Holst, Energi & forsyning

Transkript

1 Advokater Holst, Energi & forsyning Temahæfte - BIOGAS FORSIKRING & ERSTATNING OKTOBER 2012

2 INDHOLD SIDE 3 Støtten til biogas kort gennemgang, oversigt og status SIDE 6 Prisen for biogas når den leveres til fjernvarmevirksomheder prisreguleringen iht. varmeforsyningsloven SIDE 8 Etablering af biogasanlæg bemærkninger vedrørende finansiering Udgivet af Holst, Advokater Udgivelsesdato Design AMV Opsætning AMV Tryk Holst, Advokater 2

3 Mere om biogas - med fokus på varme Støtten til biogas kort gennemgang, oversigt og status Øget støtte til biogas Med regeringens Energiaftale af 22. marts 2012 var et af hovedformålene at sikre øget støtte til biogasanlæg. De aftalte forbedringer af støtten til biogas er gennemført i lovgivningen i juni 2012, bl.a. i lov om vedvarende energi (VE-loven) og naturgasforsyningsloven (Lov nr. 576 af 18/6/2012). Støtte til nye anvendelsesområder Ved ændringerne af VE-loven og naturgasforsyningsloven sker der en forhøjelse og videreførelse af den allerede gældende støtteordning til henholdsvis biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse, såfremt gassen anvendes til elproduktion. Endvidere er der indført støtte til anvendelse af biogas men ikke forgasningsgas til en række nye anvendelsesområder: Opgraderet biogas til naturgasnettet Renset biogas til bygasnettet Biogas til procesformål Biogas til transport Biogas til anden energiudnyttelse (opvarmning af bygninger og varmt vand) Katrine Møller Jacobsen Partner Beskæftiger sig med energi og forsyning. Kontakt Katrine på eller [email protected]. Al anvendelse af biogas til energiudnyttelse får to nye tilskud på henholdsvis 26 kr. og 10 kr. pr. GJ støtteberettiget biogas. De 26 kr. pr. GJ reduceres i takt med stigningen på naturgasprisen og forventes at bortfalde i 2020, mens de ekstra 10 kr. pr. GJ aftrappes med 2 kr. om året og bortfalder ved udgangen af Biogasstøtten gives ikke til biogasproducenten, men til den, der udnytter biogassen til de forskellige støtteberettigede anvendelsesformer. Administrationen af støtteordningen Støtteordningerne til biogas vil blive administreret af Energinet.dk. Alle, der ønsker at modtage støtte, skal lade sig registrere hos Energinet.dk og meddele de oplysninger fx om brændselsanvendelsen, som er nødvendige for korrekt tildeling af støtten. Det er Energinet.dk, der har kompetencen til at træffe afgørelse om berettigelsen til og størrelsen af tillægget samt udbetalingen heraf. Energinet.dk skal bl.a. sikre mod overkompensation.

4 BIOGAS Biogas, methangas, sl dannes ved biologisk ned (anaerobe) forhold. Bioga 50 % kuldioxid og dannes fugtig jord samt Regler om bæredygtighed Ud over de mere administrative regler om adgangen til og den nødvendige dokumentation for at få biogasstøtten blev klima-, energi- og bygningsministeren med vedtagelsen af støtteordningerne udtrykkeligt bemyndiget til at fastsætte regler med kriterier for bæredygtighed, som biogasstøttemodtagerne skal opfylde. Reglerne har endnu ikke udmøntet sig i bekendtgørelsesform, men partierne bag energiforliget er ultimo september 2012 blevet enige om retningslinjerne for hvor stor en procentdel af biogasproduktionen, der må være såkaldte energiafgrøder, fx majs. Fra skal det således være en betingelse for at opnå støtte, at højst 25 % af biomasse til biogasproduktionen må udgøre energiafgrøder. Denne procentandel sænkes fra 2018 til 12 %. Biogasstøttens ikrafttræden Støtteordningerne kan ikke træde i kraft, før de er notificeret i EU. Energinet.dk oplyser, at støtteordningerne tidligst forventes notificeret medio Ministeren har mulighed for at tillægge støtteordningerne før ikrafttrædelsestidspunktet, dvs. med tilbagevirkende kraft. Selve udbetalingen af støtten sker dog først, når de enkelte bestemmelser træder i kraft. Der foreligger endnu ikke oplysninger herom. Reglerne med kravene til bæredygtighed blev annonceret af klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard ved pressemeddelelse af 27. september Partierne bag energiforliget ønsker at begrænse brugen af fødevarer i biogasproduktionen. Med de nye regler må højst 25 % af det, der hældes i biogasanlægget, være majs eller andre energiafgrøder. Denne grænse gælder som betingelse for at opnå støtte fra 2015 til og med Fra 2018 må højest 12 % være energiafgrøder. Solveig Dalgaard Hansen Advokatfuldmægtig Beskæftiger sig med energi og forsyning. 4 Kontakt Solveig på eller [email protected].

