BEBOERBLADET Mariehønen

Transkript

1 BEBOERBLADET Mariehønen August 2012 Statement No.: A:4 G.8 C:5 E:3 Udarbejdet: August 2012 Revideret: August 2012 Godkendt: August 2012 Erstatter: Forrige Indicator No.: 3, 8 4, 54, 56

2 Du skal alle dine dage ville verden ville livet ville kampen frem for kivet. (fra en poesibog) Kære læser Nogle af os kan huske poesibøgerne Små, nogle gange tankevækkende rim blev samlet. Mange af dem handlede om livsvisdom af den art, man kan se ovenfor. Mange var banale eller trivielle. Men af og til var der nogle med en dybde i. For min del synes jeg, at det valgte har en vis dybde. Som enkeltperson, som individ kan alle forhåbentlig kun periodevis- være i livsomstændigheder, hvor det kan være svært at ville verden og livet. Og vi kan komme til at forfalde til at vælge kivet i stedet. Af og til er kiv eller brokkeri- et nødråb. Der var i virkeligheden noget andet, man ville sige, noget andet, man ville have, at de andre skulle forstå. Man kan bare ikke finde ud af at få det sagt. Eller de andre kan bare ikke finde ud af at forstå det, der i virkeligheden er i vejen, det, der i virkeligheden var nogen, der skal forstå. -Kort og godt: man er ked af det; man har det skidt; man føler sig ikke set Sådan er det også i det sociale fællesskab, der eksisterer i et plejehjem. Jævnligt er det opgaven som medarbejder her at prøve at forstå, hvorfor en person.. det være sig en beboer eller en pårørende... reagerer med kiv. Hvorfor pokker man som medarbejder bliver mødt af brok, når man nu ellers gør sig sådan en umage. Eller andre beboere oplever, at hr. eller fru xxx altid er negativ eller brokker sig. Det er en aldrig fuldført opgave at blive bedre til at forstå andres grunde til at reagere, som de gør. At blive klogere på sine omgivelser, så at sige Man kommer aldrig dertil, at man kan sige, at nu har man lært lige præcis at forstå, hvordan man skal opfatte de signaler, ens medmennesker sender. Aldrig. Men man kan bestemt blive ved med at gøre sig umage. Og man kan tilegne sig færdigheder, der gør én dygtigere til det. -Værktøjer, som det hedder på moderne dansk I 2011 havde vi samtlige medarbejdere på kursus i det, der med et rigtigt konsulentudtryk hedder Girafsprog. Girafsprog har fået sit navn efter giraffen, fordi det er det dyr, der har det største hjerte og bedste overblik. Målet er at tale ud fra behov, følelser og konkrete iagttagelser. Det er ikke nemt at være giraf. Det er fx indlysende, at der vil være mange situationer, hvor medarbejderen ikke kan tale ud fra egne behov, følelser eller iagttagelser. Omvendt kan man godt tage udgangspunkt i, at beboere eller i de fleste tilfælde også pårørende taler ud fra behov, følelser og konkrete iagttagelser. Derfor giver det god mening at prøve at lære at forstå med hjertet. Girafsprog. Som ansat på Dorthe Mariehjemmet er det udfordringen at skabe fællesskaber. Ud fra et respektfuldt afsæt med hjertet at prøve at forstå, hvad det andet menneske rummer af behov og følelser ud fra konkrete iagttagelser. Også når det kommer ud som kiv. Men det er også udfordringen at forsøge at skabe den ligeværdighed, der gør det nemmere for såvel beboere som pårørende at ville verden, ville livet. Og kun ville kampen der, hvor den skal bruges til at holde fast i viljen til verden og livet. Det er agurketid i aviserne. Måske derfor er der blevet plads til artikler om, at medicingivning på plejehjem sejler I en artikel i Politiken anføres med Kristeligt Dagblad som kilde- at antallet af plejehjem med 'alvorlige fejl og mangler' i håndteringen af beboernes medicin er fordoblet på fire år: Fra 35 plejehjem i 2007 til 70 plejehjem i Det oplyses, at der er undersøgt 892 plejehjem. Tilsynsrapporten fra 2011 er endnu ikke offentliggjort, men ifølge Sundhedsstyrelsen og ansvarlig for plejehjemstilsyn, er udviklingen ikke vendt.»der er alt for mange tilfælde af fejlmedicinering på plejehjemmene. Det er ganske enkelt ikke acceptabelt i et sundhedssystem, hvor vi skal stile meget højere«, siger en repræsentant for Sundhedsstyrelsen. Nu kan man jo altid diskutere, om 70 ud af 892 betyder, at tingene sejler; men det er klart, at vi som ansvarlige konstant må arbejde efter nul fejl modellen. Dorthe Mariehjemmet havde anmærkninger i seneste tilsyn fra Sundhedsstyrelsen. Ikke alvorlige fejl eller mangler, men anmærkninger. Vi arbejder fokuseret på, at der ikke bliver anledning til anmærkninger ved næste tilsyn. I den henseende vil vi bestemt kampen!! frem for kivet. Jeg ønsker alle, som læser dette en god august måned. Flemming Høj Jermiin

