Steen Steensen Blicher: Hosekræmmeren (1829)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Steen Steensen Blicher: Hosekræmmeren (1829)"

Transkript

1 Side 1 af 28 Undervisningsforløb Steen Steensen Blicher: Hosekræmmeren (1829) Af Henrik Vejen Læreren læser op men begynder sin oplæsning af novellen fra andet afsnit: Og befandt jeg mig saaledes for en Deel Aar siden en stille, varm Septemberdag langt ude i denne samme Hede, som jeg i arabisk Forstand kalder min. Indledningen, hele første afsnit, udelades med følgende begrundelse: Jeg springer indledningen over i første omgang, fordi indledninger til historier mærkeligt nok ofte skrives til sidst! Udgaven, der bruges, er forsynes med linjetæller og ordforklaringer i margenen så vidt muligt ud for ordet eller udtrykket. Alligevel opfordres eleverne til at markere, hvis der er ord eller udtryk, de ikke forstår, undervejs i oplæsningen. Læreren læser hele beretningen om fortællerens første besøg hos hosekræmmeren op. Det første hovedafsnit slutter med en såkaldt cliffhanger. (Udtrykket cliffhanger, der jo kan oversættes til at hænge i klinten, stammer fra filmseriens verden, hvor et afsnit helst skal slutte med et spændingshøjdepunkt, så tilskueren manipuleres til at se næste afsnit: Helten hænger ud over den høje og stejle klint og har kun fat med den ene hånd i et spinkelt træ. Cut! Vil helten styrte ned eller overleve?). Blicher lader sin fortæller se Esbens røgfane, hvorpå fortælleren skriver: saaledes tænkte jeg uddamper hans Sorg og hans Kjerlighed; men den stakkels Cecilia? Hvordan mon det vil gå? Får de elskende alligevel hinanden eller? Samtidig har fortælleren også indlagt et spor til den senere tragedie. I fortællerens beskrivelse af Esben får læseren at vide, at Ragekniven endnu ikke havde berørt hans fiintdunede Hage, skjøndt han vist allerede var sine fulde tive

2 Side 2 af 28 [tyve] Aar. Som bekendt kommer ragekniven senere til at berøre Esbens hals i hænderne på den vanvittige Cecilia, der effektivt skærer halsen over på sin elskede, så han hurtigst muligt kan blive begravet og sjælen ført til paradis, hvor brylluppet skal stå. Læsetest Eleverne skal selvstændigt læse resten af novellen, enten i klassen eller som hjemmearbejde. Eleverne får at vide, at de efter læsningen får en læsetest med 36 opgaver, hvor de skal afkrydse de sande udsagn og dokumentere sandhedsværdien ved at notere sidetal og linje ud for opgaven. Hvis indledningen er udeladt i første omgang, skal opgave 36 naturligvis fjernes! For at undgå at eleverne automatisk sætter ét og kun ét kryds, er der indlagt opgaver med to sande udsagn. Inden testen kan (bør?) læreren oplyse, at der ikke altid kun skal sættes ét kryds. I fem af opgaverne (3, 7, 22, 23 og 30) er der således to sande udsagn; fx er Cecilia jo et meget smukt enebarn (opgave 7; at hun er enebarn understreger den enestående tragedie!); og da hun vågner efter tre døgn, er hun en fuldstændig normal kvinde, der kan huske en dejlig drøm (opgave 30; at de barske kendsgerninger forvandles til en drøm, leder frem til diskussionen om virkelighed versus drøm, se senere). I resten skal der altså kun sættes ét kryds, men det er naturligvis altid en diskussion værd ud fra tekstens præmisser. At nogle af de falske udsagn indeholder oplagte anakronismer, er også bevidst fra min side; det vil vel fx være utænkeligt på det historiske tidspunkt, novellen foregår på, at Esben kysser Cecilia til afsked (15), og at Cecilia går i seng med Esben (27) (men i andre kulturer vil det fortsat være utænkeligt!), ligesom Cecilia af indlysende grunde ikke kan bruge p piller (28). Anakronismerne tjener til at understrege den historiske dimension.

3 Side 3 af 28 Ud fra en moderne psykologisk bevidsthed kan man vel godt forestille sig, at Cecilia dræber sin far (27), eller at hun i hvert fald i en drøm myrder ham med ragekniven (31). Men på trods af den skurkerolle, faderen indtager i historien, så græder hosekræmmerdatteren oprigtigt af sorg, da hun får at vide af sin mor, at ham har Gud taget til sig, og at han allerede er i Jorden (Forestil jer et øjeblik, kære moderne læser, at Cecilia havde udbrudt: Det var da godt! Så fik den tyran, hvad han fortjente! ). De falske psykologiske udsagn understreger igen den historiske dimension. Endelig er der falske udsagn, der er på linje med fortællerens Gisninger om, hvorledes det kunde og borde være : Esben og Cecilia gift (19), Cecilia mor (20) og hosekræmmeren morfar (21) i en lykkelig og rig storfamilie! Men dette happy end Bestik, som man som læser også sagtens kan forestille sig, stemmer desværre ikke overeens med Skjæbnens Styrelse! I alle testens sande og falske udsagn ligger således også kimen til de følgende, mere dybdeborende opgaver. Efter læsetesten retter læreren besvarelserne. Derpå læser eleverne de sande udsagn op på skift og dokumenterer sandhedsværdien gennem oplæsning af relevante citater fra novellen. Læreren kan eksplicitere både den historiske og etiske dimension ved at inddrage nogle af de falske udsagn. Tvivlspørgsmål om et udsagns sandhedsværdi drøftes og afklares igen gennem oplæsning af relevante tekstcitater ud fra sloganet: Ned i teksten, op i karakter! Novellens indledning Derpå løses de øvrige opgaver, som læreren udvælger. Først opgaven vedrørende novellens indledning, der jo blev udeladt i første omgang med den begrundelse, at indledninger paradoksalt nok ofte skrives til sidst! Novellen Hosekræmmeren er skrevet med bagud syn: Fortællerens første besøg finder sted for en Deel Aar siden i september måned. Der går sex Aar, in

4 Side 4 af 28 den fortællerens andet besøg, men der er stadigvæk tale om bagud syn: det var et ligedant stille, varmt September Vejr som forrige Gang. På fortælletidspunktet ved fortælleren altså udmærket, hvordan historien slutter. På fortælletidspunktet er fortælleren fuldstændig klar over, at kærlighedshistorien ender i en grum tragedie. Det står stadig skærende klart i fortællerens erindring, at den skønne Cecilia myrder sin elskede Esben og derpå, da hun får at vide af Mads Egelund, hvad hun har gjort, bliver vanvittig. Derfor fortællerens ønske i indledningen: Gid denne Menneskevaaning var borte!. Alligevel kvier fortælleren sig med at få denne Flyvetanke sagt, for da han er et dybt religiøst menneske, ved han også, at mennesket ikke må opkaste sig til gud. Det dilemma udløser indledningens smerteligt smukke og uendeligt lange tilgiv mig det prosaiske udtryk helsætning med en forrygende bagvægt Jeg har omskrevet denne lange helsætning til tre nye og kortere udgaver med forskellige opgaver tilknyttet, der dels har til hensigt at lette forståelsen af Blichers indledning, dels har til hensigt at tydeliggøre fortællerens indirekte karakteristik af sig selv. I enhver 1. persons fortælling er det jo vigtigt at gøre sig klart, hvem fortælleren er, hvornår fortælleren fortæller, og hvordan og hvorfor fortælleren fortæller. Det kan være med til at indkredse det begreb, som netop Blicher dyrkede meget i sine noveller: den upålidelige jeg fortæller (jf. fx En Landsbydegns Dagbog). Nogle af opgaverne kredser omkring fortællerens ateisme og religiøsitet. Gudstroen spiller jo en stor rolle i fortællingen, ikke kun for fortællerens vedkommende, men for alle de involverede personer. Det eneste sted, Cecilia i sit første vanvid, der har en iboende klart tænkt logik, kan flygte hen, er Paradiis, det hinsidige, hvor Gud alene råder, og hvor hendes magtfulde far hosekræmmeren, der vil tvinge hende ind i et arrangeret ægteskab her på jorden, i det dennesidige netop derfor ikke har noget som helst at skulle have sagt. Man kan således med en vis ret hævde, at Cecilias gudstro bliver den indirekte årsag til mordet på Esben og dermed til hele den tragiske udgang på historien. Om man heraf kan udlede, at

5 Side 5 af 28 Blicher forfatteren mener, at religion er opium for folket, som Marx senere hævdede, tvivler jeg på. Men det er naturligvis en klassediskussion værd. Personernes klippefaste religiøsitet, der for en nutidig læser måske kan synes fjern og fremmedartet, væves i øvrigt sammen med en helt nutidig freudiansk drømmepsykologi før Freud overhovedet blev født. Selvom Michel Krænsen hævder, at Cecilias vanvid er Guds Gjerning ( ), hans Villie kan Ingen modstaae, så piner det ham, og da Esben myrdes, får han sit livs knæk og dør kort tid efter. Og selvsamme Dag, som han blev jordet, falder Cecilia i søvn og vågner efter tre Ætmaal [døgn] som fuldstændig normal igen; når den psykiske undertrykker er væk, heles sjælen. Men hun bærer på en dejlig drøm om Esben, der kom hver Nat og besøgte mig i skinnende hvide Klæder og med en rød Perlekrands om hans hals tredje gang, ragekniven optræder, denne gang i drømmens symbolske forklædning. Således væver fortælleren sine Drømmebilleder i indledningen og sit Luftbillede af Hosekræmmerdatteren i slutningen sammen med Cecilias fatale og dejlige drøm. Og til trods for de åbenlyse ligheder i Cecilias to vanvidsperioder, springer afgørende forskelle i øjnene: Cecilia flygter ind i sin sindssyge første gang på grund af en udefra kommende aggressor, faderen. Hendes vanvid er rettet mod fremtiden: Hun tror sig død og i paradis. Da faren dør, bliver hun normal igen. Anden gang, hun bliver sindssyg, skyldes det flugten fra sig selv og sin gerning, mordet på sin elskede Esben, der er ubærligt. I denne vanvidsperiode, der sandsynligvis vil vare, til hun dør (Moderen: Hun faaer vel aldrig hendes Forstand mere i dette Liv ), bilder hun sig ikke ind at være død, men i høj grad i live, en ung kvinde, der venter på, at hendes elskede snart skal vende tilbage fra Holsteen. Denne gang regredierer hun i sit vanvid, griber tilbage til fortiden og skærer dermed sit mord ud af historiens gang, lader det gjorte være ugjort. Opgaverne er i øvrigt udformet i lighed med opgaverne i den nye prøve: læsning og retskrivning.

6 Side 6 af 28 Til sidst præsenteres eleverne selvfølgelig for Blichers originale indledning med tre opgaver, der kredser om begrebsparret form og indhold et af danskfagets væsentligste pointer. Ny udgave af novellen Opgaverne hertil er udformet i to layoutmæssige forskellige, men indholdsmæssigt næsten identiske udgaver, A og B. Det skyldes, at opgave A oprindelig udgjorde side 4 i læsetesten; dvs., at eleverne når de havde løst opgaverne i testen gik videre med opgave A. Forsideillustrationen presser eleverne til at udpege en for dem central scene og at se den for sig via ordene; en slags mini filmatisering med eleven i instruktørens rolle, som jeg mange gange foretrækker frem for at se andre instruktørers filmatiseringer. I begge udgaver indgår en opgave i oplæsning, der jo nu er et krav blandt flere andre ved den mundtlige prøve. Men uanset prøvekrav, så er oplæsning en enkel og effektiv måde til at give eleverne ordet på. Og når eleverne læser op, træder klasseværelsets flerstemmige rum frem i al sin mangfoldighed. Hvis øjet er sjælens spejl, er stemmen dens ekko. Der indgår endvidere det vigtige begreb målgruppe i den bestemte kommunikationssituation, som en nyudgivelse er. Resuméet kan tjene til at fastholde novellen i elevernes hukommelse og indgå i de optegnelser, som eleverne må medbringe i forberedelsestiden ved prøveform A. Opgavetypen at en novelle eller roman skal udkomme i en ny udgave kan i øvrigt sagtens overføres til andre tekster, også romaner en eksemplarisk opgavetype i forhold til Fælles Mål.

7 Side 7 af 28 Fire retssager Afgørende for det faglige udbytte af opgaverne er, at gruppearbejdet styres stramt, og at det overalt er teksten, der er referencebaggrund for både forsvarerens og anklagerens argumenter. Ellers kan forløbet let udarte til uforpligtende underholdning. Lærerens efterfølgende evaluering af forsvarers og anklagers præstation skal derfor have fokus på argumenternes sammenhæng med teksten. Vidner, fx Mads Egelund, kan eventuelt indkaldes. Underteksten i opgaveforløbet er den nutidige og enestående retssag ved Østre Landsret, der fandt sted i maj juni 2006 som følge af, at Ghazala, en ung kvinde med pakistansk baggrund, blev myrdet af sin storebror på banegårdspladsen i Slagelse den 23. september Seks af de anklagede tilhørte Ghazalas nærmeste familie. De var tiltalt for at have jagtet hende og hendes elskede Emal i tre uger. For at have holdt familieråd om, hvem der skulle dræbe parret. For at have lokket de to unge i en fælde, og for at have skudt Ghazala, så familiens ære blev opretholdt (Johanne Pontoppidan og Lea Korsgaard: Faren: Familiens ære blev krænket med tegning af Mette Dreyer, Politiken, tirsdag den 16. maj 2006). Men der var altså kun én, storebroderen, der havde affyret de dræbende kugler! Således kan en nutidig tekst om arrangerede ægteskaber danne udgangspunkt og referenceramme for en ældre tekst med samme tema af en kanoniseret forfatter. Prøveoplæg I prøveform A kan jeg anbefale Blichers episke digt Søren Kanne, selvfølgelig forsynet med dækkende ordforklaringer af gammeldags ord og vendinger, som eleven i forberedelsestiden ikke kan slå op i en nudansk ordbog. Digtet, der første gang blev offentliggjort i Randers Avis i 1838, bygger på en virkelig begivenhed, der fandt sted ved Grenaa i 1835: En mand, Søren Kanne, redder med fare for sit eget liv skipperen i land fra et strandet skib.

8 Side 8 af 28 Tilsyneladende er det kun forfatterskabet, der forbinder de to tekster, novellen og digtet, og sikrer sammenhængen mellem opgivelser og prøveoplæg, hvad der i og for sig også er tilstrækkeligt. Men der er alligevel andre centrale lighedspunkter. Også digtet er gennemsyret af en religiøs tro. Da skibet er strandet i en brandstorm, siger sømanden til sin skibsdreng, at vi kan ikke nå den velsignede strand, / hvis hjælp os ej himlen vil sende. Da Søren Kanne har reddet dem i land, kaster alle tre sig på knæ og takke Vorherre for livet. Og endelig udtrykker Blicher i sin morale, der maner til nationalt sammenhold mellem landets forskellige klasser og regioner, at Gud Fader os alle i troskab bevar / og alle til enighed føre! I virkeligheden er der tale om et dokumentarisk digt med et politisk budskab! Den sidste sammenhæng er en afgørende forskel. Hvor fortælleren i Hosekræmmeren tier og undgår at involvere sig, dér handler den fattige mand Søren Kanne uden tanke for sit eget liv, men I faren og døden sig give hen / den ene med lyst for den anden! Jeg har ikke det fjerneste imod at bringe prøveoplægget, der jo kun må bestå af én tekst eller anden udtryksform, med et par af Fritz Sybergs jordnære illustrationer fra omkring 1905, og dermed udvise lidt civil ulydighed mod rigide bestemmelser. Det kan fx være tegningen af Søren Kannes far, der tager sig til hovedet og fraråder sin søn at sætte livet på spil, mens den ene af de to heste, Søren Kanne vil nå de nødstedte på skibet med, lander et par saftige hestepærer på stranden. I øvrigt blev billedromanen med Sybergs illustrationer udgivet i , en tid, der også havde brug for nationalt sammenhold oven på den tyske besættelse. I prøveform B kan Hosekræmmeren, der jo kan læses som et af de tre større fiktive værker, hvis undervisningens omfang berettiger til det, indgå i flere fordybelsesområder.

9 Side 9 af 28 Igen kan forfatterskabet udgøre et fordybelsesområde, ligeledes perioden og selve genren, novellen. Her kan Blichers De tre helligaftener (en jysk røverhistorie) fra 1841 være en mulighed som prøveoplæg, fordi der i denne prøveform er længere forberedelsestid (til 40 minutter er novellen for lang). Ligesom i Hosekræmmeren er der action for alle pengene og lidt til. Heller ikke her er Blicher bleg for at bruge kulørte virkemidler. Men i modsætning til Cecilias tragedie er der her en lykkelig udgang på trekantdramaet: De elskende får hinanden. Eller man kan sammenligne Blichers dokumentariske forlæg om den historiske person Søren Kannes redningsaktion med forfatterens værk og drøfte de digteriske friheder: I virkeligheden drukner én person, en anden svømmer selv i land, og Kanne redder den tredje og sidste! Endelig kan et fordybelsesområde også være 1. persons fortællingen med vægt på den upålidelige jeg fortæller. Det kan åbne for nogle af Jan Sonnergaards moderne noveller fx Polterabend og Sex fra novellesamlingen Radiator (1997) som prøveoplæg: fra den anonyme fortæller, der demonterer sin fortællertroværdighed allerede i første sætning i Polterabend til den helt upålidelige og skizofrene knudemand i Sex. Eller det kan åbne for Helle Helles Film fra 1996, hvor et par bliver siddende uden at gribe ind, da en kvinde får et ildebefindende i en biograf et kvarter inde i filmen, og hvor jeg fortælleren, en kvinde, senere i forløbet forestiller sig, at hun rejser sig og forlader sin ven, men uden overhovedet at handle.

10 Side 10 af 28 Navn: Steen Steensen Blicher ( ): Hosekræmmeren (1829) 1. Fortællerens første besøg hos hosekræmmeren finder sted for en del år siden i sidste måned i sidste uge 2. Fortællerens første besøg finder sted i vinterens kulde og sne i september måneds varme i forårets og forelskelsernes tid 3. På fortælletidspunktet aner fortælleren ikke, hvordan historien ender ved fortælleren godt, hvordan historien ender røber fortælleren ikke direkte, hvordan historien ender 4. Fortælleren besøger en meget fattig hosekræmmer en meget rig hosekræmmer en fattig husmand

11 Side 11 af Fortælleren bliver afvist ved døren bliver gæstfrit modtaget får et glas vand uden for døren 6. Med sig på turen har fortælleren en hund en hest sin kone 7. Datteren i huset er meget grim er en forbyttet adelsfrøken er meget smuk er enebarn 8. Datteren viser hjælpsomhed over for fortælleren sin far hunden 9. Faren i huset hedder Michel Krænsen Mads Egelund Kjeld Esbensen

12 Side 12 af Faren bestemmer, hvem datteren skal giftes med bliver sat på plads af sin kone bliver sat på plads af fortælleren 11. Faren lægger først og fremmest vægt på, at datteren er forelsket at bejleren er rig at bejleren har en god karakter 12. Esben arbejder som bonde handelsmand soldat 13. Esben vil rejse til Holsten som turist for at tjene penge for at lære tysk 14. Esben taler med faren for at lære nogle handelsfiduser for at købe hoser, han vil sælge med fortjeneste for at han ikke skal gifte sin datter bort til en anden

13 Side 13 af Esben siger farvel og kysser Cecilia mange gange og går uden at vende sig om en eneste gang og slår faren i gulvet 16. Cecilia er forelsket i Esben er forelsket i Mads er forelsket i fortælleren 17. Mellem fortællerens besøg går der 6 uger 6 måneder 6 år 18. Fortælleren opsøger igen hosekræmmerens hus for at låne penge pga. tørst og nysgerrighed for at fri til Cecilia 19. Fortælleren forestiller sig, at Cecilia og Esben er lykkeligt gift at Esben har slået faren ihjel at Cecilia og Mads er lykkeligt gift

14 Side 14 af I virkeligheden finder fortælleren Cecilia som en ung, lykkelig mor som en vanvittig kvinde som en kvinde, der venter på Esben 21. Ved fortællerens genbesøg er hosekræmmeren en lykkelig morfar død en fattig mand 22. Mads Egelund er en rig bondemand er en fattig handelsmand vil gerne giftes med Cecilia 23. Efter at Esben er rejst, bejler Mads til Cecilia forelsker Cecilia sig i Mads vil hosekræmmeren have Mads til svigersøn 24. I kirken siger Cecilia ja til at blive gift med Mads at hun ikke er forelsket i Mads at hun skal giftes med Esben i Paradis

15 Side 15 af Da Esben vender hjem fra Holsten, er han stadig lige fattig er han rig har han stjålet en masse penge 26. Ved gensynet håber Cecilia, at Esben er levende at Esben er død at Esben er rig 27. Om natten går Cecilia i seng med Esben dræber Cecilia Esben dræber Cecilia sin far 28. Cecilia bruger en fåresaks p piller en ragekniv 29. Da hosekræmmeren bliver begravet, falder Cecilia i dyb søvn myrder Cecilia Mads opdager Cecilia, at hun er gravid

16 Side 16 af Da Cecilia vågner efter tre døgn, er hun stadig vanvittig er hun normal kan hun huske en drøm 31. I drømmen myrder Cecilia Esben med ragekniven i et mareridt besøger Esben hende i hvide klæder og med en rød perlekrans om halsen myrder Cecilia sin far med ragekniven i et mareridt 32. Cecilia får hele sandheden at vide af moderen af fortælleren af Mads Egelund 33. Da Cecilia får sandheden at vide, begår hun selvmord bliver hun igen vanvittig bliver hun halshugget 34. Slutningen på historien hører fortælleren af Mads Egelund hosekræmmeren Cecilias mor 35. Da fortælleren går hjemad,

17 Side 17 af 28 ser han Cecilia som et luftbillede, et fatamorgana fortryder han bittert, at han ikke greb ind er han uberørt af historien 36. I sin indledning til historien ønsker fortælleren, at det hus, han ser, var en kro at det hus, han ser, var borte at kærligheden altid må sejre

18 Side 18 af 28 Hosekræmmeren indledning Navn: Opgave 1 Læs denne indledning til en historie. Hvilken stemning anslår den? Er det en glad og harmonisk stemning, eller er det en sørgmodig og trist stemning? Streg de tillægsord/adjektiver under, der passer bedst! Jeg har tit vandret ude i den store hede, hvor jeg kun har haft den brune lyng omkring mig og den blå himmel over mig; det holder jeg meget af. Men når mit blik i horisonten så er stødt på et hus, har jeg undertiden ønsket: Gid det hus var borte! Gid det slet ikke fandtes! For inde i det hus er der garanteret også en masse møje og besvær. I det hus skændes beboerne sikkert også om mit og dit. En masse brok og strid og højrøstede skænderier!. Opgave 2 Sæt kryds ud for de sætninger, der bedst karakteriserer fortælleren ud fra indledningen. Fortælleren elsker andre menneskers selskab kan bedst lide ensomheden går lange ture på heden, fordi han tit skændes med sin kone går tit lange ture på heden sammen med sin elskede

19 Side 19 af 28 Her kommer en ny indledning: Undertiden, når jeg har vandret ude i den store hede, hvor jeg kun har haft den brune lyng omkring mig og den blå himmel over mig; når da mit blik i horisonten skimtede et hus, og således blev standset i sin lette flugt; undertiden opstod da det ønske: Gid denne menneskebolig var borte! For dér bor også møje og besvær; dér skændes og kives man også om mit og dit! (Tilgiv mig Gud denne flyvetanke; for andet var det dog ikke!). Men, som sagt, jeg mente det ikke alvorligt. For når jeg udmattet, træt og tørstig opdagede et hus (om end milelangt borte), da takkede jeg Gud. Opgave 3 Sæt kryds ud for de sætninger, der passer bedst til den nye indledning: Fortælleren holder af andre menneskers selskab, når han er træt og tørstig kan bedst lide at klare sig selv og finde spiselige bær på heden er ateist og tror derfor ikke på eksistensen af en guddommelig magt beder om tilgivelse, fordi han er tørstig og trænger til noget at spise

20 Side 20 af 28 Her kommer endnu en ny indledning: Gid denne menneskebolig var borte! Dette ønske opstod undertiden, når jeg vandrede ude i den store hede, hvor jeg kun havde den brune lyng omkring mig og den blå himmel over mig, og mit blik så pludselig skimtede et hus i horisonten og således blev standset i sin lette flugt. Gid denne menneskebolig var borte! ønskede jeg. For dér bor også møje og besvær; dér skændes man også om mit og dit! Opgave 4 Sæt kryds ud for de sætninger, der passer bedst til denne indledning. Fortælleren skjuler sit ønske så længe som muligt, fordi han er religiøs siger sit ønske straks, fordi han ved, hvor meget folk skændes siger sit ønske straks, fordi han hader andre mennesker er ikke ateist, men tværtimod meget religiøs

21 Side 21 af 28 Novellens indledning om form og indhold Opgave, parvis 1. Efter oplæsning af hele novellen skal I læse fortællerens indledning igen. Den begynder med en meget lang og kompliceret helsætning. Skelettet i denne helsætning med dens ledsætninger ser sådan ud: Stundom, naar jeg har vandret (1. ledsætning); naar jeg vankede (2. ledsætning); naar jeg svævede (3. ledsætning); naar da mit vidt omsvævende blik (4. ledsætning): Stundom opstod da ( ) det ønske: Gid denne menneskevåning var borte! Til de fire naar ledsætninger er der endda tilknyttet flere underordnede ledsætninger. Prøv ud fra skelettet at skaffe jer et overblik over sætningen, og øv jer i på skift at læse den op for hinanden først uden de underordnede ledsætninger, så med. Overvej, hvordan tempoet skal være i jeres oplæsning; skal der være temposkift? Hvilke ord skal betones? Skal der være pauser? 2. Sådan en helsætning har forvægt, fordi der går lang tid, før man når frem til helsætningens udsagnsled/verbal opstod. Prøv, om I kan vende helsætningen om, så den får bagvægt. Begynd sådan: Stundom/undertiden opstod det ønske: Gid denne menneskevåning var borte!, naar jeg har vandret (1. ledsætning), naar jeg vankede (2. ledsætning), osv. Hvorfor tror I, at fortælleren vælger helsætningen med forvægt og ikke med bagvægt? Kommer der også en forskel i indhold, når formen på sætningen ændres fra forvægt til bagvægt? 3. Indledningen slutter med, at fortælleren takker Gud, fordi han ser et hus, skønt han netop har ønsket, at dette hus var borte. Forklar, hvordan det hænger sammen!

22 Side 22 af Diskuter, om der er nogen sammenhæng mellem indledningen og resten af fortællerens historie. Oplæsning og fremlæggelse i klassen.

23 Side 23 af 28 Ny udgave af novellen Hosekræmmeren Opgave A I forbindelse med en nyudgivelse af Hosekræmmeren skal du løse følgende opgaver: 1. Forsideillustration Beskriv kort den scene fra historien, som du synes skal være forsideillustration på nyudgivelsen.

24 Side 24 af Citat Hvilket citat fra novellen skal ledsage dit resumé? (Skriv fra side X, linje X til side Y, linje Y). Dit citat skal omfatte ca. ½ side.

25 Side 25 af Resumé Skriv et resumé til bagsiden. Målgruppe for bagsideresuméet er teenagere på 9. klassetrin. Du vælger selv, om det specielt skal henvende sig til piger eller til drenge eller til begge køn. Du skal fremlægge dine forslag i klassen. Derfor skal du øve dig på oplæsning!

26 Side 26 af 28 Opgave B Opgave, enkeltvis Undervisningsministeren ønsker at give Hosekræmmeren som boggave til alle skoleelever i 9. klasse. I den forbindelse udskrives en konkurrence om, hvem der kan lave den bedste forside og bagside, der kan sælge historien bedst muligt til nutidens teenagere, der er målgruppen. Du deltager i konkurrencen om at sælge en gammel historie til et moderne publikum. På forsiden skal forfatterens navn og titlen stå sammen med en illustration fra én af novellens scener. Beskriv illustrationen med ord, så tegneren, der skal illustrere forsiden, kan se den for sig. Til bagsiden skal du dels skrive et resumé, der ikke røber for meget, dels vælge et citat fra historien, du synes skal være appetitvækkeren. Citatet skal fylde ca. ½ side. Du må også godt på bagsiden bringe en one liner fra en anmeldelse af novellen i en avis, du selv finder på. Du skal endvidere tage stilling til, om historiens motto, præludiet Den største Sorg i Verden her, / Er dog at miste den, Man har kjer., eller postludiet Den største Sorg udi Verden her, / Er dog at skilles fra den, Man har kjer., skal stå på forside og bagside. Mundtlig fremlæggelse i klassen. Oplæsning af dit citat trænes!

27 Side 27 af 28 Fire retssager Opgave, parvis 1. Retssagen mod Cecilia. Cecilia er den eneste i historien, der bevisligt har begået et mord. Men skal hun også idømmes en straf? Du og din makker skal være enten forsvarer eller anklager i retssagen mod Cecilia. Fordel rollerne mellem jer. Skriv stikord/nøgleord ned ud fra novellen, der enten kan få Cecilia dømt eller frifundet i retten. Cecilias sindssygdom i to omgange skal indgå i retssagen. Fremlæggelse i klassen. 2. Retssagen mod Mikkel Krænsen, hosekræmmer. Mikkel Krænsen har ikke begået noget ulovligt, men blot forsøgt at arrangere et ægteskab, som han håber, er til datterens bedste. Er han alligevel skyldig? Mikkel mener selv, at han er uskyldig: Det er Guds gerning, siger han, hans vilje kan ingen modstå. Cecilias sindssygdom skal indgå i argumentationen. Brug samme fremgangsmåde som i retssagen mod Cecilia. 3. Retssagen mod Cecilias mor. Jeg syntes nok, han var for hård; men den salig mand ville helst råde sig selv, siger hun til fortælleren. Burde moderen have blandet sig mere? Brug samme fremgangsmåde som i opgave Retssagen mod fortælleren. Da fortælleren har overværet Esbens afskedsscene og ser tårerne trille ned ad Cecilias kinder, overvejer fortælleren, om han skal sige noget til hosekræmmeren og hans kone: Jeg kunde have erindret dem om, at Rigdom ikke er nok til ægteskabelig Lyksalighed, at Hjertet ogsaa maae have sin Stemme: at Klogskab overalt tilraader, at see mere paa Retskaffenhed, Flid og Dygtighed, end paa Penge. Men det bliver ved overvejelserne. Fortælleren siger intet: Men jeg kendte almuen for godt til at spilde unyttige ord på denne materie [= emne]. Sådan tænker han lige bagefter.

28 Side 28 af 28 Og der er også en anden grund til, at han ikke blander sig: mon ikke Riigdom alligevel er den reelleste af alle jordiske Goder? ( ) Er Armoden [= fattigdommen] ikke den Klippe, hvorpaa baade Venskab og selve Kjerlighed ofte monne strande? Naar Krybben er tom, bides Hestene siger Bonden; og hvad sige de Andre, naar Elskovsrusen er bortdunstet og Hvedebrødsdagene forbi? Men burde fortælleren ikke have blandet sig? Burde han have holdt sin mund? Bliver han ikke derved også skyldig i den senere tragedie? Inddrag fortællerens valg af titel på sin historie som enten forsvarer eller anklager. Brug igen den samme procedure som i opgave 1.

Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) for en del år siden. i sidste måned. i sidste uge

Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) for en del år siden. i sidste måned. i sidste uge Side 10 af 28 Navn: Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) 1. Fortællerens første besøg hos hosekræmmeren finder sted for en del år siden i sidste måned i sidste uge 2. Fortællerens første

Læs mere

Forfatter Romantikken Genre og art Fortællere

Forfatter Romantikken Genre og art Fortællere Hosekræmmeren Forfatter Steen Steensen Blicher er forfatteren af Hosekræmmeren. Han skrev novellen Hosekræmmeren i 1829. St. St. Blicher blev født d. 11 oktober 1782 og døde d. 26 marts 1848. Han var en

Læs mere

Hosekræmmeren. Genre: Genren er epik, som man kan kende på, at der er en tekst med en handling, der foregår i ukendt tid og sted. Der er en fortæller.

Hosekræmmeren. Genre: Genren er epik, som man kan kende på, at der er en tekst med en handling, der foregår i ukendt tid og sted. Der er en fortæller. Hosekræmmeren Forfatter: Forfatteren er Steen Steensen Blicher og har dermed skrevet fortællingen. 1 Steen Steensen Blicher blev født den 11. oktober 1782 og døde den 16. marts 1848. Han var dansk præst

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Hosekræmmeren LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Kig på maleriet på bogens forside. 1. Hvornår tror du maleriet er fra? 2. Hvorfor?

Hosekræmmeren LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Kig på maleriet på bogens forside. 1. Hvornår tror du maleriet er fra? 2. Hvorfor? OPGAVER TIL Hosekræmmeren NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Kig på maleriet på bogens forside. 1. Hvornår tror du maleriet er fra? 2. Hvorfor? 3. Hvad tror du, den unge kvinde kigger efter?

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Hosekræmmeren. 1. Forfatter

Hosekræmmeren. 1. Forfatter Hosekræmmeren 1. Forfatter Forfatteren til Hosekræmmeren hed Steen Steensen Blicher. Han levede fra d. 11. oktober 1782 til d. 26. marts 1848. Han blev født i faderens præstegård i Vium, og han blev også

Læs mere

Baggrunden for Hosekræmmeren menes at være en ulykkelig kærlighedsaffære i landsbyen Simmelkær nord for Herning. Hosekræmmeren er skrevet i 1829.

Baggrunden for Hosekræmmeren menes at være en ulykkelig kærlighedsaffære i landsbyen Simmelkær nord for Herning. Hosekræmmeren er skrevet i 1829. Arbejdspapir Baggrunden for Hosekræmmeren menes at være en ulykkelig kærlighedsaffære i landsbyen Simmelkær nord for Herning. Hosekræmmeren er skrevet i 1829. Start med at give et resume af novellen eller

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder,

726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, 726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, når Jesus siger: Når du derfor bringer din gave til alteret

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen 725-10-787 Valdemarsgudstjeneste. 15/6-07. 20.30. Johs. 3,16. Jørgen Christensen Læsning: Johannes 3,16: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006 Den Talende Kamel MB 2006 2.a s storyline om Aladdin Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: Den Talende Kamel Den Talende Kamel Ørkenscene: Troldmand, 3 kameler: Ali og den bedrøvede og

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 fyldt af glæde 28 De dybeste lag i mit hjerte 414 Den mægtige finder vi ikke 412 v.4-5 Af som vintræs grene 266 Mægtigste Kriste

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II I dag har vi et dejligt solskinsvejr, og det nyder vi i fulde drag, for det er småt med lyset for tiden. Mørket har magten uden for i disse dage. Det er mørkt når vi står op, og det begynder allerede at

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Manden med stenhjertet

Manden med stenhjertet LEKTIE Manden med stenhjertet Sabbat Lav denne uges aktivitet på side 0. Disciplene spurgte Jesus om tilgivelse. Han reagerede ved at fortælle dem følgende lignelse. Mens du læser, så tænk over, hvilken

Læs mere

Kasper og Nikoline. an original screenplay by. Lille Næstved FINAL DRAFT

Kasper og Nikoline. an original screenplay by. Lille Næstved FINAL DRAFT Kasper og Nikoline an original screenplay by Lille Næstved FINAL DRAFT (555) 555-5555 MyEmail@emailaddress.com Kasper og Nikoline SCENE 1: (INT)(VENTEVÆRELSE/SKOLEGANGEN)

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

YASMIN Jeg har noget jeg er nødt til at sige til dig. YASMIN Mine forældre har bestemt, at jeg skal giftes med min fætter.

YASMIN Jeg har noget jeg er nødt til at sige til dig. YASMIN Mine forældre har bestemt, at jeg skal giftes med min fætter. Forbudt kærlighed Manuskript 2. gennemskrivning 1 EXT - BÆNKEN. Yasmin og Oliver griner og er lykkelige Forårsaften Kl. 17:49, i en park med buske og træer i baggrunden Yasmin og Oliver sidder og holder

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Mariæ Bebudelse Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 767 Tiden skrider 68 Se hvilket menneske 71 Nu kom der bud 201 Det hellige kors 477 Som korn 773 Bliv hos os Og Ordet blev kød og tog bolig

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

5 Analyse, fortolkning og vurdering

5 Analyse, fortolkning og vurdering 5.3. Litterær vurdering Præsentation Herunder er optrykt 8 digte fra forskellige perioder. Alle digtene har kærligheden som overordnet tema, men bortset herfra er de meget forskellige både hvad angår genre

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg Se, nu stiger solen, 754 I døden Jesus blunded, 221 Stat op, min sjæl, i morgengry, 224 En liden stund, 540 Nu takker alle Gud, 11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret

Sidste søndag i kirkeåret Sidste søndag i kirkeåret Salmevalg 403: Denne er dagen 448: Fyldt af glæde 321: O Kristelighed 638: O, kommer hid dog til Guds søn 121: Dejlig er jorden Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

RG Grindsted Kirke 20. november 2016 kl

RG Grindsted Kirke 20. november 2016 kl 1 RG Grindsted Kirke 20. november 2016 kl. 16.00 Emne: Kærlighed Præludium: Aldrig går du fra mig Indgangsbøn - FS3 105: Jeg undres over hans kærlighed hilse på hinanden (med musik fra klaver (+ band))

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer. 1 Prædiken til Tema gudstjeneste d.11.4.2010 kl.16.00 i Lyngby Kirke Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: [Joh 21,15 19] Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af

Læs mere