biblioteksvirksomheden mellem flere kommuner. 4. Kulturministeren kan efter forhandling med de kommunale parter fastsætte nærmere regler om folkebibliotekernes materialer og benyttelsen af disse. Reglerne Lov om biblioteksvirksomhed 29

31 kan blandt andet vedrøre indholdet af bibliotekernes materialesamlinger, bibliotekernes mulighed for i særlige tilfælde at opkræve depositum for udlån samt deres mulighed for at begrænse udlån af materiale. 5. Folkebibliotekerne står til rådighed for enhver for benyttelse på stedet og for udlån af materialer. Forpligtelsen til udlån vedrører de materialer, der er nævnt i 1, stk. 1. Stk. 2. Folkebibliotekerne skal gennem deltagelse i det almindelige lånesamarbejde søge at skaffe brugerne det materiale, som biblioteket ikke selv råder over. 6. Folkebibliotekerne kan oprette og drive afdelinger i virksomheder og institutioner eller træffe aftale om biblioteksbetjening af sådanne. Stk. 2. Udgifter til biblioteksbetjening af statslige, amtskommunale og andre institutioner, der ikke henhører under kommunerne, afholdes af institutionerne. 7. Kommunens folkebiblioteker samarbejder med kommunens skolebiblioteker. Der benyttes de samme katalogiseringssystemer mv. inden for folke- og skolebiblioteksområdet. Kapitel 2 Statslige opgaver på biblioteksområdet Statens opgaver 8. Staten fremmer samarbejdet i biblioteksvæsenet og virker for, at brugerne gennem folkebiblioteket har adgang til de statslige og statsstøttede bibliotekers materialer, jf Centralbibliotekerne 9. Centralbibliotekerne virker som overcentral for folkebibliotekerne ved at søge at fremskaffe materiale, i det omfang folkebibliotekerne ikke selv råder over materialet, jf Kulturministeren afgør efter forhandling med de kommunale parter, hvilke folkebiblioteker der tillige skal virke som centralbiblioteker. Stk. 2. Ved afgørelsen skal der tages hensyn til, at bibliotekets materialer, personale og lokaler er af en sådan standard, at den særlige centralbiblioteksopgave kan løses på en forsvarlig måde. 11. Kulturministeren indgår aftale om centralbiblioteksvirksomheden med den kommune, hvis folkebibliotek skal varetage denne funktion. Stk. 2. Aftalen skal omfatte en beskrivelse af de opgaver, som centralbiblioteket varetager for den kreds af folkebiblioteker som betjenes. Aftalen skal indeholde en beskrivelse af de ydelser, som centralbiblioteket stiller vederlagsfrit til rådighed. Aftalen kan blandt andet vedrøre opgaver, der tager sigte på regional samordning inden for et afgrænset geografisk område og på at styrke den faglige kompetence i bibliotekerne. 12. Staten afholder udgiften til centralbiblioteksvirksomheden. Stk. 2. Statens bevilling til centralbibliotekerne fastsættes på de årlige finanslove. 30 Lov om biblioteksvirksomhed

32 De statslige biblioteker 13. Staten driver en række biblioteker med henblik på betjening af læreanstalter, institutioner og forskningen. Stk. 2. Et statsligt bibliotek står til rådighed for enhver for benyttelse på stedet samt udlån af materialer og deltager i bibliotekernes almindelige lånesamarbejde, såfremt opgaven indgår i forudsætningen for bevillingen til biblioteket. Stk. 3. Et bibliotek, der modtager tilskud fra staten, står til rådighed for enhver for benyttelse på stedet samt udlån af materialer og deltager i bibliotekernes almindelige lånesamarbejde, såfremt opgaven indgår i forudsætningen for tilskuddet til biblioteket. Stk. 4. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med vedkommende ministre nærmere regler om de statslige og statsstøttede bibliotekers forpligtelser, der er nævnt i stk. 2 og 3. Reglerne kan blandt andet vedrøre bibliotekernes mulighed for i særlige tilfælde at opkræve depositum for udlån samt deres mulighed for at begrænse udlån af materiale. Ved regelfastsættelsen vil der kunne tages hensyn til særlige forhold ved de enkelte biblioteker. 14. Statsbiblioteket virker som overcentral for folkebibliotekerne ved 1) at stille bøger, tidsskrifter og andre egnede materialer til rådighed for folkebibliotekerne, 2) at formidle lån fra ind- og udland, 3) at fremskaffe materiale med særligt henblik på flygtninges og indvandreres behov til folkebibliotekerne og andre relevante institutioner samt 4) at varetage en central depotbiblioteksfunktion for folkebibliotekerne. 15. Danmarks Blindebibliotek virker som overcentral for folkebibliotekerne ved at fremskaffe materiale til bibliotekerne med særligt henblik på informationsformidling til blinde, svagtseende, ordblinde og andre, der på grund af handicap er ude af stand til eller har vanskeligt ved at læse trykt tekst. Danmarks Blindebibliotek formidler lån fra ind- og udland i tilknytning til folkebibliotekernes betjening af den omtalte gruppe af brugere. Stk. 2. Danmarks Blindebibliotek kan rådgive biblioteksvæsenet om forhold af betydning for betjeningen af gruppen af brugere, der er nævnt i stk. 1. Øvrige statslige opgaver 16. Staten afholder udgiften til udarbejdelse af nationalbibliografien, der indgår i den nationale fælles bibliotekskatalog. Stk. 2. Staten bidrager til, at den nationale fælles bibliotekskatalog i videst muligt omfang stilles til rådighed for enhver ved adgang via Internet. 17. Staten yder tilskud til det tyske mindretals biblioteker i Sønderjylland. Stk. 2. Staten kan yde tilskud til biblioteksbetjening af andre særlige grupper. Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskabsaflæggelsen, Lov om biblioteksvirksomhed 31

33 revisionskompetencen og revisionens udførelse for tilskud, der udbetales i henhold til stk. 1. og 2. Kulturministeren kan indhente yderligere materiale fra tilskudsmodtagere til brug for Rigsrevisionen til en nøjere regnskabsgennemgang. 18. Staten yder tilskud til udvikling inden for folke- og skolebiblioteksområdet. Kapitel 3 Særlige bestemmelser Folkebibliotekerne 19. Lån af materialer fra folkebiblioteket og betjening på biblioteket er vederlagsfrit for brugeren, jf. dog 20 og Kommunen kan opkræve vederlag af brugerne for særlige serviceydelser, der er knyttet til folkebibliotekernes betjening, men som har en mere vidtrækkende karakter end benyttelse på stedet, udlån af materialer og almindelig vejledning. Kommunen kan desuden sælge viden, som er oparbejdet i folkebiblioteket i forbindelse med løsning af de almindelige biblioteksopgaver. Kommunen kan forarbejde og videreudvikle denne viden med henblik på salg. Salget skal tilrettelægges på en sådan måde, at det ikke påvirker varetagelsen af de almindelige biblioteksopgaver i et urimeligt omfang. Stk. 2. Ydelser, der er nævnt i stk. 1, skal være udtrykkelig rekvireret af brugeren. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af og opkrævningsformen for vederlaget for de ydelser, der er nævnt i stk. 1, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Såfremt ydelserne, der er nævnt i stk. 1, udbydes i konkurrence med private, skal priserne på ydelserne fastsættes på markedsmæssige vilkår, således at de ikke medfører urimelig konkurrence. Stk. 5. Kommunens salg af ydelser, der udbydes i konkurrence, må ikke over en treårig periode give samlet underskud. Stk. 6. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med indenrigsministeren nærmere regler om prisfastsættelse efter stk. 4 og regnskabsaflæggelse i forbindelse med kommunernes salg af ydelser, der er nævnt i stk. 1, jf. stk. 4 og Kommuner kan opkræve et gebyr for overskridelse af lånetiden. Gebyret kan højst udgøre 5 kr. pr. materialeenhed. Såfremt overskridelsen er mere end 7 dage, vil gebyret kunne forhøjes til højst 25 kr., dog højst 10 kr. for børn under 14 år. Såfremt overskridelsen er mere end 30 dage, vil gebyret kunne forhøjes til højst 50 kr., dog højst 25 kr. for børn under 14 år. Stk. 2. For materialer, som en bruger har lånt samtidig, som har samme lånetid og afleveres samlet, vil det samlede gebyr højst kunne udgøre 110 kr., dog højst 55 kr. for børn under 14 år. Såfremt overskridelsen er mere end 30 dage vil det samlede gebyr kunne forhøjes til 220 kr., dog højst 110 kr. for børn under 14 år. Stk. 3. Beløbene, der er nævnt i stk. 1 og 2, reguleres pr. 1. januar, første gang den 1. januar 2001, med satsreguleringsprocenten, idet der afrundes til beløb, der er delelige med Lov om biblioteksvirksomhed

34 22. Ved deltagelse i lånesamarbejdet kan en kommune opkræve betaling fra en anden kommune for lån, dog ikke for lån der formidles som led i varetagelse af centralbiblioteksfunktionen. Betalingen kan ikke pålægges brugeren. Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale parter nærmere regler om den betaling, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre betalingens størrelse og opkrævningsformen, herunder varsel for opkrævning. 23. Kommunen kan med et rimeligt varsel opkræve betaling, såfremt en bruger fra en anden kommune låner materiale fra folkebiblioteket. Betaling opkræves hos brugerens bopælskommune og kan ikke pålægges brugeren. Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale parter nærmere regler om den betaling, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre betalingens størrelse og opkrævningsformen, herunder varsel for opkrævning. 24. Kommunen kan opkræve et gebyr af brugeren for udstedelse af erstatningslånerkort. De statslige biblioteker 25. De statslige og statsstøttede biblioteker, der har forpligtelser i henhold til 13, stk. 2 og 3, udlåner materiale og yder betjening på biblioteket vederlagsfrit for brugeren, jf. dog stk. 27, stk. 1 og De statslige og statsstøttede biblioteker, der har forpligtelser i henhold til 13, stk. 2 og 3, formidler lån til folkebibliotekerne uden betaling. 27. De statslige og statsstøttede biblioteker, der har forpligtelser i henhold til 13, stk. 2 og 3, kan opkræve vederlag af brugerne for særlige serviceydelser, der er knyttet til biblioteksbetjeningen, men som har en mere vidtrækkende karakter end benyttelse på stedet, udlån af materialer og almindelig vejledning. Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med vedkommende ministre nærmere regler om de statslige og statsstøttede bibliotekers ydelser, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre, hvilke ydelser der kan opkræves betaling for, herunder størrelsen af betalingen. 28. Et statsligt eller statsstøttet bibliotek kan opkræve et gebyr for overskridelse af lånetiden. Gebyret kan højst udgøre 5 kr. pr. materialeenhed. Såfremt overskridelsen er mere end 7 dage, vil gebyret kunne forhøjes til højst 25 kr. Såfremt overskridelsen er mere end 30 dage, vil gebyret kunne forhøjes til højst 50 kr. Beløbene reguleres pr. 1. januar, første gang den 1. januar 2001, med satsreguleringsprocenten, idet der afrundes til beløb, der er delelige med 5. Fælles bestemmelser 29. En aftale mellem et bibliotek og en leverandør eller rettighedshaver om levering af materiale til en afgrænset brugerkreds kan omfatte bestemmelse om, at materialelevering til brugere uden for kredsen Lov om biblioteksvirksomhed 33

35 sker mod betaling af et særligt forbrugsbestemt licensgebyr. Et bibliotek kan bestemme, at et sådant gebyr pålægges brugeren. 30. Kulturministeren kan efter forhandling med de kommunale parter og vedkommende ministre bestemme, at bibliotekerne skal opkræve gebyr for bestilling af materiale via Internetadgang til bibliotekernes fælles bibliotekskatalog, såfremt bestillingen ikke foretages ved fremmøde på biblioteket. Stk. 2. Opkrævningen foretages af det bibliotek, som ekspederer bestillingen til brugeren. Stk. 3. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale parter og vedkommende ministre nærmere regler om opkrævning af gebyret, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre gebyrets størrelse, opkrævningsformen samt undtagelser fra betalingsforpligtelsen. 31. Et bibliotek kan udelukke en bruger fra at låne på biblioteket, såfremt vedkommende i væsentlig omfang har misligholdt sin forpligtelse til at aflevere lånte materialer i ubeskadiget stand. til at aflevere lånt materiale i ubeskadiget stand, opkrævning af gebyrer og vederlag samt udpantning. Kapitel 4 Afsluttende bestemmelser 34. Loven træder i kraft den 1. januar Samtidig ophæves Lov nr af 22. december 1993 om folkebiblioteker mv. Retten til at låne musikbærende materialer og multimedier på andre folkebiblioteker end bopælskommunens bibliotek, jf. 5, stk. 1, har dog først virkning fra den 1. januar Indtil kulturministeren efter denne lov har udpeget de biblioteker, der skal virke som centralbiblioteker, opretholdes de hidtidige centralbiblioteker, jf. 8 i lov nr af 22. december 1993 om folkebiblioteker mv. Endvidere opretholdes tilskudsordningen til Københavns og Frederiksberg Kommuner til den del af biblioteksvirksomheden, der svarer til centralbiblioteksvirksomheden, jf. 11 i nævnte lov. 36. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne. 32. Der er udpantningsret for gebyrer, som er fastsat efter 21 og 28, såfremt det skyldige beløb udgør 200 kr. eller derover. 33. Bibliotekerne fastsætter et reglement for brugernes benyttelse. Reglementet skal omfatte bestemmelser om låneridentifikation, lånetiden, opkrævning af depositum, misligholdelse af forpligtelsen 34 Lov om biblioteksvirksomhed