Steen Steensen Blicher: Hosekræmmeren (1829)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Steen Steensen Blicher: Hosekræmmeren (1829)"

Transkript

1 Side 1 af 28 Undervisningsforløb Steen Steensen Blicher: Hosekræmmeren (1829) Af Henrik Vejen Læreren læser op men begynder sin oplæsning af novellen fra andet afsnit: Og befandt jeg mig saaledes for en Deel Aar siden en stille, varm Septemberdag langt ude i denne samme Hede, som jeg i arabisk Forstand kalder min. Indledningen, hele første afsnit, udelades med følgende begrundelse: Jeg springer indledningen over i første omgang, fordi indledninger til historier mærkeligt nok ofte skrives til sidst! Udgaven, der bruges, er forsynes med linjetæller og ordforklaringer i margenen så vidt muligt ud for ordet eller udtrykket. Alligevel opfordres eleverne til at markere, hvis der er ord eller udtryk, de ikke forstår, undervejs i oplæsningen. Læreren læser hele beretningen om fortællerens første besøg hos hosekræmmeren op. Det første hovedafsnit slutter med en såkaldt cliffhanger. (Udtrykket cliffhanger, der jo kan oversættes til at hænge i klinten, stammer fra filmseriens verden, hvor et afsnit helst skal slutte med et spændingshøjdepunkt, så tilskueren manipuleres til at se næste afsnit: Helten hænger ud over den høje og stejle klint og har kun fat med den ene hånd i et spinkelt træ. Cut! Vil helten styrte ned eller overleve?). Blicher lader sin fortæller se Esbens røgfane, hvorpå fortælleren skriver: saaledes tænkte jeg uddamper hans Sorg og hans Kjerlighed; men den stakkels Cecilia? Hvordan mon det vil gå? Får de elskende alligevel hinanden eller? Samtidig har fortælleren også indlagt et spor til den senere tragedie. I fortællerens beskrivelse af Esben får læseren at vide, at Ragekniven endnu ikke havde berørt hans fiintdunede Hage, skjøndt han vist allerede var sine fulde tive

2 Side 2 af 28 [tyve] Aar. Som bekendt kommer ragekniven senere til at berøre Esbens hals i hænderne på den vanvittige Cecilia, der effektivt skærer halsen over på sin elskede, så han hurtigst muligt kan blive begravet og sjælen ført til paradis, hvor brylluppet skal stå. Læsetest Eleverne skal selvstændigt læse resten af novellen, enten i klassen eller som hjemmearbejde. Eleverne får at vide, at de efter læsningen får en læsetest med 36 opgaver, hvor de skal afkrydse de sande udsagn og dokumentere sandhedsværdien ved at notere sidetal og linje ud for opgaven. Hvis indledningen er udeladt i første omgang, skal opgave 36 naturligvis fjernes! For at undgå at eleverne automatisk sætter ét og kun ét kryds, er der indlagt opgaver med to sande udsagn. Inden testen kan (bør?) læreren oplyse, at der ikke altid kun skal sættes ét kryds. I fem af opgaverne (3, 7, 22, 23 og 30) er der således to sande udsagn; fx er Cecilia jo et meget smukt enebarn (opgave 7; at hun er enebarn understreger den enestående tragedie!); og da hun vågner efter tre døgn, er hun en fuldstændig normal kvinde, der kan huske en dejlig drøm (opgave 30; at de barske kendsgerninger forvandles til en drøm, leder frem til diskussionen om virkelighed versus drøm, se senere). I resten skal der altså kun sættes ét kryds, men det er naturligvis altid en diskussion værd ud fra tekstens præmisser. At nogle af de falske udsagn indeholder oplagte anakronismer, er også bevidst fra min side; det vil vel fx være utænkeligt på det historiske tidspunkt, novellen foregår på, at Esben kysser Cecilia til afsked (15), og at Cecilia går i seng med Esben (27) (men i andre kulturer vil det fortsat være utænkeligt!), ligesom Cecilia af indlysende grunde ikke kan bruge p piller (28). Anakronismerne tjener til at understrege den historiske dimension.