5 amgas, sumpgas, rådnegas, gas, der brydning af organisk stof under iltfrie s består af % methan og 20- naturligt fra organisk stof i moser og i lossepladser. Pristillæg/tilskud Hvem modtager støtten? Opgraderet biogas til naturgasnettet og renset biogas til bygasnettet Der ydes et pristillæg på 79 kr. pr. leveret GJ opgraderet biogas eller renset biogas samt et pristillæg på 26 kr kr. pr. leveret GJ opgraderet biogas eller renset biogas. Samlet pristillæg på 115 kr. pr. leveret GJ opgraderet biogas eller renset biogas i (Naturgasforsyningslovens 35 c) Pristillægget gives til den, der henholdsvis opgraderer eller renser biogassen. Transportformål Der ydes et grundtilskud på 39 kr. pr. solgt GJ biogas til brug for transport samt et yderligere tilskud på 26 kr. pr. solgt GJ + 10 kr. pr. solgt GJ biogas til brug for transport. Samlet støtte i 2012 på 75 kr. pr. solgt GJ biogas til brug for transport. (VE-lovens 43 b) Tilskuddet til transportformål gives til den, der sælger biogassen til slutbrugeren af biogassen til transportformål. Den, der køber biogassen med henblik på videresalg til en leverandør, der videresælger gassen til transport, omfattes ikke af tilskudsreglerne. Procesformål Der ydes et grundtilskud på 39 kr. pr. anvendt GJ biogas til procesformål i virksomheder samt et yderligere tilskud på 26 kr. pr. anvendt GJ + 10 kr. pr. anvendt GJ biogas til procesformål i virksomheder. Samlet støtte i 2012 på 75 kr. pr. anvendt GJ biogas. (VE-lovens 43 c) Tilskuddet til procesformål gives til ejeren af den virksomhed, der anvender biogassen til procesformål. Tilskuddet gives tillige til anvendelse af procesformål i det producerende biogasanlæg. 5

6 Prisen for biogas når den leveres til fjernvarmevirksomheder regulering iht. varmeforsyningsloven Opgraderet biogas til naturgasnettet og renset biogas til bygasnettet Mulighederne for at få økonomi i biogasproduktion er blevet væsentligt forbedrede ikke mindst som følge af, at teknikken har gjort det muligt at opgradere biogas til naturgasforsyningsnettet, hvorved biogasprisen reguleres iht. naturgasforsyningsloven. For den andel af biogasproduktionen, der skal afsættes til fjernvarmeforsyninger, vil prisen for biogasleverancen fortsat være underkastet prisreguleringen iht. varmeforsyningslovgivningen og energiprismyndighedernes praksis. Omkostningsprincippet i varmeforsyningsloven Udgangspunktet er, at prisen for biogas, der leveres til et fjernvarmeselskab til opvarmningsformål, ikke må overstige de samlede nødvendige omkostninger, der er forbundet med biogasleverancen (omkostningsprincippet). Samtidig må varmeforsyningsvirksomheden ikke betale mere for biogassen end den alternative pris, som varmeforsyningsvirksomheden enten kan aftage varmen (biogassen) til hos tredjemand, eller selv kan producere varmen til (substitutionsprincippet). Spildevandsanlægget, der ønsker at levere biogas til det lokale fjernvarmeselskab, der i øvrigt køber naturgas, kan således ikke aftale, at prisen skal være samme pris som naturgasprisen, såfremt denne pris overstiger den omkostningsbestemte pris for biogassen. Indregning af overskud i biogasprisen Varmeforsyningslovens 20 b giver bl.a. biogasanlæg mulighed for at indregne overskud i prisen ved leverancer til en kollektiv varmeforsyningsvirksomhed. Der stilles i forhold til denne bestemmelse ikke krav om, at biogasanlægget er et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Imidlertid har Energitilsynet i sin praksis fastslået, at det overskud, der efter varmeforsyningslovens 20 b kan indregnes i prisen for den leverede biogas til varmeforsyningsanlægget, maksimalt udgør 6-8 % af den indskudte kapital. Med ændringen af varmeforsyningsloven i juni 2012 (Lov nr. 577 af 18/6/2012) gælder prisreguleringen i varmeforsyningsloven ikke længere levering af opvarmet vand, damp eller gas til procesformål. Varmeforsyningslovens 20 b: Geotermiske anlæg, solvarmeanlæg og biogas- eller biomassebaserede varme- eller kraftvarmeværker, som leverer opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan i prisen for de i 20, stk. 1, nævnte ydelser indkalkulere et overskud". Ifølge Energitilsynets praksis kan overskuddet ikke overstige 6-8 % af den indskudte kapital. 6

7 Fastsættelse af biogasprisen til markedsprisen Allerede i december 2010 forsøgte man at løse problemet omkring de relativt beskedne muligheder for at få en konkurrencedygtig pris for levering af biogas til varmeforsyningsvirksomhed lovgivningsmæssigt i medfør af den såkaldte undtagelsesbekendtgørelse (Bkg. nr af 2/12/2010 om undtagelse af biogasanlæg og blokvarmecentraler fra kap. 4 i lov om varmeforsyning). Her åbnede man op for, at levering af biogas kan ske helt uden om prisreguleringen i varmeforsyningsloven og i stedet til en rent markedsbestemt pris, i de tilfælde hvor biogassen leveres til fjernvarmeforsyningsvirksomheden i konkurrence med fx naturgas (eller anden brændselssubstitution). Imidlertid har ingen biogasleverandører valgt at gøre brug af undtagelsesmuligheden. Måske fordi muligheden ikke er tilstrækkelig kendt eller afprøvet, måske fordi undtagelsen ikke alene forudsætter, at biogassen leveres til et anlæg, der er omfattet af varmeforsyningslovens prisregulering, men tillige forudsætter, at biogassen leveres fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Sidstnævnte kriterium forudsætter bl.a., at over 50 % af biogasproduktionen leveres til opvarmningsformål (opvarmning af bygninger og forsyning af varmt vand) og vil således ofte ikke kunne opfyldes. Undtagelsesbekendtgørelsen forudsætter, at Energitilsynet imødekommer en dispensationsansøgning om undtagelse fra prisreguleringen i varmeforsyningsloven. En undtagelse fra varmeforsyningslovens prisregulering er en undtagelse fra hvile i sig selv-princippet, hvilket dels betyder, at der som udgangspunkt ikke kan opnås kommunegaranti, dels at konkurrencelovgivningen finder anvendelse på biogasleveringsaftalen, hvilket fx kan have betydning for hvor langvarig en leveringsaftale, der kan indgås. 7

8 Etablering af biogasanlæg Finansiering - tilskudsordning I forbindelse med forårets energiforlig - Energiaftalen - blev tilskudsordningen til investeringer i nye anlæg til produktion af biogas og udvidelse af bestående hævet fra 20 til 30 % af de samlede tilskudsberettigede udgifter med et samlet støtteloft på 55 mio. kr. Tilskud til fællesanlæg efter ordningen forudsætter, at disse er etableret som selvstændige juridiske personer og er tilsluttet et kollektivt forsyningsnet. Tilskud til biogasgårdanlæg omfatter både fysiske og juridiske personer, der ejer eller forpagter en landbrugs- eller gartneribedrift (op til fem bedrifter i forening). Anden offentlig støtte fradrages i tilskuddet. Kommunegaranti betragtes dog ikke som anden offentlig støtte og nedsætter derfor ikke etableringstilskuddet. Tilskudsordningen er reguleret i bekendtgørelse nr. 293 af 29/3/2012 om tilskud til biogasanlæg mv. Ansøgningsfristen for tilskudspuljen blev forlænget ca. 1 måned og er udløbet den 14. september Der foreligger endnu ikke oplysninger om, hvorvidt der vil blive mulighed for en ny pulje. Over 50 ansøgere har inden ansøgningsfristens udløb den 14. september 2012 søgt for over 800 mio. kr. fra puljen på 243 mio. kr. til etablering af nye og udbygning af eksisterende biogasanlæg. 8

9 Kommunegaranti Der er ikke i lovgivningen taget stilling til, om en kommune kan yde garanti for biogasanlæg. Det er antaget, at en kommune efter kommunalfuldmagtsreglerne kan yde støtte, fx i form af garantistillelse til privates varetagelse af virksomhed, som kommunen selv lovligt kunne varetage, herunder forsyningsvirksomhed. Hvis den private varetager både kommunale og ikke-kommunale opgaver, er det en betingelse, at den kommunale støtte er øremærket til den kommunale del af den privates virksomhed. Kommunale fjernvarmevirksomheder vil i overensstemmelse med de kommunalretlige regler alene kunne etablere, drive og eje et biogasanlæg, såfremt biogasanlægget drives efter "hvile i sig selv-princippet", eller et eventuelt overskud ved biogasanlæggets virksomhed (fx overskud iht. varmeforsyningslovens 20 b) kommer forbrugerne til gode. I et svar til Finansudvalget fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri af 22. juni 2011 vedrørende spørgsmål om kommunegaranti til biogasanlæg blev der indhentet en udtalelse fra indenrigs- og sundhedsministeren, hvoraf kan udledes, at en kommune kan stille garanti for et privat biogasanlægs lånoptagelse under forudsætning af: at biogasanlægget drives efter "hvile i sig selv-princippet", eller at et eventuelt overskud ved biogasanlæggets virksomhed (fx iht. varmeforsyningslovens 20 b) kommer forbrugerne til gode, og at garantien ydes på markedsvilkår. Det må endvidere antages, at en kommune kan stille garanti for den del af investeringen i et biogasanlæg, der kan henføres til hvile i sig selv-aktiviteter", fx varmeforsyning, såfremt biogasleverancen til den kollektive varmeforsyningsvirksomhed afregnes som hvile i sig selv iht. omkostningsprincippet i varmeforsyningsloven. Såfremt der stilles kommunegaranti for et privat forsyningsselskabs lån, skal forsyningsselskabet betale et vederlag herfor på markedsmæssige vilkår. I forbindelse med udmøntningen af Energiaftalen er der i naturgasforsyningsloven indsat en tilføjelse om, at de pr. 2. maj 2012 eksisterende kommunale naturgasselskaber (fælles-kommunalt ejede naturgasselskaber) skal kunne engagere sig i biogasproduktion som en tilknyttet aktivitet til deres kommercielle aktiviteter. Om denne lovbestemte adgang til kommunal biogasproduktion kan udvide mulighederne for kommunal garantistillelse til private biogasselskaber er ikke afklaret. Indtil nu har det forhold, at kommunen ifølge elforsyningsloven kan engagere sig i kraftvarmeproduktion (med en effekt over 25 MW), ikke ført til en udvidelse af mulighederne for kommunegaranti i relation til kraftvarmevirksomhedens elproduktion. 9

10 Når fjernvarmevirksomheder etablerer biogasanlæg Såfremt en fjernvarmevirksomhed, der drives som hvile i sig selv-virksomhed", etablerer et biogasanlæg, alene med det formål at producere fjernvarme til fordel for fjernvarmevirksomheden og dens forbrugere, kan fjernvarmevirksomheden lovligt indregne nødvendige finansieringsomkostninger til etablering af biogasanlægget i varmepriserne. Det er en forudsætning, at virksomheden drives til fordel for varmeforbrugerne, og et lovligt overskud iht. varmeforsyningslovens 20 b skal således benyttes til at nedsætte varmeprisen over for forbrugerne. Energitilsynet har i en afgørelse vedrørende Lemvig Varmeværk A.m.b.a. tilbage i september 2008 således accepteret, at Lemvig Varmeværk A.m.b.a. i forbindelse med etableringen af datterselskabet, Lemvig Kraftvarme A/S, der producerer varme med biogas som brændsel, lovligt kunne indregne renteudgifterne ved det lån, der blev anvendt til etablering af biogaskraftvarmeværket, som nødvendige omkostninger i varmeprisen. Energitilsynets afgørelse tog sit udgangspunkt i, at både en kommunalt ejet og en forbrugerejet varmeforsyningsvirksomhed kan være ejer af og dermed tilsvarende lovligt kan investere i sådanne selskaber. Indtægten i datterselskabet (herunder overskud som følge af salg af biogasvarme, jf. varmeforsyningslovens 20 b) skulle fragå i moderselskabets varmepris i overensstemmelse med hvile i sig selv-princippet". Holst, Energi & Forsyning 10

11 Holst, Energi & Forsyning yder rådgivning til private og offentlige energivirksomheder inden for alle energi- og forsyningsretlige områder. Advokaterne tilknyttet Holst, Energi & Forsyning har gennem mange års rådgivning af en række af de største danske energivirksomheder opbygget såvel faglig viden som branchemæssig indsigt i de særlige vilkår, der regulerer energisektoren. KONTAKTPERSONER Katrine Møller Jacobsen Partner T, M, E, [email protected] Immaterialret, markedsførings- og konkurrenceret Offentlig ret Erik Jensen Partner T, M, E, [email protected] Virksomhedsoverdragelse Selskabsret og erhvervsret Kapitalmarked Jørgen Holst Partner T, M, E, [email protected] Kapitalmarked Selskabsret og erhvervsret Offentlig ret Kurt Siggaard Partner T, M, E, [email protected] Skatter og afgifter Selskabsret og erhvervsret Virksomhedsoverdragelse Solveig Dalgaard Hansen Advokatfuldmægtig T, M, E, [email protected] Energiafgifter Rekonstruktion og insolvensret Arbejds- og ansættelsesret Svend Bjerregaard Advokat T, M, E, [email protected] Udbud Fast ejendom og entreprise Jakob B. Sørensen Partner T, M, E, [email protected] IT/telekommunikation og komplekse kontrakter Retssager, voldgift og mediation 11

12 Holst, Advokater Hans Broges Gade 2 T, [email protected] 8100 Aarhus C F,