3 Af Rita Kubel Bæk, 14F Søn af Christian den Sjette og Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach. Frederik blev gift: 1) 1743 med Louise, datter af George den Anden af England og Caroline Wilhelmine af Brandenburg- Ansbach 2) 1752, Med Juliane Marie, datter af Hertug Ferdinand Albert den Anden af Braunsscheig- Wolfenbüttel. Frederik den Femte blev født på Københavns slot 1723, så han var 7 år, da hans far Christian den Sjette blev konge. Faderen sørgede for, at drengen fik gode lærere. De var udlændinge, de fleste var tyske samt en enkelt fransk. Så han blev skolet i begge sprog. Men han talte dansk jævnligere end det ellers brugtes ved hoffet, så hans mor, dronningen, let hånende kaldte ham Den danske prins. Hans Overhofmester, Ivar Rosenkrantz, var dansk. Han voksede op i Christian den Sjettes strenge pietisme; men religion er blandt meget andet også noget med mentalitet, og allerede fra barn røbede Frederik den Femte, at hans natur var en anden end både faderens og moderens. Han er et smukt eksempel på, at miljøet ikke er det hele. Han var fra første færd venlig, smilende og åben overfor mennesker. Det har vel hjulpet, allerede som syvårig fik han sit eget lille hof. Hans ægteskab blev et brud med dansk kongelig tradition, som næsten altid valgte tyskere. Hans unge brud, Louise, var datter af George den Anden af England, men det regerende engelske kongehus, slægten Hannover, (1917 døbt om til Windsor) var tysk, og Louises mor var fra Brandenburg-Ansbach. Kronprins Frederik var 20 år, da de blev gift i 1743, en uge før Louise fyldte nitten. Hun var ung og elskelig og ivrig efter at blive et med det land, som hun skulle være dronning for. Det unge par blev forgudet og prist i høje toner. Alle ventede, at når den flittige og kedelige Christian den Sjette døde, ville en herlig guldalder oprinde for tvillingerigerne Danmark og Norge, med det kære unge par som konge og dronning. Frederik var forelsket i sin unge hustru, men desværre var han fra sin tidlige ungdom en ustabil herre. Alle mennesker satte pris på ham, så man prøvede at lukke øjnene for, at han havde elskerinder og det, som værre var. Både på slottet og andre steder holdt han vilde og våde gilder, som hans unge hustru ikke var med til. Hans lærere havde givet ham en god uddannelse. Han var godt begavet, og egentlig ville han gerne interessere sig for alt, hvad han skulle interessere sig for, men han var overfladisk, og han blev hurtigt træt af alt, der ikke var fornøjeligt. Et par år efter de unge menneskers bryllup, døde Christian den Sjette. Han var respekteret, men kun få græd. Den gamle konges føltes som en lettelse, og den blev snart håndgribelig, blandt andet blev de strenge helligdagslove løsnede; det blev igen tilladt at spille teater, italiensk opera, og så videre, og det føltes ganske vist stærkest i København, men ude i landet blev luften også friere.

4 Frederik den Femtes tronbestigelse åbnede en betydningsfuld tid, selvom kongen styrede enevældigt, og der var censur, var der en ganske god ytringsfrihed. Man måtte ikke kritisere enevælden, men det var der heller ikke mange, der ønskede, det var stadig tidens tankegang, at den styreform var god og naturlig og nu blev det mulig at skrive og diskutere endnu friere. Kunst-akademiet blev skabt for malere, billedhuggere og arkitekter. Den gang var bygningskunsten endnu kunst, ikke bare matematik. Selvom Landhusholdnings-selskabet først blev stiftet 3 år efter Frederik den Femtes død, var der i hans tid en levende og stigende interesse for reformer i landbruget. Enkedronningen var en af de førende storgodsejere med blik for, at skulle der ske noget, måtte bøndernes vilkår gøres bedre. Den danske arabiske ekspedition blev sendt til Det lykkelige Arabien. Carsten Niebuhr var det i dag bedst kendte, medlem, for han overlevede og kom hjem. De fire andre døde. Men derfor skal man ikke lade sig afskrække fra at rejse til Arabien, skrev Niebuhr i sit store VÆRK om rejsen. Tiden var vågen, det føltes i mange lande, at nu var man på vej til gode tider for menneskeheden. Der kom krige i Mellemeuropa, Frederik den Stores prøjser-militærstat var sørgeligt ude af trit med tidens muligheder, men Europa var mere europæisk end nogensinde før eller siden. I de rige og høje samfundslag var en dannelsesrejse rundt i Europa en selvfølge i en ung mands uddannelse. Forretningsfolk, kunstnere og håndværkere vandrede fra land til land og var velkomne, hvis de duede. Fra det urolige Tyskland kom mange tyskere til Danmark. Blandt andet hentede vi en udenrigsminister der. Det hjemlige udvalg af muligheder skønnedes ikke tilfredsstillende, og så blev en udlænding kaldt ind. Vel nok komplet utænkeligt i dag. Da en rytterstatue af kongen skulle stilles op på Amalienborg Slotsplads, mente man, at de hjemlige billedhuggere næppe kunne klare opgaven, så man hentede billedhuggeren Jacques-François-Joseph Saly fra Paris og fik på den måde nok det bedste arbejde, der kunne skaffes i Europa. De europæiske stater var nationale, men samtidig europæiske. Det engelske kongehus var tysk, som sagt og talte tysk. Frederik den Store af Preussen i skrev i reglen sine breve på fransk. Der var herhjemme stor interesse for Danmark og Norge. Der kom bøger om landene og om de enkelte egne, endnu kun så småt, det skulle snart blive rigeligere, men Frederik den Femte og hans unge dronning følte sig ikke som fremmede, eller at det danske var noget lavere og mere folkeligt. Derimod begyndte noget farligere, som endnu kun anedes. Indvandringen fra Tyskland var efterhånden vel rigelig. Dronning Louise døde tidligt i 1751, dagen efter at hun var fyldt 28. Ægteskabet havde varet i 8 år, og hun havde født 5 børn (blandt dem kronprinsen, den senere Christian den Syvende). Hun var som sagt meget populær, ja elsket og hun skildres djærvt beundrende af en Hr. Langfeldt, Hun døde efter en operation for skabning, overmåde hvid af Hud, mere fed end maver. Hun døde efter en operation for navlebrok, men når det er sagt, at hun døde af forfængelighed, fordi operationen ikke var nødvendig, er det vist galt. Der var også en svulst på tarmen. Sorgen var stor, og kongen var utrøstelig, han trøstede sig dog med sit vanlige uordentlige liv. Alle holdt stadig af ham, rygterne om hans liv var naturligvis triste, men han var jo så venlig og velmenende. Han havde straks efter sin tronbestigelse gjort alvorlige forsøg på at blive en god og samvittighedsfuld konge. Han vandrede over i kancellierne i Den røde bygning og regeringskontorerne, for at sætte sig ind i sagerne og være med, men hver gang han dukkede op sprang kontorister og kontorchefer forvirrede rundt, fægtede med armene og råbte: KONGEN!. KONGEN, så det opgav han hurtigt. Man kan ikke kvæle en mistanke om, at de kære kontorfolks hysteri var en komedie, der skulle få Majestæten til at holde sig væk. Hvis det var meningen, så havde de held med sig. Han var ikke ligeglad, men han blev så hurtigt træt. Til gengæld var han enestående på et vigtigt punkt, han forstod at vurdere sine hjælpere, og han var klar over, at han havde dygtige mænd om sig, som han kunne stole på. Fortsættes i næste nr.

5 Vi ønsker til lykke med fødselsdagene i august 8. august Orla Vilhelm Andersen 88 år 2 D 13. august Anne-Lise Poulsen 72 år 13 B 17. august Ann Rud Nielsen 68 år 8 B 17. august Else Lemvigh Hansen 82 år 12 C 18. august Johanne Stenholt Nielsen 84 år 14 D 21. august Ruth Inge Steffensen 87 år 2 F 22. august Inger Gerda B. Christiansen 77 år 5 F 23. august Nancy Marie Than Bramsfort 88 år 16 A Kvalitets- og modetøj til damer og herrer. Tirsdag den 14. august 2012 kl v/ Linda Firlings Telefon Betalingsmidler: kontant, dankort og giro.

6 Tirsdagsture? August måned er opkaldt efter den romerske kejser Augustus, der levede fra år 63 f. Kr. til år 14. e. Kr. I den gamle danske kalender hed den meget passende høstmåned. Vejr - normalt Normal temperatur: 15,7 grader Nedbør: 71 mm Soltimer: 186 Lys Den 1. august står solen op klokken 5.18 og går ned klokken Den 31.august står solen op klokken og går ned klokken Hvor meget er dagen blevet kortere? August måned er sommerens sidste måned - og ofte også den varmeste. Vi får sol, regn og frodighed - skoven står i fuldt flor og bær og frugter modnes. Skov træernes frugter og frø vokser i størrelse. I august er det slut med de lyse nætter - men samtidig lunt og godt at sove under åben himmel. Nu er det tid at se stjerneskud. I havet er der også stjerner. Det er morild - små mikroorganismer der lyser ved berøring. Du kan se dem når du kaster en sten, ror i en båd - eller svømmer i havet om natten.

7 Som man kan se på forrige side, planlægges der tirsdagsture. Husets Venner er nu indehaver af et Zoo-kort og et Tivoli-kort. Den 3. juli drog en lille flok af sted til tivoli, hvor det så ud til at de havde en dejlig hyggelig tur. Medbragt mad og kaffe blev nydt i Tivoli. Hvis du har lyst til at deltage i en lignende tur, så er du velkommen til at kontakte en medarbejder i din afdeling.

8

9 Hovedret Biret Onsdag d. 01. Medisterpølse m. sauce, kartofler og rødbeder Frisk frugt Torsdag d. 02. Kødsovs m. mos og grønt Jordbærgrød m. fløde Fredag d. 03. Karry/kokos kylling m. kartofler og salat Koldskål m. kammerjunker Lørdag d. 04. Biksemad m. spejlæg og brød Kold rabarbersuppe m. flødeskum Søndag d. 05. Roastbeef m. flødekartofler og grønsalat Islagkage Mandag d. 06. Forloren hare m. sauce, kartofler og grønt Æblegrød m. fløde Tirsdag d. 07. Fiskefileter m. råstegte kartofler, sauce og salat Frugtsalat Onsdag d. 08. Flæskesteg m. sauce, kartofler og rødkål Fødselsdagsmenu 2D Risalamande Torsdag d. 09. Flødegullasch m. ris og grønt Blomkålssuppe m. flute Fredag d. 10. Kåldolmere m. sauce, kartofler og grønt Pandekager m. is Lørdag d. 11. Frikadeller m. kold kartoffelsalat og grøn salat Abrikosgrød m. fløde Søndag d. 12. Mørbradgryde m. kartofler Rejecocktail m. flute Mandag d. 13. Fødselsdagsmenu 13B Fødselsdagsmenu 13B Tirsdag d. 14. Koldt fiskefad m. rejer og flute Grønsagssuppe m. flute Onsdag d. 15. Gullasch m. kartoffelmos og rødbeder Henkogt frugt m. flødeskum Torsdag d. 16. Kalvesteg m. sauce, kartofler og grøn salat Fødselsdagsmenu 12C (17/8) Frugtsalat Fredag d. 17. Fødselsdagsmenu 8B Fødselsdagsmenu 8B Lørdag d. 18. Fødselsdagsmenu 14D Fødselsdagsmenu 14D Søndag d. 19. Glaseret hamburgerryg m. sauce, kartofler og grønt Fløderand m. frugter Mandag d. 20. Farsbrød m. champignonsauce, kartofler og tomatsalat Jordbær koldskål m. kammerjunker Tirsdag d. 21. Hakkebøf m. bløde løg, sauce, kartofler og surt Fødselsdagsmenu 2F Is m. vafler Onsdag d. 22. Torsdag d.23. Skinke m. kold kartoffelsalat Fødselsdagsmenu 5F Mørbradbøffer m. stegte rodfrugter, svampe/flødesauce og flute Fødselsdagsmenu 16A Regnbueis m. vafler Bananasplit (saml selv) Fredag d. 24. Græske frikadeller m. tzatziki, tomatsalat og råstegte Ananasfromage kartofler Lørdag d. 25. Revelsben m. kold kartoffelsalat og grøn salat Hindbærgrød m. fløde Søndag d. 26. Kylling m. sauce, kartofler og agurkesalat Chokolademousse Mandag d. 27. Italienskkødsauce m. kartofler og råkost Ymercocktail Tirsdag d. 28. Dampet laks m. citronsauce, råstegte kartofler og grønt Frugttærte Onsdag d. 29. Koteletter m. sauce, kartofler og grønt Frisk frugt Torsdag d. 30. Boller i karry m. kartofler og råkost Tomatsuppe m. nudler Fredag d. 31. Stegt flæsk m. persillesauce, kartofler og rødbeder Jordbærgrød m. fløde Afbestilling af mad: kan ske med 3 dages varsel. Ved afbestilling af mad refunderes det forudbetalte. Velbekomme - ret til overraskelser forbeholdes

10 Fodplejen: Anne Wahl er her torsdag og fredag: Anne kan træffes på tlf el ler mobil nr Fodplejen har til huse på 1. sal Tandlægen: Man vælger selv, om man vil have besøg af kommunens tandlæge eller af en privat praktiserende tandlæge eller klinisk tandtekniker. Hvis man tilmelder sig omsorgstandplejen, kan man få ordnet tænderne i Omsorgstandplejens klinik på 2. sal. Tandplejen har ferielukket fra 2. juli 12. august 2012 Venlig hilsen Marie og Jette Frisøren: Suzanna Zanetic Toft er husets frisør. Frisørsalonen er åben onsdage. Frisørsalonen er på 3. sal. Den Lille Café Den lille café afholdes hver onsdag på 2. sal I august er det gruppe E, der står for arrangementet. Holger Rønnow underholder ved klaveret og John med harmonikaen. Kirkelige handlinger: Tirsdag den 14. august kl. 14: Samvær ved Anne Fuglsang-Damgaard. Samværet foregår i afdeling F på 3. sal. Tirsdag 28. august kl. 11: Gudstjeneste ved Anne Fuglsang-Damgaard. Gudstjenesten foregår på Torvet på 3. sal

11 Kørsel til læge, til specialister eller andet. Når beboere skal til læge, høreklinik, ortopædist, laboratorium, eller lignende er det i udgangspunktet pårørende, der kører eller arrangerer transport, fx ved bestilling af en taxa eller Rødovre kommunes kørselsordning. Dorthe Mariehjemmet har desværre ikke kapacitet til at påtage sig opgaven for alle. Beboere, som ikke har pårørende eller hvor andre særlige forhold taler for det, får kørslen ved Dorthe Mariehjemmets mellemkomst. Man skal i de tilfælde betale for det efter de almindelige betalingsregler: Prisen er kr. 100,00 kr. hver vej. Beløbet kan ikke refunderes. Til yderligere orientering står Daimi og Louisiana Jazzband for underholdningen Arrangementet foregår på adressen Vinkelvej 3 5, 2800 Lyngby Fadøl, vand, kaffe og kage kan købes til rimelige priser

12 En fortælling om frihed En gammel indisk legende fortæller om en mand, der havde en drøm. Han drømte, at han skulle gå ned til landsbyens torv og finde en mand under det store træ, og denne mand ville have en kostbar gave til ham. Da han vågnede næste morgen, sprang han i tøjet og skyndte sig ned i landsbyen og ind på torvet. Ganske rigtigt sad der under det store træ en mand med langt skæg, han så fattig og hjemløs ud, han lignede en tigger. Manden med drømmen sagde til den langskæggede: jeg har haft en drøm, en stemme sagde til mig, at jeg skulle gå ind på torvet og finde dig, og at du ville have en kostbar gave til mig. Den langskæggede rodede rundt i sin rygsæk og til sidst tog han noget op i hånden og gav det til manden med drømmen, idet han sagde: jeg har ikke andet end den her, så den må være til dig! Da manden med drømmen så, hvad det var, han havde fået, blev han helt ude af sig selv og skyndte sig hjem. Den langskæggede havde givet ham en diamant. Så satte han sig til at fundere over, hvad han skulle gøre med alle de penge han ville få, når han havde solgt diamanten. Han tænkte hele dagen og hele natten med. Han kunne købe sig et nyt hus, han kunne måske få råd til en bil, og han kunne sikre sig selv og sin familie resten af deres liv. Da han stod op næste morgen, var han helt udmattet og han var kommet på andre tanker. Han løb ned i landsbyen og ind på torvet og til alt held sad den langskæggede mand stadig under det store træ. Manden gav ham diamanten tilbage med et håndtryk: Værsgo! Her har du din diamant tilbage! Den langskæggede så op på ham og sagde så: Jamen, den er din! Jeg har givet dig den! Jo, sagde manden med drømmen, men når du kan give diamanten til mig, så må du selv have fundet noget, der er endnu mere værd. Vil du fortælle mig, hvad det er? Her slutter historien og så kan man selv tænke videre over, hvad den langskæggedes hemmelighed var. God sommer! Anne Fuglsang-Damgaard.