3 Side 3 af 28 Ud fra en moderne psykologisk bevidsthed kan man vel godt forestille sig, at Cecilia dræber sin far (27), eller at hun i hvert fald i en drøm myrder ham med ragekniven (31). Men på trods af den skurkerolle, faderen indtager i historien, så græder hosekræmmerdatteren oprigtigt af sorg, da hun får at vide af sin mor, at ham har Gud taget til sig, og at han allerede er i Jorden (Forestil jer et øjeblik, kære moderne læser, at Cecilia havde udbrudt: Det var da godt! Så fik den tyran, hvad han fortjente! ). De falske psykologiske udsagn understreger igen den historiske dimension. Endelig er der falske udsagn, der er på linje med fortællerens Gisninger om, hvorledes det kunde og borde være : Esben og Cecilia gift (19), Cecilia mor (20) og hosekræmmeren morfar (21) i en lykkelig og rig storfamilie! Men dette happy end Bestik, som man som læser også sagtens kan forestille sig, stemmer desværre ikke overeens med Skjæbnens Styrelse! I alle testens sande og falske udsagn ligger således også kimen til de følgende, mere dybdeborende opgaver. Efter læsetesten retter læreren besvarelserne. Derpå læser eleverne de sande udsagn op på skift og dokumenterer sandhedsværdien gennem oplæsning af relevante citater fra novellen. Læreren kan eksplicitere både den historiske og etiske dimension ved at inddrage nogle af de falske udsagn. Tvivlspørgsmål om et udsagns sandhedsværdi drøftes og afklares igen gennem oplæsning af relevante tekstcitater ud fra sloganet: Ned i teksten, op i karakter! Novellens indledning Derpå løses de øvrige opgaver, som læreren udvælger. Først opgaven vedrørende novellens indledning, der jo blev udeladt i første omgang med den begrundelse, at indledninger paradoksalt nok ofte skrives til sidst! Novellen Hosekræmmeren er skrevet med bagud syn: Fortællerens første besøg finder sted for en Deel Aar siden i september måned. Der går sex Aar, in

4 Side 4 af 28 den fortællerens andet besøg, men der er stadigvæk tale om bagud syn: det var et ligedant stille, varmt September Vejr som forrige Gang. På fortælletidspunktet ved fortælleren altså udmærket, hvordan historien slutter. På fortælletidspunktet er fortælleren fuldstændig klar over, at kærlighedshistorien ender i en grum tragedie. Det står stadig skærende klart i fortællerens erindring, at den skønne Cecilia myrder sin elskede Esben og derpå, da hun får at vide af Mads Egelund, hvad hun har gjort, bliver vanvittig. Derfor fortællerens ønske i indledningen: Gid denne Menneskevaaning var borte!. Alligevel kvier fortælleren sig med at få denne Flyvetanke sagt, for da han er et dybt religiøst menneske, ved han også, at mennesket ikke må opkaste sig til gud. Det dilemma udløser indledningens smerteligt smukke og uendeligt lange tilgiv mig det prosaiske udtryk helsætning med en forrygende bagvægt Jeg har omskrevet denne lange helsætning til tre nye og kortere udgaver med forskellige opgaver tilknyttet, der dels har til hensigt at lette forståelsen af Blichers indledning, dels har til hensigt at tydeliggøre fortællerens indirekte karakteristik af sig selv. I enhver 1. persons fortælling er det jo vigtigt at gøre sig klart, hvem fortælleren er, hvornår fortælleren fortæller, og hvordan og hvorfor fortælleren fortæller. Det kan være med til at indkredse det begreb, som netop Blicher dyrkede meget i sine noveller: den upålidelige jeg fortæller (jf. fx En Landsbydegns Dagbog). Nogle af opgaverne kredser omkring fortællerens ateisme og religiøsitet. Gudstroen spiller jo en stor rolle i fortællingen, ikke kun for fortællerens vedkommende, men for alle de involverede personer. Det eneste sted, Cecilia i sit første vanvid, der har en iboende klart tænkt logik, kan flygte hen, er Paradiis, det hinsidige, hvor Gud alene råder, og hvor hendes magtfulde far hosekræmmeren, der vil tvinge hende ind i et arrangeret ægteskab her på jorden, i det dennesidige netop derfor ikke har noget som helst at skulle have sagt. Man kan således med en vis ret hævde, at Cecilias gudstro bliver den indirekte årsag til mordet på Esben og dermed til hele den tragiske udgang på historien. Om man heraf kan udlede, at

5 Side 5 af 28 Blicher forfatteren mener, at religion er opium for folket, som Marx senere hævdede, tvivler jeg på. Men det er naturligvis en klassediskussion værd. Personernes klippefaste religiøsitet, der for en nutidig læser måske kan synes fjern og fremmedartet, væves i øvrigt sammen med en helt nutidig freudiansk drømmepsykologi før Freud overhovedet blev født. Selvom Michel Krænsen hævder, at Cecilias vanvid er Guds Gjerning ( ), hans Villie kan Ingen modstaae, så piner det ham, og da Esben myrdes, får han sit livs knæk og dør kort tid efter. Og selvsamme Dag, som han blev jordet, falder Cecilia i søvn og vågner efter tre Ætmaal [døgn] som fuldstændig normal igen; når den psykiske undertrykker er væk, heles sjælen. Men hun bærer på en dejlig drøm om Esben, der kom hver Nat og besøgte mig i skinnende hvide Klæder og med en rød Perlekrands om hans hals tredje gang, ragekniven optræder, denne gang i drømmens symbolske forklædning. Således væver fortælleren sine Drømmebilleder i indledningen og sit Luftbillede af Hosekræmmerdatteren i slutningen sammen med Cecilias fatale og dejlige drøm. Og til trods for de åbenlyse ligheder i Cecilias to vanvidsperioder, springer afgørende forskelle i øjnene: Cecilia flygter ind i sin sindssyge første gang på grund af en udefra kommende aggressor, faderen. Hendes vanvid er rettet mod fremtiden: Hun tror sig død og i paradis. Da faren dør, bliver hun normal igen. Anden gang, hun bliver sindssyg, skyldes det flugten fra sig selv og sin gerning, mordet på sin elskede Esben, der er ubærligt. I denne vanvidsperiode, der sandsynligvis vil vare, til hun dør (Moderen: Hun faaer vel aldrig hendes Forstand mere i dette Liv ), bilder hun sig ikke ind at være død, men i høj grad i live, en ung kvinde, der venter på, at hendes elskede snart skal vende tilbage fra Holsteen. Denne gang regredierer hun i sit vanvid, griber tilbage til fortiden og skærer dermed sit mord ud af historiens gang, lader det gjorte være ugjort. Opgaverne er i øvrigt udformet i lighed med opgaverne i den nye prøve: læsning og retskrivning.

6 Side 6 af 28 Til sidst præsenteres eleverne selvfølgelig for Blichers originale indledning med tre opgaver, der kredser om begrebsparret form og indhold et af danskfagets væsentligste pointer. Ny udgave af novellen Opgaverne hertil er udformet i to layoutmæssige forskellige, men indholdsmæssigt næsten identiske udgaver, A og B. Det skyldes, at opgave A oprindelig udgjorde side 4 i læsetesten; dvs., at eleverne når de havde løst opgaverne i testen gik videre med opgave A. Forsideillustrationen presser eleverne til at udpege en for dem central scene og at se den for sig via ordene; en slags mini filmatisering med eleven i instruktørens rolle, som jeg mange gange foretrækker frem for at se andre instruktørers filmatiseringer. I begge udgaver indgår en opgave i oplæsning, der jo nu er et krav blandt flere andre ved den mundtlige prøve. Men uanset prøvekrav, så er oplæsning en enkel og effektiv måde til at give eleverne ordet på. Og når eleverne læser op, træder klasseværelsets flerstemmige rum frem i al sin mangfoldighed. Hvis øjet er sjælens spejl, er stemmen dens ekko. Der indgår endvidere det vigtige begreb målgruppe i den bestemte kommunikationssituation, som en nyudgivelse er. Resuméet kan tjene til at fastholde novellen i elevernes hukommelse og indgå i de optegnelser, som eleverne må medbringe i forberedelsestiden ved prøveform A. Opgavetypen at en novelle eller roman skal udkomme i en ny udgave kan i øvrigt sagtens overføres til andre tekster, også romaner en eksemplarisk opgavetype i forhold til Fælles Mål.

7 Side 7 af 28 Fire retssager Afgørende for det faglige udbytte af opgaverne er, at gruppearbejdet styres stramt, og at det overalt er teksten, der er referencebaggrund for både forsvarerens og anklagerens argumenter. Ellers kan forløbet let udarte til uforpligtende underholdning. Lærerens efterfølgende evaluering af forsvarers og anklagers præstation skal derfor have fokus på argumenternes sammenhæng med teksten. Vidner, fx Mads Egelund, kan eventuelt indkaldes. Underteksten i opgaveforløbet er den nutidige og enestående retssag ved Østre Landsret, der fandt sted i maj juni 2006 som følge af, at Ghazala, en ung kvinde med pakistansk baggrund, blev myrdet af sin storebror på banegårdspladsen i Slagelse den 23. september Seks af de anklagede tilhørte Ghazalas nærmeste familie. De var tiltalt for at have jagtet hende og hendes elskede Emal i tre uger. For at have holdt familieråd om, hvem der skulle dræbe parret. For at have lokket de to unge i en fælde, og for at have skudt Ghazala, så familiens ære blev opretholdt (Johanne Pontoppidan og Lea Korsgaard: Faren: Familiens ære blev krænket med tegning af Mette Dreyer, Politiken, tirsdag den 16. maj 2006). Men der var altså kun én, storebroderen, der havde affyret de dræbende kugler! Således kan en nutidig tekst om arrangerede ægteskaber danne udgangspunkt og referenceramme for en ældre tekst med samme tema af en kanoniseret forfatter. Prøveoplæg I prøveform A kan jeg anbefale Blichers episke digt Søren Kanne, selvfølgelig forsynet med dækkende ordforklaringer af gammeldags ord og vendinger, som eleven i forberedelsestiden ikke kan slå op i en nudansk ordbog. Digtet, der første gang blev offentliggjort i Randers Avis i 1838, bygger på en virkelig begivenhed, der fandt sted ved Grenaa i 1835: En mand, Søren Kanne, redder med fare for sit eget liv skipperen i land fra et strandet skib.

8 Side 8 af 28 Tilsyneladende er det kun forfatterskabet, der forbinder de to tekster, novellen og digtet, og sikrer sammenhængen mellem opgivelser og prøveoplæg, hvad der i og for sig også er tilstrækkeligt. Men der er alligevel andre centrale lighedspunkter. Også digtet er gennemsyret af en religiøs tro. Da skibet er strandet i en brandstorm, siger sømanden til sin skibsdreng, at vi kan ikke nå den velsignede strand, / hvis hjælp os ej himlen vil sende. Da Søren Kanne har reddet dem i land, kaster alle tre sig på knæ og takke Vorherre for livet. Og endelig udtrykker Blicher i sin morale, der maner til nationalt sammenhold mellem landets forskellige klasser og regioner, at Gud Fader os alle i troskab bevar / og alle til enighed føre! I virkeligheden er der tale om et dokumentarisk digt med et politisk budskab! Den sidste sammenhæng er en afgørende forskel. Hvor fortælleren i Hosekræmmeren tier og undgår at involvere sig, dér handler den fattige mand Søren Kanne uden tanke for sit eget liv, men I faren og døden sig give hen / den ene med lyst for den anden! Jeg har ikke det fjerneste imod at bringe prøveoplægget, der jo kun må bestå af én tekst eller anden udtryksform, med et par af Fritz Sybergs jordnære illustrationer fra omkring 1905, og dermed udvise lidt civil ulydighed mod rigide bestemmelser. Det kan fx være tegningen af Søren Kannes far, der tager sig til hovedet og fraråder sin søn at sætte livet på spil, mens den ene af de to heste, Søren Kanne vil nå de nødstedte på skibet med, lander et par saftige hestepærer på stranden. I øvrigt blev billedromanen med Sybergs illustrationer udgivet i , en tid, der også havde brug for nationalt sammenhold oven på den tyske besættelse. I prøveform B kan Hosekræmmeren, der jo kan læses som et af de tre større fiktive værker, hvis undervisningens omfang berettiger til det, indgå i flere fordybelsesområder.

9 Side 9 af 28 Igen kan forfatterskabet udgøre et fordybelsesområde, ligeledes perioden og selve genren, novellen. Her kan Blichers De tre helligaftener (en jysk røverhistorie) fra 1841 være en mulighed som prøveoplæg, fordi der i denne prøveform er længere forberedelsestid (til 40 minutter er novellen for lang). Ligesom i Hosekræmmeren er der action for alle pengene og lidt til. Heller ikke her er Blicher bleg for at bruge kulørte virkemidler. Men i modsætning til Cecilias tragedie er der her en lykkelig udgang på trekantdramaet: De elskende får hinanden. Eller man kan sammenligne Blichers dokumentariske forlæg om den historiske person Søren Kannes redningsaktion med forfatterens værk og drøfte de digteriske friheder: I virkeligheden drukner én person, en anden svømmer selv i land, og Kanne redder den tredje og sidste! Endelig kan et fordybelsesområde også være 1. persons fortællingen med vægt på den upålidelige jeg fortæller. Det kan åbne for nogle af Jan Sonnergaards moderne noveller fx Polterabend og Sex fra novellesamlingen Radiator (1997) som prøveoplæg: fra den anonyme fortæller, der demonterer sin fortællertroværdighed allerede i første sætning i Polterabend til den helt upålidelige og skizofrene knudemand i Sex. Eller det kan åbne for Helle Helles Film fra 1996, hvor et par bliver siddende uden at gribe ind, da en kvinde får et ildebefindende i en biograf et kvarter inde i filmen, og hvor jeg fortælleren, en kvinde, senere i forløbet forestiller sig, at hun rejser sig og forlader sin ven, men uden overhovedet at handle.

10 Side 10 af 28 Navn: Steen Steensen Blicher ( ): Hosekræmmeren (1829) 1. Fortællerens første besøg hos hosekræmmeren finder sted for en del år siden i sidste måned i sidste uge 2. Fortællerens første besøg finder sted i vinterens kulde og sne i september måneds varme i forårets og forelskelsernes tid 3. På fortælletidspunktet aner fortælleren ikke, hvordan historien ender ved fortælleren godt, hvordan historien ender røber fortælleren ikke direkte, hvordan historien ender 4. Fortælleren besøger en meget fattig hosekræmmer en meget rig hosekræmmer en fattig husmand

11 Side 11 af Fortælleren bliver afvist ved døren bliver gæstfrit modtaget får et glas vand uden for døren 6. Med sig på turen har fortælleren en hund en hest sin kone 7. Datteren i huset er meget grim er en forbyttet adelsfrøken er meget smuk er enebarn 8. Datteren viser hjælpsomhed over for fortælleren sin far hunden 9. Faren i huset hedder Michel Krænsen Mads Egelund Kjeld Esbensen

12 Side 12 af Faren bestemmer, hvem datteren skal giftes med bliver sat på plads af sin kone bliver sat på plads af fortælleren 11. Faren lægger først og fremmest vægt på, at datteren er forelsket at bejleren er rig at bejleren har en god karakter 12. Esben arbejder som bonde handelsmand soldat 13. Esben vil rejse til Holsten som turist for at tjene penge for at lære tysk 14. Esben taler med faren for at lære nogle handelsfiduser for at købe hoser, han vil sælge med fortjeneste for at han ikke skal gifte sin datter bort til en anden

13 Side 13 af Esben siger farvel og kysser Cecilia mange gange og går uden at vende sig om en eneste gang og slår faren i gulvet 16. Cecilia er forelsket i Esben er forelsket i Mads er forelsket i fortælleren 17. Mellem fortællerens besøg går der 6 uger 6 måneder 6 år 18. Fortælleren opsøger igen hosekræmmerens hus for at låne penge pga. tørst og nysgerrighed for at fri til Cecilia 19. Fortælleren forestiller sig, at Cecilia og Esben er lykkeligt gift at Esben har slået faren ihjel at Cecilia og Mads er lykkeligt gift

14 Side 14 af I virkeligheden finder fortælleren Cecilia som en ung, lykkelig mor som en vanvittig kvinde som en kvinde, der venter på Esben 21. Ved fortællerens genbesøg er hosekræmmeren en lykkelig morfar død en fattig mand 22. Mads Egelund er en rig bondemand er en fattig handelsmand vil gerne giftes med Cecilia 23. Efter at Esben er rejst, bejler Mads til Cecilia forelsker Cecilia sig i Mads vil hosekræmmeren have Mads til svigersøn 24. I kirken siger Cecilia ja til at blive gift med Mads at hun ikke er forelsket i Mads at hun skal giftes med Esben i Paradis

15 Side 15 af Da Esben vender hjem fra Holsten, er han stadig lige fattig er han rig har han stjålet en masse penge 26. Ved gensynet håber Cecilia, at Esben er levende at Esben er død at Esben er rig 27. Om natten går Cecilia i seng med Esben dræber Cecilia Esben dræber Cecilia sin far 28. Cecilia bruger en fåresaks p piller en ragekniv 29. Da hosekræmmeren bliver begravet, falder Cecilia i dyb søvn myrder Cecilia Mads opdager Cecilia, at hun er gravid

16 Side 16 af Da Cecilia vågner efter tre døgn, er hun stadig vanvittig er hun normal kan hun huske en drøm 31. I drømmen myrder Cecilia Esben med ragekniven i et mareridt besøger Esben hende i hvide klæder og med en rød perlekrans om halsen myrder Cecilia sin far med ragekniven i et mareridt 32. Cecilia får hele sandheden at vide af moderen af fortælleren af Mads Egelund 33. Da Cecilia får sandheden at vide, begår hun selvmord bliver hun igen vanvittig bliver hun halshugget 34. Slutningen på historien hører fortælleren af Mads Egelund hosekræmmeren Cecilias mor 35. Da fortælleren går hjemad,

17 Side 17 af 28 ser han Cecilia som et luftbillede, et fatamorgana fortryder han bittert, at han ikke greb ind er han uberørt af historien 36. I sin indledning til historien ønsker fortælleren, at det hus, han ser, var en kro at det hus, han ser, var borte at kærligheden altid må sejre

18 Side 18 af 28 Hosekræmmeren indledning Navn: Opgave 1 Læs denne indledning til en historie. Hvilken stemning anslår den? Er det en glad og harmonisk stemning, eller er det en sørgmodig og trist stemning? Streg de tillægsord/adjektiver under, der passer bedst! Jeg har tit vandret ude i den store hede, hvor jeg kun har haft den brune lyng omkring mig og den blå himmel over mig; det holder jeg meget af. Men når mit blik i horisonten så er stødt på et hus, har jeg undertiden ønsket: Gid det hus var borte! Gid det slet ikke fandtes! For inde i det hus er der garanteret også en masse møje og besvær. I det hus skændes beboerne sikkert også om mit og dit. En masse brok og strid og højrøstede skænderier!. Opgave 2 Sæt kryds ud for de sætninger, der bedst karakteriserer fortælleren ud fra indledningen. Fortælleren elsker andre menneskers selskab kan bedst lide ensomheden går lange ture på heden, fordi han tit skændes med sin kone går tit lange ture på heden sammen med sin elskede

19 Side 19 af 28 Her kommer en ny indledning: Undertiden, når jeg har vandret ude i den store hede, hvor jeg kun har haft den brune lyng omkring mig og den blå himmel over mig; når da mit blik i horisonten skimtede et hus, og således blev standset i sin lette flugt; undertiden opstod da det ønske: Gid denne menneskebolig var borte! For dér bor også møje og besvær; dér skændes og kives man også om mit og dit! (Tilgiv mig Gud denne flyvetanke; for andet var det dog ikke!). Men, som sagt, jeg mente det ikke alvorligt. For når jeg udmattet, træt og tørstig opdagede et hus (om end milelangt borte), da takkede jeg Gud. Opgave 3 Sæt kryds ud for de sætninger, der passer bedst til den nye indledning: Fortælleren holder af andre menneskers selskab, når han er træt og tørstig kan bedst lide at klare sig selv og finde spiselige bær på heden er ateist og tror derfor ikke på eksistensen af en guddommelig magt beder om tilgivelse, fordi han er tørstig og trænger til noget at spise

20 Side 20 af 28 Her kommer endnu en ny indledning: Gid denne menneskebolig var borte! Dette ønske opstod undertiden, når jeg vandrede ude i den store hede, hvor jeg kun havde den brune lyng omkring mig og den blå himmel over mig, og mit blik så pludselig skimtede et hus i horisonten og således blev standset i sin lette flugt. Gid denne menneskebolig var borte! ønskede jeg. For dér bor også møje og besvær; dér skændes man også om mit og dit! Opgave 4 Sæt kryds ud for de sætninger, der passer bedst til denne indledning. Fortælleren skjuler sit ønske så længe som muligt, fordi han er religiøs siger sit ønske straks, fordi han ved, hvor meget folk skændes siger sit ønske straks, fordi han hader andre mennesker er ikke ateist, men tværtimod meget religiøs

21 Side 21 af 28 Novellens indledning om form og indhold Opgave, parvis 1. Efter oplæsning af hele novellen skal I læse fortællerens indledning igen. Den begynder med en meget lang og kompliceret helsætning. Skelettet i denne helsætning med dens ledsætninger ser sådan ud: Stundom, naar jeg har vandret (1. ledsætning); naar jeg vankede (2. ledsætning); naar jeg svævede (3. ledsætning); naar da mit vidt omsvævende blik (4. ledsætning): Stundom opstod da ( ) det ønske: Gid denne menneskevåning var borte! Til de fire naar ledsætninger er der endda tilknyttet flere underordnede ledsætninger. Prøv ud fra skelettet at skaffe jer et overblik over sætningen, og øv jer i på skift at læse den op for hinanden først uden de underordnede ledsætninger, så med. Overvej, hvordan tempoet skal være i jeres oplæsning; skal der være temposkift? Hvilke ord skal betones? Skal der være pauser? 2. Sådan en helsætning har forvægt, fordi der går lang tid, før man når frem til helsætningens udsagnsled/verbal opstod. Prøv, om I kan vende helsætningen om, så den får bagvægt. Begynd sådan: Stundom/undertiden opstod det ønske: Gid denne menneskevåning var borte!, naar jeg har vandret (1. ledsætning), naar jeg vankede (2. ledsætning), osv. Hvorfor tror I, at fortælleren vælger helsætningen med forvægt og ikke med bagvægt? Kommer der også en forskel i indhold, når formen på sætningen ændres fra forvægt til bagvægt? 3. Indledningen slutter med, at fortælleren takker Gud, fordi han ser et hus, skønt han netop har ønsket, at dette hus var borte. Forklar, hvordan det hænger sammen!

22 Side 22 af Diskuter, om der er nogen sammenhæng mellem indledningen og resten af fortællerens historie. Oplæsning og fremlæggelse i klassen.

23 Side 23 af 28 Ny udgave af novellen Hosekræmmeren Opgave A I forbindelse med en nyudgivelse af Hosekræmmeren skal du løse følgende opgaver: 1. Forsideillustration Beskriv kort den scene fra historien, som du synes skal være forsideillustration på nyudgivelsen.

24 Side 24 af Citat Hvilket citat fra novellen skal ledsage dit resumé? (Skriv fra side X, linje X til side Y, linje Y). Dit citat skal omfatte ca. ½ side.

25 Side 25 af Resumé Skriv et resumé til bagsiden. Målgruppe for bagsideresuméet er teenagere på 9. klassetrin. Du vælger selv, om det specielt skal henvende sig til piger eller til drenge eller til begge køn. Du skal fremlægge dine forslag i klassen. Derfor skal du øve dig på oplæsning!

26 Side 26 af 28 Opgave B Opgave, enkeltvis Undervisningsministeren ønsker at give Hosekræmmeren som boggave til alle skoleelever i 9. klasse. I den forbindelse udskrives en konkurrence om, hvem der kan lave den bedste forside og bagside, der kan sælge historien bedst muligt til nutidens teenagere, der er målgruppen. Du deltager i konkurrencen om at sælge en gammel historie til et moderne publikum. På forsiden skal forfatterens navn og titlen stå sammen med en illustration fra én af novellens scener. Beskriv illustrationen med ord, så tegneren, der skal illustrere forsiden, kan se den for sig. Til bagsiden skal du dels skrive et resumé, der ikke røber for meget, dels vælge et citat fra historien, du synes skal være appetitvækkeren. Citatet skal fylde ca. ½ side. Du må også godt på bagsiden bringe en one liner fra en anmeldelse af novellen i en avis, du selv finder på. Du skal endvidere tage stilling til, om historiens motto, præludiet Den største Sorg i Verden her, / Er dog at miste den, Man har kjer., eller postludiet Den største Sorg udi Verden her, / Er dog at skilles fra den, Man har kjer., skal stå på forside og bagside. Mundtlig fremlæggelse i klassen. Oplæsning af dit citat trænes!

27 Side 27 af 28 Fire retssager Opgave, parvis 1. Retssagen mod Cecilia. Cecilia er den eneste i historien, der bevisligt har begået et mord. Men skal hun også idømmes en straf? Du og din makker skal være enten forsvarer eller anklager i retssagen mod Cecilia. Fordel rollerne mellem jer. Skriv stikord/nøgleord ned ud fra novellen, der enten kan få Cecilia dømt eller frifundet i retten. Cecilias sindssygdom i to omgange skal indgå i retssagen. Fremlæggelse i klassen. 2. Retssagen mod Mikkel Krænsen, hosekræmmer. Mikkel Krænsen har ikke begået noget ulovligt, men blot forsøgt at arrangere et ægteskab, som han håber, er til datterens bedste. Er han alligevel skyldig? Mikkel mener selv, at han er uskyldig: Det er Guds gerning, siger han, hans vilje kan ingen modstå. Cecilias sindssygdom skal indgå i argumentationen. Brug samme fremgangsmåde som i retssagen mod Cecilia. 3. Retssagen mod Cecilias mor. Jeg syntes nok, han var for hård; men den salig mand ville helst råde sig selv, siger hun til fortælleren. Burde moderen have blandet sig mere? Brug samme fremgangsmåde som i opgave Retssagen mod fortælleren. Da fortælleren har overværet Esbens afskedsscene og ser tårerne trille ned ad Cecilias kinder, overvejer fortælleren, om han skal sige noget til hosekræmmeren og hans kone: Jeg kunde have erindret dem om, at Rigdom ikke er nok til ægteskabelig Lyksalighed, at Hjertet ogsaa maae have sin Stemme: at Klogskab overalt tilraader, at see mere paa Retskaffenhed, Flid og Dygtighed, end paa Penge. Men det bliver ved overvejelserne. Fortælleren siger intet: Men jeg kendte almuen for godt til at spilde unyttige ord på denne materie [= emne]. Sådan tænker han lige bagefter.

28 Side 28 af 28 Og der er også en anden grund til, at han ikke blander sig: mon ikke Riigdom alligevel er den reelleste af alle jordiske Goder? ( ) Er Armoden [= fattigdommen] ikke den Klippe, hvorpaa baade Venskab og selve Kjerlighed ofte monne strande? Naar Krybben er tom, bides Hestene siger Bonden; og hvad sige de Andre, naar Elskovsrusen er bortdunstet og Hvedebrødsdagene forbi? Men burde fortælleren ikke have blandet sig? Burde han have holdt sin mund? Bliver han ikke derved også skyldig i den senere tragedie? Inddrag fortællerens valg af titel på sin historie som enten forsvarer eller anklager. Brug igen den samme procedure som i opgave 1.

Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) for en del år siden. i sidste måned. i sidste uge

Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) for en del år siden. i sidste måned. i sidste uge Side 10 af 28 Navn: Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) 1. Fortællerens første besøg hos hosekræmmeren finder sted for en del år siden i sidste måned i sidste uge 2. Fortællerens første

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Hosekræmmeren. 1. Forfatter

Hosekræmmeren. 1. Forfatter Hosekræmmeren 1. Forfatter Forfatteren til Hosekræmmeren hed Steen Steensen Blicher. Han levede fra d. 11. oktober 1782 til d. 26. marts 1848. Han blev født i faderens præstegård i Vium, og han blev også

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Synopseprøven -sådan kan du gøre tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Prøveform B Dansk prøveform B også kendt som synopseprøven Tekstopgivelserne skal indeholde: Fiktion

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006 Den Talende Kamel MB 2006 2.a s storyline om Aladdin Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: Den Talende Kamel Den Talende Kamel Ørkenscene: Troldmand, 3 kameler: Ali og den bedrøvede og

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Tilgivelse er ikke et hukommelsestab og fjerner ikke skyld

Tilgivelse er ikke et hukommelsestab og fjerner ikke skyld Tilgivelse er ikke et hukommelsestab og fjerner ikke skyld Af Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 31. august 2014, dagen der i kirkens kalender er 11. søndag i trinitatis. Evangelieteksten,

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København.

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København. KONFIRMATIONSPRÆDIKEN.2013 Kender du typen. Det tv program, har I nok set næsten alle sammen.. Livestils-eksperter vandrer rundt i lejligheder og huse sammen med en journalist, og prøver at gætte, hvem

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

ROMEO OG JULIE HVEM ER HVEM?

ROMEO OG JULIE HVEM ER HVEM? ROMEO OG JULIE HVEM ER HVEM? Romeo: søn af Montague. Romeo tror i starten, at han er forelsket i Rosalina, som han digter halvtomme, halvhjertede kærlighedsflosker om. Det er først, da han møder Julie,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Lærervejledning Hæleri - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Hæleri - er det prisen værd? Indhold Sådan kan du arbejde med materialet.......................... 3 Forløb på

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Resumé af Forsoningens dilemma

Resumé af Forsoningens dilemma 1 Resumé af Forsoningens dilemma Vil du kunne tilgive den, der har gjort dig ondt? Mbosa er offer for rebellernes brutalitet. Jonathan er tidligere rebel. De skal nu mødes ansigt til ansigt for første

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol 10.s.e.trin. 24.8.2014. Domkirken 10: 754 Se, nu stiger, 396 Min mund, 163 Fuglen har rede, 331 Uberørt, 10 Alt hvad. Nadver: 12 Min sjæl. Dåb: 448 Fyldt af glæde. Gråbrødre 17: 10, 163, 331, 786 Nu går

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Far. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålet: 1. Hvorfor vil Henrik ikke være far?

Far. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålet: 1. Hvorfor vil Henrik ikke være far? Opgaver til Far Navn: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålet: 1. Hvorfor vil Henrik ikke være far? OPGAVE 2 Instruktion: Kig på billedet på forsiden

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Du danske sommer. Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig. Hold kæft. Snart kolde farver i sky og vand. Hold kæft deroppe!

Du danske sommer. Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig. Hold kæft. Snart kolde farver i sky og vand. Hold kæft deroppe! Du danske sommer Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig Snart kolde farver i sky og vand Snart nøgne piger ved hver en strand Hold kæft. Hold kæft deroppe! Mer, mer, I skal holde

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne Forholdsord fortæller os, hvor noget er i forhold til en anden ting. Fx: Bogen lå på bordet Haven var foran huset Forholdsord kan være: I, under, over, ved siden af, foran, ved, bagved, fra, på, igennem

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER 1 INTRODUKTION: Dengang Vi Blev Væk er en fysisk og poetisk teaterforestilling der handler om at blive voksen før tid. Det

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Når man vil fortælle, hvad man ville gøre i en hypotetisk situation, gør man stort set som på engelsk: Man bruger datid om en hypotetisk

Læs mere

Pinligt, Morten! Anna-Marie Helfer

Pinligt, Morten! Anna-Marie Helfer Vil du vide, hvad der er pinligt? Spørg Morten. Han ved det. Alle elever på skolen er samlet. De mindes frøken Alvilda Jensen. Hun er død. Overlærer Madsen fælder en tåre og pudser næse. Lad os ære frøken

